A RT I S T EN. » ALDRIG FØR HAR ET INSTRUMENT RAMT MIG PÅ DEN MÅDE«Sanger, komponist og producer Ann Falden på nye veje LYT OG UDVID SMAGS- GRÆNSERNE!

Transkript

1 A RT I S T EN 4 DANSK ARTIST FORBUND DECEMBER FAGBLAD FOR UDØVENDE KUNSTNERE LYT OG UDVID SMAGS- GRÆNSERNE! BLOMSTRENDE FOLKSCENE KAN IKKE HVILE PÅ LAURBÆRENE» ALDRIG FØR HAR ET INSTRUMENT RAMT MIG PÅ DEN MÅDE«Sanger, komponist og producer Ann Falden på nye veje INDTAG SCENEN OG AKTIVER POWER- HORMORNERNE RETTIGHEDER, BLÅ KORT OG SIKRING VED JOB I UDLANDET

2 NDHOL Mr. Elevado, med tilnavnet 'the Dragon' er pro duceren bag flere prisvindende indspilninger og Artisten mødte ham efter hans masterclass med budskabet: Digitalt er godt. Analogt er bedre. Så meget bedre. GRAMMY-PRODUCER OPTAGER ANALOGT SIDE 24 Der er stor aktivitet og musikalsk mangfoldighed på folkscenen, der også leverer navne til hitlisterne og markerer sig stærkt i udlandet. Men der skal stadig arbejdes for at holde momentum. FULD FART PÅ FOLK SIDE 10 Det gør godt helt ned i cellerne, når man stiller sig op på en scene. Populær forskning viser, at når vi indtager rummet aktiveres de gode hormoner i kroppen. DET INDRE GULD SIDE 38 4 SPOT PÅ 6 TILFÆLDETS MUSIK PORTRÆT AF ANN FALDEN 10 FULD FART PÅ FOLKEMUSIKKEN 16 KUNST OG FORRETNING 22 UDGIVELSER 24 GRAMMYVINDENDE PRODUCER 28 LØST OG FACTS 36 MENINGER FRA SCENEKANTEN 38 DET INDRE GULD 42 NYT FRA A-KASSEN

3 DEr det er tilfældigheder, filantropi eller sund forretningssans, der får kombinationen af kunst og forretning til at lykkedes? Og hvad får artisterne ud af det? KUNST OG FORRETNING SIDE 16 FAGBLADET ARTISTEN Udgives af Dansk Artist Forbund fagforening for udøvende kunstnere Dronningensgade København K Oplag 3000/ udkommer marts/ juni/ september/december Redaktion: Dorthe Vincentzen Ansvarshavende: Lena Brostrøm Dideriksen redaktion@artisten.dk Layout & grafisk artwork: Marlene Diemar/Imperiet Forsidefoto: Ann Falden fotograferet af Annette Kjær Tryk: Kailow Foto: Ole Haupt FREMTIDENS DIGITALE RADIO Fremtidens radioteknologi hedder stadig DAB DigitalAudioBroadcasting. Det kan man læse i det netop afsluttede medieforlig og i kulturministeriets planlagte kampagne, der skal gøre danskerne klar til at forlade FM og overgå til 100 % digital radio nok hen imod Det er en vanskelig én at formidle, den dér DAB. Problemet er ikke blot at få danskerne til at investere i den lille radiospreder, der selv i de bedste udgaver, ofte lyder som en middelmådig transistor. Men når meningen også er at etablere en bæredygtig, meningsfuld og fremtidssikret radiodistribution, så skal man vel hellere analysere på den retning forbrugerne går: moderne internetbaseret broadcast. Praktisk talt alle danskere har enten computer, IPad, smartphone eller et sågar et TV, der kan kobles til højtalere whereever you are and whenever you feel for it! Imens man markedsanalyserer sig ind i fremtiden, kunne man holde liv i FM, som man har gjort i Sverige indtil motorvejen ligger lysende forude, og spare den dyre informationskampagne. LENA BROSTRØM DIDERIKSEN, formand På indholdssiden, content som det hedder på mediesprog, er der også noget analysere på, eksempelvis på DRs mange DAB og FM radiokanalers musikformidling. For hvem produceres radioprogrammerne til? DR ved hvem de gerne vil nå, men lytter de radio? Det er uomtvisteligt, at P3 har fat i noget af målgruppen unge ml. 20 og 40 år bl.a fordi man har været dygtige til at innovere på formatet, lave liveevents og programmer med kendisfaktor. Men alle analyser peger samtidig på, at de unge, som man tydeligvis stadig efterstræber både i klassiske radio og TV format, for længst gået i do-it-yourself-mode. De lytter fragmentarisk til programmer på nettet, når det passer dem (det gør vi andre sådan set også), til deres egne playlists eller formaterede lister via streamingtjenester. Måske kunne man, i stedet for så vedholdende at lave segmentomrokeringer på P3 og P4, i troen på at kunne fastholde de mange lyttere, der tydeligvis allerede er fløjet videre, forsøge at fastholde de mange voksne lyttere, der i dag oplever sig hjemløse. Eller som Hilda Heick skrev på Facebook forleden:»hvorfor kan man ikke blande ny og ældre musik på P4? For så falder de unge fra Ja, men hvad med os modne, der falder fra?«at udvikle programformater med indhold der inspirerer, med lidt personligt albuerum til de værter der faktisk formidler musik, vil måske tilmed kunne hente de mange lyttere tilbage, som blev tabt til udenlandske musikkanaler, da programmer flyttede fra FM til DAB uden at segmentet flyttede med simpelthen fordi radioen ikke var, hvor de var. Tilbage til DAB teknologien: DR har gennem flere år satset stort på DAB/ DAB+. Ser man ud over Europa, er der tale om meget begrænset anvendelse af DAB. Det bliver en kæmpe udskrivning for de øvrige radiodistributører som fx 24syv og SBS gruppen at omlægge til DAB. Det er klart, at man må forvente at skulle investere i fremtidens radioteknologi, men det bør være i en teknologi, der er mere visionær. Derfor: markedsanalyser og forbrugeranalyser er evident, inden man risikerer at ankomme til fremtiden med en, måske allerede skibbruden, DAB satsning. ARTISTEN

4 SPOT PÅ REDIGERET AF DORTHE VINCENTZEN UNIVERSELLE SANGE Foto: Andreas Bergmann Steen Sidste år fejrede Lis Sørensen 30 års jubilæum som solist., bl.a. med udgivelsen På sådan en morgen med 20 udvalgte sange. Både på albummet og på de efterfølgende turneer har publikum kunne opleve mange af hendes stærke signatursange.»til tider har jeg følt, det var et mirakel, at en sang frem fandt frem til lige præcis mig. Men når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det handler om, at jeg hele tiden har sørget for, at der var plads til den gode sang,«fortæller Lis Sørensen. Hun begyndte at synge og optræde med eget band allerede som folkeskoleelev, og siden gik vejen over bands som De fem, Shit & Chanel og Anne Linnet Band, inden hun mødte Sebastian, som gav hende sangen Stille før storm. Igennem årene har hun søgt samarbejdspartnere, der delte hendes lyst til at lave de store, universelle sange, og det har ført til projekter med producere som bl.a. Soulshock, Rugsted & Kreutzfeldt og Kasper Winding.»Jeg føler mig mere som en katalysator for nogle følelser end en iscenesat sangerinde, og derfor kan jeg blive ved 30 år mere. Jeg kan ikke undvære den søgen.«work IN PROGRESS Kan vi leve som individualister, eller er vi stadig dybt afhængige af hinanden og dybest set flokdyr? Det undersøger Teater Kimone, der er i fuld gang med at skabe forestillingen FLOK. De første resultater af kompagniets arbejde med værket, kan opleves på Subcase Her præsenteres nycirkus forestillinger og projekter fra Sverige, Finland, Norge og Danmark for købere og formidlere fra hele Europa. Teater Kimone har rødder i nycirkus og producerer legende cirkusteater for børn og unge. Teatret blev stiftet i 2009 og består af Hannah Anbert, lys og teknik, Mikkel Nannberg, design og produktion og Henriette Aarup, artist og scenograf. Kompagniet samarbejder for tiden med Emilia Wibron Vesterlund, de tunesiske artister Yuoseef Ghaoui og Hichem Chebli. 4 ARTISTEN 2014

5 ROBOTDRENGE I INTERNATIONALT SELSKAB SPOT PÅ Det var Robotdrengens held, at den store dansepromotor, Julio Alvarez fra Monaco, klikkede på et link i en italiensk netavis og oplevede de to dansere på Youtube. Han kunne lide hvad han så, og inviterede de to artister til at medvirke i et stort danseshow i august måned i Verona. Efter hjemkomsten er Robotdrengene i fuld gang med næste forestilling Det Sidste Show. Her står de selv for hele indholdet: manuskript, koreografi, musik, scenografi og kostumer. Kontakten til promoter Julio Alvarez giver de to artister forventninger om at komme endnu længere ud med den nye forestilling.»turen til Italien og samarbejdet med Alvarez har givet os mulighed for at sende Det Sidste Show på turné i Italien og mange andre lande.«robotdrengene alias Jeppe Thybo og Nick Johnsen startede karrieren allerede i 2008, da de overraskende løb med titlen som årets talent i tvprogrammet af samme navn. Siden har de optrådt for et stort publikum, både på internationale scener og på videokanalen Youtube. FOR AT LYSE OP Sangskriver og komponist Lone Wernblad er aktuel med både koncerter for børn, musik til det voksne publikum og udstillinger med tegninger og malerier. Inspirationen til både musik og billeder kommer fra det samme legende flow, forklarer Lone på vej til nordisk musiktræf i Sverige. For hende er der ingen forskel på at optræde, lave musik eller billeder.»der er indtryk der bliver til et udtryk og jeg kan altid mærke hvilken kanal, det skal være på. For mig skal musik være glæde, leg og impuls. Vi er her for at lege og lyse op,«fortæller hun. I december måned lyser hun både op for børn og voksne. Sammen med kollegaen Benjamin Aggerbæk spiller og leger de musikteori med børnene til multikoncerterne, der denne måned har fået navnet Takt og Juletone med Benjamin og Lone. Det er også i december at Lone Wernblad udgiver ep en til det voksne publikum»et glimt af vintereksil«. Med hendes musikalske afsæt i det nordiske folk/jazzmiljø, er musikken båret af den nordiske tone, jazz og svingende rytmer.»jeg skriver tekster ud fra de ting jeg møder i mit liv og på min vej og cd ens titelnummer Vintereksil er min protestsang imod vinteren. Jeg hader vinteren og vil væk og ned til varmen og lyset!«artisten

6 »Mange snakker om, at man skal være målrettet og vide, hvad man vil. Det har bare aldrig fungeret for mig. Alting er kommet til mig ad bagvejen.«foto: Annette Kjær

7 TILFÆLDETS MUSIK TEKST: NANNA BALSLEV ANN FALDENS KARRIERE SOM MUSIKER HAR IKKE VÆRET EN LIGE VEJ MOD ET MÅL, MEN EN REJSE MED UDFLUGTER OG GENVEJE. HUN STARTEDE FOR 20 ÅR SIDEN SOM FORSANGER I ET DISCOBAND, MEN ARBEJDER I DAG SOM BÅDE SANGERINDE, FILMKOMPONIST OG PRODUCER FOR FANGEKORET FRA VRIDSLØSE- LILLE FÆNGSEL. OMDREJNINGSPUNKTET FOR HENDES KOMMENDE ALBUM ER DET SCHWEIZISKE INSTRUMENT HANG, DER HAR FØRT HENDES MUSIK AD NYE VEJE. Ann Falden husker første gang, hun hørte lyden af en hang det instrument, som i dag udgør grundstenen i hendes musik. Det var i 2007, hvor hun indspillede for sangerinden Annette Bjergfeldt, der havde inviteret en hollandsk gademusikant med i studiet. Han spillede på det sjældne instrument, der lydmæssigt minder om en blanding af en xylofon og en olietønde.»jeg blev så berørt af det. Det var en enorm stærk oplevelse at høre den klang. Jeg har aldrig oplevet at et instrument kunne ramme mig på den måde. Den fangede mig med det samme, og bagefter fik jeg lov til at spille på den,«husker Ann Falden om det instrument, der blev et vendepunkt i hendes liv. De følgende to uger kunne hun ikke tænke på andet, end lyden af hang'en. Hun havde det som om, hun var forelsket, og der var ingen tvivl i hendes hjerte hun måtte købe en hang. Men det skulle vise sig at være en kompliceret proces. For at få lov til at købe instrumentet, skal man nemlig ansøge per post hos dets to schweiziske opfindere. Derefter stod Ann Falden på venteliste i halvandet år. Og i 2009 tog hun til Schweiz og hentede sin egen hang, som har været en vigtig del af hendes musikalske dna lige siden.»den har været med til at trække min musik i en ny retning. Den har en slags urlyd, som selvfølgelig påvirker min musik. Og det har givet min musik, som ellers er elektronisk, en form for spiritualitet. Det er som om, den vækker folk, når man spiller på den,«siger Ann Falden, der har turneret en del med sin hang Det er ikke første gang, hun ændrer musikalsk kurs. I løbet af de sidste 20 år, har den 45-årige musiker både flirtet med funk og disco i Aarhus-coverbandet 'Shut Up And Dance', indspillet to singer/songwriteralbum sammen med makkeren Lisbeth Rysgaard og lavet musik til en lang række tv-programmer og kortfilm. De sidste tre år har hun været fast producer for Fangekoret fra Vridsløselille Fængsel. Ann Falden har været hele paletten rundt som musiker. Hun har ladet tilfældet og ikke mindst nye, spændende muligheder styre sin karriere frem for faste karrieremål og gennemtænkte femårsplaner. Hjemmebygget orgel Ann Falden har sin musikalske nysgerrighed med fra barndomshjemmet. Hun er vokset op i den lille nordjyske by Klarup. Faderen var en kreativ Ole Opfinder-type, som byggede Anns første instrument af en harmonika og en Nilfisk-støvsuger, da hun var syv år. Senere fik familien et elorgel, som hun spillede på. Orglet vakte hendes interesse for at producere, og hun brugte timer på at komponere numre på den. Familien tilhørte Mormonkirken i Aalborg. Og selv om Ann Falden i dag har brudt ud af sin religiøse baggrund, betød hendes opvækst i den kristne menighed, at hun fra barnsben lærte at optræde for et større publikum i kirken.»der var meget musik både til gudstjenesterne og forskellige arrangementer, og jeg blev opfordret til at spille. Jeg fik meget selvtillid på den konto. Det gav mig en tiltro til, at det var den vej, jeg skulle. Musikken har altid haft mit hjerte, så allerede som barn kunne jeg ikke forestille mig at lave noget andet. Jeg vidste bare ikke, præcis hvad jeg skulle med det.«som 15-årig blev Ann Falden draget af den klassiske musik. Hun gik hos en operalærer, og efter gymnasiet rejste hun til London for at forfølge drømmen om at blive operasangerinde. Hun øvede femseks timer om dagen og forestillede sig, hvordan det ville være at stå på scenen i verdens største operahuse. Og hun ville formentlig være blevet operasangerinde, ARTISTEN

8 Foto Helle Chirholm hvis ikke hun var startet på højskole, da hun kom hjem til Danmark. Ann gik på den klassiske linje, men det var den rytmiske musik, der fængede hende mest.»folk, der lavede rytmisk musik havde det sjovere. Og det gik op for mig, at jeg ikke havde lyst til at øve mig seks timer om dagen. Det var meget ensomt og alt for seriøst. Det var ligesom om, musikken blev for teknisk der manglede noget improvisation.«da hun kom hjem fra højskolen i starten af 90'erne, flyttede hun til Aarhus, hvor hun blev en del af musikmiljøet i byen og spillede i forskellige bands. Men det tog et par år for Ann Falden at ryste den klassiske klang af sig. Pludselig skulle hun synge coverversioner af gamle disconumre, hvor stemmen lå i et helt andet leje.»hold nu kæft, hvor lød det dårligt i starten. Jeg synes egentlig, at det var helt vildt, at der overhovedet var nogen, der gad spille sammen med mig. Men det var virkelig en sjov tid. Vi var jo ude at spille hver weekend, så det gav mig også en masse liveerfaring.«senere dannede hun en duo med Zindy Laursen. De to sang kor for kunstnere som Bamses Venner, Nice Device og Cut'n'Move. Sprang ud som producer I 1995 tog hendes musikalske karriere igen en uventet drejning. Hun fik tilbudt en lejlighed i København og blev nødt til at opløse sit discoband Shut Up And Dance, da hun flyttede til hovedstaden.»de fleste musikere ved, at det er som at gå fra en kæreste, fordi man jo nærmest har været sammen hver weekend i mange år. Så jeg tudede helt vildt over det. Men heldigvis dukkede der nogle nye muligheder op i København,«siger Ann Falden. Den første tid i København, var hun i tvivl om, hun skulle flytte tilbage til Aarhus. Men så mødte hun en person, der kom til at spille en stor rolle for hende både musikalsk og på det personlige plan. Lisbeth Rysgaard blev ikke blot en musikalsk soulmate, men også hendes kæreste. I løbet af de næste otte år indspillede parret to albums sammen det ene som et roadalbum indspillet i et mobilt studie under en rundrejse i New Zealand. Efterhånden trådte Falden i karakter som både co-writer og producer i samarbejdet med Lisbeth Ryesgaard. En rolle, der faldt hende naturligt, selv om hun aldrig havde produceret for andre før. Musikalsk var stilen mere afdæmpet og singer/ songwriter-inspireret, end noget af det, Ann tidligere havde været med til at lave.»som producer skal man få kunstneren til at shine. Og forstærke det smukke i musikken i stedet for at prøve at tvinge det i alle mulige retninger. Det er ligesom at lægge makeup man forstærker de smukke træk og skjuler svaghederne. Så det var mig, der rendyrkede sound'en 8 ARTISTEN 2014

9 i vores musik.«falden/rysgaard blev spillet i radioen og var på turné i hele landet, inden duoen gik i opløsning i Plads til musikken Ann Faldens hyggelige kolonihavehus på Nokken for enden af Islands Brygge fungerer også som et intermistisk hjemmestudie. En Mac-computer er centralt placeret og ved siden af står et sæt drum pads og andre instrumenter, som hun bruger, når hun indspiller. Her er flere af hendes egne sange blevet til, ligesom mange af de kompositioner, hun har lavet til tv-programmer, reklamer og dokumentarfilm siden slutningen af 90'erne. Ligesom meget andet i hendes karriere, kom hun i gang med at lave reklamemusik ved et tilfælde. Hun blev spurgt af en bekendt på et reklamebureau, om hun ikke ville sende sit bud på musik til en Ariel-reklame. Ann afleverede et Burt Bacharach-agtigt udkast, og reklamebureauet var vilde med resultatet. Derefter fulgte den ene opgave den næste. Ligesom så mange gange før i hendes liv som musiker.»der er mange, der snakker om, at man skal være målrettet og vide, hvad man vil. Det har bare aldrig fungeret for mig. Alting er kommet til mig ad bagvejen. Bedst som jeg har været i gang med en ting, så kom der nogle og spurgte, om jeg ville lave reklamemusik. Jeg har været enormt heldig på den måde og fået tilbudt virkelig mange forskellige ting. Men det betyder, at jeg ikke er blevet ekspert på nogen områder, fordi jeg er kommet rundt i så mange hjørner.«selv om hun ikke er ekspert i en bestemt genre, har Ann Falden levet af musikken de sidste 15 år. Hun bar blandt andet lavet jingler til programmer som 'Hokus Krokus' og 'Rabatten og musik til flere dokumentarfilm. Efter mange år som selvstændig har hun lært at stole på, at opgaverne nok skal komme.»som musiker kan man godt blive grebet af angst og tænke: Ej, går det nu jeg skal også finde et 'rigtigt' job. Men jeg tror, det er vigtigt, at man stoler på, at det nok skal gå. At man ikke behøver at have en forkromet karriereplan for de næste 10 år. Det har jeg i hvert fald aldrig haft,«siger Ann Falden, der også mener, at man skal give musikken rum, hvis den skal blomstre.»hvis man har et 9-16-job, så er der jo ikke overskud til at være kreativ. Hvor skal inspirationen komme fra? Jeg har haft brug for, at der skulle være plads til musikken. Der kommer jo ikke noget, hvis du går og laver alt mulig andet. Der skal være plads til musikken.«drengene fra Vridsløselille De sidste par år er der især et projekt, der har taget meget af Ann Faldens tid. Det er hendes arbejde som producer og sangskriver for Fangekoret fra Vridsløselille. Koret, der består af nuværende og tidligere indsatte, er ledet af Louise Adrian. Og de sidste tre år har Ann været producer for Fangekoret. En opgave, som har lært hende meget både som musiker og menneske.»jeg ser de indsatte som de mennesker, de er. Jeg spørger aldrig, hvad de sidder inde for jeg er der for at lave musik med dem. Men arbejdet i koret har virkelig vist mig, hvordan musik kan påvirke folks liv. De er ikke verdens bedste sangere, men der sker noget, når man hører de her unge mænd med store tatoveringer op af armene synge fra hjertet. Det er ret rørende at opleve deres udvikling i koret.«selv om hun har brugt meget tid på fangekoret, laver Ann Falden stadig musik selv. I løbet af foråret udkommer hendes nye album det første i hendes eget navn. I løbet af foråret tager hun på turné med cellisten Soma Allpass og svenske Caroline Leander på klaver og harmonika. Hun kan ikke lade være.»det er i mødet med publikum, at man lever. Det er der, sangene får en krop. Det er nok derfor, jeg ikke kun er producer. Jeg har virkelig brug for, at få noget respons på det, jeg har siddet og arbejdet på så længe. Det skal ud og leve videre i mødet med publikum.«fangekoret Ann Falden har været producer for Fangekoret fra Vridsløselille siden Fangekoret har eksisteret i 15 år under ledelse af Louise Adrian. De har udgivet fem album siden 2004 og sunget hver eneste søndag i fængselskirken. Koret har optrådt i kirker landet over, og de indsatte har mulighed for at fortsætte i koret efter endt afsoning. Læs mere om korets koncerter her: HANG En hang er et ufo-formet instrument skabt af Felix Rohner og Sabina Schärer. Hang er i familie med en olietønde, men dens klang er markant anderledes. Man slår på den med hænderne, og lyden minder om en blanding af en olietønde og en xylofon. Læs mere på ARTISTEN

10 FOLK HAR FULD FART PÅ STOR AKTIVITET OG MUSIKALSK MANGFOLDIGHED PRÆGER DEN BLOMSTRENDE DANSKE FOLKSCENE, DER NU OGSÅ LEVERER NAVNE TIL HITLISTERNE OG MARKERER SIG STÆRKT I UDLANDET. MEN DER SKAL STADIG ARBEJDES HÅRDT, MENER EN AF GENRENS ETABLEREDE NAVNE. AF ROBERTO ZACHARIAS Folk i Danmark har det godt i øjeblikket. Navne som Folkeklubben, Allan Olsen og The White Album ligger side om side med de store popnavne på hitlisterne, og der er også masser at klappe af på livefronten, hvor både hjemlige og udenlandske spillesteder og festivaler hellere end gerne sætter folkorkestre på plakaten. Samtidig er medierne igen begyndt at interessere sig for genren, og det er ikke længere udsædvanligt, at nye udgivelser får lige så meget spalteplads som mainstream musik. Ifølge folkemusikeren Henrik Jansberg, der sidste år stod i spidsen for awardudvalget ved DMA Folk og selv har vundet to DMA-priser, er en af forklaringerne på opblomstringen, at flere professionelle musikere vælger at gå folkvejen.»genren er oppe i tiden, og årene med folkemusiklinjen på konservatoriet har hævet niveauet. Den traditionelle musik er stadig en forholdsvis lille niche, men man hører folkemusikken snige sig ind i de store hits, og mange af de toneangivende musikere vedkender sig at hente inspiration i folkemusiktraditioner, hvad enten de er danske eller udenlandske,«siger han. Stor aktivitet og mangfoldighed Henrik Jansberg er vokset op i en familie, hvor folkemusik og dans fyldte en hel del. Da han begyndte at spille violin som niårig, syntes flere af hans skolekammerater, at det var lidt underligt. Dengang var folkemusikken for mange synonym med ældre spillemænd i traditionelle klædedragter, der optrådte ved høstfester og i forsamlingshuse. Men sådan ser billedet langt fra ud i dag, hvor genren dyrkes flittigt af musikere i alle aldre og med forskellige baggrunde. Nogle mener ligefrem, at det er blevet hipt at spille folkemusik.»den danske folkemusikscene er præget af mangfoldighed med mange orkestre og solister, stævner og festivaler. Man kan studere folkemusik på musikskolen, MGK og konservatoriet og gå den professionelle vej. Og der er aftenskoler og workshops med folkemusik over hele landet,«siger Henrik Jansberg, der også glæder sig over, at der er kommet flere spillejob og ikke bare herhjemme.»folkemusikkens orkestre turnerer meget, for et originalt dansk udtryk er efterspurgt på store festivaler i hele verden. I Danmark har vi ikke en national scene for folkemusik, men der er mange ildsjæle, der sørger for, at man alligevel kan opleve den rundt omkring på spillestederne. Og så har vi en international folkemusikfestival, Tønder Festival, som også afspejler den blomstrende danske folkemusikscene.«udlandet er vigtigt I dag spiller udlandet en vigtig rolle for karrieren for mange professionelle udøvere, der selv er gode til at opsøge spillesteder og festivaler. Men der kommer også mange aftaler i hus ved ROSAarrangementer som Folk Spot Denmark i august, hvor danske folkbands kan møde udenlandske branchefolk. Sidst i oktober gjorde dansk folk igen god reklame for sig selv ved musikexpoen Womex i Santiago de Compostela i Spanien, hvor roots-, folk- og verdensmusikbands som Basco, Afenginn, Klezmofobia, Habadekuk, Himmerland og Dreamers Circus deltog. Womex blev i år besøgt af 2400 delegerede fra 90 lande. Heraf var der 950 koncert- og festival-bookere, 450 pladeselskaber, forlag og distributører, 500 bookingagenter, 400 managere og ARTISTEN 2014

11 Indiefolkbandet The White Album på Skuespilshusets Ofeliascene i juli måned. Foto: Daniel Buchwald internationale musikjournalister, der har skrevet flere positive artikler om danske bands. Folk er også populært, når dansk kultur skal markedsføres i udlandet. Det danske folkband Phønix var således med til åbningen af The Danish Cultural Center i Beijing i oktober, hvor både den danske kulturminister Marianne Jelved og den kinesiske vicekulturminister Yang Zhijin var blandt publikum. På samme tur blev det også til en række skolekoncerter og familiekoncerter, både i hovedstaden og flere kinesiske storbyer, for Phønix, der også er nomineret til den fornemme internationale musikpris Young Audience Music Award Alsidig genre I dag dækker betegnelsen folk over mange ting, og der eksperimenteres på livet løs med at blande instrumenter og genrer. Mangler man bevis for mangfoldigheden er det bare at kigge på nomineringerne til årets DMA Folk, der bliver afholdt i Jazzhouse i København lørdag 29. november. Der er den traditionelle folkemusik med instrumentalmusik, sang og dans, som lever i bedste velgående trods sine mange hundrede år på bagen. Mange beskæftiger sig med svensk, irsk og amerikansk tradition, som stadig fyldet meget ved store arrangementer som Tønder Festival, men der er også flere, der har fået øjnene op for den danske tradition. Andre arbejder med den fusionerende musik, hvor elementer fra andre rytmiske og klassiske genrer bliver draget ind og blandet med folkemusikken. Og så er der ikke mindst den skabende del af genren med sangskrivere og komponister, som baserer deres musik på traditionen og på den måde udvikler og fornyer den. Brug for opbakning Og der skal fornyelse, udvikling og opbakning til, hvis genren skal fastholde momentum, mener Henrik Jansberg.»Vi har brug for et regionalt spillested udelukkende med fokus på genren og udvikling af dennes publikum. Det er også vigtigt, at musikken præsenteres landsdækkende i radioen på DR, så den brede befolkning støder på den uden at skulle opsøge musikken. Desuden er det meget vigtigt med en professionel genreorganisation, som kan være med til at skabe og vedligeholde kontakten til udlandet og være en solid platform for de kunstnere, som har brug for støtte til deres karriere. Og jeg kan heller ikke lade være med at nævne folkeskolen, hvor man let kunne implementere undervisning i folkemusik og dans og på den måde være med til at sikre kendskab og viden om dansk kulturarv.«henrik Jansberg er violinist og uddannet folkemusiker fra Syddansk Musikkonservatorium og medlem af Kunstfondens projektstøtteudvalg for Musik. ARTISTEN

12 VI GÅR EFTER ORIGINALITET, DYGTIGHED OG REALISME STØTTEMIDLERNE TIL DEN PROFESSIONELLE FOLKE -MUSIK BESTYRES I DISSE ÅR AF DANSK ROCK SAMRÅD, OG ANSØGNIN- GERNE HANDLER OM STØTTE TIL HELE SPEKTRET, LIGE FRA INTERNATIONALE TURNEER TIL WORKSHOPS OG BOGUDGIVELSER. Gunnar Madsen, leder af ROSA ROSA Dansk Rock Samråd overtog på opfordring fra Kunstrådets Musikudvalg forvaltningen af folkemusikområdet fra 1. januar 2013 for en fireårig periode. Med det fulgte opgaven om at fordele en del af Musiklovens midler til den professionelle danske folkemusik fra 2013 til Her fortæller Gunnar Madsen, chef for ROSA, hvad organisationen kigger efter, når den skal dele støtte penge ud. Hvor mange ansøgninger får I typisk til folkemusikkens to puljer? Vi har i 2013 modtaget 97 ansøgninger til ROSAs folkemusikpuljer, som i første halvår af 2013 strukturelt var en videreførelse af puljestrukturen fra perioden, hvor folkemusikken blev håndteret af World Music Denmark. Fra og med andet halvår 2013 har vi simplificeret strukturen, så der nu kun er to bredere puljer at søge. I 2014 har vi indtil videre modtaget 87 ansøgninger på tværs af de to puljer. Hvad vægter I, når I ser på, hvem der skal have støtte? Originalitet, dygtighed, realisme, engagement og vilje til at følge op på sit potentiale både kunstnerisk og»erhvervsmæssigt«. Men også udviklingsprojekter, der styrker den fælles læring, kunnen og viden på folkemusikkens område har prioritet. Hvad søger folk penge til? I Den Internationale Live-pulje søges der primært om tilskud til egentlig liveaktivitet, altså turnévirksomhed i udlandet. Tilskud dækker typisk transport- og opholdsudgifter, ligesom vi ofte også søges om tilskud til markedsføring af turnévirksomheden. Projektpuljen er jo en meget bred pulje, så vi får ansøgninger om alt fra tilskud til workshops, seminarer, over bogudgivelser og node-materialeindsamling til festivalog koncertprojekter. Kan du nævne et par eksempler på bands/solister, der har fået hul igennem til nye markeder på grund af støtten? Vi har som eksempel for få dage siden støttet Dreamers Circus med deres showcasekoncert i forbindelse med WOMEX i Santiago de Compostela i Galicien, Spanien. Tilbagemeldingerne fra bandet viser, at de allerede her få dage efter deres showcase har fået en lang række nye kontakter og netværk i udlandet, som de nu henover de næste måneder skal følge op på, og få nye koncert- og turnémuligheder skabt ud fra. Hvor går det godt for dansk folkemusik i udlandet og hvor ligger fremtiden, som det ser ud nu? Der er en stigende interesse for dansk folkemusik i flere lande/områder. Men USA, Tyskland og i nogen grad UK er vigtigt potentiale med plads til flere varianter indenfor folkemusikken. Vi taler ikke om store mainstreammarkeder eller for så vidt bare markeder, som vi kender dem fra rock-og popområdet, men ikke desto mindre realistiske udviklingsmuligheder. Det handler derfor om at stimulere kendskabet til dansk folkemusik. ROSA fik opgaven med at dele penge ud til dansk folk fra Hvorfor er det en god ide, at det er jer, der står for det? Vi blev første gang forespurgt i I 2012 blev vi af Musikudvalget/Kulturstyrelsen bedt om at varetage området og mente og mener at vi har de nødvendige erfaringer, internationale kontakter og generelle formidlingskompetencer. ROSA er vant til at arbejde med innovation ud fra en grundlæggende respekt for de enkelte ansøgeres potentialer og behov. Vores område dækker i forvejen mange stilarter og udtryk - mange af disse er lige så store eller specielle som folkemusikken. Det kræver - efter min opfattelse i dag en vis styrke i markedet, hvis man som formidler skal trænge igennem og udvikle mulighederne for musikken uanset stilart.

13 FOLK DANMARK VIL SATSE PÅ UDLANDET LANDETS BEDSTE FOLKBANDS SKAL HAVE MERE HJÆLP TIL TURNEVIRKSOMHED UDEN FOR LANDETS GRÆNSER, MENER FORMANDEN FOR FOLKEMUSIKERNES INTERESSEORGANISATION. Eskil Romme, musiker og formand for Folk Danmark Hos interesseorganisationen Folk Danmark er man glade for den store aktivitet og mangfoldighed, som præger genren lige nu. Men ifølge formand Eskil Romme er der kommet et markant overudbud af spilleklare bands i forhold til, hvad der er af job herhjemme, og den stigende konkurrence har fået mange professionelle folkemusikere til at kigge mod udlandet. Derfor er turnevirksomhed uden for landets grænser et meget vigtigt fokusområde for Folk Danmark.»Det er ikke fordi, at vi ikke er interesseret i vækstlagene, men som det ser ud nu, skal slaget slås for de professionelle, der er ude på markedet. Vi vil altså tage udgangspunkt i det, der er skabt, og hjælpe orkestrene med at videreudvikle derfra. Jobbene i Danmark er rigtigt godt organiserede, og alle spillesteder, der får offentlig støtte, skal betale tariffen. Men i udlandet er det herrens mark, og derfor er det afgørende, at udøverne ikke bare får en underskudsgaranti fra ROSA, men udgiftsdækning, som når de turnerer i Danmark,«lyder det fra Eskil Romme. Stort behov for info Ifølge ham er der lige nu orkestre, der har en realistisk chance for at få hul igennem til udlandet og gøre musikken til en ordentlig levevej. Og de har brug for at blive opdateret om, hvordan hele apparatet i forhold til udlandsturneer er skruet sammen, mener formanden for Folk Danmark.»Da folkemusikkens eget sekretariat, FFS, blev lukket af Statens Kunstråd i 2010/2011, og World Music Denmark overtog opgaven, herskede der det første halve år stor usikkerhed blandt udøverne, og den helt nødvendige langtidsplanlægning i forhold til udlandsturneerne blev sat i stå. Belært heraf har Folk Danmark set det som en væsentlig opgave at holde en dialog i gang med ROSA og samtidig informere området om, hvad der sker og kan forventes,«siger Eskil Romme med henvisning til, at ROSA Dansk Rock Samråd fra 1. januar 2013 fik ansvaret for at uddele støttemidler til den professionelle danske folkemusik for en fireårig periode via to puljer, som skal stimulere nytænkende projekter og international liveaktivitet. Står det til Eskil Romme, er det fremover Folk Danmark, der skal vurdere, hvem der skal have penge fra staten.»vores overordnede mål er at blive klar til fra 2017 at få ansvaret for Statens Kunstfonds midler til området. Det er fint, at administrationsdelen varetages af andre, men vi vil gerne have, at det er folk med kendskab til området, der afgør, hvad der er vigtigt at støtte.«siden stiftelsen i efteråret 2012 har interesseorganisationen arbejdet på at sikre sig en bred repræsentation i folkog rootsmiljøet, og Folk Danmark står blandt andet i spidsen for DMA Folk i Jazzhouse 29. november, der udføres i samarbejde med DAF, DMF, DJBFA og ROSA. ARTISTEN

14 VISETRIO MED FYLDT KALENDER DER ER BUD EFTER ZENOBIAS MUSIK, FORTÆLLER SANGER OG GUITARIST LOUISE STØJBERG, DER FØLER SIG RIGTIG GODT HJEMME I FOLKEMUSIKMILJØET Zenobia spiller stemningsfyldte fortolkninger af gamle danske viser og salmer og har fået travlt de senere år. Det bliver til omkring 80 koncerter årligt, og ifølge sanger og guitarist Louise Støjberg nyder trioen godt af, at publikum har fået en stadig større appetit på musik, der blander tradition og fornyelse.»der er efterspørgsel efter det, vi laver, og det er eskaleret over de sidste fem år med rigtig mange koncerter i kirker, kulturhuse, på højskoler og ved forskellige folkemusikfestivaler,«siger hun. Siden 2007 har Zenobia turneret i Danmark, på Færøerne, Grønland og i Tyskland, og Louise Støjberg kan tydeligt mærke, at folkemusikken er blevet in og får meget mere omtale end tidligere.»jeg synes, det er fantastisk, at der er kommet så meget mediefokus på genren, fordi det er med til at få den til at blomstre. Men det er også en form for anerkendelse af det arbejde, der bliver gjort, og er samtidig med til at vise, at den her genre i den grad er relevant.«folk forener Louise Støjberg er sammen med søsteren Charlotte der spiller klaver i Zenobia vokset op med den danske visetradition. Mens Louise er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København og blandt andet har dyrket rockmusikken, har Charlotte studeret argentinsk tango hos nogle af Argentinas førende tangomusikere. Trioens tredje medlem, harmonikaspiller Mette Kathrine Jensen, er opvokset i folkemusikmiljøet og uddannet på folke musiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium. Dermed ligner Zenobia mange andre folkorkestre, der er sammensat af musikere med vidt forskellige baggrunde med en fælles passion for folkemusikken. Og dem bliver der flere og flere af, mener Louise Støjberg, der ved siden af engagementet i Zenobia er hovedfagslærer i sang på MGK i Kolding og på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Her rykkede folkemusiklinjen til i år efter at have haft base i Odense siden De studerende undervises både i traditionel og ny folkemusik med udgangspunkt i de danske og nordiske rødder.»der komme hele tiden nye generationer til, og det er sådan, det skal være. Men jeg tror ikke, at markedet er mættet«; siger Louise Støjberg, der dog ikke underviser på folkemusiklinjen. Imødekommende miljø Hun har bevæget sig i mange forskellige musikalske cirkler, men føler sig i dag mest hjemme i folkemusikken, hvor der er højt til loftet.»noget af det fantastiske ved at komme ind i folkemusikken er, at det er et meget inkluderende miljø, der bygger på fællesskab. Folk er utrolig imødekommende, og man snakker og deler meget med hinanden. Der er også en tradition for at danse sammen, og det er en rigtig fed måde at møde og være sammen med sine kolleger på.«zenobias debutalbum Midnat fra 2008 blev nomineret til en Danish Music Award, og to år efter kom opfølgeren I vintermørkets hal. Det tredje album Fra Fynske Kyster Zenobia spiller Carl Nielsen blev udgivet sidste år, og i øjeblikket arbejder trioen på deres næste CD, med Zenobias egne melodier til både velkendte og nye tekster.»som visetrio skal vi blive ved med at gentænke os selv og lave nye projekter, der udfordrer den danske sangskat, så folk kan blive ved med at se på den med nye øjne. Personligt oplever jeg et kæmpe fællesskab med publikum gennem de her sange, fordi det er sange, som folk har en relation til og bruger gennem forskellige tidspunkter i livet, siger Louise Støjberg. Louise Støjbjerg, sanger og underviser 14 ARTISTEN 2014

15 BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT SPAR PENGE PÅ DIN LEJEBIL! 9 % RABAT SPAR 5 % PÅ ALLE REJSER 5 % RABAT Skal du på tur med familien eller vennerne? Lej en personbil hos Europcar og spar yderligere 100 kr. oven i din faste rabat på 9 %. Læs mere på europcar.dk/loplus Priser fra med All Inklusive. Nyd varmen og de fantastiske strande i Sharm el Sheikh og Hurghada. Læs mere på loplus.dk/atlantisrejser HOLD KROPPEN VARM OG TØR 15 % RABAT KOM I JULESTEMNING HOS KOPK! 9 % RABAT Skiundertøj fra Helly Hansen er perfekt til familiens vintertur. Varm og tør krop sikres af en kombination af Lifa stay dry, Lifa Flow og marino uld. Vær med i vores store julekalender og få dagens juletilbud. Gode tilbud på Royal Copenhagen, Kähler, Rosendahl m.fl. Læs mere på loplus.dk/hhnetsale Læs mere på loplus.dk/kopk VIND GAVER I DECEMBER Hovedpræmien er kr. på et LO Plus Guldkort TILMELD DIG NU PÅ LOPLUS.DK/VIND Vind gaver til en samlet værdi af mere end kr.

16 TEMA:KUNST OG FORRETNING Der har historisk været interesse for de muligheder, der kan opstå mellem det private erhvervsliv og aktive kunstnere. Det sidste årti har kunstbranchen, politikere og aktører i det private erhvervsliv forsøgt at formalisere samarbejder gennem netværk og uddannelser, som for eksempel Kunstgreb, Musikzonen, Artlab eller Tuborg Musikhjælp. Om det er tilfældigheder, filantropi eller sund forretningssans, der driver det, så findes berøringsfladerne allerede, og tendenserne peger på, at kunstnere og erhvervsliv vil få endnu flere i fremtiden. Der er både mulighed for stor vinding og behov for sund skepsis i samarbejdet, lyder det fra kunstnere, der allerede har afprøvet konstellationen. AF SARA INDRIO JENSEN TIGEREN GAV POTE FOR CHANNE NUSSBAUM OG KLEZMOFOBIA BLEV SAMARBEJDET MED TIGER TIL SOLGTE AF DEBUTALBUMMET OG ET UDSTILLINGS- VINDUE I HELE VERDEN. DET LIGNER EN HISTORIE, HVOR DER FOR EN GANGS SKYLD IKKE RIGTIG ER NOGET MEN. Tigereventyret begyndte for Klezmofobia dengang Lennart Lajboschitz, Tigerkædens grundlægger, besluttede sig for at udvide Tigerbutikkernes sortiment fra blyantspidsere og penalhuse til også at omfatte kunstneriske produktioner. Klezmofobia faldt i Tigerfolkenes smag, og for et band med en ellers relativt smal genre, har det betydet et koncertpublikum, som kender sangene på forhånd, eksponering i udlandet og et løft på Gramex og NCB indtjeningen.»jeg har udgivet ti plader, og det er kun de tre, der er udkommet på Tiger, som jeg har tjent penge på,«fortæller Channe Nussbaum. Med friheden i behold Der hvor eventyret for alvor starter for Klezmofobia, er der, hvor der sker en synergieffekt mellem en DMA-award, en tæt tilknytning for bandet til Ungdomshuset i tiden lige før det lukkede, og at Tigerkædens musikglade grundlægger beslutter sig for at udgive musik gennem sin butikskæde, som er vokset eksplosivt til nu at findes i det meste af verden.»vores slogan var Klezmer til folket, og hvis både de autonome og Hansen og Petersen kunne hoppe lidt rundt til vores musik, fordi de havde købt den hos Tiger, var vi jo glade! Derfor tøvede vi ikke med at lave aftalen dengang, og jeg ville heller ikke tøve i dag,«siger Channe. For hverken Lennart Lajboschitz eller nogen anden fra Tiger, havde interesse i at anfægte bandets kunstneriske integritet. Så den fik de lov at beholde, så længe den ikke blev en sovepude, fortæller Channe:»Lennart vil helst ikke have, at vi lyder som en reproduktion af os selv hver gang.«billig pris for cd en fordel Den lave pris for CD en har ikke været med til at underbyde bandets musikalske produkt, snarere tværtimod, og det gode cdsalg har betydet, at det alt i alt for bandet har været en god forretning, selvom de selv skulle finansiere indspilningerne. Tiger betaler for cover, tryk og distribution.»vi havde aldrig kunnet få alle dem i ungdomshuset eller de fattige studerende i det publikum, vi henvender os til, til at købe vores plade. De havde ikke haft råd,«siger Channe og tilføjer, at 16 ARTISTEN 2014

17 HOFNARENS FORNEMME ROLLE KENNETH THORDAL ER EX-PUNKER OG PROVOKATØR - DE RETTE INGREDI- ENSER FOR AT KOMME PÅ MONTANAS LØNNINGSLISTE SOM DEN, DER IND I MELLEM SKUBBER TIL FORESTIL- LINGERNE OG VENDER KONCEPTERNE PÅ HOVEDET. DERUDOVER ER HAN DEN SERIØSE LEVERANDØR AF RE- KLAMETEKSTER, MUSIK OG ET GODT FJÆS TIL REKLAMERNE. ALT SAMMEN HELT UDEN AT GIVE KØB PÅ DEN KUNSTNERISKE INTEGRITET. Tigerbutikkerne til gengæld fik en helt ny type kunder, som jo også lige tog en pose slik eller noget andet med ud af døren. Det handler om at klare sig gennem skærene Ifølge Channe Nussbaum, er kunstnernes samarbejde med det private erhvervsliv kommet for at blive:»det var noget andet, hvis pladebranchen favnede os alle, og folk købte plader, men sådan er det jo ikke. Musik er op ad bakke, og der er ikke nogen mirakelkur. Heller ikke hos Tiger. Det handler om at finde måder at klare sig gennem skærene, og denne her viste sig at være god.«så god, at det er svært at sige noget dårligt om den. Faktisk vil Channe meget gerne udgive sit næste projekt med Laura Illeborg på Tiger, og håber, der er samme indstilling i den anden ende. Men er der da slet ikke nogen hage ved at lægge sig i med storkapitalen?»vi syntes bare, det var fedt, og var høje på, at vi havde taget den udenom. Med en small genre og uden at gå på kompromis, med æren i behold og kunstnerisk integritet. Nej, der er ikke nogen hager ved det i min optik,«siger Channe Nussbaum. Kenneth Thordal er ophavsmand til fem studieplader i eget navn, et hav af kompositioner og tekster til teaterforestillinger og musik til adskillige reklamefilm herunder 20 af slagsen til Montana. Fordelen, forklarer Kenneth, er, at når man alligevel skal tjene penge og ikke bryder sig om være på A-kasse, så er det rart at gøre det på en måde, hvor der ikke er nogen indblanding i det kunstneriske arbejde, og hvor lønnen er høj.»i den ideelle verden er man fri til at lave kunst på kunstens præmisser, men for mange af os, er processen på et eller andet plan påvirket af markedstænkning: Hvad vil P3 playlisteudvalget have, hvad vil pladeselskabet have, hvad vil kunstfonden have? Ved at lave kommercielle samarbejder, får jeg, omvendt af hvad man skulle tro, mere frihed til at lave, hvad jeg har lyst til,«siger Kenneth Thordal. Gammeldags at tage afstand fra det kommercielle Kenneth Thordal har lavet mange ting med og for Montana: musik og tekster til reklamefilm, kultursaloner med alt fra arkitekter til designere og som model for en serie reklamer for et hi-fi anlæg, der passer til reolerne. Noget som ellers ikke er comme il faut, i det miljø, han kommer ud af. ARTISTEN

18 TEMA:KUNST OG FORRETNING Foto: Egon Gade»Jeg stammer fra en venstreorienteret tradition, hvor det blev problematiseret at samarbejde med erhvervslivet. Men man tilpasser sig altid i et eller andet omfang dem, der betaler. Det gælder også, når man søger penge fra Kunstfonden,«siger Kenneth Thordal. Ud over at levere sin kernefaglighed er Kenneth også, med egne ord, blevet en slags hofnar for Montana. Ham som kommer og siger tingene uden omsvøb.»der er mange af dem i reklame branchen, som taler det samme floskelsprog og har læst de samme reklamebøger. Jeg kommer med friske briller og siger min mening lige ud.«det kræver ydmyghed Selv om samarbejdet opstod, fordi Kenneth er venner med Montanas direktør Joakim Lassen, så er det ikke fortsat for hans blå øjnes skyld.»montana omsætter for mange millioner om året, så jeg skriver deres reklamer fordi jeg kan, ikke fordi vi er venner. Får man indflydelse på et kerneprodukt, er det ikke fordi, de vil være flinke overfor mig,«siger han. Og derfor er det også vigtigt, at gå til den type samarbejder med en hvis ydmyghed, råder Kenneth:»Det kan godt være, man kan komme med konkrete forslag og bidrag som idémager, men det er nok ikke en god ide at komme og sige, man kan gøre det hele bedre.«18 ARTISTEN 2014

19 FILANTROPI OG FORRETNINGSSANS HOS MONTANA ER SAMARBEJDET MED KUNSTNERE MED TIL AT PÅVIRKE VIRKSOMHEDENS STRATEGI. BÅDE NÅR FIRMAET STØTTER PROJEKTER, SOM GIVER EKSPONERING, OG DER HVOR DER ER TALE OM ET DIREKTE SAMARBEJDE MED KUNSTNERNE OM AT UDVIKLE NYE PRODUKTER. Montana er et eksempel på en designvirksomhed, stiftet af ildsjæle, der har gjort samarbejde med andre ildsjæle til en del af firmaets brand, markedsføringsstrategi og produktudvikling. Flere gange er både Lassen senior og Lassen junior gået i clinch med kunst og kunstnere, og det er blevet til trommereolvægge, danseforestillinger i Operaen med reoler som scenografi, et reolmodul på den grønlandske indlandsis og meget, meget mere. Selvom det ofte er tilfældighederne, der råder i forhold til, hvem og hvordan samarbejder udspiller sig, er der ingen tvivl om for Joakim Lassen, Design & Communication direktør i Montana, at kunsten er medvirkende til firmaets succes. Filantropi eller sund fornuft? Montanas mangesidige samarbejde med kunsten er tydelig i adskillige interviewartikler, i Montanas produktreklamer og ved de mange gange deres navn står blandt sponsorerne for udstillinger og udgivelser. Men er det filantropi eller forretningssans, der får dem til at støtte og bruge kunst og kunstnere igen og igen? Begge dele, forklarer Joakim Lassen:»Vi skylder kunsten en masse, fordi vi får inspirationen der til vores designvirksomhed og udvikling af nye produkter, former, farver materialer og så videre. Derfor vil vi gerne være med til at støtte vækstlaget i tanker og udfoldelser, så det har det godt eller bedre.«hvorvidt det private erhvervsliv som sådan kan lære noget af Montana på det område, vil Joakim Lassen helst ikke generalisere om, men han tør dog godt sige, hvad det kræver, at indgå i samarbejde med kunstnerne.»det handler om mod. Det handler om at henvende sig nogen, hvor du ikke helt ved, hvad du får og turde se, hvor det leder hen.«ingen grænser for mulighederne Selvom billedkunsten er den kunstart, Montana kan hente mest direkte inspiration og flest samarbejdspartnere fra, er der hverken grænser, krav eller systematik i forhold til at vælge kunstart eller format, forklarer Joakim Lassen. Eksempelvis blev et møde mellem Peter Lassen og Joakims gymnasiekammerat og saxofonist Christian Hougaard til en enorm trommevæg af Montanareoler, i alle størrelser, med skind spændt på.»christian manglede vist penge og havde møde med min far. Så sad de der og vidste ikke rigtigt, hvordan de skulle få lavet noget sammen, indtil Asger (Stenholdt, red.) og Christian, begyndte at tromme på modulerne. Det endte i en stor trommevæg i forskellige størrelser, som dannede ramme om en række koncerter og en storstilet danseforestilling i Operahuset med Montana reolerne som det fælles referencepunkt,«fortæller Joakim. Kunstnerne inspirerer til produktudvikling Joakim Lassen er søn af Peter Lassen, som også er far til Montanareolen. Siden den entreprenante unge Fynbo i 1982 fandt på det alsidige koncept har der været vind i sejlene i både ind- og udland. Peter Lassen har haft tæt tilknytning gennem årene til især billedkunsten, og det fører sønnen nu videre som direktør for design og marketing.»billedkunstnere eller skulptører vælger de materialer, de har lyst til, og laver ofte det umulige, fordi de kun skal skabe ét stykke. Vi laver tusinde, som skal kunne repliceres. På materialer, former og funktioner, er de uden begrænsninger. Det er inspirerende at kigge på, hvad kunstnerne laver, fordi de kan flytte vores produkt i nye retninger,«fortæller Joakim Lassen. Derfor er det også vigtigt for Montana, at kunstneren får lov til at bevare sin integritet i samarbejdet uanset formen på det.»det er vigtigt for os, at det foregår på kunstnerens præmisser. Vi ved godt, kunstneren er interesseret i os, fordi vi er med til at finansiere dem. Men det er vigtigt, vi ikke køber kunstnerne, men at de i stedet får lov til at bevare den kunstneriske integritet. Ellers skulle vi ringe til et reklamebureau hvilket vi selvfølgelig også gør, når det er det, der skal til men vi vil gerne chokeres og rykkes, og skal vi det, må vi give frie hænder til kunstnerne,«fortæller Joakim Lassen. Blandt de mange kunstnere, som gennem tiden har samarbejdet med Montana gennem årene er udover de nævnte: Steven Scott, Marco Evaristti, Niels Erik Gjerdevik, Bjørn Nørgaard, Malene Landgren, Martin Bigum, Ian McKeever, Robert Kushner, Kathrine Ærtebjerg og Kenneth Thordal. ARTISTEN

20 TEMA:KUNST OG FORRETNING SUND SKEPSIS AUGUST ROSENBAUM VAR I 2013 UDVALGT TIL AT DELTAGE I RED BULL MUSIC ACADEMY. EN PLATFORM SOM HAR GIVET ET UVURDERLIGT NETVÆRK OG MEGET OMTALE. SELVOM DER KUN ER UDVEKSLET ABSTRAKT VALUTA MELLEM HAM OG RED BULL, HAR HAN BEVARET DEN SUNDE SKEPSIS, DER VÆRNER OM HANS KUNSTNERISKE BRAND Siden 1998, hvor Red Bull Music Academy startede i en garage i Berlin, er det fjorten dages ophold på akademiet i New York blevet til en årlig event med stor bevågenhed i og udenfor musikmiljøet. Med indspilningstudier i hele verden og udsigt til tete a tete med navne som Brian Eno, Phillip Glass og Erikah Badu, er det attraktivt for mange at søge, hvorfor cirka om året gør det. August Rosenbaum blev en af de halvtreds, der i 2012 blev udvalgt fra hele verden. Opholdet gav ham en enestående musikalsk oplevelse, pressebevågenhed og et internationalt netværk. Red Bull Music Academy og det referencepunkt, det stadig udgør, er ikke ensbetydende med at, August er ukritisk overfor at samarbejde med hvem som helst om hvad som helst.»musikbranchen er hård, og det er blevet mere almindeligt at samarbejde med erhvervslivet. Man skal ikke slippe sund skepsis over for det af den grund, for kunstarterne skal sørge for at værne om deres autonomi.«abstrakt valuta For August var der var ikke noget farligt over opholdet på Red Bull Music Academy, for Red Bull koncernen har aldrig bedt om noget til gengæld for at stille den kunstneriske legeplads til rådighed udover at støtte op om platformen og netværket.»det er abstrakt valuta, de får tilbage på, fordi vi er en del up and coming kunstnere, som er med til at styrke deres kulturelle berettigelse ved at deltage. Der efter er det mund til mund effekten, der skaber positive fortællinger omkring brandet,«siger August, som ikke har noget problem med at blive associeret med Red Bull.»Red Bull Music Academy laver nogle af de fedeste arrangementer, jeg har været til her i New York. Jo flere af dem, jo mere tænker jeg, at de er dygtige kuratorer af det, jeg vil se. Hvis jeg havde lavet den sodavand, ville jeg være glad for, at mit brand havde den signalværdi,«siger August. Man skal værne om sit kunstneriske brand Men selvom August siden har skullet reflektere og forholde sig til hans tilknytning til Red Bull, ligesom han nu gør det her overfor Artisten, undrer det ham i hvor høj grad, han efterfølgende er blevet gjort til talsmand for noget, der har foregået i årevis, som om det var en nyhed.»det er som om, det er nyt i Danmark at internationale virksomheder sponsorerer kultur, selvom det jo slet ikke er det. Det klassiske eksempel er Grøn Koncert, hvor ingen tænker over, at det er dét, det er, mens de står med en Tuborgøl i hånden,«siger August. Omtalen gavner Red Bull og i nogen omfang et kunstnerisk stjernefrø som August. Men så heldig er man måske ikke hver gang:»jeg synes, kunstneren skal være påpasselig med at indgå i samarbejder, hvor man ikke har overblik over, om det går ud over ens kunst. Man skal passe på sit brand, for det er det eneste man har.«august Rosenbaum udgiver sit næste album Rhizome i starten af det nye år. 20 ARTISTEN 2014