Årsberetning. Alle børn har ret til en barndom. sammen bygger vi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning. Alle børn har ret til en barndom. sammen bygger vi"

Transkript

1 Årsberetning 2012 Alle børn har ret til en barndom sammen bygger vi TRYGGE familier

2 2 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 oversigt Direktørens introduktion Alle børn har rettigheder også i en krisetid Når social ansvarlighed bliver konkret Frivillige og netværk: gør det, du er bedst til Udviklingen i regnskabsåret 2012 AKTIVITETER & begivenheder 2012 SOS Børnebyerne er en børneorganisation, der arbejder langsigtet med forældreløse og udsatte børns udvikling i SOS-børnebyer over hele verden. I børnebyerne giver vi hver dag forældreløse og udsatte børn en barndom med en tryg familie, et kærligt hjem og en uddannelse. Det kommer der livsglade og stærke mennesker ud af. Gennem SOS-familieprogrammer forebygger vi også, at udsatte børn bliver alene. Vi støtter børnenes, familiens og lokalsamfundets sociale udvikling. Foto: Stefan Pleger Danske begivenheder & aktiviteter Danmarks Indsamling giver 87 millioner kroner Morgenmøde med mening Lokalgrupper til regionalmøder Comedy-event i Hobro Årsresultat for 2011: Rekordopbakning Samarbejde med Nordisk Film giver flere faddere Foto: Ida Mørck Familiedag på Marriott Copenhagen Hotel Årets Familiefighter kåres Familiepriser lanceres LEGO Fonden støtter førskoleprogram i Østafrika National koordinator for familieprogrammer i Rwanda på Danida-kursus i Danmark Foto: Gurli Hansen Bestyrelsesformand hædres med Ridderkorset ECCO Walkathon i Odense og Slagelse Frivillige til royal havefest på Fredensborg Spejdere og SOS Børnebyerne tegner verdens længste tegning ECCO Walkathon i København Foto: C. Lesske Danmark overtager finansieringen af børnebyerne Eldoret i Kenya og Stone Town på Zanzibar SOS Børnebyerne holder oplæg på Danidas Dialog Døgn Familieambassadører Signe Lindkvist og Jacob Riising besøger Kayonza, Rwanda ECCO Walkathon i Kolding FNs Børnekonventions fødselsdag. SOS-frivillige uddeler fadderfoldere og müslibarer Morgenmøde med mening Ny SOS-præsident besøger Danmark Guldborgsund lokalgruppe fylder 20 år SOS Børnebyernes Facebook er oppe på likes Julekalender med Ib Spang Olsens 24 breve til nissen YouGov-undersøgelse: Danske børn er klar til at ofre julegaver, hvis det kan hjælpe Lokalgruppernes indsamling til Rwanda slutter Januar Februar Marts April Maj Juni & juli August September Oktober November December Globale begivenheder & aktiviteter Krisen i Grækenland sætter SOS Børnebyerne under pres Ny børneby indvies i Sylhet, Bangladesh SOS Børnebyerne udvider hjælpen i Sydsudan SOS-Børneby evakueret i Mali Justin Bieber anbefaler SOS Børnebyerne til 41 millioner fans Foto: Ida Mørck Familierapport udkommer Tørkeramt Sahel får nødhjælp 133 lande vælger ny præsident Hjælp til kriseramt Spanien Nødhjælp optrappes i Sahel Rapport: Det nytter at hjælpe SOS-børn evakueret i Syrien SOS-skolen i Haitis hovedstad er udbygget Dalai Lama besøger indisk børneby Ny rapport fra UNAIDS: Færre børn smittes med hiv, og flere er i behandling SOS Børnebyerne tvinges til at udskyde målet om at syvdoble antallet af forældreløse børn, der får hjælp, fra 2016 til 2020 Byggekontrakt på ny børneby i Haiti underskrevet TAL og FAKTA 91 programmer på DAnskere fem kontinenter danskerne betaler til fadderskaber cirka støtter SOS Børnebyerne økonomisk 174 mio. 6,4% kr. i samlede indtægter i 2012 gik til administration For hver krone brugt på indsamling kom der 5,8 kr. ind samlet set

3 4 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Introduktion 5 Foto: Les Kaner Direktøren skriver Alle børn har ret til en barndom Foto: Yvonne Ovalle SOS Børnebyerne er under pres på grund af den økonomiske krise, men indsatsen for udsatte børn og deres familier blev stadig udvidet i 2012, for behovet vokser i takt med krisen 2012 var et svært år for mange. Krisen kastede millioner af mennesker ud i fattigdom og arbejdsløshed. Også SOS Børnebyerne mærkede krisen. Alligevel lykkedes det os at udvide aktiviteterne i takt med, at behovet voksede. Det er i høj grad støtte fra lande som Danmark, der gjorde det muligt på globalt plan at hjælpe næsten 1,6 millioner børn og deres familier i lokalsamfundene, via nødhjælp og i børnebyerne. Takket være danske bidrag kunne vi for eksempel åbne en helt ny børneby i Sylhet i det nordøstlige Bangladesh. Her er plads til 140 forældreløse og udsatte børn, en lægeklinik og et familieprogram for nogle af de mest udsatte børn og deres familier i lokalområdet. SOS Børnebyerne Danmark har også overtaget finansieringsansvaret for børnebyerne i Stonetown, Zanzibar, og Eldoret, Kenya. Den længerevarende økonomiske krise betyder dog også, at SOS Børnebyerne internationalt har været tvunget til at udskyde målet om at nå en million forældreløse og udsatte børn, der får direkte hjælp, fra 2016 til Det vil sige, at vi trods modgang stadig vil hjælpe flere børn, men ikke så hurtigt som vi regnede med, før krisen satte ind. Forebygger forældreløshed Ved udgangen af 2012 stod SOS Børnebyerne Danmark for i alt 91 projekter spredt over fem kontinenter. Det kunne vi ikke gøre, hvis vi ikke havde en trofast skare af danske støtter, som anerkender, at familien og barndommen er noget ganske særligt. At barndommen er noget helt specielt understreges af, at børnene har deres eget sæt menneskerettigheder, FNs Konvention om Barnets Rettigheder, også kaldet Børnekonventionen. Børn har særlige rettigheder, fordi de har brug for særlig beskyttelse. SOS Børnebyerne arbejder altid med udgangspunkt i Børnekonventionen. Udover at børn har et særligt behov for beskyttelse, udvikling, overlevelse og medbestemmelse for at have et godt børneliv nu og her, er barndommen fundamentet for, at et barn kan vokse op og blive en voksen, der bidrager positivt til udviklingen af sit lokalsamfund og sit land. Barndommen er helt speciel Noget af det værste, et barn kan komme ud for, er at skulle leve uden sine forældre. Arbejdsløshed og emigration i jagten på arbejde splitter familier, ligesom økonomiske udfordringer lægger pres på familiers evne til omsorg og muligheder for at håndtere en vanskelig hverdag. Derfor fastslår den nye danske programpolitik, som SOS Børnebyerne vedtog i 2012, at vi skal have endnu mere fokus på de mange børn, der er i farezonen for at miste deres forældre. Støtte til udsatte familier i lokalsamfundet forebygger, at fattigdom, uvidenhed eller sygdom fører til, at forældre må opgive deres børn. Derfor undervises familierne i for eksempel ernæring, hygiejne, sundhed, børnerettigheder og god børneopdragelse uden brug af fysisk afstraffelse. Mange familier får tilbud om kompetenceudvikling og deltagelse i spare- og lånegrupper, så de kan starte indtægtsgivende virksomhed. Samarbejde med myndighederne Gennem systematisk vidensdeling med andre organisationer og lokale myndigheder er SOS Børnebyerne også med til at påvirke myndigheder og beslutningstagere til at leve op til deres ansvar om at beskytte børns rettigheder. Alene kunne vi ikke gøre det enorme stykke arbejde. Derfor er vi uendeligt taknemmelige over de mange faddere, frivillige, virksomheder, fonde og DANIDA, som hjælper os med at sikre, at stadigt flere børn får opfyldt deres ret til en ordentlig barndom. Latinamerika Caribien Nordafrika Kaukasus Mellemøsten Sydasien Østasien 20 procent af verdens befolkning lever under fattigdomsgrænsen på godt syv kroner om dagen. FN og Verdensbanken anslår, at den økonomiske krise har drevet yderligere millioner mennesker ud i fattigdom. Tallene i figuren viser, hvor mange procent af befolkningen, der lever under fattigdomsgrænsen i forskellige dele af verden. Børn, der allerede har mistet forældreomsorgen, har stadig mulighed for at vokse op i en tryg SOS-familie sammen med andre børn og en SOS-mor i en børneby. Unge, der er vokset op i en SOS-børneby, støttes i at gennemføre en uddannelse, og de, der er interesserede, tilbydes træning i iværksætteri, så de kan starte deres eget firma. Et struktureret udslusningsforløb forbereder de unge på at tage ansvar for deres eget liv. Hanne Elisabeth Rasmussen har været direktør for SOS Børnebyerne Danmark siden Dette er hendes sidste årsberetning, da hun har fået nyt job som Chief Operating Officer i SOS Børnebyernes internationale organisation. Dermed bliver hun en af tre direktører i den internationale organisations direktion. Foto: SOS Børnebyerne Afrika syd for Sahara Sydøstasien

4 6 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Børns Rettigheder 7 Alle børn har rettigheder også i en krisetid Den globale, økonomiske krise skaber større ulighed. Gabet mellem dem, der har, og dem, der ikke har, vokser overalt. Som sædvanlig er det børnene i de fattigste familier, det går hårdest ud over Selvom den snart fem år gamle globale økonomiske krise paradoksalt nok har medført mere lighed mellem rige og fattige lande, fordi mange udviklingslande i kriseårene har oplevet højere vækstrater end de rige lande, har væksten i udviklingslandene overhovedet ikke nået de fattigste og mest udsatte. Tre af FNs centrale 2015 Mål er nået tre år inden 2015, lød det gode budskab fra FN i Fattigdommen er halveret, lige så mange piger som drenge går i skole, og adgangen til rent vand er øget. Men hvor nogle af de knapt så udsatte i udviklingslandene har formået at arbejde sig ud af relativ fattigdom, er mange af de mennesker, der i forvejen levede på eksistensminimum, røget helt ned på bunden. Krisen betyder, at yderligere millioner mennesker er kastet ud i ekstrem fattigdom ifølge FN og Verdensbanken. Når et land bliver gradvist mere udviklet, forsvinder ufaglærte jobs, og udkantsområder forarmes, fordi institutioner, industri og mennesker flytter derhen, hvor der er bedst adgang til kvalitetsuddannelse og gode jobs. Klimaændringerne påvirker også mest dem, der ikke har råd og viden til at indrette sig på nye måder. Samtidig har flere lande valgt at skære ned på deres sociale indsatser. Gabet mellem dem, der har, og dem, der ikke har, vokser. som voksen lille, hvis du har gået i den lokale landsbyskole i et udviklingsland. Børnene lærer for lidt, og deres forældre sender dem i arbejde i stedet for. Udsatte børn risikerer også at dø af sygdomme, der med den rette behandling nemt kan kureres eller holdes i ave. Men uddannelse, leg, sundhed, sikkerhed og kærlighed er børns ret. En god barndom betyder også, at man kan vokse op og være med til at udvikle sit eget land og give sine egne børn en god barndom. Derfor er der stadig voldsomt behov for det arbejde, som SOS børnebyerne gør for at sikre børns rettigheder. Fattigdommen skal bekæmpes med rettigheder, skriver DANIDA i strategien for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv fra Ifølge DANIDA, som finansierer en lille men stigende del af SOS Børnebyernes programarbejde, er de globale og grundlæggende rettigheder en markant fordelingsmekanisme. Ved at sikre alle retten til mad, alle børn retten til at gå i skole og alle, der bliver ramt af sygdom, retten til grundlæggende behandling, fordeles velfærden til langt flere. Ved at fremme kvinders og pigers rettigheder og sikre alle mennesker retten til at kunne ytre sig, organisere sig og deltage i at udvikle deres eget samfund, fordeles magten og indflydelsen til langt flere. De store forandringer skabes nemlig først og fremmest af befolkningerne selv. Flere børn sikres god barndom Retten til at have en god barndom er fastslået i FNs Børnekonvention, som sammen med involvering af civilsamfund samt samarbejde med lokale myndigheder er udgangspunktet for SOS Børnebyernes nye programpolitik. Hver gang vi tager os af et barn i selve børnebyen, skal ni andre børn udenfor børnebyen inkluderes i den forebyggende indsats i lokalsamfundet via SOS Børnebyernes familieprogrammer. Indsatsen skal forhindre, at flere børn bliver forladt eller forældreløse. fundet og myndighederne om at sikre børnene og deres familier de allerbedste ydelser. Samarbejdet med andre sikrer også, at indsatsen bliver helhedsorienteret og langtidsholdbar. En garant under krisen Et eksempel på det er Samuel og hans søskende, som bor på en bjergtop i Rwanda. De fem søskende har mistet deres forældre til aids, så SOS Børnebyerne har givet dem et lille lån til at købe en gris og nogle frø til deres køkkenhave, da adgangen til indtægter er altafgørende. Familien manglede også et sted at bo, men da SOS Børnebyerne ikke har fokus på at bygge huse udenfor børnebyen, linkede SOS Børne- Hvem? Foto: A.F. May byerne Samuel op med en anden organisation, som er leveringsdygtig i byggematerialer. SOS Børnebyerne behandler heller ikke selv Samuels lillesøster, der lever med hiv. Til gengæld har SOS Børnebyerne sørget for, at familien fik en billig forsikring, der giver adgang til gratis behandling på offentlige sygehuse. At SOS Børnebyerne er en garant for, at de allersvageste børn kommer helskindede igennem krisen, beskrives i SOS Børnebyernes internationale Familierapport Den fastslår, at SOS Børnebyernes samlede indsats betyder, at hundredtusindevis af børn sikres et bedre liv. Sådan arbejder SOS Børnebyerne Hvorfor? Hvad? Hvordan? Fattigdom bekæmpes med rettigheder Selvom 90 procent af alle børn i udviklingslandene faktisk kommer i skole i dag, så er sandsynligheden for et godt job At arbejde i lokalsamfundet kræver flere kompetencer, end SOS Børnebyerne alene kan besidde. Derfor samarbejder SOS Børnebyerne med og inddrager andre parter i civilsam- Vores målgruppe er børn, som er i fare for at miste deres forældre eller som allerede har mistet dem. Børn udvikles bedst i et omsorgsfuldt familiemiljø. Vi arbejder både med børn i SOS-familier og med børn, der bor i deres egne familier. Vores indsats omfatter: Konkret hjælp til f.eks. sundhed og uddannelse Børns fire grundlæggende rettigheder ifølge FNs Børnekonvention Barnet har ret til overlevelse (mad og sundhed) Barnet har ret til udvikling (skolegang og fritid) Barnet har ret til beskyttelse (mod vold og diskrimination) Barnet har ret til medbestemmelse (indflydelse og deltagelse) Risikofaktorer: - psykosociale - sundhedsmæssige - økonomiske - sociokulturelle - politiske eller - miljømæssige forhold Vi har fokus på: - at barnet skal høres - at samarbejde på tværs - at udnytte eksisterende kapaciteter og initiativer Kapacitetsopbygning Børns rettigheder

5 8 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING INTERNATIONALT Her arbejder SOS Børnebyerne Her ligger projekter og SOS-børnebyer, som Danmark har finansieringsansvar for. Internationalt projekter i 133 lande Her ligger projekter i lande, som Danmark ikke har finansieringsansvar for, men som er støttet med en dansk donation på mere end kr. i 2012 I de her lande er der projekter, som fik hjælp fra danske faddere gennem de 15 procent af fadderskabsbidraget, som går til særligt trængende projekter Estland Letland Polen Østrig Rumænien Bulgarien Ungarn De Palæstinensiske Selvstyreområder Kina Cypern Laos Haiti Indien Bangladesh Nicaragua Sierra Leone Ghana Etiopien Cambodia Somaliland Somalia Liberia Colombia Indonesien Peru mennesker får støtte fra SOS-klinikker, socialcentre og familieprogrammer får nødhjælp fra SOS Børnebyerne CA. 1,6 MIO. mennesker får et bedre liv Tanzania og Zanzibar Brasilien Botswana børn og unge går i SOS-børnehaver, skoler og værkstedsskoler Kenya Burundi Elfenbenskysten børn og unge bor i SOS-børnebyer og ungdomshuse Rwanda Swaziland Argentina direkte støtte i hele verden SOS Børnebyerne Danmark har forpligtet sig til at sikre driften af en række projekter. Ofte er det SOS-børnebyer bygget med dansk støtte eller tilhørende programmer. I 2012 betalte Danmark for 91 projekter. Da danske virksomheder og private frit kan vælge hvor i verden, de ønsker at deres penge skal gøre gavn, får mange andre lande også dansk støtte. For eksempel var danskere faddere for børn i 107 lande. Hjælpen gives til lande, der har behov for finansiering til for eksempel at udvide et projekt eller en børneby. Den økonomiske krise, som ramte andre lande hårdere end Danmark, betød også, at Danmark i 2012 overtog finansieringsansvaret for børnebyerne i Stonetown, Zanzibar, og Eldoret, Kenya. I 2011 år nåede SOS Børnebyernes hjælp i alt to millioner mennesker. Tallet var ekstraordinært højt, fordi vi støttede ekstra mange børn og voksne på det tørkeramte Afrikas Horn. Færre katastrofer betød, at færre mennesker havde akut brug for støtte i 2012.

6 10 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Alle børn har rettigheder 11 Fejlernæring blandt børn under 5 år Alle børn under 5 år 178 millioner børn lider af fejlernæring. Størstedelen af dem lever i Afrika og Asien. Områder hvor flest børn lider af fejlernæring Prisen på fødevarer stiger over hele verden. Stadig flere familier i udviklingslandene har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen Foto: Jens Honoré Alle børn har ret til overlevelse Krisen truer børns ret til mad Allerede i 2008 strøg de internationale fødevarepriser op på deres højeste niveau i 30 år. Det, sammen med den globale finanskrise, der satte ind på det tidspunkt, skubbede millioner af mennesker ud i fattigdom og sult. Og priserne på fødevarer bare stiger og stiger. Vi mærker det alle sammen. I Danmark i 2008 kostede et brød pludselig 16 procent mere, og priserne er fortsat med at stige. Andre steder i verden er situationen værre. I Etiopien er prisen på kød og æg gået op med over 200 procent siden Prisen på spaghetti, ris, spiseolie, sukker og teff, der bruges til at lave etiopiske fladbrød, er fordoblet. Prisstigninger gør ondt Selvom vi også har oplevet, at mad er blevet dyrere i Danmark, er vi stadig et af de mest privilegerede lande. Ikke bare fordi, vores prisstigninger har været mindre end så mange andre steder, men også fordi, vi bruger en relativt mindre procentdel af vores indtægter på mad. Danskerne bruger i gennemsnit omkring 27 procent af indkomsten på bolig og kun cirka procent på mad. I udviklingslandene bruger befolkningen mellem 50 og 80 procent af deres indtægter på mad. Her gør en prisstigning på 16 procent på fødevarer virkelig ondt på pengepungen, for der er ikke andre steder at spare, og de færreste har penge i banken til dårlige tider. Det går hårdt ud over børnene og deres mødre. 178 millioner eller en tredjedel af alle verdens børn under fem år lider af fejlernæring, og hvert år fødes 19 millioner børn underernærede, fordi deres mor ikke får mad nok under graviditeten. Når mødrene og børnene har det svært, lider hele familien, og det betyder, at flere børn er i risiko for at blive opgivet af deres familier, som ikke kan klare at brødføde alle børnene. Børns overlevelse sikres For at sikre at så mange børn som muligt får deres ret til overlevelse opfyldt, har SOS Børnebyerne Danmark i år overtaget finansieringen af SOS-børnebyerne i Eldoret i Kenya og Stonetown i Zanzibar, Tanzania. Op mod 1,2 millioner børn i Kenya er blevet forældreløse på grund af aids, og omkring børn lever på gaden, hvor mange tvinges til børnearbejde og prostitution for at skaffe penge til mad. Børnebyen i Eldoret består af 15 familiehuse, ungdomshuse, grundskole og overbygningsskole og en børnehave, hvor nogle af de forældreløse og udsatte børn kan få en ordentlig barndom. Børnene lærer også at dyrke nyttehaver og passe husdyr. I Tanzania lider 16 procent af alle børn af fejl- eller underernæring. Nogle af dem får hjælp i børnebyen Stone Town, hvor et sundhedscenter og et familieprogram er åbent for lokalbefolkningen. Familierne i programmet modtager hjælp, der er skræddersyet til den enkeltes behov. Det kan for eksempel være dækning af udgifter til børnenes uddannelse, lektiehjælp og fødevarehjælp. Blandt aktiviteterne er også information om kost og sundhed, hiv og aids og undervisning, der skal lede til arbejde og indtægter for de fattige familier. Prisen på fødevarer er noget, alle taler om. Zenebech Desalegne er SOS-mor i Etiopien, men hun bekymrer sig om det samme, som du og jeg gør, når vi mødes over køledisken i et dansk supermarked. I 2012 var 80 procent af USAs landbrug ramt af tre måneders tørke. Et dårligt høstudbytte kombineret med, at den rige verden bruger korn, majs og sukkerør til biobrændstof, får priserne til at ryge i vejret i resten af verden, fordi der er mere rift om den smule mad, der er til salg. udgifter til social beskyttelse Regeringerne i 28 udviklingslande har skåret på udgifterne til social beskyttelse under krisen. I 2008 brugte de 1,9 procent af BNP på social beskyttelse. I 2010 var tallet faldet til 1,6 procent. Fakta om børn og overlevelse I 2010 døde 85 børn ud af 1000 i Kenya inden, de fyldte fem år. Samme år døde 76 børn ud af 1000 i Tanzania inden, de fyldte fem år. 16 procent af alle børn under fem år lider af fejleller underernæring i Kenya og Tanzania. I Danmark døde kun 4 ud af 1000 børn under fem år i WHO har ikke registreret nogen fejl- eller underernærede danske børn. 178 millioner eller en tredjedel af alle verdens børn under fem år lider af fejlernæring. SOS Børnebyernes Familierapport 2012

7 12 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Alle børn har rettigheder 13 Alle børn har ret til udvikling Kvalitetsuddannelse er vejen frem Der mangler også kvalificerede lærere i Somaliland. Derfor er SOS Børnebyerne i gang med at bygge en ny skole, der kan bruges som inspiration for myndighederne, samtidig med at et DANIDA-støttet projekt hjælper myndighederne med at øge kvaliteten af undervisningen i de offentlige skoler. Lærere, skoleledelse og skolebestyrelse kommer på kursus i børns rettigheder, og de får nye pædagogiske, administrative og organisatoriske værktøjer. Vi kan godt bidrage med mindre forbedringer, men vores hovedfokus vil være på at skabe demokratisering. Vi kan for eksempel hjælpe med at få etableret forældreorganisationer, skolebestyrelser og elevråd, forklarer Kasper Kanstrup. Der er sket rigtig meget i udviklingslandene de seneste årtier. For eksempel starter 90 procent af børnene i 1. klasse i dag, men mange dropper ud igen. Derfor skal børnene sikres kvalitetsuddannelse Foto: Serger Erkey De lærer for eksempel om konflikthåndtering og om at undervise effektivt uden at bruge fysisk afstraffelse. Børn er selv med til at præge undervisningen, fordi de deltager i børnerettighedsgrupper og aktiviteter på skolerne og i lokalsamfundet. Forældrene involveres gennem møder med lærere og lokale kampagner. Projektet styrker samtidig den lokale SOS-organisation i Somaliland, dens partnere og andre lokale aktører, som tit ved meget lidt om, hvordan man beskytter og fremmer børns rettigheder. Skoler overdrages til myndighederne Flere steder i verden er vi også i gang med gradvist at overdrage ansvaret for dansk-støttede SOS-skoler til de lokale SOS-organisationer og myndigheder. I dag er der fri undervisning i mange lande. Derfor bør myndighederne også betale for lærerlønninger på SOS-skolerne. I mange år har støtte til uddannelse i udviklingslandene været leveret efter opskriften byg en skole og sæt børn i den. I dag er skolerne opført langt de fleste steder, og 90 procent af børnene i udviklingslandene starter faktisk i 1. klasse. Problemet er, at mange af dem dropper ud igen, fordi de ikke lærer noget, de kan bruge til noget, eller fordi de bliver trætte af at få for mange tæsk. Derfor er fokus nu på at få udviklet skolerne fra at være kæft-trit-og-retning i overfyldte klasselokaler med masser af udenadslære til at være kvalitetsfyldte uddannelser, der ruster børnene til et moderne liv. Danske værdier ud i verden SOS Børnebyerne i Danmark er blandt de største SOSorganisationer i verden. Dermed spiller vi en central rolle i vores internationale paraplyorganisation. Når vi deltager i internationale møder, bringer vi de danske værdier som rettigheder, kvalitet og demokrati ind i vores verdensomspændende organisation, forklarer Kasper Kanstrup. Han er programchef i SOS Børnebyerne Danmark og deltager i en styregruppe, der udvikler arbejdet med uddannelse og sundhed i Afrika og Mellemøsten. kursus, vi lige har været på, er vi mange, der har fået mod på at ændre vores metoder, og vi støtter hinanden. Nogle elever spørger, om vi kan nå lige så meget, hvis vi ikke længere forelæser, men i stedet giver dem mere tid til at eksperimentere og selv finde svarene. Men de lærer så meget mere. De lærer at stille spørgsmål og være kritiske. De etiopiske myndigheder har vist stor interesse for programmet, og skoler andre steder i landet ønsker nu også at deltage børn i en skole I nabolandet Somaliland er der behov både for helt basale investeringer i infrastruktur og for at opgradere kvaliteten af undervisningen. Kun 39 procent af Somalilands børn kommer i skole, og mange får aldrig fuldført skolegangen. Der kan være op mod 2500 børn på en enkelt skole, hvor der måske kun er otte toiletter og intet vand. Børnene, og ikke mindst de piger, der er omskåret, bliver syge af den dårlige hygiejne, og mange piger dropper ud. Fakta om børn og skolegang Antallet af børn, der ikke gik i skole, faldt fra 106 millioner i 1999 til 67 millioner i procent af alle børn i udviklingslandene starter i skole, men kun lidt over halvdelen får mere end seks års uddannelse. 98 procent af de børn, som vokser op i en SOS-børneby, gennemfører klasse. 44 procent afslutter 9. klasse, mens 21 procent gennemfører en ungdomsuddannelse. 17 procent får en universitetsuddannelse. Kun 7 procent af danske anbragte børn opnår en studentereksamen. Foto: C. Lesske Tidligere har SOS Børnebyerne mest fokuseret på egne SOS-skoler, som altid har leveret kvalitetsuddannelser med aktiv indlæring. De erfaringer udbredes nu til almindelige folkeskoler i for eksempel Etiopien. Med penge fra Danmarks Indsamling 2011 er 800 etiopiske lærere blandt andet sendt på efteruddannelse på et lokalt universitet. Kurserne skal inspirere til mere elevcentreret undervisning og styrke fagligheden i især de naturvidenskabelige fag. Samtidig kommer skoleledere og repræsentanter fra skolebestyrelserne på skolebænken for at lære om moderne ledelse, monitorering og evaluering. Eleverne stiller spørgsmål Netsanet Chalachew er biologilærer på Tana Maib Secodary School i Bahir Dar. Han forklarer: Vi er tit lidt forsigtige med at aktivere eleverne, for hvordan vil de reagere? Med det Færre børn går ikke i skole Figuren viser tydeligt, at stadig færre børn ryger ud af verdens uddannelsessystemer. Fra SOS Børnebyernes Familierapport De voksne bliver også uddannet I samarbejde med Det Obelske Familiefond er SOS Børnebyerne i gang med at udbygge sit uddannelsescenter i Karen ved Nairobi, Kenya. Søren Bojer Nielsen, Direktør for Det Obelske Familiefond, har besøgt uddannelsescentret for at besigtige nybyggeriet: Jeg var meget imponeret over, hvad vi så. Imponeret over det arbejde I udfører i Nairobi og ikke mindst imponeret over det personale, jeg mødte. Uddannelsescentret spiller en central rolle i SOS Børnebyernes arbejde. Her lærer SOS-mødre om børneopdragelse, børnerettigheder, hygiejne, ernæring, samt om hvordan man bedst muligt møder børn, der har været udsat for traumatiske oplevelser. Undervisningen er udviklet i samarbejde med Kenyatta Universitet i Nairobi. Målet er, at undervisningen skal være med til at sætte standarder for, hvad man skal kunne, når man beskæftiger sig med børn eller arbejder i børneforsorgen i Kenya. I dag kan hvem som helst åbne en institution. Dermed er SOS Børnebyerne med til at løfte kvaliteten i arbejdet med alle Kenyas udsatte børn.

8 14 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Alle børn har rettigheder 15 Fysisk afstraffelse er også vold Fysisk afstraffelse af børn er stadig uhyre almindeligt i mange lande. SOS Børnebyerne respekterer normalt lokale kulturer, men FNs Børnekonvention fastslår, at børn har ret til beskyttelse mod alle former for vold, mishandling og overgreb. Derfor har børn også ret til at blive beskyttet mod fysisk afstraffelse. Børn kan få varige skader af at blive slået eller revset. Fysisk afstraffelse kan have en stærk negativ indvirkning på, hvordan børnene udvikler sig mentalt, og hvordan de opfører sig i fremtiden. Tæsk kan også skade børns indlæringsevne. Alle børn har ret til beskyttelse Vold er forbudt for børn Krig og uro gør det farligt at være barn. SOS Børnebyerne måtte rykke ud mange gange i 2012 for at beskytte børn mod vold og overgreb Selvom FNs Børnekonvention fastslår, at alle børn har ret til beskyttelse mod vold og andre overgreb, gør krig og uro det farligt at være barn mange steder. Det afspejledes også adskillige gange i SOS Børnebyernes arbejde i Flere Foto: Line Grove Hermansen SOS-børnebyer måtte evakueres på grund af krig og uro, for SOS Børnebyerne kan jo ikke bare trække sig ud og lade SOS-familierne klare sig selv. Allerede i starten af året måtte børn og personale fra børnebyen Socoura i Mali evakueres på grund af uroligheder i landet. Malis præsident Amadou Toumani Touré blev afsat ved et militærkup den 22. marts. Oprørsgruppen MNLA, Liberation Army of Azawad, indtog den nordlige og østlige del af landet umiddelbart efter, og SOS Børnebyerne frygtede, at oprørerne også ville indtage byen Mopti, som ligger tæt på Socoura. 140 børn, medarbejdere, SOS-mødre og SOS-tanter blev derfor evakueret til børnebyerne Sanankoroba og Kita i den sydlige del af landet. I tusindvis af sydsudanske børn, der havde boet i Sudan fra før, landet blev delt i to, blev desuden smidt ud af Sudan og tvunget på flugt til Sydsudan. SOS Børnebyerne hjalp med nødcentre og gav støtte og husly til de hårdest ramte børn. Syriens børn krænket I Syrien stod børnebyen i Aleppo tom ved udgangen af året, efter at alle SOS-børn blev evakueret til børnebyen i Damaskus. Vi håber alle sammen, at freden snart bryder ud, og at SOS-børnene fra Aleppo kan komme hjem igen, siger Rasha Muhrez fra regionskontoret i Damaskus. En FN-rapport dokumenterede i 2012, at Syriens børns rettigheder blev krænket massivt under konflikten. Skoler blev angrebet, børn blev nægtet medicinsk behandling, og børnesoldater på helt ned til 10 år blev udsat for tortur og seksuelle overgreb. Alle børn har ret til beskyttelse, også under en konflikt. Når børn bliver dræbt eller såret på grund af urolighederne, er det inhumant, siger SOS Børnebyernes internationale generalsekretær Richard Pichler. Enormt behov for hjælp Elfenbenskysten var igennem en lang urolig periode, der sendte hundredetusindvis på flugt. Det gjaldt også alle børn og unge i SOS-børnebyen i udkanten af hovedbyen Abidjan, som måtte evakueres, og store dele af beboerne i området. SOS Børnebyerne uddelte nødhjælp til flygtninge fra Elfenbenskysten inden for landets grænser og i nabolandet Liberia. Flygtningene fik rådgivning om, hvornår og hvordan de kunne vende hjem. mange udviklingslande ikke har folkeregistre og derfor ikke har et overblik over befolkningerne. Eller fordi folk er bange for at rapportere om overgrebene i et land, hvor tilliden til, at myndighederne er i stand til at passe på folk, kan ligge på et lille sted. Til gengæld kunne FN konstatere, at børnene fortsat var udsat for overgreb efter, at uroen stoppede. Børnevenlige zoner Børn, der har været udsat for voldsomme oplevelser som flugt og krig, har mest af alt brug for at finde en tryg base igen. De skal i skole for at få genskabt en normal hverdag, og de skal have lov at lege, så de kan få bearbejdet de voldsomme oplevelser. Derfor etablerer SOS Børnebyerne særlige børnevenlige zoner for børn, der er ramt af krig og katastrofer. Fakta om børn ramt af krig Børn er særligt udsatte under krig og uro: De er nemme ofre for miner og våben. De risikerer bortførelser og rekruttering som børnesoldater. De er i risiko for seksuelle overgreb. Tit mangler de viden om, hvordan de skal få del i nødhjælpen og bliver derfor snydt. De risikerer også at blive skilt fra deres forældre under flugt, eller deres forældre kan blive dræbt. Når skoler og hospitaler bombes, mister børnene adgang til den trygge hverdag, en uddannelse og et godt helbred. Det er svært at sætte tal på ofrene for krig og katastrofer. Når mennesker drives på flugt, områder affolkes og strukturer bryder sammen, mister myndighederne overblikket, og der er svært at vide, om de tidligere beboere er døde, i flygtningelejre eller emigreret for altid. Da folk endelig vendte hjem efter mere end et halvt år, var behovet for hjælp enormt, og FN konstaterede, at krigen havde ramt børnene særligt hårdt. Mange børn mistede forældrene under krigen og flugten, så det var nødvendigt at udbygge børnebyen udenfor Abidjan. Samtidig var 477 skoler ødelagt i landet, og børn stod uden adgang til uddannelse. Mange børn havde mistet livet, var blevet såret, udsat for seksuelle overgreb eller rekrutteret som børnesoldater. De registrerede tal er forholdsvis lave, men erfaringerne viser, at mange overgreb aldrig bliver rapporteret. Enten fordi fortsat uro gør det farligt og svært at følge op. Fordi Foto: Virginie Nguyen Hoang

9 16 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Alle børn har rettigheder 17 Alle børn har ret til medbestemmelse Børn har også noget at skulle have sagt Mange voksne vægrer sig ved at lade børn bestemme alt for meget. Men retten til at blive hørt, når der skal tages beslutninger, der vedrører barnets eget liv, er fastslået i FNs Børnekonvention Når man kender sine rettigheder, er man bedre beskyttet, fortæller en dreng. Han er medlem af en børnerettighedsklub tilknyttet SOS-skolen, hvor der også går børn fra lokalsamfundet. FNs Konvention om Barnets Rettigheder fastslår, at ikke bare har børn ret til overlevelse, udvikling og beskyttelse. De har også ret til medbestemmelse. Det føler børnene i høj grad bliver opfyldt i deres klub. De har selv valgt at være med i klubben, og de bestemmer selv alle aktiviteter. Børnene værdsætter også, at deres mening altid bliver hørt i børnebyen. De må selv bestemme, hvilket tøj, de har på, når de ikke lige er i skoleuniformen, og de er med til at planlægge hverdagen i børnebyen og SOS-skolen. Fakta om børns ret til medbestemmelse Mange voksne vægrer sig ved at lade børn og unge bestemme alt for meget, men børns ret til at deltage i beslutninger vedrørende deres eget liv er et af de bærende principper i FNs Børnekonvention. Konventionen fastslår, at børn har ret til at ytre sig og udtrykke deres følelser og synspunkter i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Børn har også ret til at have adgang til ordentlige informationer, de har ret til selv at vælge og praktisere deres religion, og de har foreningsfrihed. Foto: Lotte Ladegaard Et halvt hundrede børn i 8-10-års-alderen er forsamlet i SOS-børnebyen i Gikongoro i det sydvestlige Rwanda. Lokalet er klinet ind i på en terrasse i bjergsiden, og til den anden side er der fri udsigt til den Demokratiske Republik Congos vulkaner i det fjerne. Dem værdiger børnene dog ikke et blik, for de er optaget af at forklare, hvorfor det er vigtigt for børn at kende deres rettigheder, og hvorfor børn selv skal være med til at føre rettighederne ud i livet. Foto: Lotte Ladegaard Børn kan hjælpe børn Børnene i klubben understreger, at vi får opfyldt alle vores rettigheder her i SOS-børnebyen, men sådan er det ikke udenfor. Udenfor er der mange gadebørn og mange børn, der ikke får mad. Der er børn, der ikke bliver bliver passet ordentligt på af deres forældre, og der er forældre, der tager stoffer. Der er børn uden tøj, og der er børn, der bliver mishandlede. Unge bliver diskrimineret, fordi de har været anbragt. Eristjana Karcanaj og Marina Muca, Albanien Foto: Jens Honoré Der er børn, der ikke kommer i skole. Der er børn, der har hårdt arbejde, og som er alene ude om natten, forklarer børnene. Børn som dem i SOS-børnebyen med mere overskud kan sagtens hjælpe de børn, der ikke har det så godt, med at tale deres sag, mener et andet af klubmedlemmerne. Vi kan gå til myndighederne med information, og vi kan fortælle deres forældre, at de skal sende deres børn i skole. Vi kan også give tøj til dem, der ikke har noget, og vi kan dele vores brød, siger børnene. Børnene i klubben laver også drama, synger og taler om børnerettigheder til forskellige ceremonier i lokalområdet for at gøre andre opmærksomme på, at børn faktisk har rettigheder. I Matter Også i Europa var børn og unge med til at påvirke deres egen hverdag. SOS Børnebyerne indledte i 2012 kampagnen I matter. Oversat til dansk kan det både betyde Jeg kan gøre noget, Jeg betyder noget, eller Jeg spiller en rolle. Kampagnen udføres af tidligere anbragte unge, som deler deres egne erfaringer om at vokse op i SOS-familier, plejefamilier og andre former for anbringelser, med andre unge med samme baggrund, så de kan lære, hvordan man kan klare sig rigtig godt, selvom man ikke er vokset op i sin biologiske familie. SOS Børnebyerne har støttet de unge i at lave en omfattende research om de problemer, anbragte unge står overfor, når de skal flytte fra deres plejefamilier og klare sig selv. Med researchen i hånden og egne erfaringer i bagagen er de unge med til at påvirke lovgivning, politikker og praksis og er dermed med til at skabe bedre rammer for tidligere anbragte unge i mange lande. Unge diskuterer med EU På Børnekonventionens fødselsdag den 20. november 2012 deltog en række unge fra I Matter for eksempel i en diskussion i EU Parlamentet. Her gjorde de unge opmærksom på, at unge, der har været anbragt, står overfor en række udfordringer, som andre unge ikke har. Bare det at finde et sted at bo kan være en udfordring. Nogle gange støtter slægtninge og organisationer, men der er unge, der er nødt til at holde op med at læse og finde arbejde i stedet for, så de kan betale deres regninger. Og så er der dem, der ender på gaden. De risikerer alle mulige former for overgreb. Unge bliver diskrimineret, fordi de har været anbragt, forklarede Eristjana Karcanaj og Marina Muca fra Albanien. Beskeden fra de tidligere anbragte unge er klar: De unge vil have en passende bolig. De vil have støtte til uddannelse og til at få ordentligt arbejde. De vil have deres ret til sundhed og til at have det godt opfyldt. Tilsammen vil det give anbragte unge en langt bedre start på voksenlivet.

10 18 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Socialt ansvar og partnerskaber 19 Virksomheds- og fondssamarbejder Når social ansvarlighed bliver konkret Det behøver ikke være svært eller kræve uanede mængder af ressourcer at tage socialt ansvar. Når SOS Børnebyerne samarbejder med virksomheder, er omdrejningspunktet et partnerskab med afsæt i virksomheden selv til glæde for både virksomheden og verdens forældreløse og udsatte børn. Dermed sikres størst mulig forandring og forankring For SOS Børnebyerne er det at tage et socialt ansvar hverken akademisk eller elitært, men operationelt, konkret og i børnehøjde. SOS Børnebyerne tror nemlig på, at det at udvise social ansvarlighed først for alvor gør en forskel, når ord bliver til handling, og handle kan alle. Når alle handler, sikres den størst mulige positive forandring for verdens udsatte børn, og samtidig forankres det sociale ansvar både strategisk og taktisk i virksomhederne. Med SOS Børnebyerne som samarbejdspartner opnår virksomheder et professionelt partnerskab, der med udgangspunkt i virksomhedens ønsker bygger på dialog og fælles udvikling af en god samarbejdsform. Dermed sikres samarbejdet et skarpt fokus på, at den sociale investering skal give afkast der, hvor det er mest relevant. Når samarbejdet foldes ud, er det med til at give forældreløse og udsatte børn en tryg barndom, et kærligt hjem og en uddannelse i SOSbørnebyer og SOS-familieprogrammer over hele verden. Når en virksomhed tager samfundsansvar, kan det for eksempel bidrage til virksomhedens værdisæt og HR. At udvise socialt ansvar er også med til sikre en mere unik positionering af et produkt, fordi historien om produktet kan være med til at skabe identifikation, relation og dermed incitament til at købe. Specialist i at matche virksomheder Ligesom SOS Børnebyerne er specialist i at arbejde helhedsorienteret med hvert enkelte barns udvikling, ses hver virksomhed som noget unikt med egne styrker, kapacitet og kompetencer. Hvis en indsats for at tage socialt ansvar skal fungere, er det nemlig nødvendigt at matche den enkelte virksomhed og aktivere sociale projekter på baggrund af virksomhedens egne overvejelser. Det gælder uanset, om det drejer sig om en enkelt donation, et kommercielt samarbejde eller et strategisk partnerskab. Som udgangspunkt handler det for virksomheden om at skabe værdi for virksomhedens kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere, og derfor har SOS Børnebyerne ikke faste samarbejdspakker, men rammer, som fyldes ud alt efter samarbejdets omfang og fokus samt virksomhedens egen kapacitet. Et godt eksempel på et yderst praktisk samarbejde med udgangspunkt i virksomhedens egne styrker er Dalum Papir. Virksomheden ønskede gennem et B2B, business-to-business-initiativ, med en stærk storytelling at skabe købsincitament hos sine kunder. Derfor indgik Dalum Papir og SOS Børnebyerne et kommercielt samarbejde baseret på cause related marketing, hvor SOS Børnebyerne var med til at sikre et direkte link mellem Dalum Papir som leverandør af kontorartikler og forældreløse og udsatte børn. I 2012 sendte Dalum Papir derfor kroner og notesbøger lavet på Cyclus genbrugspapir til fire SOS-skoler i Rwanda. Næsten alle børn i Rwanda starter i skole, men mange falder fra undervejs på grund af fattigdom. Derfor får kun hvert tredje barn i Rwanda mere end seks års skolegang. Takket være Dalum Papir får cirka 2000 rwandiske børn nu støtte til at gennemføre en kvalitetsuddannelse og dermed mulighed for en bedre fremtid. Erfaringer fra det private erhvervsliv SOS Børnebyerne indsamler mindst 95 procent af pengene blandt private donorer og er derfor i sit omdrejningspunkt markedsbaseret. Med 60 års erfaring med at bryde udsatte børns sociale arv og skabe stærke børn er det at arbejde omkostningseffektivt vigtigt for SOS Børnebyerne, så flest mulig penge når ud til de udsatte og forældreløse børn. Foto: ECCO Walkathon

11 20 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Socialt ansvar og partnerskaber 21 SOS Børnebyerne har in-house kompetencer og viden om, hvordan man skaber effektiv kommunikation til udvalgte segmenter, og medarbejderne ser altid på den naturlige sammenhæng mellem en donations størrelse og ressourceforbruget. SOS Børnebyernes projektledere, der arbejder med rådgivning af virksomheder og fonde, har nemlig alle erfaring fra handel og forretningsudvikling fra det private erhvervsliv. SOS Børnebyerne kan derfor også sikre, at samarbejdspartnere hele tiden har mulighed for at følge udviklingen inden for samfundsansvar. Organisationen inviterede for eksempel flere gange i 2012 virksomheder og samarbejdspartnere til Morgenmøde med mening, en tilbagevendende begivenhed, der giver virksomheder mulighed for helt uformelt at mødes og hente inspiration til, hvordan de kan arbejde med socialt ansvar. Blandt deltagere og oplægsholdere var erhvervsmanden Mads Øvlisen, tidligere Novo Nordisk-direktør og formand for Rådet for samfundsansvar samt medlem af FNs Global Compact Board. Mange af de medarbejdere og chefer, der arbejder med og brænder for at tage socialt ansvar, sidder alene i deres virksomheder. Med Morgenmøde med mening skaber SOS Børnebyerne et forum, hvor de deltagende virksomheder får idéer og har diskussioner, der kan være med til at skabe værdi på et operationelt plan, forklarer Mads Øvlisen. Deltagerkredsen og mødeformen er afgørende, mener han: Her er virksomheder, der allerede arbejder med social ansvarlighed, mens andre lige er startet eller i hvert fald har en mere begrænset erfaring med området. Det betyder, at flere synspunkter og nye løsningsmodeller får mere plads. Idérigdommen gjorde, at mødet både blev inspirerende og ind imellem ret underholdende, siger Mads Øvlisen. Fokus på de stærkeste forbrugere I og med at SOS Børnebyerne er verdens største familie med et stærkt netværk, er det naturligt for organisationen at fokusere på Danmarks stærkeste forbruger, familien. SOS Børnebyerne er især populær blandt kvinder, som ofte tager de afgørende beslutninger om indkøb samt er dem, der er mest aktive på de sociale medier. SOS Børnebyerne har for eksempel et kommercielt samarbejde med tøjkæden Noa Noa, som primært har kvinder som kundegruppe. Samarbejdet illustrerer, hvordan man kan kombinere to organisationers styrker og dermed sikre, at virksomhedens samfundsansvar tager udgangspunkt i dens egen produktion og samtidig sikrer håndværksuddannelse til udsatte unge i en SOS-børneby i Indien. En del af indtægterne fra stofbleerne gik til en værkstedsskole, og de unge var med til at udarbejde det design, som Noa Noa broderede på stofbleer til salg. Udover, at stofbleerne giver Noa Noa mulighed for at kommunikere en del af sin sociale indsats over for sine kunder, har samarbejdet også givet anledning til at udvikle nye produkter til virksomhedens børnetøjslinje. Lige meget om vi taler HR eller salg, så ser vi, at værdisættet og historien om både virksomheden og produktet bliver Motivet på årets julekort var tegnet af Ib Spang Olsen og venligst doneret af hans hustru Nulle Øigaard. De dejlige tegninger var en fin måde at støtte SOS Børnebyerne i at udvikle nye produkter til markedsføring, samtidig med at kortene vækker minder om de mange gode stunder, danske børn og voksne har oplevet med Ib Spang Olsens tegninger. stadig vigtigere, fordi vi som forbrugere er blevet meget bedre til at afkode vores omverden og stille krav til den frem for at lade os påvirke af traditionelle salgsargumenter, forklarer Kasper Kanstrup, chef for program og partnerskaber i SOS Børnebyerne. Det er ikke længere nok at arbejde for den store, gamle velrenommerede virksomhed eller at sige, at dit produkt er bedre end de andres. Virksomheden skal kunne vise, at den er mere end det og formidle historier, som gør, at vi får interesse i at vælge dens produkter til. Ellers risikerer virksomheden og produkterne at forsvinde i mængden af de mange indtryk, som vi alle sammen møder i hverdagen, siger Kasper Kanstrup. Børn leger sig til læring Et eksempel på et større strategisk partnerskab er, når LEGO Fonden og SOS Børnebyerne samarbejder om at løfte niveauet for førskoleuddannelse i Østafrika. Her er der også masser af fortælling at dele. De fleste danske forældre kan forholdsvis nemt forestille sig, hvordan små børn reagerer, hvis de ikke bliver stimuleret, fordi der ikke er kvalificerede pædagoger til at passe dem, og fordi der ikke er noget at lege med. Understimulerede børn keder sig, men de har også svært ved at lære. Sidste år indgik LEGO Fonden derfor et samarbejde med SOS Børnebyerne om at udvikle nogle af de mest udsatte børn i Rwanda, Kenya og Somaliland. Børnene er hidtil blevet passet af uddannede dagplejemødre i små hytter og uden legetøj. Nu skal børnene lære at tænke kreativt med LEGO klodser, farver og figurer, så de bliver bedre rustet til at starte i skole. Tre typer virksomheder Når SOS Børnebyerne samarbejder med virksomheder om at gøre social ansvarlighed operationel med udgangspunkt i virksomhedens egne behov og virkelighed, ser vi selvfølgelig nøje på, hvad det er for en virksomhed, vi står overfor, siger Kasper Kanstrup. Han forklarer, at de virksomheder, der er frontløbere i forhold til at tage socialt ansvar, allerede har integrereret socialt ansvar i virksomheden indenfor både produktudvikling, HR, salg og kommunikation. Andre virksomheder ved, at det forventes, at de tager samfundsansvar, men de dedikerede ressourcer er knappe. Samfundsansvaret forbliver et vedhæng, som ganske vist relateres til virksomheden, men man har endnu ikke formået at knække koden til, hvordan man kan bruge samfundsansvarligheden til at styrke sine strategiske og organisatoriske mål. Tegning: Ib Spang Olsen Foto: Line Grove Hermansen Samtidig har LEGO konsulenter trænet medarbejdere fra SOS Børnebyerne, så de kan undervise lokale pædagoger og dagplejemødre i at bruge materialerne. Ved at videregive ekspertise rækker midlerne længere, og lokalområderne bliver styrket, så de selv kan løfte niveauet for førskoleuddannelse. Gennem samarbejdet opnår LEGO Fonden blandt andet en organisatorisk infrastruktur på nye markeder og stadig flere erfaringer om, hvordan deres produkt ikke blot bidrager til at skabe gode barndomsminder, men også kan være med til at lægge kimen til at øge børns indlæring og glæde ved læring. Endelig er dem, der vil, og også vil vise omverden, at de vil, og som derfor bliver så fokuserede på at udvikle policies og Global Compact-afrapporteringer, at indsatsen ender med at blive så politisk eller teknisk, at den ikke kommer til at leve bredt i organisationen. Via et samarbejde med SOS Børnebyerne bidrager man som virksomhed naturligvis også til at nå de store globale mål inden for god virksomhedsførelse, etik og Global Compact samt udviklingsmål som FNs 2015 Mål, men det behøver altså ikke være den tekniske eller politiske historie, der bliver fortalt.

12 22 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Socialt ansvar og partnerskaber 23 Mange partnere fejrede FNs Internationale Familiedag I anledning af FNs Internationale Familiedag fejrer SOS Børnebyerne hvert år familien med en stor event. Familiedagen skal skabe opmærksomhed om familiens indflydelse på et barns opvækst, den skal få danske familier til at forholde sig til familiens betydning og til at handle for at skabe stærke familier både i Danmark og resten af verden. Familiedagen blev afholdt første gang i 1995 som en opfølgning på de mål, FN satte i forbindelse med Familiens År i Dengang besluttede verdens lande, at familier skal støttes både nationalt og lokalt, politikker skal tage højde for familiers behov, og organisationer på alle niveauer skal samarbejde mere til gavn for verdens familier. Tusind tak for støtten og samarbejdet SOS Børnebyerne er helt afhængig af samarbejde med og økonomisk støtte fra virksomheder og fonde. Enhver støtte gør en forskel for de børn, vi giver en god barndom rundt omkring i verden. Derfor siger vi tusind tak til alle, der har støttet SOS Børnebyernes projekter og aktiviteter i Ved at samarbejde med SOS Børnebyerne omkring fejringen af familien kan virksomheder opnå synlighed og produktplacering overfor Danmarks stærkeste forbrugere, familien, samt profilere sig som en virksomhed, der gør noget for familier verden over. I 2012 lagde Marriott Copenhagen Hotel lokaler til, da SOS Børnebyerne afholdt en stor familiebrunch med balloner, billeder fra Rwanda, levende musik og god mad i anledningen af FNs Internationale Familiedag den 13. maj. Skuespilleren Søren Pilmark guidede som konferencier deltagerne igennem dagen og sørgede for, at tv-værterne Signe Lindkvist og Jakob Riising blev udnævnt som familieambassadører, og Ruth Jensen modtog prisen Årets Familiefighter for sit store engagement i frivilligt arbejde til fordel for børn. Mens forældrene nød musikken og den lækre brunch, kunne børnene lege med LEGO klodser og tegne med Staedtler. Dr. Oetker, OK Benzin, og Staedtler støttede op om eventen med donationer til SOS-børnebyen i Kayonza, Rwanda, og leverede ting til goodie bags, som blev delt ud til alle gæster. ' Foto: Julie Helquist Foto: Ida Mørck Foto: Lotte Ladegaard Hovedsamarbejdspartnere i 2012: Firmaer og fonde, der støttede med mindst kr. i 2012: Foto: SOS Børnebyerne ANT FONDEN BECHGAARDS FOND BR-LEGETØJ DANIDA DET OBELSKE FAMILIEFOND ECCO SKO A/S edith & GODTFRED KIRK CHRISTIANSENS FOND HEMPEL FONDEN kromann REUMERT oak FOUNDATION VILLUM FONDEN Edlund A/S Lilbæk Finans Aps Direktør J.P.A. Espersen og hustru, fru Dagny Espersens Fond Hjort Knudsen A/S ECCO Sko A/S OK, Olieselskabet Danmark A.M. Hesse-Ragles Fond Fonden af 24. december 2008 Rigmor og Knud Wiedemanns Fond Carl og Irene Larsens Legat Augustinus Fonden Inge og Harald Lyngses Børnefond Noa Noa DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Swedbank Dr. Oetker Danmark A/S LEGO Fonden Birgit og Niels Jepsens Almennyttige Fond af 2004 Dalum Papir A/S Lodam Electronics A/S Rotary International Distrikt 1470 Apollo Rejser Restaurant Lê Lê nhâ hâng Oriflame

13 24 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Netværk 25 Frivillige og netværk Gør det, du er bedst til SOS Børnebyerne arbejder i netværk. I fælleskab kan man udrette ting, som ingen ville kunne gøre alene, og så er det socialt berigende for alle, der deltager For eksempel har SOS Børnebyerne samarbejdet med Odd Fellow Logen, hvor bare ét kontaktpunkt i Odd Fellow Logen fik aktiveret 250 lokale Odd Fellow-grupper til at indsamle blandt medlemmer, der tilsammen gav langt over fire millioner kroner. Et andet eksempel er Top Toy, hvor Top Toy har formået at få alle BR-butikker til at sælge et produkt til fordel for SOS Børnebyerne, og dermed når budskabet ud til millioner af BR-kunder. Hjælp til skolegang i Somaliland Foto: Line Grove Hermansen SOS Børnebyerne forsøger at engagere og aktivere et bredt netværk og mange frivillige omkring fælles projekter, der til sammen skal sikre, at børn får opfyldt deres rettigheder. På den måde kan mange enkeltpersoner hver især bidrage med det, de er bedst til. SOS Børnebyerne kan nemlig ikke nå at gøre alting selv, og vi skal heller ikke forsøge at være eksperter på alle områder. De mange bidrag i form af tid, kræfter, ekspertise, indsamling, donationer og netværk fra mange forskellige personer, lokalgrupper, virksomheder og andre knyttes sammen via konkrete projekter og en fælles vision om, at alle børn skal have mulighed for at vokse op i en familie, som giver dem kærlighed og tryghed i en verden, der respekterer barnets rettigheder. Budskaber bringes videre Det er heller ikke SOS Børnebyerne selv, der skal og kan kommunikere alle budskaber og historier ud til alle. Alle, der deler SOS Børnebyernes passion for at give børn en god barndom, kan bringe budskaberne videre og engagere deres egne netværk til støtte og indsamling. Afhængig af netværk Når SOS Børnebyerne laver en kampagne eller en event, er organisationen også fuldstændig afhængig af et godt netværk af frivillige, ambassadører, leverandører og de virksomheder, SOS Børnebyerne samarbejder med omkring socialt ansvar. SOS Børnebyerne kunne for eksempel ikke fejre den Internationale Familiedag hvert år, hvis ikke virksomheder tilbød at stille fysiske rammer til rådighed, og frivillige ikke hjalp med at arrangere alt det praktiske og udbrede viden om SOS Børnebyerne. Og når Kromann Reumert giver gratis juridisk bistand til SOS Børnebyerne, fjerner de både en økonomisk og arbejdsmæssig byrde fra SOS Børnebyerne. De bidrager med det, de er bedst til, så SOS Børnebyerne kan fokusere på det, medarbejderne i organisationen er bedst til, nemlig at skabe gode og trygge rammer for udsatte børn. Netværk er ikke bare til fordel for de børn, som SOS Børnebyerne støtter i at få en god barndom. Netværk skaber også værdi i form af social kapital. Når mennesker er fælles om at løse den samme opgave, når man længere for færre ressourcer, og engagementet er socialt berigende for den enkelte. Et af FNs 2015-mål er, at alle børn skal have en grunduddannelse. I dag starter godt 90 procent af verdens børn faktisk i skole, selvom der også stadig er steder i verden, hvor børn slet ikke har adgang til uddannelse. Det gælder for eksempel Somaliland, hvor kun 39 procent af alle børn starter i 1. klasse. I 2012 valgte ANT-Fonden derfor at bidrage til byggeriet af en ny grundskole, som SOS Børnebyerne opfører i Somalilands hovedstad Hargeisa. Den nye SOS-skole får plads til 560 børn fra SOS-familier og familier i nærområdet. Når børnene får en god uddannelse, kan de bidrage til at udvikle deres land socialt og økonomisk. "Udviklingsprojekter inden for uddannelse og sundhed i 3. verdenslande er et af de områder, som ANT-Fonden prioriterer at støtte. Da vi gennem mange år har haft et positivt indtryk af SOS Børnebyernes arbejde især med at etablere børnebyer, var det naturligt at undersøge mulighederne for et samarbejde, forklarer Lars Thorsen fra ANT-Fonden. Oprindeligt var tanken at yde støtte netop til en børneby, men via dialog med SOS Børnebyerne blev fonden præsenteret for andre støttemuligheder, som matchede fondens ønsker om en helhedsorienteret tilgang til udviklingsprojekter. At vi blev tiltalt af netop grundskolen i Hargeisa skyldes især, at projektet foregår i et meget sårbart, men samtidig tilstrækkelig stabilt område, hvor nyttevirkningen kan omfatte et relativt stort antal mennesker, forklarer Lars Thorsen. Han understreger, at samarbejdet med SOS Børnebyerne helt lever op til alle forventninger om professionalisme, seriøsitet, engagement samt imødekommenhed over for ANT-Fondens betragtninger og muligheder. Foto: SOS Børnebyerne Guldborgsunds frivillige fejrede 20-års jubilæum Guldborgsunds lokalgruppe fejrede sit 20-års jubilæum under årets frivilligseminar. Her deltog også SOS Børnebyernes nye internationale præsident Siddharta Kaul. I 2012 var det 20 år siden, at en gruppe ildsjæle besluttede sig for at starte en frivillig lokalgruppe for SOS Børnebyerne i Guldborgsund. Gennem de seneste 20 år har de frivillige i Guldborgsund samlet mere end 1,2 millioner kroner ind til SOS Børnebyernes arbejde for forældreløse og udsatte børn. Pengene er blandt andet gået til at opføre familiehuset Guldborgsund i børnebyen i Ayacucho, Peru, hvor 10 forældreløse børn i dag har fået et kærligt hjem. Vi har et godt socialt samvær med masser af gode oplevelser, og så kan vi grine sammen og glæde os over, når et arrangement går godt. Det er alt sammen guld værd. Vi håber, at lokalgruppen fortsætter mange år endnu, siger Kirsten Danielsen, formand for lokalgruppen.

14 26 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 netværk 27 SOS Børnebyernes formand hædret med Ridderkors Bjørn Bogason, SOS Børnebyernes bestyrelsesformand gennem 11 år, blev i 2012 tildelt Ridderkorset. Ridderkorset blev givet til Bjørn Bogason i hans egenskab af formand for SOS Børnebyernes bestyrelse, men han understreger, at ordenen er et bevis på hele organisationens gode arbejde. Jeg er meget stolt og ser det som et stort skulderklap. Ikke kun til mig, men til hele organisationen, dens medarbejdere, alle de frivillige og selvfølgelig vores faddere og bidragydere, siger Bjørn Bogason, som 18. juni var i audiens hos Dronningen for at takke for det flotte ridderkors. Bjørn Bogason har siddet i SOS Børnebyernes bestyrelse siden 1981 og har siden 2001 været bestyrelsesformand. Han fratræder som formand ved udgangen af I hans formandstid har han blandt andet stået bag en gennemgribende professionalisering af hele organisationen, og SOS Børnebyernes indsamling er seksdoblet i de år, han har siddet i bestyrelsen. Bjørn Bogason sidder også i det øverste organ i SOS Børnebyernes internationale arbejde, det internationale senat. Bjørn Bogason er født i 1943 og uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Han har haft ledende stillinger i pengeinstituttet Bikuben og Danske Bank frem til 2003, hvor han gik på pension. Foto: Thomas Schytz Larsen Unge frivillige lavede comedy-event i Hobro Et godt grin, et slag bingo, lækre præmier og et godt formål viste sig at være en rigtig god kombination, da tre piger fra Hobro afholdt en comedy-event til fordel for SOS Børnebyerne. Cirka 200 mennesker deltog i Sarah Bach Munkholm, Nanna Bach Munkholm og Julie Thostrup Carstens comedyevent i Hobro Teaterrestaurant. Pigerne havde inviteret de fire komikere Ruben Søltoft, Karsten Green, Tjelle Vejrup og Masoud Vehedi til at underholde efter et spil bingo med lækre præmier til en samlet værdi af kroner skænket af butikker i Hobro. I løbet af aftenen var der mulighed for at købe kage, kaffe og lidt øl eller sodavand. Overskuddet på kroner har de tre piger bestemt skal gå til SOS Børnebyernes arbejde i Sydafrika. Sarah Bach Munkholm, Nanna Bach Munkholm og Julie Thostrup Carstens er med i en unge-afdeling af en lokalgruppe i Hobro. Foto: Martin Damgaard I 2012 stiftede SOS Børnebyerne to familiepriser for at hædre de mennesker, der gør en forskel for børn og familier. Tv-værterne Signe Lindkvist og Jacob Riising fik prisen Familiebåndet og blev udnævnt til familieambassadører. Nye SOS-familieambassadører besøgte Rwanda TV-værterne Signe Lindkvist og Jacob Riising besøgte som SOS Børnebyernes familieambassadører børnebyen i Kayonza i Rwanda i Signe Lindkvist beskrev turen som sit livs største kulturchok. Anerkendelse til en af hverdagens helte Foto: Simon Mouridsen Da jeg kom hjem, startede jeg med at vise mine børn alle billederne fra turen og fortælle dem, at jeg er blevet et andet menneske. Vi besøgte rwandiske børn, som ikke har forældre, og som ikke havde spist i flere dage. Jeg havde lyst til at tage hver og en med hjem. Efter sådan en tur står det helt klart, at størrelsen på slikskålen i weekenden ikke er et problem, siger Signe Lindkvist. Jacob Riising siger, at man kun behøver at være 10 sekunder i en børneby for at se, hvor godt hjælpen virker: Kvaliteten af arbejdet med børnene er meget tydelig. SOS Børnebyerne og spejderne tegnede verdens længste tegning Ruth Jensen er pensioneret og en ildsjæl, der bruger oceaner af tid på at sikre børns rettigheder. I 2012 blev hun kåret som Årets Familiefighter af SOS Børnebyerne. Den 71-årige frivillige modtog hæderen på Marriott Copenhagen Hotel, da SOS fejrede FNs Internationale Familiedag. Foto: Gurli Hansen Da Spejdernes Landslejr 2012 blev afholdt, slog frivillige fra SOS Børnebyerne og de danske spejdere en verdensrekord. 575 meter tegning over temaet Hele verden hånd i hånd tegnede 1800 spejdere med hjælp, papir og tegnegrej fra SOS Børnebyerne. Tegningen kommer nu med i børnenes udgave af Guinness Rekordbog. Ruth Jensen har siden 1999 taget initiativ til en masse aktiviteter for flygtninge og indvandrere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun har blandt andet startet drenge- og pigeklubber, hvor børnene mødes og dyrker sport, ser film og laver mad. Klubberne er et fristed for børnene, der også selv bidrager med idéer og arrangerer aktiviteter. Familiefighter-prisen går til en person eller en familie, der i det forgangne år har gjort noget helt specielt for udsatte børn. Ruth Jensen valgte at give prisen på kroner til et SOS-familieprogram i Gikongoro, Rwanda. Prisen inkluderede en rejse til Rwanda, så hun selv kunne overrække pengene. Ruth Jensen blev i 2012 hædret med Årets Familiefighter-pris for sin store frivillig-indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune. Her er hun i Rwanda for at overrække pengene til familieprogrammet i Gikongoro. Foto: Lotte Ladegaard

15 28 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 nøgletal 29 Resultatopgørelse 2012 Sådan bruger vi pengene DKK DKK'000 Indsamlede midler mv Finansielle poster Samlede indtægter Omkostninger vedrørende indsamlingsaktiviteter Internationalt kontingent Administrationsomkostninger Samlede omkostninger Resultat før formålsbestemte uddelinger SOS Børnebyerne arbejder for at give forældreløse og udsatte børn en tryg barndom - med en familie, et kærligt hjem og en uddannelse. Vi giver børnene et fundament, de kan bygge deres egen fremtid på. Derfor var det med stor glæde, at vi i 2012 kunne uddele 128,7 mio. kr. til formålsbestemt arbejde, som omfatter uddelinger til fadderskabsstøtte, drifts- og projektstøtte samt formålsbestemt arbejde i Danmark. Som en del af SOS Børnebyernes strategi om at skabe vækst for at nå flere børn gennemfører SOS Børnebyerne hvert år kampagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. Vi kan kun støtte stadig flere børn og deres familier, hvis vi samler stadig flere penge ind. Samtidig har SOS Børnebyerne konstant fokus på at holde udgifterne nede. Når SOS Børnebyerne bruger penge på indsamling, sker det med en målsætning om samlet set at få mindst fem kroner ind for hver krone, vi bruger. I 2012 var denne ratio på 5,8 kr. Målsætningen er, at højst 10 pct. af de samlede indtægter må bruges til administration. Administrationsprocenten var i 2012 på 6,4 procent. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for. I 2012 var der 36 lønnede medarbejdere på kontoret i København. Stort set alle medarbejdere i SOS-børnebyer og på projekter er lokalt ansatte. Det garanterer en høj grad af lokal forankring og bidrager til at holde omkostningerne nede. Omkring frivillige i danske lokalgrupper og på kontoret i København arbejdede ulønnet for SOS Børnebyerne i Både internationalt og i Danmark gennemgår autoriserede revisorer SOS Børnebyernes regnskaber. Revisorpåtegnede årsrapporter kan findes på Formålsbestemt arbejde i Danmark Uddelinger, fadderskabsstøtte Uddelinger, drifts- og projektstøtte Samlede uddelinger til formålsbestemt arbejde Resultat efter formålsbestemte uddelinger Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat Forslag til resultatdisponering Overført til rådighedskapital Som en del af SOS Børnebyernes strategi om at skabe vækst for at nå flere børn gennemfører SOS Børnebyerne kampagner og andre aktiviteter for at samle penge ind. På grund af ekstraordinære indtægter fra indsamling til Afrikas Horn og arv i 2011 er de indsamlede midler i 2012 lavere end i Indsamlede midler Mio. kr Her kom støtten fra Det gik pengene til 10 lande, der har modtaget flest penge, inkl. fadderskaber Støtten fordelt på projekttyper 14% 3% 10% 19% 4% 50% Fadderskabsbidrag 50% Kampagner 19% Arv og testamenter 10% Offentlig støtte 3% Virksomheder, sponsorater samt øvrige gaver og bidrag 14% Finansielle indtægter 4% 32% 1% 38% 17% 6% 2% 4% Omkostninger til indsamlingsaktiviteter 17% Administration 6% Internationalt kontingent 2% Formålsbestemt arbejde i Danmark 4% Fadderskabsbidrag og gaver til børn 38% Drifts og projektstøtte 32% Overført til rådighedskapital 1% Ungarn Burundi Columbia Elfenbenskysten Botswana Peru Indien Kenya Rwanda Ethiopien Kenya Etiopien Rwanda Indien Peru Botswana Elfenbenskysten Colombia Burundi Ungarn kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 5% 12% 25% 8% 9% 2% 30% 9% Børnebyer 30% Ungdomshuse 9% Børnehaver 2% Skoler 9% Socialcentre, lægeklinikker og familieprogrammer 25% Uddannelsescentre 5% Nødhjælp 12% Andre 8%

16 30 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 de står bag 31 SOS Børnebyerne i Danmark Udviklingen i regnskabsåret 2012 SOS Børnebyerne Danmark opnåede i 2012 samlede indtægter på 174,2 mio. kr. mod 198,1 mio. kr. i De samlede indtægter indeholder indsamlede midler for 166,8 mio. kr. og finansielle poster på 7,4 mio. kr. Faldet i de indsamlede midler fra 184,5 mio. kr. sidste år til 166,8 i 2012 skyldes primært, at der i 2011 var ekstraordinære indtægter fra indsamlingen til Afrikas Horn samt ekstraordinære arveindtægter. Fratrækkes de ekstraordinære indtægter, er de driftsmæssige indtægter steget med godt 11 mio. kr. i Årets samlede fadderbidrag steg fra 82,6 mio. kr. i 2011 til 86,7 mio. kr. i 2012, hvilket kan henføres til flere tegnede fadderskaber samt en forhøjelse af fadderbidrag pr. tegnet fadderskab, mens der er indbetalt lidt færre gaver til SOSbørnene og SOS-børnebyerne. Fadderskabsbidragene anvendes til at dække alle udgifter til børnenes opvækst, også skole og sundhedspleje. Bidragene dækker desuden driftsudgifter i børnebyen og løn til blandt andre SOS-moren. Årets indtægter fra gaver, bidrag, arvebeløb mv. fra private og virksomheder faldt med 3,1 mio. kr. til 42,0 mio. kr. i 2012 på grund af et fald i arveindtægter på 9,5 mio. kr. Det modsvares delvist af en stigning i indsamling fra fonde og virksomheder. Indtægter fra aktiviteter som kampagner faldt fra 53,4 mio. kr. i 2011 til 32,4 mio. kr. i Det skyldes dog primært, at SOS Børnebyerne havde ekstraordinære indtægter i 2011 på grund af indsamlingen til det tørkeramte Afrikas Horn. Indsamlingen indbragte 22,6 mio. kr. Øvrige indtægter fra aktiviteter er steget med 1,6 mio. kr. Bidrag fra Tips- og Lotto midler udgør i ,9 mio. kr. mod 2,4 mio. kr. i Resultatet af fondens finansielle poster udgjorde 7,4 mio. kr. Det er fondens politik at minimere finansiel risiko, hvorfor langt den overvejende del af de finansielle aktiver er placeret i danske stats- og realkreditobligationer. Årets resultat før uddelinger er et tilfredsstillende overskud på 130,9 mio. kr. Uddelinger til formålsbestemt arbejde faldt i 2012 til 128,7 mio. kr. fra 153,7 mio. kr. i Formålsbestemt arbejde i Danmark er steget med 1,9 mio. kr. i forhold til niveauet for 2011 på grund af en øget indsats i det danske program- og informationsarbejde. Den uddelte fadderskabsstøtte på 65,7 mio. kr. betaler for SOS-børnenes opvækst og uddannelse. Pengene går blandt andet til mad, tøj, fritidsaktiviteter, skolegang og lægehjælp samt drift af institutioner og programarbejde tilknyttet SOSbørnebyerne. De uddelte 90 pct. af fadderskabsbidragene fordeles med 75 pct. direkte til SOS-børnebyen og 15 pct. til driftsstøtte til øvrige projekter, der mangler finansiering. Fordelingen sker for at kunne sikre den nødvendige hjælp til alle børn i alle SOS Børnebyernes projekter. Ved at fordele en mindre del af fadderskabsbidragene kan fonden sammen med SOS-fadderne hjælpe flest mulige børn til et godt liv og en tryg barndom. Den udbetalte projekt- og driftsstøtte på 77,2 mio. kr. anvendes til etablering og drift af fondens nye og eksisterende projekter, herunder børnebyer, skoler, børnehaver, familieprogrammer mv. Indsamlingsniveauet for 2013 forventes øget i forhold til 2012, da der i tråd med SOS Børnebyernes strategi fortsat investeres i vækst. Samtidig forventes der i 2013 ekstraordinære indtægter blandt andet på arv. I 2013 forventes det, at omkostningerne til indsamlingsaktiviteter vil ligge på niveau med 2012 trods investering i nye indsamlingsaktiviteter. Administrationsprocenten forventes at falde i 2013 i forhold til 2012 som følge af en forventet øget indtjening. Den revisorpåtegnede årsrapport findes på Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Foto: B. Lindemann Medlemmerne af SOS Børnebyernes bestyrelse i 2012 Bestyrelse: Direktør: Foto: Les Kaner Formand Bjørn Bogason Fhv. vicedirektør Foto: Les Kaner Foto: Les Kaner Næstformand Jess Myrthu Seniorpartner, kommunikationsrådgiver Foto: Les Kaner Foto: Les Kaner Lars Munch Adm. dir. JP/Politikens Hus Fotocollage Foto: Les Kaner Lars Ole Kornum Direktør Foto: Les Kaner Foto: Les Kaner Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS Kinderdorf International Fotocollage Fotocollage Hanne Elisabeth Rasmussen Hanne Høiberg Journalist og forfatter Esther Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Inge Lise Kjeldsen Wilhjelm Lærer, SOS-frivillig i Gentofte Ann Karstoft Efterskolelærer, SOS-frivillig i Vejen

17 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 Foto: C. Asleigh SOS Børnebyerne Amerikavej 15C, 2. sal 1756 København V Tlf.: Fax: Kl. 9:00 16:30 mandag til torsdag Kl. 9:00 15:00 fredag Redaktion og tekst: Lotte Ladegaard, Line Grove Hermansen og Lisbeth Stausholm Zacho Design og produktion: Wet DesignerDog v/ Helene Ingerslev Forsidefoto: Joris Lugtigheid

Årsberetning. Alle børn har ret til en barndom. sammen bygger vi

Årsberetning. Alle børn har ret til en barndom. sammen bygger vi Årsberetning 2012 Alle børn har ret til en barndom sammen bygger vi TRYGGE familier 2 SOS BØRNEBYERNE ÅRSBERETNING 2012 4 Direktørens introduktion 6 Alle børn har rettigheder også i en krisetid AKTIVITETER

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP BØRNENE I LAOS OG CAMBODJA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Et kærligt hjem til alle børn Foto: Lars Just DU OG DIN LOKALGRUPPE KAN GIVE UDSATTE BØRN I LAOS OG CAMBODJA ET BEDRE LIV Kongedømmet Cambodja er den mindre

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

50 år med. SOS Børnebyerne

50 år med. SOS Børnebyerne 50 år med SOS Børnebyerne FOR 50 ÅR SIDEN fandt en lille gruppe frivillige i Danmark på, at de ville hjælpe verdens forældreløse til et bedre liv. Bare en tanke. Men de troede på, at det var muligt at

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

HJÆLP OS MED AT HVERVE INDSAMLERE TIL VALGET BLIV UNGDOMSAMBASSADØR. Foto: Mariantonietta Peru

HJÆLP OS MED AT HVERVE INDSAMLERE TIL VALGET BLIV UNGDOMSAMBASSADØR. Foto: Mariantonietta Peru HJÆLP OS MED AT HVERVE INDSAMLERE TIL VALGET BLIV UNGDOMSAMBASSADØR Foto: Mariantonietta Peru DELTAG I HVERVEKAMPAGNEN OG GØR EN FORSKEL FOR FORÆLDRELØSE BØRN I ØSTAFRIKA VIL DU HJÆLPE OS MED AT HJÆLPE

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Uden min mor ville jeg vokse op helt alene VÆRD AT VIDE SOM INDSAMLER

Uden min mor ville jeg vokse op helt alene VÆRD AT VIDE SOM INDSAMLER Uden min mor ville jeg vokse op helt alene VÆRD AT VIDE SOM INDSAMLER HER ER NOGLE RETNINGSLINJER, DU SKAL FØLGE SOM INDSAMLER, SÅ ALLE FÅR EN GOD OPLEVELSE SOS Børnebyerne har indhentet tilladelse til

Læs mere

GODE RÅD OM ARV OG TESTAMENTE SKRIV ET TESTAMENTE, SOM HANDLER OM LIVET

GODE RÅD OM ARV OG TESTAMENTE SKRIV ET TESTAMENTE, SOM HANDLER OM LIVET GODE RÅD OM ARV OG TESTAMENTE SKRIV ET TESTAMENTE, SOM HANDLER OM LIVET Foto: Lars Just Haimi er puttet i sin seng i SOS-børnebyen i Xiengkhouang i Laos. Hun kom til børnebyen, da begge hendes forældre

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Alle børn har ret til en barndom

Alle børn har ret til en barndom sos-nyt 2/2013 Dansk familie: Vi har en slags søster i Indonesien Året der gik 2012 i tal og figurer TEMA Alle børn har ret til en barndom 2 leder Et stykke papir er løftestang for verdens børn Foto: Joris

Læs mere

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF

FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF FÅ KAN SIGE, DE HAR FORANDRET VERDEN. DET KAN DU. BLIV MAJOR DONOR I UNICEF Steen M. Andersen 2 I UNICEF Generalsekretær, UNICEF Danmark UNICEF/UNI194536/KHUZAIE J eg har mødt rigtig mange udsatte børn,

Læs mere

Gode råd om arv og testamente. Hvad vil du. efterlade verden?

Gode råd om arv og testamente. Hvad vil du. efterlade verden? Gode råd om arv og testamente Hvad vil du efterlade verden? Foto: Tony Lauge Madsen Har du tænkt over din sidste gave? Hvis du betænker SOS Børnebyerne i dit testamente, giver du forældreløse børn en gave

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn HÅNDBOG FOR SOS-FADDERE

Et kærligt hjem til alle børn HÅNDBOG FOR SOS-FADDERE Et kærligt hjem til alle børn HÅNDBOG FOR SOS-FADDERE INDHOLD VELKOMMEN SOM SOS-FADDER 5 Det går dine penge til OM AT VÆRE FADDER 6 Hvad vil det sige at være fadder? 8 Hvad er en SOS-børneby? 9 Sådan kommer

Læs mere

INDSATSER OG RESULTATER

INDSATSER OG RESULTATER INDSATSER OG RESULTATER Indhold Redaktion: 8884 Red Barnet 4 4 8 4 8 Foto: Anne-Sofie Helms/Red Barnet Modelfoto: Ken Hermann Foto: Hedinn Halldorsson/Red Barnet BUD EFTER RED BARNET ser bse beder se dræbte

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Fundament. Ny grundskole i Hargeisa, SomalilanD

Fundament. Ny grundskole i Hargeisa, SomalilanD Fundament for fremtiden Ny grundskole i Hargeisa, SomalilanD Vi har brug for din støtte Ved årets Danmarks Indsamling blev der for alvor sat fokus på behovet for at tilbyde unge afrikanere en kvalitetsuddannelse.

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

ROLLEBESKRIVELSE SOS BØRNEBYERNE, DANMARK

ROLLEBESKRIVELSE SOS BØRNEBYERNE, DANMARK ROLLEBESKRIVELSE vedr. stillingen som ADMINISTRERENDE DIREKTØR hos SOS BØRNEBYERNE, DANMARK This document is the sole and exclusive property of Egon Zehnder and cannot be distributed to third parties without

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling SUDAN En krig, en fred en ny mulighed Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt I Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed I Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care

DanAid. DanAdopt. Danish Society for International Child Care DanAid DanAdopt Danish Society for International Child Care 29. oktober 2014 Dan-Aid er DanAdopts hjælpeafdeling, hvis opgave bl.a. er at indsamle penge til humanitære formål i de lande, hvor DanAdopt

Læs mere

Vi skaber relationer. Årsberetning 2008 LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN

Vi skaber relationer. Årsberetning 2008 LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN Vi skaber relationer overalt i verden Årsberetning 2008 LANGSIGTET HJÆLP TIL NØDLIDENDE BØRN Vi skaber relationer overalt i verden Uden gode, tætte relationer kan et barn ikke udvikles. SOS-Børnebyerne

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP HIV-SMITTEDE BØRN I ETIOPIEN

AC BØRNEHJÆLP HIV-SMITTEDE BØRN I ETIOPIEN AC BØRNEHJÆLP HIV-SMITTEDE BØRN I ETIOPIEN PROJEKTFADDERSKAB FOR HIV-SMITTEDE BØRN I ETIOPIEN Børnene var oprindeligt tiltænkt international adoption, men i forbindelse med adoptionsprocessen viste de

Læs mere

Uden tag over hovedet

Uden tag over hovedet Nr. 62 nov. 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Bruno Stevens/Cosmos NYHEDSJOURNALEN Uden tag over hovedet 33 millioner mennesker mangler lige nu et sted at bo. De har ikke længere

Læs mere

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING

SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE EVALUERING SÆT VERDEN I BØRNEHØJDE Et samarbejde mellem: Bakkeskolen, Kolding, Erritsø Fællesskole, Fredericia, Globale Skolepartnerskaber og SOS Børnebyerne Danmark Efteråret 2014

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

DM-Aid... når helt ud

DM-Aid... når helt ud DM-Aid... når helt ud DM-Aid 2015 DM-Aid 10 års jubilæum Nadeem Niwaz Bestyrelsesformand 2005-2015 10 år er der gået siden DM-Aid blev stiftet. 10 gode år, hvor vi har lært meget gennem medgang og modgang,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne

Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Resiliente Læringsmiljøer - set med Red Barnets øjne Kuno Sørensen (psykolog og seniorrådgiver i den nationale sektion for børns beskyttelse) & Sita Michael Bormann (seniorrådgiver i det internationale

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter

katastrofen rammer Når Vejledning 0.-3. klasse til temaer og elevaktiviteter Når katastrofen rammer Vejledning til temaer og elevaktiviteter 0.-3. klasse Indhold 3 Til underviseren 4 Skole 6 Nødhjælp 7 Leg og tryghed 8 Fold og klip Til underviseren Aktiviteterne handler om nødhjælp

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Kirkerne i udviklingsarbejdet

Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne i udviklingsarbejdet Kirkerne er i direkte kontakt med mennesker hver eneste uge og har derigennem en unik mulighed for at dele information med alle samfundsgrupper. Samarbejdet mellem kirker

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE

VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE VI ER red barnet AMBASSADØRSKOLE Tak, fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet ser frem til samarbejdet med jer. Over hele verden arbejder Red Barnet

Læs mere

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018

Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 Red Barnet Strategiske prioriteter 2016-2018 VORES FORMÅL Vi redder, beskytter og styrker de dårligst stillede børn i Danmark og resten af verden. VORES ORGANISATION Red Barnet Etableret i Danmark i 1945

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

VERDENS BEDSTE NYHEDER

VERDENS BEDSTE NYHEDER Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

BetterNow - Kristen Bernikowsgade 6-1105 København K. orgsupport@betternow.dk - Tel. +45 7734 0686 www.betternow.dk

BetterNow - Kristen Bernikowsgade 6-1105 København K. orgsupport@betternow.dk - Tel. +45 7734 0686 www.betternow.dk BetterNow - Kristen Bernikowsgade 6-1105 København K. orgsupport@betternow.dk - Tel. +45 7734 0686 www.betternow.dk Indholdsfortegnelse Side 3 // Kort om os Side 4 // Sådan virker det Side 5 // Indsamlings

Læs mere