Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI)"

Transkript

1 Fig. 1. Hammelev. Ydre, set fra sydøst. V. M HAMMELEV KIRKE GRAM HERREI) Kirken siges i katolsk tid at have været viet S. Jørgen, men det ældste kildested herfor er præsteindberetningen til Thurah 1754, der nævner, at kirken skal have ført navnet S. Jørgens kirke. Danske Atlas 1 bringer endvidere en (næppe gammel) tradition om, at kirken oprindelig skal have været et kapel 2 (»thi den mellemste Deel, som er af Kampestene og i Pavedømmet skal have været et Capel, er først bygt, og derpaa det øvrige sat til Enderne«). I cathedraticum betalte kirken 12 sk. lybsk. Om patronatsforholdene i middelalderen vides intet. Ved reformationen blev hertugen patron (jfr. Aller p. 258) og efter hertug Hans død 1580 kongen, der senere besatte kaldet umiddelbart gennem tyske kancelli. Kirken ligger på et mod øst svagt skrånende terræn i landsbyens sydlige udkant og østligt i sognet. Den ret store kirkegård, udvidet , hegnes af kløvstensdiger, der er omsat ; i nordøsthjørnet er der port og låge, i vest, øst (til nedlagt kirkesti) og nord kun låge, alle med gotiserende støbejernsfløje mellem banede stenstolper og anskaffet 1839 og med undtagelse af den nordre, der må være fra

2 614 GRAM HERRED Fig. 2. Hammelev. Plan. 1 : 300. Målt af Erik Hansen Kirkeriste for 23 mk. 6 sk. anskaffedes 1763 (rgsk.). Kirken består af romansk skib med sengotiske forlængelser mod øst og vest, sengotisk kor og våbenhus samt et sakristi fra Orienteringen har ret stor afvigelse til syd. Den romanske bygning, af hvilken kun skibets nordmur er nogenlunde urørt, er af rå kamp over en karnisprofileret kvaderstenssokkel (murhøjden er ca. 3,95 m). To små nordvinduer står som udvendige blændinger, med kvaderstenskarme og kilestik af kridtsten ( cm, underkanten 2,35 m over soklen); begge de tilmurede og delvis ødelagte døre bryder soklen, og karmene er af kvadre; den søndre er udvidet, men 1815 havde den retkantet lysning 5. Af det romanske kor er de to østhjørner bevaret, indkapslet i det gotiske kor. Den sydøstre hjørnekvader er på plads og skellet mellem romansk og gotisk spores helt op i tagværket, hvor det romanske kors gavlspær står på plads. På samme måde kan skibets øst- og vestgavl fastlægges nøjagtigt, idet begge de oprindelige nordre gavlspær ligeledes er bevaret (sml. tagværker p. 616). Tilføjelser og ændringer. Skibets østforlængelse og koret er samtidige, sikkert bygget, mens det romanske kor endnu stod, og de stammer antagelig fra tallets sidste halvdel, mens skibets vestforlængelse snarest skal henføres til tiden omkring reformationen. Materialet er i begge tilfælde munkesten i munkeskifte (korets, der kan måles, er store, enkelte over 30 cm lange og 13 14,5 brede); i begge forlængelser er der anvendt en del kvadre, der kan stamme fra koret, thi der ses ikke kvadre i den romanske del af skibets nordmur. Korlangmurenes sokkelkvadre er anvendt under skibets østforlængelse, korgavlens under den nye korgavl og den romanske vestgavls under vestforlængelsen.

3 HAMMELEV KIRKE 615 Fig. 3. Hammelev. Indre, set mod øst. V. M Både skibets østforlængelse og det gotiske kor, der har nøjagtig samme bredde som det romanske kor, har øverst i langmurene to savskifter adskilt af et glat skifte, og den samme dekoration findes på korets østgavl lidt under gavlens fodlinie og i hanebåndshøjde; et bredt spidsbuet, ret lavt østvindue er blændet. I østforlængelsen og korets sydside er der store, falsede, henholdsvis svagt spidsbuede og rundbuede vinduer, som alle er oprindelige. Koret har samtidigt hvælv, forneden med skarp trekløverprofileret ribbe af halvstens bredde, foroven med kvartstens ribber; kapperne er noget puklede, og skifterne falder mod isselinierne; ingen overribber; trækhuller i flere svikler. Vestforlængelsen har øverst i nordmuren et savskifte, de andre sider er skalmurede og gavltrekanten helt fornyet. Over den nye, runde triumfbue, der står umiddelbart vest for det romanske kors forsvundne østgavl, blev der ikke rejst nogen ny taggavl, og mellemrummet mellem korets og skibets tagflader lukkedes med en bindingsværksvæg, rejst på det vestligste af de to bevarede romanske spærfag, der blev stående ved det gotiske kors opførelse (sml. tagværker p. 616). Våbenhuset foran syddøren er senmiddelalderligt, af munkesten i munkeskifte, men næsten fuldstændig skalmuret, sidste gang 1909, da det forhøjedes lidt og forsynedes med nye vinduer og dør (N. Jürgensen, Haderslev) 3.

