Høringssvar vedr. sparekatalog på sundhedsområdet:

Transkript

1 Høringssvar vedr. sparekatalog på sundhedsområdet: Til Regionsrådet i Region Syddanmark Hermed fremsendes Tønder Kommunes høringssvar til Region Syddanmarks spareplan for 2016 på sundhedsområdet. Høringssvaret er godkendt af Kommunalbestyrelsen på mødet torsdag den 25. februar I høringssvaret er der primært fokus på spareplanens forslag om at nedlægge Tønder Sygehus og skadeklinikken. Vi forsøger at argumentere for, at sygehuset med de nuværende funktioner er model for fremtidens nærsygehuse og derfor bør opretholdes. Afsluttende kommer vi i høringssvaret også ind på øvrige besparelsesforslag med konsekvens for Tønder Kommune, herunder hjemtagning af strålebehandling i Flensborg og nedlæggelse af akutbilen i Skærbæk. 1. Fælles udfordringer og sammenhæng med sundhedsaftalen Tønder Kommune finder det afgørende, at regionens spareplan ses i sammenhæng med de politiske visioner og aftaler, der er indgået i forbindelse med vedtagelsen af Sundhedsaftalen Det fælles politiske udgangspunkt er, at region, kommuner og almen praksis skal håndtere følgende store udfordringer sammen: Vi får stadig flere ældre medborgere og stadig flere med kronisk sygdom. I 2040 er antallet af ældre over 80 år fordoblet i forhold til i dag, og alene over de næste 5 år bliver der ca flere borgere over 70 år. Vi kan tilbyde stadig mere behandling til flere Borgerne ønsker så vidt muligt at blive i deres almindelige dagligdag før, under og efter deres egen eller pårørendes behandling Det fælles økonomiske råderum er begrænset De fælles udfordringer er således allerede formuleret ganske klart, og videre i aftalen er visionerne også klart beskrevet. Tilbage står nu kun, hvordan vi vil håndtere udfordringerne og samarbejdet i praksis. Den forestående spareplan for regionen, åbner muligheden for, at region, kommuner og almen praksis i fællesskab søger at tænke i fælles løsninger og mere smidige sektorovergange. Tønder Sygehus repræsenterer en sådan mulighed for at tænke i fælles løsninger af fælles udfordringer, jf. sundhedsaftalen. Det gælder dels internt på sygehuset, hvor de mange fagligheder og let adgang til speciallæger giver den hurtige udredning. Og dels gælder det synergien i det daglige tætte samarbejde med områdets praksislæger og de kommunale sundhedstilbud som sygepleje, genoptræning mv. Som udgangspunkt skal der ikke herske tvivl om, at Tønder Kommune er enig i, at den fremtidige sygehusstruktur med etablering af store moderne specialiserede enheder tager godt hånd om både de meget specialiserede tilbud og de akutte sundhedstilbud. Tilbage står imidlertid store borgergrupper de ældre medicinske patienter samt de kronisk og psykisk syge og hvor løsningen ikke er store centrale enheder med lang både transport- og ventetid. 1

2 Her er der behov for nærhed og tæt sammenhæng i behandlingen, hvor det ikke tager unødig tid og kræfter at komme til behandling og opfølgning. Tønder Kommunes høringssvar bygger på, at netop Tønder Sygehus - med de funktioner der tilbydes i dag repræsenterer en stor del af svaret på sundhedsaftalens visioner og udfordringer for netop den gruppe af borgere. Tønder Sygehus er ganske enkelt fremtidens model for et nærsygehus. Tanken bag etableringen af et Medicinsk Daghospital i Tønder som svar på flere kronikere og ældre med almindelige medicinske sygdomme var i 2010 og er fortsat i 2016 visionær. Og allerede nu er der konkrete resultater, der klart indikerer, at vi bør fortsætte ad den vej. Eksempelvis kan