Håndbog 2: Vandforsyning, planlægning, samarbejde og indflydelse. Indholdsfortegnelse. Side Indledning... 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog 2: Vandforsyning, planlægning, samarbejde og indflydelse. Indholdsfortegnelse. Side Indledning... 3"

Transkript

1 Håndbog 2: Vandforsyning, planlægning, samarbejde og indflydelse Indholdsfortegnelse Side Indledning Statens opgaver Vanddistrikter Statens Miljøcentre Vandplan Basisanalyse og indsatsprogram Påbud om forsyningspligt Tilbagekaldelse af indvindingstilladelser Statens andel af indvindingsgebyret Gebyrets oprindelse Regionens opgaver Høring Koordinering Mægling Jordforureningsområdet Kommunens opgaver Koordinationsforum Indsatsplaner Handleplan Vandforsyningsplan Kommunens tilsyn Takster og regnskab Regulativ

2 3.8. Beredskabsplan Indvindingstilladelser og sløjfning af boringer Fastsættelse og opkrævning af indvindingsgebyr Vandværkernes opgaver Drift og administration Forsyningspligt Tilstandsrapport og handlingsplan Måleraflæsning Målerkontrol Ledningsregistrering Oplysninger til forbrugerne Vandværkssamarbejde Forskellige former for samarbejde Vandråd Regionsvandråd Kontaktudvalg Eksempler på konkrete opgaver Samarbejde og økonomi Vedtægter FVD s opgaver FVD s regioner Koordination Organisationsoversigt Information og vidensdeling Konsulentbistand og sekretariatsbistand

3 Indledning Denne håndbog beskriver hvilke opgaver og forpligtigelser de forskellige myndigheder har med hensyn til vandforsyningen i Danmark. Det er ikke en udtømmende beskrivelse af alle love og bestemmelser om vandforsyningen, men en systematisering af de vigti g- ste bestemmelser indenfor området. Det er bestemmelser om Vandplan for vandforsyningen på landsplan og Handlingsplaner for udmøntning af denne i de enkelte kommuner. Det er også bestemmelser om Kortlægning og analyse af grundvandsressourcerne og om Indsatsplaner for at sikre vandindvindingen i fremtiden. Det er også Vandforsyningsplaner i kommunen som beskriver de enkelte vandværkers forsyningsområder og hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges i fremtiden. Håndbogen beskriver samtidig det enkelte vandværks opgaver og forpligtigelser med hensyn til vandforsyningen, samt vandværkernes muligheder for at deltage i planlæ g- ningen af denne. Det gælder vandværkernes indflydelse på planlægningen i et samarbejde mellem en større eller mindre gruppe vandværker i et Kontaktudvalg eller i et Vandråd for vandværkerne i en kommune. Det gælder også Foreningen af Vandværker i Danmark s (FVD) koordinering af vandværkernes indsats og sikring af information og vidensdeling med vandværker fra andre områder, så vandværkerne kan deltage kvalificeret i planlægningen og få størst mulig indflydelse på vandforsyningsplanlægningen. Bent Soelberg direktør 3

4 1. Statens opgaver 1.1. Vanddistrikter Danmark er inddelt i følgende vanddistrikter: 1. Sjælland/Lolland-Falster, 2. Bornholm, 3. Jylland/Fyn med øer, med undtagelse af de grænseoverskridende vandløbsoplande i Sønderjylland, og 4. De grænseoverskridende vandopløbsoplande i Sønderjylland. Der er tale om en administrativ inddeling, hvor landet er opdelt i så få områder som muligt. Miljøministeren er vanddistriktsmyndighed og således den øverste myndighed for vandforsyningen og vandmiljøet. Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt en basisanalyse og en statusrapport samt forslag til bl.a. 1) Udpegning af drikkevandsforekomster 2) Arbejdsprogram for tilvejebringelse af vandplan 3) Oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses Basisanalysen og statusrapporten skal ikke i høring og er ved færdiggørelsen at betragte som endeligt vedtagne. Tidsplan og arbejdsprogram samt oversigt over de væsentlige vandforanstaltningsmæssige opgaver skal sendes i høring Statens Miljøcentre I lovgivningen er der fastlagt en lang række områder som varetages af miljøministeren. I praksis bliver mange af disse opgaver udført af Miljøstyrelsen og af de 7 lokale statslige Miljøcentre. Der skal være sammenhæng mellem de lokale Miljøcentre og de centrale styrelser i København, så det sikres, at de rammer lovgiverne sætter for miljøforvaltningen i Danmark administreres på en ensartet måde landet over og omvendt at den erfaringsbase, der ligger i Miljøcentrene, får indflydelse på udviklingen af miljøadministrationen i Danmark. De fleste af statens opgaver efter miljømålsloven og vandforsyningsloven bliver varetaget af alle 7 Miljøcentrene i Ålborg, Århus, Ringkøbing, Ribe, Odense, Roskilde og Nykøbing Falster. Dog vil nogle opgaver, fx efter planloven og miljøbeskyttelsesloven alene blive varetaget af miljøcentrene i Roskilde, Århus og Odense. Det betyder at kommuner indenfor disse opgavetyper skal samarbejde med to Miljøcentre. Den gebyrfinansierede kortlægning er placeret i det lokale Miljøcenter i Århus og i Ålborg findes en særlig GIS-enhed (Geografiske Informations Systemer), som skal understøtte de øvrige Miljøcentre indenfor disse områder. Det er vandværkernes gebyrer fra vandindvindingstilladelserne som financierer kortlægningen, så det er vigtigt at vandværkerne får glæde af oplysningerne. Det sker ved indsatsplanlægningen i koordinationsforum, og ved arbejdet med vandforsyningsplaner i kommunen. Det er også vigtigt at vandværkerne kan få adgang til alle oplysningerne og gøre brug af kortlægningen og undersøgelserne fx i forbindelse med placering af nye boringer. 4

5 1.3. Vandplan Staten har ansvaret for at udarbejde vandplaner og Natura-2000 planer. Natura-2000 udarbejdes på grundlag af EU-direktiver om naturområder som skal have særlig beskyttelse; de kaldes også internationale naturbeskyttelsesområder. Vandplanen er en overordnet beskrivelse af hele vandmiljøet med overfladevand og grundvand. Vandplanerne indeholder basisanalyse, målfastsættelse og et indsatsprogram, som angiver retningslinier for kommunernes efterfølgende planlægning og gennemførelse af planerne. For at sikre lokalt indspil til den statslige planlægning indføres en idéfase, hvor myndighederne, borgere og organisationer (herunder vandværkerne og deres organisationer) kan komme med forslag til planlægningen. Idéfasen for vandplanen sker på baggrund af basisanalysen på vandområdet og arbejdsprogram for vandplanen og et udkast til oversigt over væsentlige vandforanstaltningsmæssige opgaver. Vandplanen skal bl.a. indeholde følgende: 1) En generel sammenfatning af basisanalysen med en generel beskrivelse af vanddistriktets karakteristika. Dette indbefatter bl.a. kortlægning af grundvandsforekomsterne og et resume af betydende belastninger og virkninger for grundvandets tilstand. 2) Oplysning om beliggenhed af de beskyttede områder. 3) En udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4) Kort over oprettede overvågningsnet. 5) Kort der viser tilstanden for overfladevand, grundvand og beskyttede områder. 6) Miljømål for overfladevand, grundvand og beskyttede naturområder. 7) Indsatsprogrammet, herunder angivelse af hvordan miljømålene nås gennem programmet, samt på hvilket grundlag prioriteringen af målene og virkemidler til at opnå målene er foretaget. Endvidere også en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger, der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse. Arbejdet med udarbejdelse af den første generation af vandplaner vil strække sig over perioden fra 22. december 2003 til 22. december Der går således en årrække, inden vandplanerne er trådt i kraft, og planerne vil ikke alle træde i kraft samtidig. Bestemmelser i anden lovgivning, som indsætter vandplanen som styrende, vil derfor først træde i kraft efterhånden, som vandplanerne træder i kraft. Vandplanen skal herefter revideres hvert 6. år. Enhver revision af vandplanen skal bl.a. indeholde: 1) En vurdering af de fremskridt, der er gjort for at opfylde miljømålene. 2) En sammenfatning af eventuelle ændringer. 3) En redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den forudgående vandplan, men som ikke blev iværksat. 4) En oversigt over virkningerne af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes. Det er vigtigt at vandværkerne har kendskab til de overordnede vandplaner, for at man kan indgå i en konstruktiv dialog om de lokale handleplaner. Da der er tale om et omfattende materiale kan det være gennem deltagelse i vandværkssamarbejde, at det enkelte vandværk får kendskab til vandplanerne. Det er under alle omstændigheder en forudsætning at vandværkernes repræsentanter i kommunens koordinationsforum har kendskab til vandplanerne. 5

6 1.4. Basisanalyse og indsatsprogram Basisanalyse, målfastsættelse og indsatsprogram er grundlaget for udarbejdelse af vand- og Natura planer. Basisanalysen er en generel beskrivelse af vandistriktet, bl.a. på grundlag af kortlægningen. Kortlægningen udgør geologiske og hydrologiske modeller, standarter for kortlægning og data m.v. Indsatsprogrammet er overordnede retningslinier for de kommunale handleplaner. Det udarbejdes på grundlag af basisanalysen, foreliggende overvågningsdata og forslag m.v. fra idèfasen. Indsatsprogrammet kan indeholde konkrete forslag til handleplanerne. Retningslinierne vil typisk være generelle, fx at der skal arbejdes på at der bliver mindre intensiv drift indenfor de udpegede områder. Det kan også være konkrete retningslinier fx med krav om, at en given kvælstofpåvirkning skal nedsættes i et område. Basisanalysen og indsatsprogrammet er en del af vandplanen, og ligeledes er det helt nødvendigt at have kendskab til disse ikke mindst for repræsentanterne i kommunens koordinationsforum Påbud om forsyningspligt Miljøministeren kan foretage ændringer i eller sammenlægning af forsyningsområder for almene vandforsyningsanlæg, og kan pålægge vandforsyningsanlæg, der allerede forsyner flere ejendomme, at forsyne yderligere ejendomme indenfor samme bebyggelse. Miljøministeren kan pålægge et kommunalt alment vandforsyningsanlæg leveringspligt til bestemte områder, herunder områder i andre kommuner. Det vil sandsynligvis kun være større sager af principiel karakter fx hvor en kommune kommer i en dobbeltrolle i forbindelse med tilladelse til vandindvinding til en erhvervsvirksomhed som har stor betydning for lokalsamfundet. De lokale forhold omkring forsyningsområder og vandindvindingsanlæg vil almindeligvis være en del af kommunens vandforsyningsplan Tilbagekaldelse af indvindingstilladelser Miljøministeren kan også helt eller delvis tilbagekalde indvindingstilladelsen til et privat alment vandforsyningsanlæg, når vægtige grunde taler for, at anlægget videreføres af kommunen, eller at forsyningen helt eller delvis overtages af et andet alment anlæg. Det er kommunen der er myndighed i alle sager om vandindvinding, så når staten eventuelt går ind og tilbagekalder en tilladelse, vil det sandsynligvis også kun være i helt særlige tilfælde af principiel karakter, eller hvor kommunen kan have en dobbeltrolle i forhold til at den også selv er vandforsyning. Kommunalbestyrelsen kan for områder, hvor vandforsyningen ud fra en samlet vurdering ikke findes tilfredsstillende, udarbejde planer for- og overslag over udgifterne ved udførsel af et alment vandforsyningsanlæg. Miljøministeren afgør herefter, om vandforsyningsanlægget skal gennemføres, i hvilket omfang bestående og fremtidig vandforsyning indenfor området skal ske fra anlægget, på hvilke vilkår tilslutning til anlægget skal ske, og om anlægget skal gennemføres som kommunalt anlæg eller som andelsselskab eller interessentskab. (De politiske forhandlinger i forbindelse med Serviceeftersynet vil formentlig medføre ændringer i denne løsningsmodel). 6

7 1.7. Statens andel af indvindingsgebyret Opgaverne vedrørende følsomhedskortlægning efter miljømålsloven samt indsatsplanlægning og koordinationsforum efter vandforsyningsloven er gebyrfinansierede, og der opkræves et samlet gebyr for disse opgaver. Miljøministeren fastsætter den statslige del af gebyret, mens kommunalbestyrelsen fastsætter den kommunale andel af gebyret, samt opkræver det samlede gebyr. Grundlaget for gebyropkrævningen er de meddelte vandindvindingstilladelser. Miljøministeren fastsætter den statslige andel af gebyret til dækning af udgifter til den del af basisanalysen, der angår kortlægning af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg udenfor disse. Det er vigtigt at følge udviklingen i statens udgifter på landsplan og sikre at den statslige andel af gebyret står i et rimeligt forhold til de opgaver der skal løses Gebyrets oprindelse Da gebyret oprindeligt blev indført pr. 1. februar 1999 fremgik det af bemærkningerne til loven, at det forudsættes, at kortlægning og indsatsplanlægningen gennemføres over en periode på 10 år, svarende til en hurtig, men realistisk gennemførselstakt.. De samlede udgifter, som skal finansieres er i bemærkningerne overslagsmæssigt angivet til 92 mio. kr. pr. år i 10 år, dog således at der fortsat vil være (dog væsentligt faldende) udgifter til udarbejdelse af indsatsplaner, mens opgaven vedr. koordinationsfora er permanent. Amternes gebyrindtægt i 2003 var 138,2 mio. kr., og taksterne varierede meget amterne imellem. Ved revision af loven i 2005 blev det oplyst, at de samlede udgifter bliver større end forventet. Samtidigt forventes kortlægningen og indsatsplanlægningen at strække sig over et længere tidsrum end ventet. Det er vandværkerne og deres organisationers opgave at minde om, at der i udgangspunktet var tale om et midlertidigt gebyr. Selv om der i forbindelse med revision af loven bemærkes, at nogle udgifter til fx kommunens koordinationsforum er permanente og at udgifter til indsatsplanlægning forventes være faldende, er det vigtigt at se til at dette også er tilfældet, så gebyret ikke bliver en del af den almindelige skatteopkrævning, men udelukkende anvendes efter lovens bestemmelser. 2. Regionens opgaver 2.1 Høring Regionerne tillægges høringsret med mulighed for at komme med indspil til vand- og Natura planerne samt en rolle som koordinator og mægler. Idéfasen giver bl.a. regionsrådene mulighed for at blive inddraget i et samarbejde med staten om udformningen af vand- og Natura 2000-planen på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen. Konkret kan regionsrådene komme med indspil i form af idéer og forslag til de statslige planer Koordinering Regionsrådene tillægges desuden en koordinerende rolle for så vidt angår de kommunale bidrag, der indkommer i idéfasen. Regionsrådene skal i den forbindelse alene sikre, at der sker en koordinering mellem de involverede kommunalbestyrelser. Den indholdsmæssige, politisk koordinerede behand- 7

8 ling skal kommunalbestyrelserne selv stå for. Regionsrådet samler herefter de kommunale forslag fra regionen sammen og fremsender dem til miljøministeren Mægling Regionsrådet kan endvidere på anmodning fra en af kommunalbestyrelserne, indkalde disse til mægling i de tilfælde, hvor der mellem flere kommuner er uenighed om samarbejdet omkring udformningen af handleplaner for vand og Natura 2000, fx når vandområder dækker flere kommuner. Såfremt mæglingen ikke resulterer i enighed, skal regionsrådet neutralt forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer afgørelse Jordforureningsområdet Regionerne har ansvaret for jordforureningsområdet. Regionsrådet foretager kortlægning af forurenede arealer i samarbejde med kommunalbestyrelsen, eventuelt gennem tekniske undersøgelser. Som et led i kortlægningen fastlægger regionsrådet hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvandet indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser, eller som kan have skadelig virkning på grundvandet i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg. I forhold til vandforsyningen og vandværkerne vil regionerne få betydning ved jordforureningsområdet. Dette vil hovedsagligt være et spørgsmål om at koordinere jordforureningsområdet med Miljøcentrenes kortlægning og kommunernes indsatsplanlægning, men der kan også være tale om konkrete sager om jordforurening i vandværkets indvindingsområde, hvor regionen kommer i kontakt med det enkelte vandværk. 3. Kommunens opgaver 3.1. Koordinationsforum Til af bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, opretter kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for koordinationsforumet. Regionsrådet deltager i koordinationsforum af hensyn til sammenhængen med jordforureningsloven, og kan således bl.a. fremsætte forslag til indsatsplaner i dette forum. Andre berørte myndigheder og andre relevante parter som fx lokale natur- og miljøorganisationer kan ligeledes deltage i koordinationsforum. Det er vigtigt at koordinationsforum ikke reduceres til et efterretningsorgan, hvor deltagerne får præsenteret færdige forslag til indsatsplaner og prioriteringer på et enkelt eller to orienteringsmøder om året. Medlemmerne skal have forelagt oplæg og indstillinger på en sådan måde, at der kan træffes en beslutning på grundlag af det fremlagte. 8

9 Deltagelse i koordinationsforum vil stille meget store krav til repræsentanterne. Det er vigtigt at vandværkerne vælger repræsentanter, som har politisk tæft til at indgå i forhandlingerne i koordinationsforum samt faglig indsigt og viden til at deltage kvalificeret i arbejdet, og som evner både at repræsentere vandværkerne og melde tilbage om hvad der foregår i koordinationsforum. Det er helt afgørende at der findes vandværkssamarbejde med Vandråd i kommunen, hvor vandværkerne kan udpege repræsentanter til at deltage i kommunens koordinationsforum, og hvor dialogen og tilbagemeldingen til vandværkerne kan finde sted Indsatsplaner For hvert af de indsatsområder der er fastlagt i den statslige vandplan, skal Kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i vandplanen. Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer. Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinier og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse. Hvis et vandværk finder, at retningslinierne eller prioriteringerne i vandplanen er utilstrækkelige til at sikre vandforsyningsanlæggets interesser, kan et alment vandforsyningsanlæg vedtage en indsatsplan for et område. Indsatsplanen må ikke stride mod kommuneplanlægningen, vandplanen, vandforsyningsplanen eller andre indsatsplaner og alle berørte parter skal inddrages i forbindelse med udarbejdelsen. Det er meget vigtigt at vandværkerne og deres repræsentanter i koordinationsforum deltager i arbejdet med indsatsplanlægning, da de kan være helt afgørende for et vandværks overlevelse, fx hvis vandværkets indvindingsområde er truet og dette ikke prioriteres i en indsatsplan Handleplan Kommunalbestyrelsen skal konkret og lokalt udmønte den statslige vandplan ved at udarbejde en handleplan for kommunen. Handleplanen skal opstille en plan og prioritering for anvendelsen af virkemidler/tiltag i kommunen for at realisere vandplanen og indsatsprogrammet. De kommunale handleplaner skal første gang være vedtaget i 2010, og herefter skal vedtages nye hvert 6. år. Handleplanen skal sikre udmøntningen af den statslige vandplan, og skal således holde sig inden for dennes rammer. Inden for disse rammer kan kommunalbestyrelsen i handleplanen prioritere mellem forskellige lokale tiltag, også lokale tiltag der ikke er nævnt i vandplanen, så længe disse tiltag ikke strider imod vandplanen og samlet set sikrer, at vandplanen opfyldes. Den kommunale handleplan omfatter vandmiljøet i hele kommunen, og er således overordnet i forhold til indsatsplaner for konkrete områder. Derfor er det også meget vigtigt for vandværkerne at få indflydelse på handleplanen. Dette skal ske direkte i samarbejdet mellem Vandrådet og teknisk/miljøudvalget i kommunen, da man ikke kan forvente at handleplanen behandles i koordinationsforum, men kun præsenteres til orientering. 9

10 3.4. Vandforsyningsplan Kommunalbestyrelsen udarbejder planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. En vandforsyningsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner. En vandforsyningsplan må ikke stride imod vandplanen, regionsplanlægningen eller en indsatsplan. Det er kommunalbestyrelsernes egen ansvar, at planerne ikke strider mod andre planer. Vandforsyningsplanen fastlægger alt vedrørende vandforsyningen i kommunen og de enkelte vandværkers forsyningsområder. Det er derfor utroligt vigtigt at alle vandværkernes bestyrelser deltager i arbejdet med udarbejdelse og revision af vandforsyningsplanen. Det er også her helt afgørende at der findes et Vandråd, så vandværkerne kan give et samlet med- og modspil til kommunen. Det bedste grundlag for at der ikke opstår uenigheder om vandforsyningen, når der opstår konkrete problemer, er når vandværkerne har deltaget i udarbejdelse af vandforsyningsplanen. Der er tradition for at de private vandværker selv financierer og står for udbygning af vandforsyningen, i enkelte tilfælde med kommunegaranti. Det er sjældent at kommuner har ydet støtte til vandforsyningen. Der er dog eksempler, hvor en kommune fx har lagt penge ud til ringforbindelser mellem vandværker, for at fremme et sådant initiativ Kommunens tilsyn Tilsyn med vandforsyningsanlæg føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlæggets vand forbruges. Hvis der forbruges vand fra samme anlæg i flere kommuner afgøres det ved aftale mellem de pågældende kommunalbestyrelser, hvorledes det offentlige tilsyn skal føres. Kommunalbestyrelsen underretter miljøministeren om resultaterne af tilsynet og om de foranstaltninger tilsynet har givet anledning til. Der skal føres regelmæssig kontrol med vandets kvalitet med forskellig hyppighed afhængig af produceret eller distribueret vandmængde. Kontrollen skal foretages både i ledningsnettet, på vandindvindingsanlægget og i de enkelte boringer. Der findes detaljerede regler for hvad vandet skal undersøges for. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om arten og hyppigheden af kontrollen, når vandværket forsyner institutioner (skoler, sygehuse, kaserner o.l.) samt kommercielle formål (restauranter, campingpladser, hoteller o.l.). Kommunalbestyrelsen skal træffe aftale om, så vidt muligt efter aftale med de enkelte vandværker, hvorledes kontrolordningen skal tilrettelægges for vedkommende anlæg. Undersøgelsen skal foretages på et akkrediteret laboratorium valgt af vandværket. Udgifterne ved den regelmæssige kontrol af vandet i et vandforsyningssystem afholdes af ejeren af vandforsyningsanlægget. Tilsynet omfatter kontrol af den indvundne vandmængde. Vandværket skal sende indberetning til kommunalbestyrelsen om anlæggets årsindvinding og/eller distribueret vand, normalt opgjort for tiden 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske inden 1. februar det følgende år. Almene anlæg som leverer vand til andre vandforsyninger, skal oplyse om størrelsen af denne leverance. Tilsyn med det tekniske anlæg skal bl.a. omfatte anlæggets indretning og dets vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om det tekniske tilsyns hyppighed. Resultaterne af det tekniske tilsyn skal sendes til vandværket. 10

11 Uanset om kommunens egne ansatte udfører tilsynet eller det er udliciteret til et privat firma, er det vigtigt at vandværkerne samarbejder positivt om tilsynet. Der er også lagt op til at kommunen indgår positivt samarbejde med vandværkerne om at aftale hvordan kontrolordningen skal tilrettelægges. Dette kan også bedst ske gennem vandværkssamarbejdet i Vandrådet Takster og regnskab Anlægs- og driftsbidrag skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter indstilling fra vandværket. For private almene vandværker kan kommunalbestyrelsen godkende eller nægte at godkende de priser, der er foreslået af vandværket, men kan ikke frit fastsætte vandpriserne. De takster som kommunen fastsætter eller godkender, omfatter dels prisernes størrelse og dels nogle almindelige principper for beregning af priserne fx forholdet mellem forskellige grupper af ejendomme. Gebyrer skal ikke godkendes af kommunen her gælder de almindelige regler for rykkergebyrer m.v. I forbindelse med godkendelsen af taksterne kan kommunen afkræve vandværkerne regnskabsmateriale. Udformningen af regnskabet vil naturligvis have betydning for myndighedernes mulighed for at bedømme vandværkets indstilling. Ejeren af vandforsyningsanlæg skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller miljøministeren give alle oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vandforsyningen. Der kan være mange grunde til at vandværkernes takster er forskellige, men her er det også vigtigt at vandværkerne samarbejder om fælles principper for taksterne, så man kan forsvare taksterne samlet overfor forbrugere og kommunen Regulativ For ethvert alment vandværk skal der udfærdiges et regulativ, som skal indeholde nærmere regler om retten til forsyning fra forsyningsledningerne, herunder om forbruget skal måles ved vandmålere, og om grundejernes forpligtigelser med hensyn til vandindlæg. Regulativet kan endvidere indeholde andre bestemmelser af betydning for vandforsyningen. Regulativet skal udfærdiges af kommunalbestyrelsen efter forudgående forhandling med vandværket. Regulativet for anlæg der ejes af et andelsselskab eller interessentskab, kan indeholde bestemmelser om medlemskab. Miljøministeren kan udarbejde normalregulativer. Det er almindeligt at vandværkerne selv eller i fællesskab udarbejder regulativet, som herefter tages til efterretning af kommunalbestyrelsen. I de fleste tilfælde benyttes normalregulativet med FVD s bemærkninger, og eventuelt med lokale tilføjelser og tilpasninger. Også her er vandværkerne bedst stillet med et fælles regulativ, så man kan hjælpe hinanden med fortolkninger og erfaringer med administration af regulativet. 11

12 3.8. Beredskabsplan Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal bl.a. omhandle kommunens beredskabsplanlægning på vandforsyningsområdet. Kommunerne kan i forbindelse med deres tekniske tilsyn på vandværkerne inddrage beredskabsmæssige forhold. Der bør i den forbindelse også ses på, hvorledes vandforsyningsanlæggene bedst sikres mod uvedkommendes adgang til anlæg og installationer, f.eks. ved installering af alarmer eller andet sikkerhedsudstyr. I tilfælde af uheld, ulykker og lignende, som kan give anledning til grundvandsforurening, er det hensigtsmæssigt, at kommunen har kendskab til beliggenheden af vandforsyningernes indvindingsboringer. Endvidere bør kommunen have kendskab til beliggenheden af alle almene vandforsyningsanlæg, beholdere, pumpestationer m.v. samt adresser på personer, som administrerer de pågældende anlæg. I tilfælde af forurening er det ligeledes hensigtsmæssigt, at der er kendskab til de almene vandforsyningers forsyningsnet og placering af afspærringsventiler. Der bør desuden foreligge oplysninger om virksomheder, hvor der fremstilles levnedsmidler og/eller andre produkter, der stiller særlige krav til vandforsyningen, samt om følsomme forbrugergrupper som hospitaler, vuggestuer, plejehjem m.fl. Vandværkerne bør udarbejde en plan for eget beredskab. Nogle kommuner forlanger dette af vandværkerne, som bidrag til kommunens samlede plan. Den vigtigste grund til at vandværkerne selv laver en beredskabsplan er dog at sikre sig selv og forbrugerne i en nødsituation. Det bør fremgå af vandværkets beredskabsplan, hvem der er ansvarlig for vandforsyningens daglige drift og vedligeholdelse, hvilket ansvar der ligger hos bestyrelsen/formanden/ledelsen, og hvem der bør tilkaldes i forskellige situationer Indvindingstilladelser og sløjfning af boringer Kommunalbestyrelsen er myndighed i alle sager om indvinding af grundvand eller overfladevand. Vandindvindingsanlæg må ikke etableres eller på væsentlig måde udbedres eller ændres, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for alle tilladelser til bortledning eller sænkning af grundvand, samt for alle påbud vedrørende sløjfninger m.v. af boringer. Medfører bortfaldet af en tilladelse til indvinding, at en vandforsyningsbrønd eller boring, bliver overflødig eller har ejendommen samtidig en anden vandforsyning, som i det væsentlige kan erstatte forsyningen fra brønden eller boringen, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at brønden tilkastes eller lukkes efter særlige retningsregler. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som højst kan være 30 år. Når en indvindingstilladelse bortfalder som følge af en tidsbegrænsning, skal en ny tilladelse meddeles i det omfang der fortsat er behov for vandindvinding, med mindre samfundsmæssige hensyn er til hinder herfor. Det er FVD s opfattelse at der vil blive stillet større krav til fornyelser af indvindingstilladelser. Mange indvindingstilladelser udløber i de kommende år, så det kan blive en stor opgave for kom- 12

13 munerne. Derfor opfordres vandværkerne til at udarbejde ansøgningen i god tid inden udløbet af en indvindingstilladelse Fastsættelse og opkrævning af indvindingsgebyr Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer til dækning af udgifter til 1) udarbejdelse af indsatsplaner 2) varetagelse af opgaver ved at oprette og lede et koordinationsforum 3) administrationen forbundet med opkrævning af gebyrerne Hertil kommer den statslige andel af gebyret, som bliver fastsat af Miljøministeren og meddelt til kommunalbestyrelsen d. 1. juli for det efterfølgende budgetår. Kommunalbestyrelsen opkræver det samlede gebyr på grundlag af vandindvindingstilladelserne. Det er de lokale repræsentanter i koordinationsforum, som skal sikre at kommunens andel af gebyret anvendes i overensstemmelse med lovgivningen og at gebyrets størrelse står i rimeligt forhold de opgaver som bliver løst. Den kommunale andel af gebyret kan være meget forskellig fra kommune til kommune. FVD og FVD s regioner har en vigtig opgave med at koordinere arbejdet mellem Vandråd og repræsentanterne i koordinationsforum, og medvirke til erfaringsudveksling om arbejdet i koordinationsforum og kommunernes gebyrer på tværs af kommunegrænserne. 4. Vandværkernes opgaver 4.1. Drift og administration Vandværkernes primære opgave er og har altid været at levere rent vand, der overholder myndighedernes krav, til forbrugerne. Men gennem de sidste årtier er de administrative byrder steget betydeligt. Det gælder generelt for erhvervslivet, og ikke mindst for vandværkerne i Danmark. Ud over det almindelige regnskab med momsregnskab skal der laves regnskab for miljøafgifter, administration og registrering af målerkontrol, og gerne beredskabsplaner, indsatsplaner, dyrkningsaftaler, tilstandsrapport og handlingsplan for forbedringer m.v. Hertil kommer, at det desværre nok ikke er slut med nye administrative byrder. I Serviceeftersyn af vandsektoren fra Regeringen i 2005 taler man om, at benchmarking (systematisk sammenligning med andre vandværker) skal være obligatorisk for vandsektoren. Der stilles krav om større gennemsigtighed", som vil medføre flere krav til indhold og udformning af vandværkets regnskaber. Det kræver ændrede og mere detaljerede regnskabsprincipper og nye administrative systemer at lave benchmarking. Der er også kommet flere krav til pasningen af vandværket og vandets kvalitet. Der er tale om en levnedsmiddelproduktion, og kravene til hygiejne og behandling er skærpede. Der er kommet skrappere krav til vandkvaliteten og dermed langt flere krav om vandanalyser. Efter etablering af storkommuner vil mange kommuner systematisere tilsynet, så der bliver større krav til vandværkerne om at levere flere oplysninger på bestemte måder og bestemte tidspunkter. 13

14 Desuden skal vandværkets bestyrelse have kendskab til statens vandplan og indsatsprogram, indsigt i kommunens indsatsplaner, handleplan og vandforsyningsplan samt holde sig ajour med lovgivning, nye regler og tiltag indenfor vandforsyningsområdet. Administration og drift af vandværker er blevet en opgave, som ikke kan varetages af enhver. Det kræver professionel viden og indsigt. Den problemstilling bør den nuværende bestyrelse forholde sig til ved at indgå i samarbejde med andre vandværker og i tide at påbegynde arbejdet med en langsigtet løsning for vandværkets administration og drift. Det er FVD s vurdering at de mindre vandværkers mulighed for at overleve som selvstændige vandværker på længere sigt forbedres væsentligt ved at samarbejde fuldt ud om vandværkets administration og drift ved etablering af et fælles bemandet kontor, og ikke mindst at samarbejde med andre vandværker om vidensdeling og udveksling af erfaringer om lovgivning, regler og andet omkring vandforsyningen Forsyningspligt Almene vandforsyningsanlæg er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendomme indenfor anlæggets naturlige forsyningsområde. Kan en ejendom forsynes med vand fra en forsyningsledning, som et alment vandværk har ført forbi ejendommen, har ejendommens ejer ret til at få leveret vand til almindelig brug indlagt i ejendommen. Det er vigtigt at vandværkets takstblad tager højde for de situationer, som kan følge af forsyningspligten og påbud om forsyningspligt. Her må taksterne for tilslutning fastsættes så det ikke påfører vandværket unødvendige merudgifter, hvis yderligt liggende forbrugere i forsyningsområdet skal forsynes Tilstandsrapport og handlingsplan For at sikre vandværkets fremtidige drift er det af stor betydning, at vandværkets bestyrelse får udarbejdet en tilstandsrapport over vandværket. Der er ikke fra lovgivningens side et krav til at en sådan skal foreligge, men tilstandsrapporten er et hjælpemiddel til at overholde de krav, som der i dag stilles til vandværkerne og deres bestyrelser. Det skal pointeres, at tilstandsrapporten ikke er det samme som den af kommunen udarbejdede tilsynsrapport. Disse 2 rapporter kan dog støtte hinanden, men skal ses som 2 forskellige værktøjer til at opretholde en god og fornuftig drift af vandværket. En tilstandsrapport bør indeholde en gennemgang af vandværket fra a til z. Dette betyder en gennemgang af: kildeplads, boringer, boringens installationer, ledninger, vandværkets inventar, bygninger og installationer. Derudover bør tilstandsrapporten også indeholde en gennemgang af bestyrelsens arbejdsredskaber: forretningsorden, vedtægter, regulativer, lokalplaner, regionplaner, adgang til rette lovgivning, computeradgang, kurser/uddannelse, regnskab/revision osv. Tilstandsrapporten skal ende ud i en både kort- og langsigtet handlingsplan for vandværket og dets bestyrelse. Denne handlingsplan skal indeholde en plan for, hvad bestyrelsen umiddelbart skal tage fat i og hvilke investeringer, der skal spares op til. 14

15 Handlingsplanen skal også bruges som en form for egenkontrol af vandværket og bestyrelsens arbejde. Er der områder, der skal tages ekstra fat i? Handlingsplanen kan lægge op til, at der i fremtiden registreres forskellige parametre med jævne mellemrum, f.eks. oppumpede mængder, temperaturer, registrering af analyseparametre osv., som giver bestyrelsen et godt arbejdsredskab til den fremtidige drift, og ubehagelige overraskelser kan opdages i tide. Tilstandsrapporten er en gennemgang af alle dele af vandværket med drift og administration. Det er en viden som ofte findes hos enkelte bestyrelsesmedlemmer, typisk hos formanden, kasseren eller vandværkspasseren. Ideen med tilstandsrapporten er at få samlet og nedfældet denne viden, så den er tilgængelig og kan anvendes af flere. Bestyrelsen kan selvfølgelig selv gøre dette, men FVD anbefaler at man hyrer en professionel virksomhed til opgaven. Det kan sikre at man får det hele med og at der bliver stillet spørgsmål ved den nuværende løsning af opgaverne. Handlingsplanen er bestyrelsens værktøj til at prioritere opgaver, og en hjælp til at vurdere om der skal investeres i en nyanskaffelse hvis der sker et nedbrud, i stedet for at renovere noget som alligevel står til udskiftning indenfor kort tid Måleraflæsning Siden 1999 har det været bestemt at der på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger skal være installeret vandmålere på ejendomsniveau. Pligten og retten til at iværksætte installation eller pålægge iværksættelse af vandmålere, påhviler vandforsyningen. Installationen sker af grundejeren for grundejerens bekostning på et af vandforsyningen godkendt sted. Målerne stilles til rådighed af vandforsyningen og forbliver vandforsyningens ejendom. Vandværket har pligt til at afregne direkte med brugeren, såfremt følgende forudsætninger er til stede (ved enhed forstås den enkelte udlejningsenhed eller andelsenhed i en ejendom): 1) den enkelte enheds samlede forbrug af koldt og varmt vand kan måles med én måler, 2) den enkelte enhed skal være forsynet med én selvstændig vandledning, 3) vandtilførslen til den enkelte enhed skal være udført med stophane, således at vandværket har umiddelbar adgang til stophanen m.v. udenfor enheden. Mange vandværker har indgået en aftale med kommunen om måleraflæsninger, da kommunen anvender måleraflæsningen til betaling for spildevandsafgift. Det er vigtigt at det er vandværkerne som står for måleraflæsningerne, så vandværkerne selv kan få kendskab til uregelmæssigheder eller andre problemer med målerne. I nogle tilfælde hvor man ikke er nået til enighed, foretager kommunen også måleraflæsninger. Det er FVD s holdning, at det er urimeligt overfor forbrugerne at foretage to måleraflæsninger om året, så det kan anbefales at indgå aftaler om aflæsningerne. Det er naturligt at Vandrådet i en kommune indgår denne aftale på vegne af alle private vandværker Målerkontrol Vandværket skal etablere et kontrolsystem til overvågning af samtlige måleres nøjagtighed. Kontrolsystemet skal være således opbygget, at der gennem dets drift opnås tilstrækkelig sikkerhed for, at de i drift værende målere ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl ved førstegangsverifikation. Kontrolsystemet kan baseres på statistisk stikprøvekontrol af givne partier af 15

16 ensartede målere, eller på periodisk udskiftning af alle målere i et givet parti med statistisk stikprøvekontrol af de udskiftede målere og variering af turnusperiode afhængigt af resultatet af kontrollen (sidstnævnte metode betegnes turnusudskiftning eller periodisk totalkontrol). Kontrolmåling skal foregå ved akkrediteret kalibrering. Nedtagne målere må ikke genanvendes før de er reverificerede. Kontrolsystemet skal foreligge fuldt dokumenteret i en kontrolmanual. Vandværket er forpligtet til at bekendtgøre kontrolsystemets indhold over for de til vandværket tilsluttede vandforbrugere, ligesom vandforbrugerne skal orienteres, hvis der foretages ændringer af kontrolsystemet. Målerkontrollen er en stor og ressourcekrævende opgave for vandværkerne, men det er selvfølgelig nødvendigt at have sikkerhed for at det målte svarer til det faktiske forbrug. Det er FVD s forventning, at de fleste vandværker i løbet af de kommende år vil få installeret elektroniske målere med mulighed for fjernaflæsning, og som giver en elektronisk besked, hvis der opstår en defekt. Dette kan være med til at overflødiggøre den omfattende målerkontrol Ledningsregistrering Erhvervs- og Byggestyrelsen fører et landsdækkende internetbaseret register over ejere af nedgravede ledninger (ledningsejerregisteret LER). Formålet er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om hvem, der ejer nedgravede ledninger, og om hvorfra nærmere information om disse ledninger kan rekvireres. Ledningsejere skal til ledningsejerregisteret indberette oplysninger om: 1) ledningsejerens navn og eventuelt cvr-nummer, 2) ledningsejerens postadresse samt eventuelt elektronisk postadresse, telefon og telefaxnummer, 3) ledningsejerens interesseområde, og 4) forsyningens art Ledningsejere skal angive et eller flere geografisk afgrænsede interesseområder, som omfatter den pågældende ledningsejers nedgravede ledninger. Ledningsejere har pligt til at ajourføre de til ledningsejerregisteret indberettede oplysninger. Ledningsejere skal ajourføre oplysningerne snarest muligt og senest 14 dage efter, at der sker ændringer i de faktiske forhold, eller der konstateres fejl i en indberettet oplysning. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, dvs. ethvert vejareal, der er omfattet af lov om offentlige veje eller lov om private fællesveje, skal, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregisteret om, hvilke ledningsejere, der ejer ledninger i graveområdet. En ledningsejer der som følge af en anden parts forespørgsel i ledningsejerregisteret modtager forespørgsel om ledningsoplysninger, skal snarest muligt og senest 14 dage efter, at forespørgslen er modtaget, fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til forespørgeren eller indgå aftale med denne om påvisning på stedet. Indberetningen af området med ledninger skal foretages én gang og herefter kun ajourføres når området med ledninger udvides. Den største opgave er besvarelsen af henvendelserne. I bedste fald kan der dog blive tale om færre henvendelser, da der med registeret kan undgås at entreprenører hen- 16

17 vender sig til vandværker som ikke har ledninger i området. Det kan også være en fordel, hvis vandværket kan anvise et direkte link til ledningsoplysninger, som entreprenøren selv kan hente på Internettet Oplysning til forbrugerne Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg skal stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Informationen skal mindst indeholde oplysninger om: 1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner, 2) distributionsområder/forsyningsområder, 3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra, 4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget, 5) drikkevandets kvalitet i relation til maksimale værdier fastsat af myndighederne, herunder antal og resultater af samtlige analyser, der er foretaget i henhold til bekendtgørelsen og vilkår i indvindingstilladelsen, 6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt overskridelser af maksimale værdier fastsat i bekendtgørelsen eller indvindingstilladelsen. Ejeren af det almene vandforsyningsanlæg skal mindst en gang om året opdatere oplysningerne og offentliggøre dem i et trykt medie, som er til rådighed for forbrugere af vand fra vandværket, fx i et omdelt lokalblad, en lokal vejviser eller en husstandsomdelt folder, Det skal af det offentliggjorte materiale fremgå, hvor og hvordan forbrugeren kan indhente yderligere oplysninger om forhold under stk Information til forbrugerne praktiseres på mange forskellige måder, men oftest sker det i forbindelse indbydelse til generalforsamlingen. Nogle steder sætter vandværkerne samlet en annonce i et husstandsomdelt lokalblad med oplysningerne. Det er en stor hjælp for det enkelte vandværk, hvis man samarbejder om informationen, da mange af oplysningerne vil være de samme i et lokalområde. 5. Samarbejde 5.1. Forskellige former for samarbejde De fleste vandværker har en eller anden form for samarbejde med andre vandværker. Det kan være et uforpligtigende samarbejde med vidensdeling, hvor vandværkerne i et område mødes og udveksler erfaringer, og tager aktuelle emner op. Det kan også være mere forpligtigende samarbejde, hvor vandværkerne har indgået aftale om fx fælles vandanalyser, måleraflæsninger, regningsopkrævning, regnskab eller at der er ansat en person som står for pasning af flere vandværker. Inden kommunalreformen har der mange steder været Kontaktudvalg for vandværkerne i en kommune. Med kommunalreformen har det været nødvendigt at etablere Vandråd i de nye storkommu- 17

18 ner, for at vandværkerne kan have et fælles forum i forhold til storkommunen. I nogle tilfælde har man beholdt de eksisterende Kontaktudvalg som et lokalt samarbejde, og andre steder er Kontaktudvalgene nedlagt og erstattet af et fælles Vandråd Vandråd Vandrådet er vandværkernes samarbejdsforum og fælles repræsentation i kommunen. Vandrådet består typisk af 1-2 repræsentanter fra hvert vandværk, som udgør repræsentantskabet, som så vælger en bestyrelse, som konstituerer sig med formand og næstformand. Organiseringen af Vandrådet vil afhænge af antal vandværker i kommunen; der findes kommuner hvor der er et enkelt eller nogle få private vandværker og der er kommuner med over 100 private vandværker. Det er helt afgørende at vandværkerne har et fælles forum med en formel repræsentation, som kan repræsentere vandværkerne i forhold til kommunen i mange af de forhold hvor der skal være et samarbejde. Det gælder vandværkernes deltagelse i udarbejdelse af vandforsyningsplan og ikke mindst repræsentationen i koordinationsforum og arbejdet med indsatsplaner. Det er også vigtigt at få indflydelse på planlægningen fx på fastsættelse af den kommunale del af indvindingsgebyret, og etablering af fælles aftaler med kommunen for en række andre områder som fx tilsynet, godkendelse af principper for takster, måleraflæsning, tidspunkt for måleraflæsning, afledningsafgift for skyllevand, samarbejde om opkrævning og meget andet. Vandrådets opgaver er bl.a.: at medvirke til at der gives prioritet til vandforsyningsområdet samarbejdet mellem de almene vandforsyninger indbyrdes og med myndighederne holde kontakt til FVD og FVD s regionsbestyrelse repræsentere vandværkerne i koordinationsforum være aftalepartner med kommunen i fælles forhold for alle vandværker varetage overordnede opgaver i relation til vandforsynings- og indsatsplanlægning samt regulativ og beredskabsplan Møder i Vandrådet (repræsentantskab med repræsentanter fra alle vandværker) afholdes mindst 2 gange årligt. Bestyrelsen har ansvaret for planlægning og indkaldelse af møderne. Faste dagsordenspunkter kan være: Orientering fra repræsentant i koordinationsforum - indsatsplaner og prioriteringer Orientering fra FVD - nye love og bestemmelser for vandforsyningen - kurser for bestyrelsesmedlemmer - aktuelle sager og nye tiltag Orientering fra de enkelte vandværker - aktuelle sager i vandværket - sager i forhold til kommunen 18

19 Det er helt nødvendigt at der findes Vandråd i hver kommune med flere private vandværker, for at vandværkerne kan få indflydelse på vandforsyningen i kommunen og for at vandværkerne kan støtte hinanden og samarbejde på en række områder Regionsvandråd I enkelte FVD- regioner er der etableret Regionsvandråd, dækkende hele regionen. Regionsvandrådet består af 1-2 repræsentanter fra det enkelte vandråd i hver kommune. Der afholdes mindst et møde årligt, hvor regionen vil orientere om aktuelle sager Kontaktudvalg Kontaktudvalgene er oprettet i de gamle kommuner inden kommunalreformen, og har her haft samme opgaver og funktioner i forhold til kommunen som Vandrådet nu har. De steder hvor man har valgt at beholde Kontaktudvalg, er i kommuner med mange vandværker. I kommuner med vandværker kan det være vigtigt at have et samarbejde i mindre områder, så det har været naturligt at bevare Kontaktudvalg som var etableret i de gamle kommuner. De kan så være et lokalt forum for erfaringsudveksling og samarbejde om konkrete opgaver. I de tilfælde, hvor der ikke er kontaktudvalg eller andet lokalt samarbejde, vil Vandrådet også være udgangspunktet for det konkrete samarbejde mellem vandværkerne. Samarbejde om konkrete opgaver kan stadig være mellem en mindre gruppe af vandværker. Samarbejde om en bestemt opgave indebærer ikke nødvendigvis at alle deltager. Det vil være sådan, at de der vælger at deltage i et konkret projekt, har et behov som kan blive løst eller opnår nogle fordele, som det ellers ikke ville være muligt at opnå som individuelt vandværk Eksempler på konkrete opgaver der kan/bør samarbejdes om: Tekniske opgaver: Tilstandsrapporter Vandanalyser (tilbudsindhentning, købsaftale og analysegrundlag) Teknisk personel (fælles vandværkspasser eller konsulentbistand) Vedligeholdelse/ tilsyn med anlæg (fælles driftsleder) Målerkontrol (afprøvning og indkøb) Forsyningsberedskab (overvågningssystemer) Kildepladser (beskyttelsesforanstaltninger, nyetablering) Vandbehandling Reservedele (standardisering, tilbudsindhentning, indkøb, lager m.v.) Nødstrømsanlæg Nødforsyning Ringforbindelser Ledningsregistrering for- Administrative opgaver: Administrative og driftsmæssige løsninger, herunder fælles kontor (fælles retningsfører eller driftsleder) 19

20 Planlægning (fremadrettede handlingsplaner for vandværkernes drift) Licitations og tilbudsindhentning Vedtægter, regulativer, takstblade, love og bestemmelser Regnskaber Måleraflæsninger Vandregninger Beredskabsplaner Information til forbrugerne og kontakt til pressen Internet, hjemmeside Konsulenter Temadage (Vandværkerne som dynamo i lokalsamfundet) Samarbejdsrelaterede studie eller projektgrupper Fælles arrangementer med foredragsholdere, film og fagspecifikke kurser. Vandforsynings- I forhold til myndighederne og andre: Indsatsplanlægning planlægning Vandforsyning i det åbne land Vandindvindingsrettigheder Beredskabsplanlægning Tilvejebringelse midler (vandfond) Kortlægning og overvågning af grundvandsressourcer Opsporing og sanering af forureningskilder Samarbejde på tværs af kommunegrænser Samarbejde med lodsejere (dyrkningsaftaler og skovrejsning mv.) Samarbejde med interesseorganisationer (landbruget m.v.) 5.5. Samarbejde og økonomi Ved levering af vand fra et alment vandforsyningsanlæg kan udgifter til deltagelse i vandværkssamarbejde indregnes i vandprisen. Nogle vandværkssamarbejder starter med erfaringsudveksling uden at der er noget bidrag fra de enkelte vandværker. Det kan være et stort vandværk eller en kommune der afholder mødeudgifterne. I de fleste tilfælde vil det hurtigt være nødvendigt med en vis økonomi til betaling af mødeudgifter og fælles initiativer, for at samarbejdet kan fungere hensigtsmæssigt og på vandværkernes egne præmisser. FVD anbefaler at Vandrådet etableres som et formelt samarbejde med vedtægter og økonomi. Det vil være nødvendigt for at afholde udgifter til møder i Vandrådet og til repræsentanter som deltager i andre møder for Vandrådet fx med kommunen og i kommunens koordinationsforum. Her kan der blive tale om kørselsgodtgørelse, tabt arbejdsfortjeneste m.v Vedtægter Enhver forening eller sammenslutning bør have vedtægter. Når der er økonomi i samarbejdet, er det nødvendigt med vedtægter for at fastlægger rammer og ansvar for økonomien. Det er også nødven- 20

Temalørdag. Lørdag den 2. november 2013. Roskilde

Temalørdag. Lørdag den 2. november 2013. Roskilde Temalørdag Lørdag den 2. november 2013 Roskilde Tema Hvad gør vi med de dårlige betalere Retsgrundlaget, almene vandværker Manglende betaling Reaktionsmuligheder Tvangsauktioner Dødsboer Skattemæssige

Læs mere

TEMAAFTEN VANDRÅDET I LEJRE KOMMUNE. Torsdag den 7. februar 2013. Det Gamle Mejeri

TEMAAFTEN VANDRÅDET I LEJRE KOMMUNE. Torsdag den 7. februar 2013. Det Gamle Mejeri TEMAAFTEN VANDRÅDET I LEJRE KOMMUNE Torsdag den 7. februar 2013 Det Gamle Mejeri BESTYRELSESARBEJDE Det kunne være så godt 2 BESTYRELSESARBEJDE Det kunne være så godt Hvis ikke der var alle de forbandede

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Opstart, udarbejdelse af første plan og iværksættelse af 10 planer

Opstart, udarbejdelse af første plan og iværksættelse af 10 planer Notat Emne: Bilag 1 til byrådsindstilling om Fastsættelse af gebyr til finansiering af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet samt heraf følgende nedsættelse af vandtaksten. Den 16. oktober 2006

Læs mere

Vandrådet. 1. oktober 2012. Indlæg fra vandgruppen

Vandrådet. 1. oktober 2012. Indlæg fra vandgruppen Vandrådet 1. oktober 2012 Indlæg fra vandgruppen Aftenens indhold Web indberetning Kommunal vandhandleplan (Vandplanen) Regions sjællands råstofplan Nye indvindingstilladelser fra 2013 Grundvandsmodel

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune 24. november 2008 kl. 15.00 Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune 24. november 2008 kl. 15.00 Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune 24. november 2008 kl. 15.00 Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup 1 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Godkendelse af referat fra mødet den 22. januar

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

71 af 17/01 2007 Lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven)

71 af 17/01 2007 Lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) Side 1 af 30 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret alfabetisk efter titel Vis dokumenter sorteret efter år Vis nyeste dokumenter bogekomm

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker.

Skabelon til vedtægter Hjælp til forbruger og økonomisystem blandt medlems vandværker. Bestyrelsens beretning 2012. Velkommen til generalforsamling i Vandråd Randers. Første punkt på dagsordenen er valg af dirigent. Bestyrelsen vil foreslå Jens Erik Thomsen, Kristrup Vandværk. Aktivitetsplan

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord

Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord Dagsorden Kontaktgruppemøder 2011 Landområde Nord 1. Orientering fra Vandmyndigheden (Lise) 2. Indsatsplanlægning og Grundvandsbeskyttelse (Pernille) Opfølgning på indsatsplanerne 3. Områdets emner 4.

Læs mere

Malling Vandværks vedtægter

Malling Vandværks vedtægter Malling Vandværks vedtægter Indhold 1. navn og hjemsted 2. formål 3. medlemmer 4. medlemmernes rettigheder 5. medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt 6. udtræden af Malling Vandværk 7. levering

Læs mere

Vandforsyningsplan 2004 2010 for Odder Kommune Tillæg nr. 1 Ændring af Fensten og Gosmer-Halling Vandværkers interesseområde til Fuglsangsvej 7

Vandforsyningsplan 2004 2010 for Odder Kommune Tillæg nr. 1 Ændring af Fensten og Gosmer-Halling Vandværkers interesseområde til Fuglsangsvej 7 Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Vandforsyningsplan 2004 2010 for Odder Kommune Tillæg nr. 1 Ændring af Fensten og Gosmer-Halling Vandværkers interesseområde til Fuglsangsvej 7 07-02-2014 Sags Id. 727-2013-30266

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. maj 2015 Sag 312/2013 (2. afdeling) Andelsselskabet Hasmark Strands Vandforsyning (advokat Jens Jacob Dühr) mod Hasmark Strand Feriepark ApS (advokat Henriette Soja)

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A.

V E D T Æ G T E R. BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 241006 V E D T Æ G T E R FOR BAUNEHØJ VANDVÆRK A.m.b.A. 1. Navn og hjemsted 1. 1.1. Selskabets navn er Baunehøj Vandværk A.m.b.A. 1.2 Selskabets hjemsted er Helsinge Kommune, under sammenlægning til Gribskov

Læs mere

VEDTÆGT. Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Rask Mølle Vandværk I/S, selskabet har hjemsted i Hedensted kommune.

VEDTÆGT. Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Rask Mølle Vandværk I/S, selskabet har hjemsted i Hedensted kommune. RASK MØLLE VANDVÆRK VEDTÆGT 1 Navn og hjemsted Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Rask Mølle Vandværk I/S, selskabet har hjemsted i Hedensted kommune. 2 Formål Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 21. juni 1934, er et andelsselskab, hvis navn er Brobyværk Andelsvandværk. Selskabet har hjemsted i Broby Kommune.

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

Syddjurs Kommune 5. maj 2015

Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Morten Hundahl Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette Randrup Rasmussen (Anna Okkerlund Brahe) Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Beredskabsplan

Læs mere

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne.

1. Indledningen For at stramme teksten op bør heraf i 2. linje erstattes med taksterne. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Sendt til mail: nst@nst.dk Solrød Strand, den 15. november 2013 Høringssvar til udkast til vejledning om takster for vand Foreningen af Vandværker i Danmark

Læs mere

VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR PADBORG VANDVÆRK A.m.b.a. navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 28. august 2003 er et andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.a.), hvis navn er Padborg Vandværk A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

Samarbejde mellem Vandråd og Kommuner. Hanne Jørgensen Ingeniør Vordingborg Kommune

Samarbejde mellem Vandråd og Kommuner. Hanne Jørgensen Ingeniør Vordingborg Kommune Samarbejde mellem Vandråd og Kommuner Hanne Jørgensen Ingeniør Vordingborg Kommune Uddannelse og Job: Min 1992 Dimitteret baggrund: fra Odense Teknikum 1993-1994 Underviser på Næstved Tekniske Skole (VVS)

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand

Tilladelse til indvinding af grundvand Miljø og Natur Jens Laurids Sørensen Ullerupvej 91 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929202 Mail: lbk1@toender.dk Sags id.: 13.02.01-P19-103-15 Ks: NOB 09-11-2015 Tilladelse til indvinding af grundvand Husholdning,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a.

VEDTÆGTER. GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. VEDTÆGTER GØRLEV VANDFORSYNING A.m.b.a. Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 27. januar 1909, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Gørlev Vandforsyning A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

Regulativ TØMNINGSORDNING

Regulativ TØMNINGSORDNING Egedal Kommune Regulativ for TØMNINGSORDNING for samletanke til husspildevand i Egedal Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 DEFINITION OG ANVENDELSE... 3 2 NYE TANKE... 3 3 EKSISTERENDE TANKE... 4 4 TØMNINGSORDNINGEN...

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Vejledning om indsatsplaner

Vejledning om indsatsplaner Vejledning om indsatsplaner 2015 Titel: Vejledning om indsatsplaner Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 ISBN nr. 978-87-7091-959-3 2 Vejledning om indsatsplaner

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRIMSTRUP VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR GRIMSTRUP VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR GRIMSTRUP VANDVÆRK navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 30. november 1964, er et andelsselskab, hvis navn er Andelsselskabet Grimstrup Vandværk. Selskabet har hjemsted i Helle Kommune.

Læs mere

ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR HOFOR VAND BRØNDBY A/S & HOFOR VAND VALLENSBÆK A/S

ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR HOFOR VAND BRØNDBY A/S & HOFOR VAND VALLENSBÆK A/S ALMINDELIGE LEVERINGSBESTEMMELSER FOR HOFOR VAND BRØNDBY A/S & HOFOR VAND VALLENSBÆK A/S INDHOLD 1. Indledende bestemmelser... 3 2. Definitioner og grundlæggende bestemmelser... 4 3. Forsyning og tilslutning...

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Samarbejde mellem vandværk og landbrug

Samarbejde mellem vandværk og landbrug Samarbejde mellem vandværk og landbrug Af Jeppe Hansen, Projektleder, FVD Bevaring af den decentrale vandforsyning gennem samarbejde mellem landbruget og vandværkerne Temadagen på Djursland, den 8. oktober

Læs mere

Betalingsvedtægt for. Vordingborg Rens A/S. Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune

Betalingsvedtægt for. Vordingborg Rens A/S. Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune Betalingsvedtægt for Vordingborg Rens A/S Spildevandsforsyningsselskabet i Vordingborg Kommune December 2014 Indhold 1. BETALINGSVEDTÆGT FOR VORDINGBORG RENS A/S... 2 2. VEDTÆGTENS OMRÅDE... 3 3. BUDGET,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Orienteringsmøde. Orientering fra Miljø- og Energiforvaltningen v/ Lise Højmose

Orienteringsmøde. Orientering fra Miljø- og Energiforvaltningen v/ Lise Højmose Orienteringsmøde Orientering fra Miljø- og Energiforvaltningen v/ Lise Højmose Emner Ny hjemmeside Opfølgning på Vandforsyningsplanen Status for indsatsplanerne 25 m zonen Regulativer og takster Vandkvalitet

Læs mere

Indvindingstilladelse

Indvindingstilladelse Per Nielsen Søndervej 63 5672 Broby Teknik - Miljøafdelingen Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk Indvindingstilladelse Indvinding

Læs mere

Kvarmløse Tølløse Vandværk

Kvarmløse Tølløse Vandværk Vedtægter for Kvarmløse Tølløse Vandværk Vedtægter for Kvarmløse Tølløse Vandværk 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Navn og hjemsted...3 Formål...3 Medlemmer...3 Medlemmernes rettigheder...3 Medlemmernes forpligtigelser

Læs mere

I/S HØVELTE VANDVÆRK. Referat fra generalforsamlingen den 23. marts 2004

I/S HØVELTE VANDVÆRK. Referat fra generalforsamlingen den 23. marts 2004 I/S HØVELTE VANDVÆRK Referat fra generalforsamlingen den 23. marts 2004 Generalforsamlingen var indkaldt med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Det reviderede regnskab

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 4.2 Oversigt - Fokusområder, mål, virkemidler og indsatser Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indvinding 1 Vandindvinding og forsyning At sikre en

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GLYNGØRE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR GLYNGØRE VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR GLYNGØRE VANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er I/S Glyngøre Vandværk. Selskabet har hjemsted i Sallingsund Kommune. Formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A.

Vedtægter. Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. Vedtægter for Svendborg Fjernvarme A.M.B.A. www.svendborgfjernvarme.dk Indholdsfortegnelse: 1. Navn og hjemsted... 3 2. Formål og forsyningsområde... 3 3. Andelshavere/varmeaftagere... 3 4. Selskabets

Læs mere

Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene«

Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene« En god investering for vandværker som ønsker at bestå i fremtiden Med vandværkets IT-Styring bliver det nemt at dokumentere, at vandværket har orden i»tingene«af Dorthe Michelsen, DVN Dansk Vand- og Naturcenter

Læs mere

Vedtægter. for. I/S Fyrrebakkens Vandværk

Vedtægter. for. I/S Fyrrebakkens Vandværk Vedtægter for I/S Fyrrebakkens Vandværk Navn og hjemsted Selskabet, er et interessentskab, hvis navn er "I/S Fyrrebakkens Vandværk". Selskabet har hjemsted i Randers Kommune. 1. Formål 2. Selskabets formål

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2014 VANDFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2014 VANDFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s regulativ for vandforsyning, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. december 2013. Regulativet kan ses og downloades på Mariagerfjord Vand

Læs mere

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020

Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Administrationen Dato: 21.08.2009 Init.: lbj R e f e r a t Sagsnr: 2009-41950 Doknr.: 2009-230312 Emne Offentligt orienteringsmøde om forslag til Vandforsyningsplan 2009-2020 Tid Torsdag den 20.08.2009,

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2010.

Bestyrelsens beretning for 2010. Bestyrelsens beretning for 2010. 2010 har været et tilfredsstillende år for Vemmelev Forlev Vandværk (VFV). Produktion: VFV har i 2010 produceret 167.000 m³ (163 000 m³) drikkevand, af god kvalitet, til

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk

I/S Vester Sottrup Vandværk Vedtægt for I/S Vester Sottrup Vandværk Vester Sottrup Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. marts 1999. 1 VEDTÆGT FOR I/S VESTER SOTTRUP VANDVÆRK Side Formål 3 Medlemmer 3 Medlemmernes

Læs mere

Vandrådet i Lejre. Digitalisering af ledningsnettet. 7. februar 2012 Vandrådet i Lejre 1

Vandrådet i Lejre. Digitalisering af ledningsnettet. 7. februar 2012 Vandrådet i Lejre 1 Vandrådet i Lejre Digitalisering af ledningsnettet 7. februar 2012 Vandrådet i Lejre 1 Dagsorden 19.00 Der bydes velkommen 19.10 Bestyrelsen fortæller om LedningsEjerRegistreret (LER) 19.20 Mal-Tek fortæller

Læs mere

Funder Kirkeby Vandværk I/S

Funder Kirkeby Vandværk I/S Funder Kirkeby Vandværk I/S Vedtægter for Funder Kirkeby Vandværk I/S. Navn og hjemsted Selskabet er et interessentskab, hvis fulde navn er Funder Kirkeby Vandværk I/S. 1 Selskabet har hjemme i Silkeborg

Læs mere

VEDTÆGTER FOR JELS VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR JELS VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR JELS VANDVÆRK navn og hjemsted 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er Jels Vandværk. Selskabet har hjemsted i Vejen Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse med den

Læs mere

Udkast. Almindelige Leveringsbestemmelser for vand. Hvidovre Forsyning

Udkast. Almindelige Leveringsbestemmelser for vand. Hvidovre Forsyning BilagKB_110426_pkt.17_02 Udkast Almindelige Leveringsbestemmelser for vand Hvidovre Forsyning 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledende bestemmelser... 3 2. Definitioner og grundlæggende bestemmelser...

Læs mere

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I RANDERS KOMMUNE

REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I RANDERS KOMMUNE REGULATIV FOR TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE I RANDERS KOMMUNE Med virkning fra 1. januar 2012 Forord Lovgrundlag og omfang Randers Kommune har i medfør af Miljøbeskyttelsesloven med tilhørende

Læs mere

B = Beslutter I = Indstiller O = Orienteres

B = Beslutter I = Indstiller O = Orienteres Kompetenceplan for Natur- Fritids og Kulturudvalget rev 24-02-14 Symbolforklaring: K = Kommunalbestyrelsen ØU = Økonomiudvalget PTU = Plan- og Teknikudvalget NFK = Natur- Fritids og Kulturudvalget ADM

Læs mere

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand

Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Bøgesø-Flintemose vandværk V/ Jørn Erik Hansen Flintemosevej 36 4700 Næstved Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 24-9-2015 Sagsnr.

Læs mere

VEDTÆGT FOR. DÅSTRUP VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGT FOR. DÅSTRUP VANDVÆRK A.m.b.a. 3.november,2010 VEDTÆGT FOR DÅSTRUP VANDVÆRK A.m.b.a. Side 1 Navn og hjemsted 1 Vandværket, der oprindeligt er stiftet i 1938 som I/S Dåstrup Vandværk, drives fra 1. januar 2010 som et andelsselskab med

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Afdeling Vand og Jord

Afdeling Vand og Jord Afdeling Vand og Jord Status omkring indvindingstilladelser til vandværker ved Jakob S. Kudsk Vandværkernes hjemmesider ved Susanna Esbensen Skabelon for vandværkernes beredskabsplaner ved Susanna Esbensen

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 VANDFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2013 VANDFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s regulativ for vandforsyning, godkendt af Mariagerfjord Byråd den X. X 2012. Regulativet kan ses og downloades på Mariagerfjord Vand a s hjemmeside:

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET HAVNSØ VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET HAVNSØ VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABET HAVNSØ VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR HAVNSØ VANDVÆRK navn og hjemsted 1 Selskabet er et andelsselskab, hvis navn er Havnsø Vandværk. Selskabet har hjemsted i Kalundborg Kommune.

Læs mere

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder Den lette løsning? Dansk Vandkonference 2010. Tirsdag den 12. oktober 2010 Ole Silkjær 1 Program BNBO Hvad er BNBO BNBO ved stigende grundvandsstand Tilsyn og overvågning

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HVALSØ VANDVÆRK. formål. Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vand-forsyningslov og

VEDTÆGTER FOR HVALSØ VANDVÆRK. formål. Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vand-forsyningslov og VEDTÆGTER FOR HVALSØ VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hvalsø Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Lejre Kommune. formål 2 Selskabets formål er

Læs mere

ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 i Bramsnæsvighallen

ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 i Bramsnæsvighallen ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Torsdag den 18. april 2013 kl. 19.00 i Bramsnæsvighallen Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning 3. Det reviderede regnskab forelægges til

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK

Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK Vedtægter for KAAS MARK VANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Kaas Mark Vandværk. Selskabet har hjemsted i Jammerbugt kommune. Formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen den 25.05.2011.

Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen den 25.05.2011. -- -- -- -- -- -- -- -- -- Vandråd Randers -- -- -- -- -- -- -- -- -- Bestyrelsens beretning til generalforsamlingen den 25.05.2011. Arbejdsplan Som I kan læse af vore vedtægter er Vandrådets formål at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VINDING VANDVÆRK A.m.b.a

VEDTÆGTER FOR VINDING VANDVÆRK A.m.b.a VEDTÆGTER FOR VINDING VANDVÆRK A.m.b.a navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet i 1934 er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Vinding Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet har hjemsted i Vejle

Læs mere

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum.

Matrikel nr. 2z, 2ae og 2ø Lergrav Hgd., Aulum Kronborgvej 20, Aulum. TEKNIK OG MILJØ Aulum Grusgrav ApS Kronborgvej 20 7490 Aulum Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning www.herning.dk Ved henvendelse: bjgtg@herning.dk Tlf. 9628 8065 Sagsbehandler: Thomas

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LOBBÆK VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR LOBBÆK VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR LOBBÆK VANDVÆRK 1. navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 19. marts 1950, er et andelsselskab, hvis navn er Lobbæk Vandværk. Selskabet har hjemsted i Bornholms Regionskommune. 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Vedtægter for Foerlev vandværk

Vedtægter for Foerlev vandværk 1 Vedtægter for Foerlev vandværk navn og hjemsted 1 Selskabet er et interessentskab, hvis navn er Foerlev Vandværk. Selskabet har hjemsted i Skanderborg Kommune. formål 2 Selskabets formål er i overensstemmelse

Læs mere

Vedtægter for Lohals Vandværk

Vedtægter for Lohals Vandværk Vedtægter for Lohals Vandværk Navn 1 Selskabet, der er stiftet den 21. december 1932, er et andelsselskab, hvis navn er Lohals Vandværk. Selskabet har hjemsted i Lohals i Langeland Kommune. Formål 2 Selskabets

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2012-2020 Strandvejen 9-35b (ulige numre), Hvalpsund Dato: 28. februar 2014 Sags nr. 820-2013-25330 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til

Læs mere