4 616 GRAM HERRED Sakristi (og ligkapel) er i sin nuværende form fra 1903 (N. Jürgensen) 3, men det indeholder rester af et ældre, der under navnet»skriftehus«6 (eller præstekammer, rgsk.) opførtes 1828 (A. Bertelsen) 7. Dette afløste et andet fra 1725 (rgsk.), 1815 kaldet»forhuset«8, der at dømme efter tagsporene på korets nordside og denne murs forvitringsgrad må have været det første sakristi, som blev bygget mod det gotiske kor. Tagrytteren over kirkens vestende, der i regnskaberne oftest kaldes»tårnet«, er en bindingsværkskonstruktion af eg, og den er yngre end det med vestforlængelsen samtidige tagværk. Ifølge undersøgelseskommissionens beretning havde kirken en tagrytter 1711 (rtk.), og den kan udmærket være identisk med den nuværende, hvis underbygning dog i nyere tid, 1875 eller , er blevet anbragt på et par romanske bjælkestykker blev skibets vestgavl og den vestre del af sydmuren skalmuret og taggavlen helt fornyet; på gavlen, som cementeredes 1870, er der flere jernankre og initialer: F. v K (Friederich von Klingenberg, amtmand), PW (Peter P. Wøldike, provst), CP (Christian Prætorius, præst), CP og BH (kirkeværger) samt årstallet Den romanske del af skibets sydmur øst for våbenhuset blev skalmuret med tegl 1765 og forsynet med to store og rundbuede vinduer, der efterligner østforlængelsens og korets. Arbejdet er mere sirligt end vanligt og udført således, at murens store øvre del udgør een stor blænding, der på alle sider kantes af et kvartrundt led, som foroven er ført i en lille bue op over hvert af de to vinduers stik, og mellem disse to er der en dobbelt savsnitfrise. Midt i blændingen er der indsat en lille, foroven halvrund mindeplade med årstallet og initialerne SDG, CAW og IIS. Endvidere er hele muren prydet af jernankre med det samme årstal og initialerne FvK (sml. ovenfor), IC (Ioachim Cretschmer, provst), CP (sml. ovenfor), BH og SNR (kirkeværger). Det samme år har regnskaberne en stor reparation på mur og tag. Tagværkerne. Som nævnt er den romanske bygnings gavlspær bevaret på plads, således at det på grundlag af disse er muligt at bestemme de romanske bygningsafsnits nøjagtige længde. Også andre af skibets romanske nordspær samt det næstøstligste i det romanske kor er i behold, men tagværkerne er stærkt suppleret i gotisk tid og senere, og de fleste bjælker er fornyet; de bevarede spær viser, at tagværket har været af type som Arrilds (Tønder amt), men der kan have været enklere spærfag iblandt. Tagværkerne over østforlængelse-kor og vestforlængelse er samtidige med de respektive bygningsafsnit, og de murremme, hvorpå de forskellige afsnit af tagværkerne står, hører sammen med afsnittet. Kirken står hvidkalket og (siden 1859) med skifertag 9 ; så langt regnskaberne rækker tilbage, har der været bly på den egentlige kirke og tegl på tilbygningerne. Før sakristiets opførelse stod koret i rød mur. I alle åbne vin-

5 HAMMELEV KIRKE 617 Fig. 4. Hammelev. Indre, set mod vest. V. M duer er der jernrammer med blysprosser, klart og kulørt glas, købt (hos Heimersdorf & Co., Berlin) Under stolestaderne er der bræddegulv, i gange og kor ottekantede gule og firkantede sorte fliser, i våbenhuset firkantede brune og gule (vel fra 1909). Det grå- og brunmalede loft stammer i sin nuværende skikkelse fra 1888, da der blev lagt indskud mellem bjælkerne, som derefter indklædtes med profillister 3, 1711 var der loft over bjælkerne af egeog fyrrefjæle (rtk.). På korets hvælving, bag alteret, er der et forgyldt blykors omgivet af tilsvarende stjerner, anskaffet En solskive over våbenhusdøren er af sandsten og anskaffet 1751 (rgsk.). Vindfløjen på tagrytteren har en fane af form som et dragehoved og udstanset årstal Kalkmalerier iagttog sognepræsten overhvidtede malerier bag altret, som han mente, man burde drage omsorg for 10. En dekoration på korbuen er udført 1912, af malermester Hartvig 11. INVENTAR Alterbordet, der er muret af munkesten 5 op ad korets østvæg og sikkert samtidigt med den sengotiske østforlængelse, er moderne pudset og afrettet, ca. 170 cm bredt og ca. 100 cm dybt. Som dækplade tjener en 9 cm tyk, gotlandsk kalkstensflage med fem indvielseskors (jfr. Haderslev domkirke p. 128

6 618 GRAM HERRED Fig. 5. Hammelev. Altertavlens midtfelt (p. 618), V. M og Halk p. 454). Bordet dækkes siden 1955 af et panel, hvori er indsat fire foldeværksfyldinger fra den tidligere prædikestol (p. 625 f.). Nyere, rødt alterklæde med applikeret kors og broderier. Et alterklæde, rødt og med sølvgaloner, bar bogstaverne FLFEL, årstallet 1745 og var skænket af Friederich Lihme, forhen hollandsk guvernør i Ostindien, og hustru, begge begravede i kirken (præsteindb.), se gravsten nr. 3. Altertavlen 12 er en gotisk skabstavle fra 1400 rnes sidste halvdel fra samme værksted som Nørre-Løgum (Tønder amt) og sikkert også Hellevad-Rise- (Åbenrå amt) tavlerne, med fire fløje, de inderste skabe med apostelfigurer, de yderste fyldinger med malerier; på bagsiden af de inderste fløje er der ligeledes malerier. Predellaen er ændret. I midtskabet (fig. 5) er der en Golgathascene flankeret af kirkens formentlige værnehelgen, S. Jørgen, og S. Catharina med sværd og hjul. På høje kors med glatte profiler hænger Kristus og de to røvere, Kristus på et latinsk kors, med svær, turbanagtig tornekrone på hovedet, smalt, foldet lændeklæde, der sikkert har mistet sidesnippen ved højre hofte (sml. f.eks. Hellevad), og krydslagte fødder; to svævende engle opsamler i kalke blodet fra hændernes og brystets sår; muligvis har der været en lignende engel under korset. Røverne

7 HAMMELEV KIRKE 619 E. M E. M Fig Hammelev. Apostelfigurer i altertavlens fløje, fra venstre: Matthæus, Bartholomæus, Andreas og Johannes (p. 620). hænger på T-kors med armene brækket bag over den smalle T-arm; de er kun iført diminutive skamskjulere. I Sønderborg museum opbevares en lille englefigur med et nøgent barn i armene (fig. 9); det er engelen, der henter den gode røvers sjæl; en tilsvarende djævel med den anden røvers sjæl er borte. Figurgruppen ved korsets fod er på Hammelevtavlen og de nævnte paralleltavler usædvanlig fåtallig. Den gode side omfatter på vor tavle kun den segnende Maria, der støttes af Johannes, Maria Magdalene og Longinus med spyddet; på den onde side står blot høvedsmanden og tre krigere, den ene med en kurv. Der er ingen skillevæg mellem Golgathascenen og de lidt større flankerende figurer; Haupt meddeler, at der på hans tid endnu var en lille afslået stræbepille»vorhanden«. Feltet har foroven tre flade baldakiner, stavværksvinduer bag tre korsbladprydede kølbuer, der forneden er fladbuede og kantet med tredelte småbuer. I mellemrummet mellem fladbuen og kølbuens spids er der et akantustreblad, et træk der bl.a. går igen på de ovenfor nævnte tavler og sikkert oprindelig har været til stede ved den beslægtede Hjerndruptavle (p. 292), hvis baldakiner dog er fornyet. I de nærmeste fløje står de 12 apostle, tre og tre, siden 1947 i følgende,

8 620 GRAM HERRED næppe oprindelige orden, øverste rækker: Peder (med nøgle og bogpose), Matthæus (skægløs, med sværd og åben bog, fig. 6), Bartholomæus (med kniv, fig. 6), Thomas (nyt spyd), Jakob den ældre og Paulus (med sværd), i de nederste rækker: Judas Thaddæus (med stor kølle), Andreas, hætteklædt (med nyt kors, fig. 7), Johannes (skægløs, med kalk, fig. 7), Matthias (med økse), Filip (nyt kors) og Simon (ny sav). Baldakinerne som midtskabets; både under dette og under apostelfløjene er der et smalfelt med gennembrudte fiskeblærer, de sidste steder nye. De lavstammede figurer er håndværksmæssigt, men rutineret skåret. Predellaen er afsavet for enderne. Ved istandsættelsen 1947 erstattedes overlistens blomsterrække, der ikke var oprindelig, med en blomsterrække skåret efter den på altertavlen i Abild; inderfløjenes nedre smalfelter, der også var fornyet, blev skåret af nyt efter felterne i midtskabet, de fleste af de små korsblomster under baldakinerne måtte nyskæres, og en del af apostlene fik nye attributter. Under et par stafferinger fra og (hvidmalede apostle) fremdroges en broget staffering fra slutningen af 1600årene. Predellaen fik nyt skriftsted med fraktur. Oprindelig har her sikkert været et maleri. Af oprindelig baggrundsstaffering sås kun spor efter punkteringer fra figurernes glorier. Malerierne på inderfløjenes ydersider og yderfløjenes indersider (fig. 8) hører sammen således, at de to nordfløje indeholder fire scener af apostlen Peders liv, mens de to sydfløje har fire malerier fra Pauli liv, de fleste på sekundær landskabelig baggrund (sml. nedenfor). De fire Peder-billeder forestiller: 1) Mageren Simons styrt, nu overmalet, men identificeret af M. F. Arendt (1815) 5 ; man ser nu kun den knælende apostel til venstre i billedet, til højre peger en person mod himmelen (ligeledes opmalet), og bag ham skimtes to andre, stærkt fragmentariske personer. 2) Billedet øverst på inderfløjen viser Peders tilfangetagelse; to bødler, den ene med høj, rød hue, fører apostlen bort, mens fyrsten Theofilus, ser til. 3) Peder i fængslet, samtalende med Paulus, af hvem afskalningerne kun har levnet et stykke af glorien yderst til højre. 4) Peders korsfæstelse med hovedet nedad; en bøddel er ved at binde hans højre arm til korset; til højre to mænd i samtale. De fire Paulus-billeder: 1) Paulus (eller rettere Saulus) modtager brevet (om kristenforfølgelserne) til Damaskus. 2) Kristi åbenbaring for den senere apostel og hestens styrt uden for Damaskus; en senere maler har øverst til højre indføjet en hånd med et skriftbånd:»jeg er Jesus, den du forfølger«. Paulus har en højpuldet, spids hue på hovedet. 3) Pauli tilfangetagelse foran en basilikal bygning; kun lidt af apostlen og en knægt ses. 4) Martyriet; to personer foruden apostlen og bøddelen, den ene en knægt. Som nævnt var malerierne langt tydeligere på Arendts tid (1815), selv om allerede præsteindberetningen 1754 omtaler dem som skallende, hvorfor tav-

9 HAMMELEV KIRKE 621 Fig. 8. Hammelev. Altertavlens malerier (p. 620). V. M len»nu ikke mere åbnes som tidligere paa de høje festdage«; Haupt skriver (1887), at billederne i 17. årh. var temmelig skånsomt, fornylig imidlertid skånselsløst overmalet og så ferniseret, at de nu falder af. Efter restaureringen 1947 er den skallende kridtgrund fæstnet, men overmalingerne er ikke fjernet; den har især koncentreret sig om baggrundene, der oprindelig har stået med poleret guld, men også personerne var en del opmalet. Sidealtertavler. En sengotisk *Maria med barnet (fig. 9), fra omkr. 1500, findes nu i Nationalmuseet, og er sikkert identisk med det Mariabillede, der ifølge præsteindberetningen 1754 stod ved degnestolen, med Jesusbarnet på venstre arm og»med lille, overhængende himmel«. Himmelen, der formentlig har været en baldakin som f.eks, den over Grarup-Madonna (p. 443), er nu forsvundet, men figuren, der er en af vore yndigste, stående Mariaskikkelser, er som nævnt reddet, dog mangler Marias højre hånd såvel som barnets højre arm og det meste af højre fod. En næsten tilsvarende, fuldstændig figur, og sikkert fra samme værksted, findes i Flensborg Kunstindustrimuseum, hvor den opgives at stamme fra Nordslesvig. Mariafiguren er 108,5 cm høj, med ungdommeligt, næsten barnligt ansigt og slank, stærkt svungen skikkelse; næsen er lille og fin, de tunge øjenlåg halvt lukkede, munden velformet. På den høje, hvælvede pande sidder kronen, som nu mangler takkerne, der vel har set ud som på den beslægtede, men noget ældre Nustrup-Madonna, og det udslagne hår vælder i tykke bølger ned over

10 622 GRAM HERRED ryggen. Maria er iført en stor, folderig overkjortel, en ret tætsluttende underkjortel, i hvis halsudskæring man ser underlinets folder. I den manglende højre hånd har hun sikkert i lighed med Flensborgfiguren holdt en blomst. På hendes venstre hånd sidder det nøgne Jesusbarn; ansigtet er, efter middelalderlige forhold, usædvanlig godt skildret; man ser, hvorledes de tykke kinder ligesom hænger ned, idet barnet bøjer sig frem, dels for at gribe sig selv i den ene fod med den ene hånd, dels for (med den forsvundne højre) at række efter blomsten, ganske som på Flensborg-gruppen, hvis barn er mere traditionelt, og hvis Mariaskikkelse nok er yndefuld, men knap så levende og»koket«som Hammelevfiguren. Stafferingen er formentlig fra 1800 rne og temmelig ødelæggende for det fine skulpturarbejde; kappen rød, kjortelen hvid. En del af den oprindelige kridering og de ældre farver er bevarede: kjolen har oprindelig været rød, kappeforet blåt. 2) (Fig. 9) *Maria med Jesusbarnet og *Elisabeth med Johannesbarnet, pendantfigurer, kun cm høje figurer, nu uden kronetakker, hver med en bog i den ene hånd, som barnet rækker efter. Hår og dragter som foregående, men håret mere skematisk; figurerne har plan bagside. Nyere staffering, formentlig fra 1800 rne. Ifølge præsteindberetningen 1754 stod de to figurer»aussenfür«[den just beskrevne højaltertavle]; i den ene bog læstes da»jesus«og»maria«, i den anden»elisabeth«og»johannes«. På grund af højden kan de to figurer ikke have tilhørt højaltertavlen og f.eks, stået foran predellaen, idet denne kun er 43,7 cm høj; heller ikke synes der at kunne blive plads til dem over S. Jørgen og S. Catharina i altertavlens midtskab, idet her må formodes at have været svævende figurer med røvernes sjæle (jfr. ovfr.). De må derfor have tilhørt en nu forsvundet sidealtertavle. I Sønderborg museum. Altersølv. Kalken svarer så nøje til Fjelstrup alterkalk, der er gjort af guldsmed Thomas Hansen Bahr 1655 (jfr. p. 307), og til flere andre, at man tør antage, at også denne kalk er udgået fra Bahrs værksted i årene efter 1650, måske skænket ved ejeren af Tørninggård, ritmester Magnus Schwabes død (jfr. ndf. og p. 628). Den sekstungede fod er af ren renæssancetype og tilhører typologisk tiden o. 1600, og det pånittede krucifiks er af sengotisk type; på standkanten trambulerstik (jfr. Hjerndrup og Magstrup p. 294, 588). På to tunger er graveret cirkler med våben og navne for ovennævnte:»mangnus Schwabe«og hustru»f. Anna Ølegart Schwaben«(født Buchwald). Knoppen er af sengotisk type, flad, med enkle, glatte stavværksvinduer og små, glatte rudebosser. Det store, halvkugleformede bæger er nyere, muligvis fra sent i 1700 rne, da inventariet 1776 nævner, at kalken for nogle år siden er omgjort 10. Højde 15 cm. Nyere disk med graveret cirkelkors. Oblatæske og vinkande af plet. Lakeret oblatæske købtes 1809 og vinkande af tin 1787 (rgsk.).

11 HAMMELEV KIRKE 623 P. N Fig. 9. Hammelev. Gotiske *figurer i Nationalmuseet og Sønderborg museum (p. 619, 621, 622). Sygekalk 1784 (rgsk.), af almindelig baroktype, med sekstunget fod, riflet, midtdelt knop, svarende f.eks, til Vilstrup (p. 384) og fra samme værksted; 10,5 cm høj. På den brede, sekstungede fodplade er der to ens stempler: to store skønskrifts-p er i rektangel, for Peter Petersen, Tønder (Bøje p. 416). Disk med cirkelkors og samme stempel. Etui af læder, ganske svarende til det i Vedsted (p. 636), også her med plads til nu forsvundet vinflaske, Sygekalk af tin nævnes i inventariet Alterstager 1) Gotiske, 33 cm høje, på tre fødder af form som dyrepoter, med hvælvet fod- og lyseskål, den første med skråkant; cylinderskaftet har kun een midtring, der er spidsoval i tværsnit; lysepig af jern. 2) 1762 (inventarium), 43 cm høje, på tre flade kuglefødder; fodskålen er hvælvet over en ret bred skive, skaftet opadsmalnende mellem kugleled, lyseskålen konkav; lysepig af messing. Messehagel købtes der fløjl og sorte galoner til en hagel (rgsk.) skriver præsten: messehagel... rød, og en korskjorte,»so aber in vielen Jahren nicht ist gebrauchet worden«; korskjorten omtales 1665 og 1715 (rgsk.).

12 624 GRAM HERRED Brudesmykker. Under præstens accidentia nævnes 1737: 1 rdl. for»brudekrone og smykke«; hertil har præsten 1776 føjet: Til forlovelser to brudesmykker, et til 1 mk. og et til 1 mk. 8 sk., til copulation også to, et til 2 mk., et andet til 1 rdl. 14. Alterskranke med symmetriske træbalustre som Vedsted (p. 637) gik den tværs over koret (præsteindberetn.) omtales endnu i inventariet en knæleskammel og en anden, hvorpå konfitenterne knæler. Døbefont (sml. fig. 4); romansk, af granit, med arkader under bølgeranke. Den nedad afrundede kumme, der måler 83 cm i tvm. og er uden afløb, hviler direkte på foden, der har rundstav foroven, buefelter med drage og stiliserede gevækster samt hjørnehoveder formede som mandshoveder. I korbuen ved nordre vange, hvortil den flyttedes stod den»på sydsiden ved alteret«(præsteindberetn.). (Mackeprang: Døbefonte p. 312). Dåbsfad (fig. 10) o. 1650, nederlandsk, af messing, ottekantet, med drevet fremstilling i bunden: spejderne med drueklasen, og på randen: ranke med drueklaser og store blomster. Tvm. 42 cm. Prædikestol (fig. 11). Ifølge kirkeregnskaberne for 1651 fik billedskæreren selvanden kost i tre uger hos kirkeværgen; denne fik endvidere refunderet udlæg for kost til yderligere tre personer, der i fire uger arbejdede på prædikestolen, og to andre sogneboere fik ligeledes kostpenge godtgjort for henholdsvis to og tre personer. Disse udgifter kan imidlertid hverken gælde den nuværende prædikestol, ej heller dens gotiske forgænger (sml. nedenfor), da den nuværende stol er fra 1729 og den gotiske fra o , og der synes ikke at have været en stol imellem disse to. Derimod passer årstallet udmærket på den rigt skårne barokhimmel, og det er sikkert den, regnskabsnotitsen gælder. Den lille prædikestol svarer så nogenlunde til Aller (p. 265), der må være udgået fra samme værksted. Under restaureringen 1949 fandt man bag på en fylding en blyantskrevet meddelelse:»anno 1729 in Julio, Steffen Heinrick Prætorius Pastor zu Hameleff«. Det havde været ulige interessantere, om præsten også havde fundet anledning til at meddele snedkerens navn, men i alt fald giver denne meddelelse os det sikre årstal for stolens opsætning. Stolen har fem fag med rundbuede felter, hvis profilramme forkrøbber sig på langsiderne. På hjørnerne står glatte søjler med fantasikapitæler. Frisefremspringene har påsatte rosetter, og på postamentfremspringene er der flade rudebosser. Ved istandsættelsen viste det sig, at stolen var bygget uden om den gamle prædikestol (jfr. ndf.). Flad, karnisformet underbaldakin med stor vindrueklase. Ny opgang var der en dør foran opgangen (præsteindberetn.). Den rigt skårne, massivt virkende himmel, et meget rutineret arbejde i bruskbarok, må, som ovenfor omtalt, være fra Den har form som en regelmæssig, ottekantet polygon, hvis loft deles af otte revler, rigt udskårne

13 HAMMELEV KIRKE 625 Fig. 10. Hammelev. Dåbsfad (p. 624). V. M med bladværk og kuglestav og endende i englehoveder. I stedet for profilliste og hængestykker løber der langs gesimsens underkant en ligeså rigt skåret liste med englehoveder på hjørnerne, og fra dem stiger gaffelformede fremspring med bladværk og kuglestav op og skjuler hjørnesammenstødene. De kartoucheagtige topstykker har samme skæringer som de omtalte lister. Under loftet hænger en helligåndsdue. Stol og himmel står nu med en staffering fra 1730, der fremkaldtes under et lag gråt og derover en egetræsfarve. I stolens felter er der malerier af Kristus og de fire evangelister og herunder deres navne med gyldne versaler; på døren til opgangen var malet Moses med lovens tavler (præsteindb.). I sin beretning 1754 siger præsten om figurer og malerier, at man kan se, at de ikke er gjort af en stymper. Hvis dette er rigtigt, har billederne imidlertid tabt en del ved idelige overmalinger (sml. ndf.). Bundfarven er blå, profilerne hvide, røde og gyldne, søjlerne marmorerede. I stolens frise (på tysk): De våger over eders sjæle, Hbr. 13,17; i postamentfelterne (på dansk): Vederqueg mig med dit ord, Ps. 119, 116; i himmelens frise (på latin): Jeg vil give dig livets krone, Apo. 2,10 samt årstallet 1730 og S H P (præstens initialer, sml. ovenfor); ifølge regnskaberne maledes stolen , 1870 og igen Stolen stod oprindelig midt på sydvæggen, men flyttedes ved sidste restaurering hen i skibets sydøsthjørne. Prædikestol. Som nævnt fandt man ved istandsættelsen af den nuværende prædikestol 1949, at den 1729 var bygget op omkring den forrige, af hvilken Danmarks Kirker, Haderslev amt 40

14 626 GRAM HERRED hovedparten af rammeværket, omend i slemt forhugget tilstand, og fem fyldinger var bevaret. Fyldingerne er nu indsat i alterbordspanelet, mens rammeværket ligger spredt på loftet. Det fremgår af det fundne, at en lille, sengotisk prædikestol, fra , er blevet kasseret af præsten, ikke fordi den var faldefærdig og rådden, men fordi den var gammeldags. De bevarede dele viser, at den i det store og hele har svaret til den tidligere prædikestol i Toftlund (Nr.-Rangstrup hrd.), der nu anvendes som degnestol. Stolen har haft seks fag med etagedelte foldeværksfyldinger, rammeværk med vandnæseprofiler og hjørnehalvsøjler af kandelabertype. Ifølge restaurators indberetning var den tværgående liste, der delte hvert felt i to, kun påsat med dyvler og ikke snedkermæssigt forbundet med de lodrette rammestykker. Fyldingerne havde en»snedkerstaffering«,»kun med Farve i Foldeværkets Bund: Mønierødt og Smalteblaa, men det var delt paa den underlige Maade, at der i samme Felt var lagt Rødt foroven til midt paa de lodrette Sider og Blaat forneden halvt op paa Siderne. Farverne... var velbevaret«. Denne i forhold til nutidig opfattelse lidt uregelmæssige farvepålægning svarer udmærket til andre kendte eksempler på snedkerstaffering fra sengotik-ungrenæssance, hvor den er af en smuk og mådeholden virkning. De enkle, nette stolestader (sml. fig. 3) er fra o , med lave trekantgavle og helfyldingsdøre. Herunder ligger maling fra 1870 og Det første stolesæt har ikke været meget yngre end prædikestol, idet regnskaberne 1573 omtaler»nova sedilia«, der sikkert må forstås som»nye stole« malede maler Sønniksen stoleværket og nummererede det kom der nye døre for samtlige stader (rgsk.). Klingpung fra , med messingring og -skafttragt samt ottekantet træskaft. Klingpungen omtales første gang i regnskaberne 1655, da man anskaffede en ny. I inventariet 1776 omtales en jernbeslået blok med to låse til klingpungpengene 14. Orglet, på et af snedker Suchland 1845 bygget 13, enkelt pulpitur (sml. fig. 4), er fornyet 1916 af Marcussen og søn 3 og har 12 stemmer med to manualer og pedal. Kirkens første orgel var fra 1860, leveret af orgelbygger Ohrt i Gram 9 ; det udvidedes Et pulpitur omtales 1711 (rtk.). I præsteindberetningen 1754 hedder det: I vestenden er der et lille loft med kirkestole for mandspersoner. Klokke 1924, fra de Smithske støberier i Aalborg 16. Den tidligere klokke (fig. 12) var senromansk, i form og udstyr svarende til Hjerndrup (p. 298), også med krydsende linier på slagringen, selv om de er blevet usynlige i klicheen. Ifølge Uldall (p. 9) er de to klokker gjort af samme støber.

15 HAMMELEV KIRKE 627 GRAVMINDER 1) (Fig. 13), o. 1575, fragment af figursten over tre unge adelsmænd, sikkert sønner af Joachim Breide. De bevarede våben er ifølge Alb. Fabritius 17 1) Emmiksen, 2) Skinkel, 3) Stangeberg, 4) Rantzau?, 5) von Deden?, Due?, Glob?, 6) Hoick. Over våbnene ses resterne af en skriftkartouche, hvori nu kun skimtes fordybede versaler: Iesum Christum...; flankerende denne kan de to første anevåben have været placeret. Hvid kalksten, søndret og afbrudt foroven og forneden, 186 cm bred i nuværende opsætning i sakristiet (C. A. Jensen: Gravsten nr. 585). 2) Slutningen af 1700 rne, med helt bortslidt skrift, men med bevarede englehoveder i hjørnerne og langs skriftfeltets sider store, fligede blade på hver side af en blomst. Hvid kalksten, ,5 cm. V. M ) O Christian [Præto]rius, født Fig. 11. Hammelev. Prædikestol (p. 624). i Hammelef præstegård 29. aug. 1713, kaldet til prædikant i [Simonsberg 1742], [diakon] i Schwab[sted 1746], præst for Hammel[ef 1751], død [17]79, og hustru sal. B haus død 1806; indskriften suppleret efter Arends: Gejstligheden, der heller ikke kender hustruens navn. Rød kalksten, cm, med reliefskrift, store skønskriftsbogstaver, versaler og kursiv på omtrent kvadratisk, forneden aftrappet skriftfelt, der foroven krones af et spir, hvis postament er dekoreret med et timeglas. Spiret flankeres af to borgerlige, hjelmede våben, det enes mærke er en trane med en sten, det andet et hjul; hjelmtegnene er henholdsvis roser og andre blomster. Langs skriftfeltets sider blomster og fligede blade, i de øvre hjørner rosetter med sol og måne, i de nedre rocailleagtige ornamenter. Den ret brede kant er tværriflet. I våbenhuset, op ad væggen. 3) O Paul Marc. Holm, advokat, født i Tørning 1741, død sammesteds 9. juli 1814, og hans søn Peter Chr. Holm, studiosus juris, født i Tørning 12. maj 1792, død sammesteds 8. juni Gråhvid marmorsten, *

16 628 GRAM HERRED Fig. 12. Hammelev. Senromansk klokke. Fot. ved De Smithske Jernstøberier 1924 (p. 626). V. M Fig. 13. Hammelev Gravstensfragment over tre sønner af Joachim Breide til Vargaarde, Veile amt (p. 627). cm, med fordybet skriveskrift, i hjørnerne store, solsikkeagtige blomster. På kirkegården ved norddiget. Grausten. 1)»Diesen Stein gehöret Frants Petersen Schøn (eller Schou) in Tørning Mühlen und seine Erben erblich zu«, og ligger hans sal. svigerfader herunder, Eschel Hansen Møller, født 15. maj 1662, død 5. maj 1724 i hans alders 62. år. I skibets gulv, vest for nr. 3 (præsteindberetn.). 2) Jacobus Holm, kgl. herredsfoged i Gram herred, født i Sielskier 5. marts 1678, død i Hammeleff 16. nov i hans 56 års alder, og hustru, fru Catharina Holms, født i Solkier 11. marts 1664, død i Tørning 13. april 1727 i hendes 64 års alder. Østligt i skibet (præsteindberetn.). 3) Friderich Lihme, tidligere hollandsk guvernør og kommandant i Guinea, født i Gramm 21. Marts 1695, død i Hammeleff 23. sept i hans alders 52. år, 6 måneder og 2 dage; lagt af hans efterlevende hustru Friderica Elisabeth Lihmen. Mellem nr. 1 og nr. 2 (præsteindberetn.). Begravelse Anna Ølegart von Buchwalts brev til provsten om en begravelse i Hammelev, dateret Hoptrup 18 (jfr. alterkalk). Den pågældende begravelse er den, der i præsteindberetningen 1754 og (herefter) i Danske Atlas omtales som en åben begravelse neden i kirken for ritmester Magnus Schwabe og hustru, hvorover der var to sorte faner, som da var ulæselige af ælde, ligesom våbnene heller ikke kunde bestemmes. Kirkegårdsmonumenter. 1) Bondeføreren Hans Nissen, fra Søndergaard, født 1788, død ) Mindesten, fra 1921, over sognets faldne fra første verdenskrig.

17 HAMMELEV KIRKE 629 KILDER OG HENVISNINGER LA. Åbenrå. Haderslev provstearkiv: kirkeregnskabsbøger for Hammelev Sager ang. de enkelte sogne. Hammelev Haderslev provstis fælles kirkekasse: regnskaber med bilag. Hammelev Hammelev præstearkiv: Cb. Fortegnelse over embedets indtægter og kirkeinventarier Visitatorialsager, slesvigske registratur nr Kirche zu Hammeleff Se i øvrigt arkivalier for Haderslev provsti i almindelighed p. 28. Regnskabsbog og Synsprotokol (ved embedet). Præsteindberetning til Thurah Kirkeklokkecirkulære af 1918 (NM). Museumsindberetninger af S. A. Claudi-Hansen 1910, Niels Termansen 1923 (altertavlemalerier), Peter Kr. Andersen 1945 (forundersøgelse af inventar), januar 1947 (alterbord), juni 1947 (istandsættelse af altertavle) og 1949, 1955 (prædikestol). Undersøgelse og beskrivelse ved Elna Møller, Erik Moltke og Vibeke Michelsen Martin Fr. Arendt. Utrykt kirkebeskrivelse 1815, afskrift i sognepræstens indberetn. til generalsuperintendenten af 9. februar 1836 ang. Hammelev kirke (General-Visitationsakten , LA. Åbenrå). Haupt I, 363 ff. 1 VII, Gentaget hos Jensen: Statistik I, Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Regnskabsbog og Synsprotokol Begge år anskaffedes både porte og låger, men den ene port må være blevet nedlagt ved kirkedigets omsætning. 5 M. F. Arendts kirkebeskrivelse Betegnelsen»skriftehus«benyttes almindeligvis kun om våbenhuset, dvs. om kirkens forhus. 7 Fælles kirkekasse: rgsk. med bilag Sml. note 6 ovfr. 9 Fælles kirkekasse: rgsk Provstearkiv: sager ang. de enkelte sogne etc Landesamt für Denkmalpflege, Schleswig-Holstein, Landeskonservators Archiv. 12 Matthaei: Schnitzaltäre p Amtsvisitatorialsager: diverse udtagne sager etc. 14 Præstearkiv: fortegnelse over embedets indtægter og kirkeinventarier Generalsuperintendentens arkiv: visitatsberetninger etc Brev af 1. juli 1924 fra De Smithske Jernstøberier, J. nr. 262/24 (NM). 17 En redegørelse ved Alb. Fabritius for denne heraldisk interessante sten og det jævnaldrende fragment i Hejls (Vejle amt) vil fremkomme i»fra Nationalmuseets Arbejdsmark 1957«. 18 Carsten Petersens privatarkiv. Fig. 14. Hammelev 1798.

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. JELS KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Jels. W. F. Meyers kirkebygning 1854, set fra syd. E. M. 1952 JELS KIRKE GRAM HERRED K irken1, hvis værnehelgen var jomfru Marias moder, den hellige Anna 2, var vistnok allerede i middelalderen

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED

Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED Fig. 1. Skodborg. Ydre, set fra sydøst. SKODBORG KIRKE FRØS HERRED I modsætning til herredets øvrige kirker hørte Skodborg til Slesvig stift (jfr. indledningen p. 37); den var et biskoppeligt patronat

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Burkal. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1954 BURKAL KIRKE SLOGS HERRED Kirken, hvis værnehelgen ikke er kendt, betalte 12 skilling lybsk i cathedraticum (jfr. p. 1025), men dens forhold i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED

Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Fig. 1. Arrild. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1953 ARRILD KIRKE HVIDING HERRED Kirken var ifølge Danske Atlas 1 viet jomfru Maria, men om der er andet hold i denne tilskrivelse end den endnu bevarede Mariatavle

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER

Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER Fig. 1. Felsted. Ydre med klokkehus, set fra sydøst. N. E. 1956 FELSTED KIRKE LUNDTOFT-VIS HERREDER Kirken var i katolsk tid viet S. Dionysius; 1486 skænkedes en toft i Tombol»to buwynge und nüttyckeyt

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Halk. Ydre, set fra syd. Hude fot. HALK KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken var i middelalderen viet S. Jakob 1 (sml. døbefont p. 465); oprindelig var den biskoppeligt patronat og betalte 24 skilling

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Egvad. Ydre, set fra nordøst. N. E. 1956 EGVAD KIRKE SØNDER-RANGSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Hellevad (p. 1737) omtales 1514 som viet S. Laurentius 1. Indtil 1300 havde Egvad, Bedsted,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst VEDSTED KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Vedsted. Ydre, set fra nordøst V. M. 1953 VEDSTED KIRKE GRAM HERRED K irken1, der i middelalderen var et biskoppeligt patronat, betalte 12 sk. lybsk i cathedraticum; dens senere skæbne svarer til

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Branderup. Ydre, set fra sydvest. El. M. 1953 BRANDERUP KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED K irken, der efter kirkelisten i»ribe Oldemoder«betalte en afgift på 4 sk. engelsk (jfr. Nustrup p. 642), har

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER

Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Fig. 1. Møgeltønder. Ydre, set fra nordøst. V. M. 1954 MØGELTØNDER KIRKE TØNDER-HØJER-LØ HERREDER Kirken, der var viet S. Nicolai 1 (sml. Nicolaus-figur p. 1310), betalte 8 sk. engelsk i cathedraticum

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED

SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Skrydstrup. Ydre, set fra sydvest. E. M. 1953 SKRYDSTRUP KIRKE GRAM HERRED D er findes ingen ældre tradition om, hvem kirken i katolsk tid var viet til 1 ; med nogen sandsynlighed tør man vel antage,

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Kirkeårets højtider Bog 2 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Fig. 1. Højst. Ydre, set fra vest. HØJST KIRKE SLOGS HERRED

Fig. 1. Højst. Ydre, set fra vest. HØJST KIRKE SLOGS HERRED Fig. 1. Højst. Ydre, set fra vest. E. M. 1954 HØJST KIRKE SLOGS HERRED Navnet på kirkens værnehelgen er ikke overleveret i skriftlige kilder, men da det bevarede sidealterskabs (p. 1576) oprindelige plads

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED

Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Fig. 1. Oksenvad. Ydre, set fra syd. E. M. 1952 OKSENVAD KIRKE GRAM HERRED Kirken var i middelalderen et biskoppeligt patronat, og at denne statelige kirke oprindelig var et kapel, således som det opgives

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Stepping. Ydre, set fra nordost. STEPPING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der efter det yngste cathedraticumregister betalte 12 sk. i bispeafgift efter det ældste 18 sammen med Frorup var

Læs mere

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED

Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Fig. 1. Egen. Ydre, set fra øst. I baggrunden tilhøjre Egen kirkestalde. E. M. 1957 EGEN KIRKE ALS N ØRRE HERRED Kirken, der 1292 nævnes som viet S. Morten 1, har i 1300 rne tilhørt den sønderjyske hertug,

Læs mere

Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED

Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED Fig. 1. Vilstrup. Ydre, set fra sydøst. E. M. 1952 VILSTRUP KIRKE HADERSLEV HERRED Kirken, der måske var viet S. Andreas (sml. prædikestol), var i 1400tallet annekteret et af præbenderne i Slesvig domkapitel

Læs mere

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen

Læs mere

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten

Læs mere

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED

Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Fig. 1. Bjerning. Ydre, set fra syd. E. M. 1951 BJERNING KIRKE SØNDER-TYRSTRUP HERRED Kirken, der er anneks til Moltrup i Haderslev herred, var i katolsk tid viet S. Peder og betalte 12 sk. i cathedratieum.

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED

Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Fig. 1. Bjolderup. Ydre, set fra sydøst. N. E. 1956 BJOLDERUP KIRKE RISE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet Jomfru Maria 1. Cathedralieumafgiften udgjorde 24 skilling lybsk (jfr. p. 1718).

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Bevtoft. Ydre, set fra sydøst. BEVTOFT KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Kirken, der af Rhode 1 antages at have været indviet til S. Nicolaus, har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid tilhort Ribe

Læs mere

GAMMEL HADERSLEV KIRKE

GAMMEL HADERSLEV KIRKE Fig. 1. Gl. Haderslev. Ydre, set fra sydost. E. M. 1952 GAMMEL HADERSLEV KIRKE K irken, der nu ligger i Haderslev by, var i middelalderen indviet til S. Søren og kaldes stadig blandt befolkningen Severins

Læs mere

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947

Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 Fig. 1. Stubbekøbing. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1947 STUBBEKØBING KIRKE Kirken har efter en sen tradition været viet til S. Anna, for hvem der var opfort et kapel ved kirken 1. Et S. Annas alter var

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere