Konkurrence og produktivitet

Transkript

1 Den 9. januar 2013 Konkurrence og produktivitet Når der skal findes forklaringer på en svag produktivitet er manglende konkurrence blandt de oplagte kandidater. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem konkurrence og produktivitet, men i stort set alle lande kan man konstatere, at virksomheder udsat for international konkurrence er blandt de mest produktive, mens typisk statsejede monopoler er ineffektive og dårlige til at tjene penge. Endelig er nogle af de mest regulerede brancher blandt dem, der har den dårligste udvikling i produktiviteten. 1. Hvordan opgøres konkurrence? Det er generelt et problem, at konkurrence er et vanskeligt målbart begreb. Det totale fravær af konkurrence er nemt at definere. Men ellers kniber det lidt med gode mål for konkurrence. Oftest anvendes nogle mål som antallet af konkurrenter og markedskoncentration. Ofte anses markeder med mange konkurrenter dog for ikke at være præget af megen konkurrence, eksempelvis byggeriet og detailhandlen. Og markedskoncentration lider af et problem med afgrænsning af det relevante marked. Mange store danske virksomheder, som befinder sig i skarp international konkurrence, kan således godt have en meget høj markedsandel i Danmark. Reelt findes der i den virkelige verden nogle få områder, der er præget af egentlige monopoler (naturlige monopoler omkring en art netværk eller forsyning som for eksempel postlevering), mens der næppe er markeder, hvor der kan tales om egentlig fuldkommen konkurrence. De fleste markeder er domineret af et ret begrænset antal forholdsvis dominerende virksomheder. Men sådanne virksomheder kan sagtens konkurrere benhårdt. Det behøver dog ikke være tilfældet. 2. Sammenhæng mellem konkurrence og produktivitet? Når det halter med produktivitetsudviklingen er der mange, der peger på, at dette kan hænge sammen med manglende konkurrence. Dette kan der være mange gode grunde til. Eksempelvis er det tydeligt, at virksomheder, der er udsat for international konkurrence, er mere produktive end de mere be-

2 skyttede hjemmemarkedsvirksomheder, jf. bilag 1, der nærmere redegør for sammenhængen mellem international konkurrence og produktivitet. Det er dog på ingen måde oplagt, at manglende konkurrence fører til lav produktivitet. Teoretisk ingen entydig sammenhæng Men meget klare indikationer Inefficiens kan hænge sammen med dårlig ledelse Teoretisk kan der ikke siges at være en entydig sammenhæng mellem konkurrence og produktivitet. Et egentligt monopol vil få et større afkast af at øge produktiviteten end en konkurrenceudsat virksomhed. Omvendt kan der argumenteres for, at de mindst effektive virksomheder bliver drevet ud af et konkurrenceudsat marked, hvilket øger produktiviteten. Men man må så gøre sig klart, at når de mindst effektive virksomheder drives ud af markedet, så fører det samtidig til mindre konkurrence. Så også her er der ikke rigtigt nogen klar teoretisk sammenhæng. Monopoler Ikke desto mindre synes der er at være klare indikationer af, at virksomheder, der ikke er konkurrenceudsatte, er mindre produktive. Ikke mindst de gamle statsejede monopoler er gode eksempler på dette. Trods monopolstatus tjente disse virksomheder stort set ingen penge hjem, angiveligt fordi de var ineffektive og havde et alt for højt lønniveau sammenlignet med tilsvarende arbejdsopgaver andetsteds i samfundet. I økonomisk litteratur betegnes dette som x-inefficiens. Der er dog mere tale om en påstand end om en økonomisk teori. Påstanden synes dog at være empirisk særdeles relevant. Monopoler synes således ikke blot at føre til et for højt prisniveau, men også til ineffektivitet. Konkurrence og ledelse Hvis de ikke-konkurrenceudsatte virksomheder er mindre effektive end konkurrenceudsatte virksomheder, kan der være en sammenhæng mellem ledelse og konkurrence. Inefficiens kan være et tegn på dårlig ledelse. Hvis der er en sammenhæng mellem ledelse og konkurrence er der igen tale om et paradoks, idet virksomheder som opererer i markeder med svag konkurrence, som udgangspunkt må have råd til at tiltrække gode ledere. Så enten må ledere holde op med at være gode ledere, hvis de ikke udfordres, eller også må gode ledere sky områder med dårlig konkurrence. Forskere, der beskæftiger sig med ledelseskvalitet når frem til, at store internationalt orienterede koncerner generelt har den højeste ledelseskvalitet, hvilket kunne tyde på, at de gode ledere enten tiltrækkes af disse virksomheder eller skærper deres ledelse i en skarp international konkurrence 1. Pricing power og karteller 1 Se eksempelvis John Van Reenen et al.: Management Practices Across Firms and Countries, NBER Working Paper, 2012, 2

3 Virksomhedernes mål: At opnå Pricing Power Metoden til at opnå Pricing Power kan være afgørende Innovative virksomheder må antages at øge produktiviteten Set fra en virksomhedsvinkel er konkurrence ikke det, der stræbes efter. Virksomhederne vil gøre, hvad de kan, for at begrænse konkurrencen. At opnå Pricing Power, dvs. at tage højere priser end konkurrenterne, er klart den nemmeste og bedste vej til en god bundlinje. Den enkelte virksomhed har dog kun gavn af egen Pricing Power. Det er mindre heldigt, når leverandørerne har Pricing Power. Virksomhederne har således et noget ambivalent forhold til konkurrence. De ser helst skarp konkurrence blandt deres leverandører, mens det samme ikke gør sig gældende på afsætningssiden. Pricing Power kan opnås på flere måder. Mest enkelt ved at indgå prisaftaler med konkurrenterne, hvilket dog naturligvis er forbudt. En anden mulighed er, via forskellige former for regulering, at begrænse adgangen til markedet for eventuelle konkurrenter. Karteller og barrierer via diverse regler risikerer i høj grad at føre til x-inefficiens. Den samme fare ligger der næppe omkring unikke produkter, så længe evt. patenter har en passende tidsbegrænsning. Unikke produkter skabes via innovation og kan kun vedligeholdes via fortsat innovation. Produktinnovative virksomheder vil typisk også (i et vist omfang) være procesinnovative og dermed øge deres produktivitet, mens virksomheder, der ikke udsættes for konkurrence på grund af lovgivningsmæssige barrierer i højere grad risikerer at miste fokus på at udvikle produktiviteten. 3. Konkurrencehæmmende regulering Der findes utallige eksempler på regulering, der hæmmer konkurrencen, både via lovgivning og via overenskomsterne. Andre politiske hensyn hæmmer konkurrencen Når man ser eksempler på lovgivning, der hæmmer konkurrencen, udspringer meget af denne lovgivning dog af andre hensyn end konkurrence. Det kan være forbrugerbeskyttelse, sikkerheds- og brandkrav. Eksempelvis er de danske regler om brand- og sikkerhedsgodkendelse af byggeri langt mere restriktive end i eksempelvis Sverige og Tyskland og hæmmer dermed konkurrencen. Derudover har Danmark af hensyn til forbrugerbeskyttelsen indført skrappere regler om bindingsperioder på abonnementer end den, EU-reguleringen tilsiger. I Danmark har vi 6 mdr. bindingsperiode, mens hovedparten af de europæiske lande tillader mdr. binding. Den danske særregel forringer danske virksomheders mulighed for udvikling og innovation og kan derigennem være konkurrenceforvridende. En kortere bindingsperiode fører dog til et mere konkurrencepræget marked. Nogen regulering synes dog også at have karakter af tekniske handelshindringer. 3

4 Eksempel på teknisk handelshindring. Beskatning af øl Et godt eksempel på en teknisk handelshindring var den tidligere beskatning af øl. Den normale ølstyrke i landene omkring os er 5 pct. Men en øl på 5 pct. var i Danmark en guldøl med forhøjet afgift. Styrken for en almindelig øl var på max. 4,8 pct. Formålet med en grænse på 4,8 pct. var helt afgjort at holde udenlandsk øl ude fra det danske marked. Det danske marked er ganske enkelt for lille til, at det kunne betale sig for de store udenlandske bryggerier, at lave et særligt bryg til det danske marked, især den gang, der var et særligt returflaskesystem i Danmark. Siden 2006 er ølafgifterne harmoniseret i EU, hvorfor der i dag ses langt mere udenlandsk øl på det danske marked. Planloven hindrer stordrift Mange konkurrencebegrænsende regler ved byggeri liberale erhverv Et eksempel på en klar konkurrencebegrænsning er planloven, der lægger loft over butiksstørrelsen i Danmark. Planloven er begrundet i, at man ønsker at beholde de små butikker i udkantsområder og beholde indkøbsmulighederne i bymidterne i de større byer. Sverige har ophævet en tilsvarende lovgivning, hvilket har ført til højere produktivitetsvækst i svensk detailhandel. De mest omfattende konkurrencebegrænsende regler findes dog nok inden for bygge- og anlægsområdet og inden for en række serviceerhverv. Her findes en række obligatoriske autorisationsordninger og krav om materialevalg mv. Det meste af dette er begrundet med forbrugerbeskyttelse og sikkerhed, men begrænser i høj grad konkurrencen. Eksempler på konkurrencehæmmende regler inden for byggeriet Krav til redningsåbning for ovenlysvinduer I DK er der fastsat særlige redningskrav til ovenlysvinduer. Det forhindrer eksempelvis polske producenter af ovenlysvinduer i at få adgang til det danske marked. Krav om faggrænser Som en del af overenskomsterne inden for byggeriet er der opstillet meget restriktive faggrænser. Eksempelvis må en tømrer ikke save i aluminium, hvilket er en stor hæmsko for produktivitet og innovation. El og VVS arbejde er også reguleret. Efterhånden som el indgår i flere og flere produkter, kræver det flere håndværkere til selv mindre opgaver. Eksempelvis kræver det besøg af både en elektriker og en VVS er til at sætte en vandhane op, hvis vandhanen indeholder en sensor. En større udfordring inden for bygge- og anlægssektoren er, at overenskomsterne trumfer konkurrencelovgivningen. Som en del af byggeriets overenskomst aftales vejledende prislister for både arbejdsløn og materialer. På visse områder f.eks. isole- 4

5 ringsoverenskomsten udarbejdes desuden prislister for henh. øst og vest. Det er i høj grad med til at hæmme konkurrencen. Manglende konkurrence på affaldsområdet forbrændingsegnet affald For forbrændingsegnet affald har kommunerne både anvisningsret og ejerskab af affaldsforbrændingsanlæg. Håndteringen af det genanvendelige affald foregår på markedsvilkår. Dette affald kan frit afsættes til private affaldsindsamlere og genanvendelsesvirksomheder (der dog skal være godkendt af Miljøministeriet). Det vil derfor være oplagt at det samme blive tilfældet for det forbrændingsegnede affald. 4. Offentligt monopol og offentlig støtte hæmmer konkurrencen Konkurrencen hæmmes også, når staten støtter initiativer på markeder, hvor der findes private alternativer. Det er et spørgsmål om, hvor langt statens public service- og forsyningsforpligtelse går. Der er flere eksempler på statsstøttede initiativer, der forvrider konkurrencen i forhold til private aktører. Eksempler på områder, hvor statsstøttede initiativer kan hæmme konkurrencen for private virksomheder FOF dansekurser vs. private danseskoler Biblioteker vs. private film- og spiludlejere, musikforretninger mv. Væksthuse vs. private konsulenthuse DR/TV2 vs. TV3. Bør staten bekoste fx reality-programmer, der også udbydes af ikke-kommercielle kanaler? Megen offentlig produktion kan udliciteres Lavere priser på flybilletter Store dele af den offentlige produktion kunne generelt lige så godt foregå i privat regi. Det offentlige kunne sagtens vælge at finansiere gratis skolegang, ældrepleje og børnepasning uden at producere disse ydelser i offentlig regi. Der er på ingen måde tale om naturlige monopoler på disse områder, men alene om selvvalgte monopoler, hvor der dog de senere år i begrænset omfang er foretaget en mindre udlicitering af opgaverne. Det er værd at notere sig, at der er klare forskelle mellem lande, omkring, hvad der opfattes som en offentlig opgave. I USA er ambulancekørsel således en typisk offentlig opgave, mens hospitaler er private. I Danmark er det nærmest præcist modsat. 5. Liberalisering kan virke Også på andre områder end den svenske detailhandel er der gode eksempler på, at deregulering virker. Et af de mest oplagte eksempler er luftfarten, hvor en stort set verdensomspæn- 5

6 dende deregulering har fundet sted. Dette har ført til væsentligt lavere priser og har kostet mange af de gamle statslige selskaber livet. SAS slås fortsat med mange problemer, som blev skabt dengang konkurrencen var begrænset, ikke mindst et højt niveau for lønninger. Lavere priser på telefoni Lavere priser på rutekørsel med bus Også telemarkedet er blevet dereguleret, hvilket har ført til markant lavere priser og høj vækst i produktiviteten. Særligt mobiltelefoni har de seneste ti år oplevet et betydeligt prisfald på godt 70 pct. Danmark er blandt de lande, der har dereguleret mest på telemarkedet. De danske teleydelser er da også blevet billigere end teleydelser i udlandet. Det samme kan ses inden for rutekørsel med bus. Området har været konkurrenceudsat siden begyndelsen af 1990 erne, og priserne på rutekørsel med bus er blevet markant lavere. Samtidig findes der mange eksempler på konkurrencehæmmende lovgivning, hvis formål med tiden har ændret sig, og hvor det er lykkedes at få lagt pres på politikerne og skabt konsensus om at deregulere eller regelforenkle. Det drejer sig eksempelvis om regulering af registreringsafgifter, fiskeindustrien mv. 6. Konkurrence og virksomhedsstørrelse Hvis man tager udgangspunkt i, at skarp konkurrence fører til højere produktivitet kunne man forvente, at et stærkt konkurrencepræget marked med mange små spillere vil være præget af høj produktivitet. Dette synes dog på ingen måde at være tilfældet, hvilket for eksempel detailmarkedet er et eksempel på. Det er en branche præget af mange mindre købmænd og supermarkeder, hvor produktiviteten er lav. Der er en forholdsvis klar sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse og produktivitet. Store virksomheder er typisk mere produktive end mindre virksomheder. Når store virksomheder ofte forbindes med markedsdominans er dette dog oftest en fejlagtig forenkling. De fleste store danske virksomheder er blevet store, fordi de opererer globalt og dermed er udsat for global konkurrence 2. Og der synes at være klare skalafordele for store virksomheder. Dette gælder ikke mindst omkring forskning og udvikling og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft. Således tegner virksomheder med mere end 250 ansatte sig for mere end 70 pct. af de samlede forsknings- og udviklingsudgifter, selv om de kun tegner sig for mindre end 20 pct. af beskæftigelsen. Og virksomheder med mere end 200 ansatte beskæftiger 1/3 af de højtuddannede mens deres samlede beskæftigede kun er omkring 1/5. 2 Jf. Chicagoskolen, der bl.a. kritiserede håndhævelsen af fusionskontrol mv. Hvis virksomheder bliver store fordi de er effektive er det problematisk at forsøge at begrænse deres markedsdominans. 6

7 Unfair konkurrence 7. Reglerne skal overholdes Et vigtigt aspekt omkring konkurrence er at undgå unfair konkurrence. Det er ikke rimeligt at lovlydige virksomheder skal konkurrere med andre virksomheder, der ikke overholder love og respekterer rettigheder. I relation til produktivitet er det i særlig grad vigtigt, at man kan stole på at intellektuelle rettigheder overholdes. I modsat fald vil dette hæmme innovation og produktivitet. 7