Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson."

Transkript

1

2 Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen ISSN: Munch & Lorenzen

3 KRONIK Beslutningstagerne står stadig rådvilde overfor den økonomiske krise, og månedens kronikør peger på at de snart løber tør for løsningsmuligheder, i og med nulrentepolitikken og kreditudvidelserne ikke kan fortsætte. De hårdest ramte vil blive lønmodtagerne og småsparerne, når inflationen sætter ind. Findes der alternativer til det nuværende system - og hvad har vi gjort galt? Kronikken giver et bud. Bjørn Rasmussen Var finanskrisen bare et problem, skabt af et segment af det amerikanske lånemarked, subprime-lånene, som centralbankerne succesfuldt fik inddæmmet og løst? Eller var finanskrisen bare et tillidsbrud, hvor folk først troede på økonomien, men så pludselig mistede troen, hvorved politikkerne handlekraftigt genskabte tilliden, så væksten vendte tilbage som en virkning af troen på økonomien? Lad os et øjeblik glemme, hvad journalisterne gengiver fra Reuters, AP og de korporative medier og selv kaste et blik på de økonomiske begivenheder. PENGESKABELSENS TRYLLEKUNST Når man udfylder og underskriver en check, opstår et nyt krav og en ny gæld. Kravet er mod den udstedende bank og lyder på Nationalbankens lovlige betalingsmiddel: kroner. Men checken kan som kronerne gå i omløb. Man kan betale både frisøren, smeden og Brugsen med checken. Checken går i omløb i tillæg til Nationalbankens lovlige betalingsmiddel, kroner. Mængden af omløbsmidler i eksemplet tæller både Nationalbankens kroner og forretningsbankens check. Dette ganske enkle eksempel viser, at skabelsen af papirpenge og digitalt bogførte penge sker i et bogføringsforløb, og at omløbsmidlerne i vort samfund frem for alt er skabt af forretningsbankerne. At arbejde sig i dybden med resten af pengeog kreditmængden - og myriaden af opfindsomme finansielle instrumenter - ville blot være at føje flere enkeltheder til, uden at ændre formuleringen af pengeskabelsens tryllekunst: at penge skabes i bogføringsforløb. Penge- og kreditmængden består både af Nationalbankens lovlige betalingsmiddel, kroner, som i Danmark udgør ca. 4%, mens forretningsbankernes finansielle instrumenter udgør ca. 96% af de danske omløbsmidler ifølge Nationalbankens regnskab fra Penge og gæld er ét i vort finansielle regimente. Penge skabes, når gældsaftaler indgås og penge tilintetgøres, når lån afdrages. Pengeskabelsen er væsentlig at forstå for at forstå pengenes væsen og finanskrisernes dynamik. Til trods for dét, er pengeteorier nærmest kun beskrevet af de marxistiske økonomer og af den østrigske skole, og på danske fakulteter nævnes pengeanskuelser kun perifert og i bisætninger, mens konkurrencen går på at kunne den mest avancerede matematik. Matematikerne går stolt deres sejrsgang, mens fænomenologerne er henvist til gabestokken på yderfløjene. BOBLEØKONOMIEN Højkonjunkturer har deres særlige mønstre. Når flere penge bringes i omløb, sti- Side 113

4 ger pengenes omløbshastighed og virksomhederne får flere nemme ordrer. Alle begejstres over alle de penge de tjener. Optimismen stiger. Priserne stiger. Stadigt mere komplekse selskabskonstruktioner voves, som ofte beviser sig som succesfulde, fordi grundstemningen er optimistisk og pengene lette og billige. Denne type af økonomisk vækst er drevet af penge- og kreditmængdeudvidelser. Kraftige højkonjunkturer kaldes boom. Økonomiske afmatninger har også deres særlige mønstre. Et klassisk mønster i en markedsøkonomi er, at en kreditboble deflaterer, dvs. udblæses, hvorved penge bliver knappe og dyre og priserne falder, mens gælden består. Det fører til et fald i efterspørgslen, fordi likviditetsbindinger forsøges undgået ved at beskære lagerbeholdninger, produktionsapparatet og nyinvesteringer. Kraftige lavkonjunkturer kaldes krak. Den østrigsk-amerikanske økonom Joseph Schumpeter argumenterer for, at lavkonjunkturer ikke er andet end renselsesforløb, kreativ destruktion, hvor tab tages på nyttesløse og ulønsomme aktiviteter, hvorved økonomien med tiden vil vende tilbage til sin normaltilstand, men uden de unyttige aktiviteter. Derved forudsætter den østrigske skole en stram regulering af kreditmængden, så høj- og lavkonjunkturerne ikke bliver til boom og krak, vel vidende at bankerne ikke formidler købekraft fra opsparer til låntager, men skaber gældsbaserede omløbsmidler med potentiale for overmætning af økonomien. I lavkonjunkturer argumenterer keynesianerne for, at staten handlekraftigt må føre økonomien ud af dødvandet og genskabe fuld beskæftigelse i de kriseramte brancher, hvorved keynesianerne særligt fokuserer på efterspørgselskomponenten i deres anskuelse og stimulering af denne. Nedgang i privat låntagning og forbrug bør midlertidigt modsvares af statslig låneoptag og merforbrug. Som Berlingske for nylig så farverigt fik dette udtrykt: Centralbanker sprøjter vitaminer ind i markedet. Udtrykket vitaminer, som her bruges som metafor for penge- og kreditmængdeudvidelser, gengiver kulminationen af troen på centralbankvæsenet efter et århundredes kreditudvidelser. Det har været en let tid. Enhver kunne tjene penge på investering og handel med inflationen, for alle priser er skudt op som en raket. Man skulle bare ombord. Bankerne, som gearede deres kapital gange, sørgede for resten. Når ærligt og møjsommeligt tjente penge blev bragt til banken, lånte bankerne 10 gange så meget ud, som de havde modtaget i indlån. Det betyder at indlåneren allerede havde tabt, idet han skubbede sine penge over skranken. Som om det ikke var nok, så skabte de internationale banker det uregulerede interbankmarked og opfindsomme finansderivater og lod verdens penge- og kreditmængde gå mod uendeligt betragtet på en 100-årsgraf. Nulevende har kun oplevet boom som kortvarigt blev afbrudt af korrektioner, som handlekraftige centralbanker hurtigt fik afhjulpet. Slig voksede alverdens aggregerede gæld fra nul for 100 år siden til fantasilioner i dag. Finansvæsenets offentlige-privatepartnerskaber, hvor forretningsbankerne trykker penge, mens staten monopoliserer dem, har gjort få urimeligt rige, mens Side 114

5 mange har tjent godt. Der er bare ét men: Hele verden er mættet med gæld, og gælden, som modsvarer papirformuerne, kan aldrig blive afdraget, selv ikke ved nul-renter. Når gældens mætningspunkt er nået, er grænsen for økonomisk vækst nået. Så må stater, virksomheder og husholdninger anstrenge sig for at afdrage gælden til bankerne. Når dette sker tilintetgøres købekraft og går ud af omløb. Pengenes omløbshastighed bliver lav. Virksomheder får svært ved at få ordrer. Priser falder og rigdommenes bogførte værdi må nedskrives, mens gælden forbliver gæld. HVAD FOREGÅR DER? Vi betragter de seneste lynkrak på børserne som indledningen til laissiez fairekapitalismens dødskamp. Det første alvorlige skud for boven. Overalt erkender vi finansbobler. Hvor skal aktiekurserne stige hen, når realøkonomien trækker sig sammen? Hvor skal obligationskurserne stige hen, når alle er mættede med gæld? Råvarepriserne er allerede krakket, og de lange renter stigende, dvs. obligationer med lang løbetid forkastes. Som boblernes herre knejser statsobligationsboblen. Når den punkterer følger en politisk krise den økonomiske. Et episk krak synes forprogrammeret, skrev undertegnede i Pengenes væsen - og finanskrisens i Replique, okt Desværre er tiden siden da blevet misbrugt og boblerne kun blæst endnu kraftigere op. De gælds- og finansboblebelastede økonomier er blevet dybt afhængige af pengetrykkeri og nulrenter, for at undgå et egentligt deflationært kollaps. Når centralplanlæggerne ikke længere formår at understøtte alle tiders største boble vil den begynde at blive udblæst. Når det sker kommer krakket tilbage, hvis ikke dette vil forblive et sødt minde fra fortiden. Hvis de så igen vil prøve at redde økonomien med Berlingskes vitaminer, Mario Draghis Tykke Bertha eller andre redningspakker efter Zimbabwe-skolens doktriner, vil disse være inflationære og få pengenes værdi til at gå mod nul, selvom børskurserne vil stige. Det kalder østrigerne for et krak-op-boom, som kun er en anden slags krak, hvor omløbsmidlernes købekraft svinder og taberne ikke bliver aktionærerne, men dem med faste indkomster og fastforrentede fordringer. FEJLSLAGNE ØKONOMISKE TEORIER Keynesianismen er den dominerende strømning i politisk økonomi. Dens hensigt er at modvirke lavkonjunkturer, som skyldes efterspørgselsfald, med økonomiske stimuli. Efterspørgselsteoriens mest grundlæggende fejl er at den mangler en pengeanskuelse. Den overser at bankerne er pengeskabere, ikke pengeformidlere. Dertil tager den heller ikke gældsmætningspunktet i betragtning, hvor folk ikke kan optage mere gæld. Når gældsmætningspunktet er nået, kan yderligere stimuli ikke længere bringe pengenes omløbshastighed tilbage til boom-niveauet. Udbudssiden er et overset element i de gængse økonomiske teorier. Hvor tit taler TV2 Finans om udbudssiden? Vækst i udbudssiden, dvs. produktivitetsfremskridt, er hæmmet af, at virksomhederne presses af et overmægtigt bureaukrati til at efterleve en myriade af love, regler, forordninger, støtteordninger, adfærdsregulerende punktafgifter osv. Virksomhedernes kostbare arbejdskraft dirigeres til at lave ansøgninger, udføre eftervis- Side 115

6 ninger, opstille afgiftsopgørelser, afgiftsoptimere driften, for ikke at bløde likviditet eller få myndighederne endnu mere på nakken. Forretningen, driften og produkterne må så forbedres som overspringshandlinger. Undertegnede slutter sig til østrigerne, som hævder, at rigdomsstigning kommer af produktivitetsfremskridt, ikke af pengetrykkeri og kreditmængdeudvidelser. Produktionsforbedringer og udvidelser kommer af såvel nye opfindelser og teknikker som af afståelse af forbrug til fordel for opsparing og investering. Den økonomiske politik burde igen fokusere på økonomiens udbudsside. Denne strømning vandt senest frem i 1980 erne, kendt som reaganismen, efter at man i 1970 erne forgæves havde forsøgt at bekæmpe arbejdsløshed med økonomiske stimuli, hvilket kun havde dyrtider til følge. Neoliberalisterne vil afregulere finansvæsenet tilsvarende de frie fremstillingserhverv. Men deres forgængere i den klassiske liberalisme fortæller os, at kreditter er en særlig vare, hvis mængde ikke reguleres af markedskræfterne, fordi kreditmængden i modsætning til varer og tjenester ikke har nogen under- eller overgrænse bestemt af produktionsomkostningerne og -kapaciteterne, hvorved kreditmængden ikke reagerer på prissignaler. De klassiske liberalister bemærker, at bankerne af forretningshunger igennem generationer har bestræbt sig på at øge kreditmængden, hvilket fører til overforsyning med kreditter. Disse antagelser beroede 1800-tallets guldstandarder på, for at beskytte mod kreditekspansioner, og Karl Marx forudså episke krak og kapitalismens fald. Neoliberalisme kan findes omkring Liberal Alliance, og den klassiske liberalisme kan findes i antikvariaternes støvede bøger. Af disse grunde påbyder Lov om Danmarks Nationalbank Nationalbanken at holde 1/4 af kronemængden modsvaret af guld som er til dens frie Raadighed. Bank of England, som skulle beskytte Nationalbankens 66,5 ton guld mod russerne, har for en sølle rente leaset meget guld ud til forretningsbankerne i City of London, som så har solgt det i det åbne marked, hvor det enten er blevet smeltet om til smykker eller solgt til russerne og kineserne, som ivrigt lader deres handelsbalanceoverskud smelte om til guld. Hvornår har Nationalbankens direktør Lars Rohde sidst haft listen med serienumre fremme og sat krydser? Putin vil næppe være forstående, hvis Lars Rohde midt i det næste krak banker på i Kreml, ude for at lede efter Nationalbankens guldbarrer. I øvrigt skelner Nationalbanken i sit regnskab ikke mellem beholdninger og fordringer, den skriver bare Guld, hvilket ville have sendt en hvilken som helst anden regnskabspligtig bag lås og slå. RUSLAND OG RECESSIONEN Rusland gennemlevede i vinteren 2014/15 en skarp lavkonjunktur, hvor efterspørgselsfald også spillede en central rolle i begivenhederne, men dette var ikke forårsaget af en finansbobles punktering. Efterspørgselsfaldet skyldtes derimod en blanding af dyrtider og høje renter, som fulgte devalueringen af rublen i efteråret 2014, som videre var motiveret af kollapset i prisen på kulbrinter, Ruslands vigtigste eksportvare begyndte for russerne med prisstigninger på fødevarer på mere end 20% på årsbasis, og Side 116

7 reallønnen faldt knap 10% på få måneder. Dyrtiden gjorde ondt den vinter, særligt på dem med lave og faste indkomster. Ikke overraskende faldt efterspørgslen. Centralbanken hævede renten til 17% for at holde inflationen nede, dvs. undgå kreditmængdeekspansion og spekulation med inflationen det hører med til historien, at kredsen om Putin ser med stor alvor på finansbobler, men det ramte efterspørgslen på dyre varer såsom biler, som ofte købes på kredit, foruden anlægsinvesteringer og pengebindinger af enhver art. De russiske virksomheder modvirkede faldet i efterspørgslen som forventet ved at nedbringe lagerbeholdningerne og likviditetsbindingerne, men bevarede produktionskapaciteterne og undgik massefyringer. Da disse mønstre afvikles over tid, følger virkningerne efter årsagen med en vis forsinkelse. I andet kvartal '15 viste nøgletallet for økonomisk vækst i Rusland et fald i aktiviteten på 4,6%, mens stemningen blev mere forhåbningsfuld, efterspørgslen steg og snart forventes det, at det også vil blive nødvendigt for de russiske virksomheder at genopbygge lagerbeholdningerne. I sommeren 2015 er prisstignings-raten i Rusland tæt på 0% og diskontorenten er under offentlig kritik kun sat ned til 12%. Dette eksempel viser, hvor hurtigt et samfund med en lille gældssætning kan vende tilbage til den økonomiske normaltilstand, selv når det bliver ramt af et så kraftigt eksternt chock, som et kollaps i prisen på den langt vigtigste eksportvare er. Kunne de nordsjællandske boligejere klare flekslånrenter på 17%? EN VERDEN UDEN GÆLD Hvordan ville verden have set ud, hvis långivningen havde været behersket? Ville der ikke have været færre lånefinansierede industrilandbrug, som masseproducerer standardafgrøder til verdensmarkedet, og ville der ikke have været flere mindre selvfinansierede landbrug, som dyrkede sundere og mere værdifulde, men mere krævende afgrøder på mindre jord med mindre maskiner? Ville Google have haft den samme dominans, uden adgangen til de lette penge, eller ville internettet have været opbygget af en myriade af små selvfinansierende virksomheder fra hele verden? Måske med et par års forsinkelse? Ville der uden nul-renter og lette lån have været overforsyning af råstoffer, som olie senest kom skiferolien i USA til, kul, jernmalm, aluminium, kobber, bomuld, osv., som nu får råvarepriserne til at kollapse? Ville Kina have haft mulighed for at bygge spøgelsesbyer og opbygge enorme overkapaciteter, ikke mindst i cement- og stålvalseværkerne, uden adgang til de lette penge? Ville velfærdsstatens ideologisk motiverede projekter have været mulige uden de lette penge? Ville der ikke have været mindre studenterprostitution i metropolerne uden boligprisernes himmelflugt? Ville verden have haft mulighed for at udkæmpe de to verdenskrige og slå 100 millioner mennesker ihjel uden centralbankvæsenet? Er symbiosen af forretningsbanker og velfærdsstater og monopoliseringen af forretningsbankernes omløbsmidler ikke i modstrid med Montesquieus ideal om, at ingen instans skal opnå overmagt over menneskene? Hvordan får vi gjort banker og velfærdsstater uafhængige af hinanden igen? Er Euro- Side 117

8 zonens supra-nationale diktater ikke så langt fra forestillingen om magtens opdeling, som fantasien rækker? Finanssektoren er vokset med boomet, mens forarbejdningserhvervene er skrumpet tilsvarende. Tænk sig, hvis alt dette talent var blevet brugt på at skabe gribelige rigdomme og tæmme endnu stærkere naturkræfter, i stedet for at opblæse alle tiders største finansboble. Hvilken verden ville vi så have haft? Bjørn Rasmussen er civiløkonom. Side 118

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 5-2008

ØkonomiNyt nr. 5-2008 ØkonomiNyt nr. 5-2008 Kontrakter Futures Det finansielle marked Kontrakter, -salg og køb. Handelsaftaler vedr. varer i relation til en landbrugsbedrift får større og større betydning, dels fordi prisudsvingene

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk

Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) John Maynard Keynes og keynesianismen. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk Pengenes herre, 1-3 (Keynes, Hayek og Marx) Billederne er fra tv-udsendelserne. John Maynard Keynes og keynesianismen DR2, 28.10.20131, 51 min. Englænderen John Maynard Keynes (1883-1946) udtænker de økonomiske

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Renteprognose august 2015

Renteprognose august 2015 .8.15 Renteprognose august 15 Konklusion: Vi forventer, at den danske og tyske 1-årige rente om et år ligger - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse Første rentestigning fra Nationalbanken

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

GREENS EXECUTIVE SUMMARY. Opsvinget er slut

GREENS EXECUTIVE SUMMARY. Opsvinget er slut Opsvinget er slut Afkølingen af dansk økonomi tager til i styrke, og forventningerne til den fremtidige vækst ligger på det laveste niveau i fire år. Landets topchefer vurderer, at væksten i det kommende

Læs mere

Økonomisk vækst eller hvad!

Økonomisk vækst eller hvad! Økonomisk vækst eller hvad! Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d.12/7 2012 Finanskrise og EU's gældskrise bunder i social dysfunktionel kognitiv adfærd og en simpel forveksling af inflation i priserne

Læs mere

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor?

MAKRO 1 PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) Nævnes altid sammen. Hvorfor? PENGE OG INFLATION (PÅ LANGT SIGT) MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 3 Pensum: Mankiw kapitel 4 Nævnes altid sammen. Hvorfor? Hvis penge ikke blot er varepenge, men fiat money, er der en meget vigtig sondring

Læs mere

Opgavedel A: Paratviden om økonomi

Opgavedel A: Paratviden om økonomi Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 78,71 79,05 84,60 88,00 93,13 96,36 100,64 104,48 HP Hedge august 2009 I august sluttede indre værdi 104,48, hvilket er all time high, og det betyder at afkastet i august var 3,82%. Siden årets start har afdelingen genereret et afkast på 38,26%, hvilket

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 Markedet i dag Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 AGENDA Det økonomiske forår Sommervejret er mere usikkert Den globale og danske kriseterapi Vækst i krisetider - mange kan

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2.

MAKROØKONOMI DEN KLASSISKE MODEL OG ØKONOMIEN PÅ LANGT SIGT. Grundlæggende antagelse om, at priserne er fuldt fleksible. 1. årsprøve, 2. MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 7 Introduktion til kort sigt og økonomiske fluktuationer Pensum: Mankiw kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm DEN KLASSISKE MODEL

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014. Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets

Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014. Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets Rentemøde Kolding Herreds Landbrugsforening 22/10 2014 Hans Fink, Chefredaktør AgroMarkets Dagsorden Verdensøkonomien Vækstprocenter og inflation Japan et skræmmende forbillede BRIKS mulighed eller trussel?

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 6 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen Finansiel planlægning Torsdag den 12. juni 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler er tilladt.

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

kket opsving giver nye tomme kontorer

kket opsving giver nye tomme kontorer Kn¾ kket opsving giver nye tomme kontorer Antallet af gabende tomme kontorlokaler stiger atter efter en periode med lidt mere gang i udlejningen først på året. Frygten for en ny nedtur i verdensøkonomien

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Udvikling i 1. kvartal 2008. Værdi Værdi

Udvikling i 1. kvartal 2008. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 1. kvartal 2008 Aktieindeks Udvikling i 1. kvartal 2008 Værdi Værdi 31.12.07 31.03.08 Ændring i 1.kvt. Afkast i 1.kvt. Afkast i 2008 OMX CPH* 446,69 405,55-41,14-9,21% -9,21%

Læs mere

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen 11. august 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Bruttoinvesteringerne

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi.

MAKROØKONOMI FRA MANKIW KAPITEL 3 DEN BASALE KLASSISKE MODEL. Model for langt sigt. 1. årsprøve, 2. semester. Model for lukket økonomi. FRA MANKIW KAPITEL 3 MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester DEN BASALE KLASSISKE MODEL Model for langt sigt. Model for lukket økonomi. Forelæsning 4 Pensum: Mankiw kapitel 4 Hvad bestemmer den totale produktion/indkomst

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere