Myndige borgere og forpligtende fællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myndige borgere og forpligtende fællesskaber"

Transkript

1 Myndige borgere og forpligtende fællesskaber KREDSEN: Ni debattører giver deres bud på den folkeoplysning, samfundet savner. Troels Mylenberg Marianne Jelved Lene Andersen Steen Hildebrandt Lars Bo Kaspersen Ove Kaj Pedersen Pernille Vigsø Bagge Helga Kolby Carl Holst Udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd s.1

2 Myndige borgere og forpligtende fællesskaber Forfattere: Carl Holst Helga Kolby Kristiansen Lars Bo Kaspersen Lene Andersen Marianne Jelved Ove Kaj Pedersen Pernille Vigsø Bagge Steen Hildebrandt Troels Mylenberg Derudover har DFS medvirket i Kredsens arbejde og som redaktion ved: - Per Paludan Hansen, formand - Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder - Mai-Britt Tollund, udviklingskonsulent - Michael Voss, informationskonsulent Bogens tekster kan downloades fra Udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) April 2013 ISBN Trykkeri: PRinfoHobro Oplag: 800 stk. s.2

3 Indholdsfortegnelse I. Udgangspunktet: DFS sekretariat: Trine Bendix Knudsen: Marianne Jelved: Forord... 5 Kredsen - hvorfor og hvordan?... 6 Arven efter Grundtvig... 8 II. Debatten Marianne Jelved: Ove Kaj Pedersen: Helga Kolby Kristiansen: Lene Andersen: Lene Andersen: Lene Andersen: Lars Bo Kaspersen: Lars Bo Kaspersen: Carl Holst: Steen Hildebrandt: Troels Mylenberg: Pernille Vigsø Bagge: Pernille Vigsø Bagge: Pernille Vigsø Bagge: III. Konklusionen om fremtiden Folkeoplysning Fællesskabet er sat på automatpilot Folkeoplysningen skal kravle ned fra vægten Grundtvig, Kold og Loke og Tor Når mange kan meget og ingen for lidt Hvem skal styre Danmark? Eliten? Hvorfor så lidt innovation og hvorfor så få visioner? Oplivelsen går på tværs af klasseskel og uddannelse Viden og holdning forpligter Giver det mening at have en mening? En hel generation uden holdninger? I det lange perspektiv dur det ikke at ligne de andre Må man blande sig i de andres liv? Kredsen: Otte visioner for folkeoplysningen som folkelig bevægelse. 57 s.3

4 Forord Konkurrencestaten sætter værdier over styr, som har været grundlæggende for vores selvforståelse som samfund, skriver Helga Kolby Kristiansen i sit indlæg med direkte reference til Marianne Jelveds bidrag. Begge frygter, at samfundets sammenhængskraft krakeler i konkurrencestaten. Ove Kaj Pedersen, der har udviklet begrebet konkurrencestaten, argumenterer til gengæld for, at Danmark er verdensmester i sammenhængskraft, og at den virker hæmmende på udviklingen af nye ideer indefra og udefra. Han bliver ivrigt bakket op af Lene Andersen, der skriver, at danskerne er sociale analfabeter, fordi vi kun er vant til at omgås dem, der er lige som os selv Lene Andersen kritiserer til gengæld Pernille Vigsø Bagge for at påtvinge folk oplysning, når Vigsø Bagge kalder det god folkeoplysning at blande sig i de andres liv. Lars Bo Kaspersen sætter spot på en politisk ledelseskrise i Danmark. Han placerer ansvaret hos eliten og opfordrer den herskende klasse til at begynde forfra. Ove Kaj Pedersen tilslutter sig, hvorimod Carl Holst kalder på et opgør med ekspertvælde og topstyring. Carl Holst vil have befolkningen ind i debatten og hylder bragesnakkerne. De har skabt Danmark, skriver han. Troels Mylenberg og Steen Hildebrandt efterlyser også en folkelig politisk debat, men Mylenberg advarer mod at gøre folkeoplysningen til snakkeklubber med masser af meninger uden kendsgerninger bag. Forskellige synspunkter og forskellige indfaldsvinkler er der rigeligt af i de 14 debatindlæg fra de ni samfundsdebattører, som udgør Kredsen. Igennem det meste af 2012 er de mødtes, har diskuteret, har udviklet hinandens ideer og har talt sig skiftevis nærmere og længere fra hinanden. I de 14 indlæg præsenterer de hver for sig deres personlige analyser og deres egne holdninger, som de flugter eller kolliderer med de andres synspunkter. I den forstand skriver de ikke bare om samfund og folkeoplysning; de praktiserer samtidig en af folkeoplysningens centrale værdier: Dialogen mellem forskellige standpunkter som redskab til at skabe nye tanker. Bag alle indlæggene og på tværs af enighed og uenighed ligger et fælles formuleret s.4