nævnes: 15 % færre indlæggelser for +65-årige sammenlignet med vore nabokommuner Kun 10 % af de behandlede patienter på medicinsk daghospital har brug for yderligere ekspertise og henvisning til et af de specialiserede sygehuse Henvisning fra praksis til hurtig udredning oftest som alternativ til indlæggelse Flere sundhedsproblemer klares dermed i primærsektoren, og der er et yderligere udviklingspotentiale En lukning skønnes af regionen at ville medføre minimum 160 flere indlæggelser At mellem og besøg vil bortfalde typisk de mest sårbare med store menneskelige og økonomiske konsekvenser og dermed skabe ulighed i sundhed Tønder Sygehus sikrer tiltrækning af læger til området også til almen praksis. Den økonomiske gevinst er forholdsvis begrænset, jf. afledte udgifter til transport, ekstra indlæggelser og udgifter til ikke behandlede kronikere, jf. punkt 9 opgjort til 2,5 3 mio kr. Hvis indlæggelsesfrekvensen ved en evt. lukning af Tønder Sygehus stiger til samme niveau som vore nabokommuner, er den økonomiske gevinst ved lukning yderst usikker, jf. punkt 9 opgjort til 14,6 mio kr. for regionen. Stor og udelt borgertilfredshed med Tønder Sygehus som helhed, jf. den årlige landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse 2. Sammenhængen med lokalområdet det særlige ved Tønder Sygehus Tønder Sygehus opererer midt i feltet mellem specialsygehus, praktiserende læge og kommune. Helt konkret giver den akutte ambulante funktion på Tønder Sygehus både Daghospital og Radiologisk Center - mulighed for, at en stor gruppe af kronikere og borgere med komplicerede medicinske lidelser, som ikke umiddelbart kan klares i almen praksis, holdes helt ude af det specialiserede sygehussystem. Den praktiserende læge og hjemmeplejen er umiddelbart involveret og sikrer dermed sammenhæng i forløbet. På samme måde vil en gruppe af borgere kunne udskrives hurtigere fra specialsygehuset og fortsætte deres behandling på Daghospitalet med de fordele, den tætte sammenhæng til almen praksis og hjemmepleje hermed giver. I begge situationer elimineres usikkerheden i sektorovergange, som vi af erfaring ved har stor betydning for et succesfuldt behandlingsforløb. Patientgruppen på Tønder Sygehus består generelt af ældre medicinske patienter, dvs. borgere i ambulant forløb med kendte kroniske lidelser. Men også mange borgere i den erhvervsaktive alder bliver set akut efter henvisning fra egen læge. Sædvanligvis med svar samme eller senest næste dag. 2

3 Forudsætningen for den hurtige udredning er nem adgang til blodprøver og undersøgelser samt diverse radiologiske undersøgelser. Sygehusets funktioner er således indbyrdes afhængige. Det daglige gode kendskab mellem lægerne i almen praksis og lægerne på Medicinsk Daghospital giver let adgang til umiddelbar afklaring af faglige spørgsmål og medvirker til, at antallet af problemer, der løses i primærsektoren, øges, jf. mulighed for hurtig udredning. Medicinsk Daghospital sender kun ca. 10 % af deres patienter videre til udredning i Aabenraa eller Sønderborg. Det vil sige, der er den fornødne ekspertise i huset. Helt konkret er indlæggelsesfrekvensen for +65-årige ca. 15 % lavere for Tønder-borgere sammenlignet med de øvrige sønderjyske kommuner. Vel at mærke uden at det modsvares af en højere ambulant frekvens. Tønder Kommune opfordrer derfor til, at der sættes ekstra kræfter ind på at videreudvikle tanken om daghospitaler i nærområdet i et tæt samarbejde med almen praksis. 3. Fordele set fra borgerens synspunkt Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser gennemføres hvert år i alle regioner. Undersøgelsen tjener som et redskab til udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet. Resultatet for samtlige variable i undersøgelsen var for Tønder Sygehus i 2014 en score på 4,52 maksimum er 5,0. Til sammenligning er landsresultatet 4,31, mens Sygehus Sønderjylland som helhed og Region Syddanmark begge havde en score 4,32. Der er således ingen tvivl om, at der er stor borgertilfredshed med Tønder Sygehus. Tønder Kommune mener, at tilfredsheden primært skyldes muligheden for behandling i nærmiljøet, jvf. også den fælles udfordring fra sundhedsaftalen om, at borgerne så vidt muligt ønsker at blive i deres almindelige dagligdag. Den umiddelbare nærhed og sammenhæng i behandlingen mellem egen læge, sygehus og hjemmepleje giver nemlig mulighed for hurtigere diagnosticering og dermed tidlig igangsætning af behandlingsindsatsen. Borgeren kan komme hjem i egen seng hver dag, hvilket især har stor betydning for kronikere og ældre medicinske patienter. Samtidig er sammenhængende forløb i vante omgivelser med til at forkorte behandlingstiden, bl.a. fordi lange og opslidende transporter og lange ventetider i forbindelse med udredning og behandling undgås. For borgere, der er aktive på arbejdsmarkedet, er hurtig adgang og kort afstand til f.eks. røntgen og scanning essentiel og betyder mindre tab af arbejdstid. I stedet for en halv til hel dag på landevejen og ventetid på en større enhed kan det hele klares på et par timer. Et fint eksempel er at laboratoriet på Tønder Sygehus tager en del onkologiske patienter ind til blodprøver før kemoterapi i Odense. Det er en stor hjælp for patienterne, at de ikke først skal køre til Aabenraa og derefter Odense. 3

4 Tønder Kommune skal derfor stærkt anbefale, at der arbejdes videre med at sikre geografisk nærhed i behandlingstilbuddene og dermed imødekomme et væsentligt tema i den eksisterende sundhedsaftale om at blive så tæt på dagligdagen som muligt i forbindelse med behandling. 4. Hvor mange borgere bliver berørt af en evt. lukning af Tønder Sygehus? borgere brugte i 2014 Tønder Sygehus. Det fordeler sig sådan: Skadeklinikken havde besøg Daghospitalet havde ambulante besøg Røntgenklinikken havde besøg med undersøgelser Laboratoriecentret udførte ca analyser borgere havde ultimo november 2015 brugt Tønder Sygehus, hvilket betyder, at antallet af borgere, der bruger Tønder Sygehus, er stigende. En lineær fremskrivning giver et estimat på, at over borgere vil bruge Tønder Sygehus i Tønder-borgere udgør borgere, mens den resterende del fortrinsvis kommer fra Haderslev og Aabenraa kommuner. Der er altså rigtig mange borgere, hvis dagligdag vil blive påvirket af en evt. lukning af Tønder Sygehus. Som eksempel kan vi belyse konsekvensen for besøgene på Medicinsk Daghospital, efter at et skønnet fald i besøg på 8,6 % svarende til 1000 besøg er indregnet. Ifølge sparekatalogets 2014-tal for besøg på Medicinsk Daghospital vil en lukning betyde, at besøg skal fordeles til henholdsvis Aabenraa og Sønderborg sygehuse. Konkret vil det betyde, at ca besøg for Tønder-borgere skal foregå i Aabenraa, mens ca besøg for Tønder-borgere skal foregå i Sønderborg. (de resterende besøg er fra øvrige kommuner). Den gennemsnitlige ekstra transporttid til Aabenraa er 36 min. hver vej, mens den til Sønderborg er 54 min. hver vej. Enhver kan forestille sig, hvad den lange transporttid betyder for kronikere og ældre borgere med medicinske problemstillinger. Muligheden for dagbehandling bliver for mange set i det perspektiv simpelthen uoverskuelig og dermed illusorisk. Risikoen for, at flere end besøg fravælges, er overhængende, og ulighed i sundhed er den umiddelbare konsekvens Derudover er der så de besøg på Røntgenklinikken, som også skal fordeles mellem Aabenraa og Sønderborg, jf. at CT-scanneren skal til Aabenraa, mens MR- og DXA-scannerne flyttes til Sønderborg. Her kan samme regnestykke om øget transport for yderligere mange borgere opstilles og med samme følgevirkninger for borgernes fravalg. Tønder Kommune skal derfor påpege, at en evt. lukning af Tønder Sygehus vil medføre urimeligt store gener for store og sårbare befolkningsgrupper i vores kommune og derudover medføre ekstra befordringsudgifter på minimum 1,5 mio. kr. 4

5 5. Konsekvenser for det lokale samarbejde med lægepraksis Tønder Sygehus som nærsygehus sikrer et tæt samarbejde mellem praksis og sygehus. De praktiserende læger i Tønder Kommune bruger dagligt både medicinsk afdeling og røntgenklinikken til hurtig udredning og afklaring af problemstillinger, som ikke kan klares i almen praksis. Det sikrer hurtig iværksættelse af behandling og fungerer meget ofte som alternativ til indlæggelse. Det tætte daglige samarbejde betyder også, at områdets praksislæger bruger Medicinsk Daghospital til faglig sparring og dermed klarer flere problemstillinger i almen praksis. Begge funktoner medvirker til at nedbringe unødig ventetid og reducerer antallet af indlæggelser. En fortsat beståen af Tønder Sygehus åbner ifølge praksislægerne i Tønder Kommune op for, at der kan videreudvikles på især telemedicin, som er prioriteret i sundhedsplanen. Eksempelvis kan etableres en telemedicinsk facilitet på Tønder Sygehus, som muliggør direkte kontakt mellem speciallæger i f.eks. Odense og lægerne i Tønder, mens patienter er til stede i Tønder. Derudover er det nærliggende at videreudvikle ambulante satellitfunktioner, f.eks. ortopædi, som tidligere var en mulighed. Endelig ser praksislægerne Tønder Sygehus med muligheden for umiddelbar faglig sparring som det absolut stærkeste trækplaster, når det gælder tiltrækning af dygtige, motiverede og ambitiøse unge læger til vores område. Jf. også indlæg i debatten fra praktiserende læger i Tønder Kommune. Knap en tredjedel af alle praktiserende læger i Tønder Kommune er over 60 år. Rekruttering af yngre læger er derfor et alvorligt problem, som også bør tages med i overvejelserne. Tønder Kommune skal derfor understrege, at en fortsat eksistens af Tønder Sygehus vil medvirke til at styrke sammenhængen og rekrutteringen af kvalificeret personale til det nære sundhedsvæsen. 6. Konsekvenser for de kommunale sundhedstilbud Tønder Sygehus giver større patientsikkerhed i den kommunale sygepleje gennem tydeligere og mere præcise behandlingsplaner, jf. den tætte personlige kontakt mellem sygehus og privatpraksis i både diagnose- og behandlingsfasen På samme måde sikrer Tønder Sygehus også større sikkerhed for de borgere, som har behov for opfølgning efter indlæggelse eller er hurtigt udskrevet fra specialsygehus. Den videre behandling kan så foregå ambulant på Tønder Sygehus i tæt samarbejde med almen praksis og den kommunale syge- og hjemmepleje. En lukning af Tønder Sygehus vil som ovenfor omtalt medføre flere indlæggelser regionen estimerer 160 flere pr. år. Det vil give en kommunal merudgift på omkring 1,25 mio. kr. pr år. Og en regional udgift på ca. 4,28 mio. kr. Borgergruppen vil typisk være ældre medicinske patienter med risiko for komplikationer ved indlæggelse, hvilket vil give flere plejeopgaver til kommunen. Ligeledes forventes en lukning at betyde, at mellem og ambulante besøg fravælges alene pga. længere transporttid. Det er forventningen og erfaringen, at det typisk vil være de mest sårbare borgere, der fravælger ambulant behandling. Det vil uvægerligt medføre øget behov for kommunal sygepleje og hjemmepleje. En anden konsekvens af en evt. lukning af Tønder sygehus vil være bortfald af det unikke samarbejde - siden mellem Sygehus Sønderjylland og Tønder Kommune omkring den 5

6 specialiserede genoptræning i nærmiljøet. Specialiseret genoptræning kræver tilknytning af lægefaglig ekspertise. Ordningen betyder, at der er ca. 830 genoptræningsbesøg om året, som udføres i Træningsafdelingen og dermed sparer borgerne for at få optræningen i enten Sønderborg eller Aabenraa. For regionen er der sparede transportudgifter ved denne ordning. Mange igen de svageste vil givetvis vælge behandlingen fra, hvilket vil betyde øgede kommunale indsatser i syge og hjemmepleje. 7. Skadeklinikken Skadeklinikken er i dag en integreret del af Tønder Sygehus og er af stor betydning for befolkningen i hele Tønder-området. Vi hører mange potentielle tilflyttere spørge om et akuttilbud i nærområdet til mindre skader. Helt enslydende vurderer det lokale erhvervsliv, at skadeklinikken på sygehuset har betydning i forbindelse med at tiltrække arbejdskraft til vores område. Det er vores opfattelse at de vigende besøgstal kan skyldes, at der i det regionale visitationssystem ikke er et tilstrækkeligt kendskab til de tilbud, der findes lokalt. Det gælder skadeklinikken, men faktisk også nogle af røntgenfunktionerne på sygehuset. Vi får en del henvendelser fra borgere, som netop påpeger, at de bliver henvist til primært Aabenraa, selv om funktionen findes på Tønder Sygehus. Tønder Kommune skal opfordre til, at der igangsættes drøftelser mellem Sygehus Sønderjylland/Tønder Sygehus og Tønder Kommune om mulig samdrift fælles drift og personale - af skadesklinikken og den kommunale sygeplejeklinik i Tønder. Evt. kunne andre akutfunktioner i nærområdet også inddrages i et sådant udviklingsarbejde. Det ville være nytænkning helt i tråd med sundhedsaftalens visioner om fælles løsninger tæt på borgerne. 8. Konsekvenser for erhverv, bosætning og transporttid Sundhedstilbud i nærmiljøet har udover den store fordel for sygdomsramte borgere også en helt anden betydning for lokalsamfundet. Her tænkes her først og fremmest på arbejdspladser til ansatte på lokalenheden, men også på mulige job til ægtefæller med mellemlange og videregående uddannelser i det lokale erhvervsliv. Her har kommunerne sammen med regionen en fælles interesse i, at både beskæftigelse og bosætning i lokalområderne styrkes. I forbindelse med rekruttering af personale fra andre dele af landet er der erfaring for, at der er vigtigt med sygehusfunktion inklusive en skadeklinik. Et tab af 60 arbejdspladser på sygehuset betyde fraflytning fra området og forringede muligheder for rekruttering til området fremover. For erhvervslivet er det vigtigt, at borgere, der er i job, har hurtig adgang og kort afstand til f.eks. røntgen og scanning. Det betyder mindre tab af arbejdstid og sparer både halve og hele dage på landevejen samt ventetid på en større enhed end Tønder. 9. Økonomi og konsekvenser ved lukning afledte konsekvenser. 6

7 I regionens sparekatalog til budget 2016 er indregnet en besparelse ved lukning af Tønder Sygehus på 8,58 mio. kr. med virkning fra Hertil kommer skadeklinikken med 2,3 mio. kr. også med virkning fra 2017 En evt. lukning af Tønder Sygehus vil imidlertid medføre merudgifter på følgende andre områder: 1. Estimeret 160 flere indlæggelser vil betyde en merudgift for regionen 4,28 mio. kr. og 1,25 mio. kr. for kommunen. Beløbene er baseret på produktionsprisen for somatiske indlæggelser i (se beregningsgrundlag i bilag 1) 2. Transportudgifter den estimerede merudgift årligt for regionen vil være mellem 1,5 og 2,0 mio. kr. (se beregningsgrundlag i bilag 1) 3. Tønder Kommune har 15 % færre indlæggelser end de øvrige tre kommuner i Sygehus Sønderjyllands optageområde uden en højere ambulant indlæggelsesfrekvens. Tønder Kommune havde i 2014 i alt indlæggelser for + 65 årige. Hvis vi helt teoretisk antager, at indlæggelsesfrekvensen ville stige til samme niveau som i de andre kommuner, ville det betyde en stigning på 546 indlæggelser årligt. Merudgiften for regionen ville så blive 14,6 mio. kr. og 4,28 mio. kr. for kommunen. (se beregningsgrundlag i bilag 1). Stigningen vil næppe være så stor. Regionen vurderer som nævnt 160 flere indlæggelser. Tønder Kommune vurderer, at det er lavt sat. Samlet set reduceres besparelse på 8,58 mio. kr. ved at lukke Tønder Sygehus med mellem 5,5 og 6,0 mio. kr. alene til betaling af ekstra indlæggelser (160) samt kørsel. Nettobesparelsen ved at lukke Tønder Sygehus er således nærmere et sted mellem 2,5 og 3,0 mio. kr. Hertil kommer besparelsen på 2,3 mio. kr. ved at lukke skadeklinikken. Endvidere vil anlægsudgifter i forbindelse med flytning og genopstilling af scannere andrage en anlægsudgift på ca. 6,1 mio. kr. i Endelig kommer en ukendt udgift til kronikere, jf. at sparekataloget skønner, at mellem ydelser vil blive fravalgt (forskellige skøn i regionens eget materiale). Et studie fra 2007 skønner, at alene de kommunale udgifter til en enkelt kroniker udgør imellem og kr. (Livsstilssygdomme et Sundhedsøkonomisk studie, Københavns Universitet). Den øgede udgift er primært kommunal til øget syge- og hjemmepleje samt hjælpemidler. Men som tidligere nævnt taler sundhedsaftalen om at udvikle og optimere vores fælles samlede sundhedsvæsen. Altså en samfundsmæssig besparelse opnået gennem sektorsamarbejde. Tønder Kommune er derfor af den opfattelse, at den reelle besparelse ved en lukning af Tønder Sygehus er minimal i forhold til de ulemper, der er for befolkningen i vores lokalområde. 10.Kommentarer til øvrige besparelsesforslag med relevans for Tønder Kommune Hjemtagning af strålebehandling i Flensborg: 7

8 Tønder Kommune har i 2014 haft 36 borgere, der har modtaget 699 behandlinger i Flensborg. Konsekvensen af hjemtagning er, at borgerne skal køre til Vejle i stedet. Det vil betyde, at det bliver sværere for borgere fra vores område kun at være sygemeldt på deltid under deres kræftbehandling. Tønder Kommune har den overordnede strategi at styrke samarbejdet hen over grænsen. Vi lever i en to-kulturel virkelighed og ser derfor opsigelsen af samarbejdet med Flensborg som en svækkelse af den strategi. Tønder Kommune skal derfor opfordre til at bevare samarbejdet, dels på grund af nærhed og smidighed i behandlingen af vore borgere og dels på grund af det grænseoverskridende samarbejde Akutbiler: Forslaget indebærer en ændret brug af paramedicinere fra at fungere i selvstændige akutbiler til at være en del af ambulancetjenesten i yderområderne. Blandt andet betyder det nedlæggelse af akutbilen i Skærbæk. Dette finder Tønder Kommune betænkeligt. Især fordi en udrykningsbil mindre i den del af kommunen kan få konsekvenser for responstiden. Der er mange personer i den del af Tønder Kommune i turistsæsonen. Tønder Kommune mener, at der skal være et hurtig og effektivt præhospital beredskab. Såfremt regionen opretholder ønsket om omlægning af paramedicinernes funktion og placering forventer vi, at regionen forsat sikrer kompetent hurtig hjælp også til de yderste dele af regionen uden forringelse af responstiden Revurdering af patientnære rammer: Det er midler fra regeringen, der over de seneste år er afsat til forløb på tværs af sektorer, men som af forskellige årsager endnu ikke er udmøntet. Set i det aktuelle perspektiv med besparelser forekommer det fornuftigt at foreslå en reducering. De tre vigtigste indsatsområder, nemlig styrket rehabilitering, aflastning og korttidspladser i kommunerne og opgaveoverdragelse er bevaret trods besparelser. Det kan selvsagt bekymre os, at der bliver færre penge i den pulje til de meget nødvendige indsatser. Men Tønder Kommune har ingen særlige bemærkninger til forslaget, udover at de vigtigste tre indsatsområder som nævnt ovenfor er bevaret Behandling af Type2 diabetes: Det er rigtig fornuftigt, at behandlingen ensrettes, og at flere diabetikere følges i lægepraksis. Det er helt i tråd med vores argumentation om flest mulige behandlinger så tæt på borgerens dagligdag som muligt. Tønder Kommune ser derfor positivt på at flere følges i lægepraksis, jf. flere nære tilbud til vore borgere Træning i stedet for operation på knæoperationer: Tønder Kommune er helt enig i at forsøge træning i stedet for operation. Det ligger fuldt og helt på linje med Tønder Kommunes rehabiliteringsstrategi. Der er kommet nye kliniske retningslinjer, som forudsætter, at man i sundhedsaftaleregi mellem kommuner og region aftaler sig frem til en betaling til kommunerne for at overtage opgaven. En sådan aftale om overførsel af midler vil være en forudsætning for en udvidelse af vores kapacitet Fordelingsnøgle for betaling af hjælper til kroniske respirationspatienter: 8

9 Tønder Kommune finder det beklageligt, at regionen vil lade den nye bekendtgørelse på respiratorområdet, som trådte pludseligt i kraft pr. 31. august 2015, få øjeblikkelig indvirkning på den gældende aftalte fordeling af de økonomiske udgifter parterne imellem. Det er forbundet med betydelige administrative byrder, at kommunen i givet fald skal genåbne sine regnskaber for 2015 og bagud skal korrigere i disse. Vi opfodrer på denne baggrund til, at Region Syddanmark fastholder eksisterende betalingsaftaler for hele 2015 og først lade den nye bekendtgørelse få økonomisk indvirkning på kommunens udgifter til området fra den 1. januar Afrunding med perspektivering af fortsat eksistens det nære sundhedsvæsen. Etableringen af Tønder Sygehus i 2010 som et daghospital med både en akut og elektiv medicinsk afdeling samt et radiologisk center har over de seneste fem år vist sig at være særdeles visionært. Den indsats, Tønder Sygehus yder i det samlede sundhedssystem, er præcis den indsats, der foreslås på landsplan. Både Danske Regioner og KL taler om sammenhæng mellem sygehus, praktiserende læge og kommune og det er nøjagtigt, hvad Tønder Sygehus repræsenterer på fornemste vis. Senest her i januar 2016 er Regeringens kommissorium for udvalgsarbejdet sammen med Danske Regioner og KL om en plan for udbygningen af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen blevet offentliggjort. Her tales præcist om ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme, og hvor målet bl.a. er sammenhæng og kvalitet for borgeren på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor. Et andet fælles mål er mere geografisk lighed med ensartet, høj kvalitet over hele landet. Medicinske daghospitaler som Tønder Sygehus er et af svarende på den udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Tønder Kommune skal derfor igen opfordre til at regionen tager Tønder Sygehus tages ud af spareplanen og i stedet inviterer til et samarbejde om at udvikle de åbenlyse muligheder for et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som Tønder Sygehus repræsenterer. På vegne af Kommunalbestyrelsen Med venlig hilsen Laurids Rudebeck borgmester 9

10 Bilag 1. Beregningsforudsætninger 1. Ekstra 160 indlæggelser Produktionsværdien for de somatiske indlæggelser, som Tønder Kommune medfinansierer i 2014, har en samlet gennemsnitlig pris pr. indlæggelse på kr. Heraf medfinansierer Tønder Kommune med kr. pr indlæggelse. Regionen finansierer således lig med kr., hvilket for 160 indlæggelser svarer til en samlet regional udgift på 4,28 mio. kr. og en kommunal udgift på 1,25 mio. kr. 2. Ekstra befordring Vi kan belyse befordringsdelen ved, at en evt. nedlæggelse af Medicinsk Daghospital på Tønder sygehus vil medføre øget transporttid på 36 min. hver vej for ca besøg for Tønderborgere til Aabenraa Sygehus og på 54 min. øget tid hver vej for ca besøg for Tønderborgere til Sønderborg Sygehus. Fordelingen mellem Sønderborg og Aabenraa er vores vurdering af, hvilke afdelinger der forventes at overtage ydelsen fra Tønder. Ikke placerbare ydelser er delt 50/50. Hertil kommer ca besøg fra Haderslev, Sønderborg og Aabenraa samt andre kommuner. Sammenlagt er der således tale om ca besøg til henholdsvis Sønderborg og Aabenraa Sygehuse. Dertil kommer så evt. transport til røntgen og scanninger. I alt forventes ca besøg til andre matrikler efter indregning af et skønnet fald pga. øget transporttid. Der vil således være betragtelige økonomiske konsekvenser af den øgede transporttid både i form af udgifter til selve transporten, men også tabt arbejdsfortjeneste for erhvervsaktive. Hvis vi forsigtigt skønner, at det offentlige tilskud til befordring udgør 100,00 kr. pr. besøg for 3/4 af samtlige besøg, vil det alene beløbe sig til godt og vel 1,0-1,5 mio. kr. pr. år. Der vil formentlig i sidste ende blive tale om et højere tal. Kørslerne er lavt sat, så det er rimeligt at antage, at kørslen vil koste mellem 1,5 og 2,0 mio. kr. NB. Skadesstuebesøgene er ikke indregnet. 3. Konsekvens af 15 % flere indlæggelser Tønder Kommune har 15 % færre indlæggelser for +65-årige i forhold til de andre kommuner i Sygehus Sønderjyllands optageområde, uden at det modsvares af en tilsvarende højere ambulant frekvens. Tønder kommune har i 2014 haft somatiske indlæggelser af +65-årige. Den samlede produktionsværdi for de somatiske indlæggelser, vi medfinansier, udgør i alt kr., hvoraf vi som kommune medfinansierer kr. Det betyder, at regionen finansierer kr. pr indlæggelse. Hvis vi nu antager, at en lukning af Tønder Sygehus vil medføre, at vi kommer op på samme indlæggelsesfrekvens som de øvrige sønderjyske kommuner for de +65-årige, vil det betyde, at de indlæggelser svarer så til 85 %. Dvs. at 100 % er delt med 85 gange 100, hvilket er Med samme indlæggelsesfrekvens vil vi i givet fald få minus svarende til 547 flere indlæggelser. 10

11 Jf. ovenfor skal regionen finansiere kr. af den gennemsnitlige produktionspris altså 547 gange kr., hvilket svarer til 14,6 mio. kr. Tilsvarende vil Tønder Kommune skulle medfinansiere 547 gange kr. svarende til 4,28 mio. kr. 11