5.3 De små børn er fremtiden Naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

Transkript

1 Der kan være uoverensstemmelse mellem sidetal og henvisning! INDHOLD Side 1 Forord Vicedirektør Ole Christiansen, Skov- og Naturstyrelsen Formand for Naturvejlederudvalget 2 Naturvejlederudvalgets opsamling, sammenfatning og anbefalinger 6 3 Program for konferencen + NGO aftenarrangementet 10 4 Hvordan formidler vi mon natur og miljø i det 21 århundrede? Redaktør Søren Ryge Pedersen, Danmarks Radio 12 5 NGO Aftenarrangementet Naturvejledning i det 21 århundrede 5.1 Introduktion af indlægsholdere på NGO Aftenarrangementet Tove Binzer, Danmarks Naturfredningsforening 5.2 Infokommunikation eller samtaler med et træ 3 billeder af fremtidens naturvejledning Landsforeningen Natur og Ungdom 5.3 De små børn er fremtiden Naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem 5.4 Længe leve en bleg naturvejleder! Præsident Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening 5.5 Ned med træerne Naturvejleder Eva Skytte, Dansk Skovforening 5.6 Ægte formidling Naturvejleder Kari Hald, Landbrugsrådet 5.7 Livskvalitet succes/udvikling Naturvejleder Poul Hjulmann Seidler, Naturvejlederforeningen Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer 6.1 Sådan gør og tænker vi i Esbjerg Kommune Byrådsmedlem Ralph V. Jørgensen, Formand for Børne- og Kulturudvalget, Esbjerg Kommune samt Naturvejlederne på Natur og Kulturcenter Myrthuegård Organisationernes rolle i det fremtidige naturvejledningsarbejde 47 Direktør Jan Eriksen, Friluftsrådet 6.3 Sådan gør og tænker vi i Danmarks Jægerforbund 52 1

2 Advokat Jørgen Damgaard, Danmarks Jægerforbund 6.4 International Trends in Interpretation President Gordon Miller, International Ranger Federation 6.5 Naturvejledning og Miljøpolitik i det 21. århundrede Direktør Hans Henrik Christensen, Skov- og Naturstyrelsen 6.6 Sådan gør og tænker vi på Haderslev Statsskovdistrikt Skovrider Carsten Ørnsholt, Skov- og Naturstyrelsen, Haderslev Statsskovsdistrikt 6.7 Amternes rolle i naturvejledningen fremover Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, Århus Amt 6.8 Sådan gør og tænker vi i Frederiksborg Amt Naturvejleder Peter Fabricius, Frederiksborg Amt Aktører og samarbejdspartneres bud på fremtiden 7.1 Om at trække på samme hammel for at sikre en bæredygtig udvikling Formand Elise Pedersen, Den Grønne Fond 7.2 Naturvejledningens rolle i og samspil med undervisning og folkeoplysning Direktør Gert B. Nielsen, Uddannelsesstyrelsen 7.3 Sådan vil Naturvejlederforeningen gribe fremtidens udfordringer an Formand Torben Bøgeskov, Naturvejlederforeningen 7.4 Naturvejledning og fremtidens turisme visioner for Destination 21 Direktør Lars Sandahl Sørensen, Danmarks Turistråd 7.5 Gryende kærlighed mellem skovbrug og naturformidling Informationschef Martin Einfeldt, Dansk Skovforening 7.6 Råderum og ejendomsret Gårdejer Lars Erik Hornemann, Landbrugsraadet Opsamling og sammenfatning Vicedirektør Ole Christiansen, Skov- og Naturstyrelsen Formand for Naturvejlederudvalget 92 9 Deltagerliste Oplysninger om Naturvejlederordningen 102 2

3 1 Forord. Naturvejlederudvalget har udarbejdet denne rapport fra konferencen Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer på Kolle Kolle den september Rapporten indeholder Naturvejlederudvalgets opsamling, sammenfatning og anbefalinger samt indlæg, program og deltagerliste. Konferencen havde 180 deltagere fra stat, amter, kommuner, institutioner, grønne organisationer og jordbrugets organisationer. Naturvejlederudvalget beklager, at der af pladshensyn måtte gives afslag til mange, som ønskede at deltage. Naturvejlederudvalgets formål med konferencen var at debattere og få et bud på, hvad indholdet bør være i naturvejledningen i det 21. århundrede, hvilke målgrupper den skal rettes imod, hvordan naturvejlederne skal kommunikere i det 21. århundrede for at trænge igennem med budskaber om hensyntagen til natur, miljø og kulturmiljø samt om hvordan vi opnår størst mulig synergieffekt af de forskellige ordninger og formidlingstiltag i Danmark.. Naturvejlederudvalget finder, at konferencen til fulde levede op til disse forventninger og at den har givet god inspiration til de kommende års arbejde med videreudviklingen af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederudvalget konstaterede under konferencen, at der er en bred opbakning og tiltro til den formidlingsform, naturvejledningen repræsenterer og til, at naturvejlederne i det 21. århundrede som formidlere og katalysatorer bliver en vigtig faktor i sikringen af en bæredygtig udvikling. Men det kræver, at Naturvejlederordningen fortsat viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i ordningens første 12 år. Naturvejlederudvalget vil nu med udgangspunkt i ledetrådene fra konferencen udarbejde en handlingsplan for den fortsatte udvikling af naturvejledningen i Danmark. Vigtige elementer i handlingsplanen bliver: At sikre samspil og samarbejde mellem Naturvejlederordningen, de grønne guider og energikontorene lokalt, regionalt og nationalt. Fortsætte arbejdet med at styrke de regionale naturvejledernetværk, styrke kulturmiljøet i naturvejledningen og udvikle og styrke naturvejledning for store børn og unge. Fremme naturvejledning som et led i udviklingen af bæredygtig turisme, specielt i Destination 21-områder. Deltage aktivt i internationalt erfaringsudveksling. Naturvejlederudvalget håber, at denne rapport og ledetrådene fra konferencen vil inspirere de enkelte naturvejledere og deres arbejdsgivere til de kommende års naturvejledningsarbejde. Ole Christiansen Formand for Naturvejlederudvalget Vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen 3

4 2 - Naturvejlederudvalgets opsamling, sammenfatning og anbefalinger. Naturvejlederudvalget afholdt den september 1999 konferencen Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer på Kolle Kolle med 180 deltagere fra stat, amter, kommuner, institutioner, grønne organisationer og jordbrugets organisationer. Naturvejlederudvalget konstaterede under konferencen, at der er en bred opbakning og tiltro til den formidlingsform, naturvejledningen repræsenterer. Vi er ved begyndelsen af en proces hen mod en bæredygtig udvikling og vi står over for store forandringer i landskabet. Naturvejlederne vil i det 21. århundrede som formidlere og katalysatorer blive en vigtig faktor i denne udvikling. Det kræver, at Naturvejlederordningen fortsat viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i ordningens første 12 år. Naturvejlederudvalget har samlet synspunkterne i indlæggene på konferencen i nedenstående 16 hovedsynspukter: Samarbejde og helheder. Der er mange fællestræk i naturvejledernes, de grønne guiders og energikonsulenternes arbejde med at fremme en bæredygtig udvikling. Det er en styrke, at der er forskellige ordninger med hver sit særpræg og sin indfaldsvinkel. Ved faglig integration og samarbejde mellem de tre ordninger kan der opnås større synergieffekt. I de kommende år bør samarbejdet derfor udbygges både lokalt, regionalt og nationalt: Lokalt bør samarbejdet udbygges gennem fælles projekter, samarbejde og facilitetsfællesskab, gerne i form af grønne huse, som kan være både fysiske og åndelige. Regionalt bør samarbejdet fremmes gennem netværksgrupper, fælles ERFA-grupper, erfaringsudveksling og fælles projekter og temadage. Nationalt bør samarbejdet fremmes gennem tæt kontakt mellem ordningernes sekretariater, gensidig information og fælles uddannelsestiltag. Naturvejlederordningen skal sikres fortsat dynamik. Arbejdet med at styrke de regionale netværk skal fortsætte og der skal regionalt samarbejdes med beslægtede formidlere. Og centralt bør der satses op at oprette en tænketank, der arbejder med Naturvejlederordningens langsigtede formidlingsmæssige og pædagogiske indhold. Et harmonisk samspil mellem land og by, mellem land- og bybefolkning, mellem forskellige lokale grupper og mellem myndigheder og befolkning kræver gensidig respekt og en løbende dialog. Det bliver en vigtig opgave for Naturvejlederordningen i det 21. århundrede til stadighed at udvikle redskaber og metoder til at virke som proceskatalysatorer og fremme dialog og gensidig respekt grupperne imellem. Ud over de professionelle formidlere naturvejledere, grønne guider, energikonsulenter og Agenda 21-medarbejdere - udføres der et stort, frivilligt formidlingsarbejde af frilufts- og grønne organisationer. Denne indsats og samspillet mellem frivillige og professionelle skal fortsat stimuleres og udbygges. 4

5 Naturvejlederuddannelsen skal give naturvejlederne redskaber til at virke ikke alene som gode pædagogiske formidlere men også som proceskatalysatorer og dialogfremmere. Samspillet mellem naturvejlederne og deres arbejdsgivere i stat, amter, kommuner, organisationer og institutioner skal styrkes. Bæredygtighed. Miljøpolitikkens vigtigste opgave i det 21. århundrede er fremme af en bæredygtig udvikling, bl.a. gennem et aktivt Agenda 21-arbejde. Den formidlingsform, som naturvejlederne og de grønne guider repræsenterer som sparringspartnere på tværs af forskellige sektorer og barrierer, er et vigtigt og nødvendigt led i Agenda 21-arbejdet på lokalt, kommunalt, amtsligt og nationalt niveau. Naturvejledning har potentiale til at blive en vigtig faktor i udbygningen af en bæredygtig dansk turisme, ikke mindst i Destination 21-områderne. Naturvejlederordningen skal i de kommende år satse på at udvikle oplevelser og aktiviteter i dansk natur til fremme af en dansk turisme, som er bæredygtig økologisk, sociokulturelt og økonomisk. Den formidlingsform, som naturvejledningen repræsenterer handlingsorienterede folkeoplysning, personlig kontakt, direkte oplevelser og autenticitet - vil blive en vigtig formidlingsform også i det 21. århundrede. Uddannelse. Naturvejledningen skal være af høj kvalitet, hvad enten den udføres af heltidsansatte, personer der har naturvejledning som en del af deres arbejde eller af frivillige. Derfor skal Naturvejlederordningen til stadighed sørge for, at de nødvendige uddannelsestilbud til alle disse kategorier af formidlere er til stede. Naturvejlederenes erfaringer skal nyttiggøres for andre formidlere bl. a. gennem kursustilbud til de grønne organisationers medlemmer og amter og kommuners frontpersonale. Projekter. Formidling af kulturmiljøet det 3. ben i Danmarks Miljøpolitik skal styrkes. Naturvejledning og miljøundervisning har samme overordnede formål at fremme en bæredygtig udvikling. Naturvejlederordningen skal også i det 21. århundrede give så mange børn som muligt gode naturoplevelser og fremme deres natur- og miljøforståelse. Der skal udvikles formidlingsmetoder som er attraktive også for større børn og unge, og der skal samarbejdes mest mulig med undervisningssektoren til gensidig inspiration. Friluftsliv kan give gode naturoplevelser og øget naturforståelse. Samspillet mellem friluftsliv og naturvejledning skal udvikles i det 21. århundrede som et led i arbejdet med at fremme en større naturforståelse. 5

6 Vi ved for lidt om hvad naturvejledning og naturoplevelser egentlig betyder for deltagernes miljøbevidsthed og livskvalitet. Naturvejlederordningen skal inspirere/tage initiativ til forskning indenfor dette område. Internationalt arbejde. Den danske naturvejlederordning skal også i det 21. århundrede deltage aktivt i international erfaringsudveksling til gensidig inspiration. Det skal ske gennem deltagelse i relevant internationalt foreningsarbejde, deltagelse i internationale konferencer og projekter, verdenskonference i Danmark, deltagelse i miljøbistandsprojekter i Østeuropa og den 3. verden og udveksling/studieture. Naturvejlederudvalgets anbefalinger. Naturvejlederudvalget skrev i indbydelsen til konferencen bl. a.: Konferencen skal udmøntes i etablering af grundlag for handlingsplaner for de kommende års arbejde med naturvejledning i bredeste forstand lokalt, regionalt og nationalt. Konferencen skal give inspiration og anbefalinger til såvel myndigheder som organisationer. For Naturvejlederudvalget vil konferencen være en pejlekurs for de kommende års arbejde med prioriteringen af projekter og videreudvikling af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederudvalget finder, at konferencen til fulde levede op til disse forventninger og har givet megen inspiration til de kommende års arbejde med videreudviklingen af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederudvalget vil med udgangspunkt i ledetrådene fra konferencen udarbejde en handlingsplan for den fortsatte udvikling af naturvejledningen i Danmark og anbefaler: For at sikre samspil og samarbejde mellem Naturvejlederordningen, de grønne guider og energikontorene udbygges det eksisterende sekretariatssamarbejde med Den Grønne Fond til også at omfatte Energikontorene. Fællessekretariatet tager initiativ til møderække. Arbejdet med at styrke de regionale netværk fortsætter og styrkes ved afsættelse af midler til netværkenes arbejde med udvikling, temadage etc. Der lægges vægt på projekter, der involverer lokalt Agenda 21 arbejde, samarbejde med Grønne Guider, styrkelse af kulturmiljøet i formidlingen og projekter, der i sig selv er netværksskabende. Erfaringer fra eksisterende grønne huse samles og publiceres til inspiration for andre. Projekter, der integrerer Grønne Guiders og naturvejlederes arbejde stimuleres og støttes. Kulturmiljøet i formidlingen styrkes generelt, bl.a. ved i løbet af år 2000 at oprette et særligt kulturmiljøbibliotek under naturvejledernes elektroniske netværk, NaturvejlederNet, og ved at stimulere og fremme projekter, der sigter på at udvikle kulturmiljøformidling. Som et led i det langsigtede arbejde med til stadighed at sikre Naturvejlederordningen den fornødne dynamik nedsættes en tænketank. 6

7 Naturvejledning som et led i udviklingen af bæredygtig turisme, specielt i Destination21-områderne, skal fremmes. Den danske Naturvejlederordning skal deltage aktivt i internationalt erfaringsudveksling. På konferencen var der mange ønsker til fremtidens naturvejlederuddannelse og til fremtidige uddannelsestilbud. Naturvejlederudvalget afsætter fremover hvert år tid til et heldagsmøde, hvor hovedpunktet er en brainstorming om uddannelse og kursusvirksomhed. Netværkskonsulenterne og Naturvejlederforeningens bestyrelse inviteres til at deltage i denne brainstorming. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet tager initiativ til at fremme forskning i naturvejledning og naturoplevelsers betydning for miljøbevidsthed og livskvalitet. Naturvejledning for store børn og unge udvikles. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet afholder konkurrence om emnet. Der afholdes regionale møder med naturvejlederenes arbejdsgivere i år Projekter og kurser, der fremmer naturvejledernes rolle som dialogskaber og katalysator stimuleres og støttes. Projekter og kurser, der fremmer formidling af det åbne land og formidling for handicappede stimuleres og støttes. 7

8 3 Program for Konferencen samt NGO Aftenarrangementet. ONSDAG DEN 22. SEPTEMBER 1999 KL. INDLÆG INDLÆGSHOLDER Velkommen! Vicedirektør Ole Christiansen Skov- og Naturstyrelsen Formand Naturvejlederudvalget Hvordan formidler vi mon natur og miljø i det 21 århundrede? Naturvejledning i det 21 århundrede NGO ernes aften. En række af naturens, friluftslivets og erhvervslivets organisationer giver i korte, visuelle og visionære indlæg deres bud på hvordan deres naturvejledning kan udvikles i det 21 århundrede. Aftenens vært: Tove Binzer, Naturvejlederudvalget, Danmarks Naturfredningsforening Redaktør Søren Ryge Pedersen Danmarks Radio Landsforeningen Natur og Ungdom Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Danmarks Naturfredningsforening Dansk Skovforening Landsbrugsraadet Naturvejlederforeningen Natmad TORSDAG DEN 23. SEPTEMBER 1999 KL. INDLÆG INDLÆGSHOLDER Naturvejledertur for de morgenfriske i området omkring Kolle Kolle Naturvejleder Lars Stubkjær Nielsen Fiskebæk Naturskole Morgenmad Kommunernes rolle i udviklingen af det Bæredygtige samfund herunder deres visioner om det fremtidige Agenda 21 arbejde og naturvejledningens rolle i dette Ralph V. Jørgensen Esbjerg Byråd Formand for Børne- og Kulturudvalget Sådan gør og tænker vi i Esbjerg Kommune Naturvejlederne fra Natur- og Kulturcenter Myrthuegård Organisationernes rolle i det fremtidige Naturvejledningsarbejde Direktør Jan Eriksen Friluftsrådet 8

9 10.05 Sådan gør og tænker vi i Danmarks Jægerforbund Advokat Jørgen Damgaard Naturvejlederudvalget Formiddagskaffe og rygepause International trends in Interpretation where are we heading? Naturvejledning og miljøpolitik i det 21 århundrede Sådan gør og tænker vi på Haderslev Statsskovdistrikt President Gordon Miller International Ranger Federation Direktør Hans Henrik Christensen Skov- og Naturstyrelsen Skovrider Carsten Ørnsholt Skov- og Naturstyrelsen Haderslev Statsskovdistrikt Frokost Amternes rolle i udviklingen af det bæredygtige samfund herunder deres visioner om det fremtidige Agenda 21 arbejde og naturvejledningens rolle i dette Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen Århus Amt Sådan gør og tænker vi i Frederiksborg Amt Naturvejleder Peter Fabricius Frederiksborg Amt Aktører og samarbejdspartneres bud på fremtiden Om at trække på samme hammel for at sikre en Bæredygtig udvikling Naturvejledningens rolle i og samspil med Undervisning og folkeoplysning Sådan vil Naturvejlederforeningen gribe Fremtidens udfordringer an Naturvejledning og fremtidens turisme visioner for Destination 21 Gryende kærlighed mellem skovbrug og naturformidling Råderum og ejendomsret Paneldebat Deltagerne har nu fået mange bud på fremtiden men hvordan hænger budende sammen på kryds og tværs? Formand Elise Pedersen Den Grønne Fond Direktør Gert Nielsen Uddannelsesstyrelsen Formand Torben Bøgeskov Naturvejlederforeningen Direktør Lars Sandahl Sørensen Danmarks Turistråd Informationschef Martin Einfeldt Dansk Skovforening Gårdejer Lars Erik Hornemann Medlem af Landbrugsrådet De 6 indledere sidder i panel og besvarer spørgsmål Opsamling og konklusioner Ole Christiansen 9

10 4 Hvordan formidler vi mon natur og miljø i det 21 århundrede? Af Redaktør Søren Ryge Pedersen, Danmarks Radio. Vi har desværre ikke noget skriftligt materiale omhandlende Søren Ryge Pedersens indlæg på konferencen. 10

11 5.1 Introduktion af indlægsholdere på NGO Aftenarrangementet. Af Tove Binzer, Danmarks Naturfredningsforening. Tove Binzer (forrest til højre) var vært ved aftenarrangementet Naturvejledning i det 21. århundrede. Tove sammenkædede arrangementet ved introduktion af de deltagende foreninger og organisationer. Musikgruppen RIMMEN underholdt før, under og efter arrangementet. Toves indledende oplæg til arrangementet: Lars Okholm er citeret for at sige: Danskerne passer bedre på deres bil end på deres helbred og vi kan tilføje: og Danmarks natur. En officiel konference, som her i morgen, er et middel til at få beslutningstagerne til at standse op og dernæst kigge frem. Beslutningerne for fremtidens lønnede blå guider naturvejlederne og grønne guider samt energivejlederne, landbrugskonsulenter, havebrugskonsulenter, skovkonsulenter, landskabsarkitekter m.v. bør og skal baseres på visioner, men sandeligt også på reelle formulerede behov. Her kommer NGO aftenen ind i billedet. Det er Naturvejlederudvalgets håb, at NGO ernes visioner, erfaringer og reflektioner kan klæde os alle på til at være aktive og fremtidsorienterede deltagere på konferencen i morgen. Søren Ryge Pedersens indlæg var ønsket provokerende og tankevækkende. De følgende indlæg er ikke svar på Søren Ryge Pedersens indlæg, men er selvstændige provokerende bidrag til alle os, som behøver et spark for at bevæge os væk fra det kendte og trygge. Toves oplæg til indslag fra Landsforeningen Natur og Ungdom: Som optakt til Natur og Ungdoms indlæg vil jeg blot anføre, at denne organisation i årevis har henvendt sig til halvstore og store børn med tilbud om aktive vær-selv-med ture. Senest har de haft en økolejlighed rundt på gymnasier for at vise, at det kan lade sig gøre at leve miljørigtigt. Undersøgel- 11

12 ser viser, at de unge er en svær målgruppe. Vi må jo have været utilstrækkelige forældre, når vores unge ikke går i spidsen for at skabe en bæredygtig verden. Men vi må ikke følge W. C. Fields råd: Hvis ikke det lykkes første gang, så prøv igen og igen og igen, men stop så. Der er jo ingen grund til at optræde som idiot. Toves oplæg til indslag fra Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem: Naturvejledning d.v.s. miljø og naturlæring til de små nysgerrige, lærenemme mennesker - bliver tit nævnt som et delmål for naturvejledningen. Det er håbet, at tidlig oplevelse og forståelse skaber bedre fremtid for naturen og os der lever i og af den. Vi taler om dominoeffekt, når en organisation med mange aktører får en naturvejleder. Vi håber på, at den formidlingsmetode, Naturvejlederuddannelsen giver, er god og forplantes til alle børnehaveledere og lærer etc. og derfra til børnene og deres slægtninge. Men vi skal som et engelsk ordsprog siger; Hellere ride på et æsel - end på en hest som kaster af. Toves oplæg til indlæg fra Danmarks Naturfredningsforening: Som optakt til Danmarks Naturfredningsforenings indlæg vil jeg blot sige, at Danmarks Naturfredningsforening efter min opfattelse lever op til Konfucius udsagn: Hvad du ikke selv ønsker dig skal du ikke give til andre. Danmarks Naturfredningsforenings naturvejleder er knyttet til det økologisk drevne gods Skovsgård, der årligt besøges af mange herunder Danmarks besiddere af landbrugsjord og skove. Danmarks Naturfredningsforenings aktører som formidlere er medlemmerne af lokalkomiteerne i kommunerne, som udfører frivilligt naturvejlederarbejde og som får deres arrangementer annonceret i pressen samt i amternes turistoversigter, der laves af amternes naturvejledere. Toves oplæg til indslag fra Dansk Skovforening: Dansk Skovforenings medlemmer råder i store dele af landet over egnens skove, således at befolkningen er henvist til at leve med Privatskovsreglernes adgangsforhold og ikke de mere lempeligere regler for adgangen til offentlige skove. Det giver nogle steder problemer, som så igen nogle steder løses ved, at der skal betales afgift til skoven for benyttelse i en aftalt retning. Skovskolen har i sit undervisningsprogram samt i sit tilbud til skovejere kort beskrevet begreberne naturforståelse og formidling. Og i morgen er titlen på Dansk Skovforenings indlæg Gryende kærlighed mellem skovbrug og formidling. Det lover kun godt for fremtiden. Toves oplæg til indslag fra Landbrugsraadet (og Danmarks Jægerforbund): Landbruget og Jægerne er gået sammen. De behøver vel ikke nogen egentlig præsentation. Jægerne har via sin naturvejleder formidlet begrebet jagt og glæden derved til publikum og skriver i bladet JÆGEREN til alle jagtinteresserede. Landbruget har dels naturvejleder ansat og dels en hel organisation, som beskæftiger sig med at oplyse og formidle omkring landbruget. Det er ingen hemmelighed, at der hele tiden bør være en tæt dialog og imødekommenhed mellem jordbesidderne, jægerne og forbrugerne af landskabet; borgerne, kommuner og stat samt deres organisationer såsom Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Det er vigtigt, at ejerne/forpagterne af landskabet forstår, at befolkningen ønsker en åben og imødekommende adgang og at ejerne/forpagterne ikke laver så mange restriktioner og hindringer, at befolkningen kues eller gøres så ligeglad med restriktioner, at den selv genindføre allemandsretten i Danmark. 12

13 Toves oplæg til indslag fra Naturvejlederforeningen: (Det efterfølgende er en afskrift fra båndoptagelsen af Tove s indlæg ). Det sidste indlæg her i aften er Naturvejlederforeningens indlæg. Jeg har ikke lavet noget manuskript her, så det bliver frit fra hjertet. Det er sådan, at jeg på politigården i Ringsted, hvor jeg er ansat, i går gik rundt og lavede 20 interviews op til frokostpausen folk var ivrige efter at svare fordi de ville jo op og spise frokost. Jeg spurgte helt fra kælder og til kvist - og også politimesteren, og hun svarede bedst vil jeg sige, hun fik point - men de andre, de vidste faktisk ikke hvad naturvejledning var for noget; de troede, at det var noget med at gå ud i skoven og så lade en orm kravle rundt på sig, og en naturvejleder, det var så den, der lod ormen kravle rundt på sig. De vidste godt, at man ude i amterne havde nogle foldere, hvor man kunne gå tur men nu må I huske på, at vi jo er på midtsjælland, så folk de gav udtryk for, at jamen vi er jo selvhjulpne herude, vi kan godt selv gå tur. Men hvis der er nogen, der vil fortælle os lidt om, hvad det er vi sådan ser, så vil vi da gerne høre på det. Altså, de vil godt have det som toppen af kransekagen. Det var ok. Og så stillede jeg dem det spørgsmål: Hvis nu I ved, at der bliver brugt 45 mio. kr. på det om året, hvad siger I så til det er det ok at bruge 45 mio. kr. om året til naturvejledning? Det var der så nogen, der tyggede lidt på, og så mente de nej, de kunne nu egentlig godt klare sig selv og de kunne også godt nærmest drikke round up. Så var vi jo derude, hvor det var Rasmus Modsat, så det var jo lige meget. Men så var der nogen, der sådan tænkte lidt mere over det, og så begyndte de sådan at filosofere sig frem til; jamen i skolen lære børnene jo ingenting om fugle og blomster, og jeg ved vel egentlig heller ikke så forfærdelig meget, og ved lidt fælles hjælp så nåede vi frem til, at en befolkning som ingenting ved er manipulerbar, så det var nu nok en meget god ting at man opretholdt naturvejledningen. Lad os så høre Naturvejlederforeningens bud på fremtiden. 13

14 5.2 - Infokommunikation eller samtaler med et træ. 3 billeder af fremtidens naturvejledning. Af Formand Nicolai Sveistrup m.fl., Landsforeningen Natur og Ungdom. Scene: Alt mørklægges. Musik: Starwars - instrumental intro. Lys på Nikolaj der starter velkomst, musik køres ned. Tekst: Velkommen til Natur og Ungdoms præsentation af Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer. Vi har valgt at opstille 3 scenarier for, hvordan verdenen ser ud om 30 år - et godt stykke inde i det 21. århundrede. Det er ren og skær fiktion, men ikke desto mindre baseret på forskellige tendenser vi ser i vores samfund i dag. Spørgsmålet er blot hvilken af disse tendenser, der vil ta' førertrøjen og komme til at dominere fremtidens samfund. 1 - VIRTUAL NATURAL REALITY - ENORMT TEKNOLOGISK NATURFORMIDLING. Scene: Lys køres over på Morten, Mikkel og Meyhar (Gæst fra Jordan) og Søren (3XM+S) der kommer ind i dragter. Musik: Technomusik køres op, men hurtigt ned igen og fortsætter som lav baggrundsmusik. Tekst: Vi er i år teknologien har overtaget de fleste af de funktioner vi i dag ser som naturlige - Dette scenarie kaldes "Virtual Natural Reality". En flok unge mennesker skal en tur i skoven. Dette er den ene lovbestemte tur, de unge som minimum skal på om året, for at samfundet er garanteret at ungdommen kender til naturen, selvom naturen i høj grad er reduceret til få naturparker, placeret strategisk nær byerne. De unge er lidt skræmte. De har godt nok tit været i skoven. Men det var altid hjemmefra, hvor de i deres virtuelle værelse kunne gå en tur i skoven gennem deres opkobling til det store centrale virtuelle samfund. Det virtuelle rum er blevet en naturlig del af enhver families inddeling af boligen. Alle har adgang til det virtuelle samfund, hvor man kan gøre alt uden at komme direkte i kontakt med andre. De tre unge tager deres airbikes og suser derudad. (3xM+S: ser ud som om de suser af sted på airbikes). De unge nærmer sig skoven og stiller deres airbikes i de opstillede opladere på P-pladsen og går hen til indgangen til skoven. Her bliver de straks mere trygge, da de får udleveret en naturvejleder, der kan guide dem rundt i naturen. Naturvejlederen er ikke et menneske, men en moderne computer med en skærm formet som et par solbriller. Computeren er via sattelit on-line, så de kan få informationer direkte ligegyldigt hvor de er. Computeren er opkoblet på en GIS-baseret database, der giver oplysninger om alt hvad der foregår af naturaktiviteter i den skov de befinder sig i. Det geografiske informationssystem kan fortælle alt hvad de har behov for at vide og undrer sig over, på vej gennem skoven. Det første de unge skal gøre er at vælge, hvilken tur de vil på. De har mange forskellige valgmuligheder, men de vælger en oplevelsestur, hvor de får lidt af det hele. 14

15 Turen starter med at computeren foreslår en rute gennem skoven. Hvad de unge ikke ved er, at computeren lægger ruten efter hvor der er flest sandsynligheder for, at de kan se dyr, udsprungne blomster og sjove træer. Computeren er nemlig udstyret med data fra det nye naturovervågningssystem som blev udviklet allerede i starten af århundredet, og nu anvendes i alle naturparker. De unge går ind i skoven og finder en spændende blomst. Orv hvad er det for en? Siger den ene. Lad os prøve at slå den op! siger en anden. De sætter computerlinsen ned til blomsten og computeren går igennem hukommelsen for blomster der ligner den. Den finder en og sammenligner med de registreringer der er gjort i området. Svaret gives via voic Det er en smørblomst. Nej hvor sjovt, siger de unge og går videre. I gamle dage ville man have foreslået at holde blomsten op mod hagen for at se om de var nogle smørgrise, men da al kosttilskud i dag er baseret på nøje afmålte doseringer, kender de unge ikke til overforbrug af smør. Pludseligt siger computeren: "Stop, stå stille, min on-line forbindelse til naturovervågningprogrammets registrering af dyr via GPS fortæller, at det er en hjort der bevæger sig lige imod jer, stå helt stille, så kan det være I kan se den". De unge står helt stille. Mens de venter, kommer der en masse data frem om hjorte på deres skærme. Først et billede, så de ved, hvad de skal kigge efter. Derefter en masse om hjortens liv, hvad de spiser og hvor de sover. Så noget om det enkelte dyr de skal til at se. Det er en helt ung hjort, en hind, kun 3 år gammel. Den har nr. CK 104. De unge er meget spændte. Hvad sker der mon, når dyret kommer tæt på dem - pludselig får de et chok - midt i spændingen slår computeren ud med en høj stemme: Warning! Warning! - Det står også skrevet med rødt hen over deres skærm og blinker som en alarmlampe - en hugorm nærmer sig bagfra - De unge bliver vildt forskrækkede. De bliver hurtige enige om at de har haft naturoplevelser nok for denne gang og skynder sig ud af skoven - op på deres airbikes og hjem til byen. Computeren har opnået sit mål. At få de unge til at mærke naturen tæt på, samtidig med at lade hjorten få fred og ro i en stresset tid, hvor de få naturparker nær byerne bliver overrendt af mennesker, der efter lovkrav absolut skal i skoven. (3xm+s går op på scenen - der er stille og mørkt - dyster musik spilles højt, men tones hurtigt ned igen). Tekst: Vi skifter nu over til et andet scenarie. Vi springer igen 30 år frem i tiden, til scenariet vi kalder: 2 - FARFAR FORTÆLLER OM TIDERNES KATASTROFER. (3xm+s er på scenen, en sætter sig på en stol, med et tæppe om benene og de andre sætter sig rundt om for at lytte.) Vi befinder os hjemme hos farfaren der sidder foran kaminen som en farfar altid har gjort. Tre af børnebørnene er kommet på besøg for at høre farfar fortælle om gamle dage - de gode gamle dage og alle de grusomme ændringer der er sket siden. "Farfar hvad skete der egentlig dengang?" spørger et af børnene. Jo, nu skal I bare høre... Der var en gang i slutningen af det sidste århundrede, hvor alting viste tegn på at gå galt. Stormene blev kraftigere, temperaturen steg, regnen fik masser af floder til at flyde over deres breder, store 15

16 jordskælv ramte millionbyer og kemiske stoffer spredte sig i naturen og vi lavede planterne om, så de passede bedre til de kemiske stoffer. Mange var bekymrede over udviklingen, men ingen gjorde noget. Det vil sige at alle gjorde noget, synes de selv. De brugte deres indflydelse på industrien ved at købe varer, der ikke var helt så miljøbelastende, men forbruget steg og steg. Langt de fleste varer var slet ikke miljøvenlige, men alle synes de var så gode og betegnede sig selv som grønne. "Men farfar, kunne de ikke se, at det ikke hjalp ret meget i den store sammenhæng??" Næ, ser du mit barn. Det er meget let at sidde i dag og sige hvorfor gjorde man dog ikke noget i tide, men alle havde travlt med at leve livet. Næ, hvis de bare havde vidst, hvad vi ved i dag, så havde de nok tænkt sig om. Jeg mindes, at det var lige efter årtusindskiftet. ja, det var lige efter at vi havde haft den første store katastrofe, med tre russiske atomkraftværker, der nedsmeltede på en nat, da deres computere gik i nul ved årtusindskiftet. Det var en stor katastrofe og det var en meget kold vinter, vi havde de følgende år. Men det var desværre kun starten. I de følgende år gik det først rigtig galt. Klimaet ændrede sig hurtigt. De store storme, man havde oplevet i 90'erne, var småting i forhold til de orkaner der kom. Hele byer blev fjernet fra jorden og millioner af mennesker blev hjemløse. Samtidig steg vandstanden og mange lavtliggende landområder blev oversvømmet. Pludselig fandt man ud af, at de mange kemiske stoffer, man havde brugt i mange år, gik i forbindelse med hinanden og fik en uventet giftvirkning. Det var dér vi fik udryddet en lang række dyre- og plantearter og fik smadret en stor del af naturen. Jamen farfar, der er da også kommet mange nye dyr. Ja, det er også rigtigt. I årene efter naturkatastroferne fik forskerne frit løb og fik lov at genmanipulere dyr, så fik opfundet nogle mere produktive dyr der ikke er afhængige af så mange andre forhold. Vi har fået køer med 8 patter og mælkekirtler der producerer 12 gange så meget som almindelige køer. "Og vi har fået klorinheste - de bare så smukke hvide", sagde et af børnene og fortsatte "Men farfar, Hvorfor er der ingen skove mere?". Joh, ser du, der kom en tid hvor tørken tog over og slog de sidste store skovområder i bjergene ihjel, men det er vel snart ti år siden. Vi har da lært at leve med alle ændringerne. Men at fortælle om naturen i dag, er jo noget andet end i de gode gamle dage. "Farfar, må vi godt gå ud at lege nu?" "Ja mine børn, men husk at tage jeres masker på!" (De tre der sidder på gulvet rejser sig og simulerer at de tager dragter på og løber ud bag ved Musikken stopper - der bliver mørkt igen - Musik: Fuglesang begynder ). Tekst: Det tredje og sidste scenarie vi gerne vil vise jer, er et, hvor vi har lært at kommunikere med naturen, vi kalder det: 3 - SAMTALER MED ET TRÆ. Det er forår, naturen går sin gang. Harmonidrengene løber ud over engen for at snakke med køerne. Drengene har et helt naturligt forhold til naturen, vi har nemlig lært at forstå den og vi har lært at 16

17 kommunikere med den. Vi har lært, at forstå hvad dyrene siger og hvad de mener om den generelle udvikling i landbruget og samfundet. Drengene når hen til en ko. - Nå, er I blevet tørstige, spørger den skal I have noget mælk? - Næ, siger drengene, vi vil blot høre, om der er noget nyt fra storkene - har du talt med dem?. - Nej - jeg har ikke set dem endnu, men de første må være på vej. Åh nej, lyder det nede fra græsset, så skal vi til at passe på igen. Nu har vi lige haft det så fredeligt. Det er en lille talende frø. Nej, det er ikke den fra McDonalds-reklamen, men det kunne det godt have været. En af drengene tager den op. - Hvordan synes du det går - er engen våd nok til at I har det godt?. - jo, vi klager ikke, vi har aftalt med naturvennen, der passer vandstanden at han kommer og spørger en gang imellem. Harmonidrengene er glade for at høre at dyrene på engen har det godt, og skynder sig ind i skoven. Her møder de en stor gammel eg, 1000 år har den levet - den er altid til at slå for en god historie - den har set og oplevet mere end de fleste og kan fortælle om konger der har hvilet under dens brede grene, soldater der har kæmpet til sidste sværdslag og om unge jomfruer der ikke var jomfruer ret længe, når de var på skovtur med karlen fra gården. Joe der var masser af gode historier. Harmonidrengene fik en historie om dengang da egen var helt ung og kæmpede for at overleve mellem alle de andre unge træer. Det var en hård kamp og vi havde ikke meget plads dengang - der var masser af træer, der ville frem og alle ville have mest sol. Det gjaldt om at have spidse sidegrene for at nå til tops og blive den største og smukkeste blandt træerne i skoven. Jeg har haft et godt liv, men nu er jeg bare en gammel knoldet udhulet træstamme med lidt spirer hist og her. Snart er jeg ikke andet end en stub. Harmonidrengene trøstede træet med, at det var det mest spændende sted at komme i hele skoven og at det nok skulle leve længe endnu. Harmonidrengene lærte noget nyt om naturen hver gang de snakkede med den, og på den måde lærte de naturen at kende så godt, at de kunne fortsætte med at udvikle samfundet i en fin balance med naturen. Det var så det sidste scenarie og dermed afslutningen på Natur og Ungdoms 3 scenarier over naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer. 17

18 5.3 - De små børn er fremtiden. Af Naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem er en paraplyorganisation for selvejende daginstitutioner, hvis hovedformål er at oprette og drive daginstitutioner. Vi har altid haft visioner for børn, natur og miljø! Allerede i 1949 da foreningen blev dannet, var det holdningen at børn fra byen skulle have mulighed for i perioder at komme ud og opleve den fri natur, lys, luft, for derigennem at lære at passe på naturen. Derfor blev der oprettet kolonier over hele landet, hvor børnene sammen med pædagoger i perioder havde længervarende ophold. Som et resultat af flere kommuners besparelser på feriekoloniophold, blev kampagnen Grønne Børn i 1988 startet for at styrke institutionernes daglige natur- og miljøarbejde. Det har bl.a. ført til oprettelse af naturgården Tinghusbakkegård i Vestskoven, udstillinger, bøger, hæfter, videofilm, spil, og en naturvejleder ansat centralt i organisationen. Naturvejledningsarbejdet i dag indeholder basale og banale naturoplevelser for de små børn, vejledning og inspiration til at bruge naturen i sit eget lokalområde, efteruddannelse af personale, udarbejdelse af materialer, konsulenthjælp, familiearrangementer, foredrag for forældre m.m. Grønne Børn var og er en succes, der er kommet for at blive! Som en konsekvens heraf, vedtog en enig kongres i 1996 at tilføje følgende til formålsparagrafen: I institutionernes praktiske og pædagogiske arbejde, skal børn og unges medbestemmelse, børnekulturelle aktiviteter samt natur- og miljøarbejde indgå med størst mulig vægt. Den stort set samme formulering indgår nu også i serviceloven fra 1998 om daginstitutioner, således at det ikke kun er vores medlemmer som er forpligtiget til at indrage dette vigtige emne i det daglige arbejde, men alle daginstitutioner. Hvis vi skal lave status i dag, må vi sige, at der er sket meget. Flere og flere institutioner har nu arbejdet med natur og miljø med i deres virksomhedsplaner, traditionelle legepladser er omlagt til naturlegepladser, kosten er økologisk, der indrettes Grønne daginstitutioner, og naturprojekter er en vigtig del af dagligdagen. Det vil sige at børnene får naturoplevelser, personalet er bevidste om vigtigheden af arbejdet, og så burde alt være godt. Men vi er langt fra færdige. For i dag er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem børnenes dagligdag i institutionen og livet sammen med familien. Nok spises der økologisk mad i børnehaven, men det er langt fra altid, at de gode intentioner også realiseres i familielivet, så de udgør en helhed i børnenes liv. I Frie Børnehaver ser vi det som en af opgaverne i det kommende århundrede at priotere indsatsen over for forældrene højere, så også de får en forståelse og et ansvar for børnenes natur og miljøopdragelse. Dette kan f.eks. gøres igennem afholdelse af workshops, fælles pasning af afgrøder, dyrehold m.m. Netop i denne tid tales der meget om udlicitering, og Københavns kommune har netop udbudt oprettelsen af en ny daginstitution. Det fremgår bl.a. af materialet at man ønsker focus på kultur, sundhed, natur og økologi samt integration af tosprogede børn. Inviteret til at give tilbud har f.eks. været Jysk Rengøring, ISS og Fri Børnehaver. Vi mener at en organisation som vores har noget 18

19 bedre at byde på end et rengøringsselskab, og en naturvejleders erfaringer må være vigtigere end en rengøringsvejleder! De mange besparelser på det sociale område rammer også børnenes mulighed for at komme på koloni. Vi mener stadig, at det er vigtigt, at børn i en længere periode kommer ud og er tæt på naturen. Her vil vores naturvejledning kunne tilbyde alternativer. De mange primitive overnatningspladser over hele landet kan passende danne en ramme om primitivt ophold i naturen for børn og pædagoger. I det kommende århundrede vil afstanden mellem børnenes dagligdag og naturgrundlaget blive stadig større. Og vigtigheden af at børn gør deres egne erfaringer med naturen - får førstehånds oplevelser - bliver ikke mindre! Naturen skal ikke kun opleves gennem computer, tv og andre medier, men derude hvor den er! Kun det man kender til og holder af, vil man aktivt passe på! Og naturbeskyttelse starter i det små hos de små. På ovenstående baggrund mener vi, at Frie børnehavers naturvejledning i det kommende århundrede vil vægte at: Fortsætte det nuværende arbejde småbørn. Inddrage forældrene mere til at tage medansvar. Skabe tættere sammenhæng mellem familieliv og daginstitutionsliv. Tilbyde primitive naturlejre som alternativ til kolonier. Oprette flere natur- og miljøvenlige daginstitutioner. Medvirke i undersøgelser til dokumentation af behov og nødvendighed. Arbejde for natur som en vigtig del af børns opvækst. Allerhelst så vi selvfølgelig at vores små grønne børn vokser op og bliver de grønne beslutningstagere i det 21. århundrede - dem som skaber de rammer som er nødvendige for at alle børn vokser op i og med natur som en vigtig del af deres dagligdag. 19

20 5.4 - Længe leve en bleg naturvejleder! Af Præsident Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening DANMARKS SIDSTE OFFENTLIGE NATURVEJLEDNING VANDRETURE I DET GRØNNE GØR DET IKKE, NATUREN GÅR UD I CYPERSPACE RINGE I VANDET GIVER INGEN BØLGE EN DEL AF ENHVER GRØN UDDANNELSE FRIE NATURVEJLEDERE SPRINGER UD Jeg er allerede ved at blive bleg igen! Det har ellers været en usædvanlig dejlig og lang sommer. "Indian Summer" er et begreb, der efterhånden er bredt ud, må man sige. Nu er det ikke længere blot en uge eller to i slutningen af august eller september med flot vejr. I år har den varet to måneder. Det begyndte - så vidt jeg husker - for 12 år siden. I 1999 havde vi vist også en god lang, sommer. Sådan er der så meget der skifter. Om nogle ved vi jo, at naturen over tid er dynamisk. Og vi ved jo også, at det endelig er fastslået, at udslippet af drivhusgasser har hovedrollen. Det gik der godt nok meget tid med at forklare de mange turdeltagere tilbage i sidste årtusinde, at der var stor risiko for dén sammenhæng. Men de vendte ryggen til - og nød bare det gode vejr på turene Faktisk går man let hen og bliver træt af de her lange somre. Det er forårets modsætning. Foråret springer ud. Og vi med - snakker om det - nyder og husker den første sol-time uden uldtrøjen på. Nu falder sommeren langsomt ned. På samme måde som når en rockmusikker opgiver at lave et ordentlig brag af en slutning på nummeret. I går var jeg derfor inde hele dagen - faldt over det leksikon-bind - af den store danske encyklopædi - som udkom tilbage i september Bind 14: Fra Napoleon til Palanitios. På side 66 finder man en forklaring på ordet "Naturvejleder" - det står under en tegning af en meget klog ugle: "Person, der underviser og vejleder i landskabets natur-, kultur- og miljøforhold. Formidlingen sker ude i naturen, så deltagerne får de oplevelser, der giver indsigt i og forståelse for naturen og miljøet". Det er da vist godt, at kulturministeren for få uger siden var ude med et forslag om, at ministeriet forbereder et nyt nationalleksikon Der er jo ikke ret mange naturvejledere, der er ude mere. Næh, slet ikke som dengang i fortiden, hvor amtets foldere bugnede af guidede naturvejlederture. Aldrig før har uglen været i så mange kroge af landet. Hundredtusinder deltog - men det var jo i høj grad de samme hver gang. Den ældre kvinde, der deltog i samtlige ture, de fire midaldrende ægtepar, som vejlederen kaldte "empty-nesters": Reden der- 20

21 hjemme er tømt, og så skal tiden gå med noget andet - og så var der lige hende den enlige, ældre kvinde, der vist var lidt smålun på turlederen. Og de øvrige deltagere? Ja, generelt var det dem, der vidste en del om naturen i forvejen - eller havde ressurserne til selv at begive sig af sted. Naturvejlederen var blevet socialpædagog i stedet Der var også en anden grundide, der ikke holdt: Den dér med, at man skal ud i naturen for at få forståelse og indsigt - før ændrer man ikke holdning og daglige vaner. Vi så jo - fra midten af halvfemserne og vi ser stadigvæk samme tendens, at det er pressen, der får os til at ændre adfærd. At det er historier om forurenet drikkevand, dioxin-kød og vækstfremmere, der får politikerne til at handle. Se nu blot sidste måned: Mariager Fjord kollapsede endnu engang. Tredje gang siden Og historien fra Sønderjylland, hvor Tinglev kommunes sidste konventionelle landmand Gud hjælpe mig sprøjtede i hård vind - og forurenede 17 af egnens øko-brug! Vi agerer, når vores sundhed er truet! Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, så ind i fremtiden og sagde: Hvor naturvejledning før var en titel forbeholdt 200 danskere, arbejder tusinder nu med denne formidling. Nej, man må sige glansen og hudfarven er gået af nogle af naturvejlederne i de sidste ti år. Der var jo også flere og flere naturvejledere, der synes det var utroligt besværligt at få viden og indsigt i naturen kombineret med miljøoplysning og en deraf følgende adfærdsændring hos deltagerne Mange andre medier har vist sig at være mere velegnet end ture ud i det blå. Nu sidder naturvejlederen og laver ture ud i Cyper-space. Det er dér danskerne - og især børn og unge - får deres viden, for nysgerrige og bekymrede er de jo. 21

22 CD-rom, interaktiv video, aviser og ikke mindst fjernsyn har vist sig at være mere brugbare, når naturvejlederne skal have danskerne til at ændre adfærd. Det var vel heller ikke tilfældigt - ja, jeg ved ikke om I kan huske det, man det var faktisk en TV-mand, der åbnede konferencen om naturvejledningens fremtid for år siden. Derfor er det også dejligt at så mange naturvejledere har taget imod de nye medier Der er utroligt mange der arbejder med TV - og her netop mestrer kunsten at kombinere natur med miljø - og give folk viden til at handle. Til at handle anderledes. Vores natur- og miljøudsendelser på alle kanalerne har fået et stort kvalitetsmæssigt løft da naturvejlederne gav sig i kast med dem. Det blev ikke blot natur-romantik - eller skrækvisioner. Kan I også huske et andet af de gamle principper: En naturvejleder vejleder andre, der kan vejlede andre, der kan vejlede andre, der kan.altså ringe i vandet. Men der var jo ikke mange af dem I havde med derude, der kastede sig ud i den videre vejledning, blot fordi de havde oplevet en proff en gang eller to. De turde ikke tage springet! Ringe i vandet gav ingen bølge, eller det sus man oplever når håndboldpublikum lader en menneskebølge forplante sig gennem stadionhallen. Jeg synes det er fint, at der i stedet nu er lavet de mindre naturvejlederuddannelser, hvor pædagogerne og underviserne rent faktisk lærer om naturvejledning. Det får de meget mere ud af end blot at være engageret deltager på tur med andre. Jeg synes også det er godt, at de danske naturvejledere - når de nu ikke kan holde det indendørs selskab med TV-redigeringsrummet eller PC-skærmen ud længere, så i stedet underviser de hundreder af aktive danskere fra de grønne foreninger i vejledningsteknik. Basisvejledningen for hr. og fru Jensen er en sød og velmenende aktivitet - men nu er det skovejerne, landmændene, ornitologerne, botanikerne og naturfrederne, der tager sig af disse almindelige offentlige ture. Alene i min forening er der næsten én fra hver lokalkomite - der arrangerer entusiastiske og indholdsrige ture. Botanisk Forening og selv entomologerne insektfolkene - er sprunget ud af skabet og tager danskere med rundt. Det har direkte en fordel overfor vores medlemmer og danskerne i øvrigt at synliggøre vores foreninger på den måde. Og så har der også vist sig en anden kæmpefordel. Man ved, hvor dé naturvejledere står politisk - de er jo en del af natur- og miljøbevægelsen. Det giver grobund for en langt mere præcis debat end dengang naturvejlederen skulle dele sol og vind lige - og ikke tage parti. I kan jo også alle sammen huske, at det ikke var uproblematisk at være ansat i en forening - og i øvrigt have sine egne meninger. Man følte sig presset. Man var ikke fri. Ørestadsselskabet, den lokale landboforening, jægerforbundet, godset, naturfredningsforeningen. Det var ikke sikkert, at det man skulle formidle var ens hjerteblod I kan sikkert også huske ham, der tonede frem i TV-nyhederne. Sprunget fra naturvejlederjobbet i den agrokemiske forening, fordi han ikke kunne forene det med formålet om at skabe en bedre natur ved at få folk til at købe økologiske varer. Og så var han i øvrigt ved at brække sig over, at kemiindustri og forhandlere nu kaldte sig "Dansk Planteværn". Man må heldigvis sige, at naturvejledningen, der tager udgangspunkt i det derude, de grønne guider, der arbejder for at ændre folks livstil, og de regionale, grønne råd, der arbejder bredt med trafik- og planlægningsspørgsmål er blevet langt bedre til at samarbejde. 22

23 Det hjalp meget, da Folketinget for tre år siden vedtog "Lov om folkeligt natur- og miljøoplysning og vejledning". Så kom der rene linjer. Naturvejlederne blev frie. Godt nok har de en forpligtelse til at formidle den naturpolitik, der kommer til udtryk i Folketing, Regering og ministeriet. Men de har også retten til at give udtryk for egne holdninger. De har tryghed og frihed - som vi kender fra den øvrige folkeoplysning - som vi kender fra Den grønne Fond. Det betyder måske at Den Grønne Fond ikke skal arbejde specifikt med de grønne guider, at Skovog Naturstyrelsen og Friluftsrådet ikke skal varetage naturvejlederudannelsen og en række løntilskud, men at det fremover samles i en fond, der er en konsekvens af den ny lov. I er blevet mange af slagsen. I år er naturvejledere ikke længere de eneste der kan det der med at formidle natur og miljø: Nu skal formidlingskurser indgå obligatorisk i alle grønne uddannelser - det var jo en del af Statsministerens åbningstale sidste år - og ministerierne arbejder på højtryk for at få tingene til at falde på plads. Skovskolen har netop fået godkendt sin udvidelse Ikke nok med at I er flere - I ser også gladere ud end sidst jeg stod foran jer - i I arbejder nu alle sammen nu i fællesskaber, og mange af jer står stærkt i det regionale natur- og miljøarbejde, nu, hvor I har slået jer sammen med de grønne guider, energivejledere og hvad der ellers findes af ildsjæle spredt overalt i landet. I det kommende leksikon vil jeg foreslå, at der kommer til at stå dette under naturvejleder: "Person, der vejleder i natur-, kultur- og miljøforhold. Frem til årtusindskiftet skete formidlingen mest i naturen, men i dag arbejder naturvejlederne overalt i samfundet, ikke mindst i masseformidlingen. Hvor naturvejledning før var en titel forbeholdt 200 danskere, arbejder tusinder nu med denne formidling. Tidligere var en lille stedfast, blåturkis fed men klog ugle logo for uddannelsen. Nu er det i stedet en grøn, stor flok af duer. En social art, der går frem og trives i såvel by, på land som i skov." 23