BALLERUP KOMMUNE. Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT. Skovlunde skole - Syd 9. JUNI 2016

Transkript

1 BALLERUP KOMMUNE Indeklimakortlægning og forbedringsforslag af 9 skoler RAPPORT Skovlunde skole - Syd 9. JUNI 2016

2 Projekt nr Dokument nr Udarbejdet af HEI / JBEJ / OVF Kontrolleret af JBI Godkendt af JBI NIRAS A/S CVR-nr T: E: hei@niras.dk i Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: Allerød E: niras@niras.dk

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING SAMMENFATNING KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA Krav og anbefalinger Kategorisering af det målte indeklima BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER CO2 målinger samlet Temperatur målinger samlet Radon kortlægning Akustik screening Dagslys screening Fugt og skimmel-betragtninger Øvrige indeklimaparametre TEKNISKE ANLÆG Luftkvalitet Eksisterende anlæg Forslag til forbedring BILAG BILAG 1. Samlede CO2 resultater BILAG 2. Samlede temperatur resultater BILAG 3. Billedkunst BILAG 4. Lokale BILAG 5. Lokale BILAG 6. Lokale BILAG 7. Fløj K BILAG 8. Lokale BILAG 9. Lokale BILAG 10. Fysik ii

4 1 INDLEDNING Denne rapport er et delprodukt af projektet for Ballerup kommune, som omhandler indeklimakortlægning og indeklimaforbedringsforslag for 9 skoler i Ballerup kommune. Indeklimakortlægningen er udført ved indeklimamålinger af temperaturer, relativ luftfugtighed, CO2 koncentration og radon. Målingerne er udført for en uges periode, dog er radonmålingerne udført over en ca. 2 måneders periode. Målingerne er startet fredag og slutter igen fredagen efter. Således benyttes målingerne hen over weekenden til at sikre hvilket niveau der er baggrunden for de kommende dage. Dagslysforhold og akustiske forhold er vurderet ud fra en overordnet screening af skolen og beskrevet herudfra. Forholdene for fugt og skimmel er ligeledes screenet og overordnet vurderet også med supplement fra de målte relative luftfugtigheder. Ud over de målte og screenede parametre beskriver DS3033 (den frivillige danske indeklimanorm), som udbudsmaterialet henviser til også formaldehyd og partikler. Disse er behandlet på et overordnet plan, hvor det betragtes med CO2 som indikator, med mindre der direkte er særlige forhold på skolen, som indikerer andet. Såfremt CO2 niveauet sænkes til et acceptabelt niveau ved øget ventilation, så vil det også i almindelige klasselokaler afhjælpe eventuelt forhøjede koncentrationer af formaldehyd. Effektiv rengøring og service med filterskift afhjælper generelt partikler. Ud over denne rapport, som er specifik for Skovlunde skole Syd er der udarbejdet en rapport, hvor der er samlet et overblik over alle 9 skolers indeklima, samt de generelle og vigtige resultater og iagttagelser. CO2 indholdet i luften påvirker koncentrationen og indlæringsevnen. Både dansk og international forskning viser at indeklimaet har stor indflydelse på elevers indlæring. Ved at sænke CO2 koncentrationen og holde et acceptabelt temperaturniveau opnås bedre koncentration, bedre præstation og færre fejl, opgaverne løses hurtigere og der er mindre fravær. Dette kan opnås ved øget ventilation. Litteraturkilder: , Berlingske, Lang skoledag+ringe indeklima=dårlig indlæring, Pernille Dreyer Maj, HVAC 6 Årgang 51, Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes, Ann Lønbæk Sandvang Pedersen og Henriette Smedegaard Rasmussen. 2 SAMMENFATNING De udførte målinger af CO2 og temperaturer indikerer at indeklimaet i store dele af skolen Skovlunde skole Syd ikke er tilfredsstillende, på trods af at der faktisk eksisterer mekanisk balanceret ventilation på næsten hele skolen. Det målte CO2 niveau er for højet i mange af klasselokalerne. Screeningen viser at problemet er at flere af anlæggene ikke kører som de skal. Nogle anlæg kører efter et forkert tidsmønster mens andre er hel slukket. Da de eksisterende ventilationsanlæg stadig er i rimelig god stand og har både indblæsning og udsugning, vurderes det, at være tilstrækkeligt at gennemgå alle anlæggene og sørge for at de kører som planmæssigt. Det vurderes at justering af luftmængder og driftstider vil kunne forbedre indeklimaet, så det kommer op på acceptabelt niveau. Temperaturmålingerne viser, at der i nogle af lokalerne er problemer med at der i perioder er for koldt eller for varmt. I nogle lokaler bliver der for koldt, fordi der udluftes gennem vinduerne pga. den dårlige luftkvalitet, som skyldes utilstrækkelig ventilation. Løsningen på dette kan være at regulere styringen af ventilationsanlæggene, som nævnt Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 1

5 ovenfor. I flere af de lokaler som bliver for varme vurderes det at årsagen at varmeanlægget er indstillet til for høj temperatur. Der er fundet radonværdier over Sundhedsstyrelsen nedre grænseværdier. Et øget luftskifte vurderes at kunne løse dette problem. Det vurderes at kunne gøres ved at justere driften af eksisterende ventilationsanlæg. De akustiske forhold anbefales ligeledes forbedret med udgangspunkt i bemærkninger fra skolens personale samt fra den faglige vurdering. Forbedringsforslagene omfatter forbedring af akustikken i klasselokaler samt fællesrum i indskoling og øget dæmpning i gangområder, hvor der udføres gruppearbejde. De anbefalede forbedringsforslag er vist i Tabel 1. Tabel 1 Forbedringsforslag Akustik Indskoling, opholdsområder, ca. 60 m 2 hårdføre vægabsorbenter Ekstra absorbenter, f.eks. som højryggede sofaer Klasselokaler med 860 m2 træbetonplader Dagslys Ikke behov for forbedring Radon Justere driften af eksisterende ventilationsanlæg Fugt/skimmel Pris (overslag) Kr. Afsnit Ventilation Gennemgang af ventilationsanlæg samt justering og optimering af styring og CTS Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 2

6 3 KRAV OG ANBEFALINGER TIL INDEKLIMA Først beskrives kort i dette afsnit, hvilke krav og anbefalinger der er til indeklimaet. Derefter er opstillet en kategorisering af indeklimaet for de målte parametre. 3.1 Krav og anbefalinger Det atmosfæriske indeklima angives ved CO2-koncentration og det termiske indeklima angives ved indetemperaturen. Bygningsreglementet beskriver ikke konkrete grænseværdier for opnåelse af tilfredsstillende termisk indeklima, men beskriver grænseværdier for CO2 indhold. Herudover er der i DS 1752 (Ventilation i bygninger - projekteringskriterier for indeklimaet) beskrevet værdier, som kan klassificeres som højt, middel eller moderat niveau. Arbejdstilsynet har nogle grænseværdier og beskrivelser af både termisk indeklima og luftkvalitet. Grænseværdierne opstillet i Tabel 2. Tabel 2. Operativ temperatur for klasseværelser Vinter (Opvarmningssæson) Sommer (Kølesæson) Kategori A, DS ,0 23,0 C 24,0 25,0 C Kategori B, DS ,0 24,0 C 23,0 26,0 C Kategori C, DS ,0 25,0 C 22,0 27,0 C BR15 AT-vejledning A.1.2 Indeklima, Ikke nogle specifikke krav til skoler En temperatur på C er passende ved let fysisk aktivitet i fx skoler I lovteksten er CO2-koncentrationen angivet i pct., men der måles og reguleres efter ppm, da denne enhed er mere præcis. Derfor er begge enheder en del af nedenstående tabel. Der arbejdes fremadrettet gennem resten af rapporten med ppm angivelsen. Enheden ppm betyder parts per million og ppm svarer til 0,1 pct. CO2. Tabel 3. CO2-niveau for klasseværelser Kategori A, DS 1752 Kategori B, DS 1752 Kategori C, DS 1752 BR15, kap AT-vejledning A.1.2, afsnit 3.1 Indeklima, Hele året 460 ppm over udendørs koncentration 660 ppm over udendørs koncentration 1190 ppm over udendørs koncentration Ikke i længere perioder overstiger 0,1 pct. i undervisningsrum Hvis personerne i lokalet er den største forureningskilde, måles luftens indhold af kuldioxid (CO2), som ikke bør være større end 0,1 pct. Hvis luftens indhold overstiger 0,2 pct. CO2 i mere end korte perioder af en dag, er luftskiftet utilstrækkeligt. Grænsen på 0,2 pct. CO2 overskrides normalt kun i meget tætte bygninger, hvor der er mange personer som fx børneinstitutioner og skoler. Baseret på ovenstående lovgivning for nybyggeri samt kendt viden om indlæring- og koncentrationsevner anbefales det at CO 2 -koncentration holdes under ppm i undervisningsrum. Den gode atmosfæriske luftkvalitet kan kun opretholdes i et lokale med mange mennesker ved at have et tilstrækkeligt luftskifte af frisk luft. I Bygningsreglementet er der angivet krav om minimumsluftmængde pr. barn og voksen i undervisningsrum fx 5 l/s pr. person. Dog er der ligeledes i Bygningsreglementet angivet krav om at luftkvaliteten opretholdes, således at der ikke i længere perioder forekommer CO2- koncentrationer over ppm. Det er vores erfaring at det i undervisningsrum er CO2-kravet der er dimensionsgivende for luftskiftet. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 3

7 Baggrundskoncentrationen for Skovlunde skole Syd er omkring 460 ppm. (Baseret på den gennemsnitlige koncentration over søndagen, hvor koncentrationen er stagneret.) Radon generelt: Hvis der er over 100 Bq/m3 anbefaler Energistyrelsen at der gøres noget ved problemet. 3.2 Kategorisering af det målte indeklima For at skabe et overblik over indeklimaet på skolen er der foretaget en kategorisering af indeklimaforholdene på skolen opgjort for temperaturer og CO2-niveau. Kategoriseringen viser hvilke lokaler der har enten et acceptabelt niveau eller har behov for indeklimaforbedring. Forbedringsbehov er inddelt med 2 prioriteringer. Kategoriseringen bygger på de krav og anbefalinger der er til termisk indeklima og CO2-koncentrationer opstillet i afsnit 3.1 ovenfor. Kategoriseringen bygger på overordnede værdier, og der ses bort fra korte perioder eller enkelte afstikkere. Farvekoderne bruges til at illustrere niveauerne på nogle af de efterfølgende figurer. Sammenhængen mellem CO2 niveau og temperatur er også en del af betragtningerne. Især på Skovlunde skole Syd, hvor der for en stor del af lokalerne kun er mekanisk udsugning, men ingen indblæsning bortset fra frisk luft gennem vinduer og døre og eventuelle utætheder. Hvis CO2 niveauet skal holdes nede, kan det ske på bekostning af det termiske indeklima, altså at der bliver for koldt, og der kan også opleves træk. Tabel 4. Kategori Målt temperaturniveau for en typisk dag Acceptabelt niveau 20,0 24,0 C Plads til forbedring 19,0 25,0 C Behov for forbedring < 19,0 C og eller > 25,0 C Farvekode 4 BYGNINGENS GEOMETRI OG MÅLEOMRÅDER Målingerne er udført i udvalgte lokaler, som er repræsentative for delområder af skolen, hvori det vurderes at indeklimaforholdene er ens. Delområderne er markeret med samme farve som selve lokalet, hvor den aktuelle måling er udført. Der er foretaget målinger af CO2, temperatur og relativ fugtighed i otte Tabel 5. lokaler. Lokalerne er udvalgt på baggrund af Kategori Acceptabelt niveau Målt CO2-niveau for en typisk dag Under 1000 ppm Farvekode tilbagemeldinger fra personalet om hvor de oplever dårligt indeklima, Behov for forbedring ppm lokalernes beliggenhed, 1. prioritering af forbedring Over 2000 ppm orientering i forhold til solindfald, antal personer, herunder er i videst muligt omfang valgt de klasser med højeste klassetrin og højeste antal elever for hvert kategoriserede område, Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 4

8 eksisterende ventilationsforhold og viden fra den tekniske gennemgang med Ballerup kommunes tekniske personale, NIRAS viden om indeklima og ventilation. Vurderingen er ligeledes foretaget med henblik på at afdække de primære områder af skolen, samt kortlægge størstedelen af skolen. De udvalgte lokaler, hvor der er udført målinger er markeret med blå ring på figurerne herunder. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 5

9 Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 6

10 Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 7

11 4.1 CO2 målinger samlet Det overordnede billede af CO2 målingerne viser, at der opstår relativt høje CO2-koncentrationer i løbet af hver skoledag for de fleste af lokalerne. Billedkunst og lokalerne midt i bygningen mod nord holdes CO2-koncentrationen dog under 1000 ppm og der er dermed ikke behov for indeklimaforbedringer, hvilket er understøttet af at temperaturniveauet også er acceptabelt i disse lokaler. De lokaler der skiller sig ud og har de højeste CO2-koncentrationer i løbet af måleperioden er lokale 26, hvor CO2-koncentrationen kommer op på ppm fire gange på fire ud af fem måledage, som ligger i brugstiden. Lokalet i fløj K har flere overskridelser over de 2000 ppm og derfor kommer hele denne fløj, sammen med fløjen for 5. klasserne, som 1. prioritering af indeklimaforbedringer. Derudover er der én peak-værdi i lokale 38, men denne ligger mandag den 1. februar mellem ca. kl. 18 og kl. 20 og formentlig er et forældremøde eller lignende, hvor der kan have været et højere antal personer i lokalet og der ses derfor bort fra denne korte peak periode. De øvrige lokaler har CO2-koncentrationer der kommer op mellem 1000 ppm og 2000 ppm og som derfor også har behov for indeklimaforbedringer. På de følgende figurer er CO2 niveauet i forskellige områder af skolen vist på plantegninger af kælderen og stuen. For faglokaler for stueetagen var opsat måleudstyr i fysik, til kortlægning af faglokalerne. Dog er data fra denne måling udgået pga. beskadiget måleudstyr og kendes derfor ikke. De rum, hvori målingerne er udført er fremhævet. Farverne grøn, gul og rød markerer, hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 4. Målingerne i en samlet graf for alle CO2 målinger samt de enkelte lokaler uddybes med grafer i bilag sidst i rapporten. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 8

12 Figur 1. Kortlægning af CO2 niveau for Skovlunde skole Syd, kælderplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 9

13 Figur 2. Kortlægning af CO2 niveau for Skovlunde skole Syd, stueplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 10

14 4.2 Temperatur målinger samlet Generelt er der ret stor spredning på temperaturmålingerne på Skovlunde skole Syd. Generelt for skolen er der behov for indeklimaforbedringer enten ved at sænke temperaturen eller øge temperauren, alt efter hvilket lokale/hvilke områder af skolen der betragtes. De termiske målinger viser generelt at temperaturintervallet i lokalernes alm. brugstid i dagtimerne på hverdage ligger mellem 20,0 og 25,5 C. De rum hvor målingerne er udført er fremhævet på Figur 3 og Figur 4 herunder. Farverne grøn, gul og rød markerer, hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 5. Målingerne i en samlet graf for alle temperatur målinger samt de enkelte lokaler uddybes med grafer i bilag sidst i rapporten. Temperaturen for lokale 29 falder i løbet af weekenden til under 16 C, hvilket medfører en meget lav temperatur om morgenen i lokalet. Kl er temperaturen stadig under 17 C og først omkring kl. 11 er temperaturen oppe på 20, hvilket er alt for lavt til en undervisningssituation med forventeligt stillesiddende elever. Temperaturen i de øvrige dage mellem kl og holder sig mellem 20 og 24 C, hvilket er inde for et helt acceptabelt interval. Årsagen til at temperaturen falder så meget i den målte weekend kan muligvis skyldes at der har været et vindue, som har stået på åbent eller at varmesystemet muligvis er indstillet til en weekendsænkning, som enten er for lav eller som skal indstilles til at øge temperaturen ca. 3 timer tidligere end nuværende indstilling (da det tager ca. 3 timer på den målte mandag at hæve temperaturen til 20 C). Udetemperaturen har hen over den målte weekend været mellem -1 og 10 C. Økonomien for dette forbedringsforslag forventes at indgå i den alm. daglig drift. Et andet lokale der har nogle lave temperaturer er lokalet i fløj K, hvor der foretages kraftige udluftninger hver eftermiddag i hverdagene. De lave temperaturer den 3. februar i billedkunst vurderes ligeledes at skyldes kraftige udluftninger. For begge lokale-typer er det udtryk for at der er behov for at forbedre indeklimaet og derved eliminere behovet for så kraftige udluftninger. Løsningsforslagene er dermed en del af forbedringsforslagene for de tekniske anlæg og økonomien indgår dermed som en del af forslagene i afsnit 5.3. Der er også nogle af lokalerne, hvor der er målt meget høje temperaturer. De høje temperaturer for tre af lokalerne (lokale 26, fysik og lokale 50) målt søndag den 31. januar forklares med direkte solindfald på måleudstyret, hvilket passer med at udstyret er placeret sådan at solen godt kunne ramme direkte i en kort periode. Peaket i fysiklokalet igen mandag den 1. februar forklares også med en kortvarig opvarmning af måleudstyr fra direkte solindfald. Ligeledes forklares peaket af temperaturen i lokale 26 med direkte solindfald, da det kan ses at CO2-niveauet at der kommer personer i lokalet efter solen har påvirket i ca. en halv time. Herefter falder temperaturen markant, hvilket kan skyldes udluftning og/eller aktivering af indvendige gardiner. Setpunkterne for varmesystemet bør eftergås som en del af den alm. daglige drift og der er dermed heller ikke estimeret økonomisk omkostning herved. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 11

15 På de følgende figurer er vist temperaturen i forskellige områder af skolen baseret på målingerne i de udvalgte lokaler. De tre farver grøn, gul og rød markerer hvor slemt det står til i det pågældende område, svarende til farveskalaen i Tabel 4. De små figurer med grafer uddybes i bilag sidst i rapporten. Figur 3. Kortlægning af temperatur niveau for Skovlunde skole - Syd, kælderplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 12

16 Figur 4. Kortlægning af temperatur niveau for Skovlunde skole Syd, stueplan. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 13

17 4.3 Radon kortlægning Generelt: Ballerup Kommune er i Radonklasse 2: 1-3 % af husstandene i området vurderes at have et radonniveau på 200 Bq/m3 eller mere. Eventuelle radonproblemer reduceres ved etablering af balanceret ventilation, men øges som regel ved ventilation der kun fungerer ved udsugning. Radon måles i alle skolerne. Hvis der er kældre der anvendes til undervisning eller anden ophold måles der i disse ellers måles der i stueetager. Der er udført radonmålinger følgende steder: Stueetage: Gang ud for fysiklokalet: 88 Bq/kbm Gang ud for klasselokale 18: 143 Bq/kbm Kælderplanet: Gang ud for håndgerningslokalet: 139 Bq/kbm Forrum til værksted: 88 Bq/kbm. Der er fundet radonkoncentrationer over Sundhedsstyrelsens lave grænseværdi i både kælder og stueetage. Et øget luftskifte vurderes at løse dette problem. I kælderen hvor der er målt 139 Bq/kbm ved faglokaler kører ventilationen sandsynligvis kun periodevis. Det vurderes derfor at radonkoncentrationen kan bringes under 100 ved at regulere på driften af ventilatione. Fx kan der være behov for at starte ventilationsanlægget en time tidligere om morgenen. I stueplan hvor der er målt 143 Bq/kbm vurderes det at det eksisterende anlæg har været ude af drift, hvilket også vurderes at være årsag til at CO2- måling er også for høj. Grundig service og forbedret drift af ventilationsanlæggene forventes derfor at løse radonproblemerne, se også afsnit Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 14

18 Figur 5. Kortlægning af radon niveau for Skovlunde skole - Syd, Kælder. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 15

19 Figur 6. Kortlægning af radon niveau for Skovlunde skole - Syd, Stueplan Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 16

20 4.4 Akustik screening Der er foretaget en screening af de akustiske forhold på skolen. Der er også vist nogle grundlæggende retningslinjer for hvornår akustikken kan forventes at være tilstrækkelig/tilfredsstillende/i omegnen af gældende regler. Dog kan Bygningsreglementets krav ikke garanteres med nedenstående retningslinjer alene, dertil vil en yderligere og mere dybdegående akustisk undersøgelse være nødvendig. De fokuspunkter / prioriteringsområder der vurderes at have størst behov for akustisk regulering på Skovlunde skole - Syd er forbedring af akustikken i klasselokalerne og opholds-/gangområdet i indskolingen, hvilket skolens personale har bemærket og klaget over. Et opmærksomhedspunkt er de hårde klinkegulve, som støder op mod klasselokaler og kan forsage overførsel af trinlyd, så man kan høre hvis nogen går på den anden side af væggen. Dette er dog ikke blevet kommenteret af skolens personale, hvilket kan tyde på at der muligvis er en lydisolering (en blød kobling) der afbryder gulvet i gangen og gulvet i klasselokalerne. Der er ikke vurderet løsningsforslag, da dette område ikke er blevet rejst, som en forringende indeklimaparameter. Øvrige områder vurderes umiddelbart tilfredsstillende. Derudover er der følgende, overordnede betragtninger beskrevet med baggrund i screeningen Gangområder: I gangområder i hovedbygningen er der klinker på gulvet og lofter med enten træbeton eller listelofter. I gangområder i indskolingen blev der ved screeningen kun registreret perforerede gips lofter og linoleumsbeklædning for gulvene. I gangområderne for årgangsfløjene er der registreret perforerede gipslofter og klinkegulve. Både træbeton lofter og perforerede gipslofter giver en god lydabsorbtion, hvis de er opsat korrekt med 200 mm nedhængte plader med isolering over. Det kunne dog ikke ses ved screeningen, hvorvidt lofterne er monteret. Der er en kommentarer fra skolens personale om akustik for gangområder gang. Store nussermænd langs panelerne / åndenød / akkustik. Akustikken anbefales ud fra et fagligt synspunkt for indskolingens opholdsområder/gangområde at undersøges nærmere ved målinger. Dog vurderes det umiddelbart at der kan være behov for ca % areal hårdføre vægabsorbenter i forhold til gulvarealet, som fordeles jævnt. Hermed vurderes det at der kan forventes ok/tilfredsstillende akustiske forhold. Den økonomiske vurdering af opsætning af ca. 60 m 2 hårdføre vægabsorbenter estimeres at beløbe sig til ca ,- kr. ekskl. moms. Der er i nogle af gangområderne opstillet borde og stole, forventeligt til gruppearbejde. Ekstra absorbenter er at foretrække ved brug af gangområderne til gruppearbejde, f.eks. som det er gjort i nogle af områderne med højryggede sofaer, der indeholder et stort absorbtionsareal i den meget høje rygbeklædning og sidestykkerne. De ekstra absorbenter dæmper lyden og er med til at skabe en bedre rumakustik. Økonomisk overslag for indkøb af 8 højryggede akustik sofaer til årgangsfløjene for årgang vurderes at beløbe sig i ca kr. eksl. moms Lokaler kun til undervisningsbrug: I klasselokaler og faglokaler er rumhøjden over 3-3,5 m og lofterne er generelt beklædt med træbeton af nyere dato eller listelofter af ældre dato. I alle undervisningsrum er der linoleumsgulve. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 17

21 I indskolingen er der linoleumsgulve og ældre liftelofter i de registrerede klasselokaler og høj møblering. Til indskolingen er der tre kommentarer fra skolens personale der omfatter akustik og citeres her; Dårlig lyd, fællesanlæg, 42, Gener fra sikringsskab 42 / larmer enormt, 54 + gang. Store nussermænd langs panelerne / åndenød / akkustik. Screeningen og kommentarerne fra skolens personale giver til sammen en indikation af at der er mulighed for forbedring. Et forbedringsforslag er at skifte loftbeklædning til træbeton, som 200 mm nedhængte plader med isolering over. Hermed kan der forventes ok/tilfredsstillende/rimelig akustik, som kan forventes ligger i nærheden af BR15s anbefalinger, dog kan der ikke på baggrund af screeningen garanteres en overholdelse af BR15. Økonomisk overslag på udbedring med ca. 860 m 2 træbeton plader eller lign. Absorbenter vurderes at beløbe sig til ca kr. ekskl. moms. Klasselokalerne i årgangsfløjene årgang har der ingen kommentarer været fra skolens personale. Ved screeningen blev registreret træbeton i flere af lokalerne i disse fløje samt høj møblering af lokalerne. Akustikken forventes på baggrund heraf at være ok/tilfredstillende/rimelig og såfremt træbetonen er monteret korrekt og med isolering over, kan forventes at ligge i nærheden af BR15s anbefalinger, dog kan der ikke på baggrund af screeningen garanteres en overholdelse af BR Faglokaler: Faglokalerne er ikke kommenteret fra skolens personales side. Faglokalerne i kælderen (billedkunst, håndarbejde og sløjd) har gipslofter og linoleumsgulve og har en begrænset eller medium møblering. Sløjd er typisk også et af de faglokaler, hvor støjniveauet fra udsugningsanlæg kan være generende. Det er dog ikke blevet kommenteret direkte for denne skole. Faglokalerne i stueplan består af hjemmekundskab, fysik, natur/teknik/science og musik. Alle faglokalerne har linoleumsgulvbeklædning. I musiklokalet og fysik og natur/teknik/science er der træbeton lofter, mens der i hjemmekundskab er ældre listelofter. Der er ikke behandlet forbedringsforslag, da lokalerne ikke har givet anledning til kommentarer fra personalet, hvilket tyder på at skolens brugere finder akustikken i disse lokaler ok/tilfredsstillende Gymnastiksal: Gymnastiksalen var ikke en del af screeningen. Den gamle gymnastiksal brændte i slutningen af december 2015 og denne var under genopbygning og kunne derfor ikke vurderes. Den nyere gymnastiksal indgik heller ikke i screeningen. 4.5 Dagslys screening Kortlægningen og vurderingen af dagslysforholdene på Skovlunde skole - Syd er baseret på screening af dagslysforhold på skolen. Dagslysforholdende er screenet med udgangspunkt i Bygningsreglementets krav til nybyggeri, tilbygning, ombygning mv. Det skal påpeges at skolen, som den står nu, ikke er forpligtet til at overholde kravene, men det er et godt udgangspunkt for om dagslysforholdende bør prioriteres ved en kommende forbedring af indeklimaet. Det er således vurderet, hvorvidt dagslys i opholdsrum i institutioner og undervisningslokaler svarer til 10% sidelys og eller 7% ovenlys eller om der er behov for forbedringer. Derudover er skolen også vurderet i forhold til dagslysoplevelse, hvilket er om rummet opleves mørkt, hvilket har noget med kontrastsætningen og farvevalget af rummet at gøre. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 18

22 Generelt er der rigtig fornuftige dagslysforhold på Skovlunde skole - Syd. Faglokaler i kælderen vurderes at have lige omkring 10% sidelys. De vurderes ligeledes at have lyse vægge, lofter og relativt lys gulvbeklædning. Dagslysoplevelsen i faglokalerne vurderes som værende behagelig. Det ses også som positivt virkemiddel at der er høje, smalle indvendige vinduer mellem faglokalerne og den inde liggende gang. Faglokaler i stueetagen, klasselokaler og vurderes at være velbelyste med dagslys og der er en god dagslysoplevelse, når gardinerne er trukket fra. Lokalerne i stueetagen vurderes at have mellem 15 og 20 % sidelys, hvilket er rigtig godt, når der de fleste steder er 1-2 meters udhæng og for nogle sydvendte lokaler yderligere faste udvendige, vandrette lammeler, som solafskærmning, placeret ca. 1 meter under tagudhænget. Tagudhæng og udvendig solafskærmning hjælper til at holde temperaturen i ave på varme dage i sommerhalvåret. Dog kendes de termiske forhold i sommerperioden ikke, da der ikke er udført målinger i den periode. Der opstilles ikke noget forbedringsforslag for solafskærmning, da antallet af timer med overtemperaturer i sommerhalvåret ikke kan vurderes på baggrund af denne screening. Der har været én kommentar fra skolens personale om at der er meget varmt i sommerhalvåret i lokale 29, som er vestvendt. En vurdering bør udføres ved beregninger/simuleringer eller evt. målinger inden en eventuel udbedring af overtemperaturer, for hvorvidt det er relevant. oversigten over skolen, der evt. kan afdække områder med dårligt indeklima (her: skimmelsvampe samt høj relativ luftfugtighed, der medfører risiko for kondens). Lærernes og servicepersonalets tilbagemelding vedrørende skimmelsvamp på denne skole, drejer sig om billedkunstlokalet i kælderen. Lokalet er blevet målt igennem vedr. fugt og kuldebroer, og der er ikke fundet problemer. Murværket var tørt, og overfladetemperaturerne var relativt høje, med god afstand (14-15 C 0 ) ned til dugpunktet. Visuelt var der ikke tegn på forekomst af betydende svampe/skimmelsvampe. Der er udenfor dette lokale en forsænket gård. Der er yderligere fra denne gård en trappe ned til dør ind til dette lokale. Der er ikke opkant på trappen. Yderligere er der et åbent tagnedløb ned til afløb i denne forsænkede gård. Det vurderes, at der er stor risiko for vandindtræng i lokalet ved større nedbørsbegivenheder. Endelig når nedre del af teglstensmuren helt ned til den forsænkede gård. Der er hermed risiko for kapillaropsugning af vand i disse teglsten og fuger. Skolen er opført med omfattende anvendelse af build-up tage. Der kan være risiko for skimmelsvampe på underside af tagfiner i disse konstruktioner. En kontrol af dette kræver destruktive åbninger i tagkonstruktionen oppefra eller nedefra. Indeklimagener (hovedpine, træthed m.v. ) kan ofte være første indikation på sådanne problemer. Vi har ikke umiddelbart set tegn på problemer af denne type. De foretagne målinger af den relative luftfugtighed tyder ikke umiddelbart på problemer. De udsving der er for den relative luftfugtighed knytter sig til temperaturudsvingene. I afsnit 4.2 er udsvingene forklaret og beskrevet. 4.6 Fugt og skimmel-betragtninger Risiko for fugt og skimmelsvampe vurderes umiddelbart på basis af visuel vurdering samt lærernes/servicepersonalets tilbagemelding på Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 19

23 Målingerne blev gennemført en uge efter den tekniske gennemgang. De udførte målinger kunne tyde på, at der fortsat er problemer med drift af anlæggene. Der er mistanke om, at anlæggene ikke har været i drift under målingerne! Disse bemærkninger er gældende for Ve 10, Ve 20 og Ve 30 (områder RO-10, RO-11, RO-12). Anlægget for åben plan RO-07 var i drift under besigtigelsen og sandsynligvis også under målingerne, men det kan åbenbart ikke helt levere nok luft til at holde CO2 indholdet nede. Anlægget vurderes at kunne give lidt mere luft, og i så fald vil der blot være tale om justering, for at få øget luftskiftet så CO2 niveauet kan sænkes lidt. 4.7 Øvrige indeklimaparametre Ved gennemgang og screening af Skovlunde skole Syd blev det bemærket at der er en del støv, hvilket kan give anledning til gener for slimhinder, og generelt kan være sundhedsforringende. 5 TEKNISKE ANLÆG 5.1 Luftkvalitet Ud fra de foretagende målinger er der tydeligvis behov for et forbedret luftskifte i en række af klasselokalerne. Der er i klasseområderne mekanisk ventilation. Ved besigtigelsen var der fejl på anlæggene i klassefløjene grundet gentagne frostudfald. Der er CTS overvågning på anlæggene, men der er på kopi af skærmbillede ikke indikeret alarm selvom ventilatoromdrejninger står på 0 %. I hovedfløjen er der foretaget målinger i lokale 68 og 29, som betjenes af hver sit anlæg. I lokale 68 er der fine luftforhold. I lokale 29 er CO2 niveauet noget højere, men der er ventilation i hele fløjen, så det vurderes, at der er mulighed for opjustering af ventilationsmængden eller bedre fordeling på anlæg M1 som bl.a. dækker lokale 29. I princippet er hele skolen dækket af mekanisk ventilation så luftkvaliteten burde kunne bringes på et acceptabelt niveau ved at drifte anlæggene mere optimalt. 5.2 Eksisterende anlæg De fleste anlæg er med en eller anden form for varmegenvinding og tilsluttet CTS for overvågning/regulering. Undtagelsen herfra er anlægget som dækker pædagogisk center område RO-01. Dette er et ældre ventilationsanlæg uden varmegenvinding og styret/reguleret af lokal automatik. Endvidere får anlægget luft gennem bygningskanaler. Anlæggene i øvrigt er af en fornuftig standard. Dog kan det tyde på anlæggene ikke overvåges særlig systematisk når op til flere anlæg kan stå uden at være i drift i længere tid. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 20

24 En iagttagelse omkring varmesystemet viste, at der er flere radiatortermostater som er skruet op på fuld ydelse (stilling 5) hvilke resulterede i varme lokaler ved den tekniske gennemgang. Endvidere er en række af ventilationsanlæggene indstillet med en mulig høj maks. temperatur på indblæsningen, hvilket ikke er optimalt når opvarmningen udføres af et radiatorsystem. 5.3 Forslag til forbedring Der er mekanisk ventilation i alle områder og forbedringer går derfor på bedre opfølgning af service og drift, så det sikres at anlæg holdes i drift når der er behov. Der er monteret frekvensregulering på de fleste anlæg, men der er alene temperaturregistreringer, så der er ikke ventileret ud fra CO2 indhold. Alle anlæg bør gennemgås for funktion, indregulering mv. så det fulde udbytte kan opnås. Anlæg uden varmegenvinding bør fornyes. Det er ikke grundet indeklima, men grundet energibetragtning, så forbedringen er ikke medtaget i nærværende undersøgelse. Gennemgang af de 12 anlæg vurderes at kunne gøres for ca kr. indeholdende justeringer af CTS. Gennemgangen kan afføde forslag til yderligere forbedringer eller behov for renovering af eksisterende anlæg, som ikke kan prissættes her. Som anlæggene er udformet vurderes det ikke at være muligt, at få gavn af en CO2 styring i klasserne, da der kun er central regulering på anlæg Estimerede serviceomkostninger vil være kr. pr. anlæg ved en gang pr. år prisen er ekskl. forbrugsprodukter som filter, remme mv. For 12 anlæg vil det være pr. år ekskl. forbrugsvarer. Priser er ekskl. moms.. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 21

25 6 BILAG 6.1 BILAG 1. Samlede CO2 resultater Figur 7. CO2 koncentrationen vist for alle otte målepunkter samlet. Grænserne ved 1000 og 2000 ppm er vist med stiplede linier. Måledata for Lokale 26 er ved baggrundskoncentrationen lavere grundet manglende kalibreringskorrektion på ca. +39 ppm ved data på 431 ppm. Dette ændrer dog ikke på det overordnede billede af CO2 koncentrationerne og de udsving der er registreret på skolen. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 22

26 6.2 BILAG 2. Samlede temperatur resultater Figur 8. Målte temperaturer vist for alle otte målepunkter samlet. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 23

27 6.3 BILAG 3. Billedkunst Figur 9. Billedkunst. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. CO2 og temperatur ligger begge i et acceptabelt niveau, så målingerne i sig selv giver ikke anledning til behov for indeklimaforbedring. Dog er der kommenteret fra skolens personale at der lugter af maling mm.. årsagen til den ubehagelige lugt kan være det rensekar der står frit under vasken i lokalet. En forbedringsmulighed er at lægge låg på karet. En forbedringsmulighed mere er at etablere punktsug. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 24

28 6.4 BILAG 4. Lokale 50 Figur 10. Lokale 50. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Temperaturen for lokalet ses generelt at være på et acceptabelt niveau, dog overstiger temperaturen 24 C i ca. 20 min. Dette er dog også det eneste tidspunkt i hele måleperioden at temperaturen overstiger 24 C i brugstiden. Temperaturen i brugstiden holdes over 20 C. Temperaturen vurderes dermed samlet at være acceptabel. For CO2-koncentrationen viser grafen at koncentrationen stiger markant i løbet af den første time og overstiger 1000 ppm. Selvom CO2-niveauet er over 1000 ppm i ca. 2 af skoledagens timer, så kommer koncentrationen ikke over 1200 ppm. Lokalet har behov for forbedring af indeklimaet. Enten er ventilationssystemet, som forsyner dette lokale (og de øvrige i indskolingsfløjen) ikke CO2-styret og der forslås i det tilfælde at øge luftmængden eller opgradere ventilationssystemet til CO2-styring. Eller også er ventilationssystemet indstillet til et for højt CO2-setpunkt og forbedringsforslaget er således at sænke setpunktet ca. 200 ppm. I lokale 50 har 26 elever i 2. klasse deres daglige færden. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 25

29 6.5 BILAG 5. Lokale 38 Figur 11. Lokale 38. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Grafen viser en temperatur, der svinger mellem 23 og 25 C og dermed giver plads til forbedringer. I løbet af hele måleperioden er der i lokalets brugstid sammenlagt lidt over 6 timer, hvor temperaturen er mellem 25,0 og 25,5 C, hvilket viser behov for højere prioritering af at forbedre lokalets indeklima. CO2-koncentrationen ses at stige forholdsvist hurtigt og overstige 1000 ppm omkring den første halve time af undervisningsdagen. Omkring kl. 11 og igen omkring er CO2-koncentrationen oppe og strejfe 2000 ppm. CO2-koncetrationen ses at være mellem 1000 ppm og 2000 ppm stort set hele dagen. Måden hvorpå CO2-koncentrationen falder efter kl. 13 er sammenfaldende med fald i temperaturen i lokalet, hvilket tyder på udluftning via vinduer. Efter kl falder CO2-koncentrationen stødt, hvilket er fordi der ikke længere opholder sig personer i lokalet. CO2-niveauet giver anledning til forbedring af det atmosfæriske indeklima. I lokale 38 er der en 4. klasse med 24 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 26

30 6.6 BILAG 6. Lokale 26 Figur 12. Lokale 26. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. På grafen ses at temperaturniveauet er mellem 22 og 25 C, hvilket også er det generelle billede for resten af måleperioden. Der er altså behov for forbedringer. Ser man på CO2-koncentrationen kommer den helt op over 3000 ppm, hvilket viser at lokalet har 1. prioritering i forhold til indeklimaforbedringer. CO2-koncentrationen stiger op over 1000 ppm i løbet af de første 10 minutter af undervisningensdagen og kommer ikke under 1000 ppm resten af dagen. Lokale 26 huser en 5. klasse med 27 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 27

31 6.7 BILAG 7. Fløj K Figur 13. Fløj K. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Temperaturen ligger generelt for brugstiden i måleperioden mellem 20 og 23 C. Dog er der nogle markante fald i temperaturen hver eftermiddag på alle hverdage i måleperioden, hvor CO2-koncentrationen samtidig falder, hvorefter CO2-koncentrationen flader ud da lokalet er blevet forladt. Det vurderes at der luftes ud ved undervisningens afslutning. Men fordi temperaturen dykker så langt ned under 20 C grundet udluftning er der behov for forbedring af indeklimaet, således at så kraftige udluftninger ikke er nødvendige. CO2-koncentrationen stiger hastigt og overstiger flere timer i løbet af skoledagen 2000 ppm, og giver dermed også anledning til en høj prioritering af indeklimaet. Allerede inden de første 20 minutter af dagen er CO2-koncentrationen overskredet 1000 ppm og kommer først ned under 1000 ppm igen ved den kraftige eftermiddags-udluftning, når lokalet forlades. Omkring kl. 12 ses et fald i CO2-koncentrationen, hvilket sikkert er grundet pause, hvor de fleste eller alle elever forlader lokalet i ca. en halv time. Lokalet huser en 6. klasse med 27 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 28

32 6.8 BILAG 8. Lokale 29 Figur 14. Lokale 29. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Kl er temperaturen under 17 C og først omkring kl. 11 er temperaturen oppe på 20 C, hvilket er alt for lavt til en undervisningssituation med forventeligt stillesiddende elever. Temperaturen i de øvrige dage mellem kl og holder sig mellem 20 og 24 C, hvilket er inde for et helt acceptabelt interval. Årsagen til at temperaturen falder så meget i den målte weekend kan muligvis skyldes at der har været et vindue, som har stået på åbent eller at varmesystemet muligvis er indstillet til en weekendsænkning som skal justeres. CO2-koncentrationen ryger hurtigt op over 1000 ppm og bliver faktisk over de 1000 ppm helt frem til ca. kl. 15, hvor det tyder på at eleverne har forladt lokalet ca. kl Dog overstiger CO2-koncentrationen ikke 2000 ppm. Der er behov for forbedring af indeklimaet. Lokalet huser en 8. klasse med 26 elever. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 29

33 6.9 BILAG 9. Lokale 68 Figur 15. Lokale 68. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. Temperaturen i lokale 68 holdes på et acceptabelt niveau og dykkene på temperaturkurven i løbet af dagen viser at der luftes ud. CO2-koncentrationen for lokale 68 holdes for den viste repræsentative dag, samt for alle de øvrige skoledage i måleperioden under 1000 ppm. Der er således ikke behov for indeklimaforbedringer her. I lokale 68 holder 9. klasse med 22 elever til. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 30

34 6.10 BILAG 10. Fysik Figur 16. Fysik. Placering af måleudstyr og graf, der viser målt temperatur og CO2-koncentration. Grafen viser udførte målinger for en repræsentativ dag fra kl til kl for lokalet. CO2-målingerne er desværre ubrugelige, da udstyret var blevet beskadiget og kun viser 0 eller 20 ppm. Temperaturen i fysik lokalet ligger i den høje ende. For den viste måledag er der jf. DMI s vejrarkiv ikke nogen solskinstimer. Temperaturen ligge mellem 22 og 24,5 C for den viste dag. For flere af de øvrige dage i brugstiden stiger temperaturen også over 24 C og der er dermed behov for forbedring. Temperaturen vurderes at kunne komme ned i det acceptable interval C ved at sænke setpunktet for rumtemperaturen 1-2 C, da temperaturen på nuværende tidspunkt ikke kommer under 22 C i hele måleperioden. Ballerup kommune, indeklimaundersøgelse af 9 skoler 31