5 ønske fra alle Kredsens medlemmer om at gøre folkeoplysningen til en bevægelse, der spiller en rolle i folkestyret, i udviklingen af civilsamfundet, i udviklingen af medborgerskab, i den almene dannelse i institutionerne mv. Det er denne fælles vision, der gør, at de også kan afslutte arbejdet med otte fælles visioner for folkeoplysningen som folkelig bevægelse under overskriften Myndige borgere og forpligtende fællesskaber. DFS sekretariat, marts 2013 s.5

6 Kredsen hvorfor og hvordan? Af Trine Bendix Knudsen, sekretariatsleder i DFS Det hele begyndte med et fast, men venligt skub til den folkeoplysende verden fra Marianne Jelved. Hun mindede om den forpligtelse, der hviler på folkeoplysningen. Det skete på en medlemskonference hos Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) i sensommeren Marianne Jelved talte om forpligtelsen til at løfte en demokratisk arv og levere den videre til de generationer, der kommer. Det er en arv, der handler om et levende demokrati, hvor meninger brydes. Det er en arv, der handler om det positive kulturmøde og inspirationen uden for landets grænser og om at viderebringe de værdier, vi med tiden har gjort til danske. Det er en arv, der handler om at tage vare om de naturressourcer, vi har. Og det handler om at bidrage til retfærdighed, fred og stabilitet i vores eget land og internationalt. Folkeoplysningen er det sted, hvor meninger kan brydes, og holdninger er tilladte. Det er i folkeoplysningen, man kan dannes og gendannes som menneske i samtale med andre og ved i fællesskab at bearbejde et emne eller et materiale eller gennemføre en aktivitet. I Danmark hænger demokrati og folkeoplysning uløseligt sammen. Folkeoplysningstraditionen er en af de få værdier, vi har, som er virkeligt dansk. Men der er sket mange forandringer i det danske demokrati og i det danske velfærdssamfund. Derfor må der også ske forandringer i folkeoplysningen. Marianne Jelved lovede derfor samtidigt at sætte sig for bordenden i et arbejde, som kunne sætte en bevægelse i gang i folkeoplysningen. På den måde blev ideen til en tænketank født. Sammen med DFS formand Per Paludan Hansen samlede Marianne Jelved en række mennesker i den tænketank, der kom til at hedde Kredsen. Kredsen så et behov for en folkelig, demokratisk og værdipolitisk bevægelse i Danmark, hvor folkeoplysningen kan komme til at spille en nøglerolle. Kredsen satte sig som mål: - at uddybe de store samfundsmæssige udfordringer, der handler om trange kår for dannelsen af holdningsmennesket, udfordring af samfundets sammenhængs- s.6

7 kraft, truet bæredygtighed og vigende international solidaritet, - at komme med bud på løsninger af de store udfordringer, - at gøre sagen til en folkesag og inspirere den folkeoplysende verden til at tage sin demokratiske arv på sig. Kredsen har været samlet seks gange. Derudover bredte de diskussionerne ud til en større kreds på en 48 timers sommerhøjskole på Grundtvigs Højskole i august DFS har fungeret som sekretariat for Kredsen. Det er dette arbejde, der har ledt frem til de analyser, synspunkter og udfordringer til folkeoplysningen, som kommer til udtryk i denne bog. s.7

8 Arven fra Grundtvig Af Marianne Jelved Folkeoplysningen opstod som et svar på de udfordringer, som samfundet stod over for i 1800-tallet. Baseret på Grundtvigs tanker om frihed, åndsfrihed og fællesskab formidlede den - sammen med andre folkelige bevægelser - viden ud til folket og skabte frivillige fællesskaber, der tager ansvar for stort og småt og hinanden i lokal- og civilsamfundet. I dag er det folkeoplysningens ansvar at bruge arven fra Grundtvig og den folkelige bevægelse dengang til at tage hånd om nutidens samfundsproblemer og understøtte demokratiet. Grundtvig udviklede politiske teorier og handlede for at skabe de forestillinger, som skaber et folk, der kan tage demokratiet på sig i en fælles forestilling om samfund og værdier til fælles bedste. Det skete i en periode med meget store ændringer i og omkring Danmark. Napoleonskrigene, bombardementerne af København, Statsbankerotten, Den franske revolution og Den amerikanske uafhængighedskrig og Danmarks tab af 2/5 af sine indbyggere og 1/3 af sit areal i 1864 var en kolossal stor transformation og ditto mentalitetsændring. De to professorer, Ove Kaj Pedersen og Lars Bo Kaspersen, har i bl.a. henholdsvis Konkurrencestaten fra 2011 og i Danmark i Verden fra 2009 påvist, at de store samfundsændringer og værdiændringer kommer, når der sker store omvæltninger i vilkårene for et folk og for en nation, som det skete i 1800-tallet. I det 19. århundrede var Grundtvig som bl.a. politisk aktiv i stand til at påvirke forandringerne, værdierne og forestillingerne om nationen og folket. Demokrati og oplysning Ove Korsgaard skriver, at i moderne teori om nationalisme indgår ideen om, at en nation er usynlig. Den kan ikke ses, som en elefant kan ses. Antropologen Benedict Anderson udtrykker det med ordene, at en nation er et forestillet fællesskab. En nation er et produkt af medlemmernes forestillinger om at have noget tilfælles. Forestillingerne omfatter bl.a. kundskaber, oplevelser, følelser, erkendelse, fantasi, historie, kultur og må symboliseres og forankres i institutioner. I Danmark blev nationen forankret i institutioner som folkekirken, folkeskolen, folkeoplysningen, folkehøjskolen, folkebiblioteket, folkeuniversitetet, folkestyret og Folketinget. Grundtvig fandt, at demo- N.F.S. Grundtvig s.8

9 kratiet krævede oplysning, der igen krævede en ny form for højskole, en folkehøjskole baseret på folkets sprog, og i Danmark var det dansk. Det skulle føre til et oplyst og selvbevidst folk, der reflekterede i modsætning til almuen, der var underlegen som fjerde stand. Det var samtidig en kritik af den lærde skole, hvor sproget var latin. Det var kun et lille mindretal, der havde adgang til dannelse. Skolen skulle derfor bygge på et fællesskab om at være borger i Danmark og ikke på en fælles tro. Grundtvig så transformationen gå fra trældom til frihed, fra kastevæsen til ligelighed, fra hemmelighed til offentlighed i alt, hvad angår det heles tarv og fælles bedste, som han udtrykte det. Kardinalpunkter var offentlighed, trykke- og ytringsfrihed. Det fælles bedste Sin samtid kaldte Grundtvig for skolens og individualiseringens tidsalder. Han fandt, at frihed bedst sikrer den enkelte, så man bedst kan pålægge sig de nødvendige bånd til det fælles bedste. Forestillingen om et samfund vil være uforeneligt med den absolutte individualisme. Der må være en grundenighed i et samfund om, hvad der er til det fælles bedste. Grundtvig har selv bidraget til grundenigheden bl.a. i sangen Langt højere bjerge med linjerne: da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt. Hverken lærde eller almuen kunne styre landet, mente han. Det skulle der et selvbevidst folk til. De fire stænder strukturerede samfundet under enevælden: adelen, gejstligheden, borgerne og almuen, og de medvirkede til en standsbevidsthed, der skulle ændres til en folkebevidsthed. Det krævede frihed. Nationsbygger Grundtvig var også nationsbygger. Dannelsen af nationen krævede, at sammenblandingen af stat og religion, af kirke og skole blev bragt til ophør. Der måtte være religionsfrihed, som var det samme som samvittighedsfrihed, der igen var åndsfrihed. Et samfund kunne ikke bygge på en fælles religion. Det skulle bygge på et fælles sprog og en fælles historie, og skolen skulle give indføring i, hvad det ville sige at være en god samfundsborger, hvilket jo var ens for kristne, jøder og mennesker med anden religion. Der skulle både dannelse, oplysning og frihed til. Han er nok den person, der har betydet mest for transformationen fra enevælde til folkestyre over folkeoplysning og en stærk frihedstradition. Almuen blev et folk, oplyst og selvbevidst bl.a. s.9

10 gennem folkeoplysning og folkehøjskoler. Da teknologien gjorde det vanskeligt for landbruget at sælge kornet, fordi dampmaskinerne ændrede handelsforbindelserne, var gode råd dyre. Bønderne satte sig om bordet og etablerede andelsbevægelsen, hvor alle kunne vælge at være med og aflevere deres mælk fra den ene ko eller fra de hundrede køer. Hver havde en stemme, og i det forpligtende fællesskab kunne opgaven løftes, og alle, der ville, kunne være med. De havde lært noget på folkehøjskolerne. Myndige borgere eller konkurrencestatens soldater Som et andet billede på ændringen af bevidstheden fra almue til at være et folk, kan man i 1901 se den nye Husmandsforening, der i sit manifest viser de forandringer, der er sket gennem det foregående århundrede på vejen fra almue til folk. I 1901 skriver husmændene: Vi vil være myndige. Kundskab er magt. Ved denne magt vil vi hævde vor plads. Ikke ved vort flertal. Frem for alt vil vi opøve os i selvhjælp. Vi vil stå på egne ben. Vi vil absolut ikke danne et nyt parti. Vi vil ikke sætte skel mellem husmænd og gårdmænd. Og det er selvfølgelig fortsat nødvendigt at forankre nationen i institutioner, der kan opfylde opgaverne om dannelse til borger i et samfund med frihed og folkestyre til fælles bedste, åndsfrihed og oplysning til nye generationer. Der er god grund til at spørge hinanden om, hvorvidt de institutioner, der skal løfte de opgaver i en verden, hvor vi i dag er borgere på flere niveauer, har det indhold og de muligheder, der skal til. Eller vi må spørge hinanden om, hvad der skal til i dag. Hvad er det nu meningen er med vores institutioner set i forhold til fællesskabet og nationen Danmark, Den Europæiske Union og verdensborgeren i hans/hendes aktuelle udfordringer? Er det godt nok, at vores børn og unge uddannes til soldater i konkurrencestaten? s.10

11 Folkeoplysning 2.0 Af Marianne Jelved Marianne Jelved blev 6.december 2012 udnævnt som kulturminister. Hun har været medlem af folketinget for Radikale Venstre siden 1987 og har beklædt poster som økonomiminister, minister for nordisk samarbejde samt været medlem af Folketingets Præsidium og Nordisk Råd. Sideløbende har hun desuden i flere perioder været formand for Radikale Venstres folketingsgruppe. Marianne Jelved har tidligere været medlem af byrådet og viceborgmester i Gundsø Kommune. Marianne Jelved er uddannet lærer og desuden cand.pæd. i dansk. Hun har udgivet en række bøger, herunder Hvad er meningen? Folketinget i arbejde i verden fra Nytten gøres op i penge og i effektivitet. Det skiller mange ud af fællesskabet. Centralisering tømmer det lokale for meningsfuld deltagelse og involvering i afgørelser. Folkeoplysningen er ansvarlig for at stå på sin arv og på ved hver en lejlighed at fremme den almene dannelse til borger og medborger, der diskuterer, hvad der er til fælles bedste og skaber rum til frihed og åndsfrihed i gennem kappestriden i dialogen og refleksionen. Der er ingen tvivl om, at transformationen til konkurrencestat og til nyttig og fleksibel arbejdskraft har fjernet fokus på dannelse til borger. Individualiseringen af børn og unge i uddannelsesinstitutionerne gennem opmærksomhed på det enkelte barns kunnen og problem/ diagnose og behandling underminerer fællesskabet om det at være elev i et fællesskab som skolen og borger og medborger for slet ikke at tale om det at være unionsborger og verdensborger og det fælles bedste i de sammenhænge. Det er sket gradvist og hovedsageligt med økonomiske argumenter, som alle har underlagt sig. Velfærdsstaten har kostet kassen, og kravene til den enkelte på arbejdspladsen, i fritiden i familien, i samfundet og det offentlige rum er steget med den kompleksitet, der er kendetegnet for en uafladelig teknologiudvikling, der sker i alle de livsområder, borgeren er i. Det viser sig bl.a. i de dilemmaer, der præger vores liv og samfundets indretning. Det er dilemmaer, der ofte fordrer en etisk stillingtagen. Nytte gøres op i penge Nyttebetragtninger vinder frem, og nytten gøres op i penge og i effektivitet. Det skiller mange ud af fællesskabet, når man ikke magter det samme, som de mest effektive. Og det gør det vanskeligere at holde fast i de institutioner, der har andre værdier end de på bjerget gældende og dominerende. Det er mindretalsretten til at vælge frie skoler frem for den offentlige skole. Det er fastholdelse af forældreretten til at vælge efterskole til de unge. Det er muligheden for at bruge måneder på en folkehøjskole uden umiddelbare nytte- og kompetencebeviser som led i en effektiv uddannelse til arbejdsmarkedet. s.11

12 Det gør det stadig vanskeligere at sikre uddannelse og udvikling og dannelse til alle børn, unge og borgere. Selv om det er synligt, at det øger samfundets menneskelige værdier og gør det synligt, hvad der er til fælles bedste, når vi får eliter på alle niveauer. Og når vi får plads til forskellighederne både på arbejdsmarkedet og i fritiden. Desuden er især gennem det seneste tiår decentraliseringen af beslutninger og dermed inddragelsen i samfundets udvikling erstattet af en stærk centralisering og tømning af det lokale for meningsfuld deltagelse og involvering i afgørelser, der vedrører en selv og ofte ens arbejdsplads, når det er de offentlige institutioner, der er tale om. Sådan behøver det ikke at være. Det er en udvikling, som jeg selv har været en del af og aktiv beslutningstager i både som underviser af børn og af lærere og som politiker og minister. Det er så også grunden til, at jeg ved, at det ikke behøver at være sådan. Konkurrencestaten underminerer Nej, det er netop pointen: udfordringerne for Danmark løses ikke ved at gøre Danmark til en konkurrencestat. Tværtimod. Det vil underminere de kvaliteter, der har bragt Danmark til et rigt og meget lige samfund, hvor der har været plads til livslang læring og dermed er skabt eliter på alle niveauer, en stærk ligeværdighedskultur med vægt på selvstændighed og veludviklet social solidaritet, flade hierarkier, gensidig tillid og tradition for samarbejde på tværs af alle skel og grænser. Danmark behøver ikke at være en konkurrencestat, hvor borgerens retssikkerhed erstattes af en sagsbehandlers vurdering af ret og rimelighed og vejen til nyttiggørelse af den enkelte i konkurrence med de andre nyttige på et effektivt arbejdsmarked. Folkeoplysningens arv Der er brug for, at meninger brydes. Hvis vi som et folk skal komme frem til det fælles bedste og dermed til et forpligtende fællesskab, hvor vi hver især er forpligtet, så må meninger brydes, så må uenighederne frem og argumenterne fremmes på grundlag af oplysning. Folkeoplysningen skal inspirere og insisterer på at sætte eksistentielle problemer til debat. Folkeoplysningen er ansvarlig for at stå på sin arv og på ved hver en lejlighed at fremme den almene dannelse til borger og medborger, der diskuterer, hvad der er til fælles bedste og skaber rum til frihed og åndsfrihed igennem kappestriden i dialogen s.12

13 og refleksionen. Vi slår os sammen om denne udfordring, ikke for at vinde striden, men for gennem striden at komme nærmere vores demokratiske forpligtelse at diskutere grundenigheder for det fælles bedste. Fem trædesten på vejen Der er trædesten på den vej, som vi kan gå og stå på. Jeg nævner her fem. 1. Enhedsskolen, hvor børn mødes fra alle dele af samfundet og møder engagerede lærere i et skolefællesskab om at give plads til forskellighed og respektere den enkeltes ret til at være med i fællesskabet og være anerkendt og opleve ligeværd. Enhedsskolen skal fastholdes og udvikles gennem lærernes selvstændige arbejde med at løse opgaven at danne børn til demokratiske borgere og medborgere på alle niveauer og med det fælles bedste for øje. Det gælder både for den nationale borger, unionsborgeren og verdensborgeren. 2. Livslang læring og folkelig oplysning er den stadige udvikling af den almene dannelse gennem dialogen om samfund og det fælles bedste, der ikke kun har økonomisk nytte som mål, men refleksion over livet og de etiske dilemmaer og eksistentielle problemer i det samfund, vi alle skal være ligeværdige i. 3. Holdningsdannelse til myndige mennesker, der indgår i tre forhold: - i forhold til sig selv som person (individualitet) - i forhold til samfundet og medmennesket (folk og nation og medborgeren) - i forhold til verden og verdensborgeren (humanitet og det almen menneskelige) Mennesket er i kraft af fællesskabet og dannes i fællesskabet. 4. Dannelse ved refleksion over viden, oplysning og forskning kan være en nøgle til en fælles identitet/grundenighed. 5. Fællesskabets forpligtethed bygger på selvbevidste borgere. Uden muligheder for fællesskab intet samfund, der kan rumme forskelligheder på lige fod. Derfor: hvilket samfund vil vi? Er sammenhængskraften så stærk, at den står i vejen for aflæring af den rene nyttetænkning? Hvad er fremtidens svar? En fornyelse af folkeoplysningen, så det bliver både oplivning og oplysning, der grunder sig på undren og dermed sætter eksistentielle problemer til diskussion som del af den almene dannelse til borgere, medborgere og verdensborgere. s.13

14 Fællesskabet er sat på automatpilot Af Ove Kaj Pedersen Den danske befolkning hænger sammen mere end i sammenlignelige samfund. Af samme grund har den tabt evnen til at reflektere over, hvad der kan/bør karakterisere det som fællesskab. Folkeoplysningen står overfor en ny og historisk opgave: at frigøre sig fra sit national-historiske grundlag og reformulere sit formål i lyset af nutidens betingelser. Siden 1990`erne er begrebet sammenhængskraft blevet brugt i mange sammenhænge og med mange forskellige definitioner. Begrebet er omtvistet. For mig er det et udtryk for, at vi i dag lever i en særligt udfordrende periode, hvor fællesskab og sammenhængskraft ikke mere og slet ikke ensidigt kan defineres ved at skrive historien bagud. Udfordringen er tværtimod at tænke og udbrede forestillinger om, hvilke fællesskaber vi ønsker i fremtiden, og deltage i institutionaliseringen af disse. Fællesskab er noget, der skal bygges på nye betingelser og ved hjælp af reformulerede værdier. Det er kun delvist og slet ikke ensidigt muligt at begrunde nutidens og fremtidens fællesskaber ved eksisterende historiske erfaringer og veletablerede værdier. Af samme grund er begrebet sammenhængskraft stærkt ideologisk og politisk inficeret. Og hvordan det defineres, siger meget om ens politiske og ideologiske ståsted i den nutidige værdikamp. Forskellige definitioner på sammenhængskraft I de fleste nutidige sammenhænge (f.eks. inden for EU) anvendes begrebet i dag om den sammenhæng, der opstår ved, at en befolkning er i arbejde, er tilknyttet arbejdsmarkedet og finder de fleste af deres sociale relationer på arbejdsstedet. Arbejdet skaber sammenhæng, og sammenhængskraft er som sådan en forudsætning for vækst, der igen skaber forudsætninger for velfærd, som igen grunder sammenhængskraft ved kombinationen af vækst og velfærd. Arbejde-vækst-velfærd er den treenighed, som sættes i centrum for regeringernes økonomiske-politikker i EU og i dag udgør den neo-liberalistiske eller ultra-liberalistiske tilgang til spørgsmålet om sammenhængskraft. Foto: Finn Frandsen Ove Kaj Pedersen er dansk politolog og professor i komparativ politisk økonomi. Han er bl.a. grundlægger af International Center for Business and Politics (nu Department of Business and Politics) ved Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, samt adjungeret professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet og tilknyttet Institut for Pædagogik ved Aarhus Universitet som adjungeret professor. Ove Kaj Pedersen har skrevet bøger på adskillige sprog, på dansk senest Den europæiske skrue (2009) og Konkurrencestaten (2011) samt publiceret et stort antal artikler og er bidragyder til International Encyclopedia of Political Science (2011). s.14

15 Denne forståelse blev introduceret under Nyrup Rasmussen-regeringen i 90`erne og er siden fulgt slavisk af efterfølgende regeringer. Andre definitioner er i frit omløb. Herunder sammenhæng ved slægtskab og familie, ved religion og kirke, ved geografisk tilknytning og ved sprogligt fællesskab. Disse forståelser knyttes sædvanligvis til konservative eller mere eller mindre religiøst orienterede forestillinger. Begrebet anvendes dog også som af Marianne Jelved (se side 13) om et skæbnefællesskab, hvor historie, værdier og institutioner binder en flerhed af individer til hinanden, ved at den udgør en fælles ramme for forståelse af, hvad der kendetegner dem som nation eller folk og derved gør dem forskellig fra andre. Denne definition karakteriseres sædvanligvis som social-liberal eller national-konservativ. Verdensmester i sammenhængskraft Danmark har den højeste sammenhængskraft i verden og er et af de mest homogene samfund, kun slået af Sydkorea og Japan. Det er sammenhængskraften, der har gjort det muligt at gå fra velfærdsstat til konkurrencestat uden sværdslag. Danmark er også et af de få samfund, der har formået at blande forskellige forståelser af sammenhængskraft, således at de indgår i en syntese, hvor det at arbejde er en forpligtigelse over for samfundsøkonomien ; hvor tro og kirke og sprog er blevet en livsform; og hvor det at tilhøre et fællesskab er så selvfølgeligt, at det ikke registreres, ikke giver anledning til undren. I Danmark lever vi som fællesskab uden at vide hvorfor, hvordan og uden at forholde os til, om det er bæredygtigt. På den baggrund er det min tese: At den danske befolkning hænger sammen mere end i sammenlignelige samfund, og at den af samme grund har tabt evnen til at reflektere over, hvad der kan/bør karakterisere det som fællesskab. Med andre ord: Fællesskabet er sat på automatpilot. Det er et meget privilegeret udgangspunkt for diskussionen om sammenhængskraft. Derfor skal vi være forsigtige med at bruge store ord om problemets omfang. Det har været en meget selvkørende diskussion med for lidt refleksion. Jeg argumenterer ikke imod mere sammenhængskraft, men for en åben tilgang til, hvad der skal karakterisere fællesskabet i fremtiden, og er kritisk over for den tilgang, der går ud fra, at fremtidens fællesskab ensidigt kan bygge på fortidens erfaringer, på allerede etablerede værdier og på allerede s.15

16 eksisterende institutioner. Der er lydighed og konsensus om fælles værdier, og det betyder, at værdierne ikke bliver udfordret. Denne konsensus og mangel på udfordring indebærer mangel på pluralisme. Ensretning af samfund og elite I Konkurrencestaten beskrev jeg, hvordan denne konsensus i de seneste år har udviklet sig til en enighed på tværs af partier, organisationer, medier og civilsamfundets institutioner. Og som gør, at vi i dag har skiftet regeringsstyre ud med et teknokratisk styre, hvor det er ligegyldigt, hvem der danner regering og sidder på statsministerposten: Politikken er den samme, problemidentifikationen og visionerne er enslydende. Her er jeg på linje med Lars Bo Kaspersens (se side 33-34) analyse og konklusioner. Jeg er også enig med ham i, at der i snart mange år er foregået en ganske betydelig ensretning af samfundets mange institutioner, hvorfor uddannelsesinstitutionerne, og måske især universiteterne, er blevet frataget evnen til at være arnested for nye, kreative og pluralistiske tilgange. Videre er jeg enig i, at det er en lille kreds (elite) af personer, med de samme uddannelser, der indgår i de samme netværk og deler de samme forestillinger, som dominerer partier, organisationer, medier og kulturbærende institutioner (herunder universiteter) og som derfor også går igen, ligegyldigt hvilke partier der danner regering, ligegyldigt hvem der ejer medierne (stat eller fonde) og ligegyldigt hvilket parti, ministerium, interesseorganisation, tænketank eller universitet, vi i øvrigt kaster blikket på. Endelig er jeg enig i den vigtigste af alle pointer: At den nuværende elite ikke repræsenterer klasser eller sociale grupperinger, fordi alle disse er udvandet, eventuelt udraderet af velfærdsstaten, hvorfor eliten kun repræsenterer sig selv. Den er alene forpligtiget over for sig selv og de interne normer, forestillinger og interesser, der holder den sammen. Folkeoplysningen i en ny historisk periode Der er ikke nogen periode i moderne dansk historie, hvor så få har domineret den politiske meningsdannelse så meget ved at være så enige som netop nu. Det er her, de største farer lurer for landet, og den største udfordring for folkeoplysningen skal findes. Hvorfor opstår der eksklusion af f.eks. unge eller indvandrere? Fordi vi er overbeviste om, at vi ved, hvad vi vil, og hvem vi er. Og de andre s.16

17 er anderledes. Derfor synes vi, at de fremmede skal leve lige som os, og de unge skal ind på arbejdsmarkedet lige som os. Folkeoplysningen består af professionelle. Denne gruppe ser det som deres professionelle opgave at give de ekskluderede mulighed for at blive inkluderet. Men hvorfor er det folkeoplysningens opgave? Hvorfor er I professionelle folkeoplysere? Bygger jeres argumenter og forslag på gode viljer, eller på at I vil sikre jeres organisationer og jeres levebrød? Vi er nu i en ny historisk periode, og vi har behov for at forny idegrundlaget. Folkeoplysningen står derfor overfor en ny og historisk opgave: at frigøre sig fra sit national-historiske grundlag og reformulere sit formål i lyset af nutidens betingelser for at skabe (bygge fremtidige) fællesskaber. Det kan kun ske - som Steen Hildebrandt (se side 45) understreger ved at tage initiativ til, organisere, men også intellektuelt at lede og konkludere debatter, og at gøre det, hvor det gør ondt, volder modstand, og hvor der er mest på spil, men hele tiden på et grundlag, der er baseret på kristendommens ideer om alles ligeværdighed; oplysningstraditionens ideer om ytringsfrihed, tros- og organisationsfrihed; og velfærdsstatens ideer om alles ret til et liv i frihed med social sikkerhed. Folkeoplysningen står overfor kræfter, der er betydelige, hvis den vil løse sin nye historiske opgave: Hvordan man udfordrer konsensus, uden at det sker på baggrund af krig, besættelse, økonomisk sammenbrud, sociale konflikter eller ekstremistiske politiske bevægelser, men i en situation, hvor konsensus er dominerende, og hvor det ikke er muligt at finde politiske eller organisatoriske kræfter, der udfordrer til refleksion, til modsigelse eller blot til at analysere situationen? Mere pluralisme end konsensus ønskes. Visionen er et brud med konsensus og en pluralistisk dialog om de dilemmaer, vi står overfor. Vi skal have nye typer af mobilisering og beredskab. Folkeoplysningen som den frække dreng og som debatsted Jeg tror, at den proces, som Marianne Jelved har igangsat med Kredsen, skal betragtes som det første af mange skridt. Jeg vil kalde det for den analytiske eller den problemudpegende fase. De mange bidrag peger på problemstillinger, der ikke sædvanligvis debatteres; de identificerer udfordringer, der stadig er løst beskrevne; og de peger på muligheder, men gør det ikke på en så konkret måde, at de fører s.17

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk

Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo. Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Ved Torben Dreier Skoleleder www.fo aarhus.dk Aftenskolernes Pris som udviklingsdynamo Hvor ligger potentialerne for at vende de senere års stagnerende trend på

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab?

Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer konkurrencestaten vores syn på demokrati og medborgerskab? KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 06-06-2012 Noter fra Folkeoplysningsudvalgets seminar 1-2 juni 2012 på Magleås kursuscenter, Høsterkøb Ove Kaj Pedersen: Hvordan ændrer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om

Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om på KolleKolle Konferencehotel Frederiksborgvej 105 3500 Værløse Tlf. 44 98 42 22 www.kollekolle.dk Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til medlemskonference om TEMA I Det lille demokrati TEMA II Folkeoplysning

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg

Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvad så med et barns værdi? Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Hvorfor er det nødvendigt at sætte fokus på et barns værdi? Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sundere,

Læs mere