Studieordning for kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab 2008-ordningen

Transkript

1 Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab 2008-ordningen Curriculum for Master's Programme in Comparative Literature The 2008 Curriculum Justeret 2012, 2014 og 2016 Rettet 2013 Adjusted 2012, 2014 and 2016 Emended 2013 Det Humanistiske Fakultet Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Københavns Universitet

2 Kapitel 1 Hjemmel og tilhørsforhold Studieordningen for kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og 30 i bekendtgørelse nr af 16. december Studieordningen for kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab, 2008-ordningen hører under Studienævnet for Kunst- og Kulturvidenskab og censorkorpset for litteraturvidenskab/litteraturhistorie, moderne kultur og semiotik. Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTSpoint. Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattilvalget, 30 ECTS-point. Stk. 2. Den kandidatuddannelse i litteraturvidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 75 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. speciale og kandidatsidefaget, 45 ECTSpoint inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i litteraturvidenskab, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (den gymnasierettede profil), består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidatsidefaget, 30 ECTS-point inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Stk. 4. Ligger sidefaget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlænges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undtagelser. Stk. 5. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdsstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder til at blive optaget på en forskeruddannelse. 2

3 Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen i litteraturvidenskab eller tilsvarende fra et dansk universitet. Stk. 2. Studerende med en bacheloruddannelse i et sprogfag (f.eks. engelsk, tysk, fransk, spansk eller dansk) fra et dansk universitet har adgang til kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab under forudsætning af, at de har oparbejdet grundlæggende litteraturvidenskabelige kompetencer svarende til minimum 30 ECTS-point. Grundlæggende litteraturvidenskabelige kompetencer omfatter litteraturanalytiske, litteraturhistoriske og litteratur- eller kulturteoretiske kompetencer samt en indsigt i litteratur på tværs af lande- og genregrænser. Disse krav kan f.eks. imødekommes med et tilvalg i Modul I og Modul II (jf. Tilvalg 2007-ordningen) på bachelorniveau i litteraturvidenskab på KU. Stk. 3. Ansøgere, der ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse, men som efter studienævnets konkrete faglige vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan optages. Stk. 4. Fakultetet kan stille krav om, at optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter deltagelse i og beståelse af et suppleringsforløb på op til, der skal være bestået inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter studiestart. Stk. 5. Ansøgere med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende skal inden studiestart have bestået Studieprøven. 4. Indskrivning Studerende, der indskrives på en kandidatuddannelse i litteraturvidenskab pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Den studerende skal kunne læse tekster på dansk, svensk, norsk og engelsk. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum, med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, illustrationer, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af litterære tekster omregnes disse efter følgende retningslinjer: Én normalside prosa = ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) Én normalside drama = ca typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum) Én normalside poesi = ca. 12 verslinjer. Stk. 3. Ved opgivelse af audiovisuelt og visuelt materiale, herunder egenproduceret materiale, omregnes 1 minuts spilletid til 2 normalsider. Dog må materialet maksimalt udgøre 15 % af den samlede tekstopgivelse. Stk. 4. Ved beregning af andet materiale af ikke-tekstlig karakter, f.eks. bygningsværker eller billeder, fastsætter eksaminator og den studerende i fællesskab opgivelsernes omfang. 3

4 Stk. 5. Normalsideberegning på andet grundlag (f.eks. tekststykker skrevet med andre end det latinske alfabet eller hjemmesider) omregnes efter retningslinjer, som bestemmes af Studienævnet. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Hvis der er særlig fokus på stave- og formuleringsevne, vil det også fremgå af det enkelte fagelement i 11. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i litteraturvidenskab. På engelsk bruges Master of Arts in Comparative Literature. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point, der på forhånd er beskrevet i en studieordning, herunder de tilvalgsstudier som udbydes på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, giver det ret til titlen cand.mag. i litteraturvidenskab med tilvalg i det valgte studiemønster. Stk. 3. Udgøres uddannelsen af fagelementer, der tilsammen udgør en profil (Concentration), giver det ret til titlen cand.mag. i litteraturvidenskab med den valgte profil. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Den færdiguddannede kandidat i litteraturvidenskab: Viden: har grundigt overblik og indsigt i international såvel som dansk litteratur og kultur har grundigt overblik over og indsigt i litteraturhistoriske og litteraturhistoriografiske sammenhænge og brudflader på tværs af epoker og lande har specialiseret kendskab til teoretiske og metodiske problemstillinger inden for litteratur-, kultur- og humanvidenskab har solid viden om og forståelse af litteraturens kulturelle og samfundsmæssige relevans og de kulturelle offentligheder, hvori litteraturen indgår har specialiseret viden inden for den studerendes individuelle toning af uddannelsen. 4

5 Færdigheder: har evne til at formidle og kommunikere litteratur- og kulturhistorisk viden klart og effektivt inden for fastsatte tidsrammer, målrettet til både fagfæller og ikke-specialister har evne til selvstændigt at identificere, analysere og arbejde kritisk med kulturelle og videnskabelige emner og problemstillinger og at arbejde kreativt med problemløsninger i forbindelse hermed har evne til at vurdere og anvende relevante teoridannelser og metodiske greb innovativt og idegenererende i relation til forskellige vidensfelter har evne til med sans for kvalitet at analysere mange former for kommunikation har evne til at forholde sig analytisk-differentieret til en kultur og dens litterære produkter og derigennem også til ligheder og forskelle i forhold til andre kulturer har evne til at organisere et større, komplekst vidensfelt og forholde sig analytisk og kritisk vurderende til det i en struktureret projektarbejdsproces. Kompetencer: kan analysere og vurdere alle former for tekstlig kommunikation og symbolproduktion kan tilegne sig og anvende ny og kompleks viden systematisk, effektivt og selvstændigt kan udpege og analysere kulturelle tendenser i samtiden og på tværs af perioder og landegrænser kan arbejde professionelt med litteratur og kultur i bred forstand, herunder bestridelsen af kommunikationshverv inden for den offentlige og den private sektor kan arbejde kreativt med konkrete kommunikations-, informations- og udviklingsopgaver ud fra et indgående kendskab til kreative processer kan formidle vanskeligt stof i et klart og letforståeligt sprog under hensyntagen til formidlingsmedium og modtagergruppe kan tilrettelægge og vurdere faglige projekter og idéer med et veltrænet blik for både potentialer og problemer kan varetage voksenundervisning på f.eks. aftenskoler, højskoler, folkeuniversiteter og universiteter kan varetage kursus- og seminartilrettelæggelse og afvikling for erhvervslivet og offentlige styrelser mm. inden for det kulturelle felt kan bestride hverv inden for forlagsbranchen med redaktion af alle typer af værker indenfor det litterære område kan varetage opgaver af fagjournalistisk art inden for dagspressen og internetbaserede medier, f.eks. i form af anmeldelser, kulturjournalistik og interviews kan formulere og gennemføre litteratur- eller kulturvidenskabelige forskningsprojekter kan læse og forstå tekster på de tre skandinaviske sprog samt engelsk. Endvidere kvalificerer kandidatuddannelsen til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. 5

6 Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskabs profiler Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab indeholder følgende profiler, der er beskrevet nærmere nedenfor: Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab ( 10a) Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med gymnasierettet profil ( 10b) Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med profil i Urbanitet & Æstetik ( 10c). 10a. Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab Forelæsninger, seminarer og lignende, der er fælles for en eller flere årgange, indgår som en del af undervisningstilbuddet. Stk. 2. Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab (Master of Arts in Comparative Literature) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, dog jf. stk. 5 Stk. 3. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 4. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for litteraturvidenskab. Stk. 6. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 7. Kandidatuddannelsens strukturerede studieforløb, der sikrer studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt: 1. semester Teoretisk emne Modul semester Historisk emne Modul semester Mobilitetsvindue Samtidslitteræt emne Modul semester Speciale Modul 17 KA-tilvalg Modul 11 KA-tilvalg Modul 13 Frit emne A Modul ECTS-point Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 10 Teoretisk emne 15 Første Theoretical Topic Teoretisk emne Theoretical Topic 15 Første Fri mundtlig prøve med materiale Open oral exam with 7-trins-skalaen Intern Konstituerende Modul Litteraturvidenskabe ligt tilvalg Elective Studies in Literature Teoretisk emne Theoretical Topic Historisk emne Historical Topic Samtidslitterært emne Topic in Contemporary Literature material 15 Første Første Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 15 Første Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 15 Første Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 6

7 Modul Modul Modul Modul Modul 17 Intern ved eksaminator Historisk emne Historical Topic Historisk emne Historical Topic Modul 13 Litteraturvidenskabeligt tilvalg Elective Studies in Literature Teoretisk emne Theoretical Topic Historisk emne Historical Topic Samtidslitterært emne Topic in Contemporary Literature Samtidslitterært emne Contemporary Topic Samtidslitterært emne Contemporary Topic Frit emne A Elective Topic A Frit emne A Elective Topic A Projektorienteret forløb Academic Internship Projektorienteret forløb Academic Internship Speciale Thesis Speciale Thesis 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Tilvalg 15 Andet Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen Intern Tilvalg Open take-home assignment 15 Andet Fri hjemmeopgave 7-trins-skalaen Intern Tilvalg Open take-home assignment 15 Tredje Tredje Fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse eller fri hjemmeopgave Open take-home assignment w. active participation or open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 15 Tredje Tredje Fri mundtlig prøve m. materiale Open oral exam w. material 7-trins-skalaen Intern Konstituerende og valgfag 15 Tredje Tredje Fri hjemmeopgave Open take-home assignment Bestået/ikke bestået 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave eller fri hjemmeopgave m. materiale eller projektforløb m. fri hjemmeopgave Open take-home thesis or open take-home thesis w. material or internship w. open take-home thesis Konstituerende og valgfag 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 10b. Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med gymnasierettet profil Forelæsninger, seminarer og lignende, der er fælles for en eller flere årgange, indgår som en del af undervisningstilbuddet. Stk. 2. Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med gymnasierettet profil (Master of Arts in Comparative Literature with Concentration Aimed for the Danish Upper-Secondary School) består af moduler inden for det centrale fag samt kandidatsidefaget, der bygger videre på bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. 7

8 Stk. 3. Den gymnasierettede profils centralfaglige moduler er tilrettelagt således, at et modul (15 ECTS-point) er placeret på første semester og to moduler (30 ECTS-point) er placeret på tredje semester. Stk. 4. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for litteraturvidenskab, omhandlende et emne inden for nordisk litteratur, og skal så vidt muligt forbinde det centrale fag og sidefaget med hovedvægten på det centrale fag. Stk. 6. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue. Stk. 7. Den gymnasierettede profils strukturerede studieforløb, der sikrer studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt: 1. semester Samtidslitterært emne Modul semester Kandidatsidefag Kandidatsidefag Kandidatsidefag 3. semester Sprogteoretisk emne Historisk emne inden for nordisk litteratur Modul 10a Modul 12a 4. semester Speciale Modul 17a 30 ECTS-point Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 10a Sprogteoretisk emne 15 Første Topic in Linguistic Theory Sprogteoretisk emne Topic in Linguistic Theory 15 Første Fri mundtlig prøve m. materiale m. aktive undervisningsdeltagelse eller bunden hjemmeopgave Open oral exam w. material w. active participation or set take-home 7-trin-skala Intern Konstituerende Modul 12a Modul Modul 17a Historisk emne inden for nordisk litteratur Historical Topic in Nordic Literature Historisk emne inden for nordisk litteratur Historical Topic in Nordic Literature Samtidslitterært emne Contemporary Topic Samtidslitterært emne Contemporary Topic Speciale inden for nordisk litteratur Thesis in Nordic Literature assignment 15 Tredje Tredje Fri skriftlig hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og valgfag 15 Tredje Tredje Fri hjemmeopgave med aktiv undervisningsdeltagelse eller fri hjemmeopgave Open take-home assignment w. active participation or open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 30 Fjerde

9 Speciale inden for nordisk litteratur Thesis in Nordic Literature 30 Fjerde Fri hjemmeopgave eller fri hjemmeopgave m. materiale eller projektforløb m. fri hjemmeopgave Open take-home thesis or open take-home thesis w. material or internship w. open take-home thesis 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Stk. 7. For studerende med BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point omfatter det centrale fag yderligere følgende fagelement(er) svarende til : Historisk emne (i modul 12) eller samtidslitterært emne (i modul 14). 10c. Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med profil i Urbanitet & Æstetik Forelæsninger, seminarer og lignende, der er fælles for en eller flere årgange, indgår som en del af undervisningstilbuddet. Stk. 2. Kandidatuddannelsen i litteraturvidenskab med profil i Urbanitet & Æstetik (Master of Arts in Comparative Literature with Profile in Urbanity and Aesthetics) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Den studerende kan selv bestemme rækkefølgen af modulerne, dog jf. stk. 5. Stk. 3. Minimum ét af de konstituerende fagelementer (teoretisk, historisk eller samtidslitterært emne) skal erstattes af det tilsvarende profilspecifikke fagelement i henholdsvis modul 10b, 12b og 14a. Stk. 4. Uddannelsen indeholder valgfag inden for genstandsfeltet Urbanitet & Æstetik. Genstandsfeltet Urbanitet og Æstetik defineres som følger: Genstandsfeltet reflekterer samspillet mellem storby og kultur i moderne tid. Feltet manifesteres, når storbyen anskues som ramme om udvikling af kultur (litteratur og filosofi, billedkunst og arkitektur, film og medier, teater og musik): Storbyen kommer til udtryk via tidstypiske motiver i kunst og kultur. Storbyen danner sted for institutionelle former om moderne kunst og kultur. Storbyen er en grundlæggende eksistensbetingelse for kunstnerisk kreativitet og kulturel reception. Feltets genstand vekselvirkningen mellem storby og kultur studeres i sine følger for rumlige former og menneskelig erfaringsdannelse: Arkitektur, byplan, byliv og bypolitik fremviser umiddelbare studiefelter. Litteratur, musik, film og teater kan studeres som former for kunstnerisk bearbejdning af kulturelle udfordringer i modernitet og metropol. Udformningen af kulturinstitutioner såsom museer og medier indgår i etableringen af urbanitet og æstetik som socio-kulturel og sanseligt-refleksiv sfære. Alt i alt omfatter feltet 'urbanitet og æstetik' betydelige dele af modernitetens kultur, anskuet i et urbant perspektiv. Stk. 5. Kandidattilvalget udgør 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 6. Specialet, der udgør 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal omhandle en problemstilling inden for genstandsfeltet Urbanitet & Æstetik. Stk. 7. Denne profil indeholder ikke et mobilitetsvindue. Stk. 8. Profilens strukturerede studieforløb, der sikrer studieprogression og forløbsmæssig sammenhæng, fremgår af følgende oversigt: Teoretisk emne i Urbanitet & Æstetik 1. Semester Modul 10b 2. semester Historisk emne i Urbanitet & Æstetik Modul 12b KA-tilvalg KA-tilvalg 9

10 3. semester Samtidslitterært emne i Urbanitet & Æstetik Modul 14a 4. semester Speciale Modul 16b Frit emne B i Urbanitet & Æstetik Modul 15a 30 ECTS-point Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 10b Teoretisk emne inden 15 Første for Urbanitet & Æstetik Theoretical Topic in the field of Urbanity and Aesthetics trins-skalaen Intern Konstituerende Modul 12b Modul 14a Modul 15a Modul 16a Teoretisk emne inden for Urbanitet & Æstetik Theoretical Topic in the field of Urbanity and Aesthetics Historisk emne inden for Urbanitet & Æstetik Historical Topic in the field of Urbanity and Aesthetics Historisk emne inden for Urbanitet & Æstetik Historical Topic in the field of Urbanity and Aesthetics Samtidslitterært emne inden for Urbanitet & Æstetik Contemporary Ttopic in the field of Urbanity and Aesthetics Samtidslitterært emne inden for Urbanitet & Æstetik Contemporary Topic in the field of Urbanity and Aesthetics Frit emne B inden for Urbanitet & Æstetik Elective Topic B in Urbanity and Aesthetics Frit emne B inden for Urbanitet & Æstetik Elective Topic in Urbanity and Aesthetics Projektorienteret forløb inden for Urbanitet & Æstetik Academic Internship in Urbanity and Aesthetics Projektorienteret forløb inden for Urbanitet & Æstetik Academic Internship in Urbanity and Aesthetics 15 Første Fri mundtlig prøve med materiale Open oral exam w. material 15 Andet Andet Fri hjemmeopgave Open take-home assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende 15 Tredje Tredje Fri hjemme-opgave med aktiv undervisningsdeltagelse eller fri hjemmeopgave Open take-home assignment w. active participation or open take-home assignment 7-trins-skalaen Intern Konstituerende 15 Tredje Tredje Fri mundtlig prøve m. materiale Open oral exam w. material 7-trins-skalaen Intern Konstituerende og valgfag 15 Tredje Tredje Fri hjemmeopgave Open take-home assignment Bestået/ikke bestået Intern ved eksaminator Konstituerende og valgfag 10

11 Modul 17b Speciale med emne inden for Urbanitet & Æstetik Thesis in Urbanity and Aesthetics Speciale inden for Urbanitet & Æstetik Thesis in Urbanity and Aesthetics 30 Fjerde Fjerde Fri hjemmeopgave eller fri hjemmeopgave m. materiale eller projektforløb m. fri hjemmeopgave Open take-home thesis or open take-home thesis w. material or internship w. open take-home thesis 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 11

12 11. Uddannelsens moduler: Modul 10: Teoretisk emne Theoretical Topic Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer i at reflektere metodisk og teoretisk over litteraturvidenskabelige og beslægtede, kulturvidenskabelige problemstillinger igennem analytisk arbejde med litteraturvidenskabelig forskning, herunder bidrag til udviklingen af fagets metodiskteoretiske principper. Teoretisk emne (konstituerende) (fagelementkode ) Theoretical Topic (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan identificere de væsentlige, principielle træk i en litteraturvidenskabelig tekst og fremstille dem i en klar, mundtlig form karakterisere metodisk-teoretiske principper og tesedannelser i forhold til andre synsmåder og i forhold til konkret, litterært stof tage selvstændigt kritisk stilling til litteratur- og kulturvidenskabelige synsmåder og deres perspektiver for litteraturvidenskabelig virksomhed. Der udbydes et antal kurser om vekslende problemstillinger og tendenser inden for litteraturvidenskabelig og beslægtet kulturvidenskabelig teori. Kurserne inddrager såvel litterært stof som relevante, litteraturvidenskabelige fagtekster, herunder metodisk-teoretisk anlagte tekster. Kurserne er baseret på, at de studerende deltager aktivt i undervisningen ved at løse mundtlige eller skriftlige småopgaver som defineret i den enkelte kursusbeskrivelse, eksempelvis i form af fremlæggelse og diskussion af synopser til den mundtlige eksamen. Pensum Den studerende sammensætter i samråd med eksaminator et pensum på 1000 normalsider. Udover litteraturvidenskabelige fagtekster og tekster af metodisk-teoretisk karakter skal pensum bestå af sider litterære primærtekster. 700 sider af pensum fastsættes af eksaminator. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis) uden forberedelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Synopsis skal have et omfang af 4-5 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve indleder den studerende med en perspektivering af synopsen på minutter. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Emneopgivelse samt synopsis med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen 12

13 Modul 10a: Sprogteoretisk emne Theoretical Linguistic Topic Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer i at reflektere metodisk og teoretisk over sproglige strukturer, fra sætningens over tekstens til diskursens niveau, samt at forholde sig bevidst, kritisk og konstruktivt til eget og andres skrift- og talesprog. Sprogteoretisk emne (konstituerende) (fagelementkode ) Theoretical Linguistic Topic (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt analysere opbygningen i en dansk tekst, på sætningens niveau såvel som på tekstens overordnede niveauer (argumentatoriske, semantiske, narrative etc.) kritisk perspektivere den analyserede tekst til en større sproglig struktur (genre, diskurs) formulere sig klart og korrekt i skrift og tale kritisk reflektere over forholdet mellem den sproglige tilgang og litteraturvidenskabens overordnede metodisk-teoretisk problemstillinger foreslå argumenterede sproglige korrektioner og forbedringer af en dansk tekst (Dette faglige mål angår den del af prøven, der ved prøveform A aflægges gennem aktiv undervisningsdeltagelse. Hvis prøven aflægges som prøveform B, skal målet opfyldes i den skriftlige hjemmeopgave). Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning baseret på de studerendes aktive deltagelse i form af øvelser og skriftlige småopgaver. Undervisningen vil præsentere grammatisk (morfologisk, syntaktisk) analyse så vel som lingvistisk inspireret kulturteori. Der vil indgå øvelser, hvor den studerende skal foreslå argumenterede sproglige korrektioner og forbedringer af en dansk tekst, herunder dens ortografi og interpunktion. Pensum Den studerende sammensætter i samråd med eksaminator et pensum på 1000 normalsider. 700 sider af pensum fastsættes af eksaminator, heri indgår Retskrivningsreglerne i Dansk Sprognævns Retskrivningsordbogen sider af pensum udgøres af analysetekster, resten er tekster af metodiskteoretisk karakter. Prøvebestemmelser Prøveform A: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale på baggrund af aktiv undervisningsdeltagelse Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Materialet skal have et omfang af 7-9 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve indleder den studerende med en perspektivering af den skriftlige tekstanalyse på minutter. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. 13

14 Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Prøveform B: Bunden hjemmeopgave med tidsfrist bestående af to del-elementer: 1) Tekstanalyse med perspektivering. 2) Kommentering og korrigering af dansk tekst. Eksaminator stiller opgaverne, som den studerende har to uger til at besvare. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Der gives samlet bedømmelse for begge delelementer, der vægtes med henholdsvis 2/3 for element 1) og 1/3 for element 2). Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Tekstanalyseopgave skal have et omfang på normalsider. Der er intet fast sidekrav til tekstkommenteringen, men teksten skal kommenteres og korrigeres udtømmende. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Emneopgivelse samt synopsis med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen Modul 10b: Teoretisk emne inden for Urbanitet & Æstetik Theoretical Topic Kompetencemål for modulet Modulet tilsigter at give den studerende kompetencer til ved analytisk arbejde med teoretiske og litterære tekster at reflektere metodisk og teoretisk over problemstillinger inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik. Teoretisk emne inden for Urbanitet & Æstetik (konstituerende) (fagelementkode ) Theoretical Topic (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan identificere de væsentlige, principielle træk i teoretisk tekst inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik og fremstille dem i en klar, mundtlig form karakterisere metodisk-teoretiske principper og tesedannelser i forhold til andre synsmåder og i forhold til konkret, litterært stof, som relaterer til genstandsfeltet urbanitet og æstetik tage selvstændigt kritisk stilling til teoretiske synsmåder inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik og deres perspektiver for litteraturvidenskabelig virksomhed. Der udbydes et antal kurser om vekslende problemstillinger og tendenser inden for litteraturvidenskabelig og beslægtet kulturvidenskabelig teori. Kurserne inddrager såvel litterært stof som relevante, litteraturvidenskabelige fagtekster, herunder metodisk-teoretisk anlagte tekster. 14

15 Kurserne er baseret på, at de studerende deltager aktivt i undervisningen ved at løse mundtlige eller skriftlige småopgaver som defineret i den enkelte kursusbeskrivelse, eksempelvis i form af fremlæggelse og diskussion af synopser til den mundtlige eksamen. Pensum Den studerende sammensætter i samråd med eksaminator et pensum på 1000 normalsider. Udover litteraturvidenskabelige fagtekster og tekster af metodisk-teoretisk karakter skal pensum bestå af sider litterære primærtekster, som relaterer til genstandsfeltet urbanitet og æstetik. 700 sider af pensum fastsættes af eksaminator. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri mundtlig sagsfremstilling med materiale (synopsis) uden forberedelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk, hvis kurset er udbudt på engelsk, f.eks. i forbindelse med UNICA Euromaster in Urban Studies. Censur: Intern. Omfang: Synopsis skal have et omfang af 4-5 normalsider. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. Ved den mundtlige prøve indleder den studerende med en perspektivering af synopsen på minutter. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan kun aflægges individuelt. Særlige bestemmelser Emneopgivelse samt synopsis med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen Modul 11: Litteraturvidenskabeligt tilvalg Elective Studies in Comparative Literature Kompetencemål for modulet Kompetencemålene for modulet varierer afhængigt af, hvilket af nedenstående fagelementer den studerende vælger. Kompetencemål i Tilvalg i teoretisk emne findes under modul 10. Kompetencemål i Tilvalg i historisk emne findes under modul 12. Kompetencemål i Tilvalg i samtidslitterært emne findes under modul 14. Den studerende kan vælge mellem følgende fagelementer: Teoretisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Theoretical Topic (elective studies) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Se fagelement Teoretisk emne under modul 10 15

16 Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Den studerende sammensætter et pensum på 1000 normalsider, der skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Udover litteraturvidenskabelige fagtekster og tekster af metodisk-teoretisk karakter skal pensum bestå af sider litterære primærtekster. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Der må ikke være pensumsammenfald med pensum i modul 10 Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen Historisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Historical Topic (elective studies) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Se fagelement Historisk emne under modul 12 Den studerende opgiver 1000 normalsider pensum, der skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. Ud over litteraturvidenskabelige fagtekster skal pensum bestå af min. 400 sider litterære primærtekster. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Der må ikke være sammenfald med pensum i modul 12. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen 16

17 Samtidslitterært emne (tilvalg) (fagelementkode ) Topic in Contemporary Literature (elective studies) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Se fagelement Samtidslitterært emne under modul 14 Den studerende opgiver 1000 normalsider pensum, der skal godkendes af en eksaminationsberettiget underviser ved underskrift. 500 sider skal være specifikt knyttet til den skriftlige hjemmeopgave. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Der må ikke være sammenfald med pensum i modul 14. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen Modul 12: Historisk emne Historical Topic Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer til at kunne analysere en afgrænset, litteraturhistorisk problemstilling i dens samspil med historiske forhold og udviklinger på tværs af perioder og sprogområder. Historisk emne (konstituerende) (fagelementkode ) Historical Topic (constituent) Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt afgrænse, formulere og analysere en litteraturhistorisk problemstilling kritisk reflektere over litteraturens indlejring i en historisk kontekst, som kan indbefatte politiske, sociale, institutionelle, økonomiske så vel som idé- og kunsthistoriske forhold analysere litterære værker, genrer eller motiver i lyset af deres historiske kontekst og/eller udvikling reflektere over principper og problemer i den historiske analyse af en 17

18 litterær problemstilling og/ eller i forvaltningen af den litterære kulturarv selvstændigt identificere og inddrage relevante, litteraturvidenskabelige fagtekster reflekteret og kritisk. Undervisnings- og arbejdsformer Der udbydes et antal kurser i historiske emner (problemstillinger, værker, motiver, tematikker, perioder, genrer etc.). I undervisningen vil indgå vejledning til den skriftlige eksamen i form af fremlæggelse og diskussion af problemformulering og opgavetekst. Pensum Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Den studerende opgiver 1000 normalsider. Ud over litteraturvidenskabelige fagtekster skal pensum bestå af min. 400 sider litterære primærtekster. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Ekstern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Modul 12a: Historisk emne inden for nordisk litteratur Historical Topic in Nordic Literature Kompetencemål Se bestemmelser i Modul 12 18

19 Historisk emne inden for nordisk litteratur (konstituerende) (fagelementkode ) Historical Topic in Nordic Literature (constituent) Faglige mål, Undervisnings- og Arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser, Særlige bestemmelser Se bestemmelser i Modul 12 Den studerende opgiver 1000 normalsider. Ud over litteraturvidenskabelige fagtekster skal pensum bestå af min. 400 sider litterære primærtekster inden for nordisk litteratur. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Se bestemmelser i Modul 12 Modul 12b: Historisk emne inden for Urbanitet & Æstetik Historical Topic in Urbanity and Aesthetics Kompetencemål for modulet Modulet tilsigter at give den studerende kompetencer til i et historisk og internationalt perspektiv at analysere en afgrænset litteraturhistorisk problemstilling inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik. Historisk emne inden for Urbanitet & Æstetik (konstituerende) (fagelementkode ) Historical Topic in Urbanity and Aesthetics (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan selvstændigt afgrænse, formulere og analysere en litteraturhistorisk problemstilling inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik kritisk reflektere over litteraturens indlejring i en urbanitetshistorisk kontekst, som kan indbefatte politiske, sociale, institutionelle, økonomiske så vel som idé- og kunsthistoriske forhold analysere litterære værker, genrer eller motiver inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik i lyset af deres historiske kontekst og/eller udvikling reflektere over principper og problemer i den historiske analyse af en litterær problemstilling og/eller i forvaltningen af den litterære kulturarv selvstændigt identificere og inddrage relevante, litteraturvidenskabelige fagtekster reflekteret og kritisk. Der udbydes et antal kurser i historiske emner (problemstillinger, værker, motiver, tematikker, perioder, genrer etc.). I undervisningen vil indgå vejledning til den skriftlige eksamen i form af fremlæggelse og diskussion af problemformulering og opgavetekst. Den studerende opgiver 1000 normalsider. Ud over litteraturvidenskabelige fagtekster skal pensum bestå af min. 400 sider litterære primærtekster, som relaterer til genstandsfeltet urbanitet og æstetik. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. 19

20 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk, hvis kurset er udbudt på engelsk, f.eks. i forbindelse med UNICA Euromaster in Urban Studies. Censur: Ekstern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Modul 13: Litteraturvidenskabeligt tilvalg Elective Studies in Comparative Literature Samme valgmuligheder og bestemmelser som under modul 11 Teoretisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Theoretical Topic (elective studies) Historisk emne (tilvalg) (fagelementkode ) Historical Topic (elective studies) Samtidslitterært emne (tilvalg) (fagelementkode ) Topic in Contemporary Literature (elective studies) Modul 14: Samtidslitterært emne Topic in Contemporary Literature Kompetencemål for modulet Modulet sigter mod at give den studerende kompetencer i at analysere samtidslitteraturen fra de seneste 30 år og dens samspil med politiske, institutionelle og økonomiske forhold, globale og regionale såvel som lokale. Samtidslitterært emne (konstituerende) (fagelementkode ) Topic in Contemporary Literature Faglige mål Eksaminanden kan selvstændigt formulere og undersøge en problemstilling inden for de seneste 30 års litterære felt kritisk reflektere over genremæssige, formelle træk og/ eller temati- 20

21 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser ske tendenser i samtidslitteraturen og deres samspil med den historiske (sociale, politiske, konfliktuelle, økonomiske, institutionelle og/ eller mediemæssige) situation. indsætte et givet samtidslitterært fænomen (et tema, et forfatterskab, et værk, en institution, en genre, en hjemmeside etc.) i en international kontekst, enten ved at perspektivere en lokal case til den internationale kontekst eller ved at arbejde med problemstillinger på tværs af sproglige og kulturgeografiske grænser. selvstændigt bidrage til eller kommentere den offentlige debat med udgangspunkt i samtidslitterære værker eller problemstillinger. Fx: at formidle udenlandsk samtidslitteratur til en dansk offentlighed; at lade samtidslitteraturen belyse aktuelle samfundstendenser; at debattere litteraturens funktion og rolle i samtiden. (Dette faglige mål angår den del af prøven, der ved prøveform A aflægges gennem aktiv undervisningsdeltagelse. Hvis prøven aflægges som prøveform B, skal målet opfyldes i den skriftlige hjemmeopgave). Der udbydes et antal kurser i samtidslitterære emner (f.eks. motiver, tematikker, genrer, debatter, institutionelle og markedsmæssige problemstillinger). Aktiv undervisningsdeltagelse består i udarbejdelse, fremlæggelse og diskussion af debatterende eller formidlende indlæg (f.eks. en kronik eller et bidrag til paneldiskussion) som defineret i den enkelte kursusbeskrivelse. Den studerende opgiver 1000 normalsider, hvoraf 500 sider er specifikt knyttet til den skriftlige hjemmeopgave. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. Prøveform A.: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Den skriftlige hjemmeopgave har et omfang af normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. Prøveform B.: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for sig, for hver enkelt eksaminand. 21

22 Særlige bestemmelser Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Modul 14a: Samtidslitterært emne inden for Urbanitet & Æstetik Topic in Contemporary Literature in Urbanity and Aesthetics Kompetencemål for modulet Modulet tilsigter at give den studerende kompetencer til med fokus på urbanitetens og litteraturens relationer til lokale, regionale og globale forhold af politisk, institutionel og økonomisk art at analysere samtidslitteratur fra de seneste 30 år. Samtidslitterært emne inden for Urbanitet & Æstetik (konstituerende) (fagelementkode ) Topic in Contemporary Literature in Urbanity and Aesthetics (constituent) Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan selvstændigt formulere og undersøge en problemstilling vedrørende urbanitet og æstetik inden for de seneste 30 års litterære felt kritisk reflektere over genremæssige, formelle træk og/ eller tematiske tendenser i samtidslitterære fremstillinger af urbaniteten og deres samspil med den historiske (sociale, politiske, konfliktuelle, økonomiske, institutionelle og/ eller mediemæssige) situation. indsætte et samtidslitterært fænomen inden for genstandsfeltet urbanitet og æstetik (et tema, et forfatterskab, et værk, en institution, en genre, en hjemmeside etc.) i en international kontekst, enten ved at perspektivere en lokal case til den internationale kontekst eller ved at arbejde med problemstillinger på tværs af sproglige og kulturgeografiske grænser. selvstændigt bidrage til eller kommentere den offentlige debat om urbanitet og æstetik med udgangspunkt i samtidslitterære værker eller problemstillinger. Fx: formidle udenlandsk samtidslitteratur inden for feltet til en dansk offentlighed; at lade samtidslitteraturen belyse aktuelle tendenser i urbaniteten; at debattere litteraturens funktion og rolle i samtiden. (Dette faglige mål angår den del af prøven, der ved prøveform A aflægges gennem aktiv undervisningsdeltagelse. Hvis prøven aflægges som prøveform B, skal målet opfyldes i den skriftlige hjemmeopgave). Der udbydes et antal kurser i samtidslitterære emner (f.eks. motiver, tematikker, genrer, debatter, institutionelle og markedsmæssige problemstillinger). Aktiv undervisningsdeltagelse består i udarbejdelse, fremlæggelse og diskussion af debatterende eller formidlende indlæg (f.eks. en kronik eller et bidrag til paneldiskussion) som defineret i den enkelte kursusbeskrivelse. Den studerende opgiver 1000 normalsider, hvoraf 500 sider er specifikt knyttet til den skriftlige hjemmeopgave. Pensum skal fremgå af den skriftlige opgaves litteraturliste. 22

23 Prøvebestemmelser Særlige bestemmelser Prøveform A: Fri hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: Den skriftlige hjemmeopgave har et omfang af normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for dig, for hver enkelt eksaminand. Prøveform B: Fri hjemmeopgave. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk. Censur: Intern. Omfang: normalsider. Ved grupper på to studerende: normalsider. Ved grupper på tre studerende: normalsider. Ved grupper på fire studerende: normalsider. Hjælpemidler: Ubegrænset brug af hjælpemidler. Gruppeprøve: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Ved gruppeprøve med individuel bedømmelse skal hver enkelt deltagers præstation tydeligt fremgå af opgavebesvarelsen. Præstationen bedømmes hver for dig, for hver enkelt eksaminand. Emneopgivelse med vejleders underskrift skal afleveres i henhold til eksamensplanen. Modul 15: Frit emne A Elective Topic A Kompetencemål for modulet Modulet har til hensigt at give den studerende mulighed for selvstændigt at opbygge et mere indgående og specialiseret kendskab til særlige felter, temaer og teorier indenfor litteraturvidenskab som selvstændigt område og i relation til andre relevante fagområder. Målet er i sammenhæng med uddannelsens øvrige moduler at styrke den studerendes analytiske kompetencer og videreudvikle den studerendes evne til at arbejde med komplekse problemstillinger, hvor blandt andet metodebevidsthed og forholdet mellem empiri og teori ekspliciteres. 23