Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 13/7334 Dato: 15. august 2013 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen Telefon: Notat Monitorering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Baggrund Mennesker med en sindslidelse har en overdødelighed på op til 20 år sammenlignet med den øvrige befolkning. 60 % af overdødeligheden skyldes somatiske sygdomme, mens 40 % skyldes selvmord og ulykker mv. En kortlægning har vist, at der også i Region Syddanmark er særlige udfordringer omkring netop forebyggelse og behandling af sindslidende med livsstilssygdomme. Det Administrative Kontaktforum nedsatte en arbejdsgruppe der med udgangspunkt i oplægget fra Sundhedsaftalens Grundaftale om indsatsen for mennesker med en sindslidelse, skulle udarbejde en strategi for at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. Den endelige strategi blev godkendt på Sundhedskoordinationsudvalget den 4. december I forhold til opstart på implementeringsprocessen er der nedsat en projektgruppe med både kommunale og regionale repræsentanter. En af projektgruppens opgaver er bl.a., at komme med et oplæg til, hvordan strategien skal monitoreres. Projektgruppens forslag til monitorering bliver præsenteret i dette oplæg. Placering af ansvaret for monitoreringen I forhold til monitorering af punkterne 1-7 er det regionens psykiatri- og socialstab, der har ansvaret for at sikre monitoreringen i tæt samarbejde med relevante parter. I forhold til punkt 8 er ansvaret for monitoreringen placeret i fælles kommunalt regi. I forhold til punkt 9 er ansvaret for monitorering placeret både i fælles kommunalt regi samt i regionens psykiatri- og socialstaben. Formidling af monitoreringen Projektgruppen har ansvaret for at sikre videreformidling monitoreringsresultaterne til DAK, de psykiatriske samordningsforum, de somatiske samordningsforum samt til sygehusledelserne på de psykiatriske og somatiske sygehuse. Data trækkes på enten regionsniveau, geografisk i forhold til de psykiatriske og somatiske samordningsforum eller på kommuneniveau. I forhold til de psykiatriske og somatiske samordningsforum er det blevet undersøgt, at de er afgrænset stort set identisk. De fleste forslag til monitorering bygger på allerede eksisterende data. Hyppighed Det foreslås, at der én laves en samlet afrapportering for alle monitoreringsdelene (undtaget punkt 9 der gennemføres én gang hvert 4 år). Det betyder, at der for alle monitoreringsdele, vil blive lavet en analyse i 2013, 2014, 2015 og Afholdelse af udgifter Udgifter til monitorering af strategien afholdes af de parter, der er involveret i den enkelte monitoreringsdel.

2 Forslag til monitorering I nedenstående er angivet i alt 9 forslag til monitorering, der tilsammen skal bidrage til at give et overblik over, om strategien har den ønskede effekt i forhold til at skabe øget lighed i sundhed for mennesker med en sindslidelse. 1. Dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Det foreslås, at der bliver monitoreret på, om der kan ses en stigning i levetiden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark. Den nordiske registerundersøgelse, der henvises til i strategien og som viser den markante overdødelighed blandt mennesker med en sindslidelse, foreslås bliver lavet på tilsvarende måde i Region Syddanmark og hvor de øvrige regioner bruges som sammenligningsgrundlag. Thomas Munk Lauersen, der er ansat ved Center for Registerforskning, og som har været med til at lave de statistiske analyser i den nordiske registerundersøgelse, vil gerne lave en tilsvarende undersøgelse for Region Syddanmark. Målgruppen for undersøgelsen er psykiatriske patienter, der har været indlagt på psykiatrisygehuset. 2. Psykiatriske patienters brug af somatiske sundhedsydelser Som det fremgår af strategien skyldes en stor del af overdødeligheden for de psykiatriske patienter, at de ikke bliver behandlet for deres somatiske livsstilssygdomme. Det foreslås, at der bliver monitoreret på, i hvilken grad mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark får tilbudt somatiske sundhedsydelser i forhold til behandling af livsstilssygdomme sammenlignet med den øvrige befolkning i regionen. Somatiske sundhedsydelser er defineret ved de livsstilssygdomme, som forskning viser, at en stor del af de psykiatriske patienter dør af. Det drejer sig om: - Diabetes type 2 - KOL - Hjertekarsygdomme - Astma Derudover er der også fokus på behandlingen af infektionssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. Undersøgelser viser at mennesker med en sindslidelse også dør pga. ubehandlede infektioner. Denne del er endnu ikke afgrænset, men der arbejdes videre med dette. I forhold til analysen opdeles mennesker med en sindslidelse i 3 målgrupper: 1. Borgere i Region Syddanmark der har været indlagt på et psykiatrisk sygehus a. Der laves en afgrænsning der er i overensstemmelse med den afgrænsning der laves i monitoreringen af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse (punkt 1), så der er en sammenhæng i de målgrupper, der kigges på 2. Borgere i Region Syddanmark der har fået udskrevet antipsykotisk medicin 3. Borgere i Region Syddanmark der har fået udskrevet psykofarmaka a. Ved denne afgrænsning får vi en meget bred målgruppe der både rummer borgere med en let, moderat og svær sindslidelse Det overvejes fortsat, hvordan den præcise afgrænsning i forhold til medicindelen skal ske. Denne del vil blive drøftet med psykiatriens lægemiddelkomitee. Side 2 af 6

3 3. Tværsektoriel journalaudit Mennesker med en sindslidelse er i kontakt med flere myndigheder, sektorer, afdelinger og personer. For at få monitoreret på patientens forløb mellem systemerne foreslås det, at der gennemføres tværsektorielle journalaudits. Metoden der ønskes anvendt kaldes Tracer og bliver forklaret herunder. Internt survey Tracer: Kvalitativ metode, hvor fagpersonen går i patientens fodspor. Tracer omfatter både det hidtidige forløb, den aktuelle status og fremtidsplanen for patienten. Ved denne metode får man den tværsektorielle vinkel med, da man følger patientens færd mellem somatikken, psykiatrien, kommunen og almen praksis. Det foreslås, at den interne survey (tracer) udføres af de uddannede surveyere fra henholdsvis psykiatrien og somatikken og med deltagelse af repræsentanter fra kommunerne og de praktiserende læger. Internt survey gennemføres typisk i teams med 2 surveyors og 1 observatør. Da de psykiatriske og somatiske samordningsforum er afgrænset stort set identisk i regionen foreslås det, at der udvælges ét patientforløb fra hvert af de 4 samordningsforum områder 2 gange årligt (i 2013 dog kun 1 forløb). Der sker efterfølgende en afrapportering til det enkelte samordningsfourm både det psykiatriske og det somatiske. Dvs. i perioden vil der for hvert samordningsforum blive gennemført i alt 7 patientforløb i alt for hele regionen 28 patientforløb. På baggrund af erfaringerne vil der evt. blive gennemført flere forløb. Formålet med den tværsektorielle journalaudit er, at give læring i organisationen omkring hvornår det går galt/ hvornår det går godt i et patientforløb. Denne viden kan bruges fremadrettet i forhold til forbedringer af det tværsektorielle samarbejde og kan bidrage til, om der skal iværksættes konkrete tiltag, der kan understøtte implementeringen af strategien. Metoden har Center for Kvalitet rigtig god erfaring med i forhold til at give læring og viden til alle parter. Ressourceforbrug årligt i timer for alle SOF- områder Tracerforløb timer I alt pr. år timer Kommuner Regionen ) Forudsætningen for beregning af ressourceforbrug er, at der gennemføres 2 audits for hvert SOFområde pr. år og at der deltager 1 surveyer fra psykiatrien, 1 surveyer fra somatikken og en observatør fra den pågældende borgers kommune. 2) Den tid regionen, kommunen og almen praksis skal afsætte til spørgsmål i forbindelse med forløbet er ikke medtaget men vil være på ca. 2 timer hvert sted. 3) Tallet viser, at den kommune borgeren bor i skal afsætte 12 timer til at deltage i et tracer-forløb. Dvs. 4 kommuner årligt tilsammen skal bruge 96 timer i forbindelse med analysen. Afklaring: - Aftale med psykiatrien og somatikken om at stille surveyer uddannet personale til rådighed - Aftale med de praktiserende læger/ praksiskonsulenten om deltagelse - Aftale med kommunen omkring deltagelse enten som surveyer eller som observatør. Den tværsektorielle journalaudit gennemføres i samarbejde med Center for Kvalitet. Side 3 af 6

4 4. Almen Praksis Monitorering af indsatser i almen praksis er fortsat under udarbejdelse. Med udgangspunkt i DAK-E måles på aktiviteten i almen praksis på kommuneniveau i forhold til behandling af følgende livsstilssygdomme: - Rygning med rygestatus - BMI - Prævalens af diabetes - Medianværdi af diabetesregulering - Medianværdi af LDL kolesterol, blodtryk samt en sammenligning mellem regioner og kommuner indbyrdes 5. Screening af KRAM- faktorer i den regionale psykiatri. Psykiatrien er ved at implementere standardiserede udrednings- og behandlingspakker. Indbygget i pakkeforløbene er en systematisk screening for KRAM- faktorer, metabolisk syndrom, allergi/intolerans og hjerte-karsygdomme. Det foreslås, at der monitoreres på screening for KRAM- faktorerne. Nedenstående tabel viser, hvordan der bliver monitoreret i forhold til KRAM- faktorerne for hhv. ambulante og indlagte patienter samt hvilken metode der gøres brug af. En vigtig del, udover selve screeningen for KRAM- faktorer, er om relevant information gives videre til almen praksis. Derfor vil der blive monitoreret på, om epikrisen indeholder oplysninger omkring KRAM- screenings-resultatet. KRAM- faktorer Ambulant Indlagt Metode Bemærkning monitorering monitorering Kost ja ja Journal audit 1 Rygning Ja ja Journal audit 1 Alkohol Ja ja Journal audit 1 Motion I forbindelse med projekt tvang & motion, foretages systematisk registrering af motionstilbud i psykiatrien. Denne registrering gentages et år efter projektets start. Det foreslår at denne registrering også udgør monitoreringsdelen ift strategien. Epikrise indhold Ja ja Journal audit 1 Repræsentant fra praksis sektor deltager årligt i journal audit. Side 4 af 6

5 6. Pakkeforløb Der er indført pakke-forløb i psykiatrien på 9 områder. Det foreslås, at der monitoreres på antallet af psykiatriske patienter der i forbindelse med pakke-forløbet gennemgår en somatisk undersøgelse eller udredning. 7. Medicin Det foreslås, at der bliver monitoreret på brugen af medicin i forhold til polyfarmaci, doseringer, bivirkninger samt kommunikationen til almen praksis. Dette både i forhold til ambulante patienter og indlagte patienter. Derudover er regionen ved at klarlægge, hvordan der orienteres tilbage til den praktiserende læge omkring patienternes medicinforbrug. I forhold til indlagte patienter udarbejdes der ved afslutning på indlæggelsen en epikrise som sendes til almen praksis. Ambulante patienter kan være i et forløb med den regionale psykiatri over flere måneder, hvor almen praksis i dag ikke nødvendigvis bliver orienteret omkring medicinforbrug mm. Det er vigtigt, at almen praksis også for ambulante patienter er orienteret i form af f.eks. statusnotater. Denne del er der også fokus på i regionens revision af psykiatriplanen. Medicin. Polyfarmaci Medicin. Dosis Bivirkninger Kommunikation til alm. praktiserende læge ved ambulante patienter. Ambulant monitorering Indlagt monitorering Metode ja ja Tværsnitsundersøgelse årligt ja ja Tværsnitsundersøgelse årligt Ja i forhold til Ja i forhold til National antipsykotika antipsykotika kvalitetsdatabase ved skizofreni ved skizofreni Bemærkning Der arbejdes på at foretage automatisk udtræk fra sygehusets medicinmodul Der arbejdes på at systematisere registrering af bivirkninger ift andre psykiatriske lidelser Sygehuset er aktuelt ved at klarlægge hvilke informationspraksis der findes. Målet er at sikre kontinuerligt og præcis kommunikation med alm. praktiserende læge i forhold til ambulante patienter. Dermed sikres, at almen praksis er orienteret om bl.a. ambulante patienters medicinforbrug. 8. Tilgængelige kommunale forebyggelsestilbud for mennesker med en sindslidelse samt kommunernes brug af støttekontaktpersonordningen Det foreslås, at der monitoreres på kommunale forebyggelsestilbud for mennesker med en sindslidelse herunder generelle tilbud der er tilpasset mennesker med en sindslidelse samt tilbud kun for mennesker med en sindslidelse. Det foreslås, at der monitoreres på parametre som Side 5 af 6

6 tilgængelighed, kapacitet og flow. Derudover foreslås det, at der monitoreres på kommunernes brug af støttekontaktpersonsordningen. Det foreslås, at der udarbejdes et spørgeskema, der administreres i fælles kommunalt regi. Spørgeskemaet sendes til en central person i alle kommuner, f.eks. sundhedschefen. Spørgeskemaet skal defineres nærmere i relation til strategien, men overskrifterne kunne være: - Rammer og politikker - Forebyggelsestilbud - Brug af forebyggelsestilbud, herunder tilgængelighed, ventetid og flow - Brugen af støttekontaktpersonsordningen Eksempler på spørgsmål under de fire overskrifter kunne være: - Omfatter Kommunens Sundheds-/forebyggelsespolitik sindslidende? - Er der i kommunen rygestoptilbud specielt målrettet sindslidende (f.eks. i regi af socialpsykiatrien, sundhedscentre eller lign.)? - Hvis ja, hvor mange borgere har gennemført rygestopforløbet i 2012? - Har kommunen etableret tiltag i forhold til brugen af støttekontaktpersoner til mennesker med en sindslidelse - Er der i kommunen retningslinjer for hvornår et menneske med en sindslidelse kan få tilknyttet en støttekontaktperson For nogle kommuner vil data i spørgeskemaet være registeret i andre kommuner vil det kræve, at man begynder at registrere data. 9. Sundhedsprofilundersøgelsen Sundhedsprofilundersøgelsen er under udarbejdelse og offentliggøres marts/april Herefter vil den fremadrettet komme hvert fjerde år. I profilen kan man på landsplan se, hvor stor en andel der har forbigående eller vedvarende psykisk sygdom. Disse parametre kan krydses med andre livsstilssygdomme/kroniske sygdomme. Herudover kan det krydses med andre faktorer, der indgår i sundhedsprofilen såsom sundhedsadfærd, livsstil osv. Som eksempel kan nævnes følgende kryds: - Andel borgere med vedvarende psykisk sygdom, der lider af KOL eller diabetes - Andel borgere med vedvarende psykisk sygdom, der ryger dagligt - Andel borgere med forbigående psykisk sygdom, der er svært overvægtige Ovennævnte kryds findes ikke i den rapport, der udgives, men vil kræve at man får adgang til datamaterialet. Dette er dog også muligt via Regionen. Data kan opgøres på kommuneniveau eller regionsniveau afhængig af hvor store grupperne med hhv. forbigående og vedvarende psykisk sygdom er. Hvilke eksakte parametre, der skal anvendes, skal defineres nærmere. Side 6 af 6