Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015"

Transkript

1 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen med tilstrækkelige personaleressourcer, så der kan opnås kvalitet og effektivitet i sagsarbejdet til gavn for borgerne - og godt arbejdsmiljø og arbejdsglæde til gavn for socialrådgiverne. De vejledende sagstal skal forstås som et redskab til dialog og drøftelse, som ledere og medarbejdere kan bruge på den konkrete arbejdsplads. Dansk Socialrådgiverforening har valgt at støtte medlemmer, ledere og de kommunale arbejdsgivere med anbefalinger om sagstal - for at sikre kvaliteten i det sociale arbejde. Det er nødvendigt i en hverdag, hvor der er et stort antal registrerings- og dokumentationsopgaver i hver sag, og hvor der er et stort fokus på borgernes service og bistand fra det offentlige. Hvordan skal vejledende sagstal forstås Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal omhandler kun sager inden for kommunal forvaltning, hvor socialrådgiveren har myndighedsansvar i sagerne. Arbejdsopgaver indenfor foranstaltningsområdet, f.eks. behandling, undervisning, støtte-kontaktperson- og mentoropgaver, er ikke indeholdt i DS vejledende sagstal. Sagstal er ikke en fast definérbar størrelse, men kan variere fra arbejdsplads til arbejdsplads. Arbejdet er organiseret meget forskelligt på arbejdspladserne, derfor er der mange faktorer som influerer på, hvor mange sager den enkelte socialrådgiver kan have. Desuden kan sager have forskellig tyngde, hvilket skal tages med i betragtning, når man fastlægger sagstal på den enkelte arbejdsplads. Det skal være muligt at kunne håndtere uventede og akutte opgaver og sager, der er meget komplicerede og tidskrævende. Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan derfor ikke bruges som en facitliste, men skal omsættes, så de passer til den konkrete arbejdsplads og de enkelte socialrådgivere. Hvordan kan vejledende sagstal bruges Det er vigtigt, at ledelsen på den enkelte arbejdsplads sætter mål og rammer for det sociale arbejde, - i dialog og samspil med medarbejderne. Denne dialog kan foregå mere uformelt i det daglige mellem ledelsen og medarbejderne samt på personalemøder og teammøder. Dialogen bør også foregå i de mere formelle rammer i MED-systemet og i arbejdsmiljøorganisationen. Ledelsen har en vigtig rolle med aktivt at forholde sig til organisering og tilrettelæggelse af arbejdet, og løbende have fokus på, hvilken støtte og daglig ledelse af socialrådgiverne, der er behov for. Det er afgørende for at opnå kvalitet i arbejdet med borgerne.

2 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Side 2 For at opnå den bedst mulige service for borgeren, er det væsentligt at ledelsen er i dialog med tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og medarbejderne omkring organiseringen og tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Dansk Socialrådgiverforening anbefaler derfor, at leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant mindst en gang årligt drøfter socialrådgivernes sagstal og muligheden for at styre graden af belastning i arbejdet. Drøftelsen kan også dreje sig om de faktorer i arbejdet, der har betydning for kvalitet og effektivitet i sagsarbejdet, så der sker en løbende tilpasning af forholdet mellem arbejdsmængde, arbejdsindhold og vilkår for arbejdet. Drøftelserne er især vigtige i forbindelse med omorganiseringer. I nogle kommuner har politikerne taget stilling til et niveau for sagstal for et eller flere sagstalsområder. I andre kommuner har den administrative ledelse besluttet et niveau for et gennemsnitligt sagstal for socialrådgiverne for et eller flere sagstalsområder. Generelle faktorer der har indflydelse på sagstal Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på, hvor mange sager en socialrådgiver kan håndtere. Det gælder især faktorer vedrørende sagernes kompleksitet (tyngde), men også faktorer, der er knyttet til opgavesammensætningen hos den enkelte socialrådgiver, dennes personlige forudsætninger, muligheden for at få støtte og faglig sparring, og ikke mindst de organisatoriske systemer. Endvidere skal man være opmærksom på eksterne faktorer, som kommunen ikke kan styre selv, f.eks. antallet af borgere som søger hjælp hos kommunen, eller hvor ofte lovgivningen ændres. Endelig er der begivenheder, der kan forstyrre planlægningen, som f.eks. sygdom, barsel, opsigelser, der betyder, at de tilbageværende socialrådgivere skal kunne overtage de overskydende sager. Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en liste over mulige faktorer, der kan indvirke på sagstal, og som kan bruges til inspiration for den enkelte arbejdsplads, når ledere og medarbejdere diskuterer sagstal. Listen kan sammen med andre materialer findes på DS hjemmeside på Særlige forhold for enkelte medarbejdere Der kan være særlige forhold for nogle medarbejdere, der gør at sagstallet bør være lavere end DS anbefalede vejledende sagstal. Hvis medarbejderen er nyansat eller nyuddannet bør sagstallet være lavere i en periode på ca. 6 måneder, alt afhængig af den nye socialrådgivers forudsætninger og arbejdsopgavernes kompleksitet. Hvis medarbejderen er deltidsansat, er i gang med efteruddannelse eller er tillidsvalgt, bør sagstallet for den konkrete medarbejder justeres ned. Hvis medarbejderen har specifikke arbejdsopgaver, som ikke kan opgøres i et sagstal, f.eks. hvis medarbejderen har særlige udviklingsopgaver, konsulentfunktioner, administrative opgaver, MED-udvalgsopgaver, omfattende tværfagligt samarbejde, m.v., bør sagstallet ligeledes justeres ned.

3 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Side 3 Hvordan er de vejledende sagstal udarbejdet De vejledende sagstal baserer sig på undersøgelser, der er foretaget ved hjælp af socialrådgivernes tillidsrepræsentanter, som har spurgt socialrådgiverne på arbejdspladserne. I nogle tilfælde er der desuden foretaget undersøgelser og interviews af faggruppernes medlemmer. Dansk Socialrådgiverforenings faggruppebestyrelser medvirker til at foretage de faglige vurderinger af undersøgelsesresultaterne. Undersøgelserne kan ses på Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside De vejledende sagstal skal forstås som sagstal, der kan bruges på en gennemsnitlig kommunal arbejdsplads, dvs. med gennemsnitlig mængde og type af sociale problemer og med et almindeligt arbejdsmiljø, som hverken er meget godt eller meget belastet af problemer. De vejledende sagstal revideres jævnligt, og efter at større lovændringer er implementeret. Det er Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse, der træffer beslutning om de vejledende sagstal. Aktuelle udfordringer I en tid med implementering af nye socialpolitiske og beskæftigelsespolitiske reformer på en række af de kommunale sagsområder anbefales, at sagstallet generelt nedsættes i implementeringsperioden, for at kunne nå de nødvendige omstillings- og kompetenceudviklingsprocesser. Reformerne om kontanthjælp og sygedagpenge indebærer store forandringer på socialrådgivernes arbejdspladser og opgaveindhold. DS afventer at reformerne er implementeret, og arbejder på at udvikle de vejledende sagstal. Overblik over DS vejledende sagstal Vejledende sagstal på børne-familieområdet i kommunerne Ca børn med sociale problemer pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på børnehandicapområdet i kommunerne Ca syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på voksenhandicapområdet i kommunerne Ca borgere med handicap pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på voksenpsykiatriområdet i kommunerne Ca borgere med psykisk sygdom pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på sygedagpengeområdet i kommunerne Ca sygemeldte borgere pr. socialrådgiver Vejledende sagstal på kontanthjælpsområdet i kommunerne Ca ledige borgere pr. socialrådgiver På de næste sider uddybes Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

4 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Side 4 Uddybning af de vejledende sagstal Vejledende sagstal på børne-familieområdet i kommunerne Ca børn med sociale problemer pr. socialrådgiver Det vejledende sagstal betyder, at én fuldtidsansat socialrådgiver kan have ansvar for ca børn og unge. Der er tale om en blanding af enkle, komplekse og særligt komplicerede sager samt en blanding af sager der indeholder rådgivning og vejledning, underretninger, risikovurdering, undersøgelser, foranstaltninger samt anbringelser. Hvis socialrådgiveren primært har sager om visitation, underretninger, risikovurderinger samt enkle rådgivnings- og vejledningssager anbefales sager. Hvis socialrådgiveren primært har undersøgelsessager anbefales sager. Hvis socialrådgiveren primært har foranstaltningsager anbefales sager. Hvis socialrådgiveren primært har anbringelsessager anbefales højst 25 sager. DS vejledende sagstal er opgjort pr. barn, men i det sociale arbejde har socialrådgiveren opgaver i forhold til hele familien. Vejledende sagstal på børnehandicapområdet i kommunerne Ca syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver Det vejledende sagstal betyder, at én fuldtidsansat socialrådgiver kan have ansvar ca syge eller handicappede børn og unge. Der er tale om en blanding af enkle, komplekse og særligt komplicerede sager. F.eks. børn og unge med neurologiske lidelser, dobbeltdiagnoser eller psykosociale problemstillinger i familien. DS vejledende sagstal er opgjort pr. barn, men i det sociale arbejde har socialrådgiveren opgaver i forhold til hele familien. Vejledende sagstal på voksenhandicapområdet i kommunerne Ca borgere med handicap pr. socialrådgiver Det vejledende sagstal betyder, at én fuldtidsansat socialrådgiver kan have ansvar for ca borgere med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Der er tale om en blanding af enkle, komplekse og meget komplicerede sager, herunder sager der er i opstartsfasen og i opfølgningsfasen. Hvis socialrådgiveren har mange komplekse eller meget komplicerede sager, kan socialrådgiveren højst have ansvar for ca. 70 voksenhandicapsager. Det gælder f.eks. sager med unge handicappede, som skal have hjælp til behandling, uddannelse, arbejde og botilbud, eller sager som kræver megen koordinering med Jobcentret om forsørgelsesgrundlag og ressourceforløb. Hvis socialrådgiveren har mange enkle opfølgningssager kan man have ansvar for op mod ca. 85 voksenhandicapsager. Det vejledende sagstal omfatter Servicelovens afsnit om voksne, dog ikke sager vedr. boligændringer og handicapbil. Vejledningen omfatter heller ikke de handicapsager, hvor Beskæftigelseslovens paragraffer om udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del eller revalideringssager anvendes. Disse sager er administrativt tunge og kræver et endnu lavere sagstal.

5 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Side 5 Vejledende sagstal på voksenpsykiatriområdet i kommunerne Ca borgere med psykisk sygdom pr. socialrådgiver Det vejledende sagstal betyder, at én fuldtidsansat socialrådgiver kan have ansvar for ca borgere med psykiatriske problemstillinger eller psykiske sygdomme som medfører væsentlige funktionsnedsættelser. Der er tale om en blanding af enkle, komplekse og meget komplicerede sager, herunder sager der er i opstartsfasen og i opfølgningsfasen. Hvis socialrådgiveren har mange komplekse eller meget komplicerede sager, kan socialrådgiveren højst have ansvar for ca. 55 voksenpsykiatrisager. Det gælder f.eks. sager hvor der indgår koordinerende funktioner, dobbelt-problematikker, mange foranstaltninger, mange samarbejdspartnere, meget kørsel eller vanskeligheder med at skaffe egnede tilbud til borgeren. Hvis socialrådgiveren har mange enkle opfølgningssager med få foranstaltninger i, kan man have ansvar for op mod ca. 70 voksenpsykiatrisager. Vejledende sagstal på sygedagpengeområdet i kommunerne Ca sygemeldte borgere pr. socialrådgiver. Det vejledende sagstal betyder, at én fuldtidsansat socialrådgiver i Jobcentret kan have ansvar for sygemeldte borgere. Sygedagpengereformen indebærer store forandringer på socialrådgivernes arbejdspladser og opgaveindhold. DS arbejder derfor på at udvikle de vejledende sagstal. Vejledende sagstal på kontanthjælpsområdet i kommunerne Ca ledige borgere pr. socialrådgiver Det vejledende sagstal betyder, at én fuldtidsansat socialrådgiver i Jobcentret kan have ansvar for ledige borgere. Beskæftigelsesreformerne indebærer store forandringer på socialrådgivernes arbejdspladser og opgaveindhold. DS arbejder derfor på at udvikle de vejledende sagstal. Revideret Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2016 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse 26. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265534-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises

Læs mere

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter 20. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265535-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises i skematisk oversigtsform

Læs mere

Notat socialomra det Fanø Kommune

Notat socialomra det Fanø Kommune Notat socialomra det Fanø Kommune Børneområdet Fanø Kommunes børneområde udgør pr. dags dato 6 sager. Der er tale om en blanding af enkle, komplekse og særligt komplicerede sager samt en blanding af sager,

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2011 November 2011 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2011

Læs mere

Hvad påvirker sagstal?

Hvad påvirker sagstal? Hvad påvirker sagstal? inspiration til dialog om faktorer der påvirker sagstal Denne oversigt opridser en række faktorer, som har indflydelse på, hvor mange sager en socialrådgiver kan have ansvar for.

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.

Læs mere

Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne

Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne Dansk Socialrådgiverforening April 2016 Side 2 af 16 Undersøgelse af socialrådgiveres sagstal på beskæftigelsesområdet i kommunerne

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.

Læs mere

Vold mod socialrådgivere i Danmark

Vold mod socialrådgivere i Danmark Vold mod socialrådgivere i Danmark Socialrådgivere tal om vold 21 procent oplever trusler om vold 7 procent oplever at blive hængt ud offentligt 2 procent oplever fysisk vold 3 drab på socialrådgivere

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE

SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August 2011. Gode råd til bisidderrollen

Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant. August 2011. Gode råd til bisidderrollen Tillids- og arbejdsmiljørepræsentant som bisidder August 2011 Gode råd til bisidderrollen Indhold Forord Bisidderrollen 3 Inden samtalen 4 Under samtalen 5 Efter samtalen 6 Få mere at vide 7 Som tillidsrepræsentant

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 21-09-2011 Dato: 29-08-2011 Sag nr.: ØU 199 (SOSU 83) Sagsbehandler: Christian Hjorth Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Program

VELKOMMEN TIL. Program SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk D 4646 4725 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Dato: April 2014 J.nr.:

Læs mere

Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010)

Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010) Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010) Forord Samarbejdet mellem Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal

Læs mere

Kære Inger Støjberg. Arbejdsmarked. Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf

Kære Inger Støjberg. Arbejdsmarked. Postadresse: Nordre Kajgade Hobro Tlf Arbejdsmarked Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: Ref.: Katrine Rytter Jensen Direkte tlf. 97 11 3302 Kaje3@mariagerfjord.dk

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark

Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Ergonomitjek i sundhedsklinikken

Ergonomitjek i sundhedsklinikken :\Users\pema\Dropbox\PH Metropol\Sundhedsklinikken\F2016\Aktivitetsbeskrivelse i sundhedsklinikken - Ergonomitjek F2016.docx Ergonomitjek i sundhedsklinikken Forår 2016 Revideret d. 24. februar 2016 1)

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger 07.04.11 Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger Nu er det tid til at komme ind på nogle af de overvejelser, I skal gøre jer, når I implementerer SIP på jeres botilbud. Det er vigtigt at understrege,

Læs mere

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem

Læs mere

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen?

Ændringerne af integrationsloven. Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? Ændringerne af integrationsloven Hvad betyder ændringerne? Hvordan går det med implementeringen? PROGRAM 1. Baggrund 2. Lovændringen De overordnede rammer Integrationsplan Helbredsmæssig vurdering Den

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme

Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Fremtidens sociale tilbud Strategioplæg og organisatorisk ramme Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Koncerndirektionen E 1. Sammenfatning: I nærværende notat

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Magistratens 1. Afdeling Arbejdsmarkedsafdelingen

Magistratens 1. Afdeling Arbejdsmarkedsafdelingen Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune N O T A T Bemærkninger til beretning nr. 1.04 fra Kommunernes Revision om regnskabet for Indledning Kommunernes Revision (KR) har i deres sagsrevision for fundet

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.:

Notat oktober Social og Arbejdsmarked Sekretariatet. J.nr.: Br.nr.: - 1 - Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Sekretariatet Dato: J.nr.: Br.nr.: oktober 2012 Udfærdiget af: Marlene Schaap-Kristensen Vedrørende: Temadrøftelse om borgere med dobbeltdiagnose Notatet

Læs mere

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud.

20. september Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. 20. september 2016 Høringssvar fra FOA vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud. FOA takker for høringen og vil overordnet gerne give positivt udtryk for arbejdsgruppens

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Ny sikkerhedsorganisation nu med efteruddannelse

Ny sikkerhedsorganisation nu med efteruddannelse Ny sikkerhedsorganisation nu med efteruddannelse Hans Jørgen Limborg Teamarbejdsliv Jens Voxtrup Petersen, jensvox AM:2010 Workshop 317 Ny sikkerhedsorganisation nu med efteruddannelse 1 Målet med Workshoppen

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Vær MED. i en dans for alle ansatte!

Vær MED. i en dans for alle ansatte! Version 20130911/DJ Vær MED i en dans for alle ansatte! En pixi-udgave om medarbejdernes MED-indflydelse og MEDbestemmelse i Næstved Kommune Hvad er MED - hvordan skal musikken spille? MED er gensidig

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

Medarbejdersamtaler. En medarbejdersamtale bør gennemføres 1 gang om året og den skal løbende følges op : gennemfører vi de aftaler vi laver?

Medarbejdersamtaler. En medarbejdersamtale bør gennemføres 1 gang om året og den skal løbende følges op : gennemfører vi de aftaler vi laver? Medarbejdersamtaler En medarbejdersamtale er: En dialog mellem medarbejder og leder Et redskab til at udvikle sig selv Et redskab til at udvikle arbejdspladsen Et redskab til uddannelsesplanlægning Medarbejdersamtaler

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Handicapfaggruppens konference 2016

Handicapfaggruppens konference 2016 Handicapfaggruppens konference 2016 Voksenreformen Regeringen har igangsat en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Det gennemgøres i samarbejde mellem Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Indhold. MED i Tønder Kommune

Indhold. MED i Tønder Kommune Indhold... 4 Formål... 4 Hvad er MED-indflydelse... 4 Hvad er MED-bestemmelse... 4 Arbejdsopgaver.... 5 MED-organisationen... 6 Flere niveauer... 7 Arbejdsmiljø... 9 Valg af tillidsrepræsentant... 9 Valg

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Netværksmøde om implementering af føp/fleksreformen 13.dec. 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Program for workshops 13.00-13.30: Drøftelse af opgaver og opmærksomhedspunkter

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

April Sygefraværspolitik

April Sygefraværspolitik April 2010 Sygefraværspolitik Indledning Kalundborg Kommune ønsker, at sygefraværspolitikken skal være med til at skabe forståelse, accept og klarhed om kommunens holdning til håndtering af sygefravær.

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede Notat Dato 17. december 2013 MEB Side 1 af 8 Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede indsats Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i samarbejdet med Mandag Morgen

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere