INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 ÉT BEGREB MANGE BETYDNINGER. 10 Social arv - et historisk tilbageblik Kritik af begrebet social arv. 11 Delkonklusion FEJLTILPASNING & RISKOFAKTORER Omsorgskvalitet, forældreevne og den skrå bundgrænse. 18 Udviklingsopgaver og fejltilpasning. 21 Risikofaktorer Modstandsdygtighed og beskyttelsesfaktorer Delkonklusion TILKNYTNING.. 28 Hvad er tilknytning? Moderens tilknytning til barnet. 28 Barnets tilknytning til moderen 29 Tilknytningsmønsterets stabilitet og betydning for det senere liv 33 Tilknytning og social arv.. 34 Delkonklusion

2 GRUNDVILKÅR I SENMODERNITETEN Den senmoderne familie Det senmoderne individ 39 Delkonklusion SOCIALISERING.. 47 Socialisering og habitus 48 Socialiseringsprocesserne. 49 Primær socialisering. 50 Sekundær socialisering. 51 Dobbeltsocialisering. 51 Aktiv autosocialisering. 53 Delkonklusion DISKUSSION.. 57 Er begrebet social arv et dækkende og brugbart begreb? Tilknytning Positiv social arv Social arv og senmoderniteten.. 66 Social arv og socialisering 69 KONKLUSSION. 72 LITTERATUR 75 2

3 INDLEDNING Motivation Vi vil skabe et samfund, hvor der er stor social bevægelighed. Et samfund, hvor der er flere mønsterbrydere, som trods en vanskelig opvækst skaber sig et godt og selvstændigt liv. Et samfund, hvor vi nedkæmper den negative sociale arv. Og der er noget at tage fat på. For alt for ofte bliver forældrenes svære sociale situation nedarvet til deres børn. Derfor skal vi ruste børn og unge bedre til at bryde den negative sociale arv. Det handler ikke kun om penge og fordeling af indkomst. Det handler nok så meget om sociale og kulturelle færdigheder. Først og fremmest om bedre uddannelse. 1 Således udtalte Statsminister Anders Fogh Rasmussen sig i sin tale i forbindelse med Folketingets åbning den 4. oktober I dette uddrag af talen omtaler Fogh begrebet mønsterbrydere som betegnende for individer, der har en evne til at bryde med nogle svære opvækstbetingelser og skabe et godt liv på trods af disse. Han anskuer den negative sociale arv som en situation, hvor forældres problemer nedarves til børnene - en situation som børnene kan udrustes til at nedkæmpe. Endelig nævnes nogle indsatsområder, hvor der politisk kan sættes ind for netop at støtte nedkæmpningen af den negative sociale arv. Disse indsatsområder handler om indkomst, sociale og kulturelle færdigheder og endelig bedre uddannelsesmuligheder. Anders Fogh Rasmussens åbningstale fra 2005 er et nyere, men langt fra enestående eksempel på, at den sociale arv har fået en central placering i politiske taler; af andre politikere, der ligeledes har haft begrebet på dagsordenen kan nævnes; Karen Jespersen, Henriette Kjær, Ulla Tørnæs og Poul Nyrup Rasmussen. Anders Fogh Rasmussen har endvidere fremhævet denne problematik i Folketingets åbningstaler både i 2002 og 2003 (Ejrnæs et al,2005: ). Begrebet social arv er således blevet en almindelig del af den politiske diskurs, hvilket bevirker, at der bliver brugt mange økonomiske ressourcer til forskning på dette felt (Ejrnæs et al,2005:128). Begrebet social arv anvendes som påpeget i den socialpolitiske debat, men anvendes ligeledes indenfor det socialpædagogiske arbejde og indenfor socialforskningen, der tilsyneladende uden videre tager begrebet til sig og ukritisk bruger det i en forståelse, der oftest minder om den, der er 1 3

4 blevet eksemplificeret i åbningstalen fra Denne forståelse af begrebet læner sig op af den måde begrebet blev forstået af Gustav Jonsson, da han for første gang introducerede begrebet i sin doktordisputats i Social arv i Jonssons forstand henviser til den overførsel af handlemønstre eller problemer, der finder sted fra forældre til børn. Denne forståelse er stadig i dag den mest udbredte forståelse af social arv. Nyere forskning har imidlertid sat spørgsmålstegn ved begrebet social arv og dets anvendelighed. Denne forskning kritiserer begrebet for at være flertydigt og upræcist, hvilket gør det problematisk at definere begrebet ud fra én bestemt teoretisk vinkel, således at begrebet kan dække over både sociologiske, socialpsykologiske og biologiske teorier. Forskningen påpeger endvidere, at der er tale om overvurderede tal, der anvendes som bevis på eksistensen af den sociale arv, hvor der i højere grad er tale om, at social arv er en undtagelse (Ejrnæs et al,2005). Forståelsen af social arv i betydningen overførsel af problemer fra forældre til børn var også vores umiddelbare forståelse af begrebet. Men det, der imidlertid virker tankevækkende er, at vi gentagne gange er blevet præsenteret for teorier, der forstår barnet som et socialt kompetent og aktivt handlende individ, det vil sige som en aktør blandt andre aktører. Vi undrer os således over, hvorvidt denne forståelse af individet umiddelbart harmonerer med en opfattelse af, at barnet arver problemer og handlemønstre fra forældregenerationen. Vi finder det nærliggende at undersøge, hvorvidt der er andre faktorer, der spiller ind i forståelsen af social arv, eksempelvis af psykosociale problemer, idet det antages, at social arv er bredt dækkende og derfor også rummer arv af psykosociale problemer. Vi lever i et samfund, der konstant ændres og således påvirker den måde individet lever på. I et samfund, hvor tidligere nøglebegreber som traditioner og normer er ved at forsvinde, står individet overfor en række nye udfordringer, der ikke blot kræver nye individuelle kompetencer, men også kræver nye måder at anskue individet på. Begreber som individualisering, dobbeltsocialisering og kulturel frisættelse er blevet dominerende begreber, og spiller en stor rolle for det enkelte individ, der i højere grad socialiseres og skabes i samspil med omgivelserne og dermed ikke blot i familien. Det er dette spændingsfelt, der ligeledes er nærliggende at undersøge, idet det må antages at have en afgørende betydning for debatten og forskningen, hvorvidt man kan anvende et begreb som social arv, når individet i højere grad står overfor selv at kunne vælge og skabe sit liv. 4

5 Derudover er det tilsyneladende sådan, at begrebet social arv, som vi blandt andet hører det omtalt i socialpolitiske sammenhænge, udover at det sjældent betvivles, umiddelbart oftest bruges i den negative betydning som arv af problemer. Man kan imidlertid undre sig over om ikke den sociale arv, hvis begrebet antages validt, ligeså godt kan dække over arv af positive egenskaber? Det er ovenstående problematikker vi i projektrapporten gør til genstand for vores undersøgelse. Vi har derfor ud fra følgende problemformulering fundet det relevant at undersøge, hvorvidt social arv, set i lyset af socialpsykologien, kan anvendes som et brugbart og meningsgivende begreb. Problemformulering Hvordan kan man ud fra et social- og udviklingspsykologisk perspektiv forstå social arv i dag, hvilke problematikker kan siges at være forbundet hermed og hvorvidt giver det mening at tale om et sådant begreb i det senmoderne samfund? Læsevejledning I projektet ønsker vi at redegøre for begrebet social arvs anvendelighed og diskutere, hvorvidt det giver mening at tale om social arv. Dette gøres ud fra det perspektiv, at nyere forskning fokuserer på problematikken omkring social arv, og ud fra den anskuelse, at børns udviklingsresultat præges af flere faktorer i opvæksten, samt af omgivelserne omkring barnet, herunder eksempelvis daginstitutioner. Vores teoretiske referenceramme vil primært være socialpsykologisk, idet vi som anført i motivationen mener, at individet skal betragtes som værende et socialt, kompetent og aktivt handlende individ, og vi ønsker således at anskue problematikken ud fra det udgangspunkt, at mennesket ses i sin sociale og historiske kontekst og ud fra sin psykosociale væren og virksomhed. Projektet vil endvidere tage afsæt i nogle udviklingspsykologiske problemstillinger, idet vi fokuserer på individet og dets udvikling, herunder tilknytning, fejltilpasning og risikofaktorer i opvæksten. For at forstå og beskrive begrebet social arv og for at belyse vores problemformulering har vi valgt at bygge projektet op således, at vi indledningsvis beskriver Gustav Jonssons forståelse af begrebet, 5

6 idet det var ham, der introducerede dette i sin disputats fra Dette gøres på baggrund af sociolog Morten Ejrnæs udlægning af Jonssons teorier, idet vi finder det nødvendigt at anskueliggøre, hvilken kritik Ejrnæs retter mod denne forståelse af social arv. Vi er klar over, at dette valg kan forekomme problematisk, idet vi ikke er gået direkte til kilden. Valget er taget ud fra den betragtning, at den forståelse Jonsson lagde op til med begrebet social arv er blevet dominerende i den nutidige debat. Således ønsker vi ikke at analysere Jonssons teori, men derimod at problematisere den forståelse af social arv, der er dominerende i dag, og som tilsyneladende ud fra vores betragtning ligner den teori Jonsson fremsatte i I bogen Social opdrift social arv (2005) redegør Morten Ejrnæs for, hvorfor han mener begrebet social arv er ubrugeligt og bør udskiftes. Da vi anser Morten Ejrnæs og hans kritik af den Jonssonske tankefigur som repræsentant for den nyere forskning omkring begrebet vil projektet tage afsæt heri. Det skal her påpeges, at ovennævnte bog er skrevet i samarbejde mellem tre forfattere, hvoraf Ejrnæs er den ene. De to medforfattere er Gorm Gabrielsen og Per Nørrung, men vi har valgt at fokusere på Ejrnæs, idet vi kun anvender hans afsnit. Ejrnæs repræsenterer således overordnet også de to medforfatteres synspunkter og holdninger. Efter afsnittet om Ejrnæs og hans kritik af begrebet social arv vil udviklingspsykolog Arne Poulsen blive introduceret med baggrund i bogen Gyldendals bog om børns udvikling (2004). Således indtager projektrapporten endvidere et udviklingspsykologisk perspektiv, hvor der vil blive fokuseret på barnets udvikling, herunder fejltilpasning og risikofaktorer. Ved at inddrage Poulsen søger vi at belyse, at der i spørgsmålet omkring social arv må inddrages andre betragtninger end den gængse forståelse af social arv. Således må arv af psykosociale belastninger, ifølge Poulsen, ses i forhold til, hvorvidt disse fører til en observerbar fejltilpasning hos barnet. I afsnittet herefter vil vi præsentere Bowlby s tilknytningsteori med udgangspunkt i Arne Poulsens fremstilling af denne. Dette gøres ud fra den betragtning, at barnet udover de basale behov, som for eksempel mad, har behov for, at en forælder eller en anden primær omsorgsperson udgør en sikker base, hvorfra barnet kan udforske og undersøge verden. Tilknytningsmønstret er et vigtigt aspekt af børns udvikling, idet udviklingen af eksempelvis en sund personlighed kræver en voksen, der kan modsvare barnets behov for omsorg og tryghed igennem opvæksten. Ifølge Bowlby ændrer selve tilknytningsadfærden sig med tiden, men den grundlæggende tilknytning er ret stabil. Således er et barn med en sikker tilknytning oftest i stand til at begå sig i samspil med omgivelserne, mens børn 6

7 med en usikker tilknytning kan være præget af frygt og angst for selvstændigt at skulle begå sig i verden. Dette har således betydning for vores belysning af problematikken omkring social arv, idet tilknytning spiller en rolle i barnets senere udviklingsresultat. Således har vi endvidere med redegørelsen af tilknytningsteorien fundet det relevant at sætte yderligere fokus på det enkelte individ og hvordan det påvirkes af dets sociale relationer og omgivelser. Efterfølgende vil vi fokusere på det socialpsykologiske aspekt, hvor mennesket ses i sin sociale og historiske kontekst. Således vil vi indledningsvis i dette afsnit beskrive den senmoderne families karaktertræk og vilkår, hvorefter en beskrivelse af individet i det senmoderne samfund vil blive præsenteret. Beskrivelsen af den senmoderne familie vil tage afsæt i psykolog Espen Jerlang og cand.techn.soc Jesper Jerlang og deres bog Socialisering og habitus individ, familie, samfund (2001). Efterfølgende vil vi med udgangspunkt i sociolog Thomas Ziehes bøger Ambivalenser og mangfoldighed (1995) og Ny ungdom og usædvanlige lærerprocesser (1993) belyse den kulturelle frisættelse og aftraditionaliseringen ud fra den betragtning, at det er et vigtigt aspekt i forhold til social arv. Dette fordi vi mener, at opløsningen af tidligere faste mønstre, hvor blandt andet handlemønstre, egenskaber og holdninger oftest overførtes fra generation til generation har resulteret i, at de ikke længere er betinget af et fast og på forhånd givet mønster. I forlængelse heraf præsenteres socialpsykolog Lars Dencik, som er relevant ud fra den betragtning, at han beskæftiger sig med børns socialisering som præsenteres i Børn og familier i det postmoderne samfund (1999). Ud fra denne betragtning ønsker vi at sætte begrebet social arv i relation til socialiseringsprocesserne, der ikke blot foregår i hjemmet, men også i det omkringværende samfund. Efterfølgende og i forhold til socialisering vil vi introducere sociolog og filosof Pierre Bourdieu og hans begreb habitus. Her vil vi igen ikke gå direkte til kilden, men derimod beskrive ham ved hjælp af Jerlang. I ovennævnte teoriafsnit vil fokus primært ligge på implikationerne i forhold til forståelsen og brugbarheden af begrebet social arv. Herefter følger en diskussion, der samler op på de forskellige hovedpointer, og hvor vi vil diskutere, hvorvidt social arv kan bruges som et meningsgivende begreb, når vi medregner de forskellige aspekter, som bliver præsenteret løbende i projektrapporten. Afslutningsvis følger en konklusion. 7

8 Begrebsafklaring & afgrænsning For at forstå vores brug af henholdsvis socialpsykologi, begrebet den sociale arv og det senmoderne samfund har vi fundet det nødvendigt at knytte nogle kommentarer herom. Vi finder det ligeledes vigtigt at tage forbehold for nogle af de ting vi afgrænser os fra i projektet. Det er disse anskuelser og afgrænsninger vi i det følgende afsnit vil redegøre for. Som påpeget er vores teoretiske referenceramme primært socialpsykologisk. Når vi mener, at vores projekt er socialpsykologisk er det ud fra den betragtning, at vi i overensstemmelse med blandt andre Dencik mener, at socialpsykologi netop handler om forholdet mellem individ og samfund. Socialpsykologi handler imidlertid ikke specifikt om enten individet eller om samfundet, men derimod om selve skråstregen i individ/samfund, idet mennesket ikke kan separeres fra samfundet og omvendt. Hertil knyttes hverdagslivet som netop udspiller sig i selve skråstregen. Socialpsykologi er således et bestemt perspektiv på virkeligheden, der fokuserer på de fænomener og processer, der opstår i samspillet mellem individet og samfundet. Socialpsykologien er ikke en specifik videnskabelig disciplin med egne metoder og teorier, men gør derimod brug af teorier og metodiske begreber fra eksempelvis pædagogik, sociologi, historie m.fl. (Dencik,2005:4-5). Begrebet social arv er et begreb, der nærmest udelukkende anvendes i de skandinaviske lande. På trods af, at der findes undersøgelser med fokus på børns og familiers problemer uden for Skandinavien bruges begrebet social arv ikke herom (Ejrnæs et al,2005:23). Således henviser projektet til et begreb, der udelukkende anvendes i de skandinaviske lande, og vi afgrænser os derfor til kun at omfatte Skandinavien i brugen af begrebet social arv. Et andet valg vi har truffet er at anvende betegnelsen det senmoderne frem for det postmoderne samfund, idet vi finder denne betegnelse mest dækkende for den tid vi lever i. Fælles for henholdsvis betegnelsen om det senmoderne samfund og det postmoderne samfund er enigheden om, at det vestlige samfund siden 1960erne er gået ind i en ny fase, der er forskellig fra moderniteten, og at denne forskellighed har påvirket hele verden, og især synet på det enkelte 8

9 individ og dets levevilkår. Vi mener ikke, at der har fundet et decideret brud med moderniteten sted som teorien om det postmoderne samfund påstår. Betegnelsen det senmoderne samfund dækker endvidere over mange aspekter af samfundet, herunder både kulturelle, sociale, psykologiske, politiske og økonomiske aspekter. Vi har i projektet valgt at afgrænse os til det vi finder relevant for vores anskuelse af problematikken. Vi har derfor grundet projektets omfang afgrænset os fra eksempelvis politiske, kulturelle og økonomiske aspekter ved det senmoderne samfund, i det omfang vi vurderer, at de ikke har betydning for vores problemstilling. Vi er dog opmærksomme på, at disse aspekter indirekte kan have en betydning. Vores brug af begrebet det senmoderne samfund knytter sig således mest til en betragtning af, hvordan individet påvirkes af de senmoderne ændringer. Vi er klar over, at ovennævnte afgrænsninger og betragtninger er et afgrænsende valg, der kan have betydning for de konklusioner vi drager. 9

10 ÉT BEGREB MANGE BETYDNINGER I dette afsnit vil vi indledningsvis kortfattet skitsere den forståelse af social arv, som umiddelbart er den mest dominerende i dag. Denne forståelse tager tilsyneladende afsæt i Gustav Jonssons forståelse, og det er samtidig denne forståelse Morten Ejrnæs forsøger at gøre op med. I de følgende afsnit vil vi derfor først redegøre for den forståelse af social arv som Jonsson udlagde i 1967 og derefter præsentere den kritik Ejrnæs retter mod begrebet social arv. Social arv - et historisk tilbageblik Begrebet social arv blev i 1967 præsenteret af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson ( ), der anvendte det som nøglebegreb i sin doktordisputats. Jonsson var således den første, der forsøgte at skabe et egentligt begreb om de problemer og handlingsmønstre, der tilsyneladende overføres fra forældre til børn. Jonsson er stadig relevant i dag, idet hans formulering af social arv er mest almindelig og stadig spiller en markant rolle i det sociale og sundhedsmæssige arbejde, samt indenfor socialpolitik (Ejrnæs et al,2005). Jonssons formål med doktordisputatsen var, på baggrund af sit arbejde som leder af behandlingsinstitutionen Skå, at undersøge og finde frem til de faktorer, der resulterede i, at ungdomskriminelle drenge blev anbragt på Skå. I form af en empirisk undersøgelse undersøgte han 100 drenge fra Skå, deres forældre samt deres bedsteforældre og sammenlignede disse med 222 repræsentativt udvalgte drenge fra Stockholm, samt deres forældre og bedsteforældre. Jonsson kunne ud fra disse empiriske undersøgelser vise, at drengene fra Skå i forhold til drengene fra Stockholm oftere var kriminelle, mere aggressive med videre. Samtidig fandt han, at forældrene til drengene fra Skå på en række punkter havde en hyppigere forekomst af belastninger set i forhold til forældrene til drengene fra Stockholm. Forældrene til drengene fra Skå havde gennemsnitligt en lavere uddannelse, større alkoholmisbrug, dårligere økonomi og var hyppigere kriminelle og psykisk syge. Bedsteforældrene til Skå-drengene havde i forhold til bedsteforældrene til Stockholmdrengene også mere belastede forhold, men forskellene var dog ikke så markante som i forældregenerationen (Ejrnæs et al,2005:148). 10

11 Jonsson undersøgte således overførslen af ungdomskriminalitet og andre afvigende fænomener fra generation til generation og konkluderede, at afvigelserne blev til flere og mere alvorlige kriminelle handlinger. Jonsson fremsatte følgende påstande om social arv: 1) At der er tale om et samspil mellem biologisk arv og social arv, 2) afvigelse producerer afvigelse, hvilket vil sige, at forældrenes afvigelse gentages af børnene, 3) antallet af afvigere stiger fra generation til generation og 4) sværhedsgraden af afvigelserne øges fra generation til generation (Ejrnæs et al,2005:55). De sidste tre påstande er dem, der giver anledning til den gængse opfattelse af, at det er en hovedtendens, at sociale problemer overføres fra forældre til børn. Mest almindeligt bruges begrebet social arv om negative egenskaber, der igennem en ikke specificeret indbygget mekanisme, altså den sociale arv, overføres fra generation til generation. Denne overførsel anskues både ud fra sociologiske og psykologiske betragtninger, og de arvede egenskaber kan derfor både være sociale og psykiske. Gustav Jonsson bruger begge betragtninger, og der er derfor ikke entydigt tale om en specifik anvendelse af begrebet (Ejrnæs et al,2005: ). Kritik af begrebet social arv I det ovenstående afsnit redegjordes for den oprindelige teori bag begrebet social arv. Det er denne teori og forståelse af begrebet som Morten Ejrnæs er uenig i, og det er denne kritik af begrebet, der følgende vil blive skitseret. Begrebet social arv anvendes, ifølge Ejrnæs, i forskellige betydninger, og han finder derfor, at det er upræcist og giver anledning til begrebsforvirring både indenfor forskning og indenfor socialt arbejde. Problematikken ligger i, at man forsøger at forklare mange forskellige fænomener ved hjælp af det samme begreb. Overordnet anvendes begrebet om social arv indenfor de følgende tre forståelser: 1) Chanceulighed i forhold til uddannelse, 2) risikofaktorer i barndommen og 3) social arv i Gustav Jonssons forstand det vil sige overførsel af problemer fra forældre til børn (Ejrnæs et al,2005:10). Ifølge Ejrnæs kan de to første punkter defineres nogenlunde præcist, idet han mener, at man med rette kan anvende de to begreber chanceulighed og risikofaktorer. Chanceulighed er meningsfuldt at 11

12 anvende, idet der i Danmark eksisterer en ulighed i forhold til at opnå uddannelse og et attraktivt arbejde, hvilket ofte afhænger af forældres uddannelse, samfundsmæssige forhold eller klassetilhørsforhold. Chanceulighed anvendes i forskning, der vedrører ulighed i sandsynligheden for at opnå en god uddannelsesmæssig og socioøkonomisk position i samfundet. Samtidig undersøger denne forskning mobiliteten både indenfor den samme generation og mellem generationerne. En række undersøgelser viser, at de materielle, sociale og kulturelle vilkår er forskellige i de forskellige klasser eller sociale statuslag. Således er børn og unges opvækstforhold præget af forældrenes sociale klasse, status og uddannelse. Derfor mener Ejrnæs, at man godt kan tale om, at flertallet arver deres forældres position indenfor uddannelsesområdet. Han argumenterer imidlertid for, at anvendelsen af begrebet social arv i forbindelse hermed er uheldig, idet man blandt andet bortleder opmærksomheden fra samspillet mellem individ og samfund og kun fokuserer på individets egenskaber. Samtidig opfatter Ejrnæs social arv som værende deterministisk, og det er derfor mere relevant at anvende betegnelsen chanceulighed eller ulighed i livschancer i forhold til det fænomen, at der eksisterer ulighed i forhold til at opnå uddannelse og attraktive jobs (Ejrnæs et al,2005:61). I forhold til betegnelsen risikofaktorer i barndommen, mener Ejrnæs, at det er meningsfuldt, idet der findes mange empiriske undersøgelser, der har dokumenteret, at børn opvokset under belastede forhold har en øget risiko for at få sociale problemer senere i livet. Han påpeger dog, at der er tale om mange forskellige faktorer på forskellige niveauer, hvor årsagsforholdene er meget komplekse. I begrebet ligger der således ingen angivelse af, at risikofaktorer først og fremmest udgøres af forældrenes problemer, men derimod ligger der også det faktum, at skole- eller daginstitutioner kan være risikofaktorer. På trods af ovennævnte begrebers anvendelighed er det således ukorrekt at anvende dem i forbindelse med social arv, og dermed inddrage dem under denne betegnelse (Ejrnæs et al,2005:56-62). Den sociale arv i Jonssons forstand dækker, som tidligere nævnt, over den opfattelse, at børn som hovedtendens arver problemer fra deres forældre. Det er denne forståelse af social arv som Ejrnæs grundlæggende kritiserer, og han anfægter Jonssons konklusioner om, at forældres sociale problemer overføres til deres børn. Om Jonssons teori skriver Ejrnæs: 12

13 Gustav Jonsson har åbenbart formuleret et grundlag for en langtidsholdbar diskurs, selv om teorien hviler på et både teoretisk og undersøgelsesmetodisk svagt grundlag (Ejrnæs et al,2005:19). Ejrnæs mener således ikke, at teorien er baseret på et seriøst og relevant empirisk materiale. Grundlæggende retter kritikken sig mod den måde, hvorpå Jonsson fortolker resultaterne fra den empiriske undersøgelse. Ifølge Ejrnæs har Jonsson ikke et grundlag for at skabe en teori, der konkluderer, at afvigelser hos børnegenerationen bliver mere alvorlige og at der kommer flere afvigere. Endvidere finder Ejrnæs ikke belæg for at fremstille en teori om den sociale arv, hvor børns arv af sociale problemer fremstilles som en hovedtendens. Tværtimod mener Ejrnæs, at Jonssons egne resultater samt andre undersøgelser viser, at det er en undtagelse, at børn arver forældrenes problemer (Ejrnæs et al,2005:85). Ejrnæs har i forbindelse hermed sammen med bogens øvrige forfattere analyseret nogle af de registerundersøgelser, heriblandt sociolog Nygaard Christoffersens undersøgelser, der normalt antages for at være udtryk for, at der eksisterer en social arv. Nygaard Christoffersens undersøgelser Opvækst med arbejdsløshed (1996) og Risikofaktorer i barndommen (1999) viser blandt andet, at børn med forældre, der har sociale problemer, har en forøget risiko for senere i livet selv at udvikle sociale problemer. Christoffersen finder således en række belastningsforhold for eksempel misbrug, langvarig arbejdsløshed, kriminalitet og psykisk sygdom, der medfører en forøgelse af risikoen for, at barnet får samme problemer. Ejrnæs og de øvrige forfattere mener ud fra deres analyser af samme undersøgelse, trods en reel risikoforøgelse, at det er tydeligt, at risikoniveauet er meget lavt. Således mener forfatterne, at undersøgelsen viser: at risikoen for at få et alvorligt socialt problem, hvis forældrene har en bestemt type socialt problem, sjældent overstiger 10% (Ejrnæs et al,2005:161). Andre af forfatternes analyser viser, at ni ud af ti børn undgår at blive ramt af problemer af samme sværhedsgrad som en af deres forældre er ramt af. Samtidig undgår otte ud af ti børn og unge at blive ramt af problemer på samme niveau som deres forældre. Hovedtendensen er således som før nævnt, at det mere er en undtagelse, at børn og unge arver deres forældres sociale problemer. Endvidere påviste Jonsson ikke, at der er bestemte sociologiske teorier, der kunne understøtte antagelsen om, at sociale problemer arves. Derimod fremsatte han en del psykologisk eller psykiatrisk teori, der godt kunne sandsynliggøre, at de problemer nogle børn oplever i deres barndom har en vis effekt på, hvilke problemer de senere får i livet. Ejrnæs påpeger her, at der 13

14 derfor kun er tale om forhold, der kan forklare det enkelte individs bestemte forløb, og at man derfor ikke kan udlede en generel virkning af forældrenes sociale problemer: Henvisning til social arv som en hovedårsag til børns og unges senere sociale problemer er en reduktionistisk forklaring, der tillægger enten generelle psykologiske eller sociologiske mekanismer alt for stor vægt (Ejrnæs et al,2005:56). Social arv er derfor, ifølge Ejrnæs, et misvisende og uklart begreb i forhold til de mekanismer Jonsson selv fremhæver, idet teorien nærmere er baseret på psykologiske mekanismer end på sociale strukturer eller mekanismer. Denne antagelse eller kritik har da også resulteret i, at teorien er blevet kaldt for psykologisk arv (Ejrnæs et al,2005:63). Udover at social arv er et upræcist og uklart begreb påpeger Ejrnæs endvidere, at det kan medføre stigmatisering og stempling af børn og forældre, når der henvises til den sociale arv. En spørgeskemaundersøgelse som Ejrnæs i samarbejde med de øvrige forfattere til bogen har gennemført viser, at 80% af faggrupper som pædagoger, lærere, sundhedshjælpere og sagsbehandlere, anvender social arv ud fra den samme betydning som i Jonssons forstand. Udover dette viser undersøgelsen endvidere, at der er tale om en markant overvurdering af risikoen for, at børn, der vokser op hos forældre med problemer, senere i livet selv får problemer. Nogle medarbejdere vurderede helt urealistisk, at der er 50% sandsynlighed eller mere for, at børn får de samme problemer som deres forældre (Ejrnæs et al,2005:87). Disse generelt høje og urealistiske vurderinger af risikoniveauet for børn med forældre, der har problemer kan medføre, at medarbejderne har generelt lave forventninger til både barnet og forældrene. Resultatet af, at medarbejderne anvender social arv på denne måde er, at barnet alene ud fra forældrenes egenskaber anses som værende præget af den sociale arv. Medarbejderne kan derved have en opfattelse af, at der er en øget risiko for, at børnene allerede har skjulte eller latente sociale problemer. Denne antagelse er også, ifølge Ejrnæs, faglig korrekt, hvis risikovurderingen er realistisk, og ikke som før nævnt er overvurderet. Undersøgelsen viser ligeledes, at medarbejderne alene ud fra kendskabet til forældrenes baggrund og problemer forventer, at barnet får sociale problemer og at der dermed er tale om social arv. Social arv bruges endvidere som forklaring på barnets allerede eksisterende problemer igen alene ud fra samme oplysninger om forældrenes barndom eller problemer (Ejrnæs et al,2005:229). 14

15 Når betegnelsen social arv anvendes om en bestemt familie kan det føre til, at de professionelle omkring barnet har lave forventninger til barnets udvikling, kompetencer og således også til dets præstationsniveau. Disse lave forventninger kan barnet tage til sig, hvilket kan medføre, at barnets selvopfattelse bliver negativ, hvilket igen kan føre til reelt dårligere præstationer. På den måde bliver det en ond cirkel, idet de lave præstationer kan bekræfte socialarbejderen i opfattelsen af, at barnet ikke fungerer godt. Social arv kan samtidig betegnes som værende et determinerende udtryk for, at børns og unges skæbne er forudbestemt af deres forældres forhold. Stigmatiseringen kan således resultere i en selvopfyldende profeti, der blot forværrer situationen og problemerne (Ejrnæs et al,2005). Det er imidlertid ikke kun børnene, der bliver stigmatiseret. Forældrene bliver også ramt. På grund af deres egne problemer stemples forældrene som dårlige forældre, der skader og ødelægger deres børns liv både på længere sigt, men også her og nu. På den måde sætter man et ensidigt fokus på forældrenes egenskaber, der gøres til den dominerende årsag til barnets problemer: Forældrene kan få indtryk af, at de på grund af deres egen opvækst er uegnede som forældre, og at det derfor er både forståeligt, forklarligt og undskyldeligt, at deres børn har sociale problemer (Ejrnæs et al,2005: 91). Når forældrene tvivler på deres egen forældrerevne, og social arv gøres til årsag til problemerne, fratages deres mulighed for at udvikle deres forældrekompetence. Når social arv betragtes som hovedårsag til børns problemer står det således i modsætning til den opfattelse, at forældre kan udvikle forældrekompetence igennem deres liv, og social arv synes derfor at være forbundet med en statisk opfattelse af, at man enten har eller ikke har forældrerevne (Ejrnæs et al,2005:91). Således mener Ejrnæs, at begrebet social arv ikke kan anvendes og derfor bør afskaffes både i forskningen og i det praktiske sociale arbejde. Begrebet lever ikke op til de normale videnskabelige krav, idet et videnskabeligt begreb, bør være udtømmende, entydigt og ikke være værdiladet. Begrebet er stærkt værdiladet og opfattes som noget ondt, der skal bekæmpes. Begrebet er upræcist, det fører til urealistiske risikovurderinger, det angiver ikke nogle klare mekanismer eller faktorer, der skulle bevirke en overførsel af problemer fra forældre til børn og det medfører endvidere, at medarbejdere igennem deres lave forventninger kan igangsætte selvopfyldende profetier mod børn og familier. Det er imidlertid ikke Ejrnæs hensigt at negligere børns vanskeligheder og problemer i 15

16 belastede hjem. Han påpeger derimod at: støtten bør gives og nødvendige indgreb må foretages, fordi barnet aktuelt har problemer (Ejrnæs et al,2005:8). Således mener Ejrnæs, at man bør fokusere på barnets konkrete situation her og nu, og ikke lade sig stirre blinde på forældrenes problemer i forhold til den sociale arv. Samtidig må socialarbejderes holdninger ikke farves af urealistiske lave forventninger til børn i familier, hvor forældrene enten har eller har haft problemer, idet det netop medfører en stigmatisering og dermed et reelt lavere præstationsniveau. Samtidig er det ikke Ejrnæs hensigt at kritisere socialarbejdere og han påstår ej heller, at de generelt udfører et dårligere arbejde i forhold til familier med vanskeligt stillede børn, men han mener dog, at begrebet er hæmmende for socialarbejdernes faglige vurderinger af barnet og familien. En opregning af risikofaktorer på forskellige arenaer og realistiske risikovurderinger vil, ifølge Ejrnæs, bidrage med mere nuancerede analyser af årsagssammenhængen til problemerne, og derved også mere positive forventninger til de udviklingspotentialer børn besidder (Ejrnæs et al,2005:8). Til social arv knytter sig et andet begreb, der ligeledes ofte anvendes i forbindelse med social arv, nemlig betegnelsen mønsterbrydere. Begrebet mønsterbrydere anvendes som betegnelse for børn, der har ressourcer og en særlig modstandskraft, der gør, at de kan bryde med den sociale arv på trods af meget dårlige opvækstvilkår. Ejrnæs stiller sig dog skeptisk overfor dette begreb, idet han mener, at det tager udgangspunkt i en nærmest deterministisk udgave af begrebet social arv. Når man bruger begrebet mønstrebryder tilkendegives det, at det kun er få personer, der kan bryde den sociale arv og samtidig, at mønstret er det normale eller det typiske. Således forudsætter betegnelsen mønsterbrydere et mønster, der kan brydes ud af. På den måde er de to begreber om social arv og mønsterbrydere tæt forbundne, idet brugen af begrebet mønsterbrydere reproducerer den sociale arv i Jonssons betydning. Begrebet mønsterbryder virker umiddelbart positivt, idet fokus er på ressourcer frem for problemer og aspekter af det kan være handlingsanvisende for det sociale arbejde. I forskningen indenfor mønsterbrydere har man fundet, at en nøgleperson som mønsterbryderen har haft nær kontakt med kan være medvirkende eller afgørende for, at barnet ikke udvikler sociale problemer. Derfor kan man i det sociale arbejde indlemme en nøgleperson, der kan støtte og påvirke barnet. Ejrnæs mener dog ikke, at det har så stor en effekt som forskningen ligger op til på trods af, at det 16

17 kan være udmærket. Ifølge Ejrnæs er nøglepersonens effekt ikke dokumenteret og det er derfor ikke påvist, at nøglepersonen har større betydning i de såkaldte mønsterbryderes liv end i alle andres liv (Ejrnæs et al,2005:96-97). Delkonklusion Ovenstående viser, at det er problematisk at tale om social arv, idet en ukritisk brug af begrebet kan få konsekvenser for de forældre og børn, der stemples som bærere af den sociale arv. Begrebet kan således føre til en stigmatisering af forældre og børn, der kan resultere i en selvopfyldende profeti, der forværrer situationen yderligere. Endvidere fjerner socialarbejdere, der anvender social arv som en slags diagnose og derved som standardforklaring på børns problemer, fokus fra andre og måske mere afgørende faktorer i børns konkrete situation. Samtidig er det på baggrund af empirisk materiale tvivlsomt, hvorvidt man overhovedet kan anvende social arv, når der tilsyneladende er tale om overvurderede tal, der indikerer, at det er en undtagelse, at børn arver deres forældres problemer. Begrebet er ligeledes teoretisk upræcist og bruges bredt om flere fænomener, der dækker over både sociologiske og psykologiske problemstillinger. Et begreb som mønsterbrydere, der yderligere bruges i forbindelse med social arv, er ligeledes problematik, idet det forudsætter, at der er et mønster man kan bryde ud af og samtidig, at det kun er få børn, der har ressourcer og modstandsdygtighed til at bryde med et sådan mønster. 17

18 FEJLTILPASNING & RISIKOFAKTORER I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i Arne Poulsen og hans udviklingsteori redegøre for nogle af de faktorer, der kan have betydning for barnets udvikling og som kan føre til en eventuel fejltilpasning. Således vil dette afsnit blandt andet omhandle fejltilpasning, omsorgens betydning, risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. Omsorgskvalitet, forældreevne og den skrå bundgrænse Arne Poulsen opstiller 4 niveauer af omsorg, forældreevne og pædagogiske kompetencer som barnet har behov for. Det første niveau er den fysiske pleje, hvorunder mad, bleskift, påklædning med videre hører til. Når dette niveau ikke dækkes kaldes det for fysisk omsorgssvigt. Andet niveau er den følelsesmæssige omsorg, der handler om blandt andet at være lydhør for barnets signaler og følelsesmæssige behov, at rumme barnet og holde af det som det er. Modsætningen til dette er følelsesmæssig eller psykisk omsorgssvigt. Det tredje niveau er den pædagogiske omsorg, hvor opmuntring til deltagelse i fælles aktiviteter er af betydning, og hvor den voksne skal trække sig tilbage, når den fællesstyrede aktivitet har udviklet sig til en selvstyret aktivitet og i takt med, at barnet bliver dygtigere. Det modsatte heraf er pædagogisk omsorgssvigt. Sidste og fjerde niveau er at kunne lade barnet være i fred, når det har behov for det. Heri ligger, at forældrene skal kunne give barnet ro eksempelvis når spædbarnet vender ansigtet væk fra sin ivrige mor for at signalere, at det har brug for en pause (Poulsen,2004:18). Niveauerne er underordnede og ikke sideordnede, hvilket vil sige, at niveau 1 er det mest nødvendige for barnets overlevelse og niveau 4 er det mindst nødvendige. Når der er fattigdom, krig eller sygdom i billedet vil niveau 1 betyde mest, og jo mere sådanne risikofaktorer afvikles, jo mere vil de øvrige niveauer bliver betydningsfulde. Omsorgens fire niveauer viser, at den optimale omsorg handler om en balance mellem to modpoler i omsorgen, hvor der på den ene side eksisterer et behov for, at forældrene tager ansvar for barnets liv og velfærd, og på den anden side er barnets behov for, at det behandles som et selvstændigt individ med egne rettigheder, kompetencer og ønsker (Poulsen,2004:19). 18

19 Forældreevne er endvidere et vigtigt aspekt i barnets udvikling, idet undersøgelser viser, at spædbørns trygge tilknytning til forældrene, herunder barnets tryghed og livsmod, fremmes af følgende egenskaber hos forældrene: Sensivitet, hvor der reageres passende og hurtigt på spædbarnets signaler, Positiv holdning, hvor der udtrykkes positive følelser over for barnet, Synkroni, hvilket vi sige bestræbelsen på gensidighed i interaktioner med barnet, Fællesskab, hvorunder moderens og barnets opmærksomhed i interaktioner er rettet mod det samme, Støtte, hvor der ydes praktisk og følelsesmæssig støtte til barnets aktiviteter og sidst Stimulering, hvor der igangsættes handlinger rettet mod barnet (Poulsen,2004:35). Foruden disse egenskaber er forældrenes konkrete viden og praktiske færdigheder også af betydning for barnets udvikling. Forældreevne er endvidere noget, der opstår og udvikles som følge af forældrenes tilknytning til barnet, nødvendighedens logik og den sociale støtte. Forældrenes tilknytning kan udvikles undervejs, og behøver derfor ikke nødvendigvis at være fastlagt. Tilknytningen påvirkes endvidere af de erindringer forældrene har fra deres egen barndom samt af den støtte de får i forældrerollen. Nødvendigheden logik opstår i takt med, at forældrene over tid har det egentlige ansvar for barnets pasning, og denne nødvendighed udvikler forældrenes praktiske færdigheder, så de udvikler sig undervejs og vokser med opgaven. Den sociale støtte viser sig i den følelsesmæssige og praktiske støtte fra omgivelserne som en accept af forældreevnen og den omsorg, der gives (Poulsen,2004:21-22). Forældreevnen, forældrenes tilknytning til barnet og kvaliteten af omsorgen kan, ifølge Poulsen, sammenfattes i begrebet omsorgskvalitet. Når man skal bedømme, hvilken rolle omsorgskvalitet spiller for et barn er det ikke tilstrækkeligt at tro, at en god udvikling kommer af bedre omsorgskvalitet. Poulsen mener, at der er tale om en grænseværdi eller bundgrænse, hvor man hvis omsorgskvaliteten ligger under bundgrænsen kan sige, at det går ud over barnets udvikling, og her vil en forbedring af omsorgskvaliteten være en fordel, men kun op til bundgrænsen. Ligger omsorgskvaliteten derimod over bundgrænsen vil en forbedring ikke have nogen væsentlig betydning: Omsorgskvalitet er som vitaminer. Op til et vist niveau har alle mennesker godt af at få et tilskud af vitaminer. Men hvis ens ernæringstilstand er god nok, gavner det ikke synderligt at få et ekstra tilskud af vitaminer (Poulsen,2004:23). 19

20 Problemet med denne bundgrænse er, at det ikke klart er defineret, hvor højt eller lavt den ligger, og der er uenighed herom. Poulsen mener, at den dominerende holdning i forskningen er, at bundgrænsen ligger relativt højt og at der derfor for de fleste børn er gavn ved en forbedring af omsorgskvaliteten. Denne holdning modsiges i nyere forskning, der med nye resultater peger på, at bundgrænsen ligger relativt lavt, således at det kun er mindretallet eller de omsorgssvigtede børn, der har gavn af en forbedret omsorg og forældreevne. Svaret skal, ifølge Poulsen, findes i begge parters holdninger, og han illustrerer dette i den skrå bundgrænse (Poulsen 2004:24): Den skrå bundgrænse Børn der er truet af få risikofaktorer Børn der er truet af mange risikofaktorer Den skrå bundgrænse viser, at omsorgskvaliteten ikke behøver være høj for, at det tilstrækkelige niveau nås, når det drejer sig om børn, der vokser op i et miljø, der har tilstrækkeligt mange beskyttelsesfaktorer, og kun få risikofaktorer. Således er et barn, der lever i en fattig familie med en række risikofaktorer mere afhængig af en høj omsorgskvalitet end et barn, der eksempelvis lever i en velhavende familie med få risikofaktorer (Poulsen,2004:24). Det vil sige at: Jo bedre kvalitet, jo bedre for barnet. Over grænsen spiller yderligere forbedring ingen rolle (Poulsen 2004:24). 20

21 Udviklingsopgaver og fejltilpasning Ifølge Arne Poulsen må man når man skal undersøge, hvorvidt det er almindeligt, at psykosociale problemer går i arv fra forældre til børn se på, hvor almindeligt det er, at en psykosocial belastning fører til en observerbar fejltilpasning hos barnet. Den psykologiske disciplin, der beskæftiger sig med dette hedder på dansk fejludviklingens psykologi, men Poulsen vælger at anvende betegnelsen fejltilpasning i stedet for fejludviklingens psykologi, der referer til, at en eller flere udviklingsopgaver mislykkes. Det afhænger af den konkrete kontekst, hvor mange og hvilke udviklingsopgaver, der mislykkes (Poulsen,2005:21). Fejludviklingens psykologi beskæftiger sig med og undersøger, hvilke faktorer, der medvirker til at bestemme sandsynligheden for fejludvikling. Fejludviklingens psykologi er det område inden for udviklingspsykologien, der i de seneste ti år har haft mest fremgang inden for dette område. På trods af, at en stor del af forskningen er foretaget i USA, mener Poulsen, at man trods de anderledes sociale forhold godt kan bruge denne forskning som et helhedsbillede i Skandinavien. Poulsen inddeler de forskellige udviklingsopgaver i fire overkategorier, som er henholdsvis 0-6 år, 6-12 år, ungdommen og voksenlivet. Disse kategorier henviser til, at alle mennesker stilles overfor nogle alderssvarende udviklingsopgaver, der enten lykkes eller mislykkes at løse. Udviklingsopgaverne er ikke helt universelle, idet de varierer lidt fra en kultur til en anden, og de ovennævnte kategorier er derfor de udviklingsopgaver, der gælder i den industrialiserede vestlige verden. I kategorien 0-6 år ligger blandt andet udviklingsopgaver som tilknytning til omsorgspersoner, sprog, kommunikation, samhørighed og undgåelse af psykisk sygdom. I næste trin det vil sige i alderen 6-12 år er udviklingsopgaverne, udover de førnævnte, blandt andet tilpasning til de adfærdskrav, der stilles i skolen, basale skolefærdigheder, selvmotivering, godt kammeratskab og moralsk og prosocial adfærd. I ungdommen er det opgaver, igen udover de førnævnte, som involvering i ungdomsaktiviteter uden for skolen og hjemmet, identitet, undgå kriminalitet og misbrug, samt nære og intime forhold til venner. I voksenlivet handler det om at involvere sig i det arbejds- og samfundsmæssige liv, have seksuelle relationer og forældreevne, samt de førnævnte opgaver i ungdommen (Poulsen,2004: ). 21

22 Risikofaktorer Poulsen opstiller en række risikofaktorer, der forøger den statiske sandsynlighed for fejltilpasning. Poulsen påpeger, at der er tale om sandsynligheder, og risikofaktorer skal derfor ikke tages som direkte årsag til fejltilpasning. Derimod betyder det blot, at tilstedeværelsen af risikofaktorer forøger sandsynligheden for, at en fejludvikling vil finde sted (Poulsen,2004:158). Under risikofaktorerne findes en række overkategorier, der omhandler helbredshistorie, demografiske faktorer, egenskaber hos barnet selv, barnets køn, mangler i det nære sociale netværk og belastende hændelsesforløb (Poulsen,2004:159). Helbredshistorie er blandt andet for tidlig fødsel, sygdomme eller invaliderende ulykker. Af demografiske faktorer kan eksempelvis nævnes fattigdom, indvandrere og flygtninge. Egenskaber hos barnet selv kan komme til udtryk i en lav intelligens, usikker tilknytning og vanskeligt temperament. Den mest omfattende kategori er manglerne i det nære sociale netværk, hvor blandt andet forældres arbejdsløshed, manglende uddannelse og dårlige forældreevne hører under. Endvidere kan her nævnes omsorgssvigt, forældres psykiske sygdom, mishandling, stof- og/eller alkoholmisbrug, forældres konflikt og ustabile familiestrukturer, herunder skilsmisse og sammenbragte familier. Man har i Amerikansk forskning påvist, at skilsmissebørn og børn i sammenbragte familier har en forøget risiko for at få følelsesmæssige problemer, klare sig dårligere i skolen, blive kompetencemæssigt dårligere socialt og at dette strækker sig helt op til voksenalderen. Poulsen påpeger dog her, at på trods af, at skilsmisse er lige så almindeligt i USA som i Danmark, er der en stor forskel, idet skilsmisse i USA oftere medfører økonomiske problemer, hvilket får konsekvenser for barnet. Man kan således konkludere, at skilsmisse er en større risikofaktor for børn i USA end i Danmark. Samtidig viser en del dansk forskning, at skilsmisse og deraf følgende sammenbragte familier er en del af den danske kultur, og at der i de fleste tilfælde ikke er tale om, at det skader barnet. Den sidste kategori belastende hændelsesforløb indbefatter eksempelvis familiemedlemmers død og alvorlig sygdom eller ulykke (Poulsen,2004: ). I undersøgelser har man ligeledes fundet frem til, at faktorer i barndommen, eksempelvis aggressivitet og lav intelligens hos barnet kombineret med, at der hos forældrene er en overdreven hårdhed i behandlingen af barnet, lav uddannelse og kriminel adfærd forøger sandsynligheden for, 22

23 at barnet som voksen bliver kriminel. Således viser det sig, at det ikke er de enkelte risikofaktorer, der er afgørende, men derimod antallet af risikofaktorer: Hvis der optræder tre af de nævnte risikofaktorer - uanset hvilke tre - når barnet er 8 år gammelt, forøges sandsynligheden voldsomt for, at barnet siden hen som 32-årig er blevet dømt for en kriminel handling, der ikke blot er en trafikforseelse (Poulsen,2004:160). Der skal derfor være mindst to til tre risikofaktorer tilstede før der sker en væsentlig forøgelse af sandsynligheden for fejltilpasning. Poulsen mener, at det kan forklares ud fra: at naturen eller samfundet har forsynet ressourcerne i og omkring børns opvækst med et overskud, der er stort nok til, at barnet godt kan tåle, at der mangler noget, men når risikofaktorerne hobes op, nås smertegrænsen før eller siden (Poulsen,2004:163). Endvidere kan dette eksemplificeres i de tilfælde, hvor der er tilbøjelighed til ud fra kendskabet til et tidligt omsorgssvigt at forudsige, at dette resulterer i senere udviklingsproblemer for barnet. Men undersøgelser viser gentagne gange, at et tidligt omsorgssvigt først fører til en væsentlig forøgelse af risiko for udviklingsproblemer, når der udover omsorgssvigtet er flere risikofaktorer tilstede som eksempelvis et dårlig netværk omkring moderen eller aggressivitet hos barnet selv. Samtidig optræder risikofaktorer ofte i klynger, og er dermed forbundet med andre risikofaktorer, hvilket tydeligt fremstår i forhold til fattigdom, der ofte er forbundet med andre risikofaktorer som eksempelvis dårlig ernæring, miljø-risici, ringe mulighed for lægehjælp, dårlig skolegang med videre. I Danmark eksisterer velfærdssamfundet, der har medført en reducering af dette fattighedssyndrom men Poulsen mener, at det kun er delvist, og at det derfor stadig eksisterer (Poulsen,2004: ). Poulsen påpeger endvidere, at det fjerne virker via det nære. Det betyder, at en krisesituation ikke skader barnet i de tilfælde, hvor forældrenes forældreevne ikke svækkes eller ødelægges. Det vil sige, at tabet af en forælder, på trods af, at det naturligvis er hårdt for barnet, ikke medfører en risiko på længere sigt, hvis den tilbageblivende forælder opretholder forældreevnen Hvis forældreevnen derimod forringes på grund af omstændighederne for eksempel, hvis den tilbageblivende forælder bliver depressiv, selvoptaget og passiv, så medfører tabet en risiko for barnet. Poulsen formulerer det således: 23

24 Naturkatastrofer, fattigdom og tab af en forælder er fjerne risikofaktorer, hvis betydning afhænger af, hvordan situationen forvaltes i det nære netværk. Det nære netværk er forældrene, daginstitutionerne, skolen og (jo ældre barnet bliver) kammeraterne (Poulsen,2004:165). Det er derfor afgørende om barnet har et overskud af ressourcer i sit liv, der gør, at forældreevnen ikke har så stor betydning for barnets opvækst. Men i de tilfælde, hvor der er et underskud af ressourcer i barnets liv vil forældreevne og omsorgskvalitet få stor betydning. I forlængelse heraf påpeger Poulsen, at det ikke er den store engangshændelse, der udgør risikofaktoren, men derimod er det de hyppige negative hændelser, der udgør risikoen. Når der er tale om gentagne fejlgreb fra omsorgspersonens side vil det påvirke barnet, hvorimod det ikke vil blive påvirket af et enkelt større fejltrin, idet børn er forholdsvis robuste. Således er det ikke den isolerede hændelse, der udgør den reelle risiko, men derimod den påvirkning det har på barnets hverdag (Poulsen,2004:165). Poulsen mener, at de fleste mennesker ikke bliver fejltilpassede, idet de fleste børn, på trods af en risikofaktor, ikke bliver påvirket af denne. Således bliver de fleste børn, der eksempelvis har haft en forælder, der var alkoholiker, ikke selv alkoholikere. Som eksempel tager han udgangspunkt i, at hvis risikoen for at blive alkoholiker øges fra 4% til 16% når ens far er alkoholiker, så er der stadig 84% tilbage, der ikke bliver alkoholikere, hvilket vil sige, at risikofaktorer blot forøger risikoen for en fejltilpasning (Poulsen,2005:24). Modstandsdygtighed og beskyttelsesfaktorer En historie, der ofte fortælles i psykologien er, ifølge Poulsen, den der omhandler den sociale arv af omsorgssvigt, der rammer flertallet, og som kun få bryder ud af. Disse betegnes ofte som mønsterbrydere. Poulsen mener, at den sociale arv findes, men i den forstand, at risikoen for forskellige fejludviklinger er forhøjet fra generation til generation. De fleste lader sig imidlertid ikke påvirke af arven. Således findes mønsterbrydere, men det er flertallet, der bryder mønstret. Derfor mener han, at det er ulogisk og fjollet at bruge begrebet mønsterbrydere, da det forekommer misvisende. Det er kun, når der er tale om uddannelse og social klasse, at det giver mening at tale om mønsterbrydere, idet børn af lavt uddannede forældre ofte selv bliver lavtuddannede. Poulsen 24

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Tina Ovesen

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed

Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed TEMAFORMIDDAG: tirsdag den 29 november 2011 kl. 9-12 Socialrådgiverfaglighed, helhedssyn holdningsmæssig uenighed v/ Morten Ejrnæs 1 Disposition ved Morten Ejrnæs Tirsdag d. 29. november kl. 9.00-12.00

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution sommeren 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH

Skriftlig afgangsprøve i socialfag Udarbejdet af Brian Mathiassen hold 01CH Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMFORMULERING... 2 METODE... 2 AFGRÆNSNING... 3 ANALYSE... 4 SAMFUNDSUDVIKLINGEN... 4 DET POSTMODERNE SAMFUND... 5 SOCIAL ARV... 6 SOCIALISATION... 7 HABITUS...

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Side 1 af 7 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager Hfe Psykologi

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Hvidovre-Amager Hfe Psykologi C Karin Rasmussen

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen

i en verden i opbrud FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Den gode barndom i en verden i opbrud Oplæg i Thisted FOLA 5. oktober 2010 Per Schultz Jørgensen Daginstitutionen under pres Nedskæringer Sammenlægninger til stor-institutioner Færre voksne på stuen Ingen

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere