INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 Motivation. 3 Problemformulering.. 5 Læsevejledning. 5 Begrebsafklaring & afgrænsning.. 8 ÉT BEGREB MANGE BETYDNINGER. 10 Social arv - et historisk tilbageblik Kritik af begrebet social arv. 11 Delkonklusion FEJLTILPASNING & RISKOFAKTORER Omsorgskvalitet, forældreevne og den skrå bundgrænse. 18 Udviklingsopgaver og fejltilpasning. 21 Risikofaktorer Modstandsdygtighed og beskyttelsesfaktorer Delkonklusion TILKNYTNING.. 28 Hvad er tilknytning? Moderens tilknytning til barnet. 28 Barnets tilknytning til moderen 29 Tilknytningsmønsterets stabilitet og betydning for det senere liv 33 Tilknytning og social arv.. 34 Delkonklusion

2 GRUNDVILKÅR I SENMODERNITETEN Den senmoderne familie Det senmoderne individ 39 Delkonklusion SOCIALISERING.. 47 Socialisering og habitus 48 Socialiseringsprocesserne. 49 Primær socialisering. 50 Sekundær socialisering. 51 Dobbeltsocialisering. 51 Aktiv autosocialisering. 53 Delkonklusion DISKUSSION.. 57 Er begrebet social arv et dækkende og brugbart begreb? Tilknytning Positiv social arv Social arv og senmoderniteten.. 66 Social arv og socialisering 69 KONKLUSSION. 72 LITTERATUR 75 2

3 INDLEDNING Motivation Vi vil skabe et samfund, hvor der er stor social bevægelighed. Et samfund, hvor der er flere mønsterbrydere, som trods en vanskelig opvækst skaber sig et godt og selvstændigt liv. Et samfund, hvor vi nedkæmper den negative sociale arv. Og der er noget at tage fat på. For alt for ofte bliver forældrenes svære sociale situation nedarvet til deres børn. Derfor skal vi ruste børn og unge bedre til at bryde den negative sociale arv. Det handler ikke kun om penge og fordeling af indkomst. Det handler nok så meget om sociale og kulturelle færdigheder. Først og fremmest om bedre uddannelse. 1 Således udtalte Statsminister Anders Fogh Rasmussen sig i sin tale i forbindelse med Folketingets åbning den 4. oktober I dette uddrag af talen omtaler Fogh begrebet mønsterbrydere som betegnende for individer, der har en evne til at bryde med nogle svære opvækstbetingelser og skabe et godt liv på trods af disse. Han anskuer den negative sociale arv som en situation, hvor forældres problemer nedarves til børnene - en situation som børnene kan udrustes til at nedkæmpe. Endelig nævnes nogle indsatsområder, hvor der politisk kan sættes ind for netop at støtte nedkæmpningen af den negative sociale arv. Disse indsatsområder handler om indkomst, sociale og kulturelle færdigheder og endelig bedre uddannelsesmuligheder. Anders Fogh Rasmussens åbningstale fra 2005 er et nyere, men langt fra enestående eksempel på, at den sociale arv har fået en central placering i politiske taler; af andre politikere, der ligeledes har haft begrebet på dagsordenen kan nævnes; Karen Jespersen, Henriette Kjær, Ulla Tørnæs og Poul Nyrup Rasmussen. Anders Fogh Rasmussen har endvidere fremhævet denne problematik i Folketingets åbningstaler både i 2002 og 2003 (Ejrnæs et al,2005: ). Begrebet social arv er således blevet en almindelig del af den politiske diskurs, hvilket bevirker, at der bliver brugt mange økonomiske ressourcer til forskning på dette felt (Ejrnæs et al,2005:128). Begrebet social arv anvendes som påpeget i den socialpolitiske debat, men anvendes ligeledes indenfor det socialpædagogiske arbejde og indenfor socialforskningen, der tilsyneladende uden videre tager begrebet til sig og ukritisk bruger det i en forståelse, der oftest minder om den, der er 1 3

4 blevet eksemplificeret i åbningstalen fra Denne forståelse af begrebet læner sig op af den måde begrebet blev forstået af Gustav Jonsson, da han for første gang introducerede begrebet i sin doktordisputats i Social arv i Jonssons forstand henviser til den overførsel af handlemønstre eller problemer, der finder sted fra forældre til børn. Denne forståelse er stadig i dag den mest udbredte forståelse af social arv. Nyere forskning har imidlertid sat spørgsmålstegn ved begrebet social arv og dets anvendelighed. Denne forskning kritiserer begrebet for at være flertydigt og upræcist, hvilket gør det problematisk at definere begrebet ud fra én bestemt teoretisk vinkel, således at begrebet kan dække over både sociologiske, socialpsykologiske og biologiske teorier. Forskningen påpeger endvidere, at der er tale om overvurderede tal, der anvendes som bevis på eksistensen af den sociale arv, hvor der i højere grad er tale om, at social arv er en undtagelse (Ejrnæs et al,2005). Forståelsen af social arv i betydningen overførsel af problemer fra forældre til børn var også vores umiddelbare forståelse af begrebet. Men det, der imidlertid virker tankevækkende er, at vi gentagne gange er blevet præsenteret for teorier, der forstår barnet som et socialt kompetent og aktivt handlende individ, det vil sige som en aktør blandt andre aktører. Vi undrer os således over, hvorvidt denne forståelse af individet umiddelbart harmonerer med en opfattelse af, at barnet arver problemer og handlemønstre fra forældregenerationen. Vi finder det nærliggende at undersøge, hvorvidt der er andre faktorer, der spiller ind i forståelsen af social arv, eksempelvis af psykosociale problemer, idet det antages, at social arv er bredt dækkende og derfor også rummer arv af psykosociale problemer. Vi lever i et samfund, der konstant ændres og således påvirker den måde individet lever på. I et samfund, hvor tidligere nøglebegreber som traditioner og normer er ved at forsvinde, står individet overfor en række nye udfordringer, der ikke blot kræver nye individuelle kompetencer, men også kræver nye måder at anskue individet på. Begreber som individualisering, dobbeltsocialisering og kulturel frisættelse er blevet dominerende begreber, og spiller en stor rolle for det enkelte individ, der i højere grad socialiseres og skabes i samspil med omgivelserne og dermed ikke blot i familien. Det er dette spændingsfelt, der ligeledes er nærliggende at undersøge, idet det må antages at have en afgørende betydning for debatten og forskningen, hvorvidt man kan anvende et begreb som social arv, når individet i højere grad står overfor selv at kunne vælge og skabe sit liv. 4

5 Derudover er det tilsyneladende sådan, at begrebet social arv, som vi blandt andet hører det omtalt i socialpolitiske sammenhænge, udover at det sjældent betvivles, umiddelbart oftest bruges i den negative betydning som arv af problemer. Man kan imidlertid undre sig over om ikke den sociale arv, hvis begrebet antages validt, ligeså godt kan dække over arv af positive egenskaber? Det er ovenstående problematikker vi i projektrapporten gør til genstand for vores undersøgelse. Vi har derfor ud fra følgende problemformulering fundet det relevant at undersøge, hvorvidt social arv, set i lyset af socialpsykologien, kan anvendes som et brugbart og meningsgivende begreb. Problemformulering Hvordan kan man ud fra et social- og udviklingspsykologisk perspektiv forstå social arv i dag, hvilke problematikker kan siges at være forbundet hermed og hvorvidt giver det mening at tale om et sådant begreb i det senmoderne samfund? Læsevejledning I projektet ønsker vi at redegøre for begrebet social arvs anvendelighed og diskutere, hvorvidt det giver mening at tale om social arv. Dette gøres ud fra det perspektiv, at nyere forskning fokuserer på problematikken omkring social arv, og ud fra den anskuelse, at børns udviklingsresultat præges af flere faktorer i opvæksten, samt af omgivelserne omkring barnet, herunder eksempelvis daginstitutioner. Vores teoretiske referenceramme vil primært være socialpsykologisk, idet vi som anført i motivationen mener, at individet skal betragtes som værende et socialt, kompetent og aktivt handlende individ, og vi ønsker således at anskue problematikken ud fra det udgangspunkt, at mennesket ses i sin sociale og historiske kontekst og ud fra sin psykosociale væren og virksomhed. Projektet vil endvidere tage afsæt i nogle udviklingspsykologiske problemstillinger, idet vi fokuserer på individet og dets udvikling, herunder tilknytning, fejltilpasning og risikofaktorer i opvæksten. For at forstå og beskrive begrebet social arv og for at belyse vores problemformulering har vi valgt at bygge projektet op således, at vi indledningsvis beskriver Gustav Jonssons forståelse af begrebet, 5

6 idet det var ham, der introducerede dette i sin disputats fra Dette gøres på baggrund af sociolog Morten Ejrnæs udlægning af Jonssons teorier, idet vi finder det nødvendigt at anskueliggøre, hvilken kritik Ejrnæs retter mod denne forståelse af social arv. Vi er klar over, at dette valg kan forekomme problematisk, idet vi ikke er gået direkte til kilden. Valget er taget ud fra den betragtning, at den forståelse Jonsson lagde op til med begrebet social arv er blevet dominerende i den nutidige debat. Således ønsker vi ikke at analysere Jonssons teori, men derimod at problematisere den forståelse af social arv, der er dominerende i dag, og som tilsyneladende ud fra vores betragtning ligner den teori Jonsson fremsatte i I bogen Social opdrift social arv (2005) redegør Morten Ejrnæs for, hvorfor han mener begrebet social arv er ubrugeligt og bør udskiftes. Da vi anser Morten Ejrnæs og hans kritik af den Jonssonske tankefigur som repræsentant for den nyere forskning omkring begrebet vil projektet tage afsæt heri. Det skal her påpeges, at ovennævnte bog er skrevet i samarbejde mellem tre forfattere, hvoraf Ejrnæs er den ene. De to medforfattere er Gorm Gabrielsen og Per Nørrung, men vi har valgt at fokusere på Ejrnæs, idet vi kun anvender hans afsnit. Ejrnæs repræsenterer således overordnet også de to medforfatteres synspunkter og holdninger. Efter afsnittet om Ejrnæs og hans kritik af begrebet social arv vil udviklingspsykolog Arne Poulsen blive introduceret med baggrund i bogen Gyldendals bog om børns udvikling (2004). Således indtager projektrapporten endvidere et udviklingspsykologisk perspektiv, hvor der vil blive fokuseret på barnets udvikling, herunder fejltilpasning og risikofaktorer. Ved at inddrage Poulsen søger vi at belyse, at der i spørgsmålet omkring social arv må inddrages andre betragtninger end den gængse forståelse af social arv. Således må arv af psykosociale belastninger, ifølge Poulsen, ses i forhold til, hvorvidt disse fører til en observerbar fejltilpasning hos barnet. I afsnittet herefter vil vi præsentere Bowlby s tilknytningsteori med udgangspunkt i Arne Poulsens fremstilling af denne. Dette gøres ud fra den betragtning, at barnet udover de basale behov, som for eksempel mad, har behov for, at en forælder eller en anden primær omsorgsperson udgør en sikker base, hvorfra barnet kan udforske og undersøge verden. Tilknytningsmønstret er et vigtigt aspekt af børns udvikling, idet udviklingen af eksempelvis en sund personlighed kræver en voksen, der kan modsvare barnets behov for omsorg og tryghed igennem opvæksten. Ifølge Bowlby ændrer selve tilknytningsadfærden sig med tiden, men den grundlæggende tilknytning er ret stabil. Således er et barn med en sikker tilknytning oftest i stand til at begå sig i samspil med omgivelserne, mens børn 6

7 med en usikker tilknytning kan være præget af frygt og angst for selvstændigt at skulle begå sig i verden. Dette har således betydning for vores belysning af problematikken omkring social arv, idet tilknytning spiller en rolle i barnets senere udviklingsresultat. Således har vi endvidere med redegørelsen af tilknytningsteorien fundet det relevant at sætte yderligere fokus på det enkelte individ og hvordan det påvirkes af dets sociale relationer og omgivelser. Efterfølgende vil vi fokusere på det socialpsykologiske aspekt, hvor mennesket ses i sin sociale og historiske kontekst. Således vil vi indledningsvis i dette afsnit beskrive den senmoderne families karaktertræk og vilkår, hvorefter en beskrivelse af individet i det senmoderne samfund vil blive præsenteret. Beskrivelsen af den senmoderne familie vil tage afsæt i psykolog Espen Jerlang og cand.techn.soc Jesper Jerlang og deres bog Socialisering og habitus individ, familie, samfund (2001). Efterfølgende vil vi med udgangspunkt i sociolog Thomas Ziehes bøger Ambivalenser og mangfoldighed (1995) og Ny ungdom og usædvanlige lærerprocesser (1993) belyse den kulturelle frisættelse og aftraditionaliseringen ud fra den betragtning, at det er et vigtigt aspekt i forhold til social arv. Dette fordi vi mener, at opløsningen af tidligere faste mønstre, hvor blandt andet handlemønstre, egenskaber og holdninger oftest overførtes fra generation til generation har resulteret i, at de ikke længere er betinget af et fast og på forhånd givet mønster. I forlængelse heraf præsenteres socialpsykolog Lars Dencik, som er relevant ud fra den betragtning, at han beskæftiger sig med børns socialisering som præsenteres i Børn og familier i det postmoderne samfund (1999). Ud fra denne betragtning ønsker vi at sætte begrebet social arv i relation til socialiseringsprocesserne, der ikke blot foregår i hjemmet, men også i det omkringværende samfund. Efterfølgende og i forhold til socialisering vil vi introducere sociolog og filosof Pierre Bourdieu og hans begreb habitus. Her vil vi igen ikke gå direkte til kilden, men derimod beskrive ham ved hjælp af Jerlang. I ovennævnte teoriafsnit vil fokus primært ligge på implikationerne i forhold til forståelsen og brugbarheden af begrebet social arv. Herefter følger en diskussion, der samler op på de forskellige hovedpointer, og hvor vi vil diskutere, hvorvidt social arv kan bruges som et meningsgivende begreb, når vi medregner de forskellige aspekter, som bliver præsenteret løbende i projektrapporten. Afslutningsvis følger en konklusion. 7

8 Begrebsafklaring & afgrænsning For at forstå vores brug af henholdsvis socialpsykologi, begrebet den sociale arv og det senmoderne samfund har vi fundet det nødvendigt at knytte nogle kommentarer herom. Vi finder det ligeledes vigtigt at tage forbehold for nogle af de ting vi afgrænser os fra i projektet. Det er disse anskuelser og afgrænsninger vi i det følgende afsnit vil redegøre for. Som påpeget er vores teoretiske referenceramme primært socialpsykologisk. Når vi mener, at vores projekt er socialpsykologisk er det ud fra den betragtning, at vi i overensstemmelse med blandt andre Dencik mener, at socialpsykologi netop handler om forholdet mellem individ og samfund. Socialpsykologi handler imidlertid ikke specifikt om enten individet eller om samfundet, men derimod om selve skråstregen i individ/samfund, idet mennesket ikke kan separeres fra samfundet og omvendt. Hertil knyttes hverdagslivet som netop udspiller sig i selve skråstregen. Socialpsykologi er således et bestemt perspektiv på virkeligheden, der fokuserer på de fænomener og processer, der opstår i samspillet mellem individet og samfundet. Socialpsykologien er ikke en specifik videnskabelig disciplin med egne metoder og teorier, men gør derimod brug af teorier og metodiske begreber fra eksempelvis pædagogik, sociologi, historie m.fl. (Dencik,2005:4-5). Begrebet social arv er et begreb, der nærmest udelukkende anvendes i de skandinaviske lande. På trods af, at der findes undersøgelser med fokus på børns og familiers problemer uden for Skandinavien bruges begrebet social arv ikke herom (Ejrnæs et al,2005:23). Således henviser projektet til et begreb, der udelukkende anvendes i de skandinaviske lande, og vi afgrænser os derfor til kun at omfatte Skandinavien i brugen af begrebet social arv. Et andet valg vi har truffet er at anvende betegnelsen det senmoderne frem for det postmoderne samfund, idet vi finder denne betegnelse mest dækkende for den tid vi lever i. Fælles for henholdsvis betegnelsen om det senmoderne samfund og det postmoderne samfund er enigheden om, at det vestlige samfund siden 1960erne er gået ind i en ny fase, der er forskellig fra moderniteten, og at denne forskellighed har påvirket hele verden, og især synet på det enkelte 8

9 individ og dets levevilkår. Vi mener ikke, at der har fundet et decideret brud med moderniteten sted som teorien om det postmoderne samfund påstår. Betegnelsen det senmoderne samfund dækker endvidere over mange aspekter af samfundet, herunder både kulturelle, sociale, psykologiske, politiske og økonomiske aspekter. Vi har i projektet valgt at afgrænse os til det vi finder relevant for vores anskuelse af problematikken. Vi har derfor grundet projektets omfang afgrænset os fra eksempelvis politiske, kulturelle og økonomiske aspekter ved det senmoderne samfund, i det omfang vi vurderer, at de ikke har betydning for vores problemstilling. Vi er dog opmærksomme på, at disse aspekter indirekte kan have en betydning. Vores brug af begrebet det senmoderne samfund knytter sig således mest til en betragtning af, hvordan individet påvirkes af de senmoderne ændringer. Vi er klar over, at ovennævnte afgrænsninger og betragtninger er et afgrænsende valg, der kan have betydning for de konklusioner vi drager. 9

10 ÉT BEGREB MANGE BETYDNINGER I dette afsnit vil vi indledningsvis kortfattet skitsere den forståelse af social arv, som umiddelbart er den mest dominerende i dag. Denne forståelse tager tilsyneladende afsæt i Gustav Jonssons forståelse, og det er samtidig denne forståelse Morten Ejrnæs forsøger at gøre op med. I de følgende afsnit vil vi derfor først redegøre for den forståelse af social arv som Jonsson udlagde i 1967 og derefter præsentere den kritik Ejrnæs retter mod begrebet social arv. Social arv - et historisk tilbageblik Begrebet social arv blev i 1967 præsenteret af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson ( ), der anvendte det som nøglebegreb i sin doktordisputats. Jonsson var således den første, der forsøgte at skabe et egentligt begreb om de problemer og handlingsmønstre, der tilsyneladende overføres fra forældre til børn. Jonsson er stadig relevant i dag, idet hans formulering af social arv er mest almindelig og stadig spiller en markant rolle i det sociale og sundhedsmæssige arbejde, samt indenfor socialpolitik (Ejrnæs et al,2005). Jonssons formål med doktordisputatsen var, på baggrund af sit arbejde som leder af behandlingsinstitutionen Skå, at undersøge og finde frem til de faktorer, der resulterede i, at ungdomskriminelle drenge blev anbragt på Skå. I form af en empirisk undersøgelse undersøgte han 100 drenge fra Skå, deres forældre samt deres bedsteforældre og sammenlignede disse med 222 repræsentativt udvalgte drenge fra Stockholm, samt deres forældre og bedsteforældre. Jonsson kunne ud fra disse empiriske undersøgelser vise, at drengene fra Skå i forhold til drengene fra Stockholm oftere var kriminelle, mere aggressive med videre. Samtidig fandt han, at forældrene til drengene fra Skå på en række punkter havde en hyppigere forekomst af belastninger set i forhold til forældrene til drengene fra Stockholm. Forældrene til drengene fra Skå havde gennemsnitligt en lavere uddannelse, større alkoholmisbrug, dårligere økonomi og var hyppigere kriminelle og psykisk syge. Bedsteforældrene til Skå-drengene havde i forhold til bedsteforældrene til Stockholmdrengene også mere belastede forhold, men forskellene var dog ikke så markante som i forældregenerationen (Ejrnæs et al,2005:148). 10

11 Jonsson undersøgte således overførslen af ungdomskriminalitet og andre afvigende fænomener fra generation til generation og konkluderede, at afvigelserne blev til flere og mere alvorlige kriminelle handlinger. Jonsson fremsatte følgende påstande om social arv: 1) At der er tale om et samspil mellem biologisk arv og social arv, 2) afvigelse producerer afvigelse, hvilket vil sige, at forældrenes afvigelse gentages af børnene, 3) antallet af afvigere stiger fra generation til generation og 4) sværhedsgraden af afvigelserne øges fra generation til generation (Ejrnæs et al,2005:55). De sidste tre påstande er dem, der giver anledning til den gængse opfattelse af, at det er en hovedtendens, at sociale problemer overføres fra forældre til børn. Mest almindeligt bruges begrebet social arv om negative egenskaber, der igennem en ikke specificeret indbygget mekanisme, altså den sociale arv, overføres fra generation til generation. Denne overførsel anskues både ud fra sociologiske og psykologiske betragtninger, og de arvede egenskaber kan derfor både være sociale og psykiske. Gustav Jonsson bruger begge betragtninger, og der er derfor ikke entydigt tale om en specifik anvendelse af begrebet (Ejrnæs et al,2005: ). Kritik af begrebet social arv I det ovenstående afsnit redegjordes for den oprindelige teori bag begrebet social arv. Det er denne teori og forståelse af begrebet som Morten Ejrnæs er uenig i, og det er denne kritik af begrebet, der følgende vil blive skitseret. Begrebet social arv anvendes, ifølge Ejrnæs, i forskellige betydninger, og han finder derfor, at det er upræcist og giver anledning til begrebsforvirring både indenfor forskning og indenfor socialt arbejde. Problematikken ligger i, at man forsøger at forklare mange forskellige fænomener ved hjælp af det samme begreb. Overordnet anvendes begrebet om social arv indenfor de følgende tre forståelser: 1) Chanceulighed i forhold til uddannelse, 2) risikofaktorer i barndommen og 3) social arv i Gustav Jonssons forstand det vil sige overførsel af problemer fra forældre til børn (Ejrnæs et al,2005:10). Ifølge Ejrnæs kan de to første punkter defineres nogenlunde præcist, idet han mener, at man med rette kan anvende de to begreber chanceulighed og risikofaktorer. Chanceulighed er meningsfuldt at 11

12 anvende, idet der i Danmark eksisterer en ulighed i forhold til at opnå uddannelse og et attraktivt arbejde, hvilket ofte afhænger af forældres uddannelse, samfundsmæssige forhold eller klassetilhørsforhold. Chanceulighed anvendes i forskning, der vedrører ulighed i sandsynligheden for at opnå en god uddannelsesmæssig og socioøkonomisk position i samfundet. Samtidig undersøger denne forskning mobiliteten både indenfor den samme generation og mellem generationerne. En række undersøgelser viser, at de materielle, sociale og kulturelle vilkår er forskellige i de forskellige klasser eller sociale statuslag. Således er børn og unges opvækstforhold præget af forældrenes sociale klasse, status og uddannelse. Derfor mener Ejrnæs, at man godt kan tale om, at flertallet arver deres forældres position indenfor uddannelsesområdet. Han argumenterer imidlertid for, at anvendelsen af begrebet social arv i forbindelse hermed er uheldig, idet man blandt andet bortleder opmærksomheden fra samspillet mellem individ og samfund og kun fokuserer på individets egenskaber. Samtidig opfatter Ejrnæs social arv som værende deterministisk, og det er derfor mere relevant at anvende betegnelsen chanceulighed eller ulighed i livschancer i forhold til det fænomen, at der eksisterer ulighed i forhold til at opnå uddannelse og attraktive jobs (Ejrnæs et al,2005:61). I forhold til betegnelsen risikofaktorer i barndommen, mener Ejrnæs, at det er meningsfuldt, idet der findes mange empiriske undersøgelser, der har dokumenteret, at børn opvokset under belastede forhold har en øget risiko for at få sociale problemer senere i livet. Han påpeger dog, at der er tale om mange forskellige faktorer på forskellige niveauer, hvor årsagsforholdene er meget komplekse. I begrebet ligger der således ingen angivelse af, at risikofaktorer først og fremmest udgøres af forældrenes problemer, men derimod ligger der også det faktum, at skole- eller daginstitutioner kan være risikofaktorer. På trods af ovennævnte begrebers anvendelighed er det således ukorrekt at anvende dem i forbindelse med social arv, og dermed inddrage dem under denne betegnelse (Ejrnæs et al,2005:56-62). Den sociale arv i Jonssons forstand dækker, som tidligere nævnt, over den opfattelse, at børn som hovedtendens arver problemer fra deres forældre. Det er denne forståelse af social arv som Ejrnæs grundlæggende kritiserer, og han anfægter Jonssons konklusioner om, at forældres sociale problemer overføres til deres børn. Om Jonssons teori skriver Ejrnæs: 12

13 Gustav Jonsson har åbenbart formuleret et grundlag for en langtidsholdbar diskurs, selv om teorien hviler på et både teoretisk og undersøgelsesmetodisk svagt grundlag (Ejrnæs et al,2005:19). Ejrnæs mener således ikke, at teorien er baseret på et seriøst og relevant empirisk materiale. Grundlæggende retter kritikken sig mod den måde, hvorpå Jonsson fortolker resultaterne fra den empiriske undersøgelse. Ifølge Ejrnæs har Jonsson ikke et grundlag for at skabe en teori, der konkluderer, at afvigelser hos børnegenerationen bliver mere alvorlige og at der kommer flere afvigere. Endvidere finder Ejrnæs ikke belæg for at fremstille en teori om den sociale arv, hvor børns arv af sociale problemer fremstilles som en hovedtendens. Tværtimod mener Ejrnæs, at Jonssons egne resultater samt andre undersøgelser viser, at det er en undtagelse, at børn arver forældrenes problemer (Ejrnæs et al,2005:85). Ejrnæs har i forbindelse hermed sammen med bogens øvrige forfattere analyseret nogle af de registerundersøgelser, heriblandt sociolog Nygaard Christoffersens undersøgelser, der normalt antages for at være udtryk for, at der eksisterer en social arv. Nygaard Christoffersens undersøgelser Opvækst med arbejdsløshed (1996) og Risikofaktorer i barndommen (1999) viser blandt andet, at børn med forældre, der har sociale problemer, har en forøget risiko for senere i livet selv at udvikle sociale problemer. Christoffersen finder således en række belastningsforhold for eksempel misbrug, langvarig arbejdsløshed, kriminalitet og psykisk sygdom, der medfører en forøgelse af risikoen for, at barnet får samme problemer. Ejrnæs og de øvrige forfattere mener ud fra deres analyser af samme undersøgelse, trods en reel risikoforøgelse, at det er tydeligt, at risikoniveauet er meget lavt. Således mener forfatterne, at undersøgelsen viser: at risikoen for at få et alvorligt socialt problem, hvis forældrene har en bestemt type socialt problem, sjældent overstiger 10% (Ejrnæs et al,2005:161). Andre af forfatternes analyser viser, at ni ud af ti børn undgår at blive ramt af problemer af samme sværhedsgrad som en af deres forældre er ramt af. Samtidig undgår otte ud af ti børn og unge at blive ramt af problemer på samme niveau som deres forældre. Hovedtendensen er således som før nævnt, at det mere er en undtagelse, at børn og unge arver deres forældres sociale problemer. Endvidere påviste Jonsson ikke, at der er bestemte sociologiske teorier, der kunne understøtte antagelsen om, at sociale problemer arves. Derimod fremsatte han en del psykologisk eller psykiatrisk teori, der godt kunne sandsynliggøre, at de problemer nogle børn oplever i deres barndom har en vis effekt på, hvilke problemer de senere får i livet. Ejrnæs påpeger her, at der 13

14 derfor kun er tale om forhold, der kan forklare det enkelte individs bestemte forløb, og at man derfor ikke kan udlede en generel virkning af forældrenes sociale problemer: Henvisning til social arv som en hovedårsag til børns og unges senere sociale problemer er en reduktionistisk forklaring, der tillægger enten generelle psykologiske eller sociologiske mekanismer alt for stor vægt (Ejrnæs et al,2005:56). Social arv er derfor, ifølge Ejrnæs, et misvisende og uklart begreb i forhold til de mekanismer Jonsson selv fremhæver, idet teorien nærmere er baseret på psykologiske mekanismer end på sociale strukturer eller mekanismer. Denne antagelse eller kritik har da også resulteret i, at teorien er blevet kaldt for psykologisk arv (Ejrnæs et al,2005:63). Udover at social arv er et upræcist og uklart begreb påpeger Ejrnæs endvidere, at det kan medføre stigmatisering og stempling af børn og forældre, når der henvises til den sociale arv. En spørgeskemaundersøgelse som Ejrnæs i samarbejde med de øvrige forfattere til bogen har gennemført viser, at 80% af faggrupper som pædagoger, lærere, sundhedshjælpere og sagsbehandlere, anvender social arv ud fra den samme betydning som i Jonssons forstand. Udover dette viser undersøgelsen endvidere, at der er tale om en markant overvurdering af risikoen for, at børn, der vokser op hos forældre med problemer, senere i livet selv får problemer. Nogle medarbejdere vurderede helt urealistisk, at der er 50% sandsynlighed eller mere for, at børn får de samme problemer som deres forældre (Ejrnæs et al,2005:87). Disse generelt høje og urealistiske vurderinger af risikoniveauet for børn med forældre, der har problemer kan medføre, at medarbejderne har generelt lave forventninger til både barnet og forældrene. Resultatet af, at medarbejderne anvender social arv på denne måde er, at barnet alene ud fra forældrenes egenskaber anses som værende præget af den sociale arv. Medarbejderne kan derved have en opfattelse af, at der er en øget risiko for, at børnene allerede har skjulte eller latente sociale problemer. Denne antagelse er også, ifølge Ejrnæs, faglig korrekt, hvis risikovurderingen er realistisk, og ikke som før nævnt er overvurderet. Undersøgelsen viser ligeledes, at medarbejderne alene ud fra kendskabet til forældrenes baggrund og problemer forventer, at barnet får sociale problemer og at der dermed er tale om social arv. Social arv bruges endvidere som forklaring på barnets allerede eksisterende problemer igen alene ud fra samme oplysninger om forældrenes barndom eller problemer (Ejrnæs et al,2005:229). 14

15 Når betegnelsen social arv anvendes om en bestemt familie kan det føre til, at de professionelle omkring barnet har lave forventninger til barnets udvikling, kompetencer og således også til dets præstationsniveau. Disse lave forventninger kan barnet tage til sig, hvilket kan medføre, at barnets selvopfattelse bliver negativ, hvilket igen kan føre til reelt dårligere præstationer. På den måde bliver det en ond cirkel, idet de lave præstationer kan bekræfte socialarbejderen i opfattelsen af, at barnet ikke fungerer godt. Social arv kan samtidig betegnes som værende et determinerende udtryk for, at børns og unges skæbne er forudbestemt af deres forældres forhold. Stigmatiseringen kan således resultere i en selvopfyldende profeti, der blot forværrer situationen og problemerne (Ejrnæs et al,2005). Det er imidlertid ikke kun børnene, der bliver stigmatiseret. Forældrene bliver også ramt. På grund af deres egne problemer stemples forældrene som dårlige forældre, der skader og ødelægger deres børns liv både på længere sigt, men også her og nu. På den måde sætter man et ensidigt fokus på forældrenes egenskaber, der gøres til den dominerende årsag til barnets problemer: Forældrene kan få indtryk af, at de på grund af deres egen opvækst er uegnede som forældre, og at det derfor er både forståeligt, forklarligt og undskyldeligt, at deres børn har sociale problemer (Ejrnæs et al,2005: 91). Når forældrene tvivler på deres egen forældrerevne, og social arv gøres til årsag til problemerne, fratages deres mulighed for at udvikle deres forældrekompetence. Når social arv betragtes som hovedårsag til børns problemer står det således i modsætning til den opfattelse, at forældre kan udvikle forældrekompetence igennem deres liv, og social arv synes derfor at være forbundet med en statisk opfattelse af, at man enten har eller ikke har forældrerevne (Ejrnæs et al,2005:91). Således mener Ejrnæs, at begrebet social arv ikke kan anvendes og derfor bør afskaffes både i forskningen og i det praktiske sociale arbejde. Begrebet lever ikke op til de normale videnskabelige krav, idet et videnskabeligt begreb, bør være udtømmende, entydigt og ikke være værdiladet. Begrebet er stærkt værdiladet og opfattes som noget ondt, der skal bekæmpes. Begrebet er upræcist, det fører til urealistiske risikovurderinger, det angiver ikke nogle klare mekanismer eller faktorer, der skulle bevirke en overførsel af problemer fra forældre til børn og det medfører endvidere, at medarbejdere igennem deres lave forventninger kan igangsætte selvopfyldende profetier mod børn og familier. Det er imidlertid ikke Ejrnæs hensigt at negligere børns vanskeligheder og problemer i 15

16 belastede hjem. Han påpeger derimod at: støtten bør gives og nødvendige indgreb må foretages, fordi barnet aktuelt har problemer (Ejrnæs et al,2005:8). Således mener Ejrnæs, at man bør fokusere på barnets konkrete situation her og nu, og ikke lade sig stirre blinde på forældrenes problemer i forhold til den sociale arv. Samtidig må socialarbejderes holdninger ikke farves af urealistiske lave forventninger til børn i familier, hvor forældrene enten har eller har haft problemer, idet det netop medfører en stigmatisering og dermed et reelt lavere præstationsniveau. Samtidig er det ikke Ejrnæs hensigt at kritisere socialarbejdere og han påstår ej heller, at de generelt udfører et dårligere arbejde i forhold til familier med vanskeligt stillede børn, men han mener dog, at begrebet er hæmmende for socialarbejdernes faglige vurderinger af barnet og familien. En opregning af risikofaktorer på forskellige arenaer og realistiske risikovurderinger vil, ifølge Ejrnæs, bidrage med mere nuancerede analyser af årsagssammenhængen til problemerne, og derved også mere positive forventninger til de udviklingspotentialer børn besidder (Ejrnæs et al,2005:8). Til social arv knytter sig et andet begreb, der ligeledes ofte anvendes i forbindelse med social arv, nemlig betegnelsen mønsterbrydere. Begrebet mønsterbrydere anvendes som betegnelse for børn, der har ressourcer og en særlig modstandskraft, der gør, at de kan bryde med den sociale arv på trods af meget dårlige opvækstvilkår. Ejrnæs stiller sig dog skeptisk overfor dette begreb, idet han mener, at det tager udgangspunkt i en nærmest deterministisk udgave af begrebet social arv. Når man bruger begrebet mønstrebryder tilkendegives det, at det kun er få personer, der kan bryde den sociale arv og samtidig, at mønstret er det normale eller det typiske. Således forudsætter betegnelsen mønsterbrydere et mønster, der kan brydes ud af. På den måde er de to begreber om social arv og mønsterbrydere tæt forbundne, idet brugen af begrebet mønsterbrydere reproducerer den sociale arv i Jonssons betydning. Begrebet mønsterbryder virker umiddelbart positivt, idet fokus er på ressourcer frem for problemer og aspekter af det kan være handlingsanvisende for det sociale arbejde. I forskningen indenfor mønsterbrydere har man fundet, at en nøgleperson som mønsterbryderen har haft nær kontakt med kan være medvirkende eller afgørende for, at barnet ikke udvikler sociale problemer. Derfor kan man i det sociale arbejde indlemme en nøgleperson, der kan støtte og påvirke barnet. Ejrnæs mener dog ikke, at det har så stor en effekt som forskningen ligger op til på trods af, at det 16

17 kan være udmærket. Ifølge Ejrnæs er nøglepersonens effekt ikke dokumenteret og det er derfor ikke påvist, at nøglepersonen har større betydning i de såkaldte mønsterbryderes liv end i alle andres liv (Ejrnæs et al,2005:96-97). Delkonklusion Ovenstående viser, at det er problematisk at tale om social arv, idet en ukritisk brug af begrebet kan få konsekvenser for de forældre og børn, der stemples som bærere af den sociale arv. Begrebet kan således føre til en stigmatisering af forældre og børn, der kan resultere i en selvopfyldende profeti, der forværrer situationen yderligere. Endvidere fjerner socialarbejdere, der anvender social arv som en slags diagnose og derved som standardforklaring på børns problemer, fokus fra andre og måske mere afgørende faktorer i børns konkrete situation. Samtidig er det på baggrund af empirisk materiale tvivlsomt, hvorvidt man overhovedet kan anvende social arv, når der tilsyneladende er tale om overvurderede tal, der indikerer, at det er en undtagelse, at børn arver deres forældres problemer. Begrebet er ligeledes teoretisk upræcist og bruges bredt om flere fænomener, der dækker over både sociologiske og psykologiske problemstillinger. Et begreb som mønsterbrydere, der yderligere bruges i forbindelse med social arv, er ligeledes problematik, idet det forudsætter, at der er et mønster man kan bryde ud af og samtidig, at det kun er få børn, der har ressourcer og modstandsdygtighed til at bryde med et sådan mønster. 17

18 FEJLTILPASNING & RISIKOFAKTORER I dette afsnit vil vi med udgangspunkt i Arne Poulsen og hans udviklingsteori redegøre for nogle af de faktorer, der kan have betydning for barnets udvikling og som kan føre til en eventuel fejltilpasning. Således vil dette afsnit blandt andet omhandle fejltilpasning, omsorgens betydning, risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. Omsorgskvalitet, forældreevne og den skrå bundgrænse Arne Poulsen opstiller 4 niveauer af omsorg, forældreevne og pædagogiske kompetencer som barnet har behov for. Det første niveau er den fysiske pleje, hvorunder mad, bleskift, påklædning med videre hører til. Når dette niveau ikke dækkes kaldes det for fysisk omsorgssvigt. Andet niveau er den følelsesmæssige omsorg, der handler om blandt andet at være lydhør for barnets signaler og følelsesmæssige behov, at rumme barnet og holde af det som det er. Modsætningen til dette er følelsesmæssig eller psykisk omsorgssvigt. Det tredje niveau er den pædagogiske omsorg, hvor opmuntring til deltagelse i fælles aktiviteter er af betydning, og hvor den voksne skal trække sig tilbage, når den fællesstyrede aktivitet har udviklet sig til en selvstyret aktivitet og i takt med, at barnet bliver dygtigere. Det modsatte heraf er pædagogisk omsorgssvigt. Sidste og fjerde niveau er at kunne lade barnet være i fred, når det har behov for det. Heri ligger, at forældrene skal kunne give barnet ro eksempelvis når spædbarnet vender ansigtet væk fra sin ivrige mor for at signalere, at det har brug for en pause (Poulsen,2004:18). Niveauerne er underordnede og ikke sideordnede, hvilket vil sige, at niveau 1 er det mest nødvendige for barnets overlevelse og niveau 4 er det mindst nødvendige. Når der er fattigdom, krig eller sygdom i billedet vil niveau 1 betyde mest, og jo mere sådanne risikofaktorer afvikles, jo mere vil de øvrige niveauer bliver betydningsfulde. Omsorgens fire niveauer viser, at den optimale omsorg handler om en balance mellem to modpoler i omsorgen, hvor der på den ene side eksisterer et behov for, at forældrene tager ansvar for barnets liv og velfærd, og på den anden side er barnets behov for, at det behandles som et selvstændigt individ med egne rettigheder, kompetencer og ønsker (Poulsen,2004:19). 18

19 Forældreevne er endvidere et vigtigt aspekt i barnets udvikling, idet undersøgelser viser, at spædbørns trygge tilknytning til forældrene, herunder barnets tryghed og livsmod, fremmes af følgende egenskaber hos forældrene: Sensivitet, hvor der reageres passende og hurtigt på spædbarnets signaler, Positiv holdning, hvor der udtrykkes positive følelser over for barnet, Synkroni, hvilket vi sige bestræbelsen på gensidighed i interaktioner med barnet, Fællesskab, hvorunder moderens og barnets opmærksomhed i interaktioner er rettet mod det samme, Støtte, hvor der ydes praktisk og følelsesmæssig støtte til barnets aktiviteter og sidst Stimulering, hvor der igangsættes handlinger rettet mod barnet (Poulsen,2004:35). Foruden disse egenskaber er forældrenes konkrete viden og praktiske færdigheder også af betydning for barnets udvikling. Forældreevne er endvidere noget, der opstår og udvikles som følge af forældrenes tilknytning til barnet, nødvendighedens logik og den sociale støtte. Forældrenes tilknytning kan udvikles undervejs, og behøver derfor ikke nødvendigvis at være fastlagt. Tilknytningen påvirkes endvidere af de erindringer forældrene har fra deres egen barndom samt af den støtte de får i forældrerollen. Nødvendigheden logik opstår i takt med, at forældrene over tid har det egentlige ansvar for barnets pasning, og denne nødvendighed udvikler forældrenes praktiske færdigheder, så de udvikler sig undervejs og vokser med opgaven. Den sociale støtte viser sig i den følelsesmæssige og praktiske støtte fra omgivelserne som en accept af forældreevnen og den omsorg, der gives (Poulsen,2004:21-22). Forældreevnen, forældrenes tilknytning til barnet og kvaliteten af omsorgen kan, ifølge Poulsen, sammenfattes i begrebet omsorgskvalitet. Når man skal bedømme, hvilken rolle omsorgskvalitet spiller for et barn er det ikke tilstrækkeligt at tro, at en god udvikling kommer af bedre omsorgskvalitet. Poulsen mener, at der er tale om en grænseværdi eller bundgrænse, hvor man hvis omsorgskvaliteten ligger under bundgrænsen kan sige, at det går ud over barnets udvikling, og her vil en forbedring af omsorgskvaliteten være en fordel, men kun op til bundgrænsen. Ligger omsorgskvaliteten derimod over bundgrænsen vil en forbedring ikke have nogen væsentlig betydning: Omsorgskvalitet er som vitaminer. Op til et vist niveau har alle mennesker godt af at få et tilskud af vitaminer. Men hvis ens ernæringstilstand er god nok, gavner det ikke synderligt at få et ekstra tilskud af vitaminer (Poulsen,2004:23). 19

20 Problemet med denne bundgrænse er, at det ikke klart er defineret, hvor højt eller lavt den ligger, og der er uenighed herom. Poulsen mener, at den dominerende holdning i forskningen er, at bundgrænsen ligger relativt højt og at der derfor for de fleste børn er gavn ved en forbedring af omsorgskvaliteten. Denne holdning modsiges i nyere forskning, der med nye resultater peger på, at bundgrænsen ligger relativt lavt, således at det kun er mindretallet eller de omsorgssvigtede børn, der har gavn af en forbedret omsorg og forældreevne. Svaret skal, ifølge Poulsen, findes i begge parters holdninger, og han illustrerer dette i den skrå bundgrænse (Poulsen 2004:24): Den skrå bundgrænse Børn der er truet af få risikofaktorer Børn der er truet af mange risikofaktorer Den skrå bundgrænse viser, at omsorgskvaliteten ikke behøver være høj for, at det tilstrækkelige niveau nås, når det drejer sig om børn, der vokser op i et miljø, der har tilstrækkeligt mange beskyttelsesfaktorer, og kun få risikofaktorer. Således er et barn, der lever i en fattig familie med en række risikofaktorer mere afhængig af en høj omsorgskvalitet end et barn, der eksempelvis lever i en velhavende familie med få risikofaktorer (Poulsen,2004:24). Det vil sige at: Jo bedre kvalitet, jo bedre for barnet. Over grænsen spiller yderligere forbedring ingen rolle (Poulsen 2004:24). 20

21 Udviklingsopgaver og fejltilpasning Ifølge Arne Poulsen må man når man skal undersøge, hvorvidt det er almindeligt, at psykosociale problemer går i arv fra forældre til børn se på, hvor almindeligt det er, at en psykosocial belastning fører til en observerbar fejltilpasning hos barnet. Den psykologiske disciplin, der beskæftiger sig med dette hedder på dansk fejludviklingens psykologi, men Poulsen vælger at anvende betegnelsen fejltilpasning i stedet for fejludviklingens psykologi, der referer til, at en eller flere udviklingsopgaver mislykkes. Det afhænger af den konkrete kontekst, hvor mange og hvilke udviklingsopgaver, der mislykkes (Poulsen,2005:21). Fejludviklingens psykologi beskæftiger sig med og undersøger, hvilke faktorer, der medvirker til at bestemme sandsynligheden for fejludvikling. Fejludviklingens psykologi er det område inden for udviklingspsykologien, der i de seneste ti år har haft mest fremgang inden for dette område. På trods af, at en stor del af forskningen er foretaget i USA, mener Poulsen, at man trods de anderledes sociale forhold godt kan bruge denne forskning som et helhedsbillede i Skandinavien. Poulsen inddeler de forskellige udviklingsopgaver i fire overkategorier, som er henholdsvis 0-6 år, 6-12 år, ungdommen og voksenlivet. Disse kategorier henviser til, at alle mennesker stilles overfor nogle alderssvarende udviklingsopgaver, der enten lykkes eller mislykkes at løse. Udviklingsopgaverne er ikke helt universelle, idet de varierer lidt fra en kultur til en anden, og de ovennævnte kategorier er derfor de udviklingsopgaver, der gælder i den industrialiserede vestlige verden. I kategorien 0-6 år ligger blandt andet udviklingsopgaver som tilknytning til omsorgspersoner, sprog, kommunikation, samhørighed og undgåelse af psykisk sygdom. I næste trin det vil sige i alderen 6-12 år er udviklingsopgaverne, udover de førnævnte, blandt andet tilpasning til de adfærdskrav, der stilles i skolen, basale skolefærdigheder, selvmotivering, godt kammeratskab og moralsk og prosocial adfærd. I ungdommen er det opgaver, igen udover de førnævnte, som involvering i ungdomsaktiviteter uden for skolen og hjemmet, identitet, undgå kriminalitet og misbrug, samt nære og intime forhold til venner. I voksenlivet handler det om at involvere sig i det arbejds- og samfundsmæssige liv, have seksuelle relationer og forældreevne, samt de førnævnte opgaver i ungdommen (Poulsen,2004: ). 21

22 Risikofaktorer Poulsen opstiller en række risikofaktorer, der forøger den statiske sandsynlighed for fejltilpasning. Poulsen påpeger, at der er tale om sandsynligheder, og risikofaktorer skal derfor ikke tages som direkte årsag til fejltilpasning. Derimod betyder det blot, at tilstedeværelsen af risikofaktorer forøger sandsynligheden for, at en fejludvikling vil finde sted (Poulsen,2004:158). Under risikofaktorerne findes en række overkategorier, der omhandler helbredshistorie, demografiske faktorer, egenskaber hos barnet selv, barnets køn, mangler i det nære sociale netværk og belastende hændelsesforløb (Poulsen,2004:159). Helbredshistorie er blandt andet for tidlig fødsel, sygdomme eller invaliderende ulykker. Af demografiske faktorer kan eksempelvis nævnes fattigdom, indvandrere og flygtninge. Egenskaber hos barnet selv kan komme til udtryk i en lav intelligens, usikker tilknytning og vanskeligt temperament. Den mest omfattende kategori er manglerne i det nære sociale netværk, hvor blandt andet forældres arbejdsløshed, manglende uddannelse og dårlige forældreevne hører under. Endvidere kan her nævnes omsorgssvigt, forældres psykiske sygdom, mishandling, stof- og/eller alkoholmisbrug, forældres konflikt og ustabile familiestrukturer, herunder skilsmisse og sammenbragte familier. Man har i Amerikansk forskning påvist, at skilsmissebørn og børn i sammenbragte familier har en forøget risiko for at få følelsesmæssige problemer, klare sig dårligere i skolen, blive kompetencemæssigt dårligere socialt og at dette strækker sig helt op til voksenalderen. Poulsen påpeger dog her, at på trods af, at skilsmisse er lige så almindeligt i USA som i Danmark, er der en stor forskel, idet skilsmisse i USA oftere medfører økonomiske problemer, hvilket får konsekvenser for barnet. Man kan således konkludere, at skilsmisse er en større risikofaktor for børn i USA end i Danmark. Samtidig viser en del dansk forskning, at skilsmisse og deraf følgende sammenbragte familier er en del af den danske kultur, og at der i de fleste tilfælde ikke er tale om, at det skader barnet. Den sidste kategori belastende hændelsesforløb indbefatter eksempelvis familiemedlemmers død og alvorlig sygdom eller ulykke (Poulsen,2004: ). I undersøgelser har man ligeledes fundet frem til, at faktorer i barndommen, eksempelvis aggressivitet og lav intelligens hos barnet kombineret med, at der hos forældrene er en overdreven hårdhed i behandlingen af barnet, lav uddannelse og kriminel adfærd forøger sandsynligheden for, 22

23 at barnet som voksen bliver kriminel. Således viser det sig, at det ikke er de enkelte risikofaktorer, der er afgørende, men derimod antallet af risikofaktorer: Hvis der optræder tre af de nævnte risikofaktorer - uanset hvilke tre - når barnet er 8 år gammelt, forøges sandsynligheden voldsomt for, at barnet siden hen som 32-årig er blevet dømt for en kriminel handling, der ikke blot er en trafikforseelse (Poulsen,2004:160). Der skal derfor være mindst to til tre risikofaktorer tilstede før der sker en væsentlig forøgelse af sandsynligheden for fejltilpasning. Poulsen mener, at det kan forklares ud fra: at naturen eller samfundet har forsynet ressourcerne i og omkring børns opvækst med et overskud, der er stort nok til, at barnet godt kan tåle, at der mangler noget, men når risikofaktorerne hobes op, nås smertegrænsen før eller siden (Poulsen,2004:163). Endvidere kan dette eksemplificeres i de tilfælde, hvor der er tilbøjelighed til ud fra kendskabet til et tidligt omsorgssvigt at forudsige, at dette resulterer i senere udviklingsproblemer for barnet. Men undersøgelser viser gentagne gange, at et tidligt omsorgssvigt først fører til en væsentlig forøgelse af risiko for udviklingsproblemer, når der udover omsorgssvigtet er flere risikofaktorer tilstede som eksempelvis et dårlig netværk omkring moderen eller aggressivitet hos barnet selv. Samtidig optræder risikofaktorer ofte i klynger, og er dermed forbundet med andre risikofaktorer, hvilket tydeligt fremstår i forhold til fattigdom, der ofte er forbundet med andre risikofaktorer som eksempelvis dårlig ernæring, miljø-risici, ringe mulighed for lægehjælp, dårlig skolegang med videre. I Danmark eksisterer velfærdssamfundet, der har medført en reducering af dette fattighedssyndrom men Poulsen mener, at det kun er delvist, og at det derfor stadig eksisterer (Poulsen,2004: ). Poulsen påpeger endvidere, at det fjerne virker via det nære. Det betyder, at en krisesituation ikke skader barnet i de tilfælde, hvor forældrenes forældreevne ikke svækkes eller ødelægges. Det vil sige, at tabet af en forælder, på trods af, at det naturligvis er hårdt for barnet, ikke medfører en risiko på længere sigt, hvis den tilbageblivende forælder opretholder forældreevnen Hvis forældreevnen derimod forringes på grund af omstændighederne for eksempel, hvis den tilbageblivende forælder bliver depressiv, selvoptaget og passiv, så medfører tabet en risiko for barnet. Poulsen formulerer det således: 23

24 Naturkatastrofer, fattigdom og tab af en forælder er fjerne risikofaktorer, hvis betydning afhænger af, hvordan situationen forvaltes i det nære netværk. Det nære netværk er forældrene, daginstitutionerne, skolen og (jo ældre barnet bliver) kammeraterne (Poulsen,2004:165). Det er derfor afgørende om barnet har et overskud af ressourcer i sit liv, der gør, at forældreevnen ikke har så stor betydning for barnets opvækst. Men i de tilfælde, hvor der er et underskud af ressourcer i barnets liv vil forældreevne og omsorgskvalitet få stor betydning. I forlængelse heraf påpeger Poulsen, at det ikke er den store engangshændelse, der udgør risikofaktoren, men derimod er det de hyppige negative hændelser, der udgør risikoen. Når der er tale om gentagne fejlgreb fra omsorgspersonens side vil det påvirke barnet, hvorimod det ikke vil blive påvirket af et enkelt større fejltrin, idet børn er forholdsvis robuste. Således er det ikke den isolerede hændelse, der udgør den reelle risiko, men derimod den påvirkning det har på barnets hverdag (Poulsen,2004:165). Poulsen mener, at de fleste mennesker ikke bliver fejltilpassede, idet de fleste børn, på trods af en risikofaktor, ikke bliver påvirket af denne. Således bliver de fleste børn, der eksempelvis har haft en forælder, der var alkoholiker, ikke selv alkoholikere. Som eksempel tager han udgangspunkt i, at hvis risikoen for at blive alkoholiker øges fra 4% til 16% når ens far er alkoholiker, så er der stadig 84% tilbage, der ikke bliver alkoholikere, hvilket vil sige, at risikofaktorer blot forøger risikoen for en fejltilpasning (Poulsen,2005:24). Modstandsdygtighed og beskyttelsesfaktorer En historie, der ofte fortælles i psykologien er, ifølge Poulsen, den der omhandler den sociale arv af omsorgssvigt, der rammer flertallet, og som kun få bryder ud af. Disse betegnes ofte som mønsterbrydere. Poulsen mener, at den sociale arv findes, men i den forstand, at risikoen for forskellige fejludviklinger er forhøjet fra generation til generation. De fleste lader sig imidlertid ikke påvirke af arven. Således findes mønsterbrydere, men det er flertallet, der bryder mønstret. Derfor mener han, at det er ulogisk og fjollet at bruge begrebet mønsterbrydere, da det forekommer misvisende. Det er kun, når der er tale om uddannelse og social klasse, at det giver mening at tale om mønsterbrydere, idet børn af lavt uddannede forældre ofte selv bliver lavtuddannede. Poulsen 24

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år

Forebyggelse af negativ social arv - hos børn i alderen 3-6 år Indholdsfortegnelse: Indledning...2 Problemformulering...2 Afgrænsning...2 Metodebeskrivelse...2 Redegørelse...3 Definition af begrebet social arv...3 Definition af begrebet mønsterbrydere...4 Definition

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

Konsekvenser af politiske indgreb

Konsekvenser af politiske indgreb Fag: Individ, Institution og Samfund Side 1 af 13 Konsekvenser af politiske indgreb En IIS opgave om social arv Prøvenummer: 1510 Dato: 15/10 2010 Fag: Individ, Institution og Samfund Vejleder: Anslag:

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38 Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Indledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse

Indledning. Problemstilling. Emneafgrænsning og metodeovervejelse Indledning Samfund har forandret sig og er altid i forandring. Men der har altid været forskellige sociale grupper af familier. Især familier med store sociale belastninger har svært at fokusere på børns

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen.

3.0 Emneafgrænsning. Vi vil i denne opgave lægge vægt på mønsterbrydere og hvad der ligger til grund for brydningsprocessen. 1.0 Indledning. I dagens Danmark, er det et faktum, at der ud af en årgang, vil forekomme børn som kan ende som risikobørn. Det vil sige at de vil få problemer i deres opvækst. Disse problemer er ofte

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Bourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning

Bourdieu inspireret forskning der. Unge, valg og vejledning Bourdieu inspireret forskning der omhandler: Unge, valg og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU/Aarhus Universitet Tre aktuelle teoretiske perspektiver

Læs mere

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole

Læs mere

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.

Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd. Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

Udsatte børn i dagsinstitutionen

Udsatte børn i dagsinstitutionen Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering.

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown

Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi

Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Tina Ovesen

Læs mere

Det ufødte barns udvikling og adfærd

Det ufødte barns udvikling og adfærd Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt

Læs mere

Inklusion i Velfærdssamfundet. Synopsis til IIS eksamen

Inklusion i Velfærdssamfundet. Synopsis til IIS eksamen Inklusion i Velfærdssamfundet Synopsis til IIS eksamen 18-01-2011 Indledning Da velfærdsstaten udvikler sig hen imod et velfærdssamfund, hvor borgerne ikke længere i samme grad kan forvente, at staten

Læs mere

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder

Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Børnehavens betydning for børns udvikling

Børnehavens betydning for børns udvikling Børnehavens betydning for børns udvikling Alva Albæk Nielsen, M.Sc. Sociologi Videnskabelig assistent SFI- Det Nationale Forskningscenter for velfærd Min tilgang til emnet Medforfatter på rapporten: Børnehavens

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Evidens? Muligheder og faldgruber

Evidens? Muligheder og faldgruber Hvordan kan man arbejde med mål og mennesker på en meningsfuld måde? Evidens? Muligheder og faldgruber Oplæg ved Morten Ejrnæs Socialområdets konference 30. november 2017 Guldborgsund Til deltagerne i

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne

NB Den redigerede powerpointpræsentationen indledes med tre slides, der sætter præsentationen ind i en ramme, der kan klargøre hovedpointerne NØDVENDIGHEDEN AF ET HELHEDSSYN MORTEN EJRNÆS, LEKTOR I TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER PÅ AAU Oplæg ved konference på Brogården: Fokus på værdier og samarbejde med Familieambulatorierier i Region Syddanmark

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Stempling af børn Udarbejdet af: Jeanet Nielsen

Indholdsfortegnelse. Stempling af børn Udarbejdet af: Jeanet Nielsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Problemstilling...2 3. Emneafgrænsning...2 4. Hvad er stempling...2 5. Stemplingsepisoder...2 6. Hvordan kan stemplingen minimeres...4 7. Konklusion...5 8. Perspektivering...6

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

Når sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup. Ulf Brinkkjær Torsdag d

Når sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup. Ulf Brinkkjær Torsdag d Når sociale forskelle går i skole - Oplæg på Aau/IUP, Emdrup Ulf Brinkkjær Torsdag d. 20.11.14 Kilde: Jæger, Munk og Ploug (2003, s.76) Pointe 1: Uddannelse (og ikke-uddannelse) udviser tendens til at

Læs mere

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv

Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Pædagoger, forskere og diskursen om social arv Af Morten Ejrnæs Når jeg redegør for min kritik af begrebet social arv, er der ofte nogen, der hævder, at uenighederne om begrebsanvendelsen kun er en strid

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Traumatisere børn - sårene kan heles

Traumatisere børn - sårene kan heles Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

6/ Storstrømsseminariet Side 1 af 10. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3

6/ Storstrømsseminariet Side 1 af 10. Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3 6/5-2003 Storstrømsseminariet Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse: Indledning: s.2 Problemformulering: s.3 Metode: s.3 Begreber: s.3-5 Analyse: s.5-6 Diskussion: s.6-7 Konklusion: s.7 Handleforslag: s.7-8

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET FOR TIDLIGERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE EN BARNDOM PRÆGET AF OVERGANGE Anbragte børn bliver udsat for flere overgange, som bliver en del af deres liv. 1. Overgangen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Glidninger i det pædagogiske vidensfelt

Glidninger i det pædagogiske vidensfelt Glidninger i det pædagogiske vidensfelt 5. småbørnskonference DPU, Aarhus Universitet. 6. Juni, 2017 Bjørn Hamre, lektor, Medier, Erkendelse og formidling, KU 2 Hvordan blev læring, forebyggelse og inklusion

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Træder vi i mors og fars fodspor? En bacheloropgave om negativ social arv.

Træder vi i mors og fars fodspor? En bacheloropgave om negativ social arv. Træder vi i mors og fars fodspor? En bacheloropgave om negativ social arv. Do we follow our mother s and father s footsteps? A bachelor thesis on negative social heritage. Vejleder: Rosa Bloch Dato for

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere