Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed
|
|
- Benjamin Nygaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vandløb Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed
2 Økologisk status I følge Vandrammedirektivet skal den økologiske status i vandløb måles vha. 5 forskellige biologiske kvalitetselementer: Smådyr, planter, bentiske alger, fytoplankton og fisk. Status vurderes separat for de enkelte elementer. Den samlede status for et vandløb beskrives derefter ift. princippet one out -> all out
3 Økologisk status
4 Planter Indtil 2011 intet indeks men en lang tradition for monitering og forskning. Udvikling af indeks finansieret af NST under ledelse af Annette Baattrup-Pedersen, AU. Dansk Vandløbsplante Indeks (DVPI) er nu helt færdiggjort og interkaliberet.
5 Planter Hvis interesseret i detaljer omkring udviklingen af indekset kan denne artikel, rapport eller Vand og Jord artikel læses i dag giver jeg en kort beskrivelse.
6
7
8 Planteindeks Indekset kan vha. en planteliste med dækningsgrader henføre vandløbet til en tilstandklasse. Art Dækning (%) Glyceria maxima 19,1 Lemna minor 15,8 Sparganium emersum 7,5 Phalaris arundinacea 3,5 Potamogeton praelongus 2,6 Potamogeton perfoliatus 0,9 Spirodela polyrhiza 0,9 Hydrocharis morsus-ranae 0,6 Agrostis stolonifera 0,4 Elodea canadensis 0,2 Impatiens noli-tangere 0,2 Urtica dioica 0,1 Stachys palustris 0,1 Callitriche sp. 0,1 X Med anvendelse af eksemplet giver indekset 93% sandsynlighed for at vandløbet har moderat tilstand og 6,3% sandsynlighed for at vandløbet har ringe økologisk tilstand.
9 Potamogeton.berchtoldii Liden Vandaks Rust Vandaks Potamogeton.alpinus AARHUS UNIVERSITY Kan planteindekset vise de alvorligste påvirkninger af plantesamfundene? Indeksværdien korrelerer negativt med en række plante-egenskaber (traits) der korrelerer ned grødeskæringsintensitet (bl.a. placering af meristem, frø produktion). Indeksværdien korrelerer også negativt med indholdet af næringsstoffer (P) EQR EQR
10 Planteindeks Vi har derfor et DVPI der virker og kan slupplere DVFI mht. økologisk tilstandsfastsættelse. Nu mangler vi at se at det fungerer i praksis
11 Fisk I Danmark er der ikke blevet udviklet et fiskeindeks til vandløb. Der er gangsat en process der skal tilvejebringe et fiskeindeks til vandløb et samarbejde mellem DTU-aqua og Aarhus Universitet. Udkast til fiskeindeks er færdigt. Præsenterer her de overordnede principper for indekset.
12 Fisk Der er udvilket et fiskeindeks der består af 2 ben: 1) Hvis vandløbet er relativt artsrigt (3 eller flere arter) anvendes et allerede interkaliberet indeks udviklet i Litauen. 2) Hvis vandløbet er artsfattigt (2 eller færre arter) anvendes et nyudviklet dansk indeks der baseres på tætheder af ørredyngel. Fangsten ved elektrofiskeri (eller en a priori inddeling efter f.eks. vandløbsstørrelse) afgør derfor hvilket ben man skal anvende.
13 Det litauiske fiskeindeks (LZI) består af følgende trin: 1. Fangsten inddeles i 4 grupper: 1. Tolerante og intolerante arter (over for habitat og ilt) 2. Rhoephile arter. 3. Lithophile arter. 4. Omnivore arter. 2. Derefter udregnes følgende indikatorer: - antal intolerante arter - % af individer af lithophile arter - % af antal lithophile arter (af totalt antal arter) - % af individer af tolerante arter - % af antal tolerante arter (ud af total antal arter) - antal rheophile arter - % af individer af omnivore arter 3. Vandløbene inddeles i type efter størrelse 4. Indenfor hver vandløbstype sammenlignes de udregnede indikatorværdier med værdier fra tilsvarende referencevandløb. 5. Forskellen mellem referenceværdien og den aktuelle udregnes for alle 7 indikatorer og forskellene kombineres til 1 indeksværdi.
14 DCA2: størrelsesakse Axis 2 AARHUS UNIVERSITY Afprøvning af LZI 1. Step: Hvordan fordeler arterne sig i forhold til påvirkninger og vandløbsstørrelse? DCA axis Salmo_sa Salmo_tr Lampetra Phoxinus Cottus_p Thymallu Oncorhyn Gasteros Lota_lot Anguilla Leuciscu Esox_luc Tinca_ti Gymnocep Gobio_go Leuciscu High Good Moderate Poor Bad Rutilus_ 0 Platicht Cobitis_ Pungitiu Scardini Abramis_ Perca_fl DCA axis 2 Axis 1 DCA1: påvirkningsakse
15 Sammenhæng mellem miljøvariable og indeksværdi - lavet med data renset for udsætninger LZI LZI 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1,0 0,8 Variabler der stiger med øget menneskelig påvirkning Ortho-p (mg/l) BI 5 (mg/l) * 1,0 * 1,0 Ammonium (mg/l) April * ,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav Nitrat (mg/l) 1,0 Sand (%) 1,0 Mudder (%) 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav Omdrift (%) Høj Moderat Lav Variabler der falder med øget menneskelig påvirkning Skov (%) Grus (%) 1,0 1,0 Sten (%) 0,8 0,8 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0,0 0,0 Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav Høj Moderat Lav DVFI * 1,0 0,8 Fysisk Indeks * * * 0,6 0,6 0,4 0,4 0,2 0,2 0, ,0 Høj Moderat Lav
16 Indeksværdi AARHUS UNIVERSITY Afprøvning - LZI Endelig er der blevet foretaget en harmonisering af indeksværdierne mellem Øst-Vest naturgivne forskelle i artssammensætningen med flere tolerante arter i Vestjylland.
17 Udvikling af nyt yngelindeks Skal anvendes i vandløb med få arter (> 75 % af danske vandløb) og baseres på mest almindelige art i disse ørreden. Udviklet vha. data fra DTU-aqua s database indsamlet under udarbejdelse af udsætningsplaner (ialt 2072 observationer er anvendt). Data for ørredyngel er upåvirket af udsætninger og disse anvendes
18 Udvikling af nyt yngelindeks Der arbejdes med 2 påvirkningsvariable de fysiske forhold og spærringer de væsentligste for ørredyngel i vandløb. Første trin er at undersøge sammenhænge mellem yngel tæthed og fysisk tilstand og spærringer.
19 Udvikling af nyt yngelindeks Sammenhæng mellem habitatkvalitet (= påvirkning) og yngeltæthed, men stor spredning.
20 Udvikling af nyt yngelindeks Effekten af spærringer på yngeltætheden.
21 Udvikling af nyt yngelindeks Næste trin er at fastsætte grænser mellem høj-godmoderat-ringe-dårlig Her anvendes stationer uden spærringer og uden forurening.
22 Udvikling af nyt yngelindeks Næste trin er at fastsætte en referenceværdi for yngeltætheder. Denne skal bruges til beregning af indeksværdi (EQR-værdien). Vi har brugt de bedste, mest uberørte vandløb fra Bornholm og Vejle Å systemet -> sjældent under 160 yngel/m yngel/m 2 anvendes derfor som referenceværdi.
23 Udvikling af nyt yngelindeks Endelige grænseværdier med EQR Økologisk kvalitet Antal ørred yngel per 100 m 2 EQR Grænseværdi Høj > 130 0,8125 (H/G) God ,5 (G/M) Moderat ,25 (M/R) Ringe ,0625 (R/D) Dårlig 0-9
24 Udvikling af nyt yngelindeks Tyoplogi i forhold til yngelindekset: Differentiering mellem landsdele -> undersøgt men høje yngeltætheder forekommer i alle landsdele og det vurderes ikke at være nødvendigt. Vandløbets fald -> undersøgt men selv ved meget lavt fald forekommer der høje yngeltætheder og differentiering derfor ikke nødvendigt.
25 Udvikling af nyt yngelindeks Sidste trin er at indekset skal godkendes i EU. For at dette kan opnås skal 2 ting være opfyldt: 1) Indekset skal korrelerer med påvirkningsvariable tjek 2) Indekset skal korrelerer med et common metric. Samlet set (de 2 indeks) får vi et system der kan anvendes til at fastsætte en økologisk kvalitet vha. fisk i alle typer danske vandløb. Kan supplere DVFI og DVPI i fastsættelse af økologisk kvalitet.
26 Bentiske alger Der er ikke udviklet et dansk indeks. Der indsamles p.t. ikke data i danske vandløb der findes kun data fra 2 forskningsprojekter (ca. 30 vandløb). Der er i gang sat en indsamling af data bliver foretaget i Disse data kan derefter anvendes til afprøvning af eksisterende indeks (flere mulige kandidater).
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereNYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB
NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB NYE KVALITETSELEMENTER OG NYE INDEKS 1. Dansk VandløbsPlante Indeks (DVPI) i små type 1 vandløb der eksisterer på nuværende tidspunkt et interkalibreret DVPI for type
Læs mereMiljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet
Miljømål for vandløb af Jens Skriver Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet Miljømål i vandløb Indhold: Hvilke faktorer styrer miljøtilstanden i vandløb? Miljømålet for
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereDANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)
DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS
Læs mereNotat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013
Redegørelse for konsekvenser af implementeringen af yderligere kvalitetselementer for målopfyldelsen i vandløb, årsager til manglende opfyldelse og forslag til hvilke virkemidler der kan forbedre tilstanden
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for
Læs mereBiodiversitet i vandløb
AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereBeskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status
Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status Indledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Aarhus Universitet (DCE
Læs mereFysiske og kemiske kvalitetselementer og understøttelse af god økologiske tilstand i vandløb
Fysiske og kemiske kvalitetselementer og understøttelse af god økologiske tilstand i vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2019 Helena Kallestrup, Jes J. Rasmussen,
Læs mere»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.
»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.
Læs mereVandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)
Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereFiskeindeks, opstemninger og ørredbestande i danske vandløb. Faglig rapport fra AquaReco Nr. 2013-4
Fiskeindeks, opstemninger og ørredbestande i danske vandløb Faglig rapport fra AquaReco Nr. 2013-4 DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra AquaReco 2013 nr. 4 Titel: Fiskeindeks, opstemninger
Læs mereNotat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4
Notat HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk 5. januar 2017 Projekt nr. 224464 Dokument nr. 1222397775 Version 1 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af HPE Godkendt af INDHOLD 1 Baggrund... 2 2
Læs mereVærdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua
Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereHVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?
HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk
Restaurering af Herborg Bæk og Sundsig Bæk // Maj 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 1. Status før restaurering... 4 2. Gennemført indsats.... 5 3. Forventet effekt... 5 // maj 2018 2 1. Baggrund
Læs mereFarvel til minimumsafstrømningen?
Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mereMatematisk beskrivelse af Dansk Vandløbsplante Indeks
Matematisk beskrivelse af Dansk Vandløbsplante Indeks Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2015 Søren E. Larsen og Annette Baattrup-Pedersen Institut for Bioscience Aarhus
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereDen faglige baggrund for NOVANA
Den faglige baggrund for NOVANA Nikolai Friberg Disposition 1. Introduktion 2. Krav og begrænsninger 3. Værktøjskasse 4. Design og strategi 5. Udvælgelse af stationer 1 Krav og begrænsninger det nye overvågningsprogram
Læs mereStatus og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017
Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den
Læs mereDe naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 04, 2016 De naturlige bestande af ørreder i danske ørredvandløb målt i forhold til ørredindekset DFFVø Nielsen, Jan; Koed, Anders; Baktoft, Henrik Publication date:
Læs mereMålopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler
Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler Konference om vandløb og vandråd 10. April 2014 Kolding Flemming Gertz Disposition Rammer og undtagelser Hydromorfologi Eksempler
Læs mereNOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. sawgu Den 30. april Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4203-00044 Ref. sawgu Den 30. april 2013 Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30. april 2013 Deltagere: Helle Katrine Andersen, DANVA Lars Brinch Thysen,
Læs mereBiologiske vandløbsundersøgelser
Biologiske vandløbsundersøgelser Et redskab til at målrette indsatsen over for forringet vandløbskvalitet Eva Marcus EMAR@orbicon.dk Christian Ammitsøe CHA@vandcenter.dk Præmisser Vandplanen (vandområdeplanen)
Læs mereVandrådsmøde 23. juni 2014
Vandrådsmøde 23. juni 2014 DAGSORDEN: Velkomst og gennemgang af dagsorden Godkendelse af referat fra mødet den 20. maj (ligger på www.brk.dk) Kort info om artikel i avisen (Jesper L. Larsen) Nyt fra Naturstyrelsen
Læs mereEn ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra
En ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra udledninger? Kort om et igangværende VUDP-projekt Esben Astrup Kristensen Breviu - formål Branchestandard for REcipientspecifikke Vilkår i Indvindings-
Læs mereVandløbskvalitet og vurdering til hverdag og fest (De store indeks og den daglige skønsmæssige vurdering)
Vandløbskvalitet og vurdering til hverdag og fest (De store indeks og den daglige skønsmæssige vurdering) Klimaforandringer indvarsler hårde tider, som set i sommeren 2018..og vær derude, når ekstremerne
Læs mereKvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA
Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA Annette Baattrup-Pedersen Afd. for Ferskvandsøkologi Kvalitetssikring på forskellige niveauer EU-direktiver mm NOVANA Tekniske anvisninger Feltundersøgelser
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereSJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:
SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB: HVOR MANGE ARTER - OG HVOR LEVER DE?, JES RASMUSSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN (BIOSCIENCE, VANDLØBS- & ÅDALSØKOLOGI) Foto: www.ukforlife.se ER SJÆLDNE ARTER VIGTIGE? Uden
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereKommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer
Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2018-2024 Bilag 7 Recipientforhold Revideret 25. april 2018 Indhold Recipientforhold... 3 Konklusioner på udvikling siden Vandområdeplan 2015-2021... 3 Udvikling siden Vandområdeplan 2015-2021...
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Albæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Albæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereNATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET
NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Læs mereDET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.
DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET. Flemming Gertz Natur & Miljø 2017 Kolding, 7. juni VANDRÅD VERSION
Læs mereBIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?
BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN, DAGMAR K. ANDERSEN OG TENNA RIIS BIODIVERSITETSSYMPOSIUM,
Læs merePIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017
PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017 Indhold Opgave 1 (små vandløb) i vandrådene... 2 Opgaven for Landbruget... 2 Hvilke konsekvenser har det, om et vandløb kommer i vandområdeplaner
Læs mereVejledning til indsamling af miljødata. DNA & liv
Vejledning til indsamling af miljødata DNA & liv 2 Indsamling af miljødata til DNA & liv I forbindelse med indsamling af miljø-dna (edna) fra ferskvand skal der indsamles yderligere oplysninger om lokaliteten.
Læs mereRAPPORT TIL DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
RAPPORT TIL DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Fisk og naturkvalitet i vandløb RAPPORT TIL DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Fisk og naturkvalitet i vandløb RAPPORT UDARBEJDET FOR Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereFAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.
FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder
Læs mereUdpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar
Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar Som opfølgning på vandrådenes arbejde er der nu sendt udkast til reviderede bekendtgørelser i høring frem
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Nørhede og Røgind Bæk
Restaurering af Nørhede og Røgind Bæk. // Marts 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2. Status før restaurering... 3 3. Gennemført indsats.... 3 4. Forventet effekt... 4 // marts 2018 2 1. Baggrund
Læs mereForslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret
Læs mereScenarievalg for vandløbsrestaurering i Alling å
Scenarievalg for vandløbsrestaurering i Alling å Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11/10-2017 Jes Jessen Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Silkeborg Kommune Antal sider:
Læs mereHvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb?
Hvordan fastsættes referencetilstand i danske vandløb? Baattrup-Pedersen, A., Kristensen E. A., Skriver, J., Jørgensen, J., Kronvang, B., Andersen, H. E., Hoffman, C. C. & Wiberg-Larsen, P. Det er helt
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereBagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard
Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse
Læs mereNaturtilstanden i vandløb og søer
Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereAalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb
Aalborgmetodens effekt på plante- og smådyrssamfund i vandløb Når grødeskæring udføres regelmæssigt i vandløbene, påvirkes vandløbenes planter og smådyr. Grødeskæring kan udføres dels ved anvendelse af
Læs mereFiskeundersøgelser i Gribskov Kommune 2017
Fiskeundersøgelser i Gribskov Kommune 2017 Esrum Å systemet Pandehave Å Fiskearter Fiskeindeks Udvikling Limno Consult Gribskov kommune Fiskeundersøgelser i Gribskov Kommune 2017. Esrum Å systemet og Pandehave
Læs mereVandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer
Vandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer Nyborg 26. April 2017 Kontorchef Peter Kaarup Nedsættelse af vandråd: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Der kan oprettes lokale vandråd til at rådgive
Læs mereKAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?
KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN OG TENNA RIIS WILHJELMKONFERENCE, 18. NOVEMBER 2016 DER ER EN NATURLIG
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER Dato: 30. august 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer Side: 1 af
Læs mereTange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel
Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes
Læs mereHvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA
Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereVandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal1.1.0493 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst aal1.1.0493,
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7.november 2013. Forfatter: Peter Wiberg-Larsen
Grænser for økologisk tilstand i små danske vandløb En verifikation af de økologiske grænseværdier for Dansk vandløbsfauna Indeks i forhold til det fælleseuropæiske Intercallibration Common Metric index
Læs mereBig data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning
Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning
Læs mereVandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz
Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Flemming Gertz Definitioner af god kvalitet Biologiske miljømål i vandløb Vandrammedirektivet (planter) Den akvatiske floras
Læs mereAnvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anvendelse af Vandrammedirektivet i danske vandløb Faglig rapport fra DMU, nr. 499 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Anvendelse af Vandrammedirektivet
Læs mereUDVIKLING AF PLANTEINDEKS TIL BRUG I DANSKE VANDLØB
UDVIKLING AF PLANTEINDEKS TIL BRUG I DANSKE VANDLØB Vurdering af økologisk tilstand (Fase I) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 60 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereKvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Læs mere