5. NATIONAL REFERENCERAMME Finansiering 5.2. Skat 5.3. Lovgivning 5.4. Bedste praksis 6. KONKLUSION 45. Action 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. NATIONAL REFERENCERAMME 37 5.1. Finansiering 5.2. Skat 5.3. Lovgivning 5.4. Bedste praksis 6. KONKLUSION 45. Action 2."

Transkript

1 INDHOLD 1. INTRODUKTION & BAGGRUND 2 2. STATISTISK ANALYSE: DANMARK Befolkning og beskæftigelse 2.2. Økonomi og erhvervsstruktur 2.3. Industristruktur 2.4. Virksomhedsoverdragelsesprocesser 3. ERFARINGER FRA VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSER, ANALYSE AF NUVÆRENDE NIVEAU FOR VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE 3.1. Virksomhedsspecifikke interviews 3.2. Erfaringer fra andre projekter 3.3. Egenanalyse AKTØRER INDEN FOR VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE Regering 4.2. Regionale operatører 4.3. Private sektor Institutter Ekspertorganisationer Business brokers 4.4. Offentlige og private finansieringsinstitutter 4.5. Kurser 5. NATIONAL REFERENCERAMME Finansiering 5.2. Skat 5.3. Lovgivning 5.4. Bedste praksis 6. KONKLUSION 45 REFERENCER 48 BILAG Action 2.1 Baseline Analyse Part - Danmark DK version - Dato: 20. maj 2007 Struktur Bløde aktiver Forbedringer Plan Overdragelse REINO Baseline Analysis Side 1 af 48

2 1. INTRODUKTION & BAGGRUND På europæisk plan udgør antallet af virksomheder, der står over for et generationsskifte en stadig større udfordring i de kommende år. I Danmark er der omkring virksomheder i den private sektor, som står over for lukning eller et ejerskifte inden for de kommende 10 år. Det skal ses i forhold til, at der er over virksomheder i Danmark, heraf har under 10 ansatte. Det vil sige, at 72 pct. af alle virksomheder i Danmark er såkaldte microvirksomheder, som beskæftiger langt den største andel af den danske arbejdsstyrke. Disse virksomheder er typiske ejerledet og er et vigtigt fundament for udvikling og fremdrift af det danske erhvervsbillede. En ejerleder defineres almindeligvis som en person, der ejer en betydende del af en virksomhed, og som samtidig forestår virksomhedens øverste ledelse og har indsat egen formue. Dansk erhvervsliv er inde i et opsving uden sidestykke. En at årsagerne er, at dansk erhvervsliv er kendetegnet ved at have mange mindre virksomheder med stor tilpasningsevne. Kernekompetencerne er ofte brugerdrevet innovation og stor fleksibilitet. I Danmark der cirka virksomheder alene inden for fremstilling, bygge og anlæg, handel, reparation, transport, forretningsservice, hotel og restaurant. Omkring 82 pct. ( ) er såkaldte microvirksomheder med under 10 ansatte. 24 pct. (85.200) har mellem 1 10 ansatte. Sidstnævnte har cirka ansatte. Medtager vi de affødte jobs, bliver det til cirka jobs. REINO er et internationalt projekt, der har fokus på virkningsfulde metoder og værktøjer, der kan medvirke til bedre og flere virksomhedsoverdragelser i Danmark. Der fokuseres på: at øge fokus på vigtigheden af generationsskifte. Et indsatsområde skal sikre, at jobs og viden i eksisterende virksomheder ikke går tabt. at udvikle og implementere nye rådgivningsmetoder og systemer for generationsskifte i små virksomheder at fastholde og udvikle eksisterende virksomheder at øge samarbejdet mellem virksomheder, erhvervsorganisationer og rådgivere i lokale og regionale områder. REINO Baseline Analysis Side 2 af 48

3 Målgruppen for projektet er de såkaldte microvirksomheder med 0 til 10 ansatte og gælder for så vidt alle brancher. I projektperioden vil der dog være fokus på de brancher og signifikante virksomheder, som formodes at have størst erhvervsmæssig indflydelse lokalt og regionalt. Formålet er: at få afklaret, hvilke incitamenter der kan medvirke til, at ejerledere med rettidig omhu får udarbejdet en plan for, hvordan virksomhedens aktiver sikres og videreføres, når ejeren stopper at få en bedre forståelse for de barrierer, som gør, at virksomhedsoverdragelse ofte ikke er rettidigt i fokus for ejerledere at få et overblik over effektfulde servicetilbud om virksomhedsoverdragelser og afprøve bedst praksis. Udbyttet forventes overordnet set at blive, at der kommer mere fokus på området for alle interessenter. Disse indbefatter private rådgivere, købere, organisationer og offentlige aktører. Det er vigtigt at medvirke til, at disse aktører spiller sammen om rådgivning af virksomheder på vej mod et ejerskifte, før og under den komplicerede proces, en virksomhedsoverdragelse er. Udbyttet specifikt er at få mere viden om problemstillingen og afprøve virkningsfulde metoder for bedre virksomhedsoverdragelser. Rapportens hovedformål er derfor at gøre status og afklare den reelle udfordring på området i Danmark med fokus på Region Syddanmark. REINO er et internationalt projekt, som vil give en yderligere dimension omkring erfaringer fra metoder og værktøjer. Det forventes, at projektets resultater vil bidrage til at styrke indsatsen på området i Danmark med fokus på den Region Syddanmark. Med REINO opnår vi yderligere erfaringer og fokus på udvikling og anvendelse af nye rådgivningsmetoder og systemer for overdragelser i små virksomheder. BAGGRUND Kendetegnet for microvirksomheder (0-10 ansatte) er, at mange lukker, når ejeren stopper. Undersøgelser viser, at over halvdelen af ejerne i disse virksomheder er over 55 år, og 1/3 er over 70 år og kun 1/3 har gjort sig konkrete overvejelser om et ejerskifte. Konsekvenserne på kort sigt bliver tab af arbejdspladser og unik viden. Det vil alt andet lige give en negativ indvirkning på virksomhedens lokale og regionale relationer. REINO Baseline Analysis Side 3 af 48

4 De brancher, hvor de negative konsekvenser er størst, vurderes at være fremstillingsvirksomheder og tilknyttede virksomheder, der er underleverandør med videnservice. REINO har i Danmark valgt at fokusere på fremstillingssektoren og videnbaseret forretningsservice. Fremstillingssektoren, fordi den er basal og repræsenterer unik og tavs viden samtidig med, at den ofte har et stort uudnyttet udviklingspotentiale og har stor indflydelse på erhvervslivets udvikling i Danmark. Desuden har den en stadig større udfordring omkring kompetenceudvikling end for blot ganske få år siden. Derfor er det vigtigt, at der kommer nye kræfter til i tide. videnbaseret forretningsservice, fordi denne sektor har stor erhvervsmæssig betydning og er strategisk vigtig især for fremstillingssektoren på grund af ændringerne i den globale arbejdsdeling. Med videnbaseret forretningsservice menes fx design, konstruktionsrådgivning, dokumentation, revision, juridisk rådgivning. Innovation og udvikling er afgørende for alle typer virksomheder, fordi det videnbaseret forretningsservice er er markedets krav, og fordi de indgår i kendetegnet ved, at dens kerneydelser er samfundets indbyrdes sammenhæng, at udføre videnstung arbejde for andre. hvor udviklings-takten øges og giver Sektoren er den størst voksende med et pres for løbende tilpasninger beskæftigede fra 1997 til REINO Baseline Analysis Side 4 af 48

5 2. STATISTISK ANALYSE: DANMARK 2.1 Befolkning og beskæftigelse (Kilde: Danmarks statistik 2007) Danmarks befolkning pr. 1. januar 2006: i alt. Derudover bor på Grønland og på Færøerne. Lidt over 1.1 mio. er under 17 år, cirka er over 65 år knap 3 mio. mennesker er i den erhvervsaktive alder. Danskere udgør cirka 1,1 pct. af EU's befolkning. Geografi og økonomi: Kilde: (Kommunernes Landsforening), Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Danmark består af halvøen Jylland og 406 øer Samlet areal: ,29 km 2 Samlet kystlængde: km Højeste punkt: 173 m over havoverfladen. Bruttonationalprodukt (BNP) 1.551,5 mia. kr. (april 2006). Kilde: Den danske befolkning er vokset med en halv million de sidste 36 år. Halvdelen af stigningen 51 pct. skyldes, at der er født flere, end der er døde. Den anden halvdel skyldes, at der er indvandret flere, end der er udvandret. I første halvdel af firserne blev der født usædvanligt få børn i Danmark. Det er børn født i denne periode, der refereres til, når der tales om de små ungdomsårgange. I 1995 voksede befolkningen særligt kraftigt pga. indvandring fra eksempelvis Jugoslavien. Indvandringen til Danmark er langt fra et nyt fænomen. Med årene er indvandrerne i stigende grad kommet fra ikke-vestlige lande. I dag udgør indvandrere og deres efterkommere 8,5 pct. af befolkningen, svarende til Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande REINO Baseline Analysis Side 5 af 48

6 udgør 6,0 pct. af den danske befolkning. De senere år har udvandringen også været i vækst. Det vidner om, at vi lever i en globaliseret verden. Det danske arbejdsmarked er præget af en høj deltagelse på arbejdsmarkedet. En væsentlig årsag er, at danske kvinder arbejder mere end i mange andre europæiske lande. En fjerdedel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) er dog uden for arbejdsstyrken. En stor del er førtidspensionister (28 pct.), efterlønnere (20 pct.) og unge under uddannelse (16 pct.). På arbejdsmarkedet er 16 pct. af mændene og 24 pct. af kvinderne deltidsbeskæftiget. Mest udbredt er deltidsbeskæftigelse inden for handel, hotel og restauration og finansiering og forretningsservice. Der har altid været flere mænd end kvinder på det danske arbejdsmarked, men forskellen er i dag langt mindre end tidligere. I 2006 er der kun 3,8 pct. af arbejdsstyrken, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. I 2007 udgør mændene kun lidt over halvdelen af arbejdsstyrken. Flere kvinder end mænd er ledige, men også her snævrer forskellene ind. I dag er ledigheden næsten den samme for begge køn. Ledigheden var i starten af halvfemserne på et for Danmark højt niveau. 12 ud af hver 100 i arbejdsstyrken stod på et tidspunkt uden job. Siden da er ledigheden faldet drastisk, og på trods af en stigning i starten af det nye årtusind er ledigheden i dag lav. Cirka 6 ud af 100 står uden job. Familier dækker i statistikken over både par og enlige, med og uden børn. Par med børn havde den højeste gennemsnitlige disponible familieindkomst på kr. i Familier med høje indkomster råder typisk over flere biler og ejer oftere deres egen bolig end familier med lave indkomster. REINO Baseline Analysis Side 6 af 48

7 Indkomsterne er forskellige for mænd og kvinder. Mændenes gennemsnitlige indkomst var kr. og kvindernes kr. i Som angivet i grafen og tabellen nedenfor er langt færre danskere end tidligere beskæftiget inden for traditionelle erhverv som landbrug, fiskeri, industri og byggeri. I 1960 stod disse erhverv for 57 pct. af den samlede beskæftigelse, mod 25 pct. i I dag arbejder flere med private tjenesteydelser som f.eks. bank, forsikring, it, rengøring og design. Samfundet har således gennemgået en omfattende forandring de seneste årtier fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at være et servicesamfund. Danmarks Statistik I samme periode er antallet af offentligt ansatte også steget betydeligt. Mens 11 pct. af de beskæftigede arbejdede i det offentlige i 1960, var tallet vokset til 30 pct. i En væsentlig forklaring er, at da flere kvinder kom på arbejdsmarkedet i tresserne og halvfjerdserne, overtog det offentlige mange af de opgaver, kvinderne tidligere udførte i hjemmet bl.a. pasning af børn og ældre. REINO Baseline Analysis Side 7 af 48

8 Befolkningens uddannelsesniveau (Kilde: Statistisk Årbog 2006) I 2005 havde 65 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 8,5 pct.-point fra 1995 til Der er lidt overvægt af mænd (51,5 pct.) med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 27 pct. havde en videregående uddannelse i Andelene er steget med henholdsvis 2 og 6 procentpoint siden Blandt de resterende 35 pct. af de årige i befolkningen havde 28 pct. en grundskoleuddannelse, 3 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 2 pct. ikke er oplyst. Store regionale forskelle Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i Andelen, der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for hvert amt. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel var i yderdistrikterne. REINO Baseline Analysis Side 8 af 48

9 Uddannelse og kultur: Statistisk Årbog 2006 Uddannelse og kultur Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der var skarpe skel mellem de årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret i de sidste 10 år, og i var der flere kvinder end mænd, der fuldførte en kandidatgrad på de lange videregående uddannelser. REINO Baseline Analysis Side 9 af 48

10 Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt: I alle OECD-landene var der i gennemsnit 24 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med sine 32 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA og Japan. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Portugal og Italien. REINO Baseline Analysis Side 10 af 48

11 I Danmark har 21,7 pct. af de årige mindst en mellemlang videregående uddannelse. I Region Syddanmark er den 2 pct. højere Økonomi og erhvervsstruktur (Kilde: Danmarks Statistik) I 2000 findes der cirka reelt aktive firmaer i Danmark. Det svarer til ét firma for hver tiende dansker på arbejdsmarkedet. Den danske økonomi er kendetegnet ved mange små og kun få store firmaer. 92 pct. af de danske firmaer har under 10 ansatte, mens under 2 pct. af firmaerne har over 50 ansatte. Tilgang af nye virksomheder "De nye virksomheder 4. statistiske portræt af iværksættere" (Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen) Dette kapitel beskriver den årlige tilgang af nye virksomheder i perioden De nye virksomheder fordeles på brancher og ejerformer samt sættes i forhold til den eksisterende bestand af virksomheder. Virksomhedernes økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning beskrives ud fra virksomhedernes omsætning og antal ansatte. REINO Baseline Analysis Side 11 af 48

12 Endvidere beskrives de nye virksomheder ud fra de såkaldte ressourceområder, det vil sige indbyrdes sammenhængende erhvervsområder. Endelig belyses de regionale forskelle i tilgangen af nye virksomheder på amter. Bl.a. vurderes tilgangen i forhold til den eksisterende virksomhedsbestand og indbyggertallet i de enkelte amter. Fakta: Flest virksomheder etableres inden for Vidensbaseret forretnings service (29 pct.), som har udgjort en stigende andel af de nye virksomheder de seneste år. Dette skyldes især den kraftige stigning i antallet af itkonsulentvirksomheder. Samtidig med at antallet af nye virksomheder inden for Videnservice stiger, stagnerer antallet inden for Industrien. Dette kan ses som et tegn på skiftet fra industrisamfund til vidensamfund. De nye virksomheder inden for Videnservice udgør 19 pct. af virksomhedsbestanden i branchen. Dette er den højeste etableringsandel, som især skyldes mange nye it-konsulentvirksomheder. Etableringsandelen for samtlige nye virksomheder ligger på 11 pct. Langt de fleste nye virksomheder (82 pct.) startes som enkeltmandsvirksomheder. Aktieselskaberne og anpartsselskaberne har dog fået øget betydning blandt de nye virksomheder og udgør i pct. af samtlige nye virksomheder mod 7 pct. i Hotel og restauration er den branche, hvor andelen af virksomheder med ansatte er størst (36 pct.). Sammen med Industri og Operationel service har Hotel og restauration flest ansatte pr. arbejdsgiver og flest større virksomheder (>10 ansatte). Det er dog Videnservice, som antalsmæssigt skaber flest job i Sat i forhold til antal eksisterende virksomheder og befolkningstallet etableres det største antal virksomheder i hovedstadsområdet. Københavns og Frederiksberg kommuner ligger i front. Tilgangen af nye virksomheder synes at være afhængig af konjunkturerne, således at flere starter egen virksomhed under højkonjunktur. Samtidig klarer de nye virksomheder sig økonomisk bedre under højkonjunktur. REINO Baseline Analysis Side 12 af 48

13 De nye virksomheders fordeling på brancher (Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen) I perioden er der i alt etableret nye virksomheder i Danmark, hvilket svarer til en gennemsnitlig tilgang på årligt er det år, hvor der er etableret færrest nye virksomheder, nemlig Det højeste antal nye virksomheder i perioden er på og er etableret i Antallet af nye virksomheder varierer en del mellem årene. Siden 1995 har antallet af nyetableringer dog været stort set stigende. Antal nyetablerede virksomheder fordelt på branche Antal nyetablerede virksomheder I alt Pct I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Industri 9,0 8,5 8,6 7,5 6,8 6,2 6,5 6,4 6,3 5,8 6,0 Bygge og anlæg 7,2 8,2 7,0 7,1 7,8 8,7 9,8 11,4 11,8 12,2 13,0 Engroshandel mv. 15,9 19,4 17,6 17,0 14,6 14,5 13,0 13,0 11,3 11,0 10,0 Detailhandel 19,6 16,3 20,0 22,4 22,6 21,1 20,5 20,3 19,3 17,8 16,6 Hotel og restauration 5,9 5,7 6,3 5,8 7,1 6,3 6,5 7,0 6,7 7,1 5,7 Transport mv. 4,2 4,3 3,6 4,1 5,2 5,7 5,5 4,7 5,3 4,7 4,3 Videnservice 17,5 18,7 25,1 22,2 20,1 20,5 21,5 22,8 24,1 25,0 29,0 Operationel service 11,6 10,7 3,9 6,2 8,7 10,1 9,2 6,9 7,6 7,9 6,7 Øvrige serviceerhverv 9,1 8,1 8,1 7,8 6,9 6,9 7,5 7,4 7,7 8,4 8,6 Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen De fleste nye virksomheder etableres som enkelmandsfirmaer Fire ud af fem nyetablerede virksomheder blev i 2000 etableret som enkeltmandsfirmaer. Enkeltmandsfirmaer har i hele perioden været den dominerende ejerform blandt de nye virksomheder. Set over årrækken er der dog tale om en udvikling, hvor flere nye virksomheder er blevet etableret i selskabsform, primært som aktie- eller anpartsselskaber. I 2000 udgør virksomheder, som er etableret i selskabsform 18 pct. af de nyetablerede virksomheder mod 6-7 pct. i perioden Det skal bemærkes, at ved etablering af et selskab er der krav om en kapital af en vis størrelse, hvilket gør det vanskeligere at starte egen virksomhed i selskabsform. Nye virksomheder udgør 11 pct. af samtlige virksomheder Etableringsandelen angiver, hvor stor en andel de nye virksomheder udgør af den eksisterende virksomhedsbestand og giver et indtryk af dynamikken i erhvervslivet. Figuren ovenfor viser forskellene i etableringsandelen i de enkelte brancher i Det fremgår, at de nye virksomheder udgør 11 pct. af samtlige eksisterende virksomheder i Denne andel dækker over betydelige forskelle brancherne imellem. 19 pct. etableres inden for Videnservice Videnservice har den højeste etableringsandel. De nye virksomheder inden REINO Baseline Analysis Side 13 af 48

14 for denne branche udgør i 2000 således 19 pct. af virksomhedsbestanden. Etableringsandelen ligger ligeledes højt inden for Operationel service og Detailhandel, hvor de nye virksomheder udgør 14 pct. og 12 pct. af branchens virksomheder. Den laveste etableringsandel findes inden for Industri med 6 pct. Den høje etableringsandel inden for Videnservice kan især tilskrives it-konsulentvirksomhed, hvor etableringsandelen er 36 pct. Nye virksomheders andel af den samlede virksomheds-bestand fordelt på branche (etableringsandel) i 2000 Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen Etableringsandelen er højest i Københavns og Frederiksberg kommuner Ser vi på, hvor stor en andel de nye virksomheder udgør af de enkelte amters samlede erhvervsliv, er andelen højest i Københavns og Frederiksberg kommuner, som begge har en etableringsandel på knap 17 pct. mod landsgennemsnittet på knap 11 pct., jf. figur I den øvrige del af hovedstadsregionen ligger etableringsandelen også relativt højt. I bunden ligger Ringkøbing, Viborg og Bornholms amter, hvor etableringsandelen ligger på omkring 7 pct. REINO Baseline Analysis Side 14 af 48

15 Københavns og Frederiksberg kommuner skiller sig ligeledes ud ved at have høje etableringsandele inden for Videnservice på henholdsvis 26 pct. og 24 pct., hvor gennemsnittet for hele landet ligger på 19 pct. Tilgang af nye virksomheder, gennemsnitlig omsætning, antal ansatte og etableringshyppighed fordelt på amter 2000 Antal virksomheder Gennemsnitlig Gennemsnitligt omsætning antal ansatte Etableringshyppighed pct kr. antal pct. Hele landet 100, ,2 5,2 Københavns Kommune 17, ,6 9,2 Frederiksberg Kommune 2, ,2 8,5 Københavns Amt 12, ,3 5,7 Frederiksborg Amt 8, ,1 6,2 Roskilde Amt 4, ,9 5,6 Vestsjællands Amt 5, ,0 4,9 Storstrøms Amt 4, ,3 4,5 Bornholms Amt 0, ,7 3,2 Fyns Amt 7, ,3 4,3 Sønderjyllands Amt 3, ,6 3,6 Syddanmark Ribe Amt 3, ,7 4,0 Vejle Amt 5, ,3 4,7 Ringkøbing Amt 3, ,9 3,1 Århus Amt 11, ,1 4,8 Viborg Amt 2, ,5 3,5 Nordjyllands Amt 7, ,4 3,9 Uoplyst 0, ,7 Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen Bemærk: Det gennemsnitlige antal ansatte er beregnet ud fra virksomheder med mindst 1 ansat. Etableringshyppigheden for Region Syddanmark ligger på en tredjeplads med 4,15 pct. sammenholdt med de fem nye regioner. Hovedstadsregionen placerer sig som nr. 1 med 6,56 pct. REINO Baseline Analysis Side 15 af 48

16 2.3 Industristruktur (Kilde: Danmarks Statistik) Danske industrivirksomheder omsætter for 546 milliarder om året. Det svarer til næsten kr. pr. indbygger i Danmark. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien er den største af industriens brancher med over en fjerdedel af industriens samlede omsætning. Som det angives i grafen nedenfor, har andelen af arbejdspladser i industrien været støt faldende siden midten af tresserne. I 1966 arbejdede 28 procent i industrien, mod 14 pct. i Faldet i beskæftigelsen har været størst inden for tekstil- og læderindustrien samt jern og metal. I samme periode har industriens bidrag til den økonomiske vækst stort set været uændret, bl.a. på grund af produktivitetsforøgelser med ny teknologi. Industrien er i vid udstrækning afhængig af samhandlen med udlandet. Eksporten bidrog til mere end halvdelen nøjagtig 58 pct. af industriens omsætning i Mere end tre fjerdedele af omsætningen inden for den kemiske industri og maskinindustrien stammede fra eksport. Svinekød, lægemidler, gas og olie samt vindmøller er blandt industriens mest producerede og eksporterede varer. Som det ses af grafen herunder, har de såkaldte videnintensive erhverv de senere år haft en betydelig vækst målt i både brancheomsætning og antal beskæftigede. Et af de vigtigste videnintensive erhverv er it, som op gennem halvfemserne havde stigende beskæftigelse. Fra 1994 til 2001 blev beskæftigelsen næsten forøget med 50 pct. I starten af det nye årtusinde oplevede branchen en afmatning, da den såkaldte it-boble brast. Siden har beskæftigelsen i branchen ligget stabilt omkring REINO Baseline Analysis Side 16 af 48

17 Inden for forretningsservice der bl.a. omfatter reklamefolk, advokater, revisorer, konsulenter mv. er beskæftigelsen mere end fordoblet de seneste ti år. Disse brancher oplevede en afmatning først i 2000,men siden har beskæftigelsen været i fortsat vækst. Den samlede målsætning inden for de videnintensive serviceerhverv var 131 mia. kr. i Heraf bidrog it-konsulentvirksomhederne med lidt over en tredjedel. De rådgivende ingeniører har haft en stigning i omsætningen på 24 pct. siden 2001, og er dermed det erhverv med størst vækst de senere år. Ud af i alt cirka virksomheder er de 21 pct. placeret i Region Syddanmark. REINO Baseline Analysis Side 17 af 48

18 2.4 Virksomhedsoverdragelsesprocesser (Kilde: Skatteministeriet, sep. 1999) Generationsskifte er en meget væsentlig problemstilling for virksomheder i alle brancher og i alle størrelser. Det kræver ressourcer, ledelsesmæssig kompetence og planlægning i god tid at gennemføre et succesfuldt generationsskifte. Disse forudsætninger vil i højere grad være opfyldt i de større virksomheder. Samtidig vil de oftere være kendetegnet ved, at ejerskab og ledelse er adskilt. Den ledelsesmæssige kompetence og kontinuitet forsvinder derfor ikke nødvendigvis i forbindelse med et ejerskifte. I de mindre virksomheder ser billedet anderledes ud. Der vil typisk være sammenfald mellem ledelse og ejer af virksomheden, og ressourcerne vil alt andet lige være mindre. Det vurderes derfor, at den erhvervspolitiske indsats gør størst gavn, hvis den rettes mod de mindre virksomheder i forbindelse med generationsskifte. Dette kapitel beskæftiger sig derfor overvejende med mindre virksomheder i byerhvervene og belyser problemerne for de helt små (0-4 fuldtidsansatte) og for de mindre og mellemstore virksomheder. Definitionen af generationsskifte er her mere bred, idet kapitlet opererer med et "generationsskiftepotentiale". Dette potentiale udtrykker det samlede antal virksomheder, der årligt lukkes eller videreføres, hvor den tidligere ejer er ældre end 50 år. Antal videreførte og ophørte firmaer fordelt på størrelse - Antal fuldtidsansatte: I alt Videreførte firmaer i alt I procent 54,5 31,8 13,6 100,0 Enkeltmandsfirmaer og I/S A/S, ApS og øvrige Ophørte firmaer i alt I procent 50,0 38,9 11,1 100,0 Enkeltmandsfirmaer og I/S A/S, ApS og øvrige Videreførte og ophørte i alt I procent 52,5 35,0 12,5 100,0 Enkeltmandsfirmaer og I/S A/S, ApS og øvrige Der findes ingen egentlig opgørelse over aldersfordelingen blandt firmaejere, men da de selvstændigt erhvervsdrivende udgør en stor del af det samlede antal firmaer, antages det, at aldersfordelingen over de selvstændige giver et dækkende billede af firmaejernes alder. Det er derved muligt at angive et skøn (tabel herunder) over antallet af firmaer, der i løbet af 10 år står over for et generationsskifte eller lukning alene som følge af ejerens alder. REINO Baseline Analysis Side 18 af 48

19 Det forudsættes, at andelen af selvstændige, som trækker sig tilbage, kan fastlægges ved at følge reduktionen i bestanden af selvstændige over en årrække. Firmaer fordelt efter ejerens alder. Tilbagetrækningsprocenter samt forventede antal firmaer, der lukker eller videreføres i løbet af 10 år Tilbagetrækningsandel Videreførte eller lukkede Alder Firmaer 10 år 10 år pct pct pct pct pct I alt Kilde: Beregninger baseret på aldersfordelingen i 1986 og 1996 over samtlige selvstændige (henholdsvis og ) i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Det totale skøn viser, at knap firmaer ud af omkring i den private sektor står over for lukning eller videreførelse i de kommende 10 år. Spørgsmålet er, hvad dette store antal virksomheder siger om generationsskifteproblemets omfang, herunder de beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Som nævnt ovenfor, er antallet af firmaer i høj grad påvirket af to virksomhedsbestande, henholdsvis firmaer i de primære erhverv (landbrug m.v.) og meget små "hobbyfirmaer". Det kan virke overraskende, at 29 pct. af de, der var ældre end 60 år i 1986, fortsat er registreret som selvstændige i Konsekvensen er, at knap eller 9 pct. af de selvstændige er ældre end 70 år, et antal der er konstant gennem årene. Aldersfordelingen (tabel ovenfor) blandt selvstændige viser samtidig en markant forskel mellem de primære erhverv og byerhvervene. En forholdsmæssig stor del af de ældre selvstændigt erhvervsdrivende findes i de primære erhverv, hvor andelen over 60 år fortsat er omkring 40 pct. I modsætning hertil ses udviklingen i byerhvervene, hvor antallet af selvstændige over 60 år er faldet både relativt og absolut. Tabellen herunder antyder, at der på kort sigt ikke er helt så mange selvstændige, der er konfronteret med generationsskifte som i 1980 og På lidt længere sigt kan det imidlertid vise sig, at den forholdsvis store gruppe af selvstændige i alderen år står med et reelt problem. Det er formodentlig arvtagerne til denne gruppe af virksomheder, der kan blive vanskelige at finde, hvilket beskrives på side 6. Aldersfordeling i nedenstående tabel indikerer et markant behov for ejerskifter inden for landbrug, hvor den er mindre inden for byerhverv i REINO Baseline Analysis Side 19 af 48

20 Relativ aldersfordeling og antal selvstændige i 1981, 1991 og I alt Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % 1997 Landbrug m.v * Byerhverv I alt Landbrug m.v Byerhverv I alt Landbrug m.v Byerhverv I alt Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik: Den registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. I 2006 er tendensen den samme, blot er antallet af virksomheder inden for byerhverv langt større. Ifølge en opgørelse fra CVR-registeret og SKAT starter cirka iværksættere hvert år. Interessen for at starte egen virksomhed er altså stigende. Men de fleste, der etablerer egen virksomhed, starter fra bunden, og meget få iværksættere overtager en eksisterende virksomhed. Kun cirka 43 pct. af de personligt ejede virksomheder, der startede i 2000 på landsplan, overlevede de første 5 år. Blandt virksomheder etableret i 1995 overlevede kun 27 pct. de første 10 år. Undersøgelsen viser, at overlevelsesraten for virksomheder, overtaget af iværksættere, er større end for iværksættere, der starter fra bunden. En af forklaringerne på, hvorfor iværksættere ikke i større grad overvejer at overtage en eksisterende virksomhed, er ofte, at deres uddannelsesmæssige baggrund ikke passer med den krævede baggrund. Desuden er det en typisk opfattelse, at de ikke kan løfte finansieringsbyrden. Andre overvejer slet ikke muligheden. Ofte passer iværksætteres uddannelsesmæssige baggrund ikke med den baggrund, der kræves for at overtage en virksomhed, og det er en typisk opfattelse, at de ikke kan løfte finansieringsbyrden. REINO Baseline Analysis Side 20 af 48

21 Estimat over virksomheder, der skal virksomhedsoverdrages i Danmark sammenholdt med i Region Syddanmark. Branche Antal virksomheder Region Syddanmark Landbrug, gartneri/skovbrug, fiskeri Industri- og fremstillingsvirksomheder Bygge og anlæg Engroshandel Detailhandel Hotel og restauration Transport Forretningsservice og finans Øvrige serviceerhverv I alt cirka Region Syddanmark Antal Virksomheder Region Syddanmark i forhold til hele Danmark REINO Baseline Analysis Side 21 af 48

22 ERFARINGER FRA VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSER, ANALYSE AF NUVÆRENDE NIVEAU FOR VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE 3.1 Virksomhedsspecifikke interviews Resultat af spørgeskemaundersøgelse om virksomhedsoverdragelser foretaget i perioden februar marts 2007 i Region Syddanmark. Selve spørgerammen findes som bilag. A) Information om virksomheden og virksomhedsejerne Der er foretaget: 13 interviews 8 virksomheder havde foretaget ejerskifte (nye ejere interviewet) 5 virksomheder overvejede eller havde igangsat ejerskifte 12 virksomhederne havde mandlig ejer 1 virksomhed havde kvindelig ejer. Virksomhedsejerens alder Alderen var mellem 35 og 60 år i de otte virksomheder, der havde foretaget generationsskifte. Der kan ikke siges noget signifikant om typisk aldersgruppe for købere af virksomheder. Der var en klarere aldersprofil i de seks virksomheder, der planlagde eller skulle til at planlægge generationsskifte, idet 5 af 6 ejere var over 60 år. Virksomhedens juridiske status Den juridiske status i de otte virksomheder, der havde foretaget generationsskifte, var som følger: 3 anpartsselskaber (ApS) 2 aktieselskaber (A/S) 3 enmandsfirmaer Den juridiske status i de seks virksomheder, der planlægger et generationsskifte, var følgende: 2 aktieselskaber (A/S) 4 enmandsfirmaer Der kan ikke umiddelbart drages nogen konklusioner på disse betragtninger. Der vil dog typisk i forbindelse med overdragelsesforløbet være konkrete drøftelser/overvejelser med rådgivere (revisor/advokat) om fordele og ulemper ved valg af virksomhedsstatus. A/S og ApS-modellerne medfører et begrænset ansvar for ejeren, medens en typisk enmandsvirksomhed hæfter med hele formuen. REINO Baseline Analysis Side 22 af 48

23 Virksomhedsstørrelse Her kan følgende opstilles 1 ansat 2-4 ansatte 5-10 ansatte 8 virksomheder, der har skiftet virksomheder, der overvejer B) Hvilke fremtidige emner var/er der fokus på i forbindelse med virksomhedsoverdragelser Målsætninger i forhold til virksomhedens udvikling Her nævner flertallet af virksomheder, at de havde/har fokus på vækst. Det gælder både virksomheder, der har skiftet ejer, og virksomheder, der står over for et generationsskifte. 11 virksomheder nævner således, at der er fokus på vækst, medens 2 virksomheder nævner, at de har fokus på at fastholde det nuværende niveau. De væsentlige vækstparametre er henholdsvis profit, markedsandel og øgede antal medarbejdere. Der er ikke signifikante forskelle på, om virksomheden har skiftet ejer eller ej. Hvordan ser det fremtidige ejerskab ud efter et skifte? Her er der væsentlige forskelle i virksomhedernes svar, som følger: i de virksomheder, der har skiftet, er forventningerne hos 5 af 8, at virksomheden skiftes til familien eller til en eller flere medarbejdere, 2 forventer et salg, og i en virksomhed er betragtningerne ikke aktuelle. I de virksomheder, der er i gang med et skifte/overvejer et skifte, nævner alle 5, at de forventer at sælge til tredjepart. Da de fleste har kig på fremtidige ejere, har de således ikke umiddelbart fokus på at overdrage til familien eller til medarbejdere. Hvorfor dette er tilfældet, kan ikke umiddelbart uddybes på det bestående grundlag. REINO Baseline Analysis Side 23 af 48

24 De nye ejeres kendskab til virksomheden i forbindelse med overtagelse Ser vi på de 8 virksomheder, der har foretaget et skifte, så var der stor forskel på, hvad de havde gjort med hensyn til opbygning af kendskab til virksomheden, jf. følgende tabel: Intet kendskab Noget kendskab Høj kendskab Kendskab til kunderne Kendskab til leverandørerne Kendskab til konkurrenters knowhow Kendskab til den tavse viden i virksomheden Kendskab til personalet Tillidsskabelse i forhold til personalet Kendskab til interessenterne Kendskab til faget Kendskab til processerne Kendskab til markedsføringen Kendskab til administrationen Kendskab til branchen Typisk var der styr på de hårde begreber som kendskab til det faglige, til processerne i virksomheden, til branchen og interessenterne. Derimod var der langt mindre kendskab til de bløde aktiver i virksomheden. Specielt var der ikke megen fokus på den tavse viden, ligesom der ikke var stort kendskab til personalet og kunderne. Jævnfør tidligere projekter er denne tendens ikke atypisk, når det drejer sig om virksomhedsoverdragelser i Danmark. Hvilke typiske problemområder har ejerne i forbindelse med virksomhedsoverdragelser? Her er der igen væsentlige forskelle på, om de har foretaget et skifte, eller om de står overfor at skulle i gang med et skifte: Har de skiftet, så nævner de hhv. beskatning og bureaukrati som de væsentligste problemer efterfulgt af værdifastsættelse og finansiering. Planlægger de et skifte, er det altafgørende problem at finde den egnede afløser. Det forekommer at være ganske naturligt og bekræfter tidligere undersøgelser på området. Enklere regler på beskatningsområdet og mere smidige offentlige tilbud sammenholdt med bedre matchmakingordninger og yderligere tilbud til henholdsvis køber og sælger er nogle af de ting, som der eventuelt kan gå ind og fokuseres på for at afhjælpe de nævnte problemstillinger. REINO Baseline Analysis Side 24 af 48

25 Familiens involvering i forbindelse med virksomhedsoverdragelser En række spørgsmål gennemgår familiens eventuelle involvering i forbindelse med overdragelsesprocessen. På de første virksomheder, der har foretaget et generationsskifte, kan følgende nævnes: 6 virksomhedsejere (ud af 8) har børn, og de har i større eller mindre udstrækning drøftet aspekter om virksomheden med børnene. Langt de fleste har dog ikke drøftet børnenes rolle fremadrettet, ligesom 4 ud af de 6 overhovedet ikke ønskede, at børnene skulle overtage virksomheden. På de virksomheder, der står overfor at foretage et skifte, kan følgende fremhæves: Alle 5 virksomhedsejere har børn. 4 af de 5 har ikke drøftet virksomheden og eventuelle roller med børnene. Derfor forventer de naturligt nok ikke, at børnene indtænkes i en overtagelse af virksomheden. At overdrage virksomheden til et familiemedlem er således ikke aktuelt i mange af de interviewede virksomheder. Enten har de overhovedet ikke forholdt sig til, at et familiemedlem skal overtage virksomheden, eller også er familien ikke interesseret (i langt de fleste tilfælde). Endelig vurderes det i nogle få tilfælde, at familiemedlemmet ikke har de fornødne kvalifikationer til at kunne overtage virksomheden. C) Information og service Ser vi på, hvordan virksomhederne får information og service i forhold til overdragelsesprocessen, så kan følgende opstilles: Virksomhedsejere, der har skiftet (8 respondenter): 2 nævner, at de manglede information og service, medens de resterende havde tilstrækkelig viden om tilbuddene Konsulentbistand, information via nettet og informationsmøder var de gængse kilder 6 ønsker ikke mere information på området, medens 2 mener, at der var utilstrækkeligt med information Alle virksomheder har generelt benyttet sig af forskellige tilbud. Virksomhedsejere, der overvejer et skifte (5 respondenter): Alle 5 nævner, at der var ok eller tilstrækkelig med information tilgængeligt Infomøder og konsulentbistand var de gængse midler REINO Baseline Analysis Side 25 af 48

26 Der er umiddelbart tilstrækkeligt med tilbud og information på området Alle virksomheder har generelt benyttet sig af forskellige tilbud. Der er ikke de store forskelle på svarene i de to grupper, og da der kun er foretaget 13 interviews, så er det under alle omstændigheder vanskeligt at kommentere eventuelle nuanceforskelle. D) Ejerens rolle efter fratrædelse Her kan der ikke fremdrages konkrete vurderinger, idet svarene dækker alle svarmuligheder. Typisk ser det dog ud som om, at de virksomhedsejere, der planlægger eller er i gang med en virksomhedsoverdragelse, har en ambition om at fortsætte i en overgangsfase. (Typisk 1 2 år). Det falder fint i tråd med, at der typisk anbefales en sådan overgangsfase for at sikre, at en ny ejer får mulighed for at sikre, at denne får adgang til al viden (herunder tavs viden) i virksomheden Erfaringer fra andre projekter (Kilde:www.virksomhedsoverdragelser.dk) Socialfondsprojekt Virksomhedsoverdragelser 2006 Projektets fokus var udvikling af metoder og værktøjer til at afklare virksomheders bløde aktiver. Udbyttet for virksomheden er at kunne igangsætte eventuelle forbedringstiltag, der identificeres, forud for og i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Projektet blev iværksat af EU Vest med støtte fra Den Europæiske Socialfond, mål 3-programmet. Projektets formål var dels at sikre at kvalificerede iværksættere kunne få overdraget generationsskifteparate virksomheder og dels at få opkvalificeret rådgiverdelen til at rådgive både virksomheder på vej mod et generationsskifte, og iværksættere, der specifikt ønskede at overtage en eksisterende virksomhed. Projektet har overordnet været organiseret og koordineret af projektansvarlig Michael Ahring Petersen fra EU Vest, der nu arbejder i Væksthus Syddanmark i Odense. Projektet havde en palet af samarbejdspartnere tilknyttet for at udbrede anvendelsen af projektets metoder og værktøjer. Evalueringen viser, at projektet har været en succes, og at deltagernes udbytte har været godt. Succesfuld udvikling af interviewguide og vejledning samt model for diagnosticering og ændring af organisationskultur Den udviklede interviewguide og vejledning er blevet positivt modtaget af rådgiverne, som blandt andet har opnået forbedret spørgeteknik qua det brugervenlige spørgeskema og kompetencer til at lokalisere tavs viden og kulturværdier. REINO Baseline Analysis Side 26 af 48

27 Ligeledes har rådgiverne været meget positive over for den udviklede kulturanalysemodel, som har bidraget til nye perspektiver i rådgivningen af virksomheder. Undervisningen i såvel rådgivernes som iværksætternes kursusforløb vurderes overordnet som positiv med et godt indhold, gode indlæg og diskussioner. Især har iværksætterne været tilfredse, og de roser kurset for at have været målrettet netop til dem. Et flertal af såvel iværksættere som ejerledere udtrykker stor tilfredshed med den rådgivning, de har modtaget. Ligeledes har både iværksættere og ejerledere oplevet en udvikling, når det handler om at overtage og overdrage en virksomhed. Som et vigtigt etisk aspekt i evalueringen peges der på, at en ejerleder kommer rigtigt ud af sit ejerskab. Derfor er det essentielt at overveje et særligt fokus på personlig udvikling i forbindelse med rådgivningen af virksomheder på vej mod overdragelse. Projektets primære metoder og værktøjer er et forløb, hvor der sker en afklaring af de bløde aktiver om virksomhedens særlige kompetencer og relationer og især om virksomhedens unikke kultur. Disse forhold kan være afgørende for, at overdragelsen sker optimalt. Udsnit af de udviklede metoder og værktøjer herunder: Eksempel på kulturprofil Forløbet opdeles i fire faser. Registrering af kernekompetencer Spørgeramme om kultur REINO Baseline Analysis Side 27 af 48

28 3.3 Egenanalyse Fremstillingsvirksomhederne er en vigtig del af erhvervsudviklingen i Danmark. I øjeblikket er der omkring fremstillingsvirksomheder med mellem 1 10 ansatte. Disse virksomheder har omkring ansatte. Medtager vi virksomheder op til 20 ansatte, øges antallet af virksomheder med Samlet set har de omkring ansatte og hertil kommer de affødte jobs. Det er virksomheder, der typisk har et stort uudnyttet vækstpotentiale og med kolossale eksportmuligheder. I forbindelse med virksomhedsoverdragelser er det en kendsgerning, at rådgiversystemet primært har fokus på de hårde forretningsresultater, de juridiske og de finansielle aspekter. Virksomhedernes bløde aktiver indgår ikke eller kun i ringe grad for køber. Årsagen hertil er bl.a., at de eksisterende metoder, værktøjer og kompetencer ikke er tilstrækkelige. Undersøgelser viser, at den manglende fokus på de tavse aktiver er medvirkende til, at mere end halvdelen af fusioner og køb ikke er succesfyldte. De bløde aktivers betydning bliver stadig vigtigere. Det gode håndværk er ikke længere nok. Det er nødvendigt for tidens ledere, at de også har kompetencer til at forstå og nyttiggøre de indre bløde aktiver. I forbindelse med virksomhedsoverdragelser er det ikke kun de hårde forretningsresultater, der tæller, men især menneskene i virksomheden. Bløde aktiver i virksomheder er repræsenteret ved signifikante kernekompetencer og den kultur, hvori disse indgår og anvendes. Planlægning og videreførelse af en virksomhed er ofte en længere proces med mange aspekter, hvor de psykologiske barrierer ofte er undervurderede. Ejerlederes personlige barrierer er ofte de psykologiske og familiemæssige overvejelser omkring salget. Herunder nævnes flere barrierer, som er oplevet med familievirksomheder, f.eks.: færre bekymrer sig om at sælge, fordi virksomheden formodes at forblive i familiens eje risikovilligheden og innovation er ikke stor, fordi virksomheden overgår til familien, uanset om overskuddet falder eller stiger ejerlederen har ikke fokus på salg til fremmede, fordi den personlige identitet er båret af virksomheden de personlige relationer er ligeledes mentalt forbundet med virksomheden REINO Baseline Analysis Side 28 af 48

29 ejerledere har ikke mentalt overskud til at etablerer nye aktiviteter/interesser, mens de er selvstændige. Derved bliver de usikre på fremtidens livsindhold og udskyder overdragelsen virksomhedens værdi opfattes mere som livsindholdet og ikke som en investering, der skal sikre pensionen der investeres ikke målrettet, fordi det måske alligevel bliver en familieoverdragelse jo ældre ejerledere, jo færre bekymringer om familiemedlemmer skal tages ind i virksomheden. Det afklares, efterhånden som ejerlederne bliver ældre. Når ejerledere er kommet op i årene, er familiemedlemmerne allerede med, eller også er de allerede holdt ude familieklyngens ejerledere ser i højere grad end de andre klynger virksomheden som et instrument for familiens udfoldelse og indkomst. Børnene vil oftere uddanne sig til virksomheden og forventes at indtræde firmaklyngens ejerledere holder familie og firma adskilt i højere grad end de andre klynger. Eksterne aktionærer er ikke så velkomne, og den nye generation af ledere vil om muligt være at finde inden for familiens kreds ejerledere er ofte tvivlrådige. Ofte har de en pragmatisk holdning til tilværelsen, hvor de tilpasser handlinger og holdninger samtidigt og fleksibelt til situationens og vilkårenes logik i henholdsvis firma og familie - og under passende hensyn til formuen analyser viser, at tilbøjeligheden til at udarbejde generationsskifteplaner er stigende med ejerlederes alder: fra cirka 10 pct. for de unge udødelige under 50 år, over 34 pct. for de årige, til 56 pct. for ejerledere, der er 60 år eller ældre. REINO Baseline Analysis Side 29 af 48

30 Kultur og kompetencer er indbyrdes forbundet Det er efterhånden almindeligt kendt, at virksomhedens kultur har stor indflydelse på virksomhedens performance internt og eksternt. Alligevel er kultur og dens betydning ikke noget, der tæller særligt meget for sælger, (heller ikke i det daglige), og ofte slet ikke for køber. Derfor uddybes fire typiske og vigtige kulturarter, som virksomheder typisk repræsenterer helt eller delvis. Fire kulturtyper: Hierarki: Marked: Klan: Adhockrati: formelt sted præget af orden og standarder resultatorienteret sted præget af ihærdighed og konkurrencementalitet personligt sted præget af engagement, deltagelse og tillid dynamisk og visionært sted præget af nytænkning og kreativitet Hierarki kan også kaldes en intern proces-model, der sigter på konsolidering og kontinuitet i virksomheden, hvilket kan opnås gennem stabilitet og kontrol samt ved dokumentation og informationsstyring. Marked er en rationel målmodel, som sigter mod maksimering af output, hvilket kan opnås ved at angive retning og klare mål samt ved produktivitet og målopnåelse. Klan er en model for de menneskelige relationer i virksomheden, som sigter mod udvikling af de menneskelige ressourcer, hvilket kan opnås gennem forpligtelse og moral hos medarbejderne, der fremmes af deltagelse og åbenhed i virksomheden. Langt den største del af ejerledede virksomheder har overvejen klan-kultur. Det er normalt ikke forenelig med en ny ejers krav, der ofte har fokus på systemer og kontrol. Adhockrati er en åben systemmodel (i forhold til virksomhedens omgivelser), som sigter mod ekspansion og forandring, hvilket kan opnås gennem innovation og tilpasning samt ved vækst og ressourceerhvervelse. Nogle former for vidensaktiver kan værdifastsættes, eksempelvis den viden der er indbygget i maskiner og teknisk udstyr, hvilket har ledt til den misforståelse, at vidensaktiver primært er teknologiske. Det er de ikke. Vidensaktiver er først og fremmest kulturelle og først derefter teknologiske. Den potentielle værdi af et vidensaktiv er i vid udstrækning en funktion af, hvordan og i hvilken kontekst det bruges. Derfor giver det ikke mening at tale om vidensaktiver uafhængigt af de kulturer, de er indbygget i. REINO Baseline Analysis Side 30 af 48

31 Vigtige kernekompetencer bør klassificeres efter, i hvilken grad de er kodificerede, og i hvilken grad de er spredt, dvs. at vidensaktiverne er tilgængelige for andre aktører, jf. nedenstående tabel: Skalering af henholdsvis kodificering og spredning Kodificering Spredning Position på skala Høj Middel let at gengive i figurer og formler? Underbygger den standardisering og automation af aktiviteter? til at beskrive i ord og diagrammer? Kan den let forstås af andre alene på grundlag af dokumenter og skriftlige instruktioner? Lav svære at sætte ord på og artikulere. Det er lettere at vise den til nogen end at fortælle om den. Kilde: Professor Helge Tetzschner Er viden i kernekomptencen: let tilgængelig for alle aktører, der ønsker at gøre brug af den? kun tilgængelig for få aktører eller kun i nogle få sektorer? kun tilgængelig for en eller to aktører inden for en enkelt sektor. Kodificering indebærer, at viden kan kategoriseres, dvs. ordnes i kasser. Men megen viden f.eks. i håndværk og kunst er svær at artikulere og beskrive i ord. Den er lettere at vise. Dermed bør en virksomhedsoverdragelse ske glidende med fokus på de tavse aktiver. En bedre salgspris for virksomheden kan opnås, hvis et godt forløb sættes i gang i tide. For ejerkredsen og virksomheden vil det betyde, at virksomheden kvalificeres til en bedre overdragelse. Samtidigt vil det nye ejerskab få afgørende viden tidligt i forløbet og dermed medvirke til, at virksomhedens udvikling ikke svækkes, men forstærkes i forbindelse med en overdragelse. Hvad kan gøres bedre? Målrettet information og kompetenceudvikling! For virksomheder er det primært information om værdien af, at ejerledere i tide får iværksat en plan for udvikling og ejerskifte. Her er det altafgørende, at der er kompetent, uvildig og sammenhængende vejledning til rådighed. For rådgivere er det information og kompetenceudvikling omkring modeller for overdragelse, det psykologiske og selve processen. For købere er det information og kompetenceudvikling om indsigt i virksomhedskultur, finansieringsmuligheder og indsigt i, hvordan en virksomheds bæredygtighed vurderes og afprøves før køb, og ikke mindst selvindsigt i egne styrker og svagheder som kommende ejerleder. Incitamenter fra myndighederne, f.eks. ved lov, som kunne medvirke til øget fokus. Det kunne være en lov om, at virksomheder f.eks. over tre år, hvert år, skal udarbejde en tilstandsrapport som dokumentation for, at den er parat til et eventuelt ejerskifte. Incitamentet kunne blive bevarelse (opsparing) af virksomhedens værdi, som en pensionsordning og/eller, at virksomheden eksempelvis slipper billigere i skat. REINO Baseline Analysis Side 31 af 48

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006

Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006 Iværksættere og nye virksomheder Nøgletal 2006 August 2006 Iværksættere og nye virksomheder, Nøgletal 2006 Udgivet af: Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17 2100 København Ø

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk

OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER. - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk OVERDRAGELSE AF MINDRE VIRKSOMHEDER - undersøgelse gennemført af Håndværksrådet og match-online.dk Indhold 1. Resume og konklusion 2. Mange virksomhedsejere står umiddelbart over for at skulle overdrage

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Om undersøgelsen fra Match-online.dk

Om undersøgelsen fra Match-online.dk Køberanalyse Introduktion Med en baggrund som HD i regnskabsvæsen og afsætningsøkonomi etableredes CBN Finance & Consult as i 1990. Siden har vi medvirket ved næsten 500 opgaver inden for formidling af

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012 VÆKST BAROMETER November 2012 skaber forretning i alle brancher til kunderne er en del af hverdagen i det store flertal af regionens virksomheder. Det gælder de traditionelle serviceerhverv, hvor service

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015

Konkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

EJERSKIFTE. Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse

EJERSKIFTE. Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov. 2009 for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD med DI og Håndværksrådet 1. Andel af ejerne der

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014

VÆKST BAROMETER. Forventning om markant eksportvækst i 2014. Januar 2014 VÆKST BAROMETER Januar 2014 Forventning om markant eksportvækst i 2014 Mere end halvdelen af eksportvirksomhederne blandt de små og mellemstore virksomheder i Syddanmark forventer styrket eksport i 2014,

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder

Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder 17. juni 2009 Samfundsansvar på dagsordnen hos midtjyske virksomheder Samfundsansvar. Samfundsansvar optager vækstlagsvirksomhederne i Region Midtjylland, hvor syv ud af ti virksomheder tillægger samfundsansvar

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere