Transfer. Måske er det institutionens lod. at arbejde med fjern transfer. - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transfer. Måske er det institutionens lod. at arbejde med fjern transfer. - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden"

Transkript

1 Transfer - hvilke faktorer sikrer hensigtsmæssig overførsel og anvendelse af viden Peter Böhm Nielsen // udviklings- og uddannelsesbioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, Charlotte Månsson // bioanalytikerunderviser, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, Diagnostisk Center på Rigshospitalet har indgået samarbejde med Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol om at indgå i det kommende Erhvervsrettet Uddannelseseksperimentarium. Aftalen betyder, at der i klinikken, i samarbejde med Bioanalytikeruddannelsens ledelse på Metropol, kan defineres projekter til mindskelse af frafald, styrkelse af de studerendes kompetencer i forhold til erhvervslivet samt sikring af livslang læring og fortløbende kompetenceudvikling. I denne artikel sættes fokus på begrebet transfer i forhold til uddannelsen af bioanalytikerstuderende, da vi i udviklingsarbejdet med uddannelseseksperimentariet ønsker at fokusere på nogle af de områder, der er beskrevet som vigtige for de studerendes læring og kompetenceudvikling i transferforskningen. Definition af transfer Der er generel enighed om, at transfer defineres således: at man overfører og anvender noget, man har lært eller erfaret i en situation, til en anden situation, der i større eller mindre grad er forskellig fra den oprindelige situation. (Aarkrog, 2010). I artiklen behandles transfer i den sammenhæng, at de studerende i videst omfang får deres formelle og teoretiske undervisning på en uddannelsesinstitution, mens de oparbejder de praktiske færdigheder og den bioanalytiske identitet, når de er i praktik i klinikken. I ethvert un- dervisningsfor- løb skal undervi- Måske er det institutionens lod serne forsøge at at arbejde med fjern transfer. skabe en relevant kobling mellem det, de studerende lærer i den formelle undervisning, og det arbejde, de efterfølgende skal udføre. Transfer er derfor et centralt element i forståelsen af, hvordan vi kan dygtiggøre os ved at tilrettelægge undervisningen, så vi sikrer os, at de bioanalytikerstuderende får de hensigtsmæssige kompetencer, så de kan udføre arbejdet i laboratoriet korrekt. Artiklen sigter mod at beskrive, hvilke faktorer der sikrer, at de bioanalytikerstuderende oplever, at de kan overføre og udnytte deres viden hensigtsmæssigt i praktikken. Desuden inddrages Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse (Bekendtgørelse, 2009), da indholdet i bekendtgørelsen i en vis udstrækning fordrer, at der foregår transfer hensigtsmæssigt på uddannelsen. Teorier om transfer Overførsel og anvendelse af viden mellem to forskellige læringsrum skaber det klassiske spørgsmål: Hvordan etablerer vi sammenhængen mellem de to læringsrum, så den studerende hensigtsmæssigt kan benytte sin viden praktisk i flere sammenhænge? Problemfeltet går tilbage til to amerikanske psykologer, Edward Thorndike og Robert Woodworth, der i 1901 udarbejdede en teori om identiske elementer (Aarkrog, 2010). De mente, at der kun kan foregå transfer, hvis én situation indeholder ligheder fra en anden der skulle være identiske elementer mellem de to situationer. Uddannelsespsykologen Charles Judd bidrog i 1908 med en lidt anden vinkel, da han teoretiserede om, at generel viden, der var lært i én situation, kunne anvendes i en anden (ibid.) Fælles for de to teorier er, at viden efterfølgende skal anvendes i en anden sammenhæng, der i større eller mindre grad ligner en tidligere situation. Begge teorier danner basis for transfer-problematikken. I den senere forskning ser man også transfer i et situeret perspektiv. Som Jean Lave & Etienne Wenger, 2003 beskriver, skal læringen forankres i en konkret situation, hvor man er deltager i praksis sammen med andre, eksempelvis på laboratoriet, og hvor man i en vis udstrækning imiterer de andre (ibid.). Transfer kræver sammenhæng Hvorfor er det nogle gange svært at anvende det, man har lært? Svaret er komplekst, og der indgår mange parametre (se figur 1), der kan hæmme, at det foregår. Forhold omkring den studerende, uddannelsesinstitutionen samt praktikstedet skal på den ene eller anden måde gå op i en højere enhed, for at den studerendes kompetenceudvikling sikres. Ifølge teorien vil transfer i en eller anden form altid foregå, hvis den studerende kan se en sammenhæng med tidligere opnået viden/erfaring. Hvis den studerende eksempelvis skal stifte bekendtskab med et nyt klinisk område, som den studerende ikke tidligere har 24

2 Figur 1 Fjern/generel transfer Nær/specifik transfer Transfer klima Teaching for Transfer Uddannelsesinstitution Praktik Vejlederrolle Refleksion TRANSFER Mestring af stoffet Refleksion Mål Mål Tiltro til egne evner Studerende Motivation Lærings tilgang fået erfaringer med eller viden om, kan det være svært at se en sammenhæng, hvilket kan skabe usikkerhed og frustration. Her vil det være vigtigt for underviseren at forsøge at sætte det nye i et bredere uddannelsesmæssigt perspektiv, så den studerende kan se identiske elementer fra andre dele af uddannelsen og derfor have bedre mulighed for at lave en overførsel og anvendelse af egen viden til den nye situation. Et område, hvor det er tydeligt at observere transfer hos de studerende, er, hvis en studerende inden for samme laboratorium skal bemande et nyt udstyr, der har ligheder med et udstyr, som den studerende tidligere har betjent. Den studerende kan her umiddelbart genkende elementer fra tidligere og derfor agere hensigtsmæssigt. Der skal være en klar sammenhæng mellem lærings- og anvendelsessituationen, og den studerende skal kunne se, hvad den erhvervede viden skal bruges til. Viden skal oversættes En anden vigtig parameter for, om viden kan anvendes, er den enkelte studerendes evne til at oversætte sin viden til den nye situation. Som Charles Judd beskriver, kan viden være generel. Den er ikke direkte relateret til en given praksis, men er mere af teoretisk karakter. Eksempelvis kan det være svært for den studerende at koble den teoretiske undervisning om statistiske begreber til anvendelsen i praktikken. Denne type viden er ikke nemt bundet til konkrete praksisrelaterede eksempler og kræver derfor en stor grad af oversættelse. Man kan formulere det på denne måde, at jo mere generel viden, der ikke er bundet til en specifik kontekst, jo mere oversættelsesarbejde kræves af den studerende. Og nogle gange går der kuk i oversættelsen. Underviseren skal overveje, Negativ transfer forekommer Hvis undervisningen på en uddannelsesinstitution tager udgangspunkt i en arbejdsprocedure, som bioanalytikerne i praktikken løser på en anden og mere hensigtsmæssig hvor den konkrete viden efterfølgende skal anvendes. måde, kan de studerende opleve dysfunktionel læring, også benævnt: negativ transfer. De studerende har måske gennem øvelser på uddannelsesinstitutionen lært at farve cellepræparater via en specifik procedure. Metoden viser sig imidlertid ikke at være formålstjenlig i den konkrete arbejdssituation i praktikken. De studerende har opnået færdigheder i én procedure og må nu sætte proceduren i et nyt perspektiv, hvilket kan være svært. Nogle vil vælge at bruge den forkerte procedure og derved ureflekteret arbejde i en uhensigtsmæssig retning andre vil reflektere og ændre procedure. Negativ transfer kan også gøre sig gældende i praktikken. De studerende kommer fra uddannelsesinstitutionen med en ny viden om et område, der kan ændre praksis i praktikken til noget bedre. De vil gerne afprøve deres nye viden og anvende den i praktikken. Hvis praktikvejlederne imidlertid ikke er åbne for at igangsætte nye relevante tiltag, eller hvis arbejdspladsen ikke socialt inkluderer de studerende, kan det hæmme de studerendes læring og derved muligheden for transfer. Positiv transfer Nu vil vi vende blikket mod de elementer ved de studerendes læring, der fremmer transfer, og som derfor kan være handlingsgivende, når vi skal eksperimentere med og udvikle uddannelsen. I det følgende beskrives de enkelte transferfremmende elementer og deres indbyrdes sammenhæng, som de er beskrevet i litteraturen. Fokus vil være på de bioanalytikerstuderendes kompetenceudvikling, hvis transfer foregår hensigtsmæssigt. Ifølge Aarkrog og Wahlgren vil overførsel og anvendelse af 25

3 viden fra en uddannelsesinstitution til praktikken kunne problematiseres via følgende elementer (Aarkrog, 2010) og (Wahlgren, 2009, 2010): Den studerende, hvor emner som motivation, tilgang til læring, tiltro til egne evner, refleksion og målsætning er vigtige. Uddannelsesinstitutionen, hvor der fokuseres på tilrettelæggelsen af undervisningen ( Teaching for transfer ), målsætning og begreberne generel og fjern transfer. Praktikken, hvor transferklima, klinikvejlederne, målsætning samt begreberne nær og specifik transfer er vigtige. Stoffet, altså det emne/stof, der skal overføres og anvendes. Her beskrives, at stoffet skal kunne mestres, og at det er vigtigt, hvornår det efterfølgende anvendes. Motivation skaber transfer De studerende skal være motiverede for transfer. De skal have et ønske om at anvende deres viden i arbejdet, og de skal have viljen til at udvikle deres kompetencer og kvalificere deres handlinger. De skal se et behov for deres læring. Jo tydeligere den studerende kan se anvendelsessituationen for sig, desto mere motiveret bliver den studerende for at lære, og desto mere transfer foregår der (Wahlgren, 2009, 2010). Et vigtigt element for de studerende er, at de medinddrages i udarbejdelsen af egne mål for deres teoretiske og praktiske læring. På den måde sikrer man, at de transformerer deres egne behov til klare mål, hvilket kan sikre, at undervisningen tilpasses anvendelsessituationen (ibid.). Ved at tage del i målsætningen vil den studerende føle en forpligtelse ikke alene over for sig selv, men også i forhold til medstuderende, skolen og/eller praktikken (ibid.). Bioanalytikerstuderende står over for mange målsætninger i deres uddannelse både på uddannelses-institutionen og i praktikken. Der er givet en række mål i studieordningen, som skal efterleves i hensigtsmæssig grad, så de studerende kan evalueres til diverse prøvninger. I bekendtgørelsen for bioanalytikeruddannelsen står, at: Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning (Bekendtgørelse, 2009). Denne beskrivelse i bekendtgørelsen hænger nøje sammen med ovenstående beskrivelse af transferelementer i forhold til den studerende. Det er vigtigt, at de studerende selv kommer på banen og deltager aktivt og kritisk i deres egen uddannelsesplanlægning, og de skal være aktive spillere, når undervisningen foregår. Arbejdspladsen skal have et socialt klima, der understøtter anvendelsen af de studerendes viden. Transfer kræver selvtillid De studerende kommer med forskellig tilgang til læring, hvor de to modpoler er at reproducere og forstå. Studerende, der reproducerer, gengiver det, de har lært, ureflekteret. De er optaget af at huske, hvad underviseren har sagt, og gengiver dette. De lærer udenad og lader andre bestemme, hvad de skal lære. De har en reproduktiv tilgang, hvor de har svært ved at udføre opgaver, som de ikke tidligere har stiftet bekendtskab med (Aarkrog, 2010). Studerende, der opnår forståelse, søger efter at skabe mening med det, de lærer. De viser, at de kan mestre stoffet ved at anvende det, de lærer i forskellige sammenhænge på uddannelsesinstitutionen og i praktikken. De studerende tager ansvar for egen læring. De stiller spørgsmål for at forstå og søger at relatere det, de lærer, til andre områder i faget (ibid.). Målet for undervisningen skal være at få de studerende til at forstå stoffet, da dette er en forudsætning for, at de kan anvende stoffet i praksis. Udfordringen er at få motiveret de reproduktive studerende til i hensigtsmæssig grad at arbejde mod at forstå stoffet. Dette er en pædagogisk udfordring, der blandt andet rummer den studerende selv, klimaet omkring den studerende og undervisningsformer (ibid.). Et element, der er undersøgt i forhold til de studerende, er deres tiltro til egne evner eller self-efficacy (Bandura, 1991). De studerende skal tro på sig selv og på, at de kan lære og blive bedre til at handle, når de skal anvende det, de har lært. Sammenhængen mellem tiltro til egne evner og transfer er, at det kræver selvtillid at handle i nye situationer. Nye handlinger kan møde modstand, hvilket betyder, at de studerende udsætter sig for muligheden for nederlag, hvis handlingen ikke lykkes. Dette kan resultere i, at den studerende ikke udfører handlingen. Det kræver selvtillid og overskud, hvis man vil handle anderledes. Den studerende skal have tiltro til, at han eller hun kan ændre sig og blive bedre til at løse en given opgave. Transfer fremmes, og sandsynligheden for, at opgaven løses, bliver større (Wahlgren, 2009). Skal lære at reflektere For at styrke de studerendes evne til at anvende det lærte i praksis er det en forudsætning, at de studerende lærer at reflektere. I praktikken vil de få brug for refleksion i løsning af opgaver og problemer, og de vil opleve en styrkelse af deres fornemmelse for koblingen mellem teori og praksis, hvis de opøver evnen til refleksion. De studerende skal have tid til refleksion under uddannelsen, da dette kræver arbejdsindsats, og de skal tilbydes vejledning, så det sikres, at de har forstået stoffet, så de senere kan anvende det (Aarkrog, 2010). Stoffet skal mestres En grundlæggende faktor for transfer er, at stoffet skal mestres, før det kan anvendes. Det kan synes meget banalt, men det at kunne overføre og anvende sin viden i flere sammenhænge kræver, at man metodisk øver i stoffet (Wahlgren, 2010). I flere uddannelsesmæssige sammenhænge kan dette være tilsidesat grundet tids- og ressourcemæssige forhold, men det burde prioriteres højere. En enkeltstående øvelse giver ikke den rette indsigt for de studerende, der ikke nødvendigvis kan se anvendelsessituationen for sig. At kunne mestre stoffet kræver den rette undervisning både via form og indhold. Det skal gøres klart, hvad sigtet er der 26

4 Den studerende skal kunne se, hvad den erhvervede viden skal bruges til. skal være en gennemgang af de færdigheder, som ønskes benyttet er der nogen begrænsninger for udøvelsen? Og hvordan kan de eventuelt løses? Alt i alt en kompliceret proces, der skal sikre, at stoffet mestres, og en proces, der skal understøttes af underviseren (ibid.). Undervisningen skal tilrettelægges, så der vises en klar sammenhæng mellem undervisnings- og anvendelsessituationen. Desuden skal underviseren beslutte sig for, hvilken strategi der skal benyttes ved undervisningen (ibid.). Som Greeno beskriver, er det vigtigt i undervisningssituationen at overveje, hvor den konkrete viden efterfølgende skal anvendes (Greeno, 1997 i Tennant M., 1999). Om transfer I hvilke sammenhænge og i hvilken udstrækning kan man anvende det, man har lært? Disse spørgsmål skal stilles, fx når en ledelse prioriterer kompetenceudvikling af personale. Der skal være et mål med opkvalificeringen og et sigte med den undervisning, som kursusarrangører udbyder, så personalet efter kurset kan overføre den nye viden i nye sammenhænge på arbejdspladsen. Også i den formelle uddannelse skal det vurderes, hvordan, hvor og i hvilken udstrækning viden kan overføres til en arbejdssituation. Nærværende artikel bygger primært på dele af professor Bjarne Wahlgren og lektor Vibe Aarkrogs forskning over emnet transfer. Nær og fjern transfer Transferforskningen beskriver to typer transfer, der adskiller sig ved de didaktiske overvejelser i forhold til undervisningen. Nær transfer beskriver den læringssituation, hvor der er mange ligheder mellem undervisnings- og anvendelsessituationen, og hvor anvendelsen sker kort tid efter undervisningen. Fjern transfer betyder, at man anvender det lærte i situationer, der adskiller sig fra undervisningssituationen, og hvor der er lang tid mellem undervisnings- og anvendelsessituationerne (Aarkrog, 2010). Eksempelvis er det nær transfer, hvis en studerende undervises i at bruge en pipette korrekt og så umiddelbart herefter afpipetterer et reagens og laver en fortyndingsrække. Modsat er det fjern transfer, når en studerende lærer generelt om stoffers absorption, men ikke umiddelbart derefter anvender sin nye viden. Transfer i praktik og skole Faktorer, der øger sandsynligheden for nær transfer, er bl.a.: At undervisningen skal reflektere praktikken, anvendelsen af det lærte skal præciseres, opgaven skal have karakter af procedure og være specifik og afgrænset. Desuden skal undervisningen tilrettelægges ved simulationer, deltagerinddragelse og med mange varierede eksempler på anvendelsen (Wahlgren, 2010). Faktorer, der øger sandsynligheden for fjern transfer, er bl.a.: At den studerende forstår generelle underliggende principper og begreber, øver sig i at anvende det lærte i forskellige og nye situationer, og at den studerende bliver opfordret til at diskutere og anvende viden i situationer, som den studerende selv vælger. I praktikken tager undervisningen generelt sit udgangspunkt i Thorndike & Woodworths teori om identiske elementer, der er baggrunden for nær transfer (Aarkrog, 2010). Den teoretiske og praktiske læring foregår dør om dør i laboratoriet. Overførslen og anvendelsen af viden foregår i videst omfang med mulighed for refleksion over læringsindhold, og det kan præciseres, hvor det lærte skal anvendes, og fremgangsmåden kan skitseres i den rette kontekst (Wahlgren, 2009). Uddannelsesinstitutioner benytter generelt mere fjern transfer for at sikre de studerendes læring. Ifølge Wahlgren kan det være udmærket, hvis det sikres, at de studerende selv deltager i undervisningssituationerne med refleksioner over tidligere erfaringer i praksis, og at de definerer egne mål (Wahlgren, 2010). Ledelsen skal prioritere transfer Der er veldokumenteret, at forholdene omkring anvendelsessituationen er vigtige for den studerendes mulighed for transfer. Specielt organisatoriske forhold og personlige relationer vurderes vigtige. Arbejdspladsen skal være gearet til, at den studerende kan anvende det lærte, så organiseringen af arbejdet skal sikre, at den studerende får mulighed for at afprøve det tilegnede (Wahlgren, 2010). Dette kan være en udfordring i dagligdagen, men skal prioriteres af afdelingsledelserne. En faktor, der synes betydelig, er muligheden for, at den studerende kan anvende det lærte i direkte forlængelse af undervisningssituationen. Hvis der går for lang tid inden anvendelse, er sandsynligheden for transfer betydeligt formindsket specielt er dette et problem for læring med nær transfer for øje, men også i forhold til fjern transfer er det et problem, da man jo kan glemme viden, der ikke anvendes (ibid.). Et godt klima bidrager Transferklimaet er et begreb, der anvendes om faktorer på arbejdspladsen, der kan have effekt på de studerendes mulighed for transfer. Arbejdspladsen skal fx have et socialt klima, der understøtter anvendelsen af de studerendes viden. Støtten skal komme fra medstuderende, bioanalytikere generelt på laboratorierne, klinikvejledere og ledelserne. Et understøttende klima fremmer lysten til at lære nyt og anvende sin viden. Desuden skal de studerende have positiv feedback på det, de foretager sig. De skal kunne anvende deres viden i forhold til konkrete arbejdsopgaver, og der skal være tid til begyndervanskeligheder. Den studerende og klinikvejlederen skal have regelmæssig kontakt, så de kan drøfte anvendelsen nøje. Dialog om proceduren er vigtig for transfer. Endvidere er det vist, at der skal være mulighed for, at de studerende taler med medstuderende om anvendelsen, da de har været i samme båd og har haft et tilsvarende uddannelsesforløb. Danske Bioanalytikere 11/11 27

5 Arbejdet med og interessen for transfer er udsprunget fra et ønske om at gøre den kliniske undervisning af de bioanalytikerstuderende bedre og forankret i den seneste forskning på området. Vores viden om transfer er oparbejdet efter litteraturstudier samt i form af en kvalitativ undersøgelse udført på masteruddannelsen i voksenundervisning. Læring skal følges op En metode til sikring af refleksion over anvendelsen er brugen af opfølgende læring, der beskriver, at undervisningen revurderes og kan relateres direkte til praksis. Man kan systematisere refleksionen ved at benytte personlige journaler eller portfolioer i undervisningen. Dette fordrer, at den studerende løbende udfylder disse og i samarbejde med en klinikvejleder og medstuderende forholder sig til anvendelsen. Via logbogen kan man stille generelle spørgsmål til den enkelte anvendelsessituation, så refleksionsprocessen sættes i gang. Eksempelvis: Hvad kan jeg bruge min viden til i forhold til opgaven? Hvordan skal opgaven udføres? Hvem kan jeg spørge under udførelse af opgaven? Hvordan og til hvem skal jeg afrapportere opgaven? Vejlederens rolle En særlig og heldigvis vigtig faktor for undervisning og transferklimaet er klinikvejlederen, der via sin person skal virke troværdig over for de studerende baseret på fairness og interesse for den studerende og dennes læring. Dette giver en større sandsynlighed for, at den studerende anvender sin viden. Man kan sige, at de studerende så at sige skylder klinikvejlederen at anvende det, som klinikvejlederen har haft ulejlighed med at undervise i. De studerende vil gerne betale det, de skylder, tilbage til en troværdig klinikvejleder. En god klinikvejleder skal skabe en positiv relation til de studerende, hvilket skaber tillid og et godt transferklima. Ved opsummering af klinikvejledernes rolle indgår, at de studerende skal indgå i en diskussion om anvendelsen af det lærte. Klinikvejlederen skal involveres i og være vidende om læreprocessen, og klinikvejlederen skal give positiv feedback i relevante situationer. Afslutning Hvis transfer skal foregå, skal der være et udviklingsorienteret samarbejde mellem den studerende, uddannelsesinstitutionens undervisere og klinikvejledere med henblik på at skabe en åben dialog om den studerendes læring (Wahlgren, 2009). I bekendtgørelsen for bioanalytikeruddannelsen står desuden: Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning (Bekendtgørelse, 2009). Uddannelsesinstitutionen skal modne de studerende fagligt, så de efter nogen tid kan se faget. Hvad går det ud på? Hvad skal man lave? osv. Praktikken har den klare fordel, at det er her, arbejdet skal udføres, læringen forankres, og professionsidentiteten indøves. På uddannelsesinstitutionen kan den handlingsorienterede tilgang være mangelfuld, men det er utopi at forestille sig en uddannelsesinstitution med relevant apparatur og teknikvidenskab, så praksis kan trænes hensigtsmæssigt. Måske er det institutionens lod at arbejde med fjern transfer for at sikre, at de studerende har en vis ballast med sig til arbejdet i praktikken i form af principper og generel viden, der så kan benyttes i flere sammenhænge, men transfer skal være en vigtig parameter i planlægningen af uddannelsesforløbene, så de studerende er klædt bedst muligt på i praktikken. Vi håber, at dette handlingsorienterede sammenkog af transferforskningen vil give bioanalytikere på alle niveauer inspiration til at planlægge undervisning af bioanalytikerstuderende hensigtsmæssigt, så laboratorierne i stigende grad kan få udbytte af de studerendes læring. Som afslutning vil vi pointere, at transfer jo ikke kun drejer sig om studerendes læring, men om al handlingsorienteret voksenundervisning. Når medarbejdere sendes på opkvalificeringskursus, eller når medarbejderudviklingssamtaler afholdes, at det vigtigt at tænke transfer ind i kompetenceudviklingen, så viden efterfølgende overføres hensigtsmæssigt til brug for arbejdspladsen. Litteraturliste: Aarkrog, V. (2010). Fra teori til praksis Undervisning med fokus på transfer, Munksgaard Danmark, København. Bandura, A. (1991). Social cognitive theory of self-regulation. Organisational Behavior and Human Decision Processes, 50, Bekendtgørelse, nr. 652 (2009), Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse. PDFfil downloadet fra: https://www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id= Tennant, M. (1999). Is learning transferable? I D. Boud, & J. Garrick (red.) Understanding Learning at Work. London Routledge, Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde, NCK, København. Wahlgren B. (2010). Voksnes læreprocesser Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde, Akademisk Forlag, København. 28

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014

Transfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d. 14.1.2015 Velkommen til! Kl. 9.00-10.00: Deltagere på hold 1 samt relevante ledere (deltagere på hold 2 er velkomne - men det er ikke et must!) Fælles indblik i hold 1's læringsudbytte, samt forventningsafstemning

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning

Fra PUSH til PULL. Efterspørgselsdrevet uddannelsesplanlægning Fra PUSH til PULL Artiklen handler om, hvordan mellemledere og deres organisationer kan få et større udbytte af deres lederuddannelser. En vej til dette er, at uddannelserne i højere grad tager afsæt i

Læs mere

Dit personlige læringsredskab

Dit personlige læringsredskab ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Portfolio for sygeplejestuderende ved Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Dit personlige læringsredskab Denne portfolio er udarbejdet med kopi af dele af

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring UNDERVISERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring UNDERVISERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Studieunit på plejecenter Kristiansminde Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Odense

Ergoterapeutuddannelsen i Odense Logbog for personlige læringsmål gennem Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 Rev. juni 2010 Ankp University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Denne logbog tilhører: Hold nr.:

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Betydningen af undervisning i professionslokaler

Betydningen af undervisning i professionslokaler Betydningen af undervisning i professionslokaler Tværprofessionelt samarbejde mellem Bioanalytikeruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen Aarhus HASI_marts 2013_(c) 1 Deltagere i projektet Sygeplejerskeuddannelsen:

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Underviserdag 2011 Workshop God klinisk uddannelse

Underviserdag 2011 Workshop God klinisk uddannelse Tema 1: Anerkendelse klar feedback 1. Hvordan kan I skabe et miljø baseret på anerkendelse og klar feedback i den kliniske uddannelse? Ad 1. Den bioanalytiker, som den studerende er sammen med, inddrages

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kompetanseutvikling av voksenlæreren *

Kompetanseutvikling av voksenlæreren * Kompetanseutvikling av voksenlæreren Nye tanker gjennom erfaringsdeling og gjensidig inspirasjon Oslo Militære Samfund 7. september 2011 Bjarne Wahlgren 1 Voksenlæreren hvem er det? Folkeoplyseren KOMVUX-læreren

Læs mere

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?

Evaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet? Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Best praksis ledelse i De danske domstole - arbejde med transfer i førlederforløb

Best praksis ledelse i De danske domstole - arbejde med transfer i førlederforløb Best praksis ledelse i De danske domstole - arbejde med transfer i førlederforløb The ultimate goal of training should be positive transfers to the workplace. Unfortunately, estimates suggests that only

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere