Redegørelse for grundvandskortlægning i. Østerby indsatsområde

Transkript

1 Redegørelse for grundvandskortlægning i Østerby indsatsområde Juni 2010

2 Grundvandskortlægning Redegørelse for grundvandskortlægning i Østerby indsatsområde Udarbejdet af: Miljøcenter Århus Redaktion: Mette Thorsen og Stine Rasmussen Udgivet 2010 af: Miljøcenter Århus Lyseng Alle Højbjerg Telefon ISBN: Sideantal: 19 Oplag: Netudgave, udskrives efter behov Kort: Grundmateriale: KMS Copyright post@aar.mim.dk 2

3 INDHOLD 1 BAGGRUND Status for Østerby indsatsområde efter kommunalreformen Redegørelsens indhold OMRÅDEAFGRÆNSNINGER Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Indsatsområder AREALANVENDELSE OG FORURENINGSKILDER Arealanvendelse Fladekilder Nitrat fra landbrugsarealet Pesticid fra landbrugsarealet Pesticider fra Byområder Øvrige fladekilder Punktkilder Jordforurening Virksomheder under miljøtilsyn Landbrugsbedrifter med pesticidhåndtering Øvrige punktkilder Linjekilder Spildevandsafledning Kloakerede områder Det åbne land, bebyggelser uden fælles rensning Det åbne land, Enkeltliggende ejendomme ANBEFALINGER TIL BESKYTTELSE OG OVERVÅGNING Planmæssige retningslinier Generelle anbefalinger, som gælder for alle indsatsområder Kvantitativ tilstand Kvalitativ tilstand Overvågning Særlige problemstillinger for vandværkerne i indsatsområdet Referenceliste

4 1 BAGGRUND Som følge af kommunalreformen blev den amtslige opgave med at kortlægge drikkevandressourcerne og efterfølgende udarbejde indsatplaner fordelt mellem staten (Miljøministeriet) og Kommunerne. Miljøministeriet har således fået ansvaret for vandressourcekortlægningen og kommunerne har fået ansvaret for indsatsplanlægningen. Grundlaget for indsatsplanlægning er en kortlægning af grundvandsressourcerne og arealanvendelsen samt en efterfølgende vurdering af forureningstrusler. Herved er det muligt at opfylde indsatsplanernes målsætning: at beskrive de nødvendige indsatser for det kortlagte område. På det faglige plan har det været uklart, i hvilket omfang kortlægningen af arealanvendelse og forureningstrusler er en del af vandressourcekortlægningen eller indsatsplanlægningen. Denne problemstilling har givet anledning til, at flere af de geologiske og hydrogeologiske kortlægninger, som blev gennemført af amterne, endnu ikke er overleveret til kommunerne, hvilket betyder at planmæssige og grundvandsbeskyttelsesmæssige tiltag forsinkes uhensigtsmæssigt. Ved møder mellem Miljøcenter Århus og flere kommuner blev det derfor aftalt, at miljøcentret og kommunerne i flere konkrete indsatsområder, herunder Østerby, deler opgaven med arealanvendelseskortlægning og vurdering af forureningsrisici mellem sig, således at miljøcentret udfører en overordnet arealanvendelseskortlægning (samling af oplysninger om forureningskilder samt en såkaldt fase 1 landbrugskortlægning), mens kommunerne udfører en detaljeret arealanvendelseskortlægning, hvis det vurderes, at det er nødvendigt. Desuden har kommunerne opgaven med at vurdere forureningsrisiko. Miljøcentret skal ved afslutningen af den detaljerede kortlægning af grundvandsressourcerne i et indsatsområde levere en samlet redegørelse til kommunerne. Nærværende redegørelse er en beskrivelse af den dokumentation, der skal sikre at kommunen har et fagligt konsistent grundlag for at udarbejde indsatsplaner. Grundvandskortlægningen er afsluttet, når miljøcentrets redegørelse er fremsendt og modtaget af kommunerne. Opgaven regnes som afleveret når relevante data og områdeafgræsninger er indberettet til relevante datasikringsmiljøer i henhold til gældende dataansvarsaftale. Miljøcentret har ansvaret for at fremsende redegørelsen til kommunen, som forudsættes på forhånd at være bekendt med rapportens indhold på baggrund af en løbende deltagelse i arbejds- og følgegrupper. Miljøcentret medvirker ved en præsentation af kortlægningens endelige resultater efter aftale med kommunen sammen med områdets øvrige interessenter. 1.1 Status for Østerby indsatsområde efter kommunalreformen Som følge af kommunalreformen overgik Århus Amts grundvandskortlægning til Miljøministeriet, aktuelt Miljøcenter Århus, og Indsatsplandelen overgik til Århus og Skanderborg Kommuner. De gældende områdeudpegninger som planmæssigt vedrører grundvandskortlægningen stammer fra Århus Amts Regionplan Regionplanen er ophøjet til landsplandirektiv og gældende til regionplanen erstattes af vandplaner og 1

5 kommuneplaner. Retningslinjer som omfatter miljø- og grundvandsbeskyttelse i Regionplanen vil således være gældende indtil de evt. erstattes af vandplanen. Østerby Indsatsområde var næsten færdigkortlagt af Århus Amt ved udgangen af De få manglende elementer i grundvandskortlægningen samt den overordnede arealanvendelseskortlægning har Miljøcenter Århus vurderet og færdigudarbejdet på et niveau, som er nærmere diskuteret og aftalt med Århus og Skanderborg Kommuner. Der er primært tale om en vurdering baseret på arealkortlægningen, og der er således ikke sket en opdatering af det geologiske og hydrogeologiske datagrundlag siden Redegørelsens indhold Miljøcentrets redegørelse for den samlede kortlægning (geologi og hydrologi, overordnet arealanvendelse og forureningskilder) beskriver gennemførte undersøgelser i hovedtræk, resultater af kortlægningen samt afgrænsning af de områder, hvor en særlig beskyttelsesindsats i forhold til grundvandet er nødvendig. Kravet til detaljeringsgraden i kortlægningen afhænger af indsatsområdernes (lokale) problemstillinger, indvindingens størrelse, de lokale naturgivne forhold, kendte forureningsrisici etc. Redegørelsen giver et overblik over de områdeudpegninger kortlægningen har ført frem til, og beskriver endvidere miljøcenterets anbefalinger med henblik på at sikre grundvandressourcerne i forhold til forureningskilder og evt. øvrige trusler. Beskrivelsen af kortlægningens resultater som f.eks. vedrører geologi, grundvandskemi, vandværker, hydrologi etc. er dokumenteret i opsamlingsrapporterne: Århus Amt (2006): Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området /1/ Århus Amt (2006): Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Østerby. Resumé og anbefalinger /2/ Yderligere baggrundsmateriale fremgår af referencelisten. 2

6 2 OMRÅDEAFGRÆNSNINGER Miljøministeriet skal med udgangspunkt i Miljømålslovens 6 foretage en kortlægning af grundvandsressourcen, herunder foretage udpegning af Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og Områder med drikkevandsinteresser (OD), særligt sårbare indvindingsområder samt Indsatsområder. Disse områdeafgrænsninger vil for Østerby Indsatsområde blive endeligt udpeget ved vandplanernes vedtagelse. Indtil vandplanernes vedtagelse gælder udpegningen, som blev foretaget i Århus Amts regionplan Miljøcenter Århus har ikke revideret afgrænsningen af OSD i Østerby indsatsområde i forhold til udpegningen i Regionplan Derimod er udpegningen af Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) ændret, og der er foretaget udpegning af indsatsområder mht. nitrat, som er sammenfaldende med NFI-områderne. Den afsluttende udpegning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, Områder med drikkevandsinteresser, Indsatsområder og Nitratfølsomme indvindingsområder er vist i figur 2.1. Østerby Indsatsområde OSD Nitratfølsomme Indvindingsområder Indvindingsboringer Målestok:1: Fig Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og Nitratfølsomme Indvindingsområder (NFI) udpeget som afslutning på Miljøcenter Århus s kortlægning af grundvandsressourcerne i Østerby indsatsområde. Bemærk at Indsatsområde mht. nitrat er udpeget som værende identisk med NFI udpegningen. 3

7 2.1 Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) Danmarks fremtidige vandforsyning skal bl.a. sikres ved en udpegning af strategiske indvindingsområder, områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som med en rimelig sikkerhedsmargin skal sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressource til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Områderne udpeges med udgangspunkt i Vejledning nr. 4 fra Miljøstyrelsen /7/, og omfatter arealer, hvorfra der vedvarende dannes grundvand i en mængde og af en kvalitet, der kan tilfredsstille både det nuværende og det forventede fremtidige behov. Den faglige baggrund for udpegningen af OSD i Østerby indsatsområde har været følgende Grundvandskvaliteten er tilfredsstillende til drikkevandsformål, og så vidt muligt med god naturlig beskyttelse. Den naturlige grundvandsstrøm bevæger sig normalt ud af områderne. Det sikrer, at forurening ikke bevæger sig ind i områderne. Områderne har en størrelse og geologisk opbygning, der under normale klimatiske forhold sikrer dannelsen af tilstrækkeligt grundvand til den ønskede indvinding, herunder reserver til fremtidige behov, og under hensynstagen til vandløb, søer, moser osv. i områderne. Områderne skulle være jævnt fordelt i det tidligere Århus Amt og placeret i nærheden af, hvor vandet skal bruges, med henblik på at opretholde en så decentral vandforsyning som muligt. Der er ved udpegningen af OSD i det tidligere Århus Amt også medtaget områder, der er sårbare overfor grundvandsforurening. Det skyldes, at geologien ikke gør det muligt alene at udpege områder, der har en god naturlig beskyttelse. Den samlede udpegning af OSD har en størrelse, der sikrer, at arealerne kan danne grundstammen i den regionale vandforsyning. Samtidig er arealerne så store, at vandføringen i vandløb og vandstanden i søer og vådområder bør kunne leve op til målsætningen for overfladevand. 2.2 Områder med drikkevandsinteresser (OD) Områder med drikkevandsinteresser (OD) omfatter arealer hvorunder grundvand af drikkevandskvalitet primært har betydning for de lokale vandforsyninger. Områderne kan således omfatte betydelige mængder grundvand. Generelt tages områder udenfor de prioriterede indsatsområder ikke med ved udpegning af OSD, medmindre der ligger en vandforsyning med et indvindingsopland, som i amternes tid var prioriteret i gebyrkortlægningen, og samtidig er vigtig for kommunens vandforsyning. Såfremt dette er opfyldt, vil miljøcenteret kunne foretage en vurdering af vandværkets kildeplads. Som det fremgår af Figur 2.1 er hele Østerby indsatsområde udpeget som OSD, hvilket betyder at der ikke udpeges OD inden for indsatsområdet. 2.3 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) udpeges med udgangspunkt i Zoneringsvejledningen fra Miljøstyrelsen /8/, og omfatter grundvandsdannende arealer, 4

8 hvorunder grundvandsressourcen vurderes at have et højt eller stigende indhold af nitrat, eller hvor den geologiske beskyttelse af ressourcen over for nitrat vurderes at være dårlig. De Nitratfølsomme indvindingsområder i Østerby indsatsområde omfatter områder med stor nitratsårbarhed se figur 2.1. Sårbarhedsvurderingen er foretaget af Århus Amt, og er nærmere beskrevet i /1/ og /2/. I /1/ er redegjort nærmere for hvorledes NFI er udpeget, og hvilke overvejelser, der ligger bag anvendelsen af lertykkelseskortet som ligger til grund for NFI. 2.4 Indsatsområder Indsatsområder udpeges som områder, hvor der er behov for en målrettet og aktiv indsats over for eksisterende og fremtidige kilder til forurening af grundvandet. I Østerby indsatsområde er indsatsområdet sammenfaldende med det udpegede Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der skelnes mellem to typer af indsatsområder: Generelle indsatsområder, der omfatter hydrologisk eller administrativt afgrænsede områder som fungerer som ramme for den koordinerede indsats overfor alle forureningskilder Indsatsområder mht. nitrat, hvor der skal foregå en specifik indsats for at sikre grundvandet mod nitratbelastning. Indsatsområder mht. nitrat er vurderes på baggrund af Nitratsårbarhed, strømningsforhold, nitratindhold og arealanvendelse. Indsatsområder mht. nitrat er i Østerby Indsatsområde sammenfaldende med den reviderede udpegning af NFI. 5

9 3 AREALANVENDELSE OG FORURENINGSKILDER I dette kapitel resumeres arealanvendelse og mulige forureningskilder i området. På baggrund heraf og sammenholdt med vandforsyningsstrukturen og de udlagte følsomme zoner beskrevet i Resumérapporten /2/ gives anbefalinger til indsatsen for at sikre drikkevandskvaliteten. Kortlægningen af arealanvendelse og forureningskilder er detaljeret beskrevet i rapporten Arealkortlægning og forureningskilder, Indsatsområderne Storskoven og Østerby, Alectia 2008 /3/. 3.1 Arealanvendelse Områdets overordnede arealanvendelse er opgjort ud fra AIS-temakort. Som det fremgår af tabel 3.1 udgør landbrugsarealerne hovedparten af området, nemlig 66 %. Herudover udgør bebyggelse og veje tilsammen ca. 25 % af området. De resterende ca. 9 % består af naturområder. Tabel 3.1. Arealanvendelsen i Østerby indsatsområde Arealanvendelse % Landbrug 66 By/bebyggelse 21 Skov 4 Veje og jernbaner 4 Natur 4 Søer og Vandløb 1 Landbrugsarealets benyttelse er kortlagt på baggrund af landbrugsregisterdata fra Østerby Indsatsområde er præget af en høj dyrkningsintensitet. Af de bedrifter, der dyrker jorden i området, er der en relativ overvægt af svinebedrifter. Derudover har området en forholdsvis høj andel af økologisk drevet landbrugsareal i forhold til landsgennemsnittet. De økologisk drevne arealer er overvejende lokaliseret i den vestlige del af indsatsområdet Tabel 3.2. Landbrugsarealets benyttelse opgjort som andel af markblokarealet, som dyrkes af forskellige bedriftstyper. Bedriftstype Danmark Østerby Indsatsområde % % Svinebrug Kvægbrug Planteavlsbrug Øvrige brug 32 8 Økologisk

10 3.2 Fladekilder Nitrat fra landbrugsarealet Som det fremgår af områdeudpegningen præsenteret i afsnit 2, er en del af arealet i indsatsområdet, herunder de grundvandsdannende oplande til eksisterende vandforsyninger, vurderet at være sårbare overfor nitratudvaskning. Kortlægningen af landbrugsdriften på de dyrkede arealer indenfor indsatsområdet indikerer, at der lokalt kan være risiko for udvaskning af nitrat fra rodzonen i koncentrationer over grænseværdien på 50 mg nitrat/l. Den potentielle nitratudvaskning beregnet på baggrund af landbrugsregisterdata fra 2005 viser et gennemsnit på 34 kg N/ha på de dyrkede arealer inden for indsatsområdet, hvilket svarer til en gennemsnitlig nitratkoncentration på ca. 50 mg nitrat/l. Gennemsnitstallene dækker dog over store variationer indenfor indsatsområdet og indenfor nitratsårbare dele af de grundvandsdannede oplande til eksisterende vandforsyningsboringer (Figur 3.1). Det skal bemærkes af opgørelsen af kvælstofbalancer, herunder den potentielle udvaskning, er baseret på data, som repræsenterer gennemsnitstal på bedriftsniveau, og som efterfølgende tildeles de markblokke, hvor den pågældende bedrift har marker. Der er således knyttet stor usikkerhed til opgørelsen på markblokniveau, hvilket betyder, at datagrundlaget udelukkende kan anvendes som grundlag for at prioritere indsatsplanlægningen. En eventuel konkret indsats rettet mod bestemte arealer og lodsejere, bør derfor baseres på et nyere og mere detaljeret datagrundlag indhentet hos de berørte lodsejere. Tabel 3.3 Gennemsnitligt husdyrtryk og potentiel nitratudvaskning fra de dyrkede arealer i hele indsatsområdet. Opgørelsen er baseret på landbrugsregisterdata fra Husdyrtryk 1 DE/ha 0,49 Potentiel udvaskning 2, kg N/ha 34 Potentiel nitratkoncentration 3, mg nitrat/l 50 1 Husdyrtrykket er beregnet på baggrund af oplysninger om tilført husdyrgødning fra gødningsregnskaberne idet 100 kg N svarer til 1 dyreenhed (DE). 2 Den potentielle udvaskning er beregnet ud fra en balancebetragtning og indeholder posterne handelsgødning, husdyrgødning, fixering, deposition, høst, fordampning samt denitrifikation. Den potentielle udvaskning indeholder således den del af kvælstofoverskuddet i marken, som ikke forsvinder ved fordampning og denitrifikation. Eventuelle ændringer i jordens organiske kvælstofpuljer kan ikke med rimelig sikkerhed anslås på baggrund af registerdata, og indgår derfor ikke de viste tabsstørrelser. 3 Den potentielle nitratkoncentration er beregnet på baggrund af den potentielle nitratudvaskning og den gennemsnitlige nettonedbør på landbrugsarealerne som ved arbejdet med grundvandsmodellen er vurderet til at være ca. 300 mm/år. 7

11 Indsatsområder Nitratfølsomme Indvindingsområder Indvindingsboringer Nitratkoncentration (nettonedbør 300 mm/år) < 20 mg/l mg/l mg/l mg/l > 80 mg/l Målestok:1: Figur 3.1 Potentiel nitratkoncentration i det vand der forlader rodzonen. Nitratkoncentrationen er beregnet på baggrund af en gennemsnitlig nettonedbør på landbrugsarealerne på 300 mm/år. De sorte streger angiver de sandsynlige grundvandsdannende oplande til eksisterende vandforsyningsboringer Pesticid fra landbrugsarealet På nuværende tidspunkt, er der ikke fagligt grundlag for at udpege områder, der er følsomme overfor pesticidudvaskning som for de nitratfølsomme områder. I Vandressourceredegørelsen for Århus Syd-området /1/ skønnes dog alle de udpegede nitratsårbare områder, at have en betydelig anden sårbarhed. Med anden sårbarhed menes, at der er risiko for andre forureningskilder (specielt pesticider) end nitrat i grundvandet. Det er muligt, at der også findes områder uden for de nitratsårbare områder, som er pesticidsårbare. GEUS er ved at udvikle metoder til at udpege pesticidfølsomme områder, men indtil videre er metoderne kun udviklet til sandområder. Uden for områderne med stor nitratsårbarhed er det derfor stadig ikke muligt at udpege specifikke områder med anden sårbarhed. Denne udpegning kan foretages når GEUS udvikling af koncept for udpegning af pesticidsårbare arealer (KUPA) foreligger. Der er derfor kun mulighed for at foretage en mere overordnet vurdering af sårbarheden overfor pesticidnedsivning i indsatsområderne på baggrund af eventuelle fund i boringer i området. I de boringer, der har været undersøgt i Østerby indsatsområde i forbindelse med grundvandskortlægningen, har der ikke været fundet pesticider. Dette udelukker dog ikke, at der kan være en risiko for nedsivning. 8

12 Der bør generelt udvises forsigtighed med anvendelse af pesticider på markerne i indsatsområdet. Vandværkerne og kommunerne kan etablere grundvandsbeskyttelse i de følsomme zoner med nærhed til indvindingsboringer i det omfang en konkret vurdering viser, at en beskyttelse er nødvendig for at sikre vandforsyningen Pesticider fra Byområder I byområder kan det ikke udelukkes, at der har foregået forskellige grundvandstruende aktiviteter. Bortset fra kortlagte lokaliteter, der er omfattet af lov om forurenet jord, kan disse hensigtsmæssigt ses som en samlet potentiel grundvandstruende byfladekilde, hvor de grundvandstruende stoffer overvejende er pesticider og nedbrydningsprodukter heraf hovedsageligt BAM. BAM er vanskeligt nedbrydeligt og forventes derfor at kunne udvaskes og spredes i jord- og grundvandssystemet mange år fremover. Offentlige arealer, parker, sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner samt private haver, på kildepladsarealer mv. er eksempler på lokaliteter hvor brug af pesticider har givet anledning til en potentiel grundvandstrussel. Lukning af indvindingsboringer på grund af pesticidforurening kan i mange tilfælde henføres til en eller flere af disse arealtyper. Inden der træffes beslutning om vidtgående foranstaltninger som følge af pesticidforurening, bør vandværkernes indvindingsboringer undersøges for lokalisering af evt. uhensigtsmæssig boringsindretning. Da bymæssig bebyggelse og veje udgør ca. 25 % af arealet i Østerby Indsatsområde, herunder en større del af det grundvandsdannende opland til Østerbyværket, kan der med fordel gennemføres indsatser for at sikre den nødvendige grundvandsbeskyttelse. I eksisterende byområder kunne der med fordel gennemføres indsatser for at sikre en større grad af grundvandsbeskyttelse i byområderne Øvrige fladekilder Landbrugskortlægningen har vist, at der i 2005 var i alt ca. 20 aktive landbrugsbedrifter, der fysisk er placeret i Østerby indsatsområdet. Dertil kommer et antal ejendomme, der tidligere har været drevet med landbrugsproduktion. Som anført i forbindelse med byfladekilderne kan det ikke udelukkes, at disse udgør en potentiel grundvandstrussel på grund af en mulig tidligere intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser og udenomsarealer. Endvidere kan pesticidforbrugene brancher som skovbrugsvirksomheder, gartnerier og planteskoler give anledning til fladepåvirkning af grundvandet. 3.3 Punktkilder En række aktiviteter, herunder virksomheder, kan erfaringsmæssigt give anledning til forurening af jord og grundvand. Eksempelvis kan der i forbindelse med jordbrugsmæssig håndtering af pesticider og virksomhedsmæssig drift af servicestationer og renserier m.m. ske udstrømning af væsker, som forårsager jord og grundvandsforurening Jordforurening I henhold til jordforureningsloven skal Regionerne kortlægge lokaliteter, hvor der kan have været forurenende aktiviteter og foretage de nødvendige undersøgelser på disse. 9

13 Inden for Østerby Indsatsområde er der foretaget kortlægning af forurenede grunde jf. jordforureningsloven. I forbindelse med kortlægningen er de forurenede grunde beskrevet på 5 niveauer. Udgået før kortlægning, beskriver områder, hvor der ikke har været forurenende aktiviteter på lokaliteten, afklaringen sker typisk ved en historik undersøgelse. Udgået efter kortlægning betegner lokaliteter der er undersøgt, og hvor der er ikke fundet forurening. Lokaliseret uafklaret dækker over lokaliteter hvor der måske kan være forurenende aktivitet, men der er endnu ikke fortaget undersøgelser af lokaliteten. V1 kortlagt betegner lokaliteter hvor historikken viser at der er grund til yderligere undersøgelser. V2 kortlagte lokaliteter, er områder hvor der er konstateret forurening Som det fremgår af tabel 3.4, er der ingen kendte lokaliteter i indsatsområdet, hvor der på nuværende tidspunkt er konstateret forurening. Tabel 3.4 Status på kortlægning af forurenede grunde efter Jordforureningsloven Status Antal V2 kortlagt 0 V1 kortlagt 4 Lokaliseret men uafklaret 3 Udgået efter kortlægning 3 Udgået før kortlægning Virksomheder under miljøtilsyn Ud over de potentielt forurenede lokaliteter, som kortlægges efter lov om forurenet jord, er en række større og mindre anlæg og virksomheder underlagt krav om miljøtilsyn efter miljøbeskyttelseslovens kap. 9 og evt. miljøgodkendelse efter lovens kap. 5. Myndighedsmæssigt er de tilsynskrævende anlæg fordelt således at kommunen i hovedtræk varetager de mindre virksomheder og Miljøministeriet de større. Miljøcenter Århus har ikke tilsyn med virksomheder, som ligger i Østerby Indsatsområde Fremadrettet bør der fokuseres på grundvandsbeskyttelseshensyn ved kommunernes tilsyn og godkendelse af virksomheder, der kan påvirke grundvandet i Indsatsområdet Landbrugsbedrifter med pesticidhåndtering Ved påfyldning og vask af marksprøjte er der risiko for pesticidforurening. Pladser, hvor marksprøjter vaskes og påfyldes findes på de fleste ikke-økologiske bedrifter og desuden på skovbrugsvirksomheder, gartnerier, maskinstationer og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen uden fast bund og med ukontrolleret afløb. Disse pladser kan måske udgøre et forureningspotentiale, der om muligt bør stedfæstes Den faktiske håndtering og anvendelse af pesticider på den enkelte bedrift kan ikke opgøres på baggrund af landbrugsregisterdata. Disse oplysninger må derfor indsamles i forbindelse med kommunens almindelige landbrugstilsyn eller via interviewundersøgelser. Under normale forhold vil der årligt på landbrugsbedrifterne blive håndteret sprøjtemidler svarende til 1-2 kg aktivstof/ha. 10

14 Som følge af den generelle nedgang i antallet af landbrugsbedrifter i Danmark, har antallet af vaske-fyldepladser sandsynligvis været større end det er på nuværende tidspunkt. Beliggenheden af tidligere aktive vaske-fyldepladser kan f.eks. afdækkes ved en gennemgang af ældre topografiske kort, der viser beliggenheden af tidligere landbrugsbedrifter. Fremover må det forventes, at små bedrifter (hobby- og deltidsbedrifter) ikke længere udfører sprøjtearbejde idet kravene til sprøjteudstyr og rengøring som følge af en ny bekendtgørelse vil medføre større investeringsomkostninger for den enkelte bedrift. Fremover vil en stor del af sprøjtearbejdet sandsynligvis blive udført af maskinstationer eller større bedrifter, der opfylder kravene. Tabel 3.5 Antallet at aktive landbrugsbedrifter i 2005 fordelt på bedriftstype Aktive bedrifter Producerede dyreenheder (DE) Total Med husdyr Økologiske Svin Kvæg Andet Total Hvis kommunen f.eks. i forbindelse med tilsyn får mistanke om, ar der på en ejendom er opstået en aktuel jord- eller grundvandsforurening, kan Regionen gøres bekendt med mistanken, hvorefter risikoen kan undersøges med hjemmel i Jordforureningsloven Øvrige punktkilder Udover de hidtil undersøgte og kortlagte punktkilder findes der antagelig en række andre mulige forureningskilder, som måske kan indebære en risiko for grundvandsforurening. Ud over de, som umiddelbart kan kortlægges efter jordforureningsloven er der en række mulige punktkilder, som af forskellige årsager endnu ikke er nærmere vurderet og undersøgt i relation til grundvandsinteresserne. Eksempelvis var nedgravning i minimum 1 meters dybde den anbefalede metode til bortskaffelse af pesticidrester og -emballage indtil 1976/1980. Nogle opfyldninger af lavninger i landskabet, har hidtil været anset for at være uproblematiske, og er derfor ikke blevet undersøgt. Atter andre er så talrige og vanskelige at finde at det på forhånd har været anset for umuligt at gøre noget generelt. Endelig er der konstruktioner, som f. eks. åbentstående boringer, som kan fungere som transportvej til grundvandet for forureninger. Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m. kan udover overskudsjord været fyldt op med diverse affald med uønskede stoffer såsom rester af pesticider, opløsningsmidler og olieprodukter. Det kan ikke udelukkes at disse udgør et forureningspotentiale, som bør undersøges. I et indsatsområde ved Kasted nord for Århus igangsatte Århus Amt et pilotprojekt med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere samt undersøge opfyldte lavninger af forskellig slags. Dette projekt er endnu ikke så langt, at der kan anbefales en metode til at prioritere en eventuel gennemgang af opfyldte lavninger. Kommunen kan dog gennem interviews ved ordinære landbrugstilsyn på relevante ejendomme prøve at stedfæste nedgravninger og forurenede pladser. 3.4 Linjekilder Almindelig drift af veje regnes normalt ikke for at være specielt grundvandstruende. Undtaget kan være koncentreret nedsivning af vejvand gennem bassiner/nedsivningsanlæg, og i særlige tilfælde salt problemer forårsaget af glatførebekæmpelse i områder med høj befæstelsesgrad. Disse problemstillinger kunne derfor med fordel indgå i kommunens vurderinger i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner for nye byområder, og bør indgå i 11

15 ved VVM-vurdering af større vejanlæg, som f.eks. den planlagte Beder-Bering forbindelsesvej og de tilstødende tilslutningsveje, som tænkes ført igennem Østerby Indsatsområde. Almindelig drift af jernbaner regnes heller ikke for at være særligt grundvandstruende. De kendte eksempler på at sprøjtning af jernbanearealer har medført massiv grundvandsforurening, stammer fra rangerterræner o.l. Der er ikke nogen kendte alvorlige uheld med spild af f. eks. kemikalier langs veje og jernbaner, som krydser indsatsområdet. 3.5 Spildevandsafledning Spildevandsafledning opdeles efterfølgende i fire grupper: kloakerede områder, bebyggelser uden fælles rensning, enkeltliggende ejendomme og andre anlæg Kloakerede områder Kloakker kan have lækager, hvorigennem spildevandet kan sive ud og måske forurene grundvandet. Risikoen for forurening af vandforsyningsboringer med spildevand fra utætte kloakker er beskrevet i miljøprojekt nr. 685, Miljøstyrelsen 2002, om udsivning af spildevand fra afløbssystemer. Den konkrete risiko for forurening vil, i følge miljøprojektet, især afhænge af hydrogeologiske forhold, afløbssystemets drift, lækagernes placering og størrelse i forhold til vandindvindingen. I det omfang det ikke allerede er gjort, bør kommunen vurdere risikoen for forurening af grundvandsressourcen i den del af afløbssystemerne, som ligger helt eller delvist inden for 300 meter fra vandindvindingsboringer til almene vandværker. Vurderingen bør foretages efter metoden beskrevet i ovennævnte miljøprojekt. Hvis vurderingen viser, at der kan være risiko for udsivning til grundvandet, kan kommunens prioritering af renovering af kloaksystemerne evt. ændres. En særlig problemstilling i Østerby indsatsområde er, at Trankær renseanlæg ligger inde i det grundvandsdannende opland til en af Østerbyværkets boringer. Ifølge Århus Kommunes spildevandsplan 2006, er det foreslået, at spildevandet fra bl.a.trankær renseanlæg på sigt skal føres til andre renseanlæg i stedet. Dette vil mindske risikoen for utilsigtet nedsivning af spildevand i området, men det bør vurderes om det kan påvirke vandbalancen i området og dermed vandføringen i vandløbene Det åbne land, bebyggelser uden fælles rensning De fleste mindre bebyggelser i det åbne land er ikke kloakerede og afledningen af spildevand foregår oftest individuelt ved ejendommen. Hvis spildevandsafledningen sker ved nedsivning, vurderes den samlede belastning fra selv mindre bebyggelser at kunne udgøre en forureningstrussel for grundvandsressourcen, da flere anlæg samlet på et relativt lille område vil give koncentreret nedsivning af spildevand. I forbindelse med indsatsplanlægningen bør kommunen identificerer eventuelle problematiske bebyggelser Det åbne land, Enkeltliggende ejendomme Afledningen af spildevand fra enkeltliggende ejendomme foregår normalt således, at spildevandet ledes til en bundfældningstank og derfra til grøft, markdræn eller lignende (mekanisk rensning). Normalt vil denne form for afledning ikke give problemer for grundvandet, men derimod for overfladevand i vandløb, søer og havområder. 12

16 For at reducere belastningen af overfladevand med næringsstoffer fra spildevand, bliver de eksisterende afledningsforhold ofte afløst af nedsivningsanlæg. I nedsivningsanlæg ledes spildevandet til grundvand i stedet for overfladevand. Fjernelsen af næringsstoffer er stor i nedsivningsanlæg, som er lavet korrekt. Der er lavet to undersøgelser af nedsivningen af miljøfremmede stoffer fra nedsivningsanlæg, /6/ og /9/. Undersøgelserne tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede stoffer, som er i husspildevand, også nedbrydes. Eksisterende anlæg med nedsivning af spildevand, som ikke overholder gældende normer - f.eks. afledning til gamle brønde eller utætte septiktanke, forventes derimod ikke at sikre en tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter, fordi transporten af spildevand til grundvandet her kan foregå hurtigt. Langt det meste spildevand bliver afledt til overfladevand efter en mekanisk rensning, dvs. via en bundfældningstank med efterfølgende udledning til grøft, markdræn eller lignende. Ved udledning til markdræn må det påregnes, at en del af spildevandet nedsiver. Ved belastningsopgørelser forudsættes, at 50 % af spildevandet nedsiver eller på anden måde ikke når frem til recipienten. I det omfang det ikke allerede er gjort, bør kommunen undersøge afledningen af spildevand ved de ejendomme, der ligger inden for 300 meter fra indvindingsboringer til almene vandværker. Formålet er at identificere de spildevandsanlæg, der muliggør hurtig nedsivning af spildevand til grundvandet. Dette kan f.eks. være utætte septic- eller samletanke eller udledning til gamle brønde. 13

17 4 ANBEFALINGER TIL BESKYTTELSE OG OVERVÅGNING Dette kapitel omhandler forslag til grundvandsbeskyttende tiltag med udgangspunkt i de faglige problemstillinger som er belyst og vurderet ud fra den afsluttede grundvandskortlægning for Østerby Indsatsområde (Afsluttet Århus af Amt 2006). Indledningsvist beskrives de gældende planmæssige retningslinjer for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Herefter præsenteres en række generelle anbefalinger til problemstillinger som Miljøcenter Århus vurderer, bør indgå ved udarbejdelsen af Århus og Skanderborg Kommunes indsatsplaner. Endvidere beskrives en række konkrete anbefalinger indenfor de enkelte vandværkers indvindingsoplande i /1/ og /2/. Anbefalingerne skal ses som et katalog med grundvandsbeskyttende tiltag udformet for alle vandværker i indsatsområderne. Afhængigt at den område- eller vandværksspecifikke problemstilling har Kommunen således mulighed for at udvælge, prioritere og fokusere indsatsen. 4.1 Planmæssige retningslinjer Som nævnt i afsnit 2 bliver de områdeafgrænsninger, som Miljøcenter Århus har udarbejdet for Østerby Indsatsområde, herunder områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og Indsatsområder mht. nitrat, endeligt udpeget ved vandplanernes vedtagelse. Som en overgangsordning har retningslinjerne i de tidligere amters Regionplan 2005 derfor retsvirkning som et landsplandirektiv frem til vandplanernes vedtagelse, hvor regionplanernes målsætninger og retningslinjer erstattes af nye vandplaner og kommuneplaner, jf. planlovens 3 stk. 5 Indtil vandplanernes ikrafttrædelse gælder således som udgangspunkt, at Århus og Skanderborg Kommunes indsatsplaner ikke må være i strid med retningslinerne i Århus Amts regionplan Herefter skal indsatsplanerne som minimum sikre, at vandplanernes målsætninger og retningslinjer kan overholdes. For grundvandsbeskyttelsen gælder følgende retningslinjer fra Århus Amts Regionplan 2005: Retningslinje 1.4 Planlægning af byudvikling stk. 2: Planlægning af byudvikling skal ske under hensynstagen til det åbne lands interesser, herunder til beskyttelsen af grundvandet, og under hensyn til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. Stk. 4: Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Retningslinje 1.10 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko: Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. Stk. 2 Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må ikke etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande hørende til almene vandværker, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. 14

18 Retningslinje 3.1: Drikkevandsforsyning Det reneste grundvand skal normalt forbeholdes til formål, der kræver drikkevandskvalitet, og det skal tilstræbes, at indvindingen af grundvand begrænses til det nødvendige. Inden for de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser prioriteres indvinding til drikkevandsforsyning normalt over anden anvendelse af grundvandet. Stk. 2. Ved lokalisering af vandindvindinger til drikkevandsforsyning skal der i størst muligt omfang tages hensyn til vandløbenes vandføring, vandstanden i søer, enge og moser samt til behovet for vandindvinding til andre formål. Stk. 3. I tilrettelæggelsen af drikkevandsforsyningen skal kommunerne sikre, at den enkelte forbruger overalt kan tilbydes drikkevand fra et alment vandværk med vandindvindingsopland inden for et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et andet område, hvor grundvandet er velbeskyttet og af god kvalitet. Denne sikring gælder dog kun i det omfang, det er økonomisk forsvarligt set i forhold til bl.a. den forsyningssikkerhed, der opnås, det antal forbrugere, der sikres, og mulighederne for på anden måde at forsyne de pågældende forbrugere med drikkevand. Stk. 4. Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt placeres opstrøms mulige forureningskilder, som f.eks. byområder, deponeringsanlæg og forurenede grunde. Stk. 5. Inden for indvindingsoplande til almene vandværker må der ikke etableres potentielt grundvandstruende aktiviteter, medmindre en konkret vurdering har vist, at det kan ske uden væsentlig risiko for forurening. Stk. 6. Indvindingen af grundvand skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten ikke forringes Retningslinje 3.5 Generel grundvandsbeskyttelse I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Tiltag, der kan øge beskyttelsen eller kvaliteten af grundvandet, skal fremmes. Etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås, medmindre særlige lokaliseringsmæssige hensyn nødvendiggør en placering i disse områder. Retningslinje 3.7 Spildevandsrensning Stk. 2. Bortskaffelse af spildevand fra enligt beliggende ejendomme i det åbne land kan normalt ske ved nedsivning, medmindre det er i strid med grundvandsinteresserne. Hvor nedsivning ikke er mulig, skal som udgangspunkt gennemføres den rensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningen for vandområderne. Hvis rensning viser sig uforholdsmæssig dyr i forhold til sædvanlige omkostninger til kloakering og spildevandsrensning samt i forhold til den forbedring af vandområdets tilstand, der kan opnås, kan der efter en konkret vurdering ske en lempelse af målsætningen af vandområdet. Stk. 3. Bortskaffelse af større mængder spildevand ved nedsivning eller udsprøjtning kan normalt ikke tillades, medmindre det på forhånd med rimelig sikkerhed sandsynliggøres, at grundvandet ikke vil blive forurenet, eller at grundvandets kvalitet i området i forvejen er uegnet til drikkevandsforsyning. Koncentreret nedsivning af større mængder spildevand (typisk mere end 30 PE) kan normalt ikke tillades i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i indvindingsoplande til almene vandforsyninger. 4.2 Generelle anbefalinger, som gælder for alle indsatsområder På baggrund af den samlede kortlægning af grundvandsressourcen, vandforsyningsstrukturen og arealanvendelsen, er der i det følgende beskrevet en række anbefalinger til forhold, som Miljøcenter Århus vurderer, bør indgå i Århus og Skanderborg Kommunes indsatsplanlægning og i vandværkernes fremtidige planlægning. 15

19 4.2.1 Kvantitativ tilstand Som det fremgår af figur 2.1. strækker vandværkernes indvindingsoplande sig ud over den afgrænsning, som udgør Østerby Indsatsområde. Dette indebærer, at indsatplanlægningen for Østerby Indsatsområde nødvendigvis må koordineres med planlægningen i de tilstødende indsatsområder, dvs. områderne Stilling og Ravnholt-Tiset. Af vandressourceredegørelsen for Århus Syd-området /1/ fremgår det, at grundvandsdannelsen til de beregningslag i grundvandsmodellen, hvor der pumpes fra, er større end oppumpningen i indsatsområdet. Således er det anslået, at ca. 60 % af grundvandsdannelsen indvindes fra kildepladser indenfor indsatsområdet. For at tage hensyn til evt. fremtidige nedbørsfattige perioder, magasinernes begrænsninger (ydeevne) mv. er den bæredygtige ressource vurderet af GEUS til 35 % af den tilgængelige grundvandsressource i de primære magasiner /11/. Derudover må indvindingen ikke medføre en væsentlig reduktion af vandføringen i målsatte vandløb og/eller have en væsentlig påvirkning af øvrige målsatte vand- og naturområder, rammerne herfor vil blive fastlagt ved vandplanernes ikrafttrædelse. På den baggrund anbefales det At pumpestrategien, herunder langtidssænkningen for kildefelterne vurderes og sammenholdes med aktuel vandkvalitet og evt. forureningstrusler i indvindingsoplandene At de grundvandsdannende oplande så vidt muligt friholdes for yderligere befæstelse. At overveje muligheden for at nedsive tagvand, f.eks. i forbindelse med nyudstykninger, hvor der i øvrigt anvendes grundvandsvenlige materialer og tagrensning ikke udføres Kvalitativ tilstand Fastlæggelse af indsatsbehov i forhold til nitratpåvirkning. Som det fremgår af områdeudpegningen i afsnit 2, er dele af indsatområdet udpeget om nitratfølsomt, herunder en del af både indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til de eksisterende vandværksboringer. Det anbefales derfor, at kommunen i forbindelse med indsatsplanlægningen fastlægger og prioriterer beskyttelsesbehovet indenfor de nitratfølsomme indvindningsområder. Kommunen bør herunder vurdere, om der er områder, hvor den nuværende nitratudvaskning bør nedbringes, og angive retningslinjer herfor. Ved udvidelse eller ændring af husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder, skal kommunen behandle ansøgningerne efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Husdyrloven). Hvis det ansøgte husdyrbrug driver arealer, som ligger i områder, hvor der er udarbejdet en indsatsplan til sikring af drikkevandsinteresserne, skal tilladelsen eller miljøgodkendelsen og de deri fastsatte vilkår udarbejdes således, at de lever op til indsatsplanens retningslinjer. Det anbefales derfor, at kommunen ved udarbejdelse af indsatsplanerne formulerer faste retningslinjer der sikrer, at de vilkår der fastsættes ved administration efter Husdyrloven, lever op til det beskyttelsesbehov, der fastlægges gennem indsatsplanlægningen. 16

20 Forebyggelse af pesticidforurening For at skabe større forståelse for grundvandsbeskyttelsen kan initiativer f.eks. i form af regelmæssige oplysningskampagner og lignende med fordel gennemføres i indsatsområderne. Derudover kan vandværkerne og kommunerne etablere grundvandsbeskyttelse i følsomme zoner med nærhed til indvindingsboringer. Det anbefales desuden, at Kommunen gennem interviews ved ordinære landbrugstilsyn på relevante ejendomme prøver at stedfæste nedgravninger og forurenede vaskepladser. Regionen kan herefter gøres bekendt med mistanken, hvorefter risikoen kan undersøges med hjemmel i Jordforureningsloven. Forebyggelse af forurening fra virksomheder og anlæg under miljøtilsyn Kommunen er i henhold til miljøbeskyttelsesloven tilsyns- og godkendelsesmyndighed på en række virksomheder og anlæg. Det anbefales, at Kommunen fremadrettet har fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn på virksomheder og anlæg, der ligger i indsatsområdet. I forbindelse med lokalplanlægning kan der desuden stilles krav om, at der ikke må nedgraves brændstoftanke i området. Skovrejsning Skovområder beskytter grundvandet mod forurening. Frem til 1. januar 2007 har amterne i regionplanerne udpeget mulige skovrejsningsområder samt områder hvor skovrejsning er uønsket. Fra 1. januar 2007 er kompetencen med at udpege områder til nye skove samt områder, hvor man ikke ønsker at plante skov, overgået til kommunerne, og udpegningerne vil fremover indgå i kommuneplanerne. Som det fremgår af tabel 3.1 udgør det eksisterende skovareal kun ca. 4 % af Østerby Indsatsområde. Desuden er der i Regionplan 2005 ca. 48 ha syd og vest for Tranbjerg som muligt skovrejsningsområde. Da skovrejsning udgør en blivende beskyttelse af grundvandet anbefales det generelt, at kommunen undersøger og vurderer muligheden for supplerende udpegning af mulige skovrejsningsområder i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplanen med henblik på grundvandsbeskyttelse. Spildevand og afløbssystemer I det omfang det ikke allerede er gjort, bør kommunen vurdere risikoen for forurening af grundvandsressourcen i den del af afløbssystemerne, som ligger helt eller delvist inden for 300 meter fra vandindvindingsboringer til almene vandværker. Vurderingen bør foretages efter metoden beskrevet i miljøprojekt nr. 685, Miljøstyrelsen /10/. Hvis vurderingen viser, at der kan være risiko for udsivning til grundvandet, kan kommunens prioritering af renovering af kloaksystemerne evt. ændres. I det omfang det ikke allerede er gjort bør kommunen undersøge afledningen af spildevand ved de ejendomme, der ligger inden for 300 meter fra indvindingsboringer til almene vandværker. Formålet er at identificere de spildevandsanlæg, der muliggør hurtig nedsivning af spildevand til grundvandet. Dette kan f.eks. være utætte septic- eller samletanke eller udledning til gamle brønde. 17

21 Ved udstykning af nye arealer kan nedsivning af regnvand fra befæstede arealer som veje, parkeringspladser og lign. være uønsket i forhold til grundvandsressourcen. Dette kan i stedet ledes til regnvandsbassin eller rensningsanlæg. Vejanlæg Anlæg og drift af større vejanlæg kan medføre påvirkning af grundvandet. I følge kommunernes planstrategier er det planlagt, at forbindelsesvejen mellem Beder og Bering samt tilslutningsveje hertil bliver ført igennem Østerby Indsatsområde. Da grundvandet under flere arealer i indsatsområdet er præget af dårlig naturlig beskyttelse, bør grundvandsbeskyttelseshensyn indgå med stor vægt ved den kommende VVM-vurdering Overvågning Kortlægningen har vist, at der er behov for en samlet overvågning af grundvandets mængde og kvalitet, både i forhold til den nuværende indvinding og i forhold mulige fremtidige ændringer i indvindingsstrukturen. Der udføres allerede nogen overvågning som en del af de lovpligtige kontrolanalyser af grundvand og drikkevand samt indberetning af oppumpede vandmængder og pejlinger, men der kan være brug for at supplere med overvågning, der giver et bredt dækkende billede af grundvandsmagasinernes tilstand og udvikling. Kommunen og vandværkerne bør derfor i fællesskab tilrettelægge et overvågningsprogram, der dækker både vandværkernes umiddelbare interesseområder og eventuelle fremtidige ressourcer udenfor disse. Konkrete forslag og anbefalinger til en fremadrettet overvågning i området er beskrevet i /2/. 4.3 Særlige problemstillinger for vandværkerne i indsatsområdet Generelt kan det anbefales at vandværkerne får foretaget en undersøgelse/vurdering af vandværkernes ældste boringer. Som koncept for undersøgelser af boringer kan anvendes Århus Amts rapport fra 2001, Gode råd ved teknisk boringskontrol et element i kildepladsvurderingen /5/. Miljøstyrelsen (2007): Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO /12/. Ved konstateret forurening med pesticider eller andre miljøfremmede stoffer, bør vandværkernes indvindingsboringer desuden undersøges for lokalisering af evt. uhensigtsmæssig boringsindretning, inden der træffes beslutning om vidtgående foranstaltninger over for andre mulige forureningskilder. Ved etablering af nye boringer anbefales det, at der udtages sedimentprøver til analyse og vurdering af nitratreduktionskapacitet. Endvidere bør gamle boringer og brønde i indvindingsoplandene, som ikke længere er i brug, opspores og sløjfes. Særlige problemstillinger relateret til de enkelte vandværker er beskrevet i Århus Amts Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området /1/. 18

22 5 Referenceliste /1/ Århus Amt (2006): Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. /2/ Århus Amt (2006): Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Østerby. Resumé og anbefalinger. /3/ Miljøcenter Århus (2008): Arealkortlægning og Forureningskilder. Indsatsområdet Østerby. Udarbejdet af Alectia A/S /4/ Århus Amt (2005): Regionplan 2005 /5/ Århus Amt (2001): Gode råd ved teknisk boringskontrol et element i kildepladsvurderingen /6/ Århus Amt (2003): Miljøfremmede stoffer under nedsivningsanlæg. /7/ Miljøstyrelsen (1995): Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4. Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /8/ Miljøstyrelsen (2000): Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3. Zonering. /9/ Miljøstyrelsen (2001): Miljøkonsekvenser ved nedsivning af spildevand renset i økologiske renseanlæg sammenlignet med traditionel nedsivning. Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning nr. 11. Udarbejdet af Cowi. /10/ Miljøstyrelsen (2002): Miljøprojekt nr. 685, Udsivning af spildevand fra afløbssystemer. Udarbejdet af Niras. /11/ NOVA (2003): Temarapport - Ferskvandets kredsløb. H. J. Henriksen og A. Sonnenborg, GEUS (Eds). /12/ Miljøstyrelsen (2007): Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. 19