Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014"

Transkript

1 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214

2 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen er bestilt af Aabenraa Provsti. Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28 og 211 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab, provstistatistik for Aabenraa Provsti og stiftsstatistik for Haderslev Stift. Kirkestatistisk materiale fra Danmarks Statistik Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Befolkningssammensætning...5 Indvandrere og efterkommere...9 Børnetallet Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse... 2 Folkekirkemedlemskab Kirkelige handlinger Til slut Side 3

4 Indledning N man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste sognedemografiske tal fra Danmarks Statistik (211), som sogne og provstier også har adgang til i Kirkeministeriets statistikbank. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning var sammensat i 211. Tallene fra 211 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr ) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også provstiets talsæt for ene 1996, 2, 24, 28 og 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 15. I den forbindelse bemærkes det, at der i alle talsæt før 28 ikke er medtaget tal for Burkal Sogn, Bylderup Sogn, Ravsted Sogn og Tingsted Sogn, som alle overgik til Aabenraa Provsti i 27 i forbindelse med omlægning af provstigrænserne. Disse talsæt omfatter dog tal for Gråsten-Adsbøl, Kværs og Rinkenæs, som overgik til Sønderborg Provsti i 27. Diagrammer og tekst er baseret på talsættene, og vil afspejle ændringerne i provstigrænserne. Vedrørende tabel 2 findes denne kun for 28 og 211. Det skyldes, at de gamle statistikker ikke kan måle til- og fraflytninger over provstigrænsen, men måler samtlige flytninger sket over alle sognegrænserne i provstiet. Der vedlægges desuden nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 1996, 2, 24, 28 og 211. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Det bemærkes, at nøgletal for Genner Sogn er en del af tallene for Ø. Løgum Sogn frem til og med 28. Det skyldes, at sognet først i 211 fik status som selvstændigt sogn efter tidligere at have været et kirkedistrikt. Nøgletal for provstiets fire nye sogne for vedlægges separat. Relevante demografiske tal fra 211 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med oversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 211, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger Vedrørende Skema 7 bemærkes det, at antallet af fødte ikke er sognefordelt, da civilregistrering i Sønderjylland foreg på kommuneplan og ikke i de enkelte sogne. Dette gælder også antallet af døde frem til 212. Antallet af fødte i skema 7 dækker de aktuelle, mens antallet af fødte i tabel 2 angiver antallet af fødte i et før. Nøgletallene og skemaerne 1-7 er essentielle værktøjer, n I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I f glæde af provstiprofilen! Side 4

5 Befolkningssammensætning Danmarks Statistik benytter i tabel 1, som dette afsnit blandt andet bygger på, en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i provstiet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: -19 : Børnegruppen 2-34 : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Befolkningsprofil - Aabenraa Provsti Personer Det samlede indbyggertal i Aabenraa Provsti pr er på personer, der fordeler sig i 16 aldersgrupper, som det ses i diagrammet ovenfor. Provstiets børnegruppe -19 fordeler sig med færrest børn mellem -4, og herefter stiger antallet af børn for hver aldersgruppe frem til de ige. Der er i alt indbyggere mellem -19 i provstiet, og børnegruppen udgør 25 % af befolkningen. Gruppen af unge voksne best af i alt personer mellem 2-34, som samlet set udgør 13,7 % af provstiets befolkning. Provstiets voksengruppe er relativt jævnt fordelt, dog med et lille underskud af ige. I alt bor der personer mellem i provstiet, og voksengruppen udgør samlet set 35,6 % af provstiets befolkning. Ældregruppen best af personer over 6, og udgør 25,8 % af provstiets befolkning. Der er færrest 7-74 ige og flest i aldersgruppen 75+. Det skal bemærkes, at denne sidste aldersgruppe dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Side 5

6 Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 211 Aabenraa Provsti Danmark Procent Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i provstiet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at andelen af børn fra -4 ligger noget lavere end landsgennemsnittet, mens der er overskud i de øvrige børnegrupper op til 19, heraf et større overskud af ige. Provstiets andele af unge voksne mellem 2-34 ligger markant under landstallene, hvilket dog er helt almindeligt for områder, der er præget af forstads- og landsogne, og som ligger langt fra de store uddannelsesbyer. I voksengruppen ligger andelen af ige væsentligt under landsgennemsnittet, mens andelen af 4-44 ige omtrent er på niveau med landstallene. Der imod er andelen af ige i Aabenraa Provsti lidt større end gennemsnitligt, og der er tydelige overskud af ige i forhold til landsgennemsnittet. I provstiets ældregruppe ligger alle aldersgrupperne væsentligt højere end på landsplan. Samlet set giver dette et billede af et provsti, med en stor børnegruppe med overvægt af større børn, meget få unge voksne, en nogenlunde jævn voksengruppe dog med underskud af ige samt en meget stor ældregruppe. (Tabel 1) Side 6

7 Befolkningsudviklingen i provstiet Antal indbyggere Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i aldersgrupperne i perioden I 1996 havde provstiet indbyggere, og der har i perioden frem til 211 været en mindre befolkningstilgang på 388 personer svarende til en fremgang på,7 %. I 1996 var der børn i alderen -19 i provstiet, og dermed har der været en lille nedgang i antallet på 421 børn svarende til et fald på 2,7 % i løbet af 15 s perioden. Det beror på en nedgang i antallet af -9 ige, mens der har været fremgang i antallet af 1-19 ige. I 1996 udgjorde børnegruppen 25,9 % af befolkningen, og i 211 er det 25, %. I 1996 var der unge voksne mellem 2-34 i provstiet. I perioden frem til 211 har alle tre aldersgrupper været ramt af markante nedgange i antal, og der er samlet set blevet færre indbyggere i disse aldersgrupper i perioden. Det svarer til et fald på 28,3 %. I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne i alt 19,2 % af befolkningen, og i 211 er andelen faldet til 13,7 %. Der har således været en markant nedgang i såvel antallet af unge voksne som i deres andel af befolkningen. I 1996 var der 21.8 voksne mellem i provstiet. Der har været en større nedgang i antallet af ige i perioden samt en markant stigning af ige, mens de øvrige aldersgrupper har været relativt stabile. Samlet set er der blevet 181 flere voksne i perioden frem til 211 svarende til en mindre stigning på,9 %. I 1996 udgjorde voksengruppen 35,5 % af befolkningen, og i 211 er andelen 35,6 %. I 1996 var der ældre over 6 i provstiet. Samtlige aldersgrupper fra 6 og opefter har haft markante fremgange i antal undtagen i aldersgruppen 7-74, som er steget lidt mere beskedent. Samlet set er der blevet flere ældre indbyggere perioden frem til 211 svarende til en stigning på 33,3 %. I 1996 udgjorde gruppen af over 6 ige i alt 19,4 % af den samlede befolkning, og i 211 er andelen steget til 25,8 %. Der er altså tale om en markant større gruppe af ældre indbyggere i provstiet i 211 end tidligere. Side 7

8 Sammenfattende giver ovenstående et billede af et provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen i perioden er: Mindre stigning i antallet af indbyggere som helhed (+ 388 personer) Stor aldersforskydning i befolkningen fra mod en væsentligt ældre befolkning især grundet markant nedgang i antallet af unge voksne og markant stigning i antallet af ældre Lille nedgang i antallet af børn og unge op til 19 (- 421 personer) udgjort af nedgang i antallet af -9 ige og fremgang i antallet af 1-19 ige. Børnegruppens andel af den samlede befolkning har været nogenlunde stabil omkring 25 % Stor tilbagegang i antallet af unge voksne 2-34 ige ( personer) udgjort af markante fald i alle tre aldersgrupper. I 1996 udgjorde de unge voksne 19,2 % af befolkningen i 211 blot 13,7 % Mindre fremgang i antallet af voksne ige (+ 181 personer). Lille aldersforskydning pga. fald i antallet af ige, men markant stigning af ige. Stabil befolkningsandel på 35,6 % Markant stigning i antallet af indbyggere over 6 ( personer) udgjort af stigninger i alle aldersgrupper. I 1996 udgjorde de ældre 19,4 % af befolkningen i 211 udgør ældregruppen 25,8 % Det skal bemærkes, at pr er befolkningstallet i provstiet på personer, og dermed er der blevet 823 personer færre i provstiet i de seneste 3. (Tabel 1) Side 8

9 Indvandrere og efterkommere Indbyggernes herkomst 211 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen nedenunder ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 9 % af alle -4 ige er af dansk herkomst, ca. 2 % er indvandrere og ca. 8 % er efterkommere. I 211 er der 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 1 % med udenlandsk herkomst. I Aabenraa Provsti er 9 % af befolkningen indvandrere og 1,7 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er provstiets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 1,7 %, og således lidt højere end gennemsnitligt. I absolutte tal er der udlændinge i provstiets befolkning. I 1996 var der indbyggere af udenlandsk oprindelse i provstiet svarende til 4,4 % af befolkningen. Der er altså sket mere end en fordobling af såvel antal som andel i perioden frem til 211. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med bare omkring 3 % udlændinge, mens andre provstier har op til 3 % udlændinge i befolkningen. Provstiets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 5 og opefter, mens efterkommerne mest er at finde i aldersgrupperne -29. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne være en del udlændinge, som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at 3-4 % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. I Sønderjylland er fordelingen Side 9

10 formentlig anderledes, fordi det må antages, at en del af de bosatte udlændinge oprindeligt stammer fra Tyskland. Det vedlagte nøgletalsark i bilagsmaterialet giver et overblik over sognenes befolkningssammensætning, herunder andelen af udlændinge i sognenes befolkning. Der er en skævvridning i fordelingen af provstiets udenlandske indbyggere i sognene, hvor 5 af provstiets sogne har en højere andel end gennemsnitligt, mens de øvrige 15 sogne har få udlændinge i befolkningen. I Bov Sogn, som har den højeste andel udlændinge, er 18,3 % af befolkningen udenlandsk herkomst, mens det er 13,4 % i Aabenraa Sogn. Øvrige sogne med flere udlændinge end gennemsnitligt er Holbøl Sogn, Tinglev Sogn og Burkal Sogn, som alle har omkring 12 % udlændinge i befolkningen. Helt anderledes er det i Bjolderup Sogn, hvor blot 4,6 % har udenlandsk herkomst. Øvrige sogne med få udlændinge er Hjordkær Sogn, Løjt Sogn, Genner Sogn og Varnæs Sogn, hvor mellem 5-6 % er af udenlandsk herkomst. (Tabel 1) Side 1

11 Børnetallet Børnegangene Personer Ovenstående diagram viser, hvor mange børn, der er i hver enkelt gang fra -15 pr i Aabenraa Provsti. I alt bor der børn i provstiet, og som det ses af diagrammet, er der tale om en børnegruppe med en klar overvægt af større børn. I alt udgør børn mellem -7 46,3 % af børnegruppen, mens de 7-15 ige udgør 53,7 %. Sammenligner man børnegangenes størrelse med niveauet på landsplan som i diagrammet nedenfor, fremg underskuddet af yngre børn -4 i provstiet ganske klart. Børnegangene i % Aabenraa Provsti Danmark 8 7 Procentandel af børn På landsplan udgør børn op til 15 19,2 % af befolkningen. I Aabenraa Provsti er 19,4 % af befolkningen mellem -15. Det skal tilføjes, at Haderslev Stift generelt mere børnerigt end gennemsnitligt med 2,1 % børn i befolkningen. Side 11

12 Et kig på nøgletalsarket for 211 afslører, at der er temmelig store procentuelle forskelle på andelen af børn sognene imellem. De børnerigeste sogne i provstiet er Øster Løgum Sogn, Ravsted Sogn og Uge Sogn alle med % børn mellem -15, mens Aabenraa Sogn, Tinglev Sogn og Holbøl Sogn har % børn fra -15 i befolkningen. Udviklingen i børnetallet i Antal børn Ovenfor ses udviklingen i antallet af børn i Aabenraa Provsti fra i absolutte tal. I 24 var der børn mellem -15 i provstiet, og der har således været en nedgang på 578 børn i perioden svarende til et fald på 4,7 %. I 24 udgjorde børnene 2,4 % af den samlede befolkning, og i 211 udgør de 19,4 %. Diagrammet viser en relativt stabil børnegruppe uden de helt store udsving. Også i 24 var der en overvægt af større børn i provstiet, og den største forandring fra er en reducering af børn mellem -4 og Overordnet kan man altså sige, at børnetallet i Aabenraa Provsti har været svagt faldende siden 24, og at provstiet i hele perioden har haft en børnegruppe med overvægt af større børn. (Tabel 3) Side 12

13 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i provstiet 211 Øvrige husstande 5% Enlige (-49) uden børn 12% Par med børn 23% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 26% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 5% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og provstiet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Side 13

14 I Aabenraa Provsti er der husstande, og som det ses på figurerne på foregående side, adskiller provstiet sig, hvad ang husstandstyper, en del fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I Aabenraa Provsti er hele 59 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er en noget lavere andel af singlehusstande/enlige i provstiet end gennemsnitligt på landsplan, nemlig 41 % mod landsgennemsnittet på 44 %. Det skal bemærkes, at kun 22 % af provstiets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el. lign), og boligmassens sammensætning har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i provstiet. Den største husstandstype i provstiet er Enlige (+5) uden børn med 26 % af husstandene, hvilket er 5 % mere end landsgennemsnittet. De andenstørste husstandstyper er Par med børn med 23 %, hvilket er 1 % mere end gennemsnitligt og Enlige (+5) uden børn også med 23 % af husstandene, hvilket præcis svarer til landsgennemsnittet. Børnefamilierne udgør 29 % af husstandene, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 49 %, hvilket er 5 % flere end gennemsnitligt. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Aabenraa Provsti er på 2,18, og til sammenligning er tallet 2,2 på landsplan. (Tabel 4) Side 14

15 Husstandsindkomster i Danmark 211 Høj indkomst. 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst. 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i provstiet 211 Høj indkomst 17% Lav indkomst 19% Høj mellemindkomst 22% Lav mellemindkomst 22% Mellemindkomst 2% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Der er tale om indkomsten før fradrag, og i 211 anvendes følgende indkomstgrænser: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Side 15

16 Sammenligner man fordelingen i Aabenraa Provsti i de tilsvarende intervaller ses det, at provstiet har set underskud på 3 % i indkomstgruppen Høj indkomst, men 2 % flere husstande med Høj mellemindkomst. Dertil kommer et lille underskud på 1 % af husstande i indkomstgruppen Lav indkomst, mens der er 2 % flere med Lav mellemindkomst. Det betyder med andre ord, at indtægtsniveauet generelt er lidt lavere end gennemsnitligt, men til gengæld ligger husstandene nærmere hinanden indtægtsmæssigt end på landsplan. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da parhusstande ofte vil have to indtægter, vil indtægterne i sådanne husstande forventeligt være højere end indtægterne i singlehusstande. Ser man nærmere på tabel 4 i talmaterialet, fremg det da også, at størstedelen af singlehusstandene ligger i de lavere indkomstgrupper, mens Par med børn og Par (+5 ) uden børn vejer tungt i de højeste indkomstgrupper. Provstiets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele provstiet) er på kr. og dermed en smule lavere end landsgennemsnittet på kr. Der er store forskelle i bruttomedianindkomsten sognene imellem. På nøgletalsarket for 211 ses det, at Egvad Sogn har langt den højeste bruttomedianindkomst med kr Sognet har blot 424 indbyggere og provstiets næsthøjeste andel af par med børn med 34 % af husstandene, hvilket ofte ses i sammenhæng med en høj bruttomedianindkomst. Der ud over har yderligere 2 sogne bruttomedianindkomster på ca. 5.. I alt har 13 ud af provstiets sogne bruttomedianindkomster, der ligger højere end gennemsnitligt. I den modsatte ende af skalaen finder man Aabenraa Sogn med en bruttomedianindkomst på kr , Tinglev Sogn med kr og Burkal Sogn med kr Disse sogne har høje andele af udlændinge og pensionister i befolkningen, hvilket ofte ses i sammenhæng med en lav bruttomedianindkomst. (Tabel 4) Side 16

17 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser Antal personer Ovenstående diagram dækker perioden januar-december 21 (kaldet 211-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Fraflyttede: Indvandrede: Udvandrede: Nettotilgang: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Befolkningstilgang = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til provstiet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I Aabenraa Provsti er flyttehyppigheden på 3,7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes hvert 27., hvilket er en ekstremt statisk befolkning. I andre provstier kan flyttehyppigheden være helt op til 2 %. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i Aabenraa Provsti er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 7,3 %. I provstiet er der et lille fødselsunderskud, og sammen med flere fraflyttede end tilflyttede, betyder det trods lidt flere indvandrede end udvandrede, at provstiet havde en befolkningsnedgang i 21 på 116 personer svarende til,2 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye borgere, som provstiet har fået i ets løb og som derfor er uden kendskab til provstiets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Aabenraa Provsti i 21 fået nye indbyggere. (Tabel 2) Side 17

18 Pendlingen til og fra provstiet Antal personer Natbefolkning Indpendling Udpendling Dagbefolkning I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af provstiets bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på provstiets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I Aabenraa Provsti er der i alt personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 24 % hver dag ud af provstiet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i provstiet for at arbejde. Det drejer sig om personer også svarende til 24 % af natbefolkningen. Det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på personer. Der findes ingen oplysninger om, hvor provstiets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af provstiets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der med sikkerhed er personer fra natbefolkningen tilbage i Aabenraa Provsti i dagtimerne svarende til hele 74 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at provstiet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning, hvoraf 2/3 kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet via deres bopæl. Et kig på nøgletalsskemaet for 211 viser, at tre af provstiets sogne har dagbefolkninger, som er større end natbefolkningerne, og at sognene dermed har flere arbejdspladser i forhold antallet af erhvervsaktive indbyggere. I Rise Sogn finder vi provstiets største dagbefolkning med 148 %, herefter følger Aabenraa Sogn med 117 %, Bov Sogn med en dagbefolkning på 18 % og i Tinglev Sogn er dagbefolkningen på 17 %. Den mindste dagbefolkning findes i Øster Løgum Sogn, hvor dagbefolkningen blot svarer til 27 % af natbefolkningen. (Tabel 7) Side 18

19 Arbejdsstyrkens fordeling 211 Natbefolkning Dagbefolkning Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser, indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen er beskæftiget. I Aabenraa Provsti er der ikke stor forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i provstiet). Hvad ang dagbefolkningen er det største beskæftigelsesområde Handel og transport mv med 27 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Offentlig adm., undervisning og sundhed med 26 % og Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 14 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er de største beskæftigelsesområder Handel og transport mv. med 3 % af de beskæftigede og Offentlig adm., undervisning og sundhed med 29 % af de beskæftigede, og herefter følger Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 13 % af arbejdspladserne. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed det største beskæftigelsesområde for både dag- og natbefolkning, fordi det er en meget omfattende kategori, der fx dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 19

20 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 211 Aabenraa Provsti Danmark ,9 6,9 9,1 35,5 2, 58,5 31,9 3,7 28,1 5,6 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15. I Aabenraa Provsti er der i alt indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger provstiet en smule under landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I Aabenraa Provsti tilhører 58,5 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 5,6 % af befolkningen, som er under uddannelse, hvilket svarer nogenlunde til niveauet på landsplan. Provstiets andel af selvstændige ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens der er et lille underskud af lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Der imod er der et pænt overskud af øvrige lønmodtagere. Andelen af arbejdsløse på 2, % ligger lidt lavere end landsgennemsnittet på 2,1 %. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.) og i Aabenraa Provsti er det 28,1 %. Samlet set er der næsten 32 %, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet i provstiet. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 2

21 Højeste fuldførte uddannelse 211 Procent af befolkningen over ,8 4,2 Aabenraa Provsti 35,6 4,3 Danmark 9,9 3,3 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller først med i uddannelseskategorien i det øjeblik den pågældende uddannelse er fuldført. I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Aabenraa Provsti ligger er andelen på 38,8 %, hvilket er godt 5 % højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse med 4,2 % ligger noget lavere end niveauet på landsplan, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 35,6 % er noget højere end landsgennemsnittets 31 %. I forhold til de videregående uddannelser har Aabenraa Provsti i alt 17,5 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 22,1 %, og dermed er der et relativt stort underskud af videreuddannede i provstiet. Det fordeler sig med et mindre underskud af indbyggere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og et større underskud af indbyggere med en lang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Side 21

22 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr er på 78,4 %. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert normalt falder med ca.,5 %. Pr var medlemsprocenten 79,8 %, og medlemsandelen er faldet med,7 % ligt de seneste to. Det absolutte medlemstal er p.t. på personer ud af et samlet befolkningstal på indbyggere. I 199 var 89,3 % af befolkningen medlem af folkekirken svarende til i alt personer. Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift 1 95 Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hastigst dalende medlemstal af alle med et gennemsnitsfald på,8 % om et i de seneste 2, og pr er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 6,9 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare14 stå uden for folkekirken. Fra 213 til 214 er andelen dog kun faldet med,7 %. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. har landets højeste medlemsandel med 87,3 % og har gennem de seneste 2 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % ligt. Fra 213 til 214 er andelen dog faldet med,5 %. I Haderslev Stift er medlemsprocenten pr på 83,6 %. Det er et fald siden 211 på 1,8 %, hvor medlemsprocenten var på 85,4 %. Det svarer til, at stiftet som helhed har oplevet et ligt fald i folkekirkemedlemsskabet på,6 % i de seneste 3. Side 22

23 Folkekirkemedlemskabet i Aabenraa Provsti Pr. 1. januar 214 er medlemsandelen i provstiet på 82,5 % dækkende over i alt folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsandelen i provstiet på 9,2 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 211 Aabenraa Provsti Danmark 1 9 Procentandel af befolkningen > De nyeste detaljerede tal om folkekirkemedlemsskabet er fra 211, hvorfor nedenstående tekst og diagrammet her ovenfor er baseret på disse tal. På landsplan er medlemsprocenten pr på 8,4 %, mens den i Aabenraa Provsti er på 83,9 % og dermed markant højere end landsgennemsnittet. Denne medlemsandel dækker over i alt medlemmer af folkekirken. Sammenligner man som i diagrammet ovenfor provstiets andel af folkekirkemedlemmer med tallene på landsplan, fremg det, at medlemsskabet i alle aldersgrupper ligger over landsgennemsnittet, dog med undtagelse af aldersgruppen 75 +, som ligger en ganske lille smule lavere. I aldersgrupperne -14 og 2-44 ligger medlemsskabet endog væsentligt højere end gennemsnitligt. Den høje medlemsprocent blandt børn og unge viser, at det fortsat hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Aabenraa Provsti. Provstiets samlede andel af medlemmer er faldet fra 9,2 % i 1996 til 83,9 % i 211, altså et fald på 6,3 % over en periode på 15. Dette er svarer til et ligt fald i gennemsnit på,42 %, hvilket er lidt lavere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Side 23

24 I perioden er medlemsprocenten faldet med 1,4 %, svarende til,46 % ligt. Det lige fald i medlemsprocenten er altså forøget en ganske lille smule de seneste 3. I nedenstående skema ses udviklingen i såvel andel som antal af folkekirkemedlemmer i provstiet for perioden : % 84,6 84,3 83,9 83,6 83, 82,5 Personer (Tabel 1) Side 24

25 Hvert sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Tallene for Aabenraa Provsti fra ses i nedenstående diagram. Provstiet har haft et svagt faldende antal indmeldelser i perioden Der er dog en nogenlunde god sammenhæng til et faldende fødselstal i perioden. Antallet af udmeldelser var svagt stigende frem til 211, men i 212 ses en markant stigning i antallet af personer, som meldte sig ud af folkekirken. Denne tendens er dog gældende for hele Danmark. I 213 meldte 121 personer sig ud af folkekirken i Aabenraa Provsti. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Ind- og udmeldelser - Aabenraa Provsti Indmeldelser Udmeldelser Personer Som det ses nedenfor, har Haderslev Stift som helhed oplevet et kontinuerligt faldende antal indmeldelser, mens antallet af udmeldelser nogenlunde følger samme tendens som på landsplan med stor stigning i hhv. 29 og markant stigning i 212. Dertil kommer dog også et ret højt niveau af udmeldelser i 211. I 213 er antallet af udmeldelser faldet til under 1. igen. Ind- og udmeldelser i Haderslev Stift Indmeldelser Udmeldelser Personer Side 25

26 Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst 211 Aabenraa Provsti Danmark Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Aabenraa Provsti. Her ses det, at folkekirkemedlemsskabet i provstiet ligger lidt højere end gennemsnitligt i stort set alle aldersgrupper og dermed må man sige, at det i meget høj grad er skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i provstiet i 211 på 9,9 % mod 88,2 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Aabenraa Provsti og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Aabenraa Provsti ligger medlemskabet på 8,4 % blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4, og det er markant højere end landsgennemsnittets 74,4 %. (Tabel 1) Side 26

27 Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af udenlandsk herkomst 211 Aabenraa Provsti Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Diagrammet ovenfor viser, hvor stor en andel provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 211. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at en væsentlig andel af provstiets indvandrere/efterkommere kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke er naturligt. Især blandt aldersgrupperne fra 4 og opefter ses et stort overskud af folkekirkemedlemmer i forhold til landsgennemsnittet. I Aabenraa Provsti er 25 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 11, %. I absolutte tal bor der personer af udenlandsk herkomst i provstiet, som er medlem af folkekirken. Det skal bemærkes, at man normalt regner med, at 3-4 % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der kan derfor være langt flere kristne indvandrere i provstiet, end folkekirkemedlemsskabet giver udtryk for. (Tabel 1) Side 27

28 Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 2 sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 211 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. 1 Folkekirkemedlemsskabet i sognene Procent Der er store udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne, og især stikker Burkal Sogn ud med et meget lavt folkekirkemedlemsskab på kun 71,8 %. Desuden er medlemsskabet lavt i Tinglev Sogn med 76 % og i Uge Sogn med 78,4 %. I Aabenraa Provsti har 12 af de 2 sogne en folkekirkemedlemsprocent på mindst 85 %. Højeste medlemsprocent findes i Hjordkær Sogn, hvor 9,9 % af indbyggerne er medlem af folkekirken, og i Bjolderup Sogn er det 9,7 %. Generelt er det sådan i Danmark, at andelen af udlændinge, et højt uddannelsesniveau og høje indkomster ofte har sammenfald med et lavt medlemskab af folkekirken. Dette ses ikke umiddelbart at være tilfældet i Aabenraa Provsti, hvor er ikke synes at være en klar statistisk forklaring på lavere medlemskab i Burkal Sogn, Tinglev Sogn og Uge Sogn. Det kræver et nærmere lokalkendskab at forklare disse sognes lave medlemsandele. (Nøgletal 211) Side 28

29 Diagrammet her nedenfor viser udviklingen i medlemskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. Udviklingen i medlemskabet af folkekirken Befolkningen i pct De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten for provstiet er: God stabilitet i medlemsandelen blandt de -4 ige i perioden , herefter større fald frem til 28 og mindre fald i 211. I 211 er 73,9 % af provstiets børn mellem -4 medlem af folkekirken. På landsplan er andelen 67,7 % Blandt de 5-14 ige har der været meget stor stabilitet i medlemsniveauet. I aldersgruppen 1-14 er medlemsskabet blot faldet med 2,7 % i løbet af 15 s perioden I aldersgrupperne har perioden budt på relativt store fald i folkekirkemedlemsskabet. Fx er medlemsskabet blandt de ige faldet med 8,3 % og blandt de ige med 12,9 % siden 1996 Blandt provstiets voksne i alderen har perioden siden 1996 budt på mindre jævne fald i hvert måle i de fleste aldersgrupper For aldersgrupperne over 6 gælder det, at der har været mindre fald i folkekirkemedlemsskabet i flere af måleene, men generelt er det andelen relativt stabil i ældregruppen Side 29

30 Generelt kan siges, at diagrammet viser, at faldet i medlemsprocenten ikke er et fænomen isoleret til en enkelt aldersgruppe, men gælder i den brede befolkning og især blandt unge voksne. (Tabel 1) Side 3

31 Kirkelige handlinger I dette afsnit skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden Tallene findes i bilagsmaterialets Skema 7, som også indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Det bemærkes, at dåbstallene dækker over samtlige dåb foretaget det pågældende og dermed fx også dåb i forbindelse med konfirmation eller voksendåb. Dåbshandlinger - Aabenraa Provsti Fødte Døbte Antal Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme. Det fremg, at fødselstallet steg en smule frem til 29, hvorefter det har været svagt faldende. I 213 blev der født knap 1 børn færre end i 27. Antallet af døbte var højest i 28 med 556 døbte, men er de følgende faldet en del. I 213 var der 46 dåbshandlinger i provstiets kirker. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, er det nærliggende at sammenligne med antallet af fødte det pågældende og en sådan opstilling giver følgende resultat: Fødte Døbte Dåbsprocent 89,9 9,4 87,4 89,8 89,4 82,8 8,7 Dåbsprocenten er ifølge denne beregning højest i 27 med 89,9 % og holder sig nogenlunde jævnt omkring 87-9 % i de følgende frem til 212, hvor andelen er på 82,8 %. I 213 er andelen nede på 8,7 %. Denne beregningsmetode har dog følgende usikkerhedsmomenter: Side 31

32 Det bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt gang, nemlig dem, som blev født i det pågældende måle. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måle. Nogle af de ige kan fx være født sent i måleet og bliver måske først døbt det efterfølgende. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en hvis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende, der også døbes i det pågældende. Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleet, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de børn, der blev født i måleet, der blev døbt i måleet, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, n man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt gang, og n der måles hvert. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 gange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem -4 pr i måleet. Diagrammet på side 29 (tabel 1) indeholder faktuelle tal, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr i måleet. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr blandt -4 ige faktuelt er på 73,9 %, selv om ovenstående skema viser en dåbsprocent på 89,4 % for det pågældende. Side 32

33 Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden Kirkelige handlinger - Aabenraa Provsti Kirkelige velsignelser Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet i FK Antal Antallet af kirkelige vielser i Aabenraa Provsti var i 26 på 159, men har siden da været faldende, og i 213 blev der viet 65 par i provstiets kirker. Antallet af kirkelige velsignelser har i alle ene være begrænset til mellem Antallet af konfirmationer svinger meget i den viste periode. Konfirmationstallet afhænger i høj grad af den enkelte gangs størrelse, de unge menneskers herkomst og tilhørsforhold til folkekirken samt til- og fravalg af konfirmationen. Det er derfor vanskeligt at sige noget om tendenser i den henseende. I 26 var der 718 konfirmationer i provstiet og i 212 var der 617. De nyeste tal viser, at der i 213 var 595 konfirmationer i provstiet. Antallet af kirkelige begravelser svinger en del i den viste periode, og har en klar sammenhæng med antallet af døde i samme periode. I 27 blev 8,4 % af alle afdøde kirkeligt begravet, og i 212 er andelen 84 %. Nye tal for 213 viser, at 82,7 % af alle døde i provstiet blev begravet eller bisat med gejstlig medvirken. Generelt set ligger andelen af afdøde, som er begravet i folkekirkeligt regi lidt lavt i Aabenraa Provsti i forhold til mange andre steder i Danmark. (Skema 7) Side 33

34 Til slut Hermed videregives analysen af tallene og oplægget til samtale om provstiets kirkeliv, forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet Side 34

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014. X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996,

Læs mere

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013 Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Sogneprofil X-strup Sogn 2014

Sogneprofil X-strup Sogn 2014 Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:

Læs mere

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar

Læs mere

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.

Læs mere

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013 Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013 Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt B 2014

Distriktsprofil Distrikt B 2014 Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Kolding Provsti 2014

Provstiprofil Kolding Provsti 2014 Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt C 2014

Distriktsprofil Distrikt C 2014 Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015 Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014 Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014 X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk. X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Provstiprofil Næstved Provsti 2011

Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Sogneanalyse af et sogn i Danmark Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2016 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2016 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni

Læs mere

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke

Læs mere

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015 Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2011 Demografisk analyse af Danmark 2011 - med kirkeligt perspektiv Tekst og redigering: Sille M. Fusager og Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse:

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Befolkningsprognose. Aabenraa Kommune 2012-2024

Befolkningsprognose. Aabenraa Kommune 2012-2024 Befolkningsprognose Aabenraa Kommune 2012-2024 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2012-2025 Svendborg Kommune, maj 2012 Kontaktoplysninger Befolkningsprognosen 2012-2025 er udarbejdet af Thomas Jensen COWI, i samarbejde med Svendborg Kommune, maj 2012. På kommunens

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017

Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere