Government 2.0 i dansk kontekst - et diskussionsoplæg

Transkript

1 > Government 2.0 i dansk kontekst - et diskussionsoplæg Januar 2011

2 > Government 2.0 i dansk kontekst - et diskussionsoplæg Publikationen kan hentes på Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax:

3 Indhold > Forord 4 Government 2.0 i dansk kontekst - et diskussionsoplæg 4 Government 2.0 i dansk kontekst 4 Baggrund 6 Forudsætninger 6 Den offentlige sektor skal blive 2.0 sk 7 Government 2.0 i praksis: Det offentlige som relation og platform for innovation 11

4 Forord Danmark er i dag blandt verdens bedste, når det gælder digital forvaltning og vi har en af verdens bedste digitale infrastrukturer. Det er et solidt grundlag for at tage det næste skridt og udnytte nye digitale muligheder. På de følgende sider er et oplæg til, hvordan Government 2.0 kan bidrage i en dansk kontekst. Government 2.0 opfattes som en ny måde at drive den offentlige forretning på med udgangspunkt i mulighederne for at skabe, udveksle, genbruge og tilgå digitalt indhold fleksibelt. I praksis omfatter Government 2.0 et forretningsmæssigt og et socialt element. De offentlige digitale løsninger (tjenester og indhold mv.) skal kunne anvendes af andre aktører til nye innovative løsninger altså en platform for innovation, som andre aktører kan bygge en forretning ovenpå. I det sociale element ligger, at det offentlige skal indgå i digitale relationer med borgere og virksomheder i sociale netværk til gensidig nytte. Med Government 2.0 sker opgavevaretagelsen i partnerskab med borgere og virksomheder og de offentlige digitale tjenester og services udnyttes til at skabe innovation og vækst. En strategisk anvendelse af Government 2.0 vil: -sikre at offentlig service og information leveres bedst muligt på en tidssvarende og effektiv måde, -stimulere og understøtte innovation og værdiskabelse i hele samfundet, og -styrke viden, deltagelse, gennemsigtighed, samarbejde og sammenhængskraft. God læselyst! Vi håber meget, at du vil reflektere, kommentere og være med til at debattere, hvordan Government 2.0 kan anvendes i en dansk kontekst på Digitaliser.dk ( Mikkel Leihardt og Cecile Christensen Center for Digitalisering, IT- og Telestyrelsen 4

5 Government 2.0 i dansk kontekst Government 2.0 er en oplagt mulighed for, at Danmark kan videreudvikle den offentlige forvaltning, skabe grundlag for innovation og vækst samt sikre åbenhed, gennemsigtighed og demokratiske deltagelse. Over de seneste ti år har internettet udviklet sig fra at være et envejs informationsbibliotek til i dag at være en social platform, hvor brugerne kommunikerer og interagerer, og hvor de digitale tjenester udveksler data og funktionalitet. Wikipedia, YouTube og Facebook er eksempler på åbne sociale internettjenester, som ville være værdiløse, hvis ikke brugerne skrev informationsartikler, lagde videoer op, debatterede synspunkter eller skrev personlige anekdoter. Denne udvikling beskrives som, at de digitale internetteknologier og brugen heraf er gået fra version 1.0 til version 2.0. Private aktører har allerede taget den brugerdrevne udviklingen til sig og bygger i dag løsninger og forretning op omkring brugernes skabertrang både når det gælder at skabe indhold på virksomhedernes hjemmesider, og i forhold til udviklingen af de digitale platforme og tjenester, som forretningen baseres på. Den offentlige sektor bør også gøre brug af de nye digitale muligheder til populært sagt at gå en forvaltningsversion op fra Government 1.0 til Government 2.0. Derved kan den offentlige sektor drage nytte af det samlede potentiale for offentligt ansatte, virksomheder og borgere til at skabe ny værdi, innovation og effektivisering samtidig med at omdrejningspunktet for opgavevaretagelsen i det offentlige bliver større åbenhed og inddragelse. Government 2.0 er her defineret som brugen af de digitale muligheder til at tilbyde borgere og virksomheder at deltage aktivt i opgavevaretagelsen og beslutningerne i den offentlige sektor, samt at skabe større offentlig åbenhed, gennemsigtighed og nye kommercielle forretningsmuligheder. 1 Skabelsen af ny værdi er afgørende, idet Danmark står overfor en række alvorlige udfordringer med en lav vækst i produktiviteten, for lav effektivitet og innovation i erhvervslivet samt stadigt højere krav fra borgere og virksomheder til de offentlige serviceydelser. Dette sker samtidig med, at der bliver færre hænder og midler til at udføre arbejdet og løfte opgaverne. I denne situation er det oplagt at benytte sig af, at borgerne gerne vil bruge de digitale muligheder til gratis at dele viden, komme med kreative forslag og være innovative og at virksomhederne på nogle områder kan bygge videre på offentlige løsninger og skabe ny vækst med udgangspunkt i digitalt råstof fra den offentlige sektor. 1 Der findes ikke en entydig definition af Government 2.0-begrebet, hvorfor overstående definition begrebet er en tilpasning af til danske forhold, med særlig vægt på hvordan Government 2.0 kan bidrage til skabelsen af ny værdi. 5

6 Government 2.0 vil således være et centralt redskab til løsningen af den offentlige sektors og Danmarks udfordringer de kommende år. En strategisk anvendelse af Government 2.0 vil: -sikre at offentlig service og information leveres bedst muligt på en tidssvarende og effektiv måde -stimulere og understøtte innovation og værdiskabelse i hele samfundet -styrke viden, deltagelse, gennemsigtighed, samarbejde og sammenhængskraft. Baggrund I løbet af de seneste 15 til 20 år har digitaliseringen ændret den offentlige sektor. Digital forvaltning har sat strøm til mange af de funktioner og opgaver, som tidligere blev håndteret manuelt, og en række digitale systemer understøtter i dag håndteringen af fx skatteindbetalinger og udstedelse af recepter. De forvaltningsmæssige procedurer og strukturer er imidlertid ikke ændret væsentligt. Vi gør stort set det samme som før bare digitalt. Government 2.0 ligger i forlængelse af digital forvaltning (Government 1.0) ved at tage udgangspunkt i de nye digitale (sam-)arbejdsmuligheder, og ved at bruge mulighederne til at skabe nye relationer, øget videndeling, større åbenhed og ny værdi. Government 2.0 har et teknisk fundament, men det centrale er et gradvist kulturskift hen mod højere grad af åbenhed og inddragelse. Government 1.0: Effektiviseringer og besparelser gennem digitalisering. Government 2.0: Digitalisering som middel til at understøtte inddragelse, innovation og skabelse af ny værdi. Danmark har en oplagt mulighed for at drage nytte af mulighederne ved Government 2.0. Danmark ligger i den internationale top når det gælder it-færdigheder, e-parathed samt tilgængelighed og udbredelse af bredbånd. Forudsætninger Digitale kompetencer og digital infrastruktur gør det ikke alene. Tre yderligere forudsætninger skal være til stede, for at den offentlige sektor kan praktisere Government 2.0: 1.Demokrati og åbenhed: Demokratiske værdier som gennemsigtighed, inddragelse af borgere og virksomheder, dialog, debat og brugerindflydelse. 2.Web 2.0-kulturen: Digital dialog og interaktion hvor brugerne skaber værdien i form af indhold, deler og samarbejder om indhold og re-mixer eksisterende indhold for at skabe nyt. 6

7 3.Adgang til åbne, fleksible teknologier: Åben kilde kode, åbne standarder, maskinlæsbare strukturerede data og cloud computing. De tre forudsætninger er i høj grad allerede til stede i Danmark og ligger i naturlig forlængelse af den danske forvaltningsmæssige tradition. Figur 1 Illustration af forudsætningerne for at praktisere Government 2.0 Kilde: Danmark som Højhastighedssamfund, Videnskabsministeriet, januar 2010 Den offentlige sektor skal blive 2.0 sk Internettet er en transformerende kraft, der har haft kolossal betydning for måden, man kan drive forretning på. I dag er det nærmest umuligt at forestille sig at kunne drive forretning og levere service uden brug af internettet. Det handler ikke kun om, at it har gjort virksomheder mere effektive. Det handler også om, at internettet har muliggjort nye former for sociale relationer og helt nye måder at drive forretning på, som har indflydelse på innovation, produktion, salg og distribution. For 15 år siden var det nærmest umuligt at estimere værdien af internettet. Den direkte økonomiske værdi fortabte sig i ubetydeligheder, og tilstedeværelsen på internettet i form af en hjemmeside kunne betragtes som rene udgifter for en virksomhed. Den digitale forretning blev tænkt meget traditionelt og begrænset til fx en slags postordre. I dag er forretningsverdenen blev 2.0 sk, og den digitale økonomi viste: -at der kan udvikles helt nye markeder for digitale goder som eksempelvis virtuelle varer i online-spillet World of Warcraft og kommercielle musiktjenester -at der er store innovationspotentialer i at involvere brugerne i innovationsprocesser som eksempelvis udviklingen af LEGOs robot-byggesæt Mindstorm -at aktive brugere er værdifulde, når de anbefaler produkter eller hjælper hinanden som et frivilligt alternativ til kunde-support som eksempelvis brugerne af de amerikanske TiVO-tv-bokse. 7

8 Selvom det offentlige i højere grad bliver 2.0 sk skal det offentlige fortsat levere kerneydelser som sygedagpenge, tinglysning mv.. Kerneydelserne har stor volumen, og der er eller har været store gevinster ved digitalisering (gevinsterne ved kerneydelserne er illustreret som areal 1 i figur 2). Figur 2 Illustration af volumen af offentlige services (the long tail) I forhold til andre ydelser og digitale værktøjer skal det offentlige ikke nødvendigvis udvikle alle digitale services selv (koncept, udvikling, drift mv.). I stedet kan eksisterende digitale forretningsværktøjer i højere grad bruges. Det kan være kommercielle digitale landkort til at vise placeringen af dagsinstitutioner på en hjemmeside. Det kan også være at benytte fotos fra kommercielle tjenester i stedet for at fremstille egne eller benytte en privat tjeneste, hvor borgere kan indrapportere, få vist eller diskutere lokale problemer som fx tjenesten hulivejen.dk (gevinsterne ved at anvende eksisterende ydelser er illustreret som areal 2 i figur 2). Et konkret eksempel på offentligt samarbejde med udgangspunkt i Government 2.0 er myndighedssamarbejdet omkring borger.dk s artikler, hvor eksempelvis den enkelte myndighed kan lægge lokalt indhold på borger.dk s artikler og genbruge artikler fra hele borger.dk på egne hjemmesider I dag er omkring 55 kommuner tilknyttet dette samarbejde. Endelig skal det offentlige stille egne ressourcer til rådighed for andres brug. Eksempelvis ved at udstille offentlige data eller frigive kildekoden til offentligt udviklede it-systemer. Det betyder, at private fx kan bruge data fra offentlige myndigheder som råstof til at skabe nye tjenester, som ikke ville være blevet udviklet. Virksomheder vil således også kunne bruge de offentlige digitale tjenester til at udbyde egne tjenester på et kommercielt marked. Alt i alt skabes der ny værdi på 8

9 baggrund af eksisterende ressourcer. Det er godt købmandskab for alle parter (gevinsterne ved gen- og videreanvendelse er illustreret som areal 3 i figur 2). Boks 1: Government 2.0 er allerede en del af udviklingen OpenStreetMap er en slags Wikipedia for kort et kort over alverdens byer - som alle kan bruge og bidrage til. Kortene kan bruges på en computer, på mobiltelefoner og håndholdte GPS er eller indgå i en trykt udgivelse. Ud over vejnavne, bygninger m.v. giver OpenStreetMap mulighed for at markere åbningstider for butikker, oplysninger om cafeer har trådløst internet og meget mere. Sågar kapaciteten af vandtårne kan lægges ind i OpenStreetMap. Fleksibiliteten er stor og mulighederne mange. Da naturvejledere i Kolding Kommune skulle lave en pjece om oplevelser i skoven viste OpenStreetMap sig at have det bedste kort til formålet, og så var det tilmed gratis. Det var et pragmatisk valg, og der lå ikke nogen erklæret Government 2.0- strategi bag. Erfaringerne var så positive, at naturvejlederne selv begyndte at bidrage med forbedringer til OpenStreetMap. Det sker eksempelvis, når man registrerer en ny bålplads eller justerer en sti på kortet. Dette understøtter naturvejledernes behov og som en samtidig sidegevinst kommer forbedringerne af kortene alle brugere af kortene til gode. I USA bruger Whitehouse.gov kortene, og i England bygger virksomheden CloudMade.com sin forretning på kommercielle anvendelser af data fra OpenStreetMap, bl.a. med software til nye tjenester til mobiltelefoner Figur 3 Illustration af værdien af Government 2.0 Den potentielle værdi ved Government 2.0 er illustreret ved den grønne søjle i figur 3. Samtidig fremgår det af figuren, at potentiale ved digitalisering af offentlige 9

10 kerneydelser vurderes at have en øvre grænse (søjle 1). Det vurderes endvidere, at værdien ved at bruge internettets tjenester til understøttelse af den offentlige forretning er betydelig (søjle 2) og endelig at værdien af nye forretningsmodeller (søjle 3) vurderes at have langt større potentiel volumen alene begrænset af borgere og virksomheders hittepåsomhed. Boks 2: Hvad er værdien? I 1998 var internettet på vej til sit folkelige gennembrud og var i fokus på Gartners internationale symposium. Oplægsholder efter oplægsholder præsenterede de nyeste hjemmesider, og man forventede, at der ville komme mange nye og overraskende anvendelsesmuligheder ud af teknologien. Når tekst og billeder blev digitaliserede, linket sammen og stillet til rådighed for alle, kunne alt ske. Ét spørgsmål blev dog ved med at vende tilbage uden at finde svar: Kunne man tjene penge på internettet og i så fald, hvad var de økonomiske potentialer? Eller druknede forudsigelserne i ren teknikbegejstring? De spørgsmål er også meget svære at svare på i dag. Men det er fordi internettets betydning for økonomien og dens fortsatte udvikling er så integreret, at den er meget svær at måle. Dog viste formodningen i slutningen af 90'erne om internettets potentialer sig at være en kraftig underdrivelse. Situationen er lidt den samme, når det gælder Government 2.0. Værdien af Government 2.0 vil på samme måde som værdien af internettet være integreret i processer og produkter. Government 2.0 er et strategisk åbent valg for forretningen, hvor det er svært at måle værdien præcist. Nogle potentialer er dog belyst. Fx har Gartner estimeret, at den erhvervsmæssige værdi af at få adgang til at bruge offentlige data beløber sig til mindst 600 millioner kr. årligt i Danmark. Ligeledes har EU-Kommissionen estimeret, at potentialet ved adgangen til offentlige data i hele EU udgør 27 milliarder om året. Ligeledes giver det i sig selv værdi at anvende de teknologier, der er en forudsætning for Government 2.0. Fx har omlægningen til cloud computing af NemHandel-infrastrukturen til udveksling af forretningsdokumenter, sparet mellem 45 og 60 pct. på de løbende driftsomkostninger og sikret en kapacitetsmæssigt mere fleksibel løsning. Omkostningerne til omlægningen på kr vil være tjent hjem inden tre år. 10

11 Government 2.0 i praksis: Det offentlige som relation og platform for innovation Government 2.0 omfatter et teknisk og et socialt element. De offentlige digitale løsninger skal kunne anvendes af andre aktører til nye tjenester og innovative løsninger. Forretningsmæssigt bliver det offentlige således en platform for innovation, hvor andre aktører kan bygge en forretning ovenpå. Hvis det samtidig er den bedste og billigste måde at udføre sin offentlige forretning, så skal det offentlige påtage sig en rolle som relation og indgå i digitale relationer med borgere og virksomheder via digitale sociale tjenester. Begge elementer er nødvendige for at praktisere Government 2.0 og derigennem skabe nye muligheder med borgere og virksomheder i centrum for udførelsen af offentlige opgaver i gensidig relation. Det kræver en ærlig forpligtelse samt et klart ledelsesmandat til aktivt at benytte Government 2.0 i opgavevaretagelsen. Platform for innovation Det offentlige skal være en platform for innovation. Det skal ske ved, at den offentlige sektor udstiller data og digitalt indhold, og anvender open source og åbne grænseflader og services, så andre aktører kan videreudvikle og udbyde nye og konkurrerende tjenester. Som platform for innovation åbner det offentlige op for, at andre aktører kan videreudvikle eksisterende løsninger og opfinde nye innovative tjenester i forbindelse med de eksisterende løsninger, som skaber yderligere værdi. Ved at tillade andre at bygge videre på og integrere offentlig teknologi og indhold, kan der skabes et væld af digitale produkter og services. Dermed kan den offentlige sektor fokusere på at udvikle forretningskritiske it-systemer og optimere produktionen af centrale velfærdsydelser (CPR- og CVR-systemer, skattesystemer mv.). Andre aktører som private virksomheder og entusiaster kan bruge offentlige data, open source software og åbne grænsefladerne til at understøtte og udvikle egen forretning fx betalingsapplikationer (skatteberegnere, virksomhedskortlægninger mv.) eller til udvikling af egne websites med vejrkort, navnestatistikker og skadedyrsobservationer. Det er automatisk og uforpligtende offentlig-privat partnerskab, med kommercielle og procesmæssige gevinstmuligheder for begge parter og det kræver ikke en masse nyt. Men det kræver, at de eksisterende digitale muligheder udnyttes. At være platform for innovation betyder også, at offentlige myndigheