5.3 De små børn er fremtiden Naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5.3 De små børn er fremtiden Naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem"

Transkript

1 Der kan være uoverensstemmelse mellem sidetal og henvisning! INDHOLD Side 1 Forord Vicedirektør Ole Christiansen, Skov- og Naturstyrelsen Formand for Naturvejlederudvalget 2 Naturvejlederudvalgets opsamling, sammenfatning og anbefalinger 6 3 Program for konferencen + NGO aftenarrangementet 10 4 Hvordan formidler vi mon natur og miljø i det 21 århundrede? Redaktør Søren Ryge Pedersen, Danmarks Radio 12 5 NGO Aftenarrangementet Naturvejledning i det 21 århundrede 5.1 Introduktion af indlægsholdere på NGO Aftenarrangementet Tove Binzer, Danmarks Naturfredningsforening 5.2 Infokommunikation eller samtaler med et træ 3 billeder af fremtidens naturvejledning Landsforeningen Natur og Ungdom 5.3 De små børn er fremtiden Naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem 5.4 Længe leve en bleg naturvejleder! Præsident Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening 5.5 Ned med træerne Naturvejleder Eva Skytte, Dansk Skovforening 5.6 Ægte formidling Naturvejleder Kari Hald, Landbrugsrådet 5.7 Livskvalitet succes/udvikling Naturvejleder Poul Hjulmann Seidler, Naturvejlederforeningen Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer 6.1 Sådan gør og tænker vi i Esbjerg Kommune Byrådsmedlem Ralph V. Jørgensen, Formand for Børne- og Kulturudvalget, Esbjerg Kommune samt Naturvejlederne på Natur og Kulturcenter Myrthuegård Organisationernes rolle i det fremtidige naturvejledningsarbejde 47 Direktør Jan Eriksen, Friluftsrådet 6.3 Sådan gør og tænker vi i Danmarks Jægerforbund 52 1

2 Advokat Jørgen Damgaard, Danmarks Jægerforbund 6.4 International Trends in Interpretation President Gordon Miller, International Ranger Federation 6.5 Naturvejledning og Miljøpolitik i det 21. århundrede Direktør Hans Henrik Christensen, Skov- og Naturstyrelsen 6.6 Sådan gør og tænker vi på Haderslev Statsskovdistrikt Skovrider Carsten Ørnsholt, Skov- og Naturstyrelsen, Haderslev Statsskovsdistrikt 6.7 Amternes rolle i naturvejledningen fremover Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen, Århus Amt 6.8 Sådan gør og tænker vi i Frederiksborg Amt Naturvejleder Peter Fabricius, Frederiksborg Amt Aktører og samarbejdspartneres bud på fremtiden 7.1 Om at trække på samme hammel for at sikre en bæredygtig udvikling Formand Elise Pedersen, Den Grønne Fond 7.2 Naturvejledningens rolle i og samspil med undervisning og folkeoplysning Direktør Gert B. Nielsen, Uddannelsesstyrelsen 7.3 Sådan vil Naturvejlederforeningen gribe fremtidens udfordringer an Formand Torben Bøgeskov, Naturvejlederforeningen 7.4 Naturvejledning og fremtidens turisme visioner for Destination 21 Direktør Lars Sandahl Sørensen, Danmarks Turistråd 7.5 Gryende kærlighed mellem skovbrug og naturformidling Informationschef Martin Einfeldt, Dansk Skovforening 7.6 Råderum og ejendomsret Gårdejer Lars Erik Hornemann, Landbrugsraadet Opsamling og sammenfatning Vicedirektør Ole Christiansen, Skov- og Naturstyrelsen Formand for Naturvejlederudvalget 92 9 Deltagerliste Oplysninger om Naturvejlederordningen 102 2

3 1 Forord. Naturvejlederudvalget har udarbejdet denne rapport fra konferencen Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer på Kolle Kolle den september Rapporten indeholder Naturvejlederudvalgets opsamling, sammenfatning og anbefalinger samt indlæg, program og deltagerliste. Konferencen havde 180 deltagere fra stat, amter, kommuner, institutioner, grønne organisationer og jordbrugets organisationer. Naturvejlederudvalget beklager, at der af pladshensyn måtte gives afslag til mange, som ønskede at deltage. Naturvejlederudvalgets formål med konferencen var at debattere og få et bud på, hvad indholdet bør være i naturvejledningen i det 21. århundrede, hvilke målgrupper den skal rettes imod, hvordan naturvejlederne skal kommunikere i det 21. århundrede for at trænge igennem med budskaber om hensyntagen til natur, miljø og kulturmiljø samt om hvordan vi opnår størst mulig synergieffekt af de forskellige ordninger og formidlingstiltag i Danmark.. Naturvejlederudvalget finder, at konferencen til fulde levede op til disse forventninger og at den har givet god inspiration til de kommende års arbejde med videreudviklingen af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederudvalget konstaterede under konferencen, at der er en bred opbakning og tiltro til den formidlingsform, naturvejledningen repræsenterer og til, at naturvejlederne i det 21. århundrede som formidlere og katalysatorer bliver en vigtig faktor i sikringen af en bæredygtig udvikling. Men det kræver, at Naturvejlederordningen fortsat viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i ordningens første 12 år. Naturvejlederudvalget vil nu med udgangspunkt i ledetrådene fra konferencen udarbejde en handlingsplan for den fortsatte udvikling af naturvejledningen i Danmark. Vigtige elementer i handlingsplanen bliver: At sikre samspil og samarbejde mellem Naturvejlederordningen, de grønne guider og energikontorene lokalt, regionalt og nationalt. Fortsætte arbejdet med at styrke de regionale naturvejledernetværk, styrke kulturmiljøet i naturvejledningen og udvikle og styrke naturvejledning for store børn og unge. Fremme naturvejledning som et led i udviklingen af bæredygtig turisme, specielt i Destination 21-områder. Deltage aktivt i internationalt erfaringsudveksling. Naturvejlederudvalget håber, at denne rapport og ledetrådene fra konferencen vil inspirere de enkelte naturvejledere og deres arbejdsgivere til de kommende års naturvejledningsarbejde. Ole Christiansen Formand for Naturvejlederudvalget Vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen 3

4 2 - Naturvejlederudvalgets opsamling, sammenfatning og anbefalinger. Naturvejlederudvalget afholdt den september 1999 konferencen Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer på Kolle Kolle med 180 deltagere fra stat, amter, kommuner, institutioner, grønne organisationer og jordbrugets organisationer. Naturvejlederudvalget konstaterede under konferencen, at der er en bred opbakning og tiltro til den formidlingsform, naturvejledningen repræsenterer. Vi er ved begyndelsen af en proces hen mod en bæredygtig udvikling og vi står over for store forandringer i landskabet. Naturvejlederne vil i det 21. århundrede som formidlere og katalysatorer blive en vigtig faktor i denne udvikling. Det kræver, at Naturvejlederordningen fortsat viser samme evner til dynamik, tilpasning og nytænkning som i ordningens første 12 år. Naturvejlederudvalget har samlet synspunkterne i indlæggene på konferencen i nedenstående 16 hovedsynspukter: Samarbejde og helheder. Der er mange fællestræk i naturvejledernes, de grønne guiders og energikonsulenternes arbejde med at fremme en bæredygtig udvikling. Det er en styrke, at der er forskellige ordninger med hver sit særpræg og sin indfaldsvinkel. Ved faglig integration og samarbejde mellem de tre ordninger kan der opnås større synergieffekt. I de kommende år bør samarbejdet derfor udbygges både lokalt, regionalt og nationalt: Lokalt bør samarbejdet udbygges gennem fælles projekter, samarbejde og facilitetsfællesskab, gerne i form af grønne huse, som kan være både fysiske og åndelige. Regionalt bør samarbejdet fremmes gennem netværksgrupper, fælles ERFA-grupper, erfaringsudveksling og fælles projekter og temadage. Nationalt bør samarbejdet fremmes gennem tæt kontakt mellem ordningernes sekretariater, gensidig information og fælles uddannelsestiltag. Naturvejlederordningen skal sikres fortsat dynamik. Arbejdet med at styrke de regionale netværk skal fortsætte og der skal regionalt samarbejdes med beslægtede formidlere. Og centralt bør der satses op at oprette en tænketank, der arbejder med Naturvejlederordningens langsigtede formidlingsmæssige og pædagogiske indhold. Et harmonisk samspil mellem land og by, mellem land- og bybefolkning, mellem forskellige lokale grupper og mellem myndigheder og befolkning kræver gensidig respekt og en løbende dialog. Det bliver en vigtig opgave for Naturvejlederordningen i det 21. århundrede til stadighed at udvikle redskaber og metoder til at virke som proceskatalysatorer og fremme dialog og gensidig respekt grupperne imellem. Ud over de professionelle formidlere naturvejledere, grønne guider, energikonsulenter og Agenda 21-medarbejdere - udføres der et stort, frivilligt formidlingsarbejde af frilufts- og grønne organisationer. Denne indsats og samspillet mellem frivillige og professionelle skal fortsat stimuleres og udbygges. 4

5 Naturvejlederuddannelsen skal give naturvejlederne redskaber til at virke ikke alene som gode pædagogiske formidlere men også som proceskatalysatorer og dialogfremmere. Samspillet mellem naturvejlederne og deres arbejdsgivere i stat, amter, kommuner, organisationer og institutioner skal styrkes. Bæredygtighed. Miljøpolitikkens vigtigste opgave i det 21. århundrede er fremme af en bæredygtig udvikling, bl.a. gennem et aktivt Agenda 21-arbejde. Den formidlingsform, som naturvejlederne og de grønne guider repræsenterer som sparringspartnere på tværs af forskellige sektorer og barrierer, er et vigtigt og nødvendigt led i Agenda 21-arbejdet på lokalt, kommunalt, amtsligt og nationalt niveau. Naturvejledning har potentiale til at blive en vigtig faktor i udbygningen af en bæredygtig dansk turisme, ikke mindst i Destination 21-områderne. Naturvejlederordningen skal i de kommende år satse på at udvikle oplevelser og aktiviteter i dansk natur til fremme af en dansk turisme, som er bæredygtig økologisk, sociokulturelt og økonomisk. Den formidlingsform, som naturvejledningen repræsenterer handlingsorienterede folkeoplysning, personlig kontakt, direkte oplevelser og autenticitet - vil blive en vigtig formidlingsform også i det 21. århundrede. Uddannelse. Naturvejledningen skal være af høj kvalitet, hvad enten den udføres af heltidsansatte, personer der har naturvejledning som en del af deres arbejde eller af frivillige. Derfor skal Naturvejlederordningen til stadighed sørge for, at de nødvendige uddannelsestilbud til alle disse kategorier af formidlere er til stede. Naturvejlederenes erfaringer skal nyttiggøres for andre formidlere bl. a. gennem kursustilbud til de grønne organisationers medlemmer og amter og kommuners frontpersonale. Projekter. Formidling af kulturmiljøet det 3. ben i Danmarks Miljøpolitik skal styrkes. Naturvejledning og miljøundervisning har samme overordnede formål at fremme en bæredygtig udvikling. Naturvejlederordningen skal også i det 21. århundrede give så mange børn som muligt gode naturoplevelser og fremme deres natur- og miljøforståelse. Der skal udvikles formidlingsmetoder som er attraktive også for større børn og unge, og der skal samarbejdes mest mulig med undervisningssektoren til gensidig inspiration. Friluftsliv kan give gode naturoplevelser og øget naturforståelse. Samspillet mellem friluftsliv og naturvejledning skal udvikles i det 21. århundrede som et led i arbejdet med at fremme en større naturforståelse. 5

6 Vi ved for lidt om hvad naturvejledning og naturoplevelser egentlig betyder for deltagernes miljøbevidsthed og livskvalitet. Naturvejlederordningen skal inspirere/tage initiativ til forskning indenfor dette område. Internationalt arbejde. Den danske naturvejlederordning skal også i det 21. århundrede deltage aktivt i international erfaringsudveksling til gensidig inspiration. Det skal ske gennem deltagelse i relevant internationalt foreningsarbejde, deltagelse i internationale konferencer og projekter, verdenskonference i Danmark, deltagelse i miljøbistandsprojekter i Østeuropa og den 3. verden og udveksling/studieture. Naturvejlederudvalgets anbefalinger. Naturvejlederudvalget skrev i indbydelsen til konferencen bl. a.: Konferencen skal udmøntes i etablering af grundlag for handlingsplaner for de kommende års arbejde med naturvejledning i bredeste forstand lokalt, regionalt og nationalt. Konferencen skal give inspiration og anbefalinger til såvel myndigheder som organisationer. For Naturvejlederudvalget vil konferencen være en pejlekurs for de kommende års arbejde med prioriteringen af projekter og videreudvikling af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederudvalget finder, at konferencen til fulde levede op til disse forventninger og har givet megen inspiration til de kommende års arbejde med videreudviklingen af naturvejledningen i Danmark. Naturvejlederudvalget vil med udgangspunkt i ledetrådene fra konferencen udarbejde en handlingsplan for den fortsatte udvikling af naturvejledningen i Danmark og anbefaler: For at sikre samspil og samarbejde mellem Naturvejlederordningen, de grønne guider og energikontorene udbygges det eksisterende sekretariatssamarbejde med Den Grønne Fond til også at omfatte Energikontorene. Fællessekretariatet tager initiativ til møderække. Arbejdet med at styrke de regionale netværk fortsætter og styrkes ved afsættelse af midler til netværkenes arbejde med udvikling, temadage etc. Der lægges vægt på projekter, der involverer lokalt Agenda 21 arbejde, samarbejde med Grønne Guider, styrkelse af kulturmiljøet i formidlingen og projekter, der i sig selv er netværksskabende. Erfaringer fra eksisterende grønne huse samles og publiceres til inspiration for andre. Projekter, der integrerer Grønne Guiders og naturvejlederes arbejde stimuleres og støttes. Kulturmiljøet i formidlingen styrkes generelt, bl.a. ved i løbet af år 2000 at oprette et særligt kulturmiljøbibliotek under naturvejledernes elektroniske netværk, NaturvejlederNet, og ved at stimulere og fremme projekter, der sigter på at udvikle kulturmiljøformidling. Som et led i det langsigtede arbejde med til stadighed at sikre Naturvejlederordningen den fornødne dynamik nedsættes en tænketank. 6

7 Naturvejledning som et led i udviklingen af bæredygtig turisme, specielt i Destination21-områderne, skal fremmes. Den danske Naturvejlederordning skal deltage aktivt i internationalt erfaringsudveksling. På konferencen var der mange ønsker til fremtidens naturvejlederuddannelse og til fremtidige uddannelsestilbud. Naturvejlederudvalget afsætter fremover hvert år tid til et heldagsmøde, hvor hovedpunktet er en brainstorming om uddannelse og kursusvirksomhed. Netværkskonsulenterne og Naturvejlederforeningens bestyrelse inviteres til at deltage i denne brainstorming. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet tager initiativ til at fremme forskning i naturvejledning og naturoplevelsers betydning for miljøbevidsthed og livskvalitet. Naturvejledning for store børn og unge udvikles. Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet afholder konkurrence om emnet. Der afholdes regionale møder med naturvejlederenes arbejdsgivere i år Projekter og kurser, der fremmer naturvejledernes rolle som dialogskaber og katalysator stimuleres og støttes. Projekter og kurser, der fremmer formidling af det åbne land og formidling for handicappede stimuleres og støttes. 7

8 3 Program for Konferencen samt NGO Aftenarrangementet. ONSDAG DEN 22. SEPTEMBER 1999 KL. INDLÆG INDLÆGSHOLDER Velkommen! Vicedirektør Ole Christiansen Skov- og Naturstyrelsen Formand Naturvejlederudvalget Hvordan formidler vi mon natur og miljø i det 21 århundrede? Naturvejledning i det 21 århundrede NGO ernes aften. En række af naturens, friluftslivets og erhvervslivets organisationer giver i korte, visuelle og visionære indlæg deres bud på hvordan deres naturvejledning kan udvikles i det 21 århundrede. Aftenens vært: Tove Binzer, Naturvejlederudvalget, Danmarks Naturfredningsforening Redaktør Søren Ryge Pedersen Danmarks Radio Landsforeningen Natur og Ungdom Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem Danmarks Naturfredningsforening Dansk Skovforening Landsbrugsraadet Naturvejlederforeningen Natmad TORSDAG DEN 23. SEPTEMBER 1999 KL. INDLÆG INDLÆGSHOLDER Naturvejledertur for de morgenfriske i området omkring Kolle Kolle Naturvejleder Lars Stubkjær Nielsen Fiskebæk Naturskole Morgenmad Kommunernes rolle i udviklingen af det Bæredygtige samfund herunder deres visioner om det fremtidige Agenda 21 arbejde og naturvejledningens rolle i dette Ralph V. Jørgensen Esbjerg Byråd Formand for Børne- og Kulturudvalget Sådan gør og tænker vi i Esbjerg Kommune Naturvejlederne fra Natur- og Kulturcenter Myrthuegård Organisationernes rolle i det fremtidige Naturvejledningsarbejde Direktør Jan Eriksen Friluftsrådet 8

9 10.05 Sådan gør og tænker vi i Danmarks Jægerforbund Advokat Jørgen Damgaard Naturvejlederudvalget Formiddagskaffe og rygepause International trends in Interpretation where are we heading? Naturvejledning og miljøpolitik i det 21 århundrede Sådan gør og tænker vi på Haderslev Statsskovdistrikt President Gordon Miller International Ranger Federation Direktør Hans Henrik Christensen Skov- og Naturstyrelsen Skovrider Carsten Ørnsholt Skov- og Naturstyrelsen Haderslev Statsskovdistrikt Frokost Amternes rolle i udviklingen af det bæredygtige samfund herunder deres visioner om det fremtidige Agenda 21 arbejde og naturvejledningens rolle i dette Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen Århus Amt Sådan gør og tænker vi i Frederiksborg Amt Naturvejleder Peter Fabricius Frederiksborg Amt Aktører og samarbejdspartneres bud på fremtiden Om at trække på samme hammel for at sikre en Bæredygtig udvikling Naturvejledningens rolle i og samspil med Undervisning og folkeoplysning Sådan vil Naturvejlederforeningen gribe Fremtidens udfordringer an Naturvejledning og fremtidens turisme visioner for Destination 21 Gryende kærlighed mellem skovbrug og naturformidling Råderum og ejendomsret Paneldebat Deltagerne har nu fået mange bud på fremtiden men hvordan hænger budende sammen på kryds og tværs? Formand Elise Pedersen Den Grønne Fond Direktør Gert Nielsen Uddannelsesstyrelsen Formand Torben Bøgeskov Naturvejlederforeningen Direktør Lars Sandahl Sørensen Danmarks Turistråd Informationschef Martin Einfeldt Dansk Skovforening Gårdejer Lars Erik Hornemann Medlem af Landbrugsrådet De 6 indledere sidder i panel og besvarer spørgsmål Opsamling og konklusioner Ole Christiansen 9

10 4 Hvordan formidler vi mon natur og miljø i det 21 århundrede? Af Redaktør Søren Ryge Pedersen, Danmarks Radio. Vi har desværre ikke noget skriftligt materiale omhandlende Søren Ryge Pedersens indlæg på konferencen. 10

11 5.1 Introduktion af indlægsholdere på NGO Aftenarrangementet. Af Tove Binzer, Danmarks Naturfredningsforening. Tove Binzer (forrest til højre) var vært ved aftenarrangementet Naturvejledning i det 21. århundrede. Tove sammenkædede arrangementet ved introduktion af de deltagende foreninger og organisationer. Musikgruppen RIMMEN underholdt før, under og efter arrangementet. Toves indledende oplæg til arrangementet: Lars Okholm er citeret for at sige: Danskerne passer bedre på deres bil end på deres helbred og vi kan tilføje: og Danmarks natur. En officiel konference, som her i morgen, er et middel til at få beslutningstagerne til at standse op og dernæst kigge frem. Beslutningerne for fremtidens lønnede blå guider naturvejlederne og grønne guider samt energivejlederne, landbrugskonsulenter, havebrugskonsulenter, skovkonsulenter, landskabsarkitekter m.v. bør og skal baseres på visioner, men sandeligt også på reelle formulerede behov. Her kommer NGO aftenen ind i billedet. Det er Naturvejlederudvalgets håb, at NGO ernes visioner, erfaringer og reflektioner kan klæde os alle på til at være aktive og fremtidsorienterede deltagere på konferencen i morgen. Søren Ryge Pedersens indlæg var ønsket provokerende og tankevækkende. De følgende indlæg er ikke svar på Søren Ryge Pedersens indlæg, men er selvstændige provokerende bidrag til alle os, som behøver et spark for at bevæge os væk fra det kendte og trygge. Toves oplæg til indslag fra Landsforeningen Natur og Ungdom: Som optakt til Natur og Ungdoms indlæg vil jeg blot anføre, at denne organisation i årevis har henvendt sig til halvstore og store børn med tilbud om aktive vær-selv-med ture. Senest har de haft en økolejlighed rundt på gymnasier for at vise, at det kan lade sig gøre at leve miljørigtigt. Undersøgel- 11

12 ser viser, at de unge er en svær målgruppe. Vi må jo have været utilstrækkelige forældre, når vores unge ikke går i spidsen for at skabe en bæredygtig verden. Men vi må ikke følge W. C. Fields råd: Hvis ikke det lykkes første gang, så prøv igen og igen og igen, men stop så. Der er jo ingen grund til at optræde som idiot. Toves oplæg til indslag fra Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem: Naturvejledning d.v.s. miljø og naturlæring til de små nysgerrige, lærenemme mennesker - bliver tit nævnt som et delmål for naturvejledningen. Det er håbet, at tidlig oplevelse og forståelse skaber bedre fremtid for naturen og os der lever i og af den. Vi taler om dominoeffekt, når en organisation med mange aktører får en naturvejleder. Vi håber på, at den formidlingsmetode, Naturvejlederuddannelsen giver, er god og forplantes til alle børnehaveledere og lærer etc. og derfra til børnene og deres slægtninge. Men vi skal som et engelsk ordsprog siger; Hellere ride på et æsel - end på en hest som kaster af. Toves oplæg til indlæg fra Danmarks Naturfredningsforening: Som optakt til Danmarks Naturfredningsforenings indlæg vil jeg blot sige, at Danmarks Naturfredningsforening efter min opfattelse lever op til Konfucius udsagn: Hvad du ikke selv ønsker dig skal du ikke give til andre. Danmarks Naturfredningsforenings naturvejleder er knyttet til det økologisk drevne gods Skovsgård, der årligt besøges af mange herunder Danmarks besiddere af landbrugsjord og skove. Danmarks Naturfredningsforenings aktører som formidlere er medlemmerne af lokalkomiteerne i kommunerne, som udfører frivilligt naturvejlederarbejde og som får deres arrangementer annonceret i pressen samt i amternes turistoversigter, der laves af amternes naturvejledere. Toves oplæg til indslag fra Dansk Skovforening: Dansk Skovforenings medlemmer råder i store dele af landet over egnens skove, således at befolkningen er henvist til at leve med Privatskovsreglernes adgangsforhold og ikke de mere lempeligere regler for adgangen til offentlige skove. Det giver nogle steder problemer, som så igen nogle steder løses ved, at der skal betales afgift til skoven for benyttelse i en aftalt retning. Skovskolen har i sit undervisningsprogram samt i sit tilbud til skovejere kort beskrevet begreberne naturforståelse og formidling. Og i morgen er titlen på Dansk Skovforenings indlæg Gryende kærlighed mellem skovbrug og formidling. Det lover kun godt for fremtiden. Toves oplæg til indslag fra Landbrugsraadet (og Danmarks Jægerforbund): Landbruget og Jægerne er gået sammen. De behøver vel ikke nogen egentlig præsentation. Jægerne har via sin naturvejleder formidlet begrebet jagt og glæden derved til publikum og skriver i bladet JÆGEREN til alle jagtinteresserede. Landbruget har dels naturvejleder ansat og dels en hel organisation, som beskæftiger sig med at oplyse og formidle omkring landbruget. Det er ingen hemmelighed, at der hele tiden bør være en tæt dialog og imødekommenhed mellem jordbesidderne, jægerne og forbrugerne af landskabet; borgerne, kommuner og stat samt deres organisationer såsom Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Det er vigtigt, at ejerne/forpagterne af landskabet forstår, at befolkningen ønsker en åben og imødekommende adgang og at ejerne/forpagterne ikke laver så mange restriktioner og hindringer, at befolkningen kues eller gøres så ligeglad med restriktioner, at den selv genindføre allemandsretten i Danmark. 12

13 Toves oplæg til indslag fra Naturvejlederforeningen: (Det efterfølgende er en afskrift fra båndoptagelsen af Tove s indlæg ). Det sidste indlæg her i aften er Naturvejlederforeningens indlæg. Jeg har ikke lavet noget manuskript her, så det bliver frit fra hjertet. Det er sådan, at jeg på politigården i Ringsted, hvor jeg er ansat, i går gik rundt og lavede 20 interviews op til frokostpausen folk var ivrige efter at svare fordi de ville jo op og spise frokost. Jeg spurgte helt fra kælder og til kvist - og også politimesteren, og hun svarede bedst vil jeg sige, hun fik point - men de andre, de vidste faktisk ikke hvad naturvejledning var for noget; de troede, at det var noget med at gå ud i skoven og så lade en orm kravle rundt på sig, og en naturvejleder, det var så den, der lod ormen kravle rundt på sig. De vidste godt, at man ude i amterne havde nogle foldere, hvor man kunne gå tur men nu må I huske på, at vi jo er på midtsjælland, så folk de gav udtryk for, at jamen vi er jo selvhjulpne herude, vi kan godt selv gå tur. Men hvis der er nogen, der vil fortælle os lidt om, hvad det er vi sådan ser, så vil vi da gerne høre på det. Altså, de vil godt have det som toppen af kransekagen. Det var ok. Og så stillede jeg dem det spørgsmål: Hvis nu I ved, at der bliver brugt 45 mio. kr. på det om året, hvad siger I så til det er det ok at bruge 45 mio. kr. om året til naturvejledning? Det var der så nogen, der tyggede lidt på, og så mente de nej, de kunne nu egentlig godt klare sig selv og de kunne også godt nærmest drikke round up. Så var vi jo derude, hvor det var Rasmus Modsat, så det var jo lige meget. Men så var der nogen, der sådan tænkte lidt mere over det, og så begyndte de sådan at filosofere sig frem til; jamen i skolen lære børnene jo ingenting om fugle og blomster, og jeg ved vel egentlig heller ikke så forfærdelig meget, og ved lidt fælles hjælp så nåede vi frem til, at en befolkning som ingenting ved er manipulerbar, så det var nu nok en meget god ting at man opretholdt naturvejledningen. Lad os så høre Naturvejlederforeningens bud på fremtiden. 13

14 5.2 - Infokommunikation eller samtaler med et træ. 3 billeder af fremtidens naturvejledning. Af Formand Nicolai Sveistrup m.fl., Landsforeningen Natur og Ungdom. Scene: Alt mørklægges. Musik: Starwars - instrumental intro. Lys på Nikolaj der starter velkomst, musik køres ned. Tekst: Velkommen til Natur og Ungdoms præsentation af Naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer. Vi har valgt at opstille 3 scenarier for, hvordan verdenen ser ud om 30 år - et godt stykke inde i det 21. århundrede. Det er ren og skær fiktion, men ikke desto mindre baseret på forskellige tendenser vi ser i vores samfund i dag. Spørgsmålet er blot hvilken af disse tendenser, der vil ta' førertrøjen og komme til at dominere fremtidens samfund. 1 - VIRTUAL NATURAL REALITY - ENORMT TEKNOLOGISK NATURFORMIDLING. Scene: Lys køres over på Morten, Mikkel og Meyhar (Gæst fra Jordan) og Søren (3XM+S) der kommer ind i dragter. Musik: Technomusik køres op, men hurtigt ned igen og fortsætter som lav baggrundsmusik. Tekst: Vi er i år teknologien har overtaget de fleste af de funktioner vi i dag ser som naturlige - Dette scenarie kaldes "Virtual Natural Reality". En flok unge mennesker skal en tur i skoven. Dette er den ene lovbestemte tur, de unge som minimum skal på om året, for at samfundet er garanteret at ungdommen kender til naturen, selvom naturen i høj grad er reduceret til få naturparker, placeret strategisk nær byerne. De unge er lidt skræmte. De har godt nok tit været i skoven. Men det var altid hjemmefra, hvor de i deres virtuelle værelse kunne gå en tur i skoven gennem deres opkobling til det store centrale virtuelle samfund. Det virtuelle rum er blevet en naturlig del af enhver families inddeling af boligen. Alle har adgang til det virtuelle samfund, hvor man kan gøre alt uden at komme direkte i kontakt med andre. De tre unge tager deres airbikes og suser derudad. (3xM+S: ser ud som om de suser af sted på airbikes). De unge nærmer sig skoven og stiller deres airbikes i de opstillede opladere på P-pladsen og går hen til indgangen til skoven. Her bliver de straks mere trygge, da de får udleveret en naturvejleder, der kan guide dem rundt i naturen. Naturvejlederen er ikke et menneske, men en moderne computer med en skærm formet som et par solbriller. Computeren er via sattelit on-line, så de kan få informationer direkte ligegyldigt hvor de er. Computeren er opkoblet på en GIS-baseret database, der giver oplysninger om alt hvad der foregår af naturaktiviteter i den skov de befinder sig i. Det geografiske informationssystem kan fortælle alt hvad de har behov for at vide og undrer sig over, på vej gennem skoven. Det første de unge skal gøre er at vælge, hvilken tur de vil på. De har mange forskellige valgmuligheder, men de vælger en oplevelsestur, hvor de får lidt af det hele. 14

15 Turen starter med at computeren foreslår en rute gennem skoven. Hvad de unge ikke ved er, at computeren lægger ruten efter hvor der er flest sandsynligheder for, at de kan se dyr, udsprungne blomster og sjove træer. Computeren er nemlig udstyret med data fra det nye naturovervågningssystem som blev udviklet allerede i starten af århundredet, og nu anvendes i alle naturparker. De unge går ind i skoven og finder en spændende blomst. Orv hvad er det for en? Siger den ene. Lad os prøve at slå den op! siger en anden. De sætter computerlinsen ned til blomsten og computeren går igennem hukommelsen for blomster der ligner den. Den finder en og sammenligner med de registreringer der er gjort i området. Svaret gives via voic Det er en smørblomst. Nej hvor sjovt, siger de unge og går videre. I gamle dage ville man have foreslået at holde blomsten op mod hagen for at se om de var nogle smørgrise, men da al kosttilskud i dag er baseret på nøje afmålte doseringer, kender de unge ikke til overforbrug af smør. Pludseligt siger computeren: "Stop, stå stille, min on-line forbindelse til naturovervågningprogrammets registrering af dyr via GPS fortæller, at det er en hjort der bevæger sig lige imod jer, stå helt stille, så kan det være I kan se den". De unge står helt stille. Mens de venter, kommer der en masse data frem om hjorte på deres skærme. Først et billede, så de ved, hvad de skal kigge efter. Derefter en masse om hjortens liv, hvad de spiser og hvor de sover. Så noget om det enkelte dyr de skal til at se. Det er en helt ung hjort, en hind, kun 3 år gammel. Den har nr. CK 104. De unge er meget spændte. Hvad sker der mon, når dyret kommer tæt på dem - pludselig får de et chok - midt i spændingen slår computeren ud med en høj stemme: Warning! Warning! - Det står også skrevet med rødt hen over deres skærm og blinker som en alarmlampe - en hugorm nærmer sig bagfra - De unge bliver vildt forskrækkede. De bliver hurtige enige om at de har haft naturoplevelser nok for denne gang og skynder sig ud af skoven - op på deres airbikes og hjem til byen. Computeren har opnået sit mål. At få de unge til at mærke naturen tæt på, samtidig med at lade hjorten få fred og ro i en stresset tid, hvor de få naturparker nær byerne bliver overrendt af mennesker, der efter lovkrav absolut skal i skoven. (3xm+s går op på scenen - der er stille og mørkt - dyster musik spilles højt, men tones hurtigt ned igen). Tekst: Vi skifter nu over til et andet scenarie. Vi springer igen 30 år frem i tiden, til scenariet vi kalder: 2 - FARFAR FORTÆLLER OM TIDERNES KATASTROFER. (3xm+s er på scenen, en sætter sig på en stol, med et tæppe om benene og de andre sætter sig rundt om for at lytte.) Vi befinder os hjemme hos farfaren der sidder foran kaminen som en farfar altid har gjort. Tre af børnebørnene er kommet på besøg for at høre farfar fortælle om gamle dage - de gode gamle dage og alle de grusomme ændringer der er sket siden. "Farfar hvad skete der egentlig dengang?" spørger et af børnene. Jo, nu skal I bare høre... Der var en gang i slutningen af det sidste århundrede, hvor alting viste tegn på at gå galt. Stormene blev kraftigere, temperaturen steg, regnen fik masser af floder til at flyde over deres breder, store 15

16 jordskælv ramte millionbyer og kemiske stoffer spredte sig i naturen og vi lavede planterne om, så de passede bedre til de kemiske stoffer. Mange var bekymrede over udviklingen, men ingen gjorde noget. Det vil sige at alle gjorde noget, synes de selv. De brugte deres indflydelse på industrien ved at købe varer, der ikke var helt så miljøbelastende, men forbruget steg og steg. Langt de fleste varer var slet ikke miljøvenlige, men alle synes de var så gode og betegnede sig selv som grønne. "Men farfar, kunne de ikke se, at det ikke hjalp ret meget i den store sammenhæng??" Næ, ser du mit barn. Det er meget let at sidde i dag og sige hvorfor gjorde man dog ikke noget i tide, men alle havde travlt med at leve livet. Næ, hvis de bare havde vidst, hvad vi ved i dag, så havde de nok tænkt sig om. Jeg mindes, at det var lige efter årtusindskiftet. ja, det var lige efter at vi havde haft den første store katastrofe, med tre russiske atomkraftværker, der nedsmeltede på en nat, da deres computere gik i nul ved årtusindskiftet. Det var en stor katastrofe og det var en meget kold vinter, vi havde de følgende år. Men det var desværre kun starten. I de følgende år gik det først rigtig galt. Klimaet ændrede sig hurtigt. De store storme, man havde oplevet i 90'erne, var småting i forhold til de orkaner der kom. Hele byer blev fjernet fra jorden og millioner af mennesker blev hjemløse. Samtidig steg vandstanden og mange lavtliggende landområder blev oversvømmet. Pludselig fandt man ud af, at de mange kemiske stoffer, man havde brugt i mange år, gik i forbindelse med hinanden og fik en uventet giftvirkning. Det var dér vi fik udryddet en lang række dyre- og plantearter og fik smadret en stor del af naturen. Jamen farfar, der er da også kommet mange nye dyr. Ja, det er også rigtigt. I årene efter naturkatastroferne fik forskerne frit løb og fik lov at genmanipulere dyr, så fik opfundet nogle mere produktive dyr der ikke er afhængige af så mange andre forhold. Vi har fået køer med 8 patter og mælkekirtler der producerer 12 gange så meget som almindelige køer. "Og vi har fået klorinheste - de bare så smukke hvide", sagde et af børnene og fortsatte "Men farfar, Hvorfor er der ingen skove mere?". Joh, ser du, der kom en tid hvor tørken tog over og slog de sidste store skovområder i bjergene ihjel, men det er vel snart ti år siden. Vi har da lært at leve med alle ændringerne. Men at fortælle om naturen i dag, er jo noget andet end i de gode gamle dage. "Farfar, må vi godt gå ud at lege nu?" "Ja mine børn, men husk at tage jeres masker på!" (De tre der sidder på gulvet rejser sig og simulerer at de tager dragter på og løber ud bag ved Musikken stopper - der bliver mørkt igen - Musik: Fuglesang begynder ). Tekst: Det tredje og sidste scenarie vi gerne vil vise jer, er et, hvor vi har lært at kommunikere med naturen, vi kalder det: 3 - SAMTALER MED ET TRÆ. Det er forår, naturen går sin gang. Harmonidrengene løber ud over engen for at snakke med køerne. Drengene har et helt naturligt forhold til naturen, vi har nemlig lært at forstå den og vi har lært at 16

17 kommunikere med den. Vi har lært, at forstå hvad dyrene siger og hvad de mener om den generelle udvikling i landbruget og samfundet. Drengene når hen til en ko. - Nå, er I blevet tørstige, spørger den skal I have noget mælk? - Næ, siger drengene, vi vil blot høre, om der er noget nyt fra storkene - har du talt med dem?. - Nej - jeg har ikke set dem endnu, men de første må være på vej. Åh nej, lyder det nede fra græsset, så skal vi til at passe på igen. Nu har vi lige haft det så fredeligt. Det er en lille talende frø. Nej, det er ikke den fra McDonalds-reklamen, men det kunne det godt have været. En af drengene tager den op. - Hvordan synes du det går - er engen våd nok til at I har det godt?. - jo, vi klager ikke, vi har aftalt med naturvennen, der passer vandstanden at han kommer og spørger en gang imellem. Harmonidrengene er glade for at høre at dyrene på engen har det godt, og skynder sig ind i skoven. Her møder de en stor gammel eg, 1000 år har den levet - den er altid til at slå for en god historie - den har set og oplevet mere end de fleste og kan fortælle om konger der har hvilet under dens brede grene, soldater der har kæmpet til sidste sværdslag og om unge jomfruer der ikke var jomfruer ret længe, når de var på skovtur med karlen fra gården. Joe der var masser af gode historier. Harmonidrengene fik en historie om dengang da egen var helt ung og kæmpede for at overleve mellem alle de andre unge træer. Det var en hård kamp og vi havde ikke meget plads dengang - der var masser af træer, der ville frem og alle ville have mest sol. Det gjaldt om at have spidse sidegrene for at nå til tops og blive den største og smukkeste blandt træerne i skoven. Jeg har haft et godt liv, men nu er jeg bare en gammel knoldet udhulet træstamme med lidt spirer hist og her. Snart er jeg ikke andet end en stub. Harmonidrengene trøstede træet med, at det var det mest spændende sted at komme i hele skoven og at det nok skulle leve længe endnu. Harmonidrengene lærte noget nyt om naturen hver gang de snakkede med den, og på den måde lærte de naturen at kende så godt, at de kunne fortsætte med at udvikle samfundet i en fin balance med naturen. Det var så det sidste scenarie og dermed afslutningen på Natur og Ungdoms 3 scenarier over naturvejledningens fremtidige muligheder og udfordringer. 17

18 5.3 - De små børn er fremtiden. Af Naturvejleder Tina Nyrop-Larsen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem er en paraplyorganisation for selvejende daginstitutioner, hvis hovedformål er at oprette og drive daginstitutioner. Vi har altid haft visioner for børn, natur og miljø! Allerede i 1949 da foreningen blev dannet, var det holdningen at børn fra byen skulle have mulighed for i perioder at komme ud og opleve den fri natur, lys, luft, for derigennem at lære at passe på naturen. Derfor blev der oprettet kolonier over hele landet, hvor børnene sammen med pædagoger i perioder havde længervarende ophold. Som et resultat af flere kommuners besparelser på feriekoloniophold, blev kampagnen Grønne Børn i 1988 startet for at styrke institutionernes daglige natur- og miljøarbejde. Det har bl.a. ført til oprettelse af naturgården Tinghusbakkegård i Vestskoven, udstillinger, bøger, hæfter, videofilm, spil, og en naturvejleder ansat centralt i organisationen. Naturvejledningsarbejdet i dag indeholder basale og banale naturoplevelser for de små børn, vejledning og inspiration til at bruge naturen i sit eget lokalområde, efteruddannelse af personale, udarbejdelse af materialer, konsulenthjælp, familiearrangementer, foredrag for forældre m.m. Grønne Børn var og er en succes, der er kommet for at blive! Som en konsekvens heraf, vedtog en enig kongres i 1996 at tilføje følgende til formålsparagrafen: I institutionernes praktiske og pædagogiske arbejde, skal børn og unges medbestemmelse, børnekulturelle aktiviteter samt natur- og miljøarbejde indgå med størst mulig vægt. Den stort set samme formulering indgår nu også i serviceloven fra 1998 om daginstitutioner, således at det ikke kun er vores medlemmer som er forpligtiget til at indrage dette vigtige emne i det daglige arbejde, men alle daginstitutioner. Hvis vi skal lave status i dag, må vi sige, at der er sket meget. Flere og flere institutioner har nu arbejdet med natur og miljø med i deres virksomhedsplaner, traditionelle legepladser er omlagt til naturlegepladser, kosten er økologisk, der indrettes Grønne daginstitutioner, og naturprojekter er en vigtig del af dagligdagen. Det vil sige at børnene får naturoplevelser, personalet er bevidste om vigtigheden af arbejdet, og så burde alt være godt. Men vi er langt fra færdige. For i dag er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem børnenes dagligdag i institutionen og livet sammen med familien. Nok spises der økologisk mad i børnehaven, men det er langt fra altid, at de gode intentioner også realiseres i familielivet, så de udgør en helhed i børnenes liv. I Frie Børnehaver ser vi det som en af opgaverne i det kommende århundrede at priotere indsatsen over for forældrene højere, så også de får en forståelse og et ansvar for børnenes natur og miljøopdragelse. Dette kan f.eks. gøres igennem afholdelse af workshops, fælles pasning af afgrøder, dyrehold m.m. Netop i denne tid tales der meget om udlicitering, og Københavns kommune har netop udbudt oprettelsen af en ny daginstitution. Det fremgår bl.a. af materialet at man ønsker focus på kultur, sundhed, natur og økologi samt integration af tosprogede børn. Inviteret til at give tilbud har f.eks. været Jysk Rengøring, ISS og Fri Børnehaver. Vi mener at en organisation som vores har noget 18

19 bedre at byde på end et rengøringsselskab, og en naturvejleders erfaringer må være vigtigere end en rengøringsvejleder! De mange besparelser på det sociale område rammer også børnenes mulighed for at komme på koloni. Vi mener stadig, at det er vigtigt, at børn i en længere periode kommer ud og er tæt på naturen. Her vil vores naturvejledning kunne tilbyde alternativer. De mange primitive overnatningspladser over hele landet kan passende danne en ramme om primitivt ophold i naturen for børn og pædagoger. I det kommende århundrede vil afstanden mellem børnenes dagligdag og naturgrundlaget blive stadig større. Og vigtigheden af at børn gør deres egne erfaringer med naturen - får førstehånds oplevelser - bliver ikke mindre! Naturen skal ikke kun opleves gennem computer, tv og andre medier, men derude hvor den er! Kun det man kender til og holder af, vil man aktivt passe på! Og naturbeskyttelse starter i det små hos de små. På ovenstående baggrund mener vi, at Frie børnehavers naturvejledning i det kommende århundrede vil vægte at: Fortsætte det nuværende arbejde småbørn. Inddrage forældrene mere til at tage medansvar. Skabe tættere sammenhæng mellem familieliv og daginstitutionsliv. Tilbyde primitive naturlejre som alternativ til kolonier. Oprette flere natur- og miljøvenlige daginstitutioner. Medvirke i undersøgelser til dokumentation af behov og nødvendighed. Arbejde for natur som en vigtig del af børns opvækst. Allerhelst så vi selvfølgelig at vores små grønne børn vokser op og bliver de grønne beslutningstagere i det 21. århundrede - dem som skaber de rammer som er nødvendige for at alle børn vokser op i og med natur som en vigtig del af deres dagligdag. 19

20 5.4 - Længe leve en bleg naturvejleder! Af Præsident Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening DANMARKS SIDSTE OFFENTLIGE NATURVEJLEDNING VANDRETURE I DET GRØNNE GØR DET IKKE, NATUREN GÅR UD I CYPERSPACE RINGE I VANDET GIVER INGEN BØLGE EN DEL AF ENHVER GRØN UDDANNELSE FRIE NATURVEJLEDERE SPRINGER UD Jeg er allerede ved at blive bleg igen! Det har ellers været en usædvanlig dejlig og lang sommer. "Indian Summer" er et begreb, der efterhånden er bredt ud, må man sige. Nu er det ikke længere blot en uge eller to i slutningen af august eller september med flot vejr. I år har den varet to måneder. Det begyndte - så vidt jeg husker - for 12 år siden. I 1999 havde vi vist også en god lang, sommer. Sådan er der så meget der skifter. Om nogle ved vi jo, at naturen over tid er dynamisk. Og vi ved jo også, at det endelig er fastslået, at udslippet af drivhusgasser har hovedrollen. Det gik der godt nok meget tid med at forklare de mange turdeltagere tilbage i sidste årtusinde, at der var stor risiko for dén sammenhæng. Men de vendte ryggen til - og nød bare det gode vejr på turene Faktisk går man let hen og bliver træt af de her lange somre. Det er forårets modsætning. Foråret springer ud. Og vi med - snakker om det - nyder og husker den første sol-time uden uldtrøjen på. Nu falder sommeren langsomt ned. På samme måde som når en rockmusikker opgiver at lave et ordentlig brag af en slutning på nummeret. I går var jeg derfor inde hele dagen - faldt over det leksikon-bind - af den store danske encyklopædi - som udkom tilbage i september Bind 14: Fra Napoleon til Palanitios. På side 66 finder man en forklaring på ordet "Naturvejleder" - det står under en tegning af en meget klog ugle: "Person, der underviser og vejleder i landskabets natur-, kultur- og miljøforhold. Formidlingen sker ude i naturen, så deltagerne får de oplevelser, der giver indsigt i og forståelse for naturen og miljøet". Det er da vist godt, at kulturministeren for få uger siden var ude med et forslag om, at ministeriet forbereder et nyt nationalleksikon Der er jo ikke ret mange naturvejledere, der er ude mere. Næh, slet ikke som dengang i fortiden, hvor amtets foldere bugnede af guidede naturvejlederture. Aldrig før har uglen været i så mange kroge af landet. Hundredtusinder deltog - men det var jo i høj grad de samme hver gang. Den ældre kvinde, der deltog i samtlige ture, de fire midaldrende ægtepar, som vejlederen kaldte "empty-nesters": Reden der- 20

21 hjemme er tømt, og så skal tiden gå med noget andet - og så var der lige hende den enlige, ældre kvinde, der vist var lidt smålun på turlederen. Og de øvrige deltagere? Ja, generelt var det dem, der vidste en del om naturen i forvejen - eller havde ressurserne til selv at begive sig af sted. Naturvejlederen var blevet socialpædagog i stedet Der var også en anden grundide, der ikke holdt: Den dér med, at man skal ud i naturen for at få forståelse og indsigt - før ændrer man ikke holdning og daglige vaner. Vi så jo - fra midten af halvfemserne og vi ser stadigvæk samme tendens, at det er pressen, der får os til at ændre adfærd. At det er historier om forurenet drikkevand, dioxin-kød og vækstfremmere, der får politikerne til at handle. Se nu blot sidste måned: Mariager Fjord kollapsede endnu engang. Tredje gang siden Og historien fra Sønderjylland, hvor Tinglev kommunes sidste konventionelle landmand Gud hjælpe mig sprøjtede i hård vind - og forurenede 17 af egnens øko-brug! Vi agerer, når vores sundhed er truet! Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, så ind i fremtiden og sagde: Hvor naturvejledning før var en titel forbeholdt 200 danskere, arbejder tusinder nu med denne formidling. Nej, man må sige glansen og hudfarven er gået af nogle af naturvejlederne i de sidste ti år. Der var jo også flere og flere naturvejledere, der synes det var utroligt besværligt at få viden og indsigt i naturen kombineret med miljøoplysning og en deraf følgende adfærdsændring hos deltagerne Mange andre medier har vist sig at være mere velegnet end ture ud i det blå. Nu sidder naturvejlederen og laver ture ud i Cyper-space. Det er dér danskerne - og især børn og unge - får deres viden, for nysgerrige og bekymrede er de jo. 21

22 CD-rom, interaktiv video, aviser og ikke mindst fjernsyn har vist sig at være mere brugbare, når naturvejlederne skal have danskerne til at ændre adfærd. Det var vel heller ikke tilfældigt - ja, jeg ved ikke om I kan huske det, man det var faktisk en TV-mand, der åbnede konferencen om naturvejledningens fremtid for år siden. Derfor er det også dejligt at så mange naturvejledere har taget imod de nye medier Der er utroligt mange der arbejder med TV - og her netop mestrer kunsten at kombinere natur med miljø - og give folk viden til at handle. Til at handle anderledes. Vores natur- og miljøudsendelser på alle kanalerne har fået et stort kvalitetsmæssigt løft da naturvejlederne gav sig i kast med dem. Det blev ikke blot natur-romantik - eller skrækvisioner. Kan I også huske et andet af de gamle principper: En naturvejleder vejleder andre, der kan vejlede andre, der kan vejlede andre, der kan.altså ringe i vandet. Men der var jo ikke mange af dem I havde med derude, der kastede sig ud i den videre vejledning, blot fordi de havde oplevet en proff en gang eller to. De turde ikke tage springet! Ringe i vandet gav ingen bølge, eller det sus man oplever når håndboldpublikum lader en menneskebølge forplante sig gennem stadionhallen. Jeg synes det er fint, at der i stedet nu er lavet de mindre naturvejlederuddannelser, hvor pædagogerne og underviserne rent faktisk lærer om naturvejledning. Det får de meget mere ud af end blot at være engageret deltager på tur med andre. Jeg synes også det er godt, at de danske naturvejledere - når de nu ikke kan holde det indendørs selskab med TV-redigeringsrummet eller PC-skærmen ud længere, så i stedet underviser de hundreder af aktive danskere fra de grønne foreninger i vejledningsteknik. Basisvejledningen for hr. og fru Jensen er en sød og velmenende aktivitet - men nu er det skovejerne, landmændene, ornitologerne, botanikerne og naturfrederne, der tager sig af disse almindelige offentlige ture. Alene i min forening er der næsten én fra hver lokalkomite - der arrangerer entusiastiske og indholdsrige ture. Botanisk Forening og selv entomologerne insektfolkene - er sprunget ud af skabet og tager danskere med rundt. Det har direkte en fordel overfor vores medlemmer og danskerne i øvrigt at synliggøre vores foreninger på den måde. Og så har der også vist sig en anden kæmpefordel. Man ved, hvor dé naturvejledere står politisk - de er jo en del af natur- og miljøbevægelsen. Det giver grobund for en langt mere præcis debat end dengang naturvejlederen skulle dele sol og vind lige - og ikke tage parti. I kan jo også alle sammen huske, at det ikke var uproblematisk at være ansat i en forening - og i øvrigt have sine egne meninger. Man følte sig presset. Man var ikke fri. Ørestadsselskabet, den lokale landboforening, jægerforbundet, godset, naturfredningsforeningen. Det var ikke sikkert, at det man skulle formidle var ens hjerteblod I kan sikkert også huske ham, der tonede frem i TV-nyhederne. Sprunget fra naturvejlederjobbet i den agrokemiske forening, fordi han ikke kunne forene det med formålet om at skabe en bedre natur ved at få folk til at købe økologiske varer. Og så var han i øvrigt ved at brække sig over, at kemiindustri og forhandlere nu kaldte sig "Dansk Planteværn". Man må heldigvis sige, at naturvejledningen, der tager udgangspunkt i det derude, de grønne guider, der arbejder for at ændre folks livstil, og de regionale, grønne råd, der arbejder bredt med trafik- og planlægningsspørgsmål er blevet langt bedre til at samarbejde. 22

23 Det hjalp meget, da Folketinget for tre år siden vedtog "Lov om folkeligt natur- og miljøoplysning og vejledning". Så kom der rene linjer. Naturvejlederne blev frie. Godt nok har de en forpligtelse til at formidle den naturpolitik, der kommer til udtryk i Folketing, Regering og ministeriet. Men de har også retten til at give udtryk for egne holdninger. De har tryghed og frihed - som vi kender fra den øvrige folkeoplysning - som vi kender fra Den grønne Fond. Det betyder måske at Den Grønne Fond ikke skal arbejde specifikt med de grønne guider, at Skovog Naturstyrelsen og Friluftsrådet ikke skal varetage naturvejlederudannelsen og en række løntilskud, men at det fremover samles i en fond, der er en konsekvens af den ny lov. I er blevet mange af slagsen. I år er naturvejledere ikke længere de eneste der kan det der med at formidle natur og miljø: Nu skal formidlingskurser indgå obligatorisk i alle grønne uddannelser - det var jo en del af Statsministerens åbningstale sidste år - og ministerierne arbejder på højtryk for at få tingene til at falde på plads. Skovskolen har netop fået godkendt sin udvidelse Ikke nok med at I er flere - I ser også gladere ud end sidst jeg stod foran jer - i I arbejder nu alle sammen nu i fællesskaber, og mange af jer står stærkt i det regionale natur- og miljøarbejde, nu, hvor I har slået jer sammen med de grønne guider, energivejledere og hvad der ellers findes af ildsjæle spredt overalt i landet. I det kommende leksikon vil jeg foreslå, at der kommer til at stå dette under naturvejleder: "Person, der vejleder i natur-, kultur- og miljøforhold. Frem til årtusindskiftet skete formidlingen mest i naturen, men i dag arbejder naturvejlederne overalt i samfundet, ikke mindst i masseformidlingen. Hvor naturvejledning før var en titel forbeholdt 200 danskere, arbejder tusinder nu med denne formidling. Tidligere var en lille stedfast, blåturkis fed men klog ugle logo for uddannelsen. Nu er det i stedet en grøn, stor flok af duer. En social art, der går frem og trives i såvel by, på land som i skov." 23

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling INDHOLD Kapitel 1: Velkommen til Ha det godtskoven...................................

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Med dette lille nyhedsbrev ønskes I alle en glædelig jul vi ses i det nye år

Med dette lille nyhedsbrev ønskes I alle en glædelig jul vi ses i det nye år Småbørnsnetværkets Nyhedsbrev November 2013 Kære netværk Efteråret går på hæld og lige om hjørnet venter vinteren og et nyt år! Husk at sæt et stort X i kalenderen til det kommende årsmøde se mere om dato,

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010 Referencenummer: 19176 Naturvejleder: Michael Schack Arbejdssted: Gram Slot Adresse: Slotsvej 54 Postnummer/By: 6510 Gram Kort resumé af årets vigtigste begivenheder:

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis- Partnerskabsaftale mellem Danmarks Jægerforbund, Destination Djursland, DGI Karpenhøj, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen Kronylland, Naturhistorisk Museum, og Syddjurs Kommune om fælles, koordinerende

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Undervisning i danske naturparker

Undervisning i danske naturparker Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

Beretning, generalforsamling i Ok Melfar 21.11.2007 afholdt i Grimmermosehus. Udvalgsarbejde

Beretning, generalforsamling i Ok Melfar 21.11.2007 afholdt i Grimmermosehus. Udvalgsarbejde Beretning, generalforsamling i Ok Melfar 21.11.2007 afholdt i Grimmermosehus Kære Ok Melfar medlemmer, kære venner Jeg vil på bestyrelsens vegne byde jer velkommen til Generalforsamlingen. Udvalgsarbejde

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim.

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim. H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Checkliste: Kopiere Fyrtøjet Mælkekartoner Lim Limstifter Store stykker rødt papir Forskellige farver karton Stofrester til

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012 Sne, sjap, kulde og bilen vil ikke starte. eller sne, smukke landskaber, hygge indendøre, glögg. Begge dele er jo vinter, men mediernes fokus og måske vores eget?

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere