Tønder var i 1920 en mindre købstad med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tønder var i 1920 en mindre købstad med"

Transkript

1 58 ARBEJDERHISTORIE NR SOCIALDE- MOKRATIET PÅ GRÆNSEN Af Klaus Petersen Den 10. februar 190 stemte 75% af Tønders borgere for et fortsat tilhørsforhold til Tyskland. Men da Tønder lå i 1. afstemningszone, blev byens skæbne ikke bestemt af dens egne borgere, men af de 75% af vælgerne i hele Nordslesvig der stemte dansk. Der var således lagt op til, at det nationale spørgsmål skulle spille en central rolle i årene fremover. Tønders Socialdemokratiske Forening kom til at stå midt i de borgerlige partiers nationale kamp. I denne artikel undersøges på baggrund af partiforeningens og kredsens forhandlingsprotokoller og skrivelser til Socialdemokratisk Forbund, hvordan det nationale spørgsmål blev håndteret hos Socialdemokratiet i Tønder, fra genforeningen i 190 indtil Tønder fik sin første dansksindede borgmester i Tønder var i 190 en mindre købstad med knap 5000 indbyggere, et tal der i de følgende fem år voksede hastigt til omkring 6000, men stagnerede så og holdt sig indtil 1940'erne. Hovederhvervene var håndværk, handel, administration og transport; det sidste var stort set synonymt med DSB. En egentlig industriel udvikling fandt først sted fra 1950'erne, og den lokale socialdemokratiske afdeling var derfor i 0'erne og 30'erne domineret af arbejdsmænd og banemænd. 0 Det skal indledningsvis understreges, at den nationale problemstilling, der undersøges her, ikke fyldte hele det politiske billede i Tønder. Socialdemokraterne i Tønder førte også traditionel socialdemokratisk politik, blandt andet arbejdede de for at få startet offentlige anlægsarbejder og generelle sociale forbedringer. Det nationale spørgsmål var dog hele tiden en mulig konfliktskabende faktor. Både de danske og de tyske borgerlige forsøgte at presse Socialdemokratiet til national stillingtagen, og en række indre konflikter i partiforeningen kan fortolkes i denne kontekst. Specielt i de kommunalpolitiske valgkampe blev den nationale konflikt understreget. Indtil 1937 besatte den tysksindede "Wählerverein" borgmesterposten, hvad der var en torn i øjet på de dansksindede. Et ikke-nationalt parti Efter afstemningen i februar 190 startede forberedelserne til, at Tønder-afdelingen skulle overgå fra SPD til Socialdemokratiet. Den 18. juli blev overførslen formelt vedtaget på et landsdelsmøde i Åbenrå, og dagen efter blev dette manifesteret ved, at selveste Stauning kom til Tønder for at tale. Umiddelbart var resultatet, at formanden siden afdelingens stiftelse i 1907, Eckwerth, fratrådte og gik over til den tyske lejr. Det borgerligt nationale Wählerverein havde udover Eckwerth endnu en "arbejderrepræsentant", nemlig Chr. Schmidt. På den måde spilledes der på dilemmaet mellem klassebevidsthed og national identitet overfor det i 190 tysk dominerede Socialde-

2 SOCIALDEMOKRATIET PA GRÆNSEN 59 mokrati. Med oprettelsen af danske institutioner, specielt DSB, kom der dog efterhånden en del danske socialdemokrater til Tønder, og den lokale partiforening blev til en national broget skare. Situationen og begivenhederne i Tønder omkring 190 pegede for socialdemokraterne i to forskellige retninger. Det var begivenheder som de økonomiske overgangsproblemer, den deraf affødte generalstrejke i juni 190 og ikke mindst udvisninger af tyske arbejdere under generalstrejken, der beskæftigede socialdemokraterne i Sønderjylland. Der skulle vælges mellem to forskellige fortolkninger. Dels kunne man tolke begivenhederne som et udtryk for kapitalismens umenneskelighed, og dels som et udtryk for en national konflikt. Valgte man den første optik, måtte svaret være at rykke sammen i socialdemokratisk internationalisme. Valgte man den anden, var svaret at slutte op i de respektive borgerlige lejre. Den officielle partilinie var både på landsplan og lokalt at tolke begivenhederne i en "klassekampskontekst". Forskellen var dog, at emnet i København var teoretisk, og i Tønder var det et praktisk dagligdags spørgsmål. Ikke at det overskyggede alt andet, både tyske, danske og socialdemokraterne havde en fælles interesse i byens vel, men det nationale tema var ofte til debat. Et af de store lokale diskussionsemner var, om forhandlingssproget i byrådet skulle være dansk eller tysk. I praksis fungerede byrådet dog med begge sprog indtil 1937, og da redaktøren i Tønder Amts Social-Demokrat (TASd) den 6. august 195 kommenterede en skolekommisionsformand i Sæd, der kun ville føre protokol på tysk med ordene: "...skulde sende deres Formand hen et Sted, hvor han kan faa sin Hjerne repareret. Det tiltrænges", måtte han dog få dage efter undskylde og forsvare sig med, at "...han vilde have faaet samme Konfekt, om han havde været Dansker". 1 Dobbeltsprogligheden kom også til udtryk på festdage som 1. maj og Grundlovsdag, hvor der normalt blev holdt taler både på dansk og tysk. Ofte blev den gode vilje udtrykt ved, at det var danskere, der holdt de tyske taler. I det lokalpolitiske spil om borgmesterens nationalitet holdt socialdemokraterne en forholdsvis neutral linie indtil De afviste i flere omgange tilnærmelser fra borgerlige danske partier med henblik på dannelsen af en fælles dansk front. Og det lykkedes på trods af en række problemer at holde de danske og tyske arbejdere samlet omkring partiets ikke-nationale linie. Personstridighederne Det centrale problem i partiet i de første ti år efter genforeningen var en intern strid mellem to centrale personer: avisredaktør P. Petersen og byrådsmedlem og sagfører Chr. Bundgaard. Ingen af de to var indfødte. Petersen kom fra Herningegnen i 194 for at overtage redaktionen af Tønders Amts socialdemokrat. Den ligeledes nordfra indvandrede Bundgaard var en noget atypisk socialdemokrat. Udover at være praktiserende advokat besad han også en del jord, men gennem hele den her skildrede periode var Bundgaard en hovedkraft i Tønders socialdemokratiske forening. Personstridighederne tolkes i denne artikel som en kamp mellem to nationale diskurser: en pragmatisk-internationalistisk, repræsenteret ved Chr. Bundgaard, og en danskorienteret, repræsenteret ved P. Petersen. I begivenhederne blev den forskellige opfattelse dog kombineret med en stærk personlig uoverenstemmelse. Striden tog sit udgangspunkt allerede i 190, da Petersens forgænger, fiskehandler C. Christensen, i efteråret blev valgt som formand for Tønderkredsen. Der opstod en strid og magtkamp mellem Christensen og Bundgaard. Det udviklede sig så alvorligt, at Socialdemokratisk Forbund (SdF) i oktober 194 indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling for Socialdemokratisk Forening i Tønder, da "Partiforholdene i Tønder by længe har været utilfredsstillende - baade for medlemmerne og for Partiet som en Helhed". Brevvekslingen mellem de to stridshaner og SdF tegner billedet af et stærkt personligt misforhold. I et brev den 1. august beder Bundgaard om at få fjernet Christensen, "Da han ødelægger alt, og laver Skandaler". 3 I

3 60 ARBEJDERHISTORIE NR Med moderne skiltning gjorde sagfører og socialdemokrat Bundgaard opmærksom på sit kontor I billedets højre side ses gavlen af rådhuset, hvor byrådet afholdt sine møder (Lokalhistorisk arkiv Tønder). rækken af skrivelser til SdF flyver anklagerne mellem de to gennem luften, men da Bundgaard hele tiden havde opbakning i partiforeningen, blev resultatet, at Christensen i oktober 194 blev skiftet ud. Petersen ankom fra Herning i 194, hvor han tiltrådte stillingen som redaktør og overtog Christensens post som formand for Tønder-kredsen. Der viser sig i denne sag, at holdningerne i henholdsvis kredsen og Tønder bys partiforening har været forskellige. Dette skyldes sandsynligvis, at der var stærkere tysk indflydelse i Tønder by end i de omkringliggende landdistrikter. Kort efter årsskiftet 196/7 ankom der til SdF en resolution fra partiforeningen i Tønder, hvor Bundgaard ikke længere var formand, men stadig spillede en central rolle. 4 I resolutionen undrede man sig over: "at man i den udpræget tyske By Tønder, hvor ogsaa et Flertal af vore Tilhængere er tyske, ansætter en redaktør som ikke kan forstaa en tysk Stavelse og som heller ikke, efter sine egne Udtalelser, hverken vil, eller kan, lære det." Anklagerne var ikke grebet ud af den blå luft, idet Petersen havde advokeret mod brugen af det tyske sprog i en lederdebat med den borgerlige tyske avis "Neue Tondersche Zei-

4 SOCIALDEMOKRATIET PA GRÆNSEN 61 tung". En debat der ifølge resolutionen havde taget en "uheldig Udvikling i National retning". SdF's holdning, "Efter vor Mening har Redaktør Petersen handlet fuldt forsvarligt, og hvis der skal foretages noget, maa det ske ved Forhandling, hvor dette Synspunkt gøres gældende", vandt ikke gehør i Tønder. 5 På et møde den 19. februar mente Bundgaard om Staunings svar, at "en Mand der kan skrive saaledes umulig kan være Socialdemokrat". 6 En sådan ytring har nok ikke været populær i København, og Tønderafdelingen blev udsat for en så skarp kritik, at bestyrelsen valgte at nedlægge sit mandat. 7 Dette fik dog ikke konflikten til at standse. Den 1. juli 197 ankom en ny resolution mod Petersen til SdF underskrevet af hele 03 personer. Petersen svarer selvfølgelig igen på anklagerne med nye, der dog forekommer noget søgte. Således anklagede Petersen partiforeningens formand for at have været utilfreds med Petersens uddeling af tøj til arbejdsløses børn. Ifølge Petersen ønskede partiforeningsformanden, at hans børn "skulde have Laksko og Silkestrømper". 8 I august 198 var der repræsentantskabsmøde i Tønder-kredsen, hvor der skulle sammensættes en liste til det kommende byrådsvalg i februar. Kredsbestyrelsen foreslog redaktør Petersen, men Bundgaard foreslog at opstille en anden, "da han mente at Redaktør Petersen var en Torn i Øjet på mange af Partifællerne i Tønder". Om sig selv mente Bundgaard, at han bare "ville vække Forargelse paa Landet". Bundgaard foreslog derfor murer Hecht som listens nr. 1. En afstemning gav dog Petersen hele 15 stemmer mod 4 til Hecht. 9 Konsekvensen blev, som jeg senere vil vende tilbage til, at der blev opstillet to socialdemokratiske lister. Først da Petersen i starten af 1930 blev erstattet med redaktør Dyrehøj, begyndte man at nærme sig en løsning. 10 En eller to partilister Landstingsmand Jørgen Møller inddelte i 194 Tønders socialdemokrater i tre grupper: en omkring den tidligere formand lokomotivfører N.S. Christensen, en omkring sagfører Bundgaard og en af "nærmest tysk-national karakter". 11 Denne inddeling peger på de to centrale temaer på den socialdemokratiske dagsorden. Problemet med de to nationaliteter og den uforsonlige konflikt "pro et contra" sagfører Bundgaard. Det første problem blev ved valgene praktisk løst ved, at man på valglisterne skiftede mellem en dansk og en tysk kandidat. 1 Dette skete dog ikke helt uden problemer. Der var i 19 ønsker om at opstille en rent tysk socialdemokratisk liste, men det lykkedes dog at indgå et kompromis. Efter den tid var der enkelte forsøg fra den tidligere partiforeningsformand Eckwerth, der nu var indvalgt af Wählerverein, men disse vandt ikke stor tilslutning. 13 Det andet problem var større. Indtil 199 kunne striden holdes inden for den samme partiliste, men ved kredsorganisationens bestyrelsesmøde den 4. februar 199 blev der indleveret to lister, der begge ønskede partibetegnelse. Den oprindelige liste med Bundgaard fik betegnelsen "Socialdemokratiet", mens den af redaktør Petersen anførte liste fik betegnelsen "Socialdemokratiets Liste". 14 Selvom TASd mente, at "saaledes som Forholdene i den sidste Tid har udviklet sig, er det sikkert det bedste", så resulterede splittelsen og det manglende listeforbund i, at man på trods af en kraftig fremgang fra 13% til 0% af stemmerne (fordelt ligeligt mellem de to lister) gik glip af det ekstra mandat, der burde være blevet resultatet. Som en konsekvens af splittelsen eksisterede der i perioden hele to partiforeninger i Tønder by. Den oprindelige og "Ny Socialdemokratisk Forening". De præcise begivenheder omkring dannelsen af den nye forening kendes desværre ikke. I den officielle liste over partiforeninger står Tønder pr. 31. december 1930 nævnt med to partiforeninger. 15 SdF's anerkendelse nævnes første gang i TA- Sd den 13. august 1930 og fem dage senere i Kredsorganisationens Forhandlingsprotokol. Denne beretter også om, at SdF fra efteråret 1930 fik iværksat forhandlinger mellem de to foreninger. 16 Disse forhandlinger førte dog ikke til noget resultat. På repræsentantskabsmødet den 1. februar, hvor man skulle vælge

5 6 ARBEJDERHISTORIE NR delegerede til kongressen i 1931, foreslog foreningen i Møgeltønder, at man ikke valgte kandidater fra Tønder, da den havde hørt, at sagen skulle afgøres på kongressen. Men det lykkedes dog at finde en ordning inden. Tre uger senere beretter TASd om, at de to foreninger har vedtaget en sammenslutning. 17 Nazismen set fra Tønder Den afgørende faktor for ændringen i den ikke-nationale kurs var nazismen. I en by som Tønder tæt på grænsen og med et stort tysk mindretal der stadig oplevede grænsedragningen i 190 som en uretfærdighed, var situationen bestemt til at skabe uro i begge lejre. I Tønder knyttede frygten for nazismen sig til byens tysksindede borgere. Becker-Christensen nævner i sin skildring af Tønders moderne historie en række eksempler på nazificeringen af mindretallet i byen lige fra det berømte "stakitslagsmål" i 1933 mellem tysksindede nazister anført af "Peter Sturm" og danske arbejdere (de sidste vandt) til en række mindre blodige og voldsomme ytringer. 18 Han peger dog også på, at store dele af mindretallet blev på en mere pragmatisk linie. I TASd var der allerede fra 1930 en efterhånden tiltagende kritik rettet mod nazisterne. I starten med beretning om og afstandtagen fra enkelte episoder, men efterhånden begyndte avisen at spekulere i en nazificering af de lokale tyske organisationer. I en artikel fra 15. marts 1933, det vil sige i tiden op til kommunalvalget, argumenteredes for, at den tyske liste er i lommen på bankdirektøren for Tondern Bank, "og det vil sige nazi". 19 Under overskriften "KAMPFRONT MOD NAZI" beretter TASd 18. april 1933 om den socialdemokratiske front mod nazismen, og i de følgende år opfordres til og udvises en stor vagtsomhed overfor den tysksindede del af befolkningen. Dette ses eksempelvis i beskrivelsen af et såkaldt nazimøde i oktober 1933: "At Gleichschaltung skrider rask frem, at Nazificeringen af en stor Part af det tyske Mindretal tager stadig fastere Former, turde følgende være Bevis for." 0 Som jeg i det følgende vil komme ind på, lykkedes det ikke at skabe en fælles dansk front, der inkluderede socialdemokraterne, før Dette førte til en del kritik fra borgerlig-national side om, at socialdemokraterne ikke var dansksindede. Kritikken var for så vidt rigtig nok, Socialdemokratiet var jo ikke udpræget nationalt i Tønder. Men den eksterne situation var en anden i 1933 end i 190. Nazismen tvang i første omgang partiet til at erklære sig ikke-tyske. Det var da også med en bemærkning om, at han "Under hensyn til, hvad der sker sydpaa ikke kan stemme for tysk Styre", at pakkepostmester Johansen sammen med de to andre socialdemokrater i byrådet undlod at stemme ved borgmestervalget i Hertil kommer, at hvor man tidligere havde forholdt sig ironisk kritisk til de dansk-nationale, bliver tonen nu mere neutral. Afvisningen af nazismen førte i Tønder socialdemokraterne over mod den danske lejr. Det var ikke noget de frit valgte, men som jeg vil illustrere med borgmestervalgene, blev de i højere grad tvunget af omstændighederne. Desuden medførte nazismen, at de tyske arbejdere blev stødt væk fra det tyske, og dermed skabtes en vigtig forudsætning for en ny officiel stillingtagen. Borgmestervalgene i 1933 og 1937 Grunden til, at borgmestervalgene bliver vægtet højt, er, at det netop var omkring disse, de nationale holdninger og konflikter trådte stærkest frem. Borgmesterposten havde både en reel politisk betydning, idet man fik den daglige kontrol over byens administration og en væsentlig symbolsk betydning. For de danske partier var Tønder ikke helt dansk, før man havde erobret borgmesterposten. Socialdemokraterne havde forholdt sig afvisende overfor at samarbejde med de danske borgerlige. Således havde de ved valgene i 19 og 199 stemt blankt ved valget af borgmester, og i 195 havde de endda støttet den tyske kandidat. Allerede op til borgmestervalget i 1933 forsøgte man fra dansk-borgerlig side at indgå en alliance med socialdemokraterne - en Dansk

6 SOCIALDEMOKRATIET PA GRÆNSEN 63 Mandatfordelingen ved byrådsvalgene Tysk liste Socialdemokrater Dansk borgerliste Dansk fællesliste Fri borgerliste Konservative Radikale venstre Kilde Becker-Christensen 1993, s : 6 Fællesliste. De borgerlige havde erkendt, at skulle en dansk kandidat vælges, måtte det ske med socialdemokratisk støtte. Socialdemokraterne blev med "borgmesterspillet" bragt i et dilemma. Dels ønskede man ikke at tage national stilling, en linie der havde fungeret i over ti år, og dels kom der med nazismen og den skærpede nationale konflikt et pres i dansk retning. Afvejningen af dette dilemma fyldte en væsentlig del af den socialdemokratiske dagsorden omkring de to kommunalvalg i 1933 og Socialdemokraterne havde i tiden op til 1933 udtalt, at de denne gang ikke kunne støtte en tysk borgmesterkandidat. Dette gav selvfølgelig de danske partier blod på tanden. Valget resulterede i, at mod Wählervereins syv mandater stod der fem borgerlige danske samt tre socialdemokrater. Den borgerlige danske byrådsgruppe fandt hurtigt sammen om den konservative bankdirektør Andreas Andersen. Strategien overfor socialdemokraterne var at lade disse komme til de borgerlige, men da socialdemokraterne endelig kom, ville de ikke tilslutte sig Andersen som kandidat. De foreslog i stedet venstremanden Thorvald Petersen, hvilket blev blankt afvist af de borgerlige, der åbenbart følte sig sikre på, at socialdemokraterne i sidste ende ville slutte op. Den første april 1933 gik man så til byrådsmøde for at vælge en borgmester. Kampen kom til at gå over flere omgange. I den første foreslog de borgerlige som oprindeligt aftalt Andersen, tyskerne foreslog genvalg af Thomsen, og socialdemokraterne foreslog Bundgaard. Forudsigeligt fik ingen flertal, og socialdemokraterne foreslog så Thorvald Petersen som en kompromiskandidat, og opfordrede de tyske "arbejderrepræsentanter" Schmidt og Sternkopf til at stemme på ham. Den tyske gruppe så dog hurtigt den danske uenighed som deres mulighed og fastholdt deres egen kandidat. De konservative fastholdt Andersen, hvad der fik socialdemokraten Nic. Andresen til igen at foreslå Bundgaard. Med fire kandidater førte heller ikke den anden runde til nogen afklaring. Efter reglerne skulle så de to kandidater med flest stemmer gå til den tredje og afgørende runde. Det var den tyske Thomsen (syv stemmer) og den konservative Andersen (med tre konservative og én venstremand bag sig). Thorvald Petersen fik udover sin egen stemme kun støtte fra to socialdemokrater, og valgte i tredje runde at slutte op bag den borgerlige fælleskandidat. Da socialdemokraterne fortsat afviste både en tysk og en konservativ kandidat og derfor stemte blankt, blev resultatet, at Thomsen vandt med syv stemmer mod fem. Efter valget placerede både den socialdemokratiske og venstre-pressen ansvaret på den stejle konservative holdning. I 1937 var der igen lagt op til, at der skulle vælges en dansk borgmester. Modsat 1933 forsøgte man allerede inden valget at få diskuteret tingene på plads. På et bestyrelsesmøde i Socialdemokratisk Forening december 1936 fortæller partiforeningens formand, at "Der var indgaaet en Skrivelse fra Dansk Samfund, Tønder, angaaende en Dansk Fællesliste til Byraadsvalget." 3 At bestyrelsen enstemmigt vedtog at svare afvisende på denne henvendelse, er nok sket med begivenhederne fra 1933 i tankerne. I starten af det nye år begyndte så de reelle forhandlinger mellem de danske partier og Socialdemokratiet. På et bestyrelsesmøde den 0. januar berettede formanden om et møde "angaaende Dansk Fællesliste til Byraadsvalget." 4 Resultaterne var dog i første omgang små, og formanden fortalte lakonisk, at "Mødet resulterede i at den paatænkte Fællesliste strandte". På et indstillingsmøde den 7. februar forklarede formanden dog, at afvisningen alene skyldtes de borgerliges "Fremgangsmaade overfor Arbejderklassen", og at det ikke var det "Nationale der skilte". 5

7 64 ARBEJDERHISTORIE NR Tønder Amtstidendes forside dagen efter byrådsvalget i 1937 giver et indtryk af borgmesterpostens symbolske betydning.

8 SOCIALDEMOKRATIET PA GRÆNSEN 65 Først i sidste øjeblik kom forhandlingsgennembrudet. Den sjette marts, tre dage før valget, beretter formanden Wilhelm Nielsen på et medlemsmøde, at der har været afholdt endnu en forhandling. De socialdemokratiske forhandlere havde der stillet en række krav for at indgå et listeforbund: viceborgmesterposten, pladser i alle udvalg samt formandsposten i social-, vej- og arbejdsudvalget. Disse poster ville give partiet en væsentlig indflydelse blandt andet på de kommunale beskæftigelsesprojekter. 6 På mødet var der en lang debat, om hvorvidt man skulle foretrække et valgforbund på de stillede betingelser eller fortsætte den afvisende linie. Under diskussionen nævnte Redaktør Dyrehøj "Tilfældet Klippert og gav derefter nogle Oplysninger om de Fordele Partiet havde ved Listeforbundet... bekæmpe Nazismen hvilket jo er vor opgave." 7 Redaktøren opsummerede således de centrale årsager til, at den socialdemokratiske forening enstemmigt, under de nævnte betingelser, tilsluttede sig listeforbundet. Forhandlingsdelegationen gik igen til de borgerlige, og sekretæren for Socialdemokratisk Forening S. H. Madsen slutter sin beskrivelse af forløbet i forhandlingsprotokollen: "Kl Nat blev det os meddelt at De var gaaet ind paa vor stillede Betingelser og Listeforbundet var da i Orden". Afslutning I perioden 190 til 1933 var det nationale spørgsmål et helt centralt tema i Tønders Socialdemokratiske forening. Problemet med at forene de to nationaliteter i samme parti markerede sig både direkte ved forsøg på at danne en tysk forening og indirekte gennem de stærke personstridigheder. De sønderjydske socialdemokrater stod i denne periode for en meget afdæmpet linie med hensyn til nationale spørgsmål. Man kan tale om en international eller rettere ikke-national linie. Dette forsøg på at forene danske og tyske arbejdere åbnede op for en kritik fra både tysk og dansk borgerlig side. Begivenhederne indtil 1933 illustrerer problemerne med at forholde sig til denne kritik. Nazismens magtovertagelse i 1933 betød et nationalt omsving hos de tyske arbejdere. Oplevelsen af, hvad der hændte kammeraterne på den anden side af grænsen, medførte en afstandtagen fra Tyskland. Det er et træk, man kan følge hos de tyske arbejdere både i Tønder og i de andre sønderjyske byer. Dette førte til, at den ikke-nationale linie i Socialdemokratiet blev erstattet med en anti-nazistisk. Frede Nielsen udtrykte det i 1937 således: "Vi er af Begivenheder og Bevægelser syd paa tvungen ind i en Tilstand - forhaabentlig af midlertidig Karakter - som tvinger os til at danne Front i stedet for Bro." 8 Kravene om at gå imod nazismen og dens udtryk hos det tyske mindretal samlede socialdemokraterne og åbnede for en alliance med danske borgerlige. 9 Dette samarbejde fik sit mest markante udtryk med listeforbundet i Tønder. Socialdemokratiet fik sit hidtil bedste valg med 1% af stemmerne, og samlet fik de "danske" partier 59% af stemmerne og ni ud af byrådets femten mandater. Således fik Tønder i marts 1937 sin første danske borgmester, den konservative Holger Jepsen, og sin første socialdemokratiske viceborgmester Wilhelm Nielsen. Kilder og litteratur: Forhandlingsprotokol for Tønder Kredsorganisation ( ) og Forhandlingsbog for Socialdemokratisk Forening Tønder ( ) findes på Lokalarkiv for Tønder (1993/044.b. Socialdemokratiet). Socialdemokratiets Arkiv, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv 500 (Socialdemokratiet), pk Dombog for borgerlige sager, Retten i Tønder, Landsarkivet for Sønderjylland. Becker-Christensen, Henrik. Det tyske mindretal i Nordslesvig. Åbenrå Becker-Christensen, Henrik. Byen ved grænsen: Tønder Åbenrå Callesen, Gerd. Die Schleswig-frage in den Beziehungen zwischen dänischer und deutscher Sozialdemokratie von 191 bis 194. Åbenrå Haase, Ingolf. Borgmestervalget i Tønder i I: Sønderjysk Månedsskrift 4/1993, s

9 66 ARBEJDERHISTORIE NR Koops, Wilhelm. Südtondern in der Zeit der Weimarer Republik. Kiel Kulturkampen, 3. årg nr. 5-6: temanr. om Sønderjylland. Lumans, Vadis O. The Nordic Destiny: The peculiar role of the German minority in North Schleswig in Hitlers plans and policies for Denmark. 1: Scandinavian Journal of History 15, s Møller, Peter. 75 år med Socialdemokratiet i Tønder. Tønder 198. Neue Tondernsche Zeitung. Diverse numre. Nielsen, Frede. Fra Udmark til Forpost. København Protokoller for 18. til 3. Socialdemokratiske Partikongresser, Schønning, Peter. Den Nordslesvigske arbejderbevægelses politisk-nationale udvikling i forbindelse med integreringen i det danske samfund Utrykt speciale Århus Sønderjyllands Social-Demokrat/Tønder (Amts) Socialdemokrat Vestslesvigs Tidende. Diverse numre. Noter 0. Medlemstallene for Tønder Socialdemokratiske Forening er i den her undersøgte periode: 19 (05), 193 (05), 194 (131), 195 (11), 196 (160), 197 (114), 198(103), 199(155), 1930 (6 i to foreninger), 1931 (185), 193 (179), 1933 (15), 1934 (10). For de sidste år har jeg ikke fundet opgørelser. Kredsens medlemstal udvikler sig parallelt med Tønders og er -3 gange større. 1. Jeg har i citater valgt at opretholde den oprindelige stavemåde.. Tønder Amts Social-Demokrat (TASd) 5. januar 19, 7. januar 19, 5. februar 19,. marts 19, 8. marts 19, 19. marts 195, 4. april 195 og 19. februar Brev fra Bundgaard til Socialdemokratisk Forbund (SdF) 1/8 194, ABA 500 (SD), pk. 14 (16:Partiforholdene i Tønder). Indlæggene i debatten mellem Bundgaard og Christensen findes i dette læg. Baggrund for klagen var en artikel i den dansk-borgerlige avis Vestslesvigs Tidende 0. august 194, hvor Christensen anklagedes for at have optrådt beruset til et offentligt debatmøde. En del af diskussionen inddrog det andet socialdemokratiske byrådsmedlem Brøndsholm, der af den borgerlige presse var blevet anklaget for at chikanere de unge kærestepar i en byens parker. Foranlediget af disse anklager havde ledende medlemmer af Arbejdsmændenes Forbund meldt sig ud af partiforeningen, og blev af Bundgaardkredsen nægtet genoptagelse. 4. Brev fra Tønder-afdelingen til SdF 30. januar 197, ABA 500 (SD), pk. 14 (6:Tøndersagen 197). I Kredsorganisationens forhandlingsprotokol er der for årene refereret en lang række diskussioner, insinuationer og drillerier mellem Petersen og Bundgaard. Eksempelvis 0. marts 197, hvor Bundgaard kritiserer Petersens forbrug af penge til valgagitation og forlanger kvitteringer for bilkørslen. Det hårdeste træk var dog, da der blev ansat en socialdemokratisk byrådsreferent. Da netop dette var lokalredaktørens fornemste opgave, kan det stilles lig med en fyring. Kontrolkomitéen for den socialdemokratiske presse fik dog sat dette i bero. 5. Brev fra SdF til Hørdum (kontrolkomitéen). februar 197, ABA 500 (SD), pk. 14 (6:Tøndersagen 197). Holdningen gentages i et brev fra SdF 10. februar 197. SdF udtrykker således ingen stor forståelse for de specielle forhold i Tønder. 6. Referat fra møde 19. februar 197 sendt til SdF, ABA 500 (SD), pk. 14 (6:Tøndersagen 197). 7. Kredsorganisationens Forhandlingsprotokol 11. september 197. Brev fra Tønder Partiforenings bestyrelse til SdF 4. maj 197, ABA 500 (SD), pk. 14 (6:Tøndersagen 197). 8. Hele brevvekslingen og resolutionen findes hos ABA 500 (SD), pk. 14 (6:Tøndersagen 197). 9. Kredsorganisationens Forhandlingsprotokol 8. august 198. Også på dette møde tegner der sig en "national forskel" mellem land og by. Bundgaard får støtte af folk fra Tønder by, mens Petersen får støtte fra landdistrikterne (Rudbøl, Daler, Visby og Bredebro). 10. TASd 15. og 16. juli 199.I referatet fra kontrahentmøde takkes Petersen for "det gode Arbejde han havde gjort ude paa Landet", og altså ikke for sit arbejde i Tønder by. Inden sin forflyttelse nåede Petersen også at blive trukket i retten for at have udtalt sig injurerende om socialdemokratiske drikkevaner. Anklagerne,der var repræsenteret ved sagfører Bundgaard, tabte dog sagen. Se domsudskrift vedr. injuriesag fra marts 199 mod redaktør P Petersen, dombog for borgerlige sager, retten i Tønder. 11. Brev fra Jørgen Møller til SdF 14. juli 194, ABA 500 (SD), pk. 14 (16:Partiforholdene i Tønder). 1. TASd 8. februar 19, Becker-Christensen (1993) s. 43f. Det vides ikke, i hvor langt tid denne praksis holdt sig. 13. Møller s. 9, Schønning s. 45f, TASd 11. april TASd 6. februar 199, der bringer et referat fra kredsbestyrelsens møde. Schønning s. 48 mener, at den ene liste var dansk og den anden tysk orienteret. Dette bygger dog tilsyneladende kun på en vurdering af de opstilledes navne. 15. Årsberetningen, trykt sammen med kongresprotokollen for 1931.

10 SOCIALDEMOKRATIET PA GRÆNSEN Kredsorganisationens Forhandlingsprotokol 1. oktober 1930, 9. oktober 1930 og 1. februar Desværre mangler der referater fra enkelte møder i oktober 1930, ifølge referatet fra 9. oktober på grund af sygdom. 17. TASd 4. april Det beror tilsyneladende på en fejl, når det i Partikongressen for 1935 (i den trykte beretning for 1931, s. 35) opgøres, at der pr. 31. december 1931 var to socialdemokratiske foreninger i Tønder. 18. Becker-Christensen (1993), s. 5ff. Ydermere kan nævnes, at Tønder var den første by, hvor mindretallet oprettede en nazistisk "Ortsgruppe". Nazificeringen henholdsvis nord og syd for grænsen er beskrevet hos Lumans og Koops. En generel beskrivelse af mindretallet findes hos Becker-Christensen (1990). 19. TASd 15. marts Tondern Bank var byens "tyske" bank. Artiklen er signeret "Nic", som må være socialdemokraternes topkandidat Nie Andresen. 0. TASd 4. oktober For den socialdemokratiske front mod nazismen, se ABA 500 (SD), pk. 15 (3: Sdr. Jysk Aktionsudvalg ), og Schønning s., 5ff. Desuden kan peges på, at Socialdemokratiet i Haderslev på SdF's kongres i 1934 foreslog, at "Da de tyske Privatskoler i Sønderjylland kun kan betragtes som Udklækningsanstalter for den tyske nazisme, foreslaas, at Partiet nægter medvirken til Oprettelse af flere...", kongresberetningen, s I tidsskriftet "Kulturkampen"s temanummer om Sønderjylland 1937/5-6 bringes flere artikler af socialdemokrater, der advarer mod nazismen. Ud over Frede Nielsen og LP Nielsen kan nævnes M. Christiansens artikel om "Hitlers Garde i Sønderjylland"; den skildrer nazismens forsøg på at vinde fodfæste via en række "faglige organisationer". M. Christiansen er iflg. Gerd Callesen, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, et pseudonym for en tysksindet socialdemokrat fra Tønder ved navn Matthias Christiansen Vetter. 1. TASd. april Min fremstilling af borgmestervalget i 1933 bygger på Haases artikel. 3. Forhandlingsbog for Socialdemokratisk Forening, 17. december Forhandlingsbog for Socialdemokratisk Forening 0. januar Forhandlingsbog for Socialdemokratisk Forening 7. februar Der blev også forsøgt samarbejde med de radikale, det lykkedes heller ikke. 6. Op gennem 1930'erne havde partiet kæmpet for at få startet offentlige arbejder - de ville både bedre situationen for de arbejdsløse og sikre, at disse ikke på grund af skatterestancer blev slettet af valglisterne. 7. "Tilfældet Klippert" hentyder til, at Wählerverein havde opstillet arbejdsmand W. Klippert som nr. 1 på deres liste. Dette blev opfattet som vendt direkte mod Socialdemokratiet. 8. Frede Nielsen, Front eller Bro? i: Kulturkampen 3.årg. 1937/5-6, s Den tysksindede murer W. Ewald fra Åbenrå illustrerer dette, smig. Schønning 1981 s. 36 ff, 56ff. Han havde i 190 arbejdet for at føre Socialdemokratiet over i den tyske lejr og sidenhen for en grænserevision, og var derfor blevet ekskluderet af partiet i 197. Han stillede derefter op for den tyske liste, men foranlediget af begivenhederne i Tyskland meldte han sig i marts 1933 igen ind i Socialdemokratiet og opsagde sit 30 år gamle abonnement på den tyske avis. Abstract Petersen, Klaus: Die Sozialdemokratie an der Grenze. Arbejderhistorie 3/1995, p Wie verhielt die sozialdemokratische Partei in der Kleinstadt Tondern an der deutsch-dänischen Grenze von 190 sich zur nationalen Frage zwischen 190 und 1937, als die Stadt ihren ersten dänischen Bürgermeister bekam? Wenngleich die nationale Mehrheit nach und nach wechselte, gelang es dem deutsch-bürgerlichem Wählerverein den Bürgermeisterposten bis 1937 zu behalten. Die Sozialdemokratie hielt nämlich bis 1933 trotz äusserem Druck und inneren Widersprüchen an ihrer national-neutralen Linie fest. Jedoch bedeutete die "Machtergreifung" in Deutschland und die Nazifizierung der deutschen Minderheit, dass die Sozialdemokratie sich dem dänischen Lager näherte und weiterhin, dass die deutschen Arbeiter sich von ihrer nationalen Haltung entfernten. Damit waren die Voraussetzungen für die Aufgabe der a-nationalen Einstellung gegeben und führten nach der Wahl von 1937 zur Wahl eines dänischen Bürgermeisters. Klaus Petersen, stud.mag., Reykjaviksgade 1, l.tv., 300 København S., tlf

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011

Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011 Forretningsorden for fællesledelsen for Socialdemokratiet i Aarhus kommune 2011 Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse Side 2 1 Fællesledelsen Side 3 2 Beslutningsdygtighed Side 3 3 Partiets

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN PRÆSTEMOSEN

GRUNDEJERFORENINGEN PRÆSTEMOSEN BESLUTNINGSREFERAT Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Præstemosen tirsdag den 19. april 2016 kl. 19.00 på Risbjerggård, Hvidovrevej 241. Dagsordenen var: 1 Valg af dirigent. 2 Valg af stemmetællere.

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag 12.4.2013, i Falken Ivan L. Larsen bød velkommen på bestyrelsens vegne. Dagsorden 1. Valg af dirigent Ole Hansen valgt 2. Valg af referent Rainer

Læs mere

herning motorflyveklub

herning motorflyveklub herning Referat af ordinær generalforsamling i Herning Motorflyveklub Afholdt den 23. februar 2013 kl. 10:00 Skinderhoimvej 25, 7400 Herning. 1) VALG AF DIRIGENT Dagsorden ifølge vedtægter 1, Valg af dirigent

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune 1 Navn Foreningens navn er: Vælgerforening for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Foren ingens hjemsted: Jammerbugt kommune 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 5. februar 2018

Referat fra generalforsamlingen 5. februar 2018 Referat fra generalforsamlingen 5. februar 2018 Tilstede var 24. medlemmer 1. Valg af dirigent: Tove Larsen modtog valg. 2. Godkendelse af dagsorden samt valg af referent og stemmetæller: Alice Andersen

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden

Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013. Dagsorden Danmarks Mikrobiologiske Selskabs generalforsamling den 20. marts 2013 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018 REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018 VEJFORENINGEN FOR POPPEL ALLE OG BAKKEVEJ Afholdt mandag den 16. april 2018, kl. 20-22, Hareskov Bibliotek. Referent: Peter Viuf Bestyrelsen repræsenteret: Til stede:

Læs mere

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl Referat fra HK Trafik og Jernbane Jernbanekredsens ordinære generalforsamling Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl. 16.00 Sted: Mødecenter Odense Buchwalds gade 48 5000 Odense C Dagsorden: 1. Åbning

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Mellem Bajstrup og Berlin

Mellem Bajstrup og Berlin Mellem Bajstrup og Berlin Hinrich Jürgensen købte sin første gård som 21 årig. Med 33 blev han den første økolog, der blev valgt som formand for en landboforening og i 2014 blev han genvalgt som formand

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET

MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord De to kredsforeninger Socialdemokratiet Kolding Syd og Socialdemokratiet Kolding Nord har identiske vedtægter: Tekst med

Læs mere

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Københavns kommune, i daglig tale Københavns Konservative Vælgerforening. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Referat fra Garantloekkens generalforsamling

Referat fra Garantloekkens generalforsamling Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 16. marts 2013 kl. 14 i Løkken. Referat: Indledning ved Kristian Andersen.

Læs mere

Socialdemokratiet for Rødekro og Omegn

Socialdemokratiet for Rødekro og Omegn Socialdemokratiet for Rødekro og Omegn Vedtægt for Socialdemokratiet for Rødekro og Omegn. Vedtægten er vedtaget på den ordinære generalforsamling den 5. marts2003. Revideret på generalforsamlingen i 2005,

Læs mere

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9

maj Ansættelses- og arbejdsret 1.9 2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig

Læs mere

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra Generalforsamling 2013 Referat fra Generalforsamling 2013 Hovedstadens Jernbane-Idræt Sekretær: Claus A. Pedersen. hi.sekretaer@gmail.com Tid: 26. februar 2013. Sted: Klublokalerne, Gl. Ellebjerg station. Fremmødte: 20 fremmødte

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed

Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer

Læs mere

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred

Enhedslisten - Odsherred. 10 år i Odsherred Enhedslisten - Odsherred 10 år i Odsherred 2002-2012 Enhedslisten - 10 år i Odsherred Dette forår har Enhedslistens afdeling i Odsherred eksisteret i 10 år. Oprettelse I januar 2002 godkendte Enhedslistens

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00 Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl. 19.00 Bestyrelsen var repræsenteret af Inge Lindrup, Søren Gynther-Sørensen og Henrik Ottendal,

Læs mere

Danmarks ventresocialistiske Parti

Danmarks ventresocialistiske Parti Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt Dagsorden: Sag nr. 1. Valg af dirigent. Henrik Mølvig

Læs mere

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal

BORGERREPRÆSENTATIONEN. for mødet den , kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal BORGERREPRÆSENTATIONEN REFERAT for mødet den 19.06.2013, kl. 16:00 i Borgerrepræsentationens mødesal 40. Medlemsforslag om uvildig undersøgelse af forekomsten af øv-dage (2013-92548) 1 BORGERREPRÆSENTATIONEN

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE

NYHEDSBREV NR. 1 DECEMBER 2015 VENSTRE I SKANDERBORG KOMMUNE Kære medlem. Fremover bliver nyhedsbrevet udsendt til alle, som er medlem af Venstre i Skanderborg kommune. Vi vil forsøge at have lidt nyt fra alle Lokalforeningerne samlet på et sted. Vi er også ved

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

ROSKILDE HAVESELSKAB KOLONIHAVEFORBUNDETS ROSKILDE KREDS Referat består af 5 sider

ROSKILDE HAVESELSKAB KOLONIHAVEFORBUNDETS ROSKILDE KREDS Referat består af 5 sider ROSKILDE HAVESELSKAB KOLONIHAVEFORBUNDETS ROSKILDE KREDS Referat består af 5 sider Referat af Ordinært Kredsrepræsentantskabsmøde afholdt på Håndværkeren den 10. marts 2016 kl. 18.00 Grønne Kolonihaver

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner. Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 18. marts 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende kommunedannelser på Lolland. Rudbjerg, Ravnsborg, Nakskov, Maribo, Højreby, Rødby og Holeby kommuner.

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

2019 LÆS I DENNE UDGAVE: V-Mail juli 209 LÆS I DENNE UDGAVE: NYT FRA: KF-formanden NYT FRA KOMMUNEFORENINGEN Karsten Schøn formand Folketingsvalget et godt valg for Venstre og vores kandidat Folketingsvalget den 5. juni blev et

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen i Aftagerforeningen Østerlund Varme den 30. oktober 2017 på Friskolen Østerlund.

Referat fra generalforsamlingen i Aftagerforeningen Østerlund Varme den 30. oktober 2017 på Friskolen Østerlund. Referat fra generalforsamlingen i Aftagerforeningen Østerlund Varme den 30. oktober 2017 på Friskolen Østerlund. Dagsorden ifølge vedtægter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmetællere 3. Formandens beretning

Læs mere

Vi kan bede Lone om at foreslå, at der sættes en undersøgelse i stand.

Vi kan bede Lone om at foreslå, at der sættes en undersøgelse i stand. Referat af bestyrelsesmøde Enhedslisten Randers 3. juni 2012 Til stede 9 medlemmer. Dagorden: 1. Klimamøde lokalt 2. Arbejdsløshed / møde med LO 3. Kommunalvalg 4. Årsmøde til provinsen 5. Regionen 6.

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET. Forretningsorden. for Solrød Byråd

SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET. Forretningsorden. for Solrød Byråd SOLRØD KOMMUNE BYRÅDET Forretningsorden for Solrød Byråd Maj 2006 Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Protokol i henhold til program og afstemningsmateriale. Camilla Gregersen bød velkommen og indstillede de tre dirigenter:

Protokol i henhold til program og afstemningsmateriale. Camilla Gregersen bød velkommen og indstillede de tre dirigenter: DM s kongres 2019 Protokol i henhold til program og afstemningsmateriale Valg af dirigenter mm. Camilla Gregersen bød velkommen og indstillede de tre dirigenter: Poul Kattler, DM-medlem Anders Ehlers Dam,

Læs mere

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006 Velkommen til en ny forening På en stiftende generalforsamling den 2. november blev foreningerne Gug-Visse og Gistrup-Nøvling slået sammen til den nye partiforening Socialdemokraterne Gug- Gistrup. Du

Læs mere

Sidst på sæsonen forestod vi den praktiske afvikling af hovedkredsens delegeretmøde.

Sidst på sæsonen forestod vi den praktiske afvikling af hovedkredsens delegeretmøde. Jyllinge, den 26. maj 2010 REFERAT af Ordinær generalforsamling i Egedal-Jyllinge Skakklub Sted: Klubbens lokaler, Græstedgård Tid: Tirsdag den 25. maj 2010, kl. 19:30. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00. Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00. Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder. Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00 Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder Endelig dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning

Læs mere

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

REFERAT. SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015 SBFF-2015-2 Mandag den 23. februar 2015, kl. 14 17.30 Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Erik Alstrup, Erik S. Christensen, Anders Dalsager, Anneli Fuchs, Anders H. Johnsen (fra kl. 15), Lise Kapper, Jan Skytte,

Læs mere

DocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet

DocuSign Envelope ID: 2D011BFD-69B7-4DA8-B94B-E32ABE540E7A. Stifters Vilje. Initiativet Stifters Vilje Initiativet 1. Organisering Initiativet er ikke et politisk parti i traditionel forstand, da partiet ikke optager medlemmer og ikke har et politisk program, og dermed heller ingen landsorganisation.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005

Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Referat fra formands- og medlemsmøde 26. januar 2005 Ole Olsen (OO) indledte mødet med forklaring om, at mødet blev afholdt, så sektionsbestyrelsen kunne være bedst mulig forberedt til forårets generalforsamling.

Læs mere

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang TAK Af Kirsten Nielsen Tak for jeres hjælp ved kommunevalget. Tak til jer der hjalp med plakater og for hjælp til uddeling af foldere. Uden jeres hjælp ville det have været en næsten umulig opgave at få

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling i Brande Fjernvarme den 11.maj 2010. Formanden Holger Skott bød velkommen og udtrykte glæde over det store fremmøde.

Ekstraordinær generalforsamling i Brande Fjernvarme den 11.maj 2010. Formanden Holger Skott bød velkommen og udtrykte glæde over det store fremmøde. Ekstraordinær generalforsamling i Brande Fjernvarme den 11.maj 2010 Formanden Holger Skott bød velkommen og udtrykte glæde over det store fremmøde. Foreslog Peder Holt som dirigent og Peder Holt blev valgt.

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2017

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2017 REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2017 VEJFORENINGEN FOR POPPEL ALLE OG BAKKEVEJ Afholdt torsdag den 26. april 2017, kl. 20-22, Bakkevej 4. Referent: Jens Petersen, PA73. Bestyrelsen repræsenteret: Til stede:

Læs mere

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS) Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS) 26. april 2013 kl. 15.00 18.20 på Dyssekilde Deltagere: Leif, Thorkild, Catalina, Ib, Elsebeth, Leif, Henny, MaiBritt, Leanne, Claudio, Birgitte,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening]. København, den 27. juni 2013 J.nr. 2011-10199/JSC 1. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har advokat [A] for [ejerforening] klaget over advokat [B], [bynavn], og advokat [B] har for

Læs mere

DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE

DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE DANMARKS STØRSTE POLITISKE SAMTALE Socialdemokratiet skal have nyt principprogram. Derfor indleder vi nu Danmarks største politiske samtale, og den starter i jeres partiforening. Her kan I læse mere om,

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Grundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk

Grundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk Grundejerforeningen Phønix www.gf-phoenix.dk Hvidovre, den 11. maj 2012 Til medlemmerne af Grundejerforeningen Phønix LOKALPLAN Generalforsamlingen vedtog sidste år at indgå i en dialog med kommunen omkring

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra den ordinære Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamling SAS Fotoklub DANMARK Torsdag den 10 Februar 2011. kl: 1900 Dagsorden. iht. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec. MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec. 18. NYHEDSBREV 14. december 2011 Ad. 5. Forslag fra bestyrelsen: Ad. 5.1 Forslag til vedtægtsændringer

Læs mere

Referat generalforsamling 5. februar 2014

Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat fra: Ordinær generalforsamling i Odense Kajakklub onsdag d. 5/2 2014 Ved generalforsamlingens start var der 87 fremmødte. Dagsorden ifølge vedtægternes

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Til Grundejerforeningen Solitudes medlemmer.

Til Grundejerforeningen Solitudes medlemmer. Solitude den 27.2.2015 Til Grundejerforeningen Solitudes medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling: Tirsdag den 10. marts 2015 kl. 19:00 i Simon Peters Kirke,

Læs mere

Dets Vedtægter og Vejledning

Dets Vedtægter og Vejledning Dets Vedtægter og Vejledning 1 Formålsbestemmelse 1a Elevrådet skal arbejde og agere med bestræbelse på at være interessepolitisk samt undgå al form for partipolitik. 1b Elevrådet skal agere som bindeled

Læs mere