Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Den 30. september 2009 Århus Kommune

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 30. september 2009 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg 1. Resume Folketinget vedtog den 14. april 2009, at kommunerne skal have mulighed for at give borgere, der er visiteret til praktisk hjælp, pleje og madservice (efter Servicelovens 83) et såkaldt servicebevis. Med servicebeviset i hånden kan borgeren selv antage den hjælp, der svarer til det, som borgeren ellers ville have modtaget fra en godkendt kommunal eller privat leverandør. Servicebeviset bevilges efter Servicelovens 94b. Sundhed og Omsorg har foretaget en analyse af fordele og ulemper ved indførelse af servicebevisordningen og indstiller på den baggrund, at Århus Kommune på nuværende tidspunkt ikke indfører servicebevisordningen. Ordningen vil bl.a. kræve en del administration og tilsyn, hvilket der ikke er kompenseret for fra statens side. Desuden findes der allerede i dag en række muligheder for frit valg. Søren Frichs Vej 36M 8230 Åbyhøj Sagsnummer M3/2009/00995 Sagsbehandler Karin Storr Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte kast@aarhus.dk 2. Beslutningspunkter At 1) Århus Kommune på nuværende tidspunkt ikke indfører servicebevisordningen efter Servicelovens 94b.

2 3. Baggrund 3.1. Nuværende muligheder for frit valg Serviceloven indeholder flere forskellige muligheder for, hvordan personlig og praktisk hjælp samt madservice (efter Servicelovens 83) kan leveres. Det er op til borgeren at vælge, hvilken leverandør, herunder nærtstående, der skal levere hjælpen. De nuværende muligheder for leveringen af hjælpen oplistes herunder: 91 og 92: Borgerne kan uanset omfanget af hjælpen frit vælge mellem den kommunale leverandør og de af kommunen godkendte private leverandører. 94: Borgeren kan uanset omfanget af hjælpen udpege en nærtstående, ven, nabo og lignende til at varetage de bevilgede ydelser efter 83. Den udpegede ansættes af kommunen. 95, stk. 1: Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en borger, kan der i stedet udbetales et tilskud til hjælp, som borgeren selv antager. 95, stk. 2: Hvis behovet for praktisk hjælp og pleje overstiger 20 timer om ugen, kan borgeren vælge at få et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager (dvs. er arbejdsgiver). Borgeren kan vælge, at tilskuddet overdrages til en forening, en privat virksomhed eller nærtstående, der herefter er arbejdsgiver for de ansatte hjælpere. 96: Borgerstyret personlig assistance, hvor hjælpen ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Det er et krav, at borger kan fungere som arbejdsleder. Bestemmelsen forvaltes af Sociale Forhold og Beskæftigelse. 3.2 Mulighed for indførelse af servicebevisordningen Lov om indførelse af servicebevisordningen er vedtaget den 14. april 2009 og er en kan -bestemmelse, dvs. at kommunerne selv kan bestemme, om ordningen skal indføres. Side 2 af 7

3 Begrundelsen for forslaget er, at kommunerne skal have mulighed for at tilbyde borgerne mere valgfrihed og indflydelse i forhold til tilrettelæggelsen og udførelsen af den personlige og praktiske hjælp. Et servicebevis vil give borgeren ret til selv at antage hjælp svarende til den hjælp, som borgeren ellers ville have modtaget fra en godkendt kommunal eller privat leverandør, nærtstående eller lignende. Borgeren vælger selv, hvem der skal indgås aftale med. Det kan både være private personer eller virksomheder. Den person eller virksomhed, der ansættes til at udføre opgaver efter servicebevisordningen, skal ikke i modsætning til de øvrige bestemmelser godkendes af kommunen. Borgeren kan således uanset omfanget af hjælpen vælge at ansætte ikke godkendte hjemmeservicefirmaer, privatpersoner m.v. Ønsker borgeren, at hjælpen skal udføres af en privat person, bliver borgeren som udgangspunkt arbejdsgiver for den eller de personer, der skal udføre hjælpen. De ansættelsesretlige forpligtelser, såsom rettighederne til at ansætte/afskedige ansatte, kan dog overdrages til en nærtstående, en organisation eller en privat virksomhed. For at være omfattet af servicebevisordningen skal borgeren dog kunne varetage den daglige ledelsesret. Selvom en borger overdrager de ansættelsesretlige forpligtelser til en anden part, kan borgeren efter konkret vurdering stadig straffes efter arbejdsmiljøloven, hvis reglerne herom ikke overholdes. Hvis en kommune vælger at indføre servicebevisordningen, skal det konkret besluttes, hvilke ydelseskategorier der evt. skal indgå i serviceordningen, fx personlig pleje, madservice, praktisk hjælp. Kommunen skal desuden mindst én gang årligt beregne værdien for hver af de ydelser, der tilbydes. Værdien skal tage udgangspunkt i fritvalgspriserne, evt. fratrukket de indirekte omkostninger der ikke har relevans (fx IT og husleje). Side 3 af 7

4 3.3 Sundhed og Omsorgs bemærkninger til servicebevisordningen Sundhed og Omsorg vurderer, at der er en del uklarheder og uhensigtsmæssige konsekvenser ved indførelsen af servicebevisordningen. KL har også tilkendegivet dette overfor Indenrigs- og Socialministeriet Skæv afregning indeholder nogle uligheder i forhold til aflønningen af hjælperne. For den person, der leverer hjælpen til en borger, vil flere af de elementer, der indgår i fritvalgsprisen ikke være relevant, men kan ikke fratrækkes. Det gælder fx vejtid, møder, vejledning, journalisering osv. Et eksempel: En borger der eksempelvis er bevilget pleje afregnes pr. time på sit servicebevis en værdi af ca. 305 kr. (overheadomkostninger er fratrukket). Borgeren kan således vælge at ansætte en uudannet ægtefælle til udførelsen af plejen og betale vedkommende den fulde timepris for hjælpen. En uddannet social- og sundhedspersonale i kommunalt regi vil for samme tid og samme arbejde aflønnes med ca kr. Servicebeviset vil således medføre økonomiske fordele for de personer, der ansætter en nærtstående til at løse opgaven, da der vil være et økonomisk overskud i forhold til, hvis kommunen eller en leverandør, der er godkendt af kommunen, leverer hjælpen Forøget administration For kommunen vil de administrative opgaver variere alt efter om en borger vælger at ansætte en privat person eller en virksomhed til at udføre de arbejdsgiverretlige forpligtelser. Hvis det er borger selv eller en anden privatperson, der er ansat til at varetage arbejdsgiverforpligtelserne, er det kommunen, der skal stå for de økonomisk administrative forpligtelser. Kommunen skal for eksempel udbetale løn og feriepenge, indbetale skat, ATP og bidrag til barselsfond samt sørge for betaling af sygedagpenge og arbejdsskadeforsikringer. Side 4 af 7

5 Vælger borgeren i stedet at overdrage ansættelsesrettighederne til en privat virksomhed varetages de økonomiske administrative forpligtelser af virksomheden selv. Uanset hvem borgeren vælger til at udføre hjælpen, er der ikke kontante midler mellem borger og udfører af hjælpen, men kun mellem udfører og kommunen. Borgere, der vælger at få et servicebevis, vil således udløse et behov for løbende afregning mellem en leverandør og kommunen. Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst, at udgifterne til administration skal indregnes i servicebevisets værdi uanset hvem, der løser de administrative opgaver. Det betyder, at i de tilfælde hvor borgeren vælger, at kommunen skal løse de administrative opgaver, så vil borgeren have mulighed for at råde over et beløb svarende til kommunens udgift samtidig med, at kommunen rent faktisk skal afholde de konkrete administrationsudgifter Kommunens vejlednings- og tilsynsforpligtelse Kommunen skal føre tilsyn med om hjælpen efter 83 løses i overensstemmelse med den afgørelse, som kommunen har truffet. Da kommunen ikke har godkendt den enkelte hjælper eller virksomhed, vil der blive et øget behov for tilsyn med indførelsen af servicebevisordningen. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at en borger ikke får den hjælp, som den pågældende er visiteret til, skal der foretages en revurdering af, om borgeren kan administrere servicebevisordningen. Kommunen vil også skulle vejlede borgeren om de ansættelsesretlige aspekter og konsekvenser, fx ved uberettigede fyringer, arbejdsmiljøretlige aspekter og konsekvenser samt oplyse borgeren om udarbejdelse af evt. kontrakt med hjælperen i de tilfælde, hvor borgeren selv varetager arbejdsgiveransvaret Opsummering Sundhed og Omsorg stiller sig på baggrund af ovenstående kritisk i forhold til indførelsen af servicebevisordningen, idet der stadig er for mange løse ender i ordningen, herunder administrationudgifter, vejledningsforpligtelse i forhold til borgers ansvarsforhold, manglende mulighed for kommunal godkendelse af den udpegede hjælper, afreg- Side 5 af 7

6 ningsmodellen, behovet for forøget tilsyn samt de for afdelingen øgede udgifter. 4. Den forventede effekt Sundhed og Omsorg indstiller, at servicebevisordningen ikke indføres, hvorfor der ikke er nogen ændret effekt. 5. De planlagte ydelser Der ændres ikke i de planlagte ydelser. 6. Organisering af indsatsen Indstillingen har været i høring. Høringssvarene er vedlagt som bilag til indstillingen. 7. Konsekvenser for ressourcer Indenrigs- og Socialministeriet har vurderet, at der som udgangspunkt ikke vil være direkte økonomiske konsekvenser forbundet med indførelsen af servicebevisordningen. Sundhed og Omsorg er ikke enig i denne vurdering. Sundhed og Omsorg vurderer således i lighed med KL, at der vil være en del administrative omkostninger forbundet med ordningen, herunder: Varetagelsen af de økonomiske og administrative forpligtelser der er forbundet med ordningen, såsom udbetaling af løn og feriepenge, indbetaling af skat, ATP og barselsfond samt betaling af sygedagpenge og arbejdsskadeforsikringer Vejledning af borgere om de konsekvenser og mulige risici der er forbundet med servicebevisordningen, herunder ansættelsesretlige konsekvenser fx ved uberettigede fyringer Øget behov for tilsyn og vejledning Størrelsen af de administrative omkostninger er vanskelige at opgøre. De vil variere med antallet af borgere, der vælger servicebevisordningen. Dorthe Laustsen Sundheds- og omsorgsrådmand / Hosea Dutschke Direktør Side 6 af 7

7 Bilag Bilag 1: Ældrerådets høringssvar (kopi til alle/+ elektronisk) Tidligere beslutninger Ingen Side 7 af 7