Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde

Transkript

1 Gynmasie-fremmede på HHX/HTX - 4. runde Høje Taastrup d. 23. april 2014

2 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Hvilke konklusioner og anbefalinger rejser det for indsatsen for de gymnasiefremmede? Hvordan kunne man bedst sprede disse erfaringer til andre lærere og skoler?

3 Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Problemet vi ønsker at løse: At udvikle simple didaktiske metoder, som nemt og effektivt kan inddrages i undervisningen, for at imødekomme de gymnasiefremmedes udfordringer Men

4 Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Da vi undersøgte de gymnasiefremmede (af hvem vi havde ganske mange) og deres karakterer, kunne vi ikke dokumentere nogen sammenhæng. Vores gymnasiefremmede elever klarer sig med andre ord nøjagtigt lige så godt som vore andre elever (først vores bioscience-klasse) Ikke fremmede Fremmede Mundtlig Skriftelig

5 Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Da vi undersøgte de gymnasiefremmede (af hvem vi havde ganske mange) og deres karakterer, kunne vi ikke dokumentere nogen sammenhæng. Vores gymnasiefremmede elever klarer sig med andre ord nøjagtigt lige så godt som vore andre elever (først vores bioscience-klasse og så vores science/it) Ikke fremmede Fremmede Ikke fremmede Fremmede Mundtlig 0 Skriftelig Mundtlig Skriftelig

6 Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Det skal dog nævnes, at der var en enkelt undtagelse ser man på matematik isoleret, vil man i bio/science-klassen se, at der næsten er en signifikant forskel i den mundtlige matematik Interessant observation for klassen Matematik (gymnasiefremmede) Mundtligt: x = 5,9 s: 2,0 Skrifteligt: x = 5,9 s: 2,0 Matematik (ikke gymnasiefremmede) Mundtligt: x = 7,8 s: 2,4 Skrifteligt: x = 7,8 s: 2,9 F-test, mundtlig: p = 0,64 T-test, mundtlige: 0,055 F-test, skriftelig: p = 0,26 T-test, skriftelig: 0,090 Denne (desværre lidt sene) erkendelse fortæller, at vi måske ser hele problemet forkert. Det er ikke karakteren der er den interessante parameter, men måske noget helt andet, og langt mere abstrakt (mere herom til slut)

7 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Hvilke konklusioner og anbefalinger rejser det for indsatsen for de gymnasiefremmede? Hvordan kunne man bedst sprede disse erfaringer til andre lærere og skoler?

8 Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Aktivitet 1: Afgrænsning Der blev tidligt i forløbet foretaget spørgeskemaundersøgelser på vores 1. års elever, for at finde ud af, hvor mange der var gymnasiefremmede og hvem Aktivitet 2: Behov I udvalgte klasser blev der foretaget en min drømme-klasse -øvelse, hvor eleverne først skulle beskrive deres klasse i korte vendinger, og efter et par uger skulle de tilsvarende beskrive deres drømmeklasse. Sat op imod hinanden gav disse informationer mange spændende informationer om dynamikken i klasserne, samt de områder man kunne gribe ind i.

9 Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Aktivitet 3: Interview Udvalgte (gymnasiefremmede) elever blev interviewet, for at få dybere indsigt i de udfordringer man står overfor som ny gymnasiefremmed elev på HTX (det var her vi første gang stødte på udfordringen med den mundtlige matematik) Aktivitet 4: Læringsstile (HHX) På HHX blev der fokuseret på Dunn & Dunn s læringsstile, og hvordan de perceptuelle stile nemt/effektivt kan inddrages i undervisningen Aktivitet 5: Faglig identitet og motivation (HTX) På HTX har der været fokus på faglig identitet, motivation, samt stilladsering/struktur

10 Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Aktivitet X: SO Det er drømmen at udnytte kravet om øget elev-kontakt, til at finde en struktur, hvori målrettet arbejde med de overfaglige mål (gennem SO, og elevernes arbejdsportfolio) skaber et rum for den gymnasiefremmedes tvivl, når det kommer til gymnasiets mere abstrakte mål og koder (de overfaglige mål) Generelt kaos, og problemer med implementering af studietimer, har udskudt dette arbejde

11 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Hvilke konklusioner og anbefalinger rejser det for indsatsen for de gymnasiefremmede? Hvordan kunne man bedst sprede disse erfaringer til andre lærere og skoler?

12 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet 1: Afgrænsning Det viste sig, at ca. halvdelen af vores elever er gymnasiefremmede. Det kom bag på os hvilke elever der var gymnasiefremmede, og hvilke der ikke var (nogle af vores stærkeste elever var gymnasiefremmede). Når vi så på de første standpunktskarakterer, viste det sig da også ganske klart, at der ikke var nogen signifikant sammenhæng mellem karakterer (mundtlige og skriftlige) og forældrenes uddannelsesniveau. Erfaring: Den gymnasiefremmede har tilsyneladende ikke behov for øget faglig fokus den hjælp som eleven ikke kan få i hjemmet, får de fra medstuderende (Facebook mm.), venner eller ældre søskende

13 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet 2: Behov I min drømmeklasse -opgaven så vi blandt mange andre spændende ting, at vi i vore science/it-klasse stod med en kæmpe udfordring, som ingen havde set. Klassen var generelt kendt som en ukoncentreret og larmende klasse, men med deres besvarelser så vi klart, at eleverne hang tilbage i forming -fasen (gruppedynamik; forming => storming => norming => performing). En samtale med klassen gjorde det klart, at klassen (der var en hybrid af 2 studieretninger) ikke havde nogen fælles faglig identitet. Gruppen var konstant truet af sprængning, så vi begyndte målrettet at arbejde med det fælles tredje.

14 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet 3: Interview Især den mundtlige matematik vise sig at være et problem (overgangen til algebra var problematisk). Desuden ser det ud til, at de gymnasiefremmede har problemer med at forstå, at der er en fundamental forskel på at Uddanne sig TIL noget (erhvervsfaglige uddannelser) Uddanne sig I noget (gymnasiet) (dette fører til motivations-problemer, når det der sker i timerne ikke har relation til elevens hverdag eller fremtidige beskæftigelse)

15 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet 4: Læringsstile Vores 2 folk på HHX (begge har efter OK13 søgt og fået nyt arbejde) har nogle gode erfaringer med læringsstile, men der er ingen dokumentation for, at det er de gymnasiefremmede som gavnes

16 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet 5: Motivation Science/IT-klassen (fusions-klassen, som var ved at sprænges socialt og fagligt) Med et socio-kulturelt take på motivation, under inddragelse af gamification, samlede klassen sig om et fælles tredje, da deres eksamen i biologi blev til en konkurrence mod vores Science-klasse Et game blev udviklet, hvor klassens middelkarakter og antallet af tolvtaller blev en fælles konkurrence-parameter (med flødeboller til vinderne).

17 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet 5: Motivation Science-klassen vandt, men Science/IT-klassen klarede sig langt bedre end alle havde forventet, og denne faglige sejr har muligvis været medvirkende til, at klassen (efter læreres udtalelse) er blevet væsentligt mere faglig og velfungerende over sommerferien 0,3 0,25 0,2 0,15 1v 1z 0,1 0,

18 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet 5: Motivation Desuden bliver der for tiden arbejdet med stilladsering, for at skabe mere overskud i læringsrummet (forudsigeligheden i undervisning har skabt en langt mere produktiv kultur). Også her er det dog svært at dokumentere, at de gymnasiefremmede gavnes i højere grad end de øvrige elever i klassen (det gavner generelt, men rammer ikke det problem vi ønsker at løse)

19 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet X: SO Vores mange (og meget forskelligartede) erfaringer og løbende evalueringer tyder på, at virksomme indgreb generelt påvirker elever uafhængig af deres forældres uddannelsesniveau. Teoretisk set burde vores socio-kulturelle take på motivation ramme de gymnasie-fremmede mere, da vi her ikke behøves tage udgangspunkt i det enkelte individ (forventningen om at uddanne sig til noget) men en sådan sammenhæng er ikke dokumenterbar i vores datasæt ó_ò Bag alle vores erkendelser begynder dog at vise sig et mønster de gymnasiefremmedes problem er ikke med det faglige og/eller sociale, de har ingen opfattelse af sig selv som specielt udsatte (pygmalion-effekt), og de virker ikke til at være hårdere ramt med fritidsarbejde end vores andre elever (stort set alle vores elever har arbejde ved siden af gymnasiet).

20 Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Aktivitet X: SO Til gengæld tyder vores observationer (og til dels vores tal-data) på, at de gymnasie-fremmede elever har sværere ved de mere abstrakte niveauer af forståelsen. De er vokset op med en mere redskabs-orienteret tilgang til viden, og tilgår deres uddannelse meget pragmatisk (de fokuserer på gennemsnit og de fag de skal bruge fremadrettet, men overser til gengæld behovet for generel dannelse, og de overordnede kompetencer som er målet med hele uddannelsen). Den gymnasiefremmede vil således have et meget stærkt fagligt fokus (hvilket også er derfor vi ikke ser dem adskille sig i karaktererne), men overser efter alt at dømme de overfaglige aspekter (de er mere til kernestof end faglige mål). Dette kunne være spændende at fokusere mere på!

21 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Hvilke konklusioner og anbefalinger rejser det for indsatsen for de gymnasiefremmede? Hvordan kunne man bedst sprede disse erfaringer til andre lærere og skoler?

22 Konklusioner og anbefalinger Fremtidigt arbejde med gymnasiefremmede bør (ifølge vores erfaringer) ikke fokusere så meget på det faglige (her går det faktisk meget godt). HTX har stor succes med at få gymnasiefremmede til at gennemføre, og en mulig forklaring kan ganske enkelt være, at vi har fag (teknologi B og teknikfag A, begge obligatoriske) som følger den pragmatiske metode logikken i disse fag taler således stærkt til de gymnasiefremmede, ikke fordi de hellere vil arbejde med hænderne, eller fordi fagene har kontakt til erhvervsuddannelserne, men ganske enkelt fordi den faglige metode er genkendelig!

23 Konklusioner og anbefalinger Man må for Guds skyld ikke gøre andre fag pragmatiske, for at ramme de gymnasiefremmede hermeneutisk metode, hypotetisk-deduktiv-metode, logisk metode, samfundsvidenskabelig metode (etc), er ALLE en del af gymnasiets dannelsesgrundlag. Udfordringen er derfor at gøre disse metoder mere tydelige, så også de gymnasiefremmede kan tillære sig disse tilgange!

24 Konklusioner og anbefalinger En opfordring: Vores bekendtgørelser lægger i forvejen vægt på denne overfaglige forståelse, måske kræver den bare langt mere kærlighed og opmærksomhed, end vi er tilbøjelige til at give den. Vores fag er så vidunderligt meget mere end metoder og facts, de er traditioner som er så indgroede en del af vores personligheder og natur, at vi nemt glemmer, at de ikke er medfødte, men derimod tillært gennem et langt studie og et professionelt virke!

25 Konklusioner og anbefalinger En opfordring: Behovet kan være små indgreb så som at bruge ny skriftelighed til at sprogliggøre matematiske operationer (for at øve logikken i metoden i stedet for formen), små refleksions-opgaver i de enkelte fag, eller personlig coaching med udgangspunkt i portfolier vi kan arbejde målrettet med de overfaglige forståelser på mange måder i vores daglige virke

26 Plan Menu for dette oplæg Hvilket problem for gymnasiefremmede har vi forsøgt at løse? Hvilke aktiviteter har vi gennemført? Hvilke erfaringer har vi gjort såvel gode som mindre gode? Hvilke konklusioner og anbefalinger rejser det for indsatsen for de gymnasiefremmede? Hvordan kunne man bedst sprede disse erfaringer til andre lærere og skoler?

27 Hvordan kunne man bedst sprede disse erfaringer til andre lærere og skoler? Hvis man skal fremme sprogliggørelsen af de overfaglige aspekter, må man først få os lærere til at indse, at der er et problem. Det er vigtigt at forstå, at vi lærere ikke ser problemet i vores hverdag. Eleverne er fagligt på lige fod med deres medstuderende, de er lige så motiverede for ny læring, og deres adfærd ligner deres kollegaers! Hvis først vi lærere begynder for alvor at forstå, at vores formål ikke alene er at sikre vores elever høje karakterer, men at der faktisk er et dybere formål med vores undervisning, som ikke ses afspejlet i denne skala, så er jeg sikker på, at vi hurtigt skal finde ud af, hvordan vi kan få bragt disse (enormt vigtige) aspekter i spil.

28 Fremadrettet Så hvad kan man gøre fremadrettet?

29 Fremadrettet Stilladsering og players journey

30 Fremadrettet Stilladsering og players journey Eksempel: Biologi Biologi C (1. år) JiTT (fra næste år kombineret med flipped classroom) Biologi B (2. år) Projektorienteret og bloblem-didaktisk Biologi A (3. år) Videns-producerende og -formidlende

31 Fremadrettet Stilladsering og players journey Bevægelsen går fra ydre motivations-systemer (point i JiTT, klare rammer for succes, og foruddefinerede mål med det faglige arbejde) mod indre motivation 3 faktorer bag indre motivation: Kompetence jeg opnår noget der er meningsfuldt Autonomi jeg gør det af mit eget valg, og har løbende valgfrihed Relaterbarhed det har et formål der er højere end mig selv (eks. social)

32