NR ÅRGANG APRIL TEMA: Misbrug og hjerneskade Ny kampagne: Mindre salt mere krydderi Søren lærer at se igen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NR. 2 21. ÅRGANG APRIL 2014. TEMA: Misbrug og hjerneskade Ny kampagne: Mindre salt mere krydderi Søren lærer at se igen"

Transkript

1 NR ÅRGANG APRIL 2014 TEMA: Misbrug og hjerneskade Ny kampagne: Mindre salt mere krydderi Søren lærer at se igen

2 2 Hjernesagen nr ÉN SAMLET BPA-LØSNING FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE En samlet IT-løsning til BPA-arbejdslederen Fast rådgiver, når du har brug for os Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde NYHED Arbejdslederkursus og deltagelse i netværksgruppe KONTAKT OS PÅ TLF ELLER SE VORES HJEMMESIDE formidlingen.dk København Tlf Aarhus Tlf ingen.dk formidlingen.dk n.dk

3 Hjernesagen nr Få støtte og råd hos Hjernesagen LOKALT Møder, ture, arrangementer og meget mere Find telefonnumrene på side 7 16 Indhold Kalender 4 Leder 5 Mindre salt mere krydderi 6 Kort nyt 8 20 DIGITALISERING Få et nøglekort med store tal eller brug telefonen 22 TEMA: Misbrug og hjerneskade 9 Da Bodil ramte bunden 10 Når hjerneskaden giver et misbrug 12 Seksualiteten skal også genoptrænes 14 Søren lærer at se igen 16 Guide til merudgifter 19 Digitalisering 20 Få et nøglekort med store tal Bliv ved at give tid 22 10

4 4 Hjernesagen nr KALENDER Aktiviteter og medlemstilbud Forår/sommer maj Rejse til Cypern udsolgt 8. maj Temadag om pårørende til hjerneskaderamte For fagpersoner 10. maj Kampagnedag Forskellige aktiviteter rundt i landet Mød landsforeningen under uret på Hovedbanegården i København den 12. maj kl maj Hjernesagens repræsentantskabsmøde på Vejle Center Hotel juni Folkemøde på Bornholm Blodtryksmåling, event og oplæg. 12. maj 2014: Mindre salt mere krydderi Og Sebastian Dorset I forbindelse med årets blodtrykskampagne kan du møde landsforeningen på Københavns Hovedbanegård 12. maj. Det kommer til at handle om blodtryk og om at spise mindre salt. Hjernesagens ambassadør komikeren Sebastian Dorset står for et grin undervejs. 12. maj mellem kl. 14 og kl. 17 kan du få målt dit blodtryk på Københavns Hovedbanegård. Et forhøjet blodtryk = forhøjet risiko for en blødning eller en blodprop i hjernen. Der er læge og sygeplejerske til stede, så du får kvalificerede svar på dine spørgsmål. I år bliver Hjernesagens kampagnedag også starten på en kampagne, der skal få os til at spise mindre salt. Danskerne spiser op mod 10 gram salt om dagen, men vi bør nøjes med omkring det halve, siger forskerne. Saltet påvirker vores kredsløb og kan give os forhøjet blodtryk. Mange af os drysser salt på maden uden at tænke nærmere over det, men vi kan let erstatte med andre ting lækre krydderier, karse, krydderurter. Kom og bliv inspireret! Læs mere om kampagnen på side 6. Husk også din lokale Hjernesagsforenings kampagnedag. Læs mere på side 25 Glimt fra sidste års folkemøde på Bornholm.

5 Hjernesagen nr LEDER Fagre nye verden Nu skal vi være digitale Danmark skal digitaliseres. Hvad betyder det for dig og mig og min hjerneskadede hustru? Ja, det betyder bl.a., at vi som udgangspunkt fremover skal kommunikere med det offentlige digitalt altså via nettet. Det betyder, at vi fra i år vil modtage post fra det offentlige i vores digitale brevkasse, og at vi skal søge om fx hjælpemidler via nettet. Kommunerne er i fuld gang med at overgå fra direkte personlig betjening via telefon eller fremmøde til at indføre en række selvbetjeningsløsninger. Mange vil have glæde af digitaliseringen. Man vil kunne sidde om aftenen eller i weekenden og ord - ne diverse sager uden at være afhængig af, hvornår der kan arrangeres et møde, og uden det be - svær, det kan være at komme hen til kommunen. Men for der er et men. Hvis man har følger efter en hjerneskade, kan man have svært ved at være digital. En lammelse i den ene arm kan betyde, at man har svært ved at betjene computeren. Måske har man svært ved at huske eller koncentrere sig. Man kan også have svært ved at udføre handlinger i den rigtige rækkefølge. Disse eksempler og flere til gør, at man måske aldrig kan lære at bruge diverse selvbetjeningsløsninger. Og hvad gør man så? Ja, man henvender sig til sin kommune og beder om at blive fritaget for selvbetjening. Og det er netop her, at Hjernesagen er bekymret. For kan vi være sikre på, at den sagsbehandler i kommunen, der skal give fritagelsen, ved, hvad det vil sige at have en hjerneskade? Hvordan sikrer vi os, at selvbetjeningssystemerne er forståelige? Hvad gør man, hvis en borger ikke får søgt om en ydelse, inden fristen udløber, fordi han eller hun ikke kan klare sig digitalt? Hjernesagen vil følge med i udviklingen og reagere, hvis vores medlemmer kommer i klemme. Ny hjemmeside Flere end besøger hvert år Hjernesagens hjemmeside. Det er godt, for det viser, at der er et stort behov for viden. Og det forpligter. Vi skal have en god og informativ hjemmeside, som det er nemt at finde rundt på for alle vores medlemmer, fagfolk og andre, der er interesserede i vores arbejde. Udviklingen går stærkt også på dette område, så nu er det tid til, at vi får en ny hjemmeside. Jeg håber, at I vil tage godt imod den, når den er klar her i foråret. Til slut vil jeg sige tak til alle jer, der har betalt jeres kontingent. Jeres støtte gør en forskel. Af Bruno Christiansen, landsformand Kommunerne er i fuld gang med at overgå fra direkte personlig betjening via telefon eller fremmøde til at indføre en række selvbetjeningsløsninger. Hjernesagen Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Telefontid: Mandag-torsdag kl og Fredag lukket Bank: CVR-nr.: Hjemmeside: Protektor: Hendes kongelige Højhed Kron prinsesse Mary er protektor for Hjernesagen Redaktion Redaktør: Sarah Cecilie Boss, journalist Ansvarshavende redaktør: Lise Beha Erichsen, direktør Oplag: ISSN Produktion og tryk: Japi-form Deadlines i 2014: 23. maj, 20. august og 25. november. Hjernesagen udkommer ca. halvanden måned efter deadline. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i indsendt materiale. Stof, der er indsendt uopfordret, kan ikke forventes optaget, og det er heller ikke muligt at besvare alle henvendelser. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjernesagens synspunkter, når undtages lederen. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede, deres pårørende og andre interesserede.

6 6 Hjernesagen nr Mindre salt mere krydderi er en ny kampagne fra Hjernesagen. Den skal få os til at spise mindre salt end de godt ti gram, mange af os får hver dag. For meget salt giver forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for blødning eller blodprop i hjernen. Mindre salt mere krydderi Af Sarah Cecilie Boss Karse, krydderurter, karry, estragon, paprika, citron. Peber, for den sags skyld. Prøv at eksperimentere med at lave mad uden ret meget salt. Det kan tage lidt tid at vænne sig til smagen, men hvis du kommer ned på at spise en teskefuld salt om dagen alt inklusive er du ifølge forskerne på den sikre side. Mere salt end det øger risikoen for forhøjet blodtryk, og det forhøjede blodtryk er den hyppigste årsag til blodprop eller blødning i hjernen. store arbejde handler om at få fødevareindustrien til at bruge mindre salt. Salt bliver brugt i store mængder i forarbejdet mad, blandt andet til smag og konservering. Siden 2008 har EU-landene arbejdet med at sænke fødevareindustriens tilsætning af salt ad fri villighedens vej, men Hjernesagen mener, der skal mere til: I Finland lovgav de i 50 erne, så maden blev langt mindre salt. 30 år senere var antallet af hjertetilfælde faldet med næsten 75 %. I dag spiser den gennemsnitlige dansker omkring ti gram salt hver dag. Det meste de syv gram kommer fra forarbejdede fødevarer, typisk industrielt fremstillede. Og saltet er ikke bare i færdigretter og chips, de sædvanlige syndere, men i mange af de fødevarer, vores indkøbsposer er fulde af. Se de mange eksempler i boksen ved siden af. Fødevareindustrien skal med Hjernesagen arbejder for, at vi selv drysser mindre salt i maden, men det

7 Hjernesagen nr Fødevarer med højt saltindhold Disse fødevarer indeholder altid meget salt. For at skære ned på saltet bør du lade være med at spise dem så tit eller spise dem i mindre mængder. Når du bruger nogle af nedenstående fødevarer som ingredienser i madlavningen, så bør du undgå at tilsætte salt, da fødevarerne i sig selv tilfører retten den salte smag. Eksempelvis: Ansjoser Bacon Pulversovse Skinke Oliven Pickles Spegepølse Røget kød og fisk Sojasauce Suppeterning/bouillon/fond Kapers Soltørrede tomater Hvidløg i olie Knust chili Knust hvidløg Franske kartofler og andre chips Fødevarer, der kan have et højt saltindhold I disse fødevarer kan saltindholdet variere en del mellem varemærker eller varetyper. Det betyder, at du kan skære ned på saltet ved at sammenligne produkterne og vælge dem, der har det lave saltindhold. Fødevaremærkning kan hjælpe dig. Eksempelvis: Brød Pastasovse Pizza Færdigretter Supper Sandwiches Pølser Tomatketchup, mayonnaise og andre sovse Morgenmadsprodukter Kødpålæg Ost Saltede eller tørristede nødder Kilde: Alt om kost Derfor mener vi også, man bør gå den vej herhjemme, siger Hjernesagens direktør, Lise Beha Erichsen. Hver anden blodprop kan undgås Og der er al mulig grund til at gå hårdt til saltindtaget. En million danskere skønnes at have forhøjet blodtryk, og den diagnose er den hyppigste årsag til blodprop og blødning i hjernen. Derfor bør vi gøre alt, vi kan, for at få danskernes blodtryk ned på normalt niveau, dvs. under 140/90 mmhg. Vi kun - ne undgå hver anden blodprop i hjernen herhjemme, hvis vi kunne komme det forhøjede blodtryk til livs, siger professor, dr. med., overlæge Hans Ibsen, der er medlem af bestyrelsen i Dansk Hypertensionsselskab. Hypertension = forhøjet blodtryk. Resten af det salt, vi får, er naturligt i nogle råvarer, og så er der det, vi selv tilfører maden. Og her kan vi bruge andre krydderier og gradvist vænne os til den mindre salte smag og den mere rent krydrede. Hjernesagens kampagne begynder 10. maj i år og fortsætter året ud. Gratis rådgivning på social- og sundhedsområdet, om neuropsykologi og om arv og testamente Dea Dorothea Deuleuran Advokat Juridisk rådgivning om arv og testamente Skriv spørgsmål på Husk at skrive dit telefonnummer. Advokaten ringer til dig med svar. Line Hauptmann Neuropsykolog Neuropsykologisk rådgivning Onsdag kl Telefon Maja Klamer Løhr Rådgiver Rådgivning på social- og sundhedsområdet Mandag kl og 13 14, tirsdag kl. 9 12, torsdag kl Telefon

8 8 Hjernesagen nr KORT NYT Hjernesagen får ny hjemmeside Snart er Hjernesagens nye hjemmeside i luften. Vores hjemmeside har brug for en voldsom oprydning og et pift i en mere moderne og overskuelig retning, og det er den ved at få, siger Hjernesagens direktør Lise Beha Erichsen. Funktionaliteten er designet af det Aarhus-baserede bureau Kraftvaerk. Har du ris eller ros eller konstruktive forslag, er du velkommen til at skrive til Nyt fra Sekretariatet Hjernesagen ansatte i januar Susanne Güner i en stilling som sekretær. Hun er 49 år og kommer fra en lignende stilling i den finan - sielle sektor. Susanne Güner har blandt andet ansvar for lokalstoffet til medlemsbladet og vedligehold af medlemssystemet, og hun løser forskellige administrative opgaver. Du kan kontakte Hjernesagens sekretariat på mail eller telefon Et ophold på Vejlefjord Rehabilitering giver dig kompetent pleje og trygge rammer døgnet rundt, samt rådgivning, viden, støtte og vejledning Smukke omgivelser og moderne faciliteter Vejlefjord Rehabilitering har veludstyrede træningslokaler, varmtvandsbassin og skønne omgivelser med udendørs træningsfaciliteter. Vores rummelige værelser er indrettet som enkeltværelser med egen balkon, bad og toilet. Værelserne har TV, radio og cdafspiller samt trådløst internet. Det er også muligt at få et dobbeltværelse, hvis din partner gerne vil deltage i opholdet. Vægtløs (genop)træning Træn kredsløbet og genvind funktionsevne med vægtaflastende træning med den revolutionerende AlterG teknologi. Besøg for yderligere information og videomateriale. Åbent for rehabilitering i sommerferien! Hør mere og bestil dit ophold hos os på VEJLEFJORD REHABILITERING Sanatorievej 27b DK-7140 Stouby Telefon

9 Hjernesagen nr TEMA: Misbrug og hjerneskade Når hjerneskaden fører til misbrug En hjerneskade ændrer livet, som man kender det. Måske føler man sig afhængig af andre, og at man ikke længere har styr på sit eget liv. Det øger risikoen for at udvikle et misbrug. Det ved Bodil Staalhros alt om. Efter blodproppen bliver hun bange. Hun får det bedre efter et glas eller to, og så kan hun jo lige så godt tage et mere. Efter hjerneskaden er det som om, der ikke er noget i mig, der siger stop, fortæller hun. Misbruget fører hende helt ud til afgrunden.

10 10 Hjernesagen nr Tema: Misbrug og hjerneskade Bodil Staahlros fik en blodprop i hjernen for tre år siden. Bekymringer væltede læsset for hende, og hun fandt trøst og belønning i for meget hvidvin. I dag kæmper hun videre uden alkohol efter en ordentlig tur i kulkælderen. Da Bodil ramte bunden Tekst og foto: Annemette Grant Larsen Her er nips, hvor der er plads. Små glas dekoreret med perler og bånd hænger ned fra en hylde. På et bord ligger tørrede roser, og der står en gummistøvle i beton. Det er Bodil, der har støbt den, og det er også hende, der har lavet de andre nipsting i lejligheden. Lige nu er det mere end bare en hobby. Det er et holdepunkt, et værn mod kartonvinen. Og det har Bodil brug for. For det er ikke mere end et par måneder siden, hun stoppede med antabus. Jeg har ikke lyst til at drikke, og jeg begynder ikke igen, for det har jeg lovet mine børn. Jeg har det meget bedre uden alkohol, siger hun. Bodil Staahlros er 52 år og greb til vinen efter en blodprop i hjernen for tre år siden. Hun var heldig og slap uden lammelser, men hun husker ikke så godt som før og bliver hurtigere træt. Hun har også lettere til tårer, og temperamentet flyver hurtigere op. Får det bedre efter et glas Bodil tyer til hvidvinen umiddelbart ef - ter, at hun kommer hjem fra hospitalet. Den voldsomme begivenhed har sat en masse tanker i gang om livet og fremtiden. Og om skilsmisse. For hendes mand viser sig først på hospitalet, da hun skal hjem efter tre dage. Senere samme dag tager han til Norge, hvor han bor og arbejder. Når han alligevel ikke var der, kunne det også være lige meget, siger Bodil. Træt efter blodproppen er hun alene med parrets to halvvoksne drenge på 19 og 20 år. De er vant til et fyldt køleskab og mad på bordet, og de ser ikke, at hun ikke magter det praktiske. Bodils tanker vælter rundt, for hvad skal der ske? Hvordan skal hun klare sig økonomisk, hvis hun ikke kan vende tilbage til sit job? Og er det en rigtig beslutning at blive skilt? Samtidig lurer angsten for at blive ramt af en blodprop igen. Alkoholen lægger en dæmper på bekymringerne. Hun får det bare bedre efter et glas eller to. Og så kan hun jo lige så godt tage et glas til. Jeg har ikke et filter længere. Efter hjerneskaden er det som om, der ikke er noget i mig, der siger stop, forklarer Bodil. Ensomhed sætter fart i drikkeriet Bodil drikker mere og mere, og det går for alvor stærkt, da hun otte måneder efter blodproppen flytter for sig selv. Det, der skulle være en lettelse over at være alene og uden forpligtelser og bebrejdelser, bliver hurtigt til ensomhed. Jeg havde været omgivet af min familie i 30 år, og pludselig sad jeg alene og skulle finde ud af, hvad jeg skulle lave. Det var svært, siger hun. Også selv om Bodil på det tidspunkt er startet på sit job i hjemmeplejen igen. Nu som fleksjobber. Jeg kunne godt have planer om, hvad jeg skulle lave derhjemme. Men jeg var tit træt, og fik jeg først sat mig foran fjernsynet og drukket et par glas for at hygge mig, røg planerne. Så kunne jeg lige så godt være lidt god ved mig selv og drikke videre. Bebrejdede alle Når hun bliver for fuld, kulminerer det hele i skæld og smæld. Det går især ud over Bodils kæreste, som hun møder et år efter blodproppen. Ham kan Bodil ringe til mange gange på en aften og sommetider også om natten, men som regel har han slukket mobilen på det tidspunkt for ikke at blive forstyrret af hendes opkald. Det sker cirka en gang om ugen, indtil Bodil kommer på antabus. Dagen efter kan Bodil ikke huske meget af, hvad hun har sagt. Kun at hun er vred over, at kæresten ikke bruger nok tid på hende eller er for langsom til at svare på en sms eller på Facebook. I dag ved jeg godt, at jeg bebrejdede alt og alle alting, siger Bodil, der indimellem også har skældt sine børn ud.

11 Hjernesagen nr Både kæresten og Bodils familie ved, hun drikker for meget, selvom hun gør, hvad hun kan, for at skjule det. Alligevel er det ikke noget, de for alvor snakker om. Nu ved jeg, de tænkte, at så længe jeg ikke selv kunne se problemet, kunne de ikke hjælpe mig, siger Bodil. Og faktisk ville hun heller ikke have forstået det, hvis de havde sagt noget. For hun var ikke afhængig, mente hun. Der er ingen, der vil savne mig En dag i december 2012 går Bodil til lægen. Hun har mistet sit arbejde, og hun føler sig deprimeret, vraget og ensom. Hun er begyndt at drikke om dagen og isolerer sig mere og mere. Mange dage bliver det til 1½ liter vin. Men hun fortæller ikke lægen, at hun drikker for meget. Jeg syntes, det var pinligt, og jeg var ikke parat til at tale om det. Og jeg troede stadig, jeg kunne styre det, husker Bodil. Bodil opgiver at råbe nogen op. Humøret er i bund. Det fortsætter det med at være, selv da hun i sommer starter i et fleksjob i en børnehave og ikke længere sidder hjemme hele dagen. Jeg var kommet helt ned i et hul, hvor jeg ikke kunne se noget godt i mig selv, og hvor jeg heller ikke troede, andre kunne, siger hun. Der er ingen grund til, jeg er her, for der er alligevel ingen, der vil savne mig, hvis jeg ikke er her, begynder hun at sige indimellem. Helt ude på kanten I sommeren 2013 går det helt galt. Bodil vil skære pulsåren over. Men inden, hun når så langt, ringer hun til kæresten, og der når ikke at ske noget. Familien beder Bodil om at holde op med at drikke, men hun har stadigvæk en følelse af at have styr på tingene hun gjorde jo ikke alvor af det. Bare en måned senere sker det igen. Bodil er meget fuld og sluger næsten en hel bøtte Panodil. Det var et råb om hjælp. I virkeligheden ønskede jeg ikke at dø, siger hun i dag. Hun ringede selv efter hjælp, og på hospitalet bad hun om antabus. Det gik op for hende, hendes problem krævede professionel hjælp. En ny begyndelse Med antabussen vokser et nyt overskud frem. Et nyindkøbt lærred og servietter med blomster ligger fremme i lejligheden. Det skal Bodil bruge til at afprøve en ny teknik, sampling. En teknik, man kan bruge til at overføre motivet fra servietterne til lærredet. Hun glæder sig til at komme i gang. For selvom hun stadig har mange ting at tænke over og egentlig havde håbet på at blive henvist til samtaler hos en psykolog, har hun genfundet glæden ved de ting, hun tidligere holdt af. Glæden ved at være kreativ, og glæden ved at blive mødt med tillid af familien. Uden, at det ender i ballade. Har du brug for hjælp? Har du et misbrug, og har du svært ved at tale med nogen om det? Hos Hjernesagens neuropsykolog Line Kirstine Hauptmann kan du få en fortrolig snak. Du kan ringe onsdage kl på telefon Pårørende er også velkomne til at ringe.

12 12 Hjernesagen nr Tema: Misbrug og hjerneskade Angst over ikke at være herre i sit eget liv, depression og impulsivitet. Tre ting, der kan føre til et misbrug af alkohol og piller hos personer, der er ramt af en hjerneskade. Når hjerneskaden giver et misbrug Tekst og foto: Annemette Grant Larsen Lammelser og vanskeligheder med at tale og huske er bare nogle af de handicap, der kan følge efter en hjerneskade. De kan vende op og ned på livet på et splitsekund og være meget svære at lære at leve videre med. Det kan gøre hjerneskadede mere disponerede for at udvikle et misbrug. Det siger ledende neuropsykolog på Center for Hjerneskade i København, Susan Svensson. En hjerneskade ændrer det liv, man kender, og nogle mister kontakten til arbejdsmarkedet og deres sociale netværk, uden de på anden vis får tilrettelagt et meningsfuldt liv. Det kan give en følelse af ikke at have styr på sit eget liv og være afhængig af andre, og det øger risikoen for at udvikle et misbrug, siger Susan Svensson. Hun underviser kommunale medarbejdere i at se risikofaktorerne. Hvor mange hjerneskadede, der har et problematisk forhold til alkohol og piller, står hen i det uvisse, for der mangler dokumentation på området. En ud af fire får en depression Et misbrug kan også have fysiologiske årsager. En hjerneskade kan gøre en person mere impulsiv. Man gør, hvad der føles godt her og nu. Derfor kan det være svært at stoppe, når vinen er åbnet, siger hun. Også depression kan opstå som følge af biologiske ændringer i hjernen efter en skade og kan være en vej til misbrug. Depression rammer ifølge Susan Svensson en ud af fire hjerneskadede. Svært at opdage et misbrug Det er forskelligt, hvordan alkohol og andre rusmidler påvirker personer, der er ramt af en hjerneskade. Men de forstærker den stemning, man i forvejen er i. Og nogle af følgerne efter en hjerneskade og efter et misbrug kan ligne hinanden. Man kommer måske meget for sent, melder tit afbud og får ikke lavet de ting, man har lovet at tage sig af. Eller måske mister man overblikket, har svært ved at huske og reagerer mindre kontrolleret end tidligere. Det kan gøre det svært for omgivelserne at se, hvad der er hjerneskade, og hvad der er misbrug. Samtidig kan det være svært at indrømme, at man kigger for dybt i flasken. Det er meget tabubelagt at have et misbrug og tit forbundet med stor skam. Oveni kan misbrugeren være bange for omgivelsernes reaktion, hvis han eller hun indrømmer det, bange for, at børnene ikke vil se ham eller hende, at han eller hun ikke får lov til at komme til genoptræning eller måske mister sin indtægt, siger Susan Svensson. Prisen skal være for høj Vil man bryde den onde cirkel, er det vigtigt at føle, at man vinder noget ved

13 Hjernesagen nr En hjerneskade kan gøre en person mere impulsiv. Man gør, hvad der føles godt her og nu. Derfor kan det være svært at stoppe, når vinen er åbnet. Ledende neuropsykolog, Susan Svensson. at droppe alkohol eller piller, siger Susan Svensson. Der skal være noget bedre at se frem til, og det skal være tydeligt for én, at prisen for misbruget er for høj, siger Susan Svensson. Samtidig er det altafgørende at sætte noget andet i stedet for alkoholen. Man skal have nogle helt konkrete ting at foretage sig i stedet for. At finde de ting er i virkeligheden den største udfordring, siger hun. Individuel og intensiv genoptræning efter apopleksi, hovedtraume, hjernetumor Genvind din funktion og få din frihed tilbage Neuroform yder intensiv specialiseret fysioterapeutisk genoptræning. Forløbets intensitet og varighed tilpasses dine behov. Ring og få en snak om hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Har du funktionsproblemer oblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddel- systemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse e eller en paretisk hånd. Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Vil du vide mere besøg eller Vi vil så gerne dele vores viden! Struergade Høje Taastrup - Sjælland Bandagist Jan Nielsen A/S

14 14 Hjernesagen nr Seksualiteten skal også genoptrænes Af læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen Foto: Anette Damgaard Jeg får jævnligt spørgsmål til sex- og samlivet efter en hjerneskade, fx efter en blodprop eller hjerneblødning. Spørgsmålene viser tydeligt, at mange mennesker har store seksuelle, identitetsmæssige og samlivsmæssige udfordringer efter en hjerneskade. Det er et område præget af stor tvivl og usikkerhed og af mange ubesvarede spørgsmål. Det er der flere grunde til. Når vi mennesker får en hjerneskade eller en anden livstruende sygdom, tænker vi i første omgang på at overleve. Først derefter tænker vi på at leve med følgerne af hjerneskaden, dvs. på livskvaliteten og på rehabilitering, herunder seksuel rehabilitering. De seksuelle og samlivsmæssige følger efter en hjerneskade er flere, end mange mennesker forestiller sig. Det handler ikke alene om manglende lyst, glæde og overskud, selvom det bestemt er vigtige forhold. En hjerneskade kan påvirke vores seksuelle funktionsevne, kønsidentitet og vores sociale relationer, herunder samlivet. Hvis der er en partner, er det derfor vigtigt at inddrage partneren, helst så tidligt som muligt. - NeuroFysioterapien Individuel, intensiv, specialiseret genoptræning... efter blodprop i hjernen, hjerneblødning, operationer, ulykker... RING OG HØR HVORDAN VI KAN HJÆLPE DIG Sønderlandsgade 24 I 7500 Holstebro Tlf I

15 Hjernesagen nr Blå bog: Jesper Bay-Hansen er læge og specialist i klinisk sexologi. Han har skrevet flere bøger, blandt andre bestselleren Recepten på lykke og fortsættelsen Livskunst i praksis, der netop er udgivet. Jesper Bay-Hansen besvarer også spørgsmål om sex og parforhold på DR s sundhedshjemmeside Lev Nu. Jesper Bay-Hansens nye bog Livskunst i praksis er udgivet på Forlaget Ella og kan købes hos boghandleren for kr. 249,95. Et godt samliv er livskvalitet Følgesygdomme til en hjerneskade som depression påvirker også nemt sex- og samlivet. Det kan skyldes selve depressionen eller den medicin, sygdommen behandles med. Derfor er det ikke overraskende, at der er rigtigt mange udfordringer at tage fat på efter en hjerneskade. Set med mine øjne har vi taget hul på en proces, der handler om at synliggøre seksualiteten som en naturlig del af rehabiliteringsindsatsen. Det kræver en indsats fra både patienters og sundhedspersoners side. Det er vigtigt at holde fast i, at et godt og givende sex- og samliv er forbundet med livskvalitet, og at problemer i sex- og samlivet efter en hjerneskade er noget, man kan tage op med sin læge. Der er også meget, man selv kan gøre for sin mentale trivsel og sundhed, fx arbejde med accept af situationen og med at finde mening med det, der sker, pleje intimiteten og kærligheden, dyrke troen og håbet m.m. Det er det, jeg kalder livselementer i min nye bog, Livskunst i praksis. At leve med en sygdom, der ikke lader sig helbrede, er livskunst. Kærlighed og seksualitet efter en apopleksi 26 sider. Kr. 30 for ikkemedlemmer, kr. 20 for medlemmer. Bestil pjecen på hjernesagen.dk eller ring til Hjernesagens sekretariat på Hvilke sexstillinger er gode, hvis man har et fysisk handicap, og hvordan taler man om samlivet efter en hjerneskade? Hjernesagen har udgivet pjecen Kærlighed og seksualitet efter en apopleksi. Den kan læses og bruges af alle, uanset hvilken hjerneskade man lever med. Pjecen giver gode råd og svarer på nogle af de nære og svære spørgsmål.

16 16 Hjernesagen nr Et langt plastpanel med farvede lamper, en computer og en vilje af stål. 50-årige Søren Petersen genoptræner sit syn efter fire blodpropper i hjernen, og lyspanelet lærer ham at kompensere for alt det, hans øjne ikke kan mere. Søren lærer at se igen Tekst og foto: Sarah Cecilie Boss Det var i januar 2013, et halvt år før hans 50-års fødselsdag, at Søren Petersen fik fire blodpropper i hjernen. Kaos. Døgnene på Herlev Hospital kan han ikke huske, kun at en neurolog sagde, at han ikke skulle regne med at komme til at se igen. Søren Petersen slap fra blodpropperne uden lammelser og talebesvær, som mange får, men hans hukommelse og synet slap knap så nådigt. Det, der før var hans klæbehjerne, er en hullet si, og synet er reduceret til lys og skygger og helt forandret. I dag, et år efter, går han til synstræning flere gange om ugen på IBOS, Instituttet for Blinde og Svagsynede, i København. Metoden, ergoterapeut Gitte Thranum Haldbæk træner ham i, hedder Neuro Vision Technology, NVT, og er oprindeligt australsk. Begrænset syn, ingen farver og tusmørke procent får synsvanskeligheder i forbindelse med en hjerneskade, og Søren Petersen har flere forskellige: Forestil dig, at du havde en klap for højre del af hvert øje og kun kunne se med den venstre halvdel. Hold så samtidigt en klap ned fra oven, så du kun ser med det nederste af begge øjne. Nu ser du altså kun med venstre, nedre halvdel af begge dine øjne. Så slår du farverne fra, så alt er grålige nuancer, og så skru - er du alt lys ned til tusmørkestyrke. Sådan er Søren Petersens syn i dag. Med det syn sætter han sig foran et lyspanel med to parallelle rækker lamper i forskellige farver. Hans næse er 30 centimeter fra panelet, og panelets længde er afstemt, så det på den afstand svarer til bredden af synsfeltet for et menneske med normalt syn. Ligner en, der er kronisk højrøvet Gitte Thranum Haldbæk trykker på sin computer og tænder forskellige sekvenser af lamper i hver side. Søren Petersen skal se på dem og svare på, om det er de samme lamper, der er tændt i hver side. Om de danner den samme figur, for eksempel. Metoden har lært Søren Petersen at dreje hovedet for at bruge det synsfelt, han har tilbage, så godt som muligt. Eftersom han ikke ser med højre del af hvert øje, må han dreje hovedet meget til højre for at se det, der er ude til højre med venstre del af sine øjne. I en anden træningssekvens tænder Gitte Thranum Haldbæk først lamper helt yderst på panelet, og så skal Søren Petersen sige til, når han kan se, de bliver tændt. Kan du se den røde?, spørger hun på et tidspunkt. Søren Petersen griner: Næh, men jeg kan se, der er lys i den, hvis det er det, du mener. Gitte Thranum Haldbæk har et øjeblik glemt, at Søren Petersen ikke kan se farver. NVT-metoden lærer Søren at dreje hovedet meget til højre for at se ting, der er til højre, og at lægge hovedet bagover for at se det, der er over midten af

17 Hjernesagen nr Nu tændte du en helt ude til højre. Søren Petersens fire blodpropper i hjernen betyder, at han ser alt som i tusmørke og uden farver, og at hans synsfelt er meget mindre end før. NVT-træning lærer ham at kompensere for det, hans øjne ikke længere kan. Foto: Sarah Cecilie Boss hans synsfelt. Det betyder, at han bliver bedre til at orientere sig og kan gå på gaden uden at skulle være bange for at gå ind i ting eller at overse bevægelser i trafikken, forklarer Gitte Thranum Haldbæk. Nu kan jeg meget lettere se, at der er andre mennesker på vej mod mig, eller om der kommer noget, jeg skal være opmærksom på. Men jeg kan stadig blive overrasket over noget, der kommer ude fra siden. Det tager tid at lære. Og jeg går jo og lægger hovedet bagover, så man kan sige, at jeg ligner en, der er kronisk højrøvet, siger Søren Petersen med et grin. Han går aldrig hjemmefra uden sin sans for humor, selv om hjerneskaden nogle gange gør livet tungt. Hvor lagde jeg nøglerne? Søren Petersens hjerneskade betyder, at han har svært ved at huske, og det irriterer ham. Jeg har altid haft klæbehjerne. Det var mig, vennerne ringede til, når de havde glemt et telefonnummer. Nu kan jeg lægge mine nøgler fra mig, og hvis jeg ikke lægger dem præcis samme sted som sidst, er de væk et minut efter. Det kan tage lang tid at finde dem igen Hukommelsen er blevet bedre med tid og træning. I begyndelsen ommøblerede jeg nærmest hele køkkenet, når jeg tømte opvaskemaskinen. Det gør jeg ikke mere, fortæller Søren Petersen. Hans vaklende hukommelse stiller store krav til livet derhjemme. En elastik om tandbørsten fortæller ham, at det er hans for når man ikke kan se farver og har svært ved at huske, kan det være svært at finde sin egen tandbørste. Ting skal ligge på bestemte steder, og han er afhængig af sin Maylandkalender. En tur på cykel var grænseoverskridende Kombinationen af dårlig hukommelse og dårligt syn gør det svært at gøre mange ting, der før var banale. En tur på cyklen, for eksempel. Turen hjemmefra til Herlev Midtpunkt er kort, og Søren Petersen har kørt den tusind gange. Nu svarer den til en tur op ad et bjerg med mindst en hånd bundet på ryggen. Søren Petersens dårlige syn gør det svært for ham at bedømme afstande og orientere sig, og den svigtende hukommelse gør, at han er for -

18 18 Hjernesagen nr tabt, hvis han glemmer vejen. Selv om han kender et stykke af vejen, kan han ikke bare lige tage landkending, som man normalt gør, og finde vejen videre. Han har ikke nogen arkivskuffe inde i hjernen længere, som han kan gribe ned i, når han mister orienteringen. Derfor var det som at balancere helt ude på kanten, da Gitte Thranum Haldbæk ville have ham op på cyklen igen. Min kæreste var meget bekymret, og jeg følte også selv, at det overskred min grænse på alle måder. Var jeg nu klar til det?, spørger Søren Petersen. Vi tog det stille og roligt. Først stille ture lige ude på vejen foran huset. Bare frem og tilbage. Så lidt længere. Så kør - te vi til sidst hele vejen sammen. I dag kører Søren turen alene, og så venter jeg på ham nede ved Herlev Midtpunkt, så vi ved, han er nået frem, og hvor hur tigt, fortæller Gitte Thranum Haldbæk. Det har rykket rigtigt meget, supplerer Søren Petersen. Og selv om han snart stopper på IBOS, fortsætter han selv sin træning, både med cyklen, med den fysiske træning og med at udfordre sig selv. Vind en rejse Køb Hjernesagens skrabelod og støt vores arbejde 1. præmien: Et gavekort til Atlatis Rejser på kroner 2. præmien: 2 gavekort på kroner til Comwell Hotels Derudover kan du vinde dvd er, blodtryksapparater og meget andet. Skrabelodderne koster 20 kroner stykket og kan købes hos din lokale Hjernesagsforening eller på Når et menneske har så meget motivation som Søren, kan det nå meget, meget langt, siger Gitte Haldbæk. Synshjernekursus Før blodpropperne arbejdede Søren Petersen med at kontrollere brandslukningsudstyr på skoler og institutioner. Det arbejde har han mistet, men han drømmer om at blive klar til at arbejde igen. Om kort tid er han færdig med sit forløb på IBOS, hvor han dels har arbejdet med NVT-træningen, dels med at komme til at læse igen. Synshjernekursus hedder det, og han har været i hænderne på en række specialister, han har trænet læsning og brug af computer og ipad, og han har trænet intenst i at komme sikkert omkring med det syn, han har i dag. Drømmer om et job på genbrugspladsen Snart venter et jobafklaringsforløb. Hvad kan han, hvad kan han ikke? Og han har allerede selv talt med genbrugspladsen tæt på, hvor han bor, om de måske kunne bruge ham. Jeg kan finde derover uden problemer, jeg kan finde rundt, og jeg kender de an satte derovre. Så får man altid de samme røverhistorier af dem, der kommer og tømmer traileren for skrammel, men så er det jo heldigt, jeg ikke kan huske, siger Søren Petersen med et skævt smil. Sådan påvirker en hjerneskade synet En blodprop eller en blødning i hjernen kan betyde, at man mister noget af sit syn. Når skaden har ramt synsbarken i hjernen, kan der ske forskellige udfald, afhængigt af hvor og hvor stor, skaden er. Synsfeltstab skaber nogle tydelige problemer. At man ikke kan se eller orientere sig med det blinde område er naturligvis et stort problem, men tabet af synsfelt fører også andre ting med sig: Dårligere balance Evnen til at vurdere afstande påvirkes Man bliver langsommere til at skifte blik mellem forskellige afstande Dårlige arbejdsstillinger, der giver smerter i muskler og nakke, fordi man må sidde anderledes end før for at kunne se Det bliver vanskeligere at læse, fordi linjeskift og orientering i teksten bliver sværere Dertil kommer, at synsfeltstabet som regel ikke er den eneste føl - ge af skaden, og resten af kroppen skal fungere på anderledes betingelser end før. Hvad er så muligt? De mistede nerveceller får man ikke igen ved træning, men de, der ligger i gråzonen omkring det ramte område, og de, der deltager i tilknyttede processer, har et overset potentiale. Der er stor plasticitet i nervesystemet. Plasticitet betyder, at når en proces bliver umulig, fordi celler er væk, tager et andet område ofte over. Blandt andet derfor er der næsten altid et rehabiliteringspotentiale, men træningen må stile mod et realistisk mål ud fra den givne situation. Kilde: Neurooptometrist Steen Aalberg

19 Hjernesagen nr Guide til merudgifter Hjernesagens rådgivning har fået en del henvendelser om merudgifter, fordi det kan være meget svært at finde ud af, hvad man kan få dækket. Efter klager fra Hjernesagen har Ankestyrelsen for nylig afgjort, at telefonoprettelse og kosttilskud fx kan dækkes i nogle tilfælde. Maja Klamer Løhr, Hjernesagens rådgiver på social- og sundhedsområdet Nødvendige merudgifter efter serviceloven 100. Begrebet dækker over di - ne muligheder for at få dækket de nød - vendige merudgifter, du har på grund af et varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. Du skal være mellem 18 år og pensionsalderen, og så skal dit handicap give dig nogle merudgifter, du ikke havde før, du fik din hjerneskade. Når kommunen skal vurdere, om du er berettiget til dækning af dine merudgifter, skal den se på, om dit handicap har konsekvenser af indgribende karakter for din daglige tilværelse og medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger (dvs. at du har behov for flere forskellige typer hjælp og kompensation). For at blive omfattet af ordningen skal dine samlede merudgifter være på over 6.108,- kr./år (2014). Førtidspension efter den gamle ordning? Merudgifter ydes ikke til personer, som får førtidspension efter den gamle ordning, dvs. hvis din førtidspension er bevilliget før 2003, kan du ikke søge om merudgifter, medmindre du har en ordning med Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Dækning af merudgifter kan ydes uanset din indkomst, og beløbet er desuden skattefrit. Udbetalingen sker hver måned og er løbende. Hvis man har særlige enkeltudgifter som følge af ens handicap, fx særlige omkostninger i forbindelse med en flytning, så kan de være dækket som en enkeltudgift. Typiske udgifter, folk kan få dækket som en nødvendig merudgift, er fx udgifter til bil, udgifter til medicin, hjælp til udgifter til indretning af bolig, ekstra transportudgifter, ændring af tøj. Kosttilskud og telefon kan være dækket Hjernesagen hjalp sidste år med at klage over en afgørelse, og Ankestyrelsen kom i den forbindelse med en afgørelse, som kan have interesse for andre: Ankestyrelsen fastslår, at personer, som kun har haft mobiltelefon, inden de blev handicappet, men som skal have nødkald på grund af deres handicap, kan få dækket deres merudgifter til oprettelse og abonnement på fastnettelefoni. Begrundelsen fra Ankestyrelsen er, at det i dag er mere typisk at fravælge fastnettelefoni fremfor at tilvælge fastnettelefoni. Ankestyrelsen finder derudover, at håndkøbspræparater og kosttilskud kan være omfattet af lovgivningen om dækning af merudgifter. Begrundelsen fra Ankestyrelsen er, at der kan være præparater og kosttilskud, som kan være afgørende for, at man kan leve så normalt som muligt, og som andre ikkehandicappede på samme alder og i samme livssituation ikke har brug for. Gå kommunen på klingen Ankestyrelsen finder desuden, at en kommune ikke bare kan afvise at behandle en ansøgning om dækning af merudgifter til en ferierejse. Styrelsen mener, at kommunen bør undersøge, om de merudgifter, parret har ansøgt om til dækning af den fordyrende ferierejse, er reelle, og kommunen skal sammenligne med andre ikkehan dicappede i samme alder og livssituation for at vurdere, om der er en reel merudgift. Alle tre forhold er interessante, da mange kommuner hidtil blankt har afvist at behandle sager om merudgifter til ferie, kosttilskud og fastnettelefoni.

20 20 Hjernesagen nr DIGITALISERING Kniber det med at se? Få et nøglekort med store tal eller brug telefonen Hvis det er svært for dig at se tallene på det lille nøglekort med koder til dit NemID, kan du få et kort med store tal. Du kan også vælge at få koderne via telefonen. Tekst: Sarah Cecilie Boss Mange mennesker med hjerneskade har synsproblemer, og det kan også være, at alderen sætter sit præg på brillestyrken. Hvis det er svært for dig at se de små tal på det nøglekort, du får sammen med dit NemID, kan du i stedet bestille et nøglekort med store tal et såkaldt magnaprint. Så får du et ark med koder, hvor hvert ciffer er cirka en halv centimeter højt og derfor lidt lettere at se. NemID NemID NemID NemID NemID NemID NemID NemID Du kan læse mere om kortet med de store tal ved at gå ind på hjemmesiden vælge Privat, Nøglekort og nøgler og til sidst Nøglekort med stor skrift. Har du allerede et NemID og vil skifte til nøglekortet med de store tal, logger du på Selvbetjening på vælger menupunktet Nøglekort, derefter Rediger Indstillinger og til slut Vælg Nøglekort med stor skrift. Hvis du bestiller NemID for første gang, kan du få kortet med de store tal med fra begyndelsen. Så skal du vælge linket her i stedet: Bestil NemID og så vælge Bestil NemID for blinde og svagtseende. Kode via telefonen Hvis nøglekortet med de store tal ikke er hjælp nok, kan du vælge en såkaldt Voice Response-løsning. Vælger du den, ringer et system automatisk til dig, når du skal bruge en nøgle i forbindelse med login. Når du bruger dit NemID og har tastet dit bruger-id og din adgangskode og trykker Næste, ringer systemet til dig med den nøgle, du skal bruge. Når du har hørt den i telefonen, taster du den ind og er dermed logget ind. Det koster dig ikke noget, hvis du har et dansk telefonnummer og befinder dig i Danmark. Bruger du løsningen fra udlandet, kan der være andre takster. Voice Response kan bestilles med fra starten ved som før at vælge Bestil NemID for blinde og svagtseende, hvor løsningen er en af valgmulighederne. Hvis du allerede har et NemID og vil skifte til Voice Response-løsningen, skal du kontakte NemID-support via vælg Support, derefter Få hjælp til NemID og til sidst Kontakt. Så kan du enten ringe eller skrive til NemID support. Du kan også få hjælp til at skifte til Voice Responseløsningen hos din kommunes Borgerservice.

21 Hjernesagen nr Kan du blive fritaget? Otte ud af ti danskere vil nemt eller med lidt hjælp kunne bruge det offentliges digitale systemer fremover, anslår Digitaliseringsstyrelsen. De sidste to har brug for en del hjælp og/eller hjælpemidler, og nogle vil aldrig kunne. Det kan være, at sygdom eller handicap står i vejen. I nogle tilfælde kan de blive fritaget: Man skal henvende sig i den kommunale borgerservice for at blive fritaget Kommunalbestyrelsen afgør, om du kan blive fritaget afgørelsen ligger fast. Du kan ikke klage over den En fritagelse gælder i to år, men kan også gøres varig. Få hjælp af familie eller venner Du kan blive fritaget, hvis: Du ikke er i stand til at forstå og efterleve reglerne for NemID. NemID er forudsætningen for at modtage Digital Post Kognitiv funktionsnedsættelse hindrer dig Fysisk funktionsnedsættelse hindrer dig Du ikke har adgang til computer og/eller internet i dit hjem eller på dit opholdssted Du bor i et område, hvor der ikke er adgang til bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 512 kbit/s. Du kan finde flere detaljer i Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Digital Post m.v. på Få hjælp hos Hjernesagen Hvis du ikke føler, du får den hjælp, du har brug for, så ring eller skriv til Hjernesagens rådgivning på eller tlf Vi kan give dig et godt råd. Du må aldrig overdrage dit NemID til andre, men du må gerne få hjælp til at bruge det bare du aldrig giver din adgangskode fra dig. Du kan give andre fuldmagt til at agere på dine vegne, også digitalt. Men det kræver, at vedkommende selv har et NemID, som hjælpen kan gå igennem. Hvis du har brug for hjælp til at finde rundt i de digitale muligheder, kan du typisk få hjælp af bank, Borgerservice, Udbetaling Danmark, Post Danmark, SKAT og på biblioteket. Men det kræver, at du selv håndterer din adgangskode. At du husker den, opbevarer den sikkert og taster den ind selv, når du bruger den. Er det umuligt, kan du give andre fuldmagt til at handle på dine vegne. Det kan være familie, venner eller rådgivere. Men den, der hjælper dig, skal gøre det i sit eget navn og bruge sit eget NemID. Det kan efterhånden lade sig gøre i mange af det offentliges systemer og i banker. Det kræver en fuldmagt fra dig, som vedkommende viser i banken eller på Borgerservice. Fuldmagt til digital post til november Fra 1. november i år skal alle danskere bruge deres digitale postkasse, medmindre de er fritaget. Læs om fritagelse øverst på siden. Hvis du gerne vil give et familiemedlem eller lignende adgang til at læse din digitale post for dig, kan du give vedkommende en gammeldags fuldmagt på papir. Her skriver du, hvad dit ønske er, hvem du vil give fuldmagt, CPR-numre på jer begge og din underskrift. Så kan den, du vil give læseadgang, gå på Borgerservice med fuldmagten og blive tildelt læseadgang til din digitale post. Løsningen har den svaghed, at hvis du ikke kan skrive under på fuldmagten med din underskrift, kan det ikke lade sig gøre. Så vil du bli ve fritaget i stedet. Digital fuldmagt på vej Digitaliseringsstyrelsen arbejder på en løsning, en såkaldt fuldmagtskomponent. Det er en digital løsning, der kobles på myndighedernes digitale selvbetjeningssystemer for at give borgeren mulighed for at give en elektronisk fuldmagt det betyder, at borgeren ikke behøver at kunne skrive sin fysiske underskrift for at give fuldmagt. Her vil man kunne give rådgivere, familie, venner eller andre fuldmagt til flere forskellige systemer på en gang. En fuldmagt vil typisk gælde i fem år, men man kan altid tilbagekalde en fuldmagt, når den ikke længere er nødvendig, eller hvis man har fortrudt. SKAT, elektronisk tinglysning og Digital Post har i dag fuldmagtsløsninger, og flere er på vej. Værgemål og NemID Hvis man har en værge, og man selv har et NemID, kan man give værgen adgang til at læse ens digitale post, og Digitaliseringsstyrelsen arbejder på at finde en mere generel løsning, så værger kan få adgang til borgerens postkasse uanset borgerens tilstand og evner.

22 22 Hjernesagen nr Hver tredje, der får en blodprop i hjernen, får afasi. Så har man svært ved at tale og måske også ved at forstå eller opfatte hurtigt. De tre år med Hjernesagens Giv tid-kampagne er gået, men budskabet lever og der er nye partnerskaber på vej. Bliv ved at give tid Tekst: Sarah Cecilie Boss Man kan få sådan nogle af papir, man putter det ind i, så det ikke går i tusind stykker. Med sådan nogle Når man trykker på dem, siger de pling!. Inde på et posthus kan man købe dem, når man køber sådan nogle til at skrive navn og adresse på. Hvad er det, Karin Andersen taler om? Du kan jo tænke over det, mens du læser videre. Karin Andersen er langt fra den eneste, der har prøvet at stå i bussen, på posthuset, i Netto eller et andet sted og kæmpet med at forklare, hvad det er, hjernen prøver at sige, men munden ikke vil slippe ud. Karin Andersen er en af de godt , der hvert år får en blødning eller en blodprop i hjernen. Hver tredje af dem får afasi, som betyder, at man har svært ved at udtrykke sig med ord. Nogle kan slet ikke tale, nogle har svært ved at forstå, og andre har kun ganske få vanskeligheder. Der er man - ge grader og variationer. Dum eller fuld? Har man afasi, har man brug for tid til at forklare sig. Tid, som mange af os ikke er nok opmærksomme på, vi skal give. Heller ikke, når vi taler med et menneske, der har et kommunika - tionshandicap. Derfor skabte Hjernesagen i 2010 kampagnen Giv tid. Det overordnede budskab er, at vi skal give tid til den gode kommunikation. Mange med afasi oplever, at andre tror, de er dumme eller fulde, fordi det ikke lyder, som det plejer, når de taler. Der kan det at give kommunikationen mere tid være en stor hjælp for mennesker med afasi, siger direktør i Hjernesagen Lise Beha Erichsen. Det handler om den gode samtale 24 kommuner og virksomheder er Giv tid-partnere. Et af kampagnens mål var at skabe partnerskaber med nogle, der hver dag er i kontakt med rigtigt mange mennesker og har nogle ansatte, der kunne skabe bedre samtaler med kunder eller borgere, alene ved at give tid. Derfor er virksomheder som døgnnetto og Nordjyllands Trafikselskab og en lang række kommuner fra hele landet med. En af de kommuner er Svendborg. Her har både kommunens ansatte og borgere fået glæde af kampagnen, mener leder af Svendborg Kommunes Center for Handicap, Hasse Jacobsen: Det har været rigtig godt at udbrede budskabet til de ansatte, for eksempel i Borgerservice. De taler med mange borgere hver dag. Samtidig er budskabet jo relevant for alle. I en hurtig hverdag glemmer vi måske, at det ikke er alle, der taler og tænker så hurtigt, som vi selv gør. Jeg tror, kampagnen har flyttet noget hos os, siger han. Haderslev er en anden kommune, der er på vej med Giv tid-budskaberne til sine borgere og ansatte. Det er jo et budskab, der er relevant for mange andre udover mennesker med hjerneskade. Det handler generelt om den gode samtale, siger Sonja Svane, hjerneskadekoordinator i Haderslev Kommune. Glad for fokus Ligesom Svendborg kommer Haderslev til at bruge kampagnematerialerne især i Borgerservice og på bi blioteker. Kampagnen går i gang i Haders - lev i foråret I Svendborg lancerede man Giv tidbudskabet med oplæg på biblioteket af Hjernesagens direktør Lise Beha Erich-

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

Hjerneskadet midt i livet

Hjerneskadet midt i livet 12 Hjernesagen nr. 2 2015 TEMA: Hjerneskadet midt i livet Du går på arbejde, henter børn, lufter hund, passer karriere, familie og venner, du gør alt for at være en god og nærværende mor, far, mand, kone,

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator

Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator 18 Hjernesagen nr. 4 2014 Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Netop nu slår kommunerne de sidste streger under næste års budget. I år er resultatet ekstra vigtigt for mennesker med hjerneskade,

Læs mere

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.

Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst. Kontor for borger.dk og digital kommunikation - Landgreven 4 - Postboks 2193-1017 København K. Tlf. 33 92 52 00 - digst@digst.dk - www.digst.dk Det er nemmere, end du tror Her kan du læse, hvordan du kommer

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade

NEURO VISION TECHNOLOGY. Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade NEURO VISION TECHNOLOGY Ny teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade »Det er vigtigt at bakke op om udviklingen af NVT, for der er ikke mange tilbud rettet specifikt mod at forbedre synsfunktionen

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende

18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Information om afasi 1

Information om afasi 1 Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den

Læs mere

Når hjernerystelsen bliver ved

Når hjernerystelsen bliver ved 8 Hjernesagen nr. 1 2015 TEMA: Når hjernerystelsen bliver ved De fleste har prøvet at slå hovedet, måske som børn. Så skulle man holde sig i ro en dags tid eller to, og så var alt godt igen. Sådan er det

Læs mere

At blive eller gå. parforhold med hjerneskade TEMA

At blive eller gå. parforhold med hjerneskade TEMA Hjernesagen nr. 4 2013 11 TEMA At blive eller gå parforhold med hjerneskade Lindas mand flygtede hjemmefra i dagevis og kunne slet ikke tale om det, der skete med Linda, da hun fik flere blodpropper i

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Digital Postkasse/e-Boks

Digital Postkasse/e-Boks Nemt på nettet Digital Postkasse/e-Boks Horsens Kommunes Biblioteker Redigeret januar 2013 itborger@horsens.dk Indledning Mere og mere kommunikation med det offentlige foregår over nettet. Ting, som man

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

DIGITAL POST TIL BORGERNE

DIGITAL POST TIL BORGERNE FAKTAARK DIGITAL POST TIL BORGERNE Indholdsfortegnelse OM DIGITAL POST... 2 Obligatorisk Digital Post i 2013 og 2014... 2 Hvad kalder vi Digital Post-løsningen?... 2 Fysisk brev med information om obligatorisk

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere