Fødevarenyt. Afgift på mættet fedt. 19. maj 2010 nr. 3, 4 årgang

Transkript

1 Fødevarenyt 19. maj 2010 nr. 3, 4 årgang 1. Afgift på mættet fedt 2. Ny gebyrstruktur for Fødevarestyrelsen 3. Kontrolkampagne sætter fokus på E-numre 4. Otte ud af ti forbrugere kender Nøglehulsmærket 5. Midlertidigt forbud mod bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer til 0-3-årige 6. Fortsat stor grænsehandel 7. Ny aldersgrænse for alkoholsalg 8. Fødevarepolitikere besøger BILKA og SuperBest 9. Fødevarestyrelsen inviterer til Nøglehulsdag 10. Medlemsfordele undgå spekulationer om dyre inddrivelsesomkostninger 11. Det gode møde med fødevarekontrollen 12. For ung til elefanter men gammel nok til guld Afgift på mættet fedt Regeringen har indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti om justering af en ny afgift på mættet fedt. Aftalen er en del af regeringens samlede Folkesundhedspakke. Oprindeligt skulle den ny afgift omfatte mættet fedt fra smør, margarine, ost og vegetabilske olier. Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt, at også kød omfattes af den nye afgift på mættet fedt. Kød også omfattet At kød nu omfattes skyldes, at EU-kommissionen har påpeget, at en undtagelse af kød vil være i strid med EU's statsstøtteregler. Den politiske aftale slår fast, at afgiften på kød skal opgøres på baggrund af det gennemsnitlige indhold af mættet fedt i de enkelte dyrearter. Regeringen ønsker at fremlægge et afgiftsforslag i begyndelsen af oktober måned, som kan vedtages i Folketinget inden jul, således at afgiften kan træde i kraft medio Fakta: Folkesundhedspakken Pakken er sidste del af regeringens skattereform fra 2009 Når pakken er fuldt indfaset, forventer regeringen et ekstra provenu på 190 millioner kroner Afgiften på mættet fedt udvides til også at omfatte kød Cigaretpakker vil fremover blive 2-3 kroner dyrere

2 Tillægsafgiften på alkoholsodavand forhøjes og udvides til også at omfatte ciderprodukter Læs mere om afgift på mættet fedt i fødevarer: Ny gebyrstruktur for Fødevarestyrelsen Den 1. juli 2010 træder en ny betalingsbekendtgørelse for fødevarekontrollen i kraft. Fødevarestyrelsen arbejder lige nu med udformning af en ny gebyrstruktur for Fødevarestyrelsen. Formålet er at forenkle administrationen af gebyrområdet og at virksomhederne betaler de faktiske udgifter forbundet med kontrollen. Betalingsbekendtgørelsen er endnu ikke kommet i høring, men der forventes følgende ændringer: Ændringer i gebyrstrukturen Fødevarestyrelsen vil gennemføre en forenkling af gebyrområdet for på længere sigt at lette de administrative omkostninger for de virksomheder, der allerede betaler for fødevarekontrollen. Fødevarestyrelsen ønsker at nedskære de nuværende 38 gebyrordninger og 115 takster til 21 gebyrordninger og 28 takster. Fødevarestyrelsen ønsker at gå fra mængdebaseret taksering til taksering efter anvendt tid. Overheadomkostningerne for fødevarekontrollen har været for lave i forhold til de faktiske udgifter for Fødevarestyrelsen. Overheadomkostningerne sættes derfor op, så der bliver direkte sammenhæng mellem omkostninger og gebyrtakster De nye takster dækker udgifter til forberedelse, tilstedetid, efterbehandling, overhead, kørsel og analyser i forbindelse med ordinær kontrol Der har været en ubalance med hensyn til opkrævningen af gebyrer for fødevarekontrollen. Fødevarestyrelsen har således 12 mio. kr. i overskud fra en række virksomheder og 35 mio. kr. i underskud fra de øvrige virksomheder. Fødevarestyrelsens beregninger viser, at der på langt sigt vil være en samlet besparelse for alle erhverv. Forventede ændringer i taksterne De endelige takster ligger ikke fast, men vil fremgå af betalingsbekendtgørelsen. Dansk Erhverv har dog fået følgende indikationer om ændringer: Detail: Grundgebyrer og kvartersatserne forventes sat op med hhv. 9 pct. og 88 pct. Engros uden tilvirkning: Grundgebyrer og kvartersatserne forventes ændret med hhv. -6 pct. og +95 pct.

3 Det faste gebyr ved forbud, påbud og bøde indføres også for engrosvirksomheder uden tilvirkning. Den nye takst forventes at blive omkring kr kr. Det forventes, at et opfølgende kontrolbesøg fordyres, så det gennemsnitligt vil koste ca. kr ,- Processen vedrørende den nye gebyrstruktur Betalingsbekendtgørelsen sendes i høring ultimo maj eller primo juni måned. Ny bekendtgørelse juni 2010 med ikrafttrædelse 1. juli 2010 Der indføres fremadrettet en årlig evalueringsordning Baggrund Baggrunden for forenklingen af gebyrstrukturen er belyst i en konsulentundersøgelse fra 2009 udarbejdet af Deloitte, som kan læses her: oitte_rapport_2009/forside.htm Kontrolkampagne sætter fokus på E-numre Fødevarestyrelsen sætter fra maj og henover sommeren fokus på sødestoffer, farvestoffer og konserveringsmidler. Omkring 120 virksomheder med blandt andet slik, sodavand og spegepølse på hylderne eller i produktionen, får de kommende tre måneder besøg af tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen. Kontrollen vil blandt andet rette sig mod, om virksomhederne kun bruger de tilsætningsstoffer de må, og om de anfører hvilke E-numre, produkterne indeholder. Dette sker eksempelvis ved, at de tilsynsførende tager prøver, som efterfølgende vil blive analyseret på Fødevarestyrelsens laboratorier. Fødevarestyrelsen forventer at kunne fremlægge resultatet af kontrolkampagnen til september. Otte ud af ti forbrugere kender Nøglehulsmærket Mere end forbrugere er blevet spurgt om deres kendskab til det grønne ernæringsmærke. Resultatet viser, at 83 pct. af de, der står for familiens daglige indkøb kender Nøglehulsmærket.

4 Det store kendskab kan tilskrives en fælles indsats fra Fødevareministeriet og detailhandlen, der på rekordtid har forbedret forbrugernes kendskab til det fællesnordiske ernæringsmærke markant. Det sunde valg gøres let Undersøgelsen viser, at mange forbrugere mener, at det nye mærke gør det nemmere for dem at træffe et sundere valg. Og det var netop formålet med Nøglehulskampagnen. Kendskab omsættes til handling Udover at øge forbrugernes kendskab til Nøglehullet har formålet også været at rykke indkøbsvanerne i en sundere retning. I 2009 var det kun 10 pct. af de der fyldte indkøbskurven for familien, der ofte købte madvarer med Nøglehulsmærket. Den nye undersøgelse viser, at det tal er mere end fordoblet. Tæt på hver fjerde rækker nu ud efter varer med Nøglehullet, når de handler. Midlertidigt forbud mod bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer til 0-3-årige På baggrund af en ny vurdering fra DTU Fødevareinstituttet har regeringen og Dansk Folkeparti indført et midlertidigt nationalt forbud mod bisphenol A i sutteflasker, tudkopper og emballage til babymad. DTU har gennemført omfattende rotteforsøg for at afdække bisphenol As effekter på udviklingen af nervesystemet og adfærden hos gnavere. Usikkerhed om selv små mænger bisphenol A Det nye studie afklarer ikke alle tvivlsspørsgmål om bisphenol A. De danske eksperter mener således ikke, at der er klare beviser for, at bisphenol A har skadelige effekter på adfærden. Men omvendt rejser det nye studie usikkerhed om den præcise betydning af selv små mængder bisphenol A. Forsigtighedsprincippet Derfor tyer et flertal i folketinget til forsigtighedsprincippet og indfører et forbud i Danmark. Forbuddet vil blive indført med en 3-måneders overgangsperiode, hvor eksisterende lagre af produkter fortsat vil kunne markedsføres. Konkret drejer det sig om sutteflasker, tudkopper og emballage til babymad. Fra 1. juli 2010 må bisphenol A ikke længere forefindes i de omfattede produkter.

5 Fortsat stor grænsehandel Skatteministeriet har offentliggjort sin rapport Status over grænsehandel Rapporten afdækker udviklingen i danskeres og udlændinges grænsehandel med fokus på nydelsesmidler. Rapporten tegner et billede af, at den generelle udvikling i grænsehandel er faldende. Det kan blandt andet skyldes, at rapporten udelukkende ser på grænsehandel med nydelsesmidler, som er faldet med 0,8 pct. i Hvis man havde inkluderet andre varer som dagligvarer, tøj, hårde hvidevarer m.m. havde billedet været et andet, da grænsehandel med disse varer har været stærkt stigende. Rapportens nøgletal Danskernes grænsehandel med nydelsesmidler er målt i værdi faldende fra ca mio. i 2006 til forventet ca mio. kr. i Dette dækker blandt andet over: Grænsehandel med spiritus er faldet fra ca. 5. mio. liter i 2007 til ca. 4,5 liter i 2008 og 2009 Grænsehandel med cigaretter er faldet fra ca. 500 mio. stk. i 2007 til 450 mio. stk. i 2009 Niveauet for grænsehandel med øl forventes uændret med 85 mio. liter fra 2007 til 2009 Grænsehandel med sodavand ekskl. illegal handel er uændret på ca. 95 mio. liter Grænsehandel med chokolade steg fra ca. 6,0 mio. kg i 2007 til ca. 6,25 mio. kg. i 2009 Læs mere om status over grænsehandel og rapporten i sin helhed på: Ny aldersgrænse for alkoholsalg Først barslede regeringen med et lovforslag, hvor man ville hæve aldersgrænsen fra 16 til 18 år for salg af alkohol med over 7 pct. alkoholvolumen. Nu synes der at være en bred politisk aftale bag en grænse på 16,5 pct alkoholvolumen. Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre er blevet enige om en ny aldersgrænse for salg af alkohol på 18 år for alkoholprodukter med mere end 16,5 pct. alkoholvolumen. Dvs. fremover må 18-årige købe spiritus og hedvin, mens årige må købe øl og vin.

6 Grænsen på 16,5 pct. imødekommer Dansk Erhvervs indvendinger mod en 7 pct. alkoholgrænse, som ville være svær at kommunikere og praktisere både i forhold til unge, deres forældre og de butiksansatte. Dansk Erhverv har derfor foreslået, at en alkoholgrænse skal være intuitiv forståelig og lægge sig op ad allerede kendte alkoholkategorier. Baggrund Forebyggelseskommissionen fremlagde sidste år forslag til, hvordan den danske befolkning skulle sikres tre ekstra leveår inden for de næste ti år. Forslaget om at hæve aldersgrænsen for salg af visse alkoholprodukter er et af de opfølgende initiativer. Fødevarepolitikere besøger BILKA og SuperBest Fødevareudvalgets medlemmer og fødevareministeren fik mulighed for at se, hvordan butikkerne arbejder med fødevaresikkerhed og egenkontrol, da de deltog i et arrangement med Dansk Erhverv. En invitation fra Dansk Erhverv til Folketingets Fødevareudvalg mundede ud i et besøg i to butikker: en BILKA og en SuperBest, hvor også fødevareministeren deltog. I højsædet var fokus på fødevaresikkerhed og butikkernes egenkontrol med særligt fokus på slagterafdelinger. Politikere stiller indgående spørgsmål til sikkerhed Under de to besøg havde fødevareudvalgets medlemmer mulighed for at stille indgående spørgsmål til, hvad supermarkedskæderne gør for at sikre en høj kvalitet af deres fødevarer. Det er blandt andet en udbredt brug af egenkontrol, der sikrer, at både de fødevarer der ligger i kølediskene og de fødevarer, der ligger i delikatesseafdelingerne, lever op til kundernes høje forventning. Egenkontrol er hjælp til selvhjælp Både BILKA og SuperBest betonede, at egenkontrol er et krav, men at det også er en hjælp til dem selv, der sikrer, at de lever op til deres egen faglige stolthed og leverer en så høj kvalitet, som de gerne vil. Besøgene gav Fødevareudvalget og Fødevareministeren et virkelighedsnært indtryk af den store og engagerede indsats, der dagligt ydes i supermarkederne for at sikre en høj fødevaresikkerhed. Fødevarestyrelsen inviterer til Nøglehulsdag Fødevarestyrelsen ønsker at dele de gode resultater og erfaringer efter 1 års arbejde med at fremme kendskab til, og viden om, det nye ernæringsmærke. Derfor inviterer styrelsen til Nøglehulsdag den 4. juni 2010.

7 Nøglehullet stormer frem med budskabet nemt at vælge sundere. Fødevarestyrelsen ønsker at invitere til sparring omkring strategi og handlingsplan for Nøglehullet i perioden Nøglehulsdagen løber af stablen fredag den 4. juni i København fra kl. 10:00-15:00. Tilmelding kan ske til Susanne Dunch, sdu@fvst.dk senest den 20. maj Medlemsfordele undgå spekulationer om dyre inddrivelsesomkostninger Dansk Erhverv kan hjælpe vores medlemmer med at inddrive såvel danske som udenlandske tilgodehavender hurtigt og effektivt. Dansk Erhverv har indgået et samarbejde med Nordic Debt Collection A/S, som er leverandør af Dansk Erhvervs nye inkassoløsning. Derfor kan vi tilbyde en fordelagtig ordning for vores medlemmer. For kun 475 kr. pr år får du blandt andet: Gratis udfærdigelse af lovpligtig rykkerskrivelse Ubegrænsede oprettelser af nye sager Varetagelse af sager i ind- og udland Se aftalen i sin helhed på: r/inkassoloesning.aspx Det gode møde med fødevarekontrollen Da Dansk Erhverv var vært for et netværksmøde med titlen Det gode møde med fødevarekontrollen, var den klare mission at kaste lys over det møde, der dagligt foregår mellem virksomheder og kontrolinstanser. Derfor var dagens røde tråd at afdække nogle af de forskellige årsager, der kan være til, at et møde bliver en succes eller en fiasko. Bred deltagersammensætning og en stor velvilje Den brede deltagersammensætning fra både supermarkeder, grossister, restauratører, cateringsvirksomheder og importører bevirkede naturligt, at der var en stor mangfoldighed i spørgsmål og erfaringer i branchernes møde med fødevarekontrollen. Fællesnævnerne for deltagerne var et stort ønske om at gøre mødet med kontrollanterne så gnidningsfrit og udbytterigt som muligt.

8 Forskellige indgangsvinkler Dansk Erhverv havde inviteret to oplægsholdere, der i deres dagligdag på mange områder har forskellige indgangsvinkler til fødevarekontrollen. Den ene som sektionsleder i Fødevarestyrelsens afdeling i Haderslev, der er ansvarlig for kontrollen i området, og den anden som advokat og partner i advokatfirmaet Horten, der blandt andet repræsenterer virksomheder i forbindelse med kontrolbesøg. Sektionsleder Eva Rosenørn havde i sit oplæg fokus på, hvilke tanker der ligger bag de kontrolværdier, kontrollanterne arbejder ud fra og på det nye fødevarekontrolforlig, der træder i kraft i januar Hun sidder i en arbejdsgruppe, der beskæftiger sig med det kommende forlig, og har derfor nær føling med, hvilke tendenser der præger arbejdet. Advokat Susie Ekstrand fortalte om virksomhedernes rettigheder og pligter i forbindelse med fødevarekontrollen. Hun tog udgangspunkt i konkrete eksempler, ligesom deltagerne i høj grad bidrog til at bringe virkelighedsnære eksempler frem i lyset. Afslutningsvis dannede workshops rammen om en uformel diskussion af cases. For ung til elefanter men gammel nok til guld Regeringen vil ændre aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandelen. Af fødevarechef i Dansk Erhverv, Lotte Engbæk Larsen Bragt i Jyllands-Posten den 31. marts 2010 Forslaget betyder, at produkter med mindre end syv procent alkohol kan sælges til 16-årige, mens produkter med mere end syv procent alkohol kan sælges til 18-årige. Med andre ord vil 16-årige fx kunne købe en guldøl, men ikke en elefantøl. Hvordan detailhandlen rent praktisk skal håndtere den aldersdifferentiering, har jeg svært ved at se. Det vil være svært at kommunikere og praktisere både i forhold til unge, deres forældre og de butiksansatte. Fx er der produkter, som udseendemæssigt ligner hinanden meget, som vil ligge hhv. over og under syv procent. Det vil skabe en række praktiske udfordringer i de butiksansattes hverdag, som kunne undgås ved at lave afgræsninger ved en kategori og ikke en arbitrær procent. Dansk Erhverv foreslår Dansk Erhverv foreslår derfor, at hvis der skal indføres differentierede aldersgrænser for salg af alkohol, så bør det ske ved en grænse, som er intuitivt forståelig for både de unge, deres forældre og butikspersonalet. Man skal have en alkoholgrænse, som lægger sig op ad allerede kendte alkoholkategorier. Kort sagt en grænse, som kan kommunikeres klart.

9 7%-grænse vækker undren Desuden undrer det, at regeringen melder en 7%-grænse ud, når regeringen tidligere har udtrykt ønske om at differentiere salgsaldersgrænser for alkoholholdige drikkevarer med høj alkoholprocent. Hverken eksperter eller befolkningen generelt opfatter produkter med 7% alkoholvolumen, som værende høj-alkoholprodukter. Der findes heller ikke sundheds- eller markedsbaserede argumenter for en grænse ved 7% alkoholvolumen. Nødvendig med holdningsbearbejdelse af unge og forældre I Dansk Erhverv anerkender vi selvfølgelig, at regeringen med forslaget gerne vil medvirke til at skabe bedre rammer for de unges alkoholvaner. Men differentiering af aldersgrænser er ikke nødvendigvis det middel, som bedst ændrer unges alkoholvaner. Det kræver derimod en holdningsbearbejdning af unge og deres forældre, og det er en lang og sej proces, som ikke kan klares med et politisk snuptag. Og slet ikke med en arbitrær alkoholgrænse på 7%, som ikke giver mening for hverken de unge, deres forældre eller butiksansatte. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til Fødevarenyt, er du velkommen til at kontakte DanskErhvervs fødevareteam: Fødevarechef Lotte Engbæk Larsen lel@danskerhverv.dk Chefkonsulent Tine Skriver tsk@danskerhverv.dk Erhvervspolitisk konsulent Maria Mølgaard Berg mmb@danskerhverv.dk Student Mads Ib Holm Schneider msc@danskerhverv.dk Forbrugerpolitisk chef, B2C-ansvarlig Lone Rasmussen lra@danskerhverv.dk DANSK ERHVERV BØRSEN DK-1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK TIP EN KOLLEGA AFMELD NYHEDSBREV