Sagsnummer 2012/ November Udbudsmateriale For. H.V. Kaalundsvej Aarhus

Transkript

1 Sagsnummer 2012/ November 2012 Udbudsmateriale For H.V. Kaalundsvej Aarhus

2 Side 2 af 173

3 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste udbyder i offentligt udbud Fritliggende villa H.V. Kaalundsvej Aarhus C Stor villa med central beliggenhed i Aarhus. Huset er opført i 1946 og har tidligere været benyttet som lejebolig for forsvarets personel. Ejendommen har tidligere været opdelt i 2 lejemål. Boligarealet udgør iht. BBR 218 m², heraf 41 m² i kælderen på 101 m². Grundarealet udgør 850 m². Side 3 af 173

4 Ejendommen udbydes efter statens regler i offentligt udbud af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Besigtigelse af ejendommen kan foretages som anført på eller efter nærmere aftale ved henvendelse til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Mads Møller Jepsen på telefon Tilbud uden forbehold eller betingelser skal afgives på vedlagte tilbudsblanket i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende H.V. Kaalundsvej 9 således at tilbuddet er Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde på adressen Arsenalvej 55, 9800 Hjørring senest tirsdag den. 20. november 2012 kl. 12:00. Samme dag kl. 12:30 vil der for de bydende være mulighed for at overvære åbningen af tilbuddene. Side 4 af 173

5 Side 5 af 173

6 Side 6 af 173

7 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg s. 9 af statens faste ejendomme Bilag 2 Særlige salgsvilkår s. 15 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort s. 21 Bilag 3a Tegninger s. 25 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter s. 45 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse s. 49 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest s. 55 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema s. 59 Bilag 8 Tilstandsrapport s. 67 Bilag 8a Tilbud på ejerskifteforsikring s. 95 Bilag 9 Energimærke s. 115 Bilag 10 Bilag 11 Eleftersyn Skødeudkast s. 139 s. 167 Bilag 12 Tilbudsblanket s. 171 Side 7 af 173

8 Side 8 af 173

9 Bilag 1 Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme Side 9 af 173

10 Cirkulære om salg af statens faste ejendomme CIR nr 7 af 25/01/2010 Offentligt udbud 1. Salg af fast ejendom fra staten skal ske i overensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen om ejendomssalg. Når det af budgetvejledningen følger, at et salg først kan ske efter at der har været foretaget offentligt udbud, skal udbuddet foretages efter reglerne i dette cirkulære. Stk. 2. Ved salg af fast ejendom fra staten til private, skal institutionen sikre overholdelse af de i lovgivningen fastsatte regler om salg af fast ejendom. Salg af statens faste ejendomme er omfattet af bestemmelserne i lov om omsætning af fast ejendom og bestemmelser, der er fastsat i medfør af loven, i det omfang salg sker til forbrugere, jf. lovens 1, stk. 5. Ifølge bekendtgørelse om undtagelse af salg af statens faste ejendomme fra visse bestemmelser i lov om omsætning af fast ejendom, finder 1, stk. 4, 2. pkt., i loven ikke anvendelse på salg af statens faste ejendomme, når salget foregår uden medvirken af en ejendomsformidler. Tilbudsblanket og annoncering 2. For ejendomme, der agtes afhændet, udfærdiger institutionen en tilbudsblanket med oplysninger om ejendommen og handelsvilkårene. Hvis salg af ejendommen i medfør af budgetvejledningens regler om salg af statens faste ejendomme skal forelægges bevillingsmyndighederne, inden tilbud kan accepteres, skal dette udtrykkeligt angives i tilbudsblanketten. En vejledende tilbudsblanket er optaget som bilag til cirkulæret. 3. Ejendommen annonceres som hovedregel til salg både i trykte og elektroniske udgaver af lokal og landsdækkende dagspresse eller i øvrigt i det omfang, der efter institutionens skøn findes hensigtsmæssigt. Stk. 2. I annoncerne anføres, at tilbud normalt bør afgives på særlige tilbudsblanketter, der kan rekvireres hos institutionen. Fristen for indgivelse af tilbud samt tid og sted for åbningen af tilbud angives i annoncerne. Endvidere angives ejendommens skønnede kontantpris baseret på en konkret vurdering, der er indhentet fra en eller to ejendomsformidlere, medmindre institutionen skønner, at denne oplysning kan være til hinder for, at der opnås den højest mulige købesum. Endvidere angives oplysninger om ejendommens beliggenhed og størrelse, herunder grundareal og boligareal. Der kan endvidere bl.a. angives eksempler på brutto- og nettoudgift samt finansiering. Stk. 3. Institutionen kan bestemme, at salg og annoncering forestås af en ejendomsmægler eller en anden, der efter lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed. 4. Ved fremsendelsen af tilbudsblanketter skal institutionen vedlægge et eksemplar af dette cirkulære. Side 10 af 173

11 Afgivelse af tilbud 5. Tilbud indsendes efter institutionens ønske elektronisk eller pr. post i lukket kuvert mærket»tilbud på matr.nr.....«. Institutionen anviser fremgangsmåde ved elektronisk tilbudsafgivelse. Stk. 2. De bydende har adgang til at overvære åbningen af tilbuddene og få oplysning om størrelsen af tilbuddene. Vurdering af tilbuddene 6. Senest 4 uger efter åbningen af tilbuddene meddeler institutionen hver tilbudsgiver, om institutionen agter at videreføre salgsforhandlingerne på grundlag af de indkomne tilbud, eller om institutionen forkaster alle de indkomne tilbud. I sidstnævnte tilfælde vælger institutionen herefter, om man vil annoncere på ny eller stille afhændelsen i bero. Stk. 2. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne med nogle af tilbudsgiverne, meddeles der samtidig de øvrige tilbudsgivere afslag på deres tilbud. Overbud 7. Vælger institutionen at videreføre salgsforhandlingerne, kan institutionen give de fem højestbydende meddelelse om 1) størrelsen af de fem højeste bud, 2) et tidspunkt, da de fem højestbydende senest skal indgive supplerende tilbud, og 3) et tidspunkt, da de supplerende tilbud åbnes. Stk. 2. Inden tidspunktet for indgivelse af supplerende tilbud kan institutionen optage forhandling med de fem højestbydende med henblik på at sikre højest mulige bud. Stk. 3. For de fem højestbydende er der adgang til at afgive supplerende tilbud. For afgivelsen af supplerende tilbud gælder reglerne i 5 og 6. Sikkerhed m.v. 8. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at tilbudsgiverne er bundet af deres bud, indtil der er stillet sikkerhed, jf. stk. 3. Dette gælder ikke, hvis tilbuddet er forkastet eller afslået i medfør af 6, stk. 1 eller 2, eller hvis reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om fortrydelsesret finder anvendelse, jf. 14. Stk. 2. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, er bundet af sit bud, indtil accept foreligger. Stk. 3. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, at den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept, inden en uge efter, at institutionen har meddelt, at man vil acceptere eller indstille buddet til accept, skal stille sikkerhed for 10 pct. af købesummen. Sikkerheden kan bestå i kontant deponering, deponering af værdipapirer, bank- eller sparekassebog, eller anfordringsgaranti stillet af anerkendt bank, sparekasse eller forsikringsselskab. Stk. 4. Hvis tilbuddet ikke accepteres, refunderer institutionen tilbudsgiveren eventuelt afholdte udgifter til etablering af sikkerheden. Side 11 af 173

12 Accept af tilbud 9. Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilket tildelingskriterium der lægges til grund. Salg skal som udgangspunkt ske til højestbydende, eventuelt efter gennemført overbudsrunde. Stk. 2. Institutionen kan acceptere det højeste tilbud uden forelæggelse for bevillingsmyndighederne, hvis handelsvilkårene er godkendt af SKAT, jf. stk. 3, og hvis salgssummen omregnet til kontantsum ikke overstiger 5 mill. kr. For statslige ejendomsvirksomheder, Forsvarsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen er beløbsgrænsen 60 mill.kr. Stk. 3. Kan handelsvilkårene ikke godkendes af SKAT, skal institutionen søge at opnå et fordelagtigere tilbud gennem anvendelse af ejendomsmægler eller anden person, der efter 8 i lov om omsætning af fast ejendom er berettiget til at udøve ejendomsformidlingsvirksomhed, eller der kan ske salg efter forudgående tilslutning fra bevillingsmyndighederne, jf. 12. Krav mod staten 10. Institutionen skal påse, at det af udbudsmaterialet fremgår, at ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes, jf. dog 8, stk. 4. Undtagelser 11. Cirkulæret gælder ikke for overdragelse af ejendomme fra en statsinstitution til en anden statsinstitution. Herom er der fastsat særlige regler i budgetvejledningen. Stk. 2. Cirkulæret gælder heller ikke ved indskud af ejendomme i Statens Ejendomsselskab A/S. 12. Hvor vægtige grunde i øvrigt taler for, at offentligt udbud ikke finder sted, fremsættes anmodning herom af vedkommende ministerium over for Finansministeriet. Dette kan ske samtidig med, at Finansministeriet anmodes om tilslutning til forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget. Finansministeriet tager herefter stilling til, om sagen kan forelægges Finansudvalget. Hvor dette findes tilstrækkeligt velbegrundet, skal det udtrykkeligt anføres i aktstykkets punkt b, at der ikke har været foretaget offentligt udbud. 13. I særlige tilfælde vil cirkulærets procedurebestemmelser kunne fraviges. Ændringerne skal da tydeligt fremgå af udbudsmaterialet. Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. 14. Opmærksomheden henledes på reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilbagekaldelsesadgang og fortrydelsesret, når en ejendom hovedsagelig er bestemt for beboelse for køberen. 15. Reglerne i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. om tilstandsrapport og tilbud om ejerskifteforsikring kan anvendes af institutionen. Side 12 af 173

13 Ikrafttræden m.v. 16. Cirkulæret træder i kraft den 1. februar 2010 og har virkning for ejendomssalg, der iværksættes fra og med denne dato. Stk. 2. Samtidig ophæves cirkulære nr. 158 af 13. december 2002 om salg af statens faste ejendomme. Finansministeriet, den 25. januar 2010 Claus Hjort Frederiksen / Mogens Pedersen Side 13 af 173

14 Side 14 af 173

15 Bilag 2 Særlige salgsvilkår Side 15 af 173

16 Side 16 af 173

17 Særlige salgsvilkår for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes afhændelse af ejendommen matr.nr. 117ia, Århus Markjorder, beliggende H. V. Kaalundsvej 9, 8000 Aarhus. 1. Generelt: Ejendommen udbydes offentligt til salg på de i Finansministeriets cirkulære nr. 7 af 25. januar 2010 om salg af statens faste ejendomme anførte generelle vilkår. Dette cirkulære er vedlagt som bilag 1. Herudover udbydes ejendommen på nærværende særlige vilkår, som tilbudsgiver ved afgivelse af tilbud skal acceptere. 2. Beskrivelse af ejendommen: Nærværende udbud omfatter ejendommen matr.nr. 117ia, Århus Markjorder, med et grundareal på 850 m², samt de på grunden værende bygninger. Oversigtskort vedlægges som bilag Ejendommens data: Tingbogsattest for ejendommen og kopi af tinglyst servitut vedlægges som bilag 4. BBR- ejermeddelelse vedlægges som bilag 5. Ejendomsvurdering og skatteattest for ejendommen vedlægges som bilag 6 Kommunalt oplysningsskema vedlægges som bilag 7 Tilstandsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring, energimærke og eleftersyn vedlægges som bilag 8, 8A, 9 og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste oplyser at: Ejendommen vil blive søgt afhændet til højstbydende. Staten er selvforsikret, hvorfor der ikke er tegnet forsikring af nogen art. Ansvaret for at ejendommen kan forsikres, er tilbudsgiver/købers. Det påhviler således tilbudsgiver/køber at tegne forsikring fra overtagelsesdagen. Ejendommen kan være helt eller delvist undtaget offentligvurdering, dette forhold ophører ved salg, hvorfor køber må påregne at betale ejendomsskat efter gældende regler. Accept af tilbud vedrørende salg kan kræve bevillingsmæssig godkendelse, herunder tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Tilbudsgiver må derfor påregne en vis acceptfrist. 5. Overtagelse: Ejendommen overtages af tilbudsgiver den første i måneden efter de bevilgende myndigheder har godkendt salget, såfremt godkendelse af salget foreligger inden d. 6. december 2012, er tilbudsgiver forpligtiget til at overtage ejendommen senest pr. 6. december Fra overtagelsesdagen henligger ejendommen for tilbudsgivers regning og risiko. Tilbudsgiver/køber overtager således samtlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter fra det øjeblik, ejendommen overdrages til tilbudsgiver/køber, herunder betaling af skatter og afgifter m.v. Med overtagelsesdagen som skæringsdato udarbejdes sædvanlig refusionsopgørelse, hvis saldo berigtiges kontant. Side 17 af 173

18 6. Købesummen: Købesummen skal erlægges kontant senest på overtagelsesdagen. 7. Ansvarsfraskrivelse: Ejendommen overdrages uden ansvar for Forsvarsministeriet, således at tilbudsgiver/køber skal acceptere, at der ikke kan gøres mangelsindsigelse af nogen art gældende, hverken i form af erstatning, forholdsmæssigt afslag eller ved at hæve handlen. Forsvarsministeriets ansvarsfraskrivelse omfatter mangler, uanset om sådanne er synlige eller af skjult karakter, herunder bl.a. også eventuelle mangler af enhver art vedrørende ejendommens bundforhold samt forurening af grunden. Det påhviler tilbudsgiver/køber for egen regning og risiko at udarbejde eventuelle supplerende undersøgelser. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste betaler halvdelen af den præmie, der fremgår af det forsikringstilbud på ejerskifteforsikring, som er vedlagt som bilag 8A. I den forbindelse skal det særligt fremhæves, at fremlæggelse af tilstandsrapporten i bilag 8 og oplysning om ejerskifteforsikring indebærer, at tilbudsgiver/køber ikke overfor sælger kan påberåbe sig, at ejendommens fysiske tilstand er mangelfuld, eller at en fejl burde have været nævnt i tilstandsrapporten. 8. Øvrige vilkår: Ejendommen overdrages i den stand som den er og forefindes og som beset af tilbudsgiver/køber med de på grunden værende bygninger og anlæg med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, herunder alle slags ledninger for så vidt de har tilhørt sælger, hegn, træer og andre beplantninger samt alt ejendommen rette tilliggende og tilhørende. Ejendommen overdrages fri for pantehæftelser og gæld, med de samme rettigheder og forpligtigelser, hvormed ejendommen har tilhørt Forsvarsministeriet, herunder tinglyste byrder og servitutter. I det omfang det er muligt, indtræder tilbudsgiver/køber i Forsvarsministeriets rettigheder og forpligtigelser overfor ejendommens forsyningsselskaber m.v. Tilbudsgiver/køber afholder alle omkostningerne til berigtigelse af handlen, herunder eventuelle udgifter til stempel og tinglysning af skøde. Tilbudsgiver/køber udarbejder skøde og refusionsopgørelse. Tilbudsgiver/køber er forpligtiget til at udarbejde skødet som anført i bilag 11. Sælger har ikke mulighed for at aflevere originale bygningstegninger. Kopi af de tegninger, som Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste måtte være i besiddelse af, kan rekvireres mod betaling. Køber anviser det trykkeri, hvortil sælger for købers regning skal lade originaltegninger reproducere. Bygningstegninger afleveres til Rigsarkivet 6 måneder efter afhændelsen. Anmodning om kopi af tegninger skal derfor være sælger i hænde senest 6 måneder efter overdragelsen. Med hensyn til de i bilag 1 anførte generelle vilkår skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste særligt fremhæve at; - den tilbudsgiver, hvis tilbud indstilles til accept skal inden en uge efter institutionen har meddelt, at man vil indstille til accept stille sikkerhed for 10% af købesummen, - tilbudsgiverne er bundet af deres tilbud, indtil der er stillet sikkerhed, - den tilbudsgiver, hvis bud indstilles til accept er bundet af sit bud indtil accept foreligger, - ingen tilbudsgiver kan rejse noget krav mod staten, hvis institutionen opgiver at videreføre salgsforhandlingerne, eller hvis institutionens indstilling om ejendomssalg ikke tiltrædes. Side 18 af 173

19 Der kan forekomme afvigelser i de bygningsmæssige arealer i forhold til registreringen i BBR, hvorfor det det påhviler en ny ejer at foretage en evt. indberetning til kommunen. 9. Tilbud: Tilbud afgives på den som bilag 12 vedlagte tilbudsblanket og sendes eller overbringes i en lukket kuvert mærket Tilbud vedrørende H.V. Kaalundsvej 9 til Forsvarets Bygningsog Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring. Tilbud uden forbehold eller betingelser skal være Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i hænde senest tirsdag d. 20. november 2012 kl Åbning af tilbuddene finder sted samme dag kl , hvor der er adgang for tilbudsgivere til at overvære tilbudsåbningen. Side 19 af 173

20 Side 20 af 173

21 Bilag 3 Oversigts- og Matrikelkort Side 21 af 173

22 Side 22 af 173

23 Oversigtskort 7000aø ± ETAB nr: 509D Matr.nr. 117ia Adresse: H.V Kaalundsvej Århus Dato: Udført af: FBE-MMS21 117fb 7000cv 117eg 117uc 117eø Signaturforklaring Matrikel Etablissementsgrænse 117qz 117ia 117en 7000q 117op 117fc 117oo Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Side 23 af 173 Meter Målforhold 1:500 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

24 Oversigtskort 7000aø ± ETAB nr: 509D Matr.nr. 117ia Adresse: H.V Kaalundsvej Århus Dato: Udført af: FBE-MMS21 117fb 7000cv 117eg 117uc 117eø Signaturforklaring Omr. med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Omr. med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD) Omr. med drikkevandsinteresser (OD) Matrikel Etablissementsgrænse 117qz 117ia 117en 7000q 117op 117fc 117oo Kilder: Ortofotos: DDO, COWI Topografisk kort: udgivet med Kort- & Matrikelstyrelsens tilladelse Side 24 af 173 Meter Målforhold 1:500 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste

25 Bilag 3a Tegninger Side 25 af 173

26 Side 26 af 173

27 Side 27 af 173

28 Side 28 af 173

29 Side 29 af 173

30 Side 30 af 173

31 Side 31 af 173

32 Side 32 af 173

33 Side 33 af 173

34 Side 34 af 173

35 Side 35 af 173

36 Side 36 af 173

37 Side 37 af 173

38 Side 38 af 173

39 Side 39 af 173

40 Side 40 af 173

41 Side 41 af 173

42 Side 42 af 173

43 Side 43 af 173

44 Side 44 af 173

45 Bilag 4 Tingbogsattest og tinglyste servitutter Side 45 af 173

46 Side 46 af 173

47 ================================================================================ TINGBOGSATTEST ================================================================================ Udskrevet: :13:05 EJENDOM: Adresse: H.V.Kaalunds Vej Aarhus C Samlet areal: 850 m2 Heraf vej: 0 m2 Appr.dato: Landsejerlav: Århus Markjorder Matrikelnummer: 0117ia Areal: 850 m2 Heraf vej: 0 m2 Retskreds: ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja ADKOMSTHAVERE: Navn: Forsvarministeriet Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: DKK Købesum i alt: DKK HÆFTELSER Der findes ingen hæftelser på ejendommen SERVITUTTER DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 1 Dokument type: Anden Servitut OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja AREALANVENDELSE: Anvendelsesforhold BEBYGGELSE: Bebyggelsesplan Side 47 af 173

48 ANDET: Andet TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Dok om bebyggelse, benyttelse mv Akt findes ikke Der findes ikke en indskannet akt med aktnummer 63_00-A_ DOKUMENT: Dato/løbenummer: Prioritet: 2 Dokument type: Anden Servitut OGSÅ LYST PÅ: Antal: 125 OVERFØRT: Overført fra gammelt system: Ja Filnavn: 63_B-A_256 TILLÆGSTEKST: Tillægstekst Byplanvedtægt nr ØVRIGE OPLYSNINGER EJENDOMSVURDERING: Ejendomsværdi: DKK Grundværdi: DKK Vurderingsdato: Kommunekode: 0751 Ejendomsnummer (BBR-nr.): INDSKANNET AKT: Filnavn: 63_L-A_33 Side 48 af 173

49 Bilag 5 BBR-ejermeddelelse Side 49 af 173

50 Side 50 af 173

51 AARHUS KOMMUNE,EJD.BESKATNINGEN BBR-Meddelelse (Udskrift af oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret) Afsender AARHUS KOMMUNE,EJD.BESKATNINGEN KALKVÆRKSVEJ 10, POSTBOKS 539, 8100 AARHUS C Modtager: Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Ejendommens beliggenhed: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Denne BBR-Meddelelse er udskrevet efter rekvisition. Fejl eller mangler i udskriften bedes meddelt til kommunen på telefonnr eller -adressen: ejendomsbeskatning@mtm.aarhus.dk Oplysninger om grunde Adresse: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Vand & afløb Vandforsyning: Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Afløbsforhold: Afløb til spildevandsforsyningens renseanlæg Matrikelnr. Ejerlav 117ia ÅRHUS MARKJORDER Oplysninger om tekniske anlæg Anlægsnr.: 1 Beliggende på matrikel 117ia Tank (Produkt på væske form) Indhold: Fyringsgasolie Placering: Nedgravet/underjordisk Etableringsår: 1960 Størrelse: 3500L Sløjfningsår: 2003 Tanken er tømt og afblændet Størrelsesklasse: Under l Oplysninger om bygninger Bygningsnr.: 1 Adresse: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne) Matrikelnr.: 117ia Ejerlav: ÅRHUS MARKJORDER Opførelsesår: 1946 Antal boliger med køkken: 2 Materialer Ydervæg: Mursten (tegl, kalksten, cementsten) Tagdækning: Tegl Kilde til materialer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Areal i grundplan m2 Areal i hele bygningen m2 Arealanvendelse m2 Bebygget areal 101 Samlet bygningsareal 101 Samlet boligareal 218 heraf affaldsrum i terræn 0 Kælder 101 heraf lovlig beboelse i kælder 41 heraf indbygget garage 0 heraf kælder m/loft < 1,25 0 Samlet erhvervsareal 0 heraf indbygget carport 0 Tagetage 76 Adgangsareal 0 heraf indbygget udhus 0 heraf udnyttet 76 Andet areal 0 heraf indbygget udestue 0 Lukkede overdækninger 0 Overdækkende arealer 0 Åbne overdækninger 0 Antal etager u. kælder & tagetage 1 Kilde til arealer: Oplyst af ejer (eller af dennes repræsentant) Varmeinstallation: Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer el. varmluftanlæg) Supplerende varme: Bygningen har ingen supplerende varme Oplysninger om bolig- / erhvervsenhed BBR Ejendommens beliggenhed: Side 51 af 173 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C /2

52 Adresse Etage/side Andel fælles areal Areal Bolig/Erhverv/ Andet H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C Åben/Lukket Udestue/ Overdækning Antal værelser Bolig/Erhverv WC/Bad ST 0 142/0/0 0/0 6/0 1/1 JA(E*) Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). Bemærkninger for enheden HERAF 41 M2 I KL. Køkken /0/0 0/0 3/0 1/1 JA(E*) Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne)). *A: Vandskyllende toilet udenfor enheden *B: Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelse med enheden *C: Adgang til badeværelse *D: Der er hverken badeværelse eller adgang dertil *E: Eget køkken (m. afløb og kogeinstallation) *F: Adgang til fælles køkken *G: Fast kogeinstallation på værelse eller gang. *H: Ingen fast kogeinstallation BBR Ejendommens beliggenhed: Side 52 af 173 Kommune nr.: Ejendoms nr.: Udskrift dato: Side: H.V.Kaalunds Vej 9 (vejkode: 2815), 8000 Aarhus C /2

53 Din pligt som ejer Det er vigtigt, at du gennemgår din BBR-meddelelse og kontrollerer, at alle oplysninger er rigtige. Det er nemlig dit ansvar som ejer, at oplysningerne om din ejendom i BBR er korrekte. Kommunen har mulighed for at udstede en bøde på op til 5000 kr., hvis du ikke har indberettet oplysninger til BBR rettidigt, eller hvis du har opgivet urigtige oplysninger Bøde kan fx komme på tale, hvis man som ejer undlader, at informere kommunen om eksisterende bygninger eller indretning til beboelse i kælder eller tagetage. Det er derfor særligt vigtigt, at du som ejer sikrer dig at antallet og den omtrentlige størrelse af bygningerne på din grund er i overensstemmelse med de registrerede forhold. Kommunen har lov til, at kontrollere de oplysninger, du giver til i BBR. Kontrollen kan ske ved et anmeldt besøg på ejendommen eller ved register samkøring med eksterne kilder, fx folkeregistret eller luftfotos Indberetningspligten gælder også i forbindelse med byggesager. Du bør være særligt opmærksom på: Opførelsesår Om- og tilbygningsår Bebygget areal Antal etager Samlet boligareal Samlet erhvervsareal Areal af udnyttet tagetage Areal af udestue Tagdækningsmateriale Energiforsyning Du skal derimod ikke indberette til BBR, hvis du maler huset indvendigt eller indretter nyt køkken. Når du køber et hus skal du være opmærksom på, at oplysningerne ofte stammer fra den tidligere ejer. Det er derfor vigtigt, at du som køber kontrollerer oplysningerne grundigt i forbindelse med ejerskifte. Fejl eller mangler i registreringen skal indsendes til kommunen inden 4 uger. BBR registrerer din ejendom på mange niveauer. De 3 vigtigste er: Din grund er normalt det samme som din matrikel. I særlige tilfælde, typisk ved landbrugsejendomme kan grunden bestå af flere matrikler, der fysisk ligger ved siden af hinanden og juridisk er samnoteret i Matriklen. Dine bygninger kan være alt fra et redskabsskur til en lufthavnsterminal. I de tilfælde, hvor en bygning ikke har samme ejer som grunden oplyses dette. En enhed bruges i BBR som betegnelsen for boligen i et enfamilieshus, en lejlighed eller erhvervsenheder. Det samlede antal og arealet af hver enkelt enhed, der benyttes til beboelse SKAL oplyses til kommunen. Er der fejl i arealangivelsen hæfter du som ejer for fejlen. Kommunen har også mulighed for at registrere tekniske anlæg, olietanke, gylletanke m.v. i eller på din grund eller inde i din bygning. Retningslinjerne for registrering af sådanne oplysninger kan variere fra kommune til kommune. Har du spørgsmål, eller rettelser til din BBR-meddelelse skal du altid kontakte din kommune. I mange tilfælde kan det være en god idé at orientere sig i reglerne på forhånd på Arealerne på BBR-meddelelsen Arealet er en vigtig del i beregningen af ejendomsværdiskatten. De registrerede arealer er alle bruttoarealer, som måles til ydersiden af ydervæggene læs mere på Det bebyggede areal svarer normalt til stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager opmåles det bebyggede areal som bygningens udbredelse set oppefra. Det samlede bygningsareal opgøres som arealet af samtlige etager, eksklusiv areal af eventuel kælder og tagetage. Tagetagens samlede areal opgøres som det areal, der udnyttes og det areal, der kunne udnyttes til bolig eller erhverv. Arealet måles som i bygningsreglementet i vandret plan 1,5 m over færdigt gulv til den udvendige side af tagbeklædningen. Udnyttet areal i tagetagen opgøres som den del af tagetagens areal, som faktisk udnyttes til beboelse eller erhverv. Kælderarealet opgøres samlet for hele kælderetagen. Arealerne opdeles i den del, som anvendes til boligformål og i den del, der anvendes til erhvervs- eller institutionsformål m.v. Det samlede boligareal opgøres som arealet af samtlige beboelsesrum inkl. areal i entré, gang, badeværelse, toilet og køkken. I arealet medregnes udnyttet areal i eventuel tagetage og areal af kælderrum, der må anvendes til beboelse, dvs. opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum. Om sammenhængen mellem de forskellige arealangivelser gælder således fx for et parcelhus uden kælder, der alene anvendes til beboelse, at boligarealet svarer til det samlede bygningsareal plus eventuel udnyttet tagetage. Er der i en bygning to eller flere lejligheder fordeles adgangs- og trappearealer mellem de enkelte lejligheder. Specielt om areal af ejerlejlighed skal du være opmærksom på, at BBR s boligareal som opgjort ovenfor ofte vil afvige fra det tinglyste areal. Det skyldes, at arealerne opgøres efter forskellige principper. Ejerlejlighedens samlede areal vil svare til summen af areal til beboelse og areal til erhverv. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 53 af 173

54 Oversigt over BBR-oplysninger Anvendelse Helårsbeboelse Stuehus til landbrugsejendom. Fritliggende enfamiliehus Række-, kæde- eller dobbelthus Etageboligbebyggelse Kollegium. Døgninstitution Anden bygning til helårsbeboelse. Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med Landbrug, industri, offentlige værker o.lign. Landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding m.v Industri, fabrik, håndværk m.v. El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalter m.v. Anden bygning til landbrug, industri m.v. Handel, kontor, transport og service Transport- og garageanlæg, stationer, lufthavne m.v Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. Liberalt erhverv Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service virksomhed. Andet bygning til transport, handel m.v. Institutioner og kultur Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke og lign. Skole, undervisning og forskning Hospital, sygehjem, fødeklinik, offentlige klinikker m.v. Daginstitutioner m.v. Anden institution. Fritidsformål Sommerhus. Feriekoloni, vandrehjem m.v. bortset fra sommerhus. Idrætshal, klubhus, svømmehal m.v. Kolonihavehus. Anden bygning til fritidsformål. Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. Garage til et eller to køretøjer. Carport. Udhus. Toilet og afløb Toiletforhold Antal vandskyllende toiletter i bolig- eller erhvervsenhed. Vandskyllende toilet udenfor enheden. Anden type toilet udenfor enheden eller intet toilet i forbindelsen med enheden. Badeforhold Antal badeværelser i enheden Adgang til badeværelser Hverken badeværelser eller adgang til badeværelser. Køkkenforhold Eget køkken (med afløb og kogeinstallation) Adgang til fælles køkken Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. Ingen fast kogeinstallation. Materialer Ydervæggenes materiale Mursten (tegl, kalksten, cementsten). Letbeton (lette bloksten, gasbeton). Fibercement, asbest (eternit el. lign). Fibercement, asbestfri r Bindingsværk (med udvendigt synligt træværk). Træbeklædning Betonelementer (Etagehøje betonelementer) Metalplader PVC Glas Ingen Andet materiale Afløbsforhold Tagdækningsmateriale Built-up (fladt tag, typisk tagpap). Tagpap (med taghældning). Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifereternit) Cementsten Tegl Metalplader (bølgeblik, aluminium, o.lign.) Stråtag Fibercement (asbestfri) PVC Glas Andet materiale Asbestholdigt materiale Asbestholdigt ydervægsmateriale. Asbestholdigt tagdækningsmateriale. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale. Kilder til bygningens materialer. Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Energi og vandforsyning Varmeinstallation Fjernvarme/blokvarme Centralvarme fra eget anlæg etkammerfyr Ovne (Kakkelovne, kamin, brændeovn o. lign.) Varmepumpe Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas) Elovne, elpaneler Gasradiator Ingen varmeinstallation Blande (kræver specifikation på enhedsniveau) Opvarmningsmiddel Elektricitet Gasværksgas Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) Fast brændsel (kul, brænde mm.) Halm Naturgas Andet Supplerende varme Ikke oplyst Varmepumpeanlæg Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) Ovne til flydende brændsel. Solpaneler Pejs Gasradiator Elovn, elpaneler Biogasanlæg Andet Bygningen har ingen supplerende varme. Afløbskoder gammelt kodesæt: Kodesættet benyttes for eksisterende forhold, ved enhver ændring skal nyt kodesæt benyttes Afløb til offentligt spildevandsanlæg. Afløb til fælles privat spildevandsanlæg. Afløb til samletank. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (med tilladelse). Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. Mekanisk rensning med privat udledning dir. til vandløb. Mekanisk og biologisk rensning. Udledning direkte uden rensning til vandløb, søer eller havet. Andet Afløbskoder nyt kodesæt: Der er indført temmelig mange nye afløbskoder i BBR. De nye koder skal benyttes ved alle fysiske ændringer i afløbsforholdene på en ejendom. Kommunen har dog også ret til på eget initiativ at konvertere koden, uden der er sket fysiske ændringer i forholdene. Det nye kodesæt er hierarkisk inddelt, således at det vigtigste kriterium er om ejendommen er tilsluttet et kloaknet eller om ejendommen ligger i det åbne land. Ejendomme, der er tilsluttet et kloaknet, inddeles efter om spildevandet (typisk fra køkken, bad og toilet) ledes ned i samme kloak som regnvandet (overfladevandet fra tage og befæstede arealer) eller om de behandles hver for sig. Ejendomme, der ligger i det åbne land, inddeles efter den måde spildevandet behandles. Der er i BBR mulighed for at registrere, hvilke renseklasser det lokale renseanlæg overholder. Renseklassen kan være O, OP, SO eller SOP, idet O er en forkortelse for organisk stof, P for Phosphat og S for Sulphat. OP betyder så, at rensningen både omfatter organisk stof og Phosphat, osv. Det er ikke altid, at alle bygninger på en ejendom har ens afløbsforhold. I så fald kan forholdene registreres individuelt på den enkelte bygning. En fuldstændig oversigt over afløbskoder i BBR og en vejledning hertil kan findes på Andet Boligtype Egentlig beboelseslejlighed Blandet erhverv og bolig med eget køkken Enkeltværelse Fællesbolig eller fælleshusholdning Sommer-/fritidsbolig Andet Offentlig støtte Almen familiebolig Støttet privat udlejningsbolig Støttet privat andelsbolig Almen ungdomsbolig Støttet privat ungdomsbolig Almen ældrebolig Almen plejebolig Midlertidig oprettelse/fuldførelse Ikke midlertidig oprettet. Midlertidig oprettet. Midlertidig fuldført. Fredning Fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 1 men med tinglyst bevaringsbestemmelser jf. lovens 15. Tinglyst bevaringsdeklaration men, bygningen ikke fredet. På middelalderlige bygningsdele er der tinglyste fredningsbestemmelser. Indeholder middelalderlige bygningsdele. Bygningen og den umiddelbare omgivelser fredet iht. til bygningsfredningsloven. Som 6, men med tinglyst bevaringsdeklaration. Bevaringsværdig Medtaget i registrant, bevaringsplan mm. Ejerforhold Privatperson(er) eller interessentskab. Almennyttigt boligselskab Aktie-, anparts- eller andet selskab Forening, legat eller selvejende institution Privat andelsboligforening Kommunen (beliggenhedskommune) Kommunen (anden kommune) Regionskommune Staten Andet, moderejendom for ejerlejligheder Vandforsyning Alment vandforsyningsanlæg (tidligere offentligt) Privat, alment vandforsyningsanlæg Enkeltindvindingsanlæg (egen boring) Brønd Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner < 10 ejendomme) Ingen vandforsyning Kilde til bygningsarealer Oplyst af ejer. Oplyst af teknisk forvaltning. Oplyst af andre. Bygningen er maskinelt oprettet. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. Vejledning til BBR-meddelelse Vers. 1.4 Side 54 af 173

55 Bilag 6 Ejendomsvurdering og skatteattest Side 55 af 173

56 Side 56 af 173

57 Side 57 af 173

58 Side 58 af 173

59 Bilag 7 Kommunalt oplysningsskema Side 59 af 173

60 Side 60 af 173

61 Side 61 af 173

62 Side 62 af 173

63 Side 63 af 173

64 Side 64 af 173

65 Side 65 af 173

66 Side 66 af 173

67 Bilag 8 Tilstandsrapport Side 67 af 173

68 Side 68 af 173

69 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarsministeriet Adresse H.V.Kaalunds Vej 9 Postnr Dato HE nr By Aarhus C Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 117IA Århus Markjorder Internt sagsnummer Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 12 Sælgers oplysninger om ejendommen 14 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 18 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 69 af 173

70 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 70 af 173 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 19

71 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 71 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 19

72 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 72 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 19

73 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 73 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 19

74 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 08:00 Sluttidspunkt: 10:00 Vej: H.V.Kaalunds Vej 9 Postnr.: 8000 By: Aarhus C Sælger: Navn: Forsvarsministeriet Vej: v/ Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Ingen tidligere tilstandsrapport. Energimærke: Under udarbejdelse Andre bygningsoplysninger: Areal af udhus og carport er skønnet. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Flerfamiliehus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Udhus/skur C Carport Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Ja Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Tæppebelagte gulve kan ikke besigtiges.(gælder alle gulve på 1. sal). Skunk mod nord er kun besigtiget fra adgangslem pga. pladsforhold. Skunk mod syd er ikke besigtiget, idet skunklemmen er malet fast. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Der tages forbehold for termoruder, idet det bl.a. grundet lysforhold ikke kan konstateres, om termoruder er defekte. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý A ý A ý C Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 74 af 173 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 19