Ressourcetjek. Undersøgelse af affaldshåndtering i kommunale institutioner

Transkript

1 Undersøgelse af affaldshåndtering i kommunale institutioner Det Grønne Hus Køge Kommune 2015

2 Indhold Baggrund... 3 Sammendrag... 3 Metode... 5 Analyse af besøgsrapporterne: Daginstitutioner... 6 Status... 6 Udfordringer og potentialer... 6 Løsningsforslag... 7 Organisering og brugerinvolvering... 7 Forsøg... 8 Analyse af besøgsrapporterne: Folkeskoler, Specialskoler, SFO... 9 Status... 9 Udfordringer og potentialer... 9 Løsningsforslag Organisering og brugerinvolvering Forsøg Analyse af besøgsrapporterne: Ældre og psykiatri Status Udfordringer og potentialer Løsningsforslag Organisering og brugerinvolvering Forsøg Bilag Bilag 1: Spørgeskema Bilag 2: Samlet oversigt over institutionernes aktuelle affalds-sortering Bilag 3: Bemærkninger til de enkelte institutioner, daginstitutioner Bilag 4: Bemærkninger til de enkelte institutioner, folkeskoler, specialskoler og SFO Bilag 5: Bemærkninger til de enkelte institutioner, ældre og psykiatri

3 Baggrund Køge Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har søsat Affaldsplan Et af delmålene i denne affaldsplan er, at kommunens egne institutioner skal være på forkant med de nyeste krav til affald, sortering og genanvendelse. Med andre ord: Kommunens institutioner skal gå foran som rollemodel, når det gælder kildesortering af affaldet. For at få sat en proces i gang, der skal forbedre affaldssortering og håndtering i institutionerne, er det vigtigt at vide hvilke typer affald, der produceres, og hvordan de håndteres i dag. Samtidig er det interessant at få et indtryk af adfærd og holdninger vedrørende affald og ressourcer. Derfor har Køge Kommune i samarbejde med Det Grønne Hus udviklet et Ressourcetjek, hvor institutionerne bliver inddraget i kortlægning og analyser gennem besøg og vejledning. Det overordnede mål med Ressourcetjek er at nå frem til en handlingsplan for affaldshåndtering, der skal gælde alle kommunale institutioner. Første fase i denne proces skal kortlægge affaldstyper, affaldsvaner og erfaringerne fra institutionerne, deres medarbejdere og brugere. Denne rapport beskriver observationer og konklusioner fra første besøgsrunde samt indeholder udkast til handlingsplan for affaldshåndtering i de kommunale institutioner. Rapporten behandler institutionerne i tre grupper: 1) daginstitutioner, 2) skoler/ specialskoler/ SFO og 3) ældre/psykiatri-centrene. Ressourcetjek gennemføres af Det Grønne Hus i et tæt samarbejde med Køge Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning samt ETK Ejendomme. Sammendrag Målsætningen i Køge Kommunes Affaldsplan er, at kommunens institutioner skal være rollemodeller for brugere og personale. Den målsætning kræver, at institutionerne meget hurtigt skal op i tempo og ud i overhalingsbanen. Status er, at sorteringen af det daglige affald på de fleste institutioner varierer mellem ikke-eksisterende og sporadisk. I en almindelig husholdning i Køge Kommune vil der som minimum blive sorteret papir, glas og batterier fra det daglige affald med de nuværende ordninger. Det niveau er institutionerne ikke på endnu. Mange steder er ledelse og personale interesserede i at gøre mere. De undrer sig over, at deres sorteringsmuligheder i institutionen er mere begrænsede end hjemme, på trods af institutionens større og mere homogene affaldsmængder og typer. En udfordring er ligeledes, at sortering og bortskaffelse hviler på personalet personligt. Mange ledere sørger for bortskaffelse af batterier, elektronik med mere ved at tage det med hjem eller til genbrugsplads i egen bil. Det er et sårbart system, der let falder sammen ved nyansættelser, strukturændringer osv. Vi undersøgte tre grupper institutioner: daginstitutioner, skoler/sfo og ældre/psykiatri-centrene. 3

4 I daginstitutionerne fungerer affalds-sorteringen bedre end i skolerne og i ældresektoren. Ledere og personale ser de daglige praktiske opgaver som en professionel pædagogisk udfordring og er bevidste om deres vigtige rolle med at forberede børnene til at blive ressourcebevidste samfundsborgere. Daginstitutionerne er generelt idérige og finder selv på gode løsninger; men mangler sorteringsmuligheder. I daginstitutionerne foreslår vi, at der tilbydes containere til glas, papir, pap, metal samt batteribeholdere til alle institutioner. Container til bio-affald tilbydes, når kommunen begynder indsamling af denne fraktion. I skolerne fylder affald ikke meget i dagligdagen, selvom alle skoler har haft temauger eller deltaget i affalds-indsamlinger. Ledere og servicepersonale er dog lydhøre og vil gerne bidrage til mere genanvendelse. Skolerne er ikke vilde med forsøgsordninger. Det er derimod vigtigt for skolerne, at løsningerne er ordentligt forberedte og lette at håndtere for elever og personale. På skolerne foreslår vi, at et tospande-system til sortering af papir og restaffald skal findes i alle lokaler. Til de øvrige tørre fraktioner foreslår vi, at der indkøbes en sorteringsvogn, hvor skolens brugere kan komme af med glas, pap, plast, metal og batterier. Vi kalder det en genbrugsstation, som også kan være et omdrejningspunkt for aktiviteter og formidling om ressourcer. I de besøgte institutioner på ældre- og psykiatriområdet er affalds-sorteringen begrænset. De fleste institutioner har pap-, papir- og glascontainere; men meget af dette lander alligevel i dagrenovationen. I denne sektor er der brug for løsninger, der motiverer til nye arbejdsrutiner. Der er meget stor opmærksomhed fra lederne på ikke at belaste hårdt presset personale yderligere, så løsningerne skal være praktiske og lette at gå til. I ældresektoren foreslår vi, at der indføres en genbrugsstation svarende til den, der er foreslået til skolerne. Genbrugsstationen skal suppleres med genbrugskurve i boligerne og andre lokaler, så det er let både at sortere og tage med ud for personale og pårørende. Container til bio-affald tilbydes, når kommunen begynder indsamling af denne fraktion. Sortering af storskrald, elektronikaffald, farligt affald og haveaffald fungerer de fleste steder nogenlunde, og bedst hvor der er en fast service-medarbejder. Håndtering og bortskaffelse af både daglig renovation og storskrald er mange steder (især på skolerne) en stor udfordring. Containere og storskrald står frit tilgængeligt og uoverdækket ved parkeringsplads eller lignende. Miljømæssigt er det uheldigt, fordi genanvendeligheden reduceres, når affaldet udsættes for vind og regn. Flere steder observerede personalet også at frit tilgængelige containere blev brugt af uvedkommende til affald. Disse åbne skraldepladser tiltrækker desuden hærværk, klunsning og brandstiftelse. Specielt for daginstitutionerne er der udbredt tvivl, om de er tilmeldt storskralds-ordningen (villaordningen). 4

5 Metode Efter et indledende møde, hvor de overordnede præmisser og formål med Ressourcetjek blev klarlagt, blev 29 institutioner udvalgt af ETK Ejendomme. Ud af de 29 er der gennemført ressourcetjek på 26 institutioner. Holmebækkens Børnehus er ikke besøgt, da det ikke lykkedes at få en aftale med institutionen. Ellemarkskolen og Oasen SFO blev slået sammen til et besøg. Det Grønne Hus er ikke taget med i denne omgang, da det ikke blev vurderet som repræsentativt. Derfor ender vi med en liste, der omfatter 26 besøg, fordelt på 10 daginstitutioner, 10 skoler og 6 institutioner på ældre/ psykiatri området. Daginstitutioner Folkeskoler, Specialskoler, SFO Ældre og Psykiatri Dueslaget Heldagsskolen i Slimminge Boruphøj Plejeboliger Frændehus Alkestrupskolen Møllebo Guldminen Ellemarksskolen Lerbæk Torv Solsikken Hastrupskolen Tingstedet Svalen Holmebækskolen Pedersvænge Valmuen Søndre skole Den Gule dør Valhalla Vemmedrup skole Alkereden Hastrupskolens SFO Idrætsbørnehaven Herfølge skole SFO Vemmedrup børnehave Strandgården SFO Til at støtte samtalen under besøgene anvendtes et spørgeskema (se bilag). Samtalen indledtes med institutionens eget syn på deres affaldshåndtering, hvorefter de enkelte fraktioner blev gennemgået for at afdække institutionens håndtering af affald fraktion for fraktion. Efter samtalen gik vi en tur rundt på institutionen for at se og fotografere opsamlings- og opbevaringsløsninger for affald. 5

6 Analyse af besøgsrapporterne: Daginstitutioner Status Hvad bliver sorteret? Dagrenovation Storskrald mm Køkken Forsøg bioaffald papir, makulering, aviser, bøger pap, karton plast metal glas batterier småt elektronik storskrald farligt affald haveaffald inst har eget køkken vil gerne være med i Navn Type forsøg Dueslaget Integreret X X X X X X X X Frændehus Integreret X X X X X X X X Guldminen Integreret X X X X X X X X X Solsikken Integreret X X X X X X X X Svalen Integreret X X X X X Valmuen Integreret X X X X X X X X Valhalla Integreret X X X X X X X X X Alkereden Børnehave X X X X Idrætsbørnehaven Børnehave X X X X X X X X Vemmedrup børnehave Børnehave X X X X X X Udfordringer og potentialer Langt de fleste ansatte i børneinstitutionerne er bevidste om miljø, affald og sortering. Det er naturligt for dem at sortere, og mange af dem har opfundet egne løsninger til nogle af fraktionerne. Mange steder er sorteringen dog begrænset af, at der kun findes få sorterings-muligheder på institutionerne. De fleste institutioner har, udover en eller flere containere til dagrenovation, kun mulighed for at sortere pap. Kun to ud af de 10 institutioner har adgang til glas-container. Institutionerne har store mængder plastaffald, specielt de integrerede institutioner, hvor vuggestuen producerer store mængder emballageaffald. Et andet eksempel er de blå plast overtræks-futter, som der bruges mange af hver dag. De institutioner, som har eget køkken har også en del glas- og metalaffald, som heller ikke bliver sorteret. Dog bliver en del af glas-emballagen genbrugt til kreative tiltag i institutionerne. En vigtig pointe her er dog, at krea-ting (næsten) altid senere vil blive til affald. Når det sker, vil kreativiteten udfordre genanvendeligheden, når glasset er blevet beklædt med maling, lim, stof, silkepapir, plastperler osv. Batterier bliver stort set altid sorteret fra og kørt på genbrugsplads. Det er personalets egen samvittighed over for miljøet, der driver denne del af sorteringen. Det personlige engagement er altafgørende for en velfungerende institution. Men i denne sammenhæng, betyder det også, at ordningen bliver sårbar og let kan falde sammen, når der er personale-ændringer med mere. Elektronik, storskrald, farligt affald og haveaffald findes kun i begrænsede mængder, og alle institutioner har fungerende løsninger til de affaldstyper. Der er dog udbredt tvivl om, hvordan storskralds-ordningen virker for institutionerne. Flere af institutionerne stiller storskrald ud til vejen, når de kan se, at villaordningen er på vej. Skraldet bliver taget, men de er i tvivl om de er tilmeldt ordningen. Bioaffaldet er der en del af i de integrerede institutioner. Nogle af institutionerne sorterer grønt affald fra til kompostering. Indsamling af bioaffald er derfor ikke fremmed for personalet. I Guldminen bliver alt grønt bioaffald komposteret og genanvendt i køkkenhaven. Der er også stort fokus på at reducere madspild. Dermed er Guldminen et skridt foran alle de andre. Overvejelser om reduktion af affaldsmængderne er overordentligt vigtigt i hele ressource-strategien. 6

7 Nogle institutioner var helt sikre på, at børnene ikke kan sortere affald. Det tilbageviser Valmuen, hvor børnene ivrigt sorterer madaffald og restaffald. Enkelte institutioner er meget langt fremme med forskellige løsninger til bedre sortering, og inddrager også børnene i arbejdet. Der er i alle daginstitutionerne en stor vilje blandt personalet til at sortere mere, og der er generelt god forståelse for sammenhængen mellem institutionens hverdagsrutiner og opgaven med at gøre børnene til ressourcebevidste samfundsborgere. De fleste sorterer derhjemme og undrer sig over, at de ikke skal sortere på arbejdet. De fleste institutioner så også potentiale i at inddrage børnene og bruge affaldssorteringen i det pædagogiske arbejde. Alle institutioner er pressede på mandskabsressourcer. Derfor er det vigtigt, at affalds-løsninger tilrettelægges, så det tager mindst tid fra kerneopgaven: børnene. Enkelte institutioner er også udfordret på både indendørs- og udenomsplads, hvorfor en løsning skal tage højde for placering af containere. Løsningsforslag Mest oplagt er det at etablere en fælles løsning, der er ensartet og gælder for alle børneinstitutioner. Løsningen skal omfatte dagrenovation, pap, papir, plast, metal, glas og batterier. Derfor anbefales det, at der som det første suppleres med pap-containere på de institutioner, der endnu ikke har disse. Løsningen for papir og glas kunne være en container svarende til den, der findes i en almindelig enfamilie-bolig. Når plast og metal rulles ud til borgerne følger daginstitutionerne naturligvis med og får en tilsvarende container. Der er vigtigt at overveje placering, pladskrav og sikkerhed omkring de nye containere. Selvom mængden af dagrenovation bør falde, når en del af det sorteres fra, vil flere affaldscontainere sandsynligvis fylde lidt mere. I nogle tilfælde er der flere institutioner tæt ved hinanden; der kan man med fordel dele nogle containere, og på den måde spare både plads og ressourcer til afhentning. Batteri-indsamlingen fungerer nogenlunde, men for god ordens skyld og af hensyn til signalværdien bør det overvejes at opsætte batteribeholdere ved alle daginstitutioner. På den måde sættes batteri-indsamlingen bedre i system. Bioaffald er helt oplagt at indsamle i alle institutioner på lidt længere sigt. Det er den fremtid, der møder børnene, når de bliver lidt større. Det er derfor naturligt at indføre indsamling af bioaffald, når løsningen bliver rullet ud til borgerne i Køge Kommune. Det er vigtigt at inddrage og orientere forældrene, når nye løsninger introduceres i daginstitutionen. Det forstærker sammenhængen mellem kommunens tiltag på husstands-løsningerne og de løsninger, børnene møder i institutionen. Organisering og brugerinvolvering Det er afgørende for sammenhængskraften i kommunens affalds-systemer, at børnene inddrages i sorteringen. Derfor bør den enkelte institution tænke løsninger ind i institutionen, således at børnene er med til at kildesortere fra start. Institutionerne er meget forskellige, både med hensyn til miljø-profil, personalets indstilling, børnetal, bygnings-standard, pladsforhold og indretning. Derfor er det svært at forestille sig et 7

8 system, der kan anvendes i alle institutioner. Vi anbefaler derfor at lade det være op til den enkelte institution at arrangere, hvordan kildesorteringen skal foregå inde på stuerne og i andre lokaler. Med hensyn til den indendørs indretning samt involvering af børnene, skal den enkelte institution have frihed til selv at planlægge og gennemføre løsninger. Dette kunne eventuelt blive stimuleret af en workshop for ledere, hvor gode praktiske og pædagogiske løsninger bliver præsenteret. Det er ligeledes vigtigt at orientere rengøringspersonalet om ændringer, fordi rengøringen udfører primære opgaver ift. bortskaffelse af affald. Rengøringens eget affald, i form af for eksempel emballage, skal også bortskaffes korrekt. Forsøg Alle børneinstitutionerne var villige til at deltage i et forsøg; men den ovennævnte løsning kræver ikke særlige ændringer i institutionerne, så vi vurderer ikke at det er nødvendigt med en forsøgsordning i daginstitutionerne. Institutionerne er som nævnt opmærksomme på at sortering er nødvendig. Derfor antager vi, at det vil være relativt nemt at få kørt nye løsninger ind. 8

9 Analyse af besøgsrapporterne: Folkeskoler, Specialskoler, SFO Status Hvad bliver sorteret? Dagrenovation Storskrald mm Køkken Forsøg bioaffald papir, makulering, aviser, bøger pap, karton plast metal glas batterier småt elektronik storskrald farligt affald haveaffald inst har eget køkken vil gerne være med i Navn Type forsøg Heldagsskolen i Specialskole X X X X X X X X X X X Slimminge Alkestrupskolen Folkeskole X X X X X X X Ellemarksskolen Folkeskole X X X X X X Hastrupskolen Folkeskole X X X X X Holmebækskolen Folkeskole X X X X X X Søndre skole Folkeskole X X X X X X X Vemmedrup skole Folkeskole X X X X X X Hastrupskolens SFO X X X SFO Herfølge skole SFO X X X X SFO Strandgården SFO SFO X X X X X Udfordringer og potentialer Selvom alle skoler* har papircontainere, er der overalt store mængder genanvendeligt papir og pap i dagrenovationen, fordi der mangler sorteringsmuligheder for skolernes brugere. (*Holmebækskolen har dog pt ingen papircontainer, da den er blevet brændt af.) Alkestrupskolen har som den eneste indført papir-sortering i alle klasserum, således at der er en kasse til rent papir og en skraldespand til restaffald. Det er eleverne (duks), der bærer affaldet ud. Ingen skoler har glas-container. Holmebækskolens serviceleder benytter sig af en glascontainer på SFOen. Heldagsskolen sorterer selv og bortskaffer selv. Andre serviceledere opsamler glas, når de støder på det, og bortskaffer selv. Selvom der er begrænsede mængder glas-affald, så nævnte alle skolerne dog glas-affald i forbindelse med faglokaler: fysik, hjemkundskab mm. Ingen skoler har plast- og metalsortering i forbindelse med dagrenovation. Vi fandt ingen organiseret batteri-indsamling på skolerne, men servicelederne var opmærksomme på dette og havde forskellige løsninger. Gode lokale løsninger, men personafhængigheden gør, at der er risiko for, at batterier havner i dagrenovation. Skolerne har generelt god servicebetjening fra ETK ejendomme. Der var generelt fin opmærksomhed på korrekt bortskaffelse af storskrald, farligt affald, haveaffald og elektronik. Enkelte steder var haveaffaldspladsen ikke ordentlig afgrænset. Det giver en tendens til, at pladsen breder sig samt tiltrækker andet affald fra uvedkommende. Bioaffald er der forholdsvis lidt af på skolerne, med undtagelse af Heldagsskolen i Slimminge, som allerede er i gang med overvejelser vedrørende kompostering/ hønsehold. Mange steder står affaldscontainere og andet affald uoverdækket og offentligt tilgængeligt. Det giver forskellige udfordringer med vind, regn, hærværk, brand og uvedkommende brug. 9

10 Løsningsforslag Papirindsamlingen bør sættes i gang med to affaldsspande i alle lokaler både i klasselokaler, faglokaler, fællesområder, kontorer og personaleområder. Den ene spand til rent affalds-papir og den anden til restaffald. Eleverne bør involveres i løsningen: hvorfor sorterer vi? og hvordan gør vi det? Der bør findes en papir-, pap- og glascontainer samt batteribeholder på alle skoler. Disse placeres i skolens affaldsgård. Når kommunen ruller metal -og plastsortering ud, bør der suppleres med en container, der svarer til enfamiliehusenes. Vi får dermed skabt overensstemmelse mellem de løsninger, der præsenteres for borgerne og dem, der er i brug i institutionerne. Når bioaffald rulles ud til borgerne, bør det overvejes, om der skal indføres en bioaffalds-løsning på skolen, således at skolen følger med hjemmet. Det kunne f.eks. være en tredje spand i det sæt, der findes i alle lokalerne. Det vil sige, at alle lokaler har en spand til affaldspapir, en spand til bioaffald og en spand til restaffald. Bioaffald og restaffald bør tømmes hver dag. Figur 1: Sorteringsløsningen på Husum Skole. Inklusiv spand til madaffald. Beholder til papir er JOCA EasyMax 35l. Øvrige beholdere er PWS ergovogn med 2 x 29l spande. Alternativt kunne bioaffald begrænses til skolekøkkenet og faget hjemkundskab. Korrekt håndtering af husholdningsaffald bør indgå i faget hjemkundskab. Selvom skolerne ikke har de store mængder affald af pap, plast, metal, glas og batterier, så vil omfanget af sortering øges, hvis der etableres en mulighed for at komme af med disse genanvendelige affaldstyper. Elever, lærere, andet personale og andre brugere skal tilbydes en løsning, der kan modtage det meste affald, og som samtidig er let tilgængelig. Sorteringsadfærd i hjemmet kan på denne måde kopieres til skolen og omvendt. Løsningen kunne være en centralt placeret affaldsvogn, der er indrettet med forskellige rum til de enkelte fraktioner en genbrugsstation. Genbrugsstationen skal være tilgængelig for alle, men samtidig placeret, så den er overvåget det meste af tiden. Derfor er det bedst med en indendørs placering. Genbrugsstationen er et væsentligt supplement og fødekæde til containerne i affaldsgården, der ikke er umiddelbar tilgængelig for alle skolens brugere. På genbrugsstationen kan alle skolens brugere komme af med særligt affald, og stationen kan ligeledes være et omdrejningspunkt for information om affald og ressourcer. Figur 2: Sorteringsvogn fra San Sac. Model Figur 3: Sorteringsvogn fra San Sac. Model G Figur 4: Batteribeholder 10

11 Der er stort behov for at få etableret egentlige affaldsgårde, hvor affald og containere kan stå tørt og i fred for uvedkommende. Affaldsgårde vil også blive mere relevante, når sorteret affald skal i flere containere. Organisering og brugerinvolvering Det ser ud til at, affaldssorteringen fungerer bedst der, hvor eleverne er involverede i at bringe affald ud af klassen. På en af skolerne blev det diskuteret, hvor grænsefladen er mellem elevopgaver, rengøringsopgaver, serviceleder-opgaver og personale-opgaver. Det er en vigtig diskussion at tage, og den bliver især vigtig, når skolerne bliver pålagt flere affalds-sorteringsopgaver. Det er ligeledes vigtigt at afklare om nye affalds-sorterings-systemer påvirker rengørings-kontrakterne. Det bør tilstræbes at opnå enighed, således at det er de samme sorteringsmuligheder og tilhørende organisering, der anvendes på alle skoler. Forsøg Når der er taget en beslutning om nye tiltag, anbefales det at lave et 3 måneders forsøg, der kan bidrage til at afprøve og tilrette den endelige løsning. På denne måde kan mange indledende problemer undgås, når løsningen rulles ud til alle skoler. Dette gælder både papir-løsningen og genbrugsstationen. Følgende skoler er interesserede i at deltage i forsøg: Heldagsskolen i Slimminge, Alkestrupskolen, Søndre skole, Vemmedrup skole, Herfølge skoles SFO og Strandgården SFO. 11

12 Analyse af besøgsrapporterne: Ældre og psykiatri Status Hvad bliver sorteret? Dagrenovation Storskrald mm Køkken Forsøg bioaffald papir, makulering, aviser, bøger pap, karton plast metal glas batterier småt elektronik storskrald farligt affald haveaffald inst har eget køkken vil gerne være med i Navn Type forsøg Boruphøj Plejeboliger X X X X X X X X X Møllebo Plejeboliger, dagtilbud X X X X X X Lerbæk Torv Plejeboliger, dagtilbud X X X X X X X Tingstedet Plejeboliger, dagtilbud X X X X X X X Pedersvænge Psykiatrisk bosted X X X X X X X Den Gule dør Psykiatrisk dagtilbud X X X X X X X X Udfordringer og potentialer En af de største udfordringer inden for ældreområdet er, at beboerne ikke selv håndterer deres affald, og at det plejepersonale, som er ansat til at varetage pleje, har travlt med andre opgaver end lige at håndtere og sortere affald. Der vil i de private boliger skulle tages højde for indretning af en særlig sorteringsløsning på badeværelse og til dels i køkkenet samt tydelig skiltning, så både skiftende personale samt beboerens pårørende kan følge sorteringsvejledningerne. Institutionerne har generelt godt styr på storskrald, farligt affald, elektronik og haveaffald, der ikke kan komme i dagrenovation, hvorimod det virker mere tilfældigt, hvorvidt der sorteres papir og pap. Glas og metal, som er oplagt at genanvende, sorteres kun på en enkelt institution. Der er store mængder af pap og plastik i forbindelse med emballage til diverse pleje og hygiejnerelaterede produkter og opgaver. Enkelte af institutionerne anvender pap-containeren og er samtidig opmærksom på at slå kasserne sammen. I forhold til plastik stammer denne fra både emballage og forklæder, hvorfor der skal tages højde for dette både i de enkelte boliger og i de fælles lokaler samt lagerrum på centrene. En udfordring for personalet vil ligeledes være afstanden til institutionens containere uden for boligen. I plejesektoren er indsamling af medicin formaliseret, mens indsamling af batterier virker tilfældigt og op til den enkelte leder at tage vare på. Kun på en enkelt institution er der en batteri-boks ved affaldsgården, mens det på de øvrige institutioner er op til de ansatte at bringe batterier til lederen eller til servicelederen, som så bortskaffer disse. På plejecentrene er der generelt et stort madspild, hvorfor der her er potentiale for sortering af bioaffald. Dette vil dog være mest oplagt i forbindelse med fælleskøkkenerne, hvor de fleste måltider indtages, men også fordi det kan være svært at håndtere bioaffaldet ude i de enkelte boliger. For institutionerne indenfor psykiatrien er der mulighed for at inddrage beboere og brugere, da disse allerede er involveret i den begrænsede sortering, som foregår. Affaldshåndtering kan indgå som et af mange emner, personalet formidler til brugerne gennem den almene dialog i hverdagens aktiviteter. 12

13 Løsningsforslag På plejecentrene vil der med fordel kunne være en eller flere sorteringsvogne, vi kalder dem genbrugsstationer, i fællesarealerne. Genbrugsstationen (se figur 2 i afsnittet om skolerne) indrettes til at kunne håndtere alle de tørre fraktioner, der kun findes i små mængder: papir, glas, batterier, plast, metal og pap. Stationen skal forsynes fra genbrugskurve, der skal findes i alle boliger og lokaler. Kurven anvendes til de ovennævnte fraktioner og tages med ud til genbrugsstationen af personale eller pårørende. Det er naturligvis afgørende, at fraktionerne i genbrugsstationen modsvares af tilsvarende containere i centrets affaldsgård. Det vil sige, at der bør være containere til pap, papir, glas, plast, metal og batteribeholdere på alle plejecentre. Sortering af bio-affald er oplagt i plejecentrenes køkkener. Mængderne er store, men nok ikke store nok til en egentlig industri-afhentning. Derfor bør indsamling af bio-affald indføres samtidig med, at borgerne i kommunen får mulighed for dette. Det anbefales i øvrigt, at der indføres papirsortering i administrationen på alle institutionerne, og at der skabes opmærksomhed omkring bedre sortering af pap og karton. Organisering og brugerinvolvering På plejecentrene er der behov for, at beslutningen træffes oppefra, da sortering ikke kun kan hvile på enkelte ildsjæles engagement. Der er blandt lederne bekymring for den ekstra tid, det vil tage plejepersonalet at gå ud med affald, hvorfor det anbefales at tænke i en løsning, der dels er plads til i boligerne og dels er brugervenlig. På plejecentrene kan kun forventes minimal involvering af beboerne, hvorfor opgaven hviler på plejepersonale samt pårørende. Det er derfor vigtigt at inddrage og orientere de pårørende, når nye løsninger introduceres i centrene. I ældresektoren er det yderst vigtigt, at løsningerne ikke kommer til at være krævende, både ressource- og tidsmæssigt. Forsøg Figur 5: Genbrugs'kurv'. Eksempel på pose fra San Sac. Vi foreslår, at løsningen med genbrugskurv/ genbrugsstation forsøges på udvalgte centre i en prøveperiode på 3 måneder. Følgende institutioner er interesserede i at deltage i forsøg: Boruphøj, Tingstedet og Den Gule Dør. 13

14 Bilag Bilag 1: Spørgeskema Ressourcetjek DGH team Dato Institutionens navn, adresse Leder, navn, tlf, mail Ansvarlig for affald, navn, tlf, mail Andre relevante kontakter Indledende spørgsmål Er I gode til at sortere affald? Har I planer om at sortere bedre/ mere? Løsningsforslag? Er der nogen forhindringer, der gør at det er svært at sortere mere? Er der fælles-skab om affaldsindsamling med nabo-institutionerne? Deltager inst brugere i sorteringen? Indgår affald/ ressourcer/ genanvendelse som emne i aktiviteter/ undervisning for stedets brugere? Vil I være med i et forsøg? Affaldstyper Indsamling Opbevaring Bortskaffelse Udfordringer Bioaffald (Madrester, organisk køkkenaffald, frugtbod osv) Papir (kontorpapir) Aviser, magasiner, reklamer Bøger Makulering Karton (emballage) Pap, bølgepap Plast (rengjort, alle typer) Metal (rengjort metal, alle typer) Glas Affaldstyper Indsamling Opbevaring Bortskaffelse Udfordringer Batterier Småt elektronik Storskrald (møbler, hvidevarer mm) Farligt affald (herunder medicin) Haveaffald Byggeaffald OBS egne refleksioner 14

15 Bilag 2: Samlet oversigt over institutionernes aktuelle affalds-sortering 15

16 Bilag 3: Bemærkninger til de enkelte institutioner, daginstitutioner Dueslaget De har selv investeret i en kompostbeholder, og har ud over den en container til dagrenovation og en papcontainer. Der mangler tillid til at det der sættes til storskrald bliver sorteret rigtigt. Frændehus De har både pap og glas container som anvendes. De blå futter genbruges, hvis de ikke er beskidte. Guldminen Har meget fokus på madspild og har derfor selv taget initiativ til at få en kompostbeholder som bliver brugt flittigt. De har meget papiraffald, men ingen papircontainer, så det kommer i dagrenovation. Er med i villa storskraldsordningen, affaldet bliver kun taget med hvis det står ude ved vejen, hvilket er et problem da personalet sjældent har tid til at sætte det derud (hvis der er meget). Solsikken De har valgt at have mere fokus på idræt, frem for fx at blive grønne spirer. Svalen Institutionen har eget køkken og køkkenhave, så der kunne med fordel være en kompost. Sorterer faktisk papir, men har ingen papircontainer, så det havner alligevel i dagrenovation. Stiller storskrald ved siden af containeren, selvom de ikke har en storskraldsordning. Børnehuset Valmuen De har kompostbeholder, hvor børnene selv sorterer deres mad i to spande på bordene (kompost og andet affald) og organisk affald bliver også sorteret fra i køkkenet. De store børn sorterer også papir på stuerne. Valhalla Institutionen har både pap og glas container. De føler at de mangler en klar indsamlingspolitik og indsamlingsmuligheder. Alkereden Alt, på nær batterier, småt elektronik og storskrald kommer i containeren til dagrenovation, da det er den eneste de har. Institutionen har på nuværende tidspunkt ikke en frokostordning, men det får de i vuggestuen i 2016, hvilket vil generere nye typer og større mængder affald. De har høns som får noget af madaffaldet. Idrætsbørnehaven Pap og glas kan komme i hallens containere (ligger ved siden af), men det er kun når den er åben eller der er en som kan lukke dem ind, ellers kommer det i dagrenovation. Mener ikke at børnene kan finde ud af at sortere det papir de selv bruger. 16

17 Vemmedrup børnehave De er med i villa storskraldsordningen, men der mangler plads til at sætte affaldet på mellem afhentningerne. De har kun en container til dagrenovation, så der er næsten ingen sortering (kun batterier, farligt affald og småt elektronik sorteres fra). 17

18 Bilag 4: Bemærkninger til de enkelte institutioner, folkeskoler, specialskoler og SFO Heldagsskolen i Slimminge Meget opmærksomhed på affaldssortering, især fra servicemedarbejder og kok. Indsamler alt på nær plast og metal. Vil gerne udvide til alle fraktioner. Planer om at kompostere bioaffald, samt at anskaffe høns. Ellemarkskolen + SFO Er opmærksomme på papir; men mangler papirsortering i klasserum mm. Haveaffaldsplads ikke afgrænset. Tendens til at sprede sig. Hastrupskolen Ingen sortering blandt elever og personale. Store mængder pap og papir ender i dagrenovation. Serviceleder samler og bortskaffer batterier, elektronik, storskrald og farligt affald. Holmebækskolen Personalet er interesseret i mere sortering. Især papir og pap. Der mangler sorteringsmulighed overalt. Diskussion (leder) om grænsefladen mellem elevopgaver, rengøringsopgaver og servicelederopgaver og personaleopgaver, f.eks. ift affald fra faglokaler. Eleverne deltager ikke i at bringe affald ud af klasserne. Det betyder at rengøringspersonalet skal løse den opgave. Kan de det? Kontraktmæssige forhold? Store udfordringer med hærværk. Mangler affaldsgård. Søndre Skole Skolen mangler en sikker plads til affaldscontainere. Kan heller ikke lige forestille sig hvor det skal være. Papircontainer står i aflåst kælderrum for at undgå hærværk og brand. Skolen mener ikke der er plads til flere affaldsbeholdere i klasserne. Vemmedrup Skole Mangler affaldsgård. Affald ligger frit tilgængeligt på P plads i længere tid. Stort potentiale for sortering af pap og papir. Hastrupskolens SFO Ingen sortering og ingen opmærksomhed på det. Serviceleder kigger forbi en gang i mellem og samler lidt op; men det meste ender i dagrenovation. Herfølge Skole SFO Alt dagligt affald, inklusiv papir, pap, batterier og glas ryger i dagrenovation. Strandgården SFO (Skt. Nikolaj) Mangler sorteringsmulighed. Vil meget gerne gøre mere. 18

19 Bilag 5: Bemærkninger til de enkelte institutioner, ældre og psykiatri Boruphøj Plejeboliger Der er stor bevidsthed omkring affaldssortering, og institutionen har udskiftet containere og tilpasset antallet til institutionen. Der er stadig en stor affaldsmængde på dette plejecenter. Der bruges 6 containere til 30 beboere ud over pap og storskrald. Der bruges mange forklæder både til bad, al personlig pleje og i køkkenet og da de ikke er beskidte, vil de nemt kunne adskilles til plastsortering. Møllebo Ældre plejecenter i 2 etager med eget køkken og dagcenter, deler storskrald mv med Pedersvænge. Der gøres meget lidt brug af glas- og papcontainer, som kun står eet sted og langt væk fra køkkenet. Men serviceleder forsøger at tage fra til storskrald. Her er ud over container et aflåst (uoverdækket) bur. Mange roder i storskraldscontainer, og én almindelig container er blevet inddraget til storskrald. Da institutionen har eget køkken, ville det være oplagt med sortering af bioaffald, glas og metal. Det virkede ikke umiddelbart som, om at alt personale vidste, der kan afleveres batterier hos serviceleder, hvorfor det anbefales, at der opsættes kasser til batteriindsamling på de enkelte etager. Lerbæk Torv Stort plejecenter med forskellige afdelinger og boliger i både etplansbyggeri og i etagebyggeri. Har en stor (uoverdækket) storskraldsordning, hvor der hentes storskrald, og hvor alle beboere har nøgle til. Det benyttes især i forbindelse med fraflytninger. Det at der er tale om private hjem og dermed beboerne selv der skal anskaffe sig affaldsbeholdere og iværksætte sortering. Det er en stor opgave for personalet, som i forvejen løber mange kilometre mellem boligerne og ikke kan have mere med i hænderne, hvorfor der ikke umiddelbart er opbakning til at deltage i et forsøg. Tingstedet Renovationsordningen er delt op ift botilbud. Brugerne håndterer ikke selv affald, så derfor er det indrettet så det er så nemt som muligt for det ansatte plejepersonale som muligt. Der er behov for øget opmærksomhed på sorteringen, da der i storskraldscontaineren såvel som i papcontaineren ved den ene afdeling findes meget blandet affald. Ved enkelte afdelinger vurderes det, at der godt kan findes plads til at håndtere flere containere eller udskifte en dagrenovationscontainer med eks. pap eller plastik. Der skal dog tages hensyn til de store afstande af gå for personalet. Der er ikke en affaldsplads med storskrald, som er oplagt for beboerne at benytte ved eksempelvis fraflytning, hvilket kunne være et oplagt tiltag. Pedersvænge Trods mange fraktioner, ender meget i dagrenovation. De sorterer haveaffald og får hjælp fra serviceledere til at få storskrald mv. ad vejen. Øget fokus på sortering ville være oplagt isæt med henblik på pap samt plastik fra emballage. 19

20 Den Gule dør Institutionen er et dagtilbud inden for distriktspsykiatrien med en høj grad af brugerinvolvering. Institutionen deler container med de nærliggende bosteder, hvor nogle af brugerne bor, og selv går ud med affald, mens andre beboere får afhentet affald af en serviceleder. Her indsamles allerede pantflasker af brugerne og brugerne vil kunne tænkes ind i andre sorteringstiltag. Foreslår selv at starte op med kompost men det kræver en beholder evt. sammen med en af de nærliggende institutioner. 20