(Politica nr. 4, 2004 s ) Det tålmodige demokrati: De nordiske Magtudredninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Politica nr. 4, 2004 s. 469-479) Det tålmodige demokrati: De nordiske Magtudredninger"

Transkript

1 (Politica nr. 4, 2004 s ) Det tålmodige demokrati: De nordiske Magtudredninger Er tiden løbet fra de store forskningstunge analyser af magten? Eller skal de organiseres anderledes og tvinges til at kritisere hinanden. Den norske og danske magtanalyse ignorerer hinanden og konkluderer modsat på ensartede forskningsresultater. Den nyeste svenske udredning rummer måske nye muligheder for denne nordiske samfundsvidenskabelige specialitet. Det kræver, at opdragsgiverne stiller krav til magtforskerne om at udføre deres arbejde fagligt forsvarligt, dvs. forholde sig kritisk undersøgende både til magten og til hinandens undersøgelser af magten. Nils Bredsdorff Forskningsbibliotekar, Roskilde Universitetsbibliotek. I foråret kom den nye danske Magtudredning endelig til debat. Den afsluttende rapport, Magt og demokrati i Danmark, var ganske vist kommet i oktober 2003, men den 400 sider store rapport skabte ikke megen debat, hverken fagligt eller politisk. Nu kom et frontalangreb på Magtudredningens ledelse for ikke at have behandlet den økonomiske magt og for samtidig at give en rosenrødt billede af demokratiets tilstand (Øllgård m.fl., Magt.dk, 2004). Angrebet blev båret frem i medierne på en række personlige anklager mod forskningsledelsen for bl.a. at have tilranet sig de fleste midler til sig selv og deres nærmeste kolleger. Det kom der en del offentlig debat og møder ud af. Desværre mere røg end ild, da den danske forskerverden stort set undlod at benytte sig af lejligheden til at læse, anmelde, rose og kritisere det efterhånden 80 bind store forskningsprojekt. Situationen var som i Norge, hvor højdepunktet af debat blev skabt, da det ene af forskningsledelsens medlemmer, Siri Meyer, gik og smækkede med døren med sin kritiske bog Imperiet kaller. Og man kunne hævde, at det har været situationen, hver gang en af de nordiske magtudredningen, den seneste norske og danske med flere hundrede forskere og over 200 publikationer, er afsluttet. Mange pæne ord om nødvendigheden af at skabe en offentlig debat om magtens fordeling og meget lidt reel debat om forskningsresultaterne uden for universiteternes snævre kredse. Ser man den

2 2 tilsyneladende store mængde danske presseindlæg igennem er det hovedsagelig polemik og personfixerede kritik af forskningsledelsen. Omvendt er de hundredevis af både danske og norske publikationer næsten kemisk renset for intern kritik af nogen slags, dvs. at forskerne ikke forholder sig kritisk til hinandens resultater eller de anvendte metoder og tolkninger. Alle resultater er tilsyneladende lige gyldige eller for at bruge et billede fra phantasy-litteraturen: forskermiljøerne og forskerne lever i parallelle verdener. Fremstillingen i en større anmeldelse af den norske magtudredning kan umiddelbart overføres på den danske udredning: den eksplicit erklærede teoretiske og metodiske pluralisme består mestendels i en utstrakt vitenskapelig arbeidsdeling hvor ulike fagmiljøer har fått tildelt hvert sitt specialområde Maktutredningen risikerer å ende opp som en samling utgivelser som strengt tatt ikke har noe annet til felles enn at de bærer utredningens emblem på tittelsida Disse utgivelser forholder seg i minimal grad til hverandre, de hviler ikke på noe felles teoretisk grunnlag ej heller springer de ut av noen overordnet problemorientering. 1 I dette artikel vil jeg give en oversigt over enkelte vigtige problemstillinger i de tre nyeste nordiske magtudredninger. Det siger sig selv, at de mange tusinde siders undersøgelser ikke er læst rub og stub, og jeg postulerer end ikke at have et overblik over udredningernes kolossale omfang. Jeg går først og fremmest efter tydelige og forhåbentlig vigtige fællestræk og forskelle de tre udredninger imellem. Alene mængden af materiale og især vanskelighederne ved at syntetisere eller skabe overblik må fremprovokere spørgsmålet om det meningsfulde i overhovedet at lave magtudredninger i fremtiden. Jeg har før kritiseret den danske Magtudredning for sin mærkværdige beslutning om, ikke at ville prioritere en teoretisk magtforskning og end ikke føle sig forpligtet til at forholde sig til den første svenske udrednings teoretiske oplæg og den anden norske udrednings pendant. 2 Men for at indhente det forsømte og 1 Lars Bugge, Stein Sundstøl Eriksen, Geir O Rønning, Makten som vilje og forestilling in: Tidsskrift for samfunnsforskning vol 45 (2004) nr. 1 s. 98. Lars Bugge har i en tidligere kritik af forskningsledelsens magtbegreb givet en usædvanlig klar fremstilling af manglerne i de anvendte begreber og af nødvendigheden af at beskæftige sig med og udvikle begreber om den strukturelle magt, Agora nr. 3/ (særnummer om Maktudredningen) s Olof Petersson (red.) Maktbegreppet, Carlsssons, Helsingborg 1989 og Frederik Engelstad (red.) Om makt, teori og kritikk, Gyldendal, Oslo Jeg har argumenteret mere udførligt i Læsningen i udredningen af magten i Grus nr , hvor også baggrunden for de følgende umiddelbart ubegrundede standpunkter og vurderinger findes.

3 3 for at udnytte de tre Magtudredningers store undersøgelsesmateriale som afsæt for egentlige magtundersøgelser er det nødvendigt at tage de teoretiske og metodiske spørgsmål op nu. Vel at mærke ikke alene i form af grundlagskritik og fremlæggelse af alternative magtanalysestrategier 3 selvom guderne skal vide, at det er tiltrængt men også i form af mindre omfattende teoretiske undersøgelser af de hidtil anvendte teoretiske fundamenter. Et fremragende eksempel på værdien af en sådan tæt genlæsning eller nøje kritisk fremstilling af en af den danske Magtudrednings ikoner, leverer Jens Peter Frølund Thomsen i sin læsning af Robert Dahls bog Who governs? Dahl kritiserer de forskere, der vedvarende raffinerer magtteorien uden at gøre sig metodiske overvejelser. Teorierne om, at hele samfundet styres af få eliter, må forkastes, så længe de ikke ledsages af et metodisk forarbejde. hedder det på den ene side, men analysen af ressourcetilgangen og anticiperede reaktioner viser, at Dahls afvisning af at undersøge potentiel magt er problematisk: Det er derfor ikke sikkert, at Dahl og senest repræsentanter for den danske magtudredning fremsætter en holdbar kritik af eliteteoretikerne. Anseelse, omdømme og formel råderet over mange ressourcer har i praksis ofte indirekte magtmæssige konsekvenser. 4 Magtudredning som et statsligt initieret, meget bredt afgrænset og fuldt betalt forskningsprojekt, som spænder over flere år uden politisk indgriben, er en nordisk specialitet. Alle nordiske magtudredningers moder blev skabt af det norske Storting i 1972 og afleverede sin slutrapport i Den blev berømt, bl.a. fordi dens analyser satte fokus på centrale dele af velfærdssamfundets begyndende kriser især styrings- og forvaltningsproblemerne. Det var som den første og i realiteten også den eneste en egentlig udredning om den statslige magt. Den skabte nye begreber til analyserne den 3 Eksempler på sådanne teoretisk bestemte strategier er det omtalte særnummer af Agora med en kraftig Bourdieuinspireret tilgang og Iver B. Neumann og Ole Jacob Sending (red.) Regjering i Norge, PAX forlag, Oslo 2003, som tager udgangs i Foucault og hans begreb om governementalité. Men også en genlæsning af de nævnte teoretiske magtbestemmelser fra den norske og svenske udredning er egnede som afsæt, eksempelvis er både Walter Korpis og Richard Swedbergs artikler i Maktbegreppet ikke bare fremragende og igangsættende men også negligeret af den danske magtanalyse. 4 Politisk magt og pluralisme in: Politica vol 34 (2002) nr. 2 s her side 146. I Erik Damgårds bidrag til På sporet af magten, en af magtudredningens bedste bøger, skitseres et meget omfattende magtbegreb, som tager højde for en del af Frølund Thomsens kritik. Men som sædvanlig er der ingen diskussion mellem opfattelserne kun et par akademiske henvisninger og en kort, næsten postulerende skitse af et udvidet Dahl sk magtbegreb. Peter Munk Christiansen og Lise Togeby, På sporet af magten, Århus Universitetsforlag, Århus 2003 s

4 4 segmenterede stat - og gav kød og blod til neokorporatismedebatten. Den udgav en lille snes bøger, hvoraf flere blev til lærebøger i hele norden. Dens ledelse var på forhånd uenig og havde forskelligartede forskningsprioriteringer, men dens opdrag var begrænset og fokuseret på stats- og forvaltningsapparatet snarere end på det politiske system, således blev Stortinget, de politiske partier og de demokratipolitiske overvejelser, som har spillet en stor rolle i de følgende udredninger, stedmoderligt behandlet. 5 Den aktuelle norske udredning blev nedsat i 1997 og afsluttedes kort før den danske i august 2003 med rapporten Makten og demokratiet. Den norske udrednings noget dystre forudsigelse af folkestyrets forvitring, og af at folkestyret er svækket på alle niveauer, er blevet kendt i hele Skandinavien, især efter den danske udredning kom ud med sin tilstandsrapport om det sunde og rubuste demokratiske lighedssamfund. Den norske udredning blev ledet af en styregruppe på fem medlemmer, som fra starten var grundlæggende uenige, og som i slutningen blev delt i et flertal, som skrev den kendte konklusion og et mindretal, som dels var metodisk og forskningspolitisk og dels kønspolitisk uenig med flertallet. Hovedmålet med udredningen var ikke magtanalysen, men Vilkårene for det norske folkestyre og ændringerne i disse 6 eller næsten ordret den samme vinkling som den danske forskningsledelse valgte at satse på: Hensigten er at give et sammenhængede svar på spørgsmålet folkestyrets tilstand ved overgangen til det 21. århundrede. 7 En vigtig forskel mellem de to udredninger ligger i, at den norske trækker en modsat konklusion af sit mandat og alligevel vægter magtaspektet i sin tilstandsrapport om demokratiets vilkår, mens den danske vægter demokratiaspektet i sin temperaturtagning. Undren og mistro har været gennemgående i den kritiske modtagelse af både den norske og den danske rapport. Hvordan kan analysen af to lande, hvis politiske systemer ligner hinanden så meget og er udsat for stort set de samme udefra kommende rystelser Lars Bugge m.fl. Makten som vilje op. cit. s. 97 Makten og demokratiet hhv. s. 295 og s. 9 Magt og demokrati i Danmark s. 12.

5 5 komme til to så forskellige resultater? Lederen af den første svenske Magtudredning, som blev færdig i 1990, Olof Petersson, anklagede for nylig den norske forskningsledelse for at konkludere vilkårligt på baggrund af data. Anklagen var formuleret akademisk som en kritik af, at man har forsømt at anlægge et nordisk komparativt perspektiv. Flertallet af de forandringstendenser, som ligger til grund for udredningens slutninger, genfindes også i andre udviklede lande. 8 Petersson foreslår en sammenligning med Erik Damgårds danske undersøgelse, Folkets styre, fra den danske magtudredning og hævder, at undersøgelsesresultaterne udviser slående ligheder, men slutningerne er helt anderledes. Og han spørger Er det Norge og Danmark som adskiller sig, eller er det den norske magtudredning som adskiller sig fra den danske? Da Petersson ikke argumenterer for, at Damgårds datatolkning er mere korrekt end Østeruds, må kritikken vel gå begge veje. Det er vanskeligt at sammenligne de mange hundrede rapporter og de to omfattende afslutningsbind uden at risikere blot at fokusere ved uvæsentlige træk. Men det er med rette blevet fremhævet mange gange, at den norske udredning i modsætning til den danske lægger betydelig vægt på analysen af den økonomiske magt, udgiver flere undersøgelser om den og giver denne problemstilling vægt i sin afslutningsrapport om emnet. Den danske udredning diskuterer ganske vist aspekter af den økonomiske magt i forskellige delundersøgelser, men fremdrager den kun yderst sporadisk og kun i snæver forstand i sin slutrapport. Hvad der er langt mere interessant end disse forskelle i volumen er, at de økonomiske analyser eller rettere analyserne af den norske velfærdsstats politiske økonomi det gælder analysen af velfærdssamfundet, det korporative system og arbejdsmarkeds- og fordelingspolitikken, social- og skattesystemet og globaliseringens virkninger ikke blot er større i omgang men simpelthen virker tilbage på de demokratipolitiske og politologiske analyser og dermed farver hele den norske afslutningsbog. 8 Nytt norsk Tidsskift (2003/4) s. 358

6 6 Det kommer klarest til udtryk i den meget interessante bog Likhet under press 9 og i brugen af den. Bogen kan bedst sammenholdes med Jørgen Goul Andersens Over- Danmark Under-Danmark fra den danske Magtudredning, som bl.a. diskuterer samme tema, når til meget forskellige konklusioner og helt undgår den internationale debat som de norske kolleger trækker på og deltager i. Goul Andersens standpunkt kan sammenfattes i, at særlige danske forhold gør, at selv under et stigende ulighedspres udefra slår prognosticerede virkninger af globaliseringen og ændringerne i velfærdsstatens politiske økonomi ikke igennem i Danmark. På mange måder virker argumentationen og de statiske henvisninger overbevisende. Men samtidig virker de samtidig overfladiske eller måske rettere uden blik for andre tolkningsmuligheder og inddragelse af andet analysemateriale set på baggrund af analysen Barth, Moene og Wallersteins analyse og den internationale diskussion af dynamikken i de institutionelle og politiske processer bag de nordiske velfærdsstatskompromisser. 10 Og når Goul Andersens argumentation skal presses sammen på 10 sider, som det sker i afslutningsbindet, Magt og demokrati i Danmark, bliver det direkte pinligt, at der ikke i det mindste refereres til Moene m.fl.s og mange andres arbejder gennem de seneste 5 år, fordi der her åbnes for en grundlæggende diskussion af nogle af demokratiets og velfærdsstatens udviklingsbetingelser i det lange perspektiv. 11 Det hører med til historien, at problemstillingen om det samfundsmæssige grundlag for velfærdsstaten end ikke finder plads i det sammenfattende kapitel 21 i den danske Magt og demokrati i Danmark, som blev udsendt særskilt til den politiske offentlighed. Problemstillingen om den nordiske velfærdsstatsmodels holdbarhed bliver defineret bort ikke først og fremmest fra den videnskabelige agenda, hvor den jo dog trænger sig på fra den 9 Erling Barth, Kalle Moene, Michael Wallerstein, Likhet under press - udfordringer til den skandinaviske fordelingsmodellen, Gyldendal, Oslo Se sammenfattende og inspirerende Kathleen Thelen, The Political Economy of Business and Labor in the Developed Democracies i: Ira Katznelson og Helen V. Milner (eds.), Political Science the State of the discipline, W.W. Norton, New York, 2002 s Denne artikel viser, at det ikke er formalia eller akademisk brødnid, når den danske Magtudredning anklages for at have overset den norske og svenske ikke blot som referencer (der jo faktisk kan sætter læsere i gang med selv at tænke) men som diskussionspartnere, der kunne bryde de vante danske akademiske cirkler, jf. at heller ikke Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard i diskussionen af korporatismen Faste forhold flygtige forbindelser synes vidende om den internationale debat. 11 Magt og demokrati s og s sammenlignet med indledningen til et af omtalte økonomikapitler Kapitalisme på norsk, Makten og demokratiet s

7 7 internationale debat, men fra den politiske agenda, som Magtudredningen har lagt den frem. 12 Den norske og den danske magtudredning har holdt møder sammen undervejs 13 og måske er det det, der har smittet af på indledningskapitlerne, som begge nævner Alf Ross og Hal Kochs 50 år gamle diskussion om magt og demokrati, men de to indledningskapitler vægter som nævnt forholdet mellem magt og demokrati helt forskelligt. Den norske udredning vægter konflikterne og problemerne som demokratiet skal overkomme i analysen af magtforskydningens betydning for folkestyret, 14 mens det danske indledningskapitel vægter den harmoniorienterede pluralistiske demokratiteori og allerede har besluttet sig til det overvejende positive slutscenarie. Helt ubegrundet og uden antydning af belæg hedder det på karakteristisk vis: Der er blandt samfundsforskere nogenlunde enighed om, at vi bevæger os fra et industrisamfund præget af arbejdsdeling og hierarkisk organisering imod en ny form for samfund, som synes karakteriseret af mere autonome, refleksive mennesker og af mere flade organisationsstrukturer. 15 Der er muligvis faldet et ord danske ud foran samfundsforskere, hverken svenske eller norske vil efter magtudredningerne at dømme skrive under på det modeprægede vås. Man får et tydeligt indtryk af den anderledes tilgang i den norske udredning ved at læse dens afsluttende kritiske bemærkninger vendt mod det politiske system selv: Demokrati bygger ikke bare på makt gjennom folkevalgte organer, men også på rettigheter og rettsgarantier for individer og grupper, ulike former for deltakelse utenom valg, partier og politiske folkebevegelser, påvirkningsmuligheter som brukere, 12 Det kunne med rette hævdes at netop Goul Andersen har tematiseret velfærdsstatens overlevelsesmuligheder gennem de seneste år. Min pointe er her, at hans særlige tolkning ville være blevet mere kvalificeret ved at blive konfronteret med f.eks. Barths og Moenes norske diskussion. I stedet for at befordre denne konfrontation har forskningsledelsen i den danske Magtudredning begærligt brugt Goul Andersens tolkning af de politiske handlingsrum til at legitimere sine positive vurderinger af demokratiets tilstand. 13 Makten og demokratiet s. 11, det nævnes her fordi det er et af de yderst sjældne belæg for den postulerede kontakt. Det samme gælder forholdet til den svenske magtudredning Makten og demokratiet s. 40 Magt og demokrati i Danmark s. 20

8 8 forbrukere og aktive i pressgrupper. Disse ulike former for tilleggsdemokrati rettighetsdemokrati, aksjonsdemokrati, deltakerdemokrati, forbrukerdemokrati, lobbydemokrati eller det vi har kalt barometerdemokrati har supplert folkestyret som formelt beslutningssystem, men kan ikke erstatte det. Demokratiet bliver utfordret når folkestyrets vilkår og spillerom bliver redusert. Når betydningen av demokrati overføres fra folkestyret som formel beslutningsform til ulike former for tilleggsdemokrati, blir forvitringen av folkestyret tildekket og skillet mellom demokrati og ikke-demokrati utydelig. Dette er et sentralt utgangspunkt for vurderingen av demokratiets vilkår. 16 Den samme forskel mellem de to udredninger træder frem i både indholdet og omfanget af de to eliteundersøgelser. Begge er foretaget med deltagelse af centrale medlemmer fra forskningsledelserne. Den danske eliteundersøgelse er økonomisk set udtryk for en eksplicit nedprioritering af den vægt en sådan undersøgelse traditionelt har i analyser af magten. Man ønskede ikke at afsætte de midler der var nødvendige for at supplere den foretagne rekrutteringsundersøgelse med andre beslutningsindflydelses- og holdningsundersøgelser. Den norske undersøgelse er derimod mere omfattende og kostbar, men det er grundperspektivet, der skiller vandene. I begge undersøgelser, Norske makteliter og Den danske elite gives der omfattende og upåklagelige redegørelser for hidtidig forskning og fordele og ulemper ved de forskellige undersøgelsesmetoder. Men mens begrundelsessammenhængen (hvorfor studere formelle positioner) for den norske undersøgelse entydigt er en reference til det centrale spørgsmål hos Wright Mills, gives ikke en sådan entydig reference i den danske. Men ser man på forfatternes fremstillinger af sagen andre steder i Magt og demokrati i Danmark kapitel 6 Elite og folk og især i På sporet af magten kapitel 1 Magtbegrebet i teori og praksis er det klart at det ikke er Mills sammenbinding af magt og elite men derimod Dahls fremstilling af de mange eliter, som holder hinanden i skak, fordi de kun har en del af magten, der er de danske forfatteres begrundelsessammenhæng. Det er nærliggende at postulere at konfliktperspektivet sætter rammerne for den norske undersøgelses modsætningsprægede konklusion, og i al fald er det korrekt at undersøgelser af traditionelt konfliktprægede områder som elite versus folk, 16 Makten og demokratiet s Man behøver ikke at være enig for at se, at der påpeges nogle centrale og diskussionsværdige problemer. Det udbredte modebegreb netværksdemokrati trænger sig eksempelvis på ved denne beskrivelse og kunne passende tematiseres som et antidemokratisk træk i udviklingen.

9 9 arbejdsgiver versus lønarbejder vejer meget tungere her end i den danske udrednings projektprioritering. Men måske er der også noget andet på spil udover læserens sym- og antipatier over for konflikt- hhv. harmoniperspektiverne eller blot den kyniske betragtning over, hvad der er mest produktivt advarselslamper eller festbelysning. Det er svært at sætte fingeren på og er i aller højeste grad subjektivt. Det kan belyses ved en vurdering/undersøgelse af 6 nyere norske lærebøger i statskundskab. Østeruds nye Statsvitenskap: Innføring i politisk analyse, fik topkarakter på mange områder men vigtigst i denne sammenhæng: Bogen formidler sit budskab på en meget effektiv måde teksten er meget læservenlig, sproget er effektivt Bogen er svært oversigtlig det er en fremragende lærebog. 17 Det Petersson og Siri Meyer, som forlod forskningsledelsen, kalder entydigheden i fortolkningerne. de alternative fortolkninger marginaliseres eller forties eller monologens forenklede form (i modsætning til flerstemmighed og ambivalens) 18 fremstår her som klarhed og systematik og kan ses i forhold til den danske sammenfatningsrapport, som er sprogligt forvirret og ustruktureret, samtidig med at dens flerstemmighed alligevel ikke tillader kontrære informationer at slippe igennem den forlods afsatte harmonitænkning. Jeg tror ikke, at forklaringen på de forskellige konklusioner på overvejende ensartet datamateriale fra i international sammenhæng uhyre ensartede samfund skal findes i forskningsledelsernes personligheder eller kapaciteter. Min her ubegrundede påstand er, at forskningsmiljøerne i de to samfund historisk set har udviklet sig meget forskelligt. Og at der er en præmiering af akademisk vovemod og intellektuel stridbarhed. 19 Det kan bedst vises ved at gå tilbage til den norske magtudrednings start. Her udgav Øyvind 17 Eigil Augedal m.fl. Offentlig administrasjon på pensum Tidsskrift for samfunnsforskning vol 45 (2004) nr. 1 s her s Olof Petersson, Den sista maktutredningen? op. cit. s. 352 og s.361. Lars Bugge m.fl. hævder at postyret om Siri Meyers afgang medførte at Meyers (forkerte) opfattelse af den monolitiske udredning har dækket over, hvor fragmenteret Magtudredningen er, Makten som vilje op. cit. s. 99. Tilsvarende må den stramme styring og homogenisering af den danske udrednings afslutningsbind ses på baggrund af et samlet indtryk af 80 tilfældigt sammenbragte monografier. 19 En enkelt henvisning må gøre det ud for belæg: Frederik W. Thue, Empirisme og demokrati, Norsk samfunnsforskning som etterkrigsprosjekt, Universitetsforlaget, Oslo 1997, som med Næss som omdrejningspunkt beskriver etableringen af dette, tror jeg, særtræk ved norsk akademia.

10 10 Østerud bogen Globaliseringen og nasjonalstaten, som tydeligt markerer en styringsintention, en teoretisk ambition og en kritisk od.: Denne boka er skrevet som en forstudie i den nye makt- og demokratiutredningen. Den behandler den internasjonale konteksten for viktige sider ved Norges situation og de norske myndigheters handlingsrom I utgangpunktet liker jeg ikke ordet globalisering. Det er uklart, det er motepreget, og det tiltrekker seg ideologiske kampagner. 20 Det virker som den norske magtudrednings slutninger i højere grad har ladet sig lede af analysen af, hvad Petersson kalder de traditionelle statsvidenskabelige/politologiske problemstillinger, dvs. forandringer og stabilitet i de centrale politiske institutioner, mens den danske i højere grad har været præget af politisk sociologiske survey undersøgelser og selvangivelser af politisk adfærd og oplevelse. Oplevelsen af et velfungerende demokratisk system og af nye potentialer kan meget vel gå sammen med begrænset spillerum for og nedbrydning af traditionelle politiske institutioner hvis det nære og det personlige spiller en større rolle end den fjerne politiske beslutningsproces vedrørende det fælles, eller hvis den demokratiske samtales emnekreds opfattes tilfredsstillende, selvom den set i et historisk eller et frigørende perspektiv synes indskrænket, vil en oplevelse af demokratiets tilstand være positiv. På en række andre områder er de to forskningsledelser meget forskellige. Både Østerud og Petersson har diskuteret om denne runde af nordiske magtudredninger vil blive den sidste, men hele magt-spillet om den danske og formodentlig også om de to andre viser, at det ikke afgøres af rene forskningsinterne end ikke af forskningspolitiske overvejelser alene. Østerud lægger vægten på at magtudredningerne er blevet for brede og dermed overfladiske: Det er for det første et meget vanskeligt farvand mellem forskning og politik. Jeg vil i stedet anbefale en mindre og mere fokuseret udredning som tager fat på specielle områder. De store generelle udredninger bliver for omfattende og det er svært at holde fokus undervejs. Olof Petersson vægter det problematiske resultat af de omfattende undersøgelser, forenklingen: Hvis det er sådan, at magtudredninger tvinges til forenklinger, spidsformuleringer og 20 Ad Notam Gyldendal, Makt- og demokratiutredningen , Oslo 1999 s. 5

11 11 enstemmighed, da er det ikke bare alvorligt. Det ville i praksis betyde at samfundsforskning ikke længere kunne bedrives i magtudredningens særlige form. 21 Både den danske og norske udredning markerer nok en øvre grænse for Magtudredningen som institution mht. bevilling og politisk velvilje på grund af den manglende evne til at skabe debat og foreslå politiske tiltag til demokratiske forbedringer og fornyelse. Men her ser den svenske udvikling anderledes ud. I slutningen af firserne blev der nedsat en Magtudredning i Sverige efter norsk mønster. Dens slutrapport kom i 1990 og analyserede magtens mange former og magteliternes udbredelse, og som noget nyt, der kom til at præge alle de senere rapporter, var der lagt vægt på en redegørelse for demokratiets tilstand. Den blev særlig berømt, fordi den viste de store ændringer der var sket i det socialdemokratiske folkehjems virkelighed. Folkehjemmet eller Den svenske model var blevet en myte, og det politiske system stod over for store udfordringer i halvfemserne. Dens opdrag var mere diffust, men der var stadig forsøg på at skabe en vis spænding i forskningsledelsen, i og med at den ene af den norske udrednings ledere, Johan P. Olsen, også sad i den svenske ledelse. Det lykkedes at skabe en vis debat om den nye situation, og en betydelig mængde meget læseværdige forskningsresultater, men der var ingen konkrete forslag og reformer til forbedring af det politiske systems træghed og uimodtagelighed for kritik. Men netop kritikken af det politiske systems egen andel af ansvaret for samfundets problemer var vigtig for den fortsatte politiske debat om magtens fordeling. Set i sammenhæng med de nævnte problemer om formidlingen af de omfattende rapporter fra alle de nordiske magtudredninger er Olof Peterssons Makt, en sammenfatning av Maktudredningen fra 1991 et fint eksempel på, hvordan man på knapt 100 sider kan give et kvalificeret indtryk af ikke blot den afsluttende Demokrati och makt i Sverige, SOU 1990:44 men af hele udredningens arbejde. I 1997 nedsatte regeringen en såkaldt parlamentarisk Demokratiudredning på baggrund af en skærpelse af problemerne i Den svenske model: Krisen i statsfinanserne, omformingen eller rationaliseringen af den statslige sektor og EU-medlemsskabet. Men 21 Hhv. Politiken og Nytt norsk Tidsskrift, Den sidsta maktutredningen? op. cit. s. 361.

12 12 ved Rigsdagsvalget i 1998 faldt valgdeltagelsen direkte, og dette medførte et meget konkret og praktisk tillægsopdrag til demokratiudredningen: Hvordan forbedres demokratiets vilkår og støtten til demokratiet direkte. Den svenske Demokratiudredning arbejdede på en ny måde i forhold til både den gamle norske fra halvfjerdserne, den gamle svenske fra 1990 og den danske og den nye norske begge nedsat samtidig. Der var tale om en parlamentarisk kommission med ekspertmedlemmer med et flertal af rigsdagsmedlemmer og et kraftigt sekretariat til det udadvendte arbejde. Produktionsmængden er næsten på højde med den nye danske og norske, 100 forskere, 13 store forskerudgivelser eller antologier (herunder om afkorporativisering, globalisering, civilsamfund, medialisering, magtdeling og ITdemokrati) og 32 mindre skrifter og et utal af møder og en snes videnskabelige seminarer. I 2000 kom den afsluttende betænkning på 300 sider En uthållig demokrati, Et tålmodigt demokrati (SOU 2000:1). Den har nogle særegenheder, også ud over de organisatoriske, i forhold til den norske og danske rene forskerstyrede udredning, som tydeligt ses i dens politiske og praktiske anbefalinger. Slutrapporten anbefaler et femårigt forskningsprogram omkring en række centrale demokratiproblemstillinger og nedsættelse af en særlig ekspertfølgegruppe eller som det smuk hedder på svensk en tankesmedje som skal komme med løbende udspil og indspark i den politiske debat og til rigsdagen. Og den stiller en lang række konkrete forslag og langsigtede reformforslag til forbedring af det politiske system skal der være særlig registrering af lobbyister ved rigsdagen som i USA? Nej siger betænkningen. Der tales direkte om, at rigsdagen skal styrke den demokratiske bevidsthed, udvikle evnen og muligheden for deltagelse, styrke selvstyret, øge den institutionelle ansvarlighed og den offentligt ansattes moral og uafhængighed, og endelig om 5 år igen vurdere, eller som det hedder evaluere folkestyret. Et tålmodigt demokrati er ikke omtalt i den danske Magtudrednings afslutningsrapport selvom dens temaer og dens mange diskussioner ligger tæt op ad den danske udredning. Den særlige svenske form med sine mere konkrete reformkrav eller mere konkrete politiske kritik af de politiske institutioners træghed og kontraproduktive fremfærd har

13 13 tilsyneladende ikke virket inspirerende. Man kan selv danne sig et indtryk af sagen ved at læse f.eks. afsnittet om Globalisering s og sammenholde det med den danske Magt og demokratis Økonomisk globalisering s Ikke blot er den svenske både i sprog og vinkel mere spændende men i sine akademiske referencer til internationale diskussioner er den langt mere kvalificeret. Men den manglende påvirkning fra den særlige svenske situation er som det skal antydes endnu mere mærkværdig. Den særlige svenske forståelse af magtudredningernes brugbarhed understreges af, at der faktisk eksisterer endnu en demokrati- og magttænketank i Sverige, som har samme funktioner som alle magtudredninger har haft, forskning og kvalificering af den demokratiske debat. Det i 1995 nedsatte svenske Demokratiråd udsender hvert år en tilstandsrapport for demokratiet. Rådets medlemmer er forskere, og dens formand er den første svenske magtudrednings formand Olof Petersson. Rådets rapport er ofte meget skarpt og kritisk formuleret. I 2002 hed rapporten Demokrati utan ansvar. Det var en endnu tydeligere og mere konkret kritik og reformpakke for en forandring af det politiske demokratis virkemåde i Sverige. Heller ikke denne rapport er omtalt af den danske magtudredning, hvorimod en anden rapport, som Lise Togeby deltog i, er omtalt. Men måske er forklaringen, at Demokrati utan ansvar lige som den norske slutrapport og også Likhet under press forsøger at undersøge, om der findes selvdestruktive træk i den nordiske velfærdsmodel og demokratiske system, som måske sætter sig igennem på trods af de gode viljer og positive billeder, der udstråler fra den danske Magtudrednings selvvalgte mediestrategi, dvs. den måde den valgte at fremlægge sine resultater på. 22 Mens den norske udredning umiddelbart er lettest at sammenligne med og fremholde i forhold til den danske - næsten bog for bog, så er de(n) svenske udredning(er) måske nok så interessante som demokratipolitiske instrumenter eller vejvisere mod den næste danske Magtudredning. Derimod udfylder nogle af de norske undersøgelser, Om Makt, 22 Demokratirådets rapport drøftes kort af Erik Damgårds bidrag til Magtudredningen, Folkets styre, Århus Universitetsforlag, Århus 2003 s. 147 i en sammenhæng, hvor han netop fremdrager visse selvdestruktive træk ved det politiske system, som Magtudredningens ledelse imidlertid har valgt at se bort fra i afslutningsbindet til fordel for den hårdtslående overskrift Magten har jeg selv.

14 14 Sosiale nettverk og økonomisk makt, Norske makteliter, Makt og demokrati i arbeidslivet og den omtalte Likhet under press nogle af de huller som både forskningsledelsen og dens kritikere er enige om, eksisterer i den danske Magtudredning. Men allervigtigst er måske hurtigt, at komme igennem den megen snak om personer både fra magtudredningen og magtgalleriet og at tage fat på de snesevise af kvalificerede og ukvalificerede - enkeltundersøgelser, som ligger og venter på kritik og opfølgning. Det danske akademiske parnas forspildte chancen for at blande sig løbende i Magtudredningens udgivelser gennem anmeldelser, kritik og debatter, 23 og forskerne overså i høj grad de spændende norske og svenske bidrag se de tre udredningers hjemmesider. Nu er anledningen der - muligheden har været der hele tiden. Måske bliver de andre nordiske lande nødt til at finde nye magtudredningsformer for at undersøge, om der findes selvdestruktive træk i den nordiske velfærdsmodel og demokratiske system, som kan udbedres. Naturligvis fortsat gennem kritisk kvalificeret forskning men også praktisk politisk dialog med beslutningstagere. Det ville være en opgave for det nordiske samarbejde, der ofte leder efter meningsfyldte opgaver, at lade de tre forskerhold afslutte deres statslige opdragsforskning med at kritisere hinandens rapporter for indhold, metoder og konklusioner. Opdragsforskning eller forskning om magten, bestilt og betalt af magten, fordrer ekstra megen årvågenhed og hensynsløs kritik. Det er nok for meget forlangt, at forskerne selv skal kaste sig over, hvad der meget ofte bliver betragtet som ukollegial adfærd eller brødnid, jf. den store strid der har været om Søren Kierkegård-forskningen, hvor netop udtryk som ukollegial adfærd og bagholdsangreb blev brugt mod den formastelige kritiker af den hidtidige, herskende viden. De nordiske forskersamfund er tilsyneladende ikke villige eller kapable til at levere kritikken, derfor må den gensidige kritik være en del af selve magtanalysen i den særlige politiserede, institutionelle form, der kaldes Magtudredning. 23 Siden nr har der i Politica til dato været 13 anmeldelser af de mere end 60 publikationer fra den danske Magtudredning og ikke én fra de svenske og norske.

15 15 Litteratur Andersen, Jørgen Goul: Over-Danmark og Under-Danmark?, ulighed, velfærdsstat og politisk medborgerskab, Magtudredningen, Århus Universitetsforlag, Århus 2003 Augedal, Eigil m.fl.: Offentlig administrasjon på pensum in: Tidsskrift for samfunnsforskning nr s Barth, Erling, Kalle Moene, Michael Wallerstein: Likhet under press - udfordringer til den skandinaviske fordelingsmodellen, Gyldendal, Oslo 2003 Bredsdorff, Nils: Læsninger i udredningen af magten in: Grus nr Bugge, Lars: Den gennomsiktige makten, Kritik av Maktudredningens maktforståelse in: Agora nr s Bugge, Lars, Stein Sundstøl Eriksen, Geir O. Rønning: Makten som vilje og forestilling in: Tidsskrift for samfunnsforskning nr s Christiansen, Peter Munk, Birgit Møller, Lise Togeby: Den danske Elite, Magtudredningen, Reitzels forlag, Kbh 2001 Christiansen, Peter Munk, Lise Togeby (red.): På sporet af magten, Magtudredningen, Århus Universitetsforlag, Århus, 2003 Damgaard, Erik: Folkets styre, Magt og ansvar i dansk politik, Magtudredningen, Århus Univeristetsforlag, Århus, 2003 Demokrati och makt i Sverige, Statens offentliga Utredningar, SOU 1990:44 En uthållig demokrati, Poltik för folkstyrelse på 2000-tallet, Demokratiutredningens betänkande, SOU 2000:1, Stckh Engelstad, Frederik (red.): Om makt, teori og kritikk, Gyldendal, Oslo Gullbrandsen, Trygve, Frederik Engelstad, Trond Beldo Klausen, Hege Skjeri, Mari Teigen, Øyvind Østerud: Norske Makteliter, Makt- og demokratiutredningen,, Gyldendal, Oslo 2002 Neumann, Iver, Ole J Sending (red.) Regjering i Norge, Pax forlag, Oslo 2003 Petersson, Olof: Den sista maktudredningen? in: Nyt Norsk Tidsskrift nr s Petersson, Olof (red.): Maktbegreppet, Carlsssons, Helsingborg 1989 Petersson, Olof: Makt, en sammenfatning av Maktudredningen, Publica, Stckh. 1991

16 16 Petersson, Olof, Sören Holmberg, Leif Lewin, Hanne Marthe Narud: Demokrati utan ansvar, Demokratirådets rapport 2002, SNS förlag, Stckh Thelen, Kathleen: The Political Economy of Business and Labor in the Developed Democracies i: Ira Katznelson og Helen V. Milner (eds.), Political Science the State of the discipline, W.W. Norton, New York, 2002 s Thomsen, Jens Peter Frølund: Politisk magt og pluralisme in: politica nr. 2, 2002 s Thue, Frederik W.: Empisme og demokrai, Norsk samfunnsforskning som etterkrigsprosjekt, Universitetsforlaget, Oslo 1997 Lise Togeby, Jørgen Goul Andersen, Peter Munk Christiansen, Torben Beck Jørgensen, Signild Vallgårda: Magt og demokrati i Danmark, Hovedresultater fra Magtudredningen, Århus Universitetsforlag, Århus 2003 Øllgård, Jørgen, Mogens Ove Madsen: Magt.dk, Kritik af Magtudredningen, Frydenlund, Kbh Østerud, Øyvind: Globaliseringen og nasjonalstaten, (Makt- og demokratiudredningen), Gyldendal, Oslo 1999 Østerud, Øyvind, Frederik Engelstad, Per Selle: Makten og demokratiet, En slutbok fra Makt- og demokratiudredningen, Gyldendal, Oslo 2003

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet.

1) Sociologi: Befolkningens organisering omkring arbejdet, forbruget og livsstil i oplevelsessamfundet. 1 SAMFBpensum2014. SAMFUNDSFAG B-valghold: Undervisningsbeskrivelse Termin: Juni 2014 Institution: Handelsgymnasiet Vejle / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og Niveau: Samfundsfag B. Lærer: Hanne Riisager

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Økonomisk magt - en oversigt over forskningen

Økonomisk magt - en oversigt over forskningen Peter Søndergaard Økonomisk magt - en oversigt over forskningen En oversigt over de sidste cirka 10 års danske forskning af økonomiske magtforhold Roskilde Universitetsbibliotek Indhold: Magten i Danmark

Læs mere

Kampen om legen i konkurrencestaten

Kampen om legen i konkurrencestaten En artikel fra KRITISK DEBAT Kampen om legen i konkurrencestaten Skrevet af: Kirsten Gunvor Løth Offentliggjort: 15. april 2013 Kampen om folkeskolen er ved at være ved vejs ende. Dermed indleder Børne-

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk

Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse

Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Demokratiske forventninger og politisk deltagelse Oplæg til Nordisk Ministerråds konference om Demokratiets fremtid i informationssamfundet Reykjavik 26.-27. august 2004 Demokratiske udfordringer At håndtere

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.

Mange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:

Læs mere

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen

Professionsidentitet. i forandring. Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette Jørgensen Professionsidentitet i forandring 2 Professionsidentitet i forandring Redigeret af Tine Rask Eriksen og Anne Mette

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Lokal brug af publiceringsindikatoren

Lokal brug af publiceringsindikatoren Lokal brug af publiceringsindikatoren Seminar den 28. januar, Oslo CFA Centre for Studies in Research and Research Policy Department of Political Science and Government School of Business and Social Sciences

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

2661.12 Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1 2661.12 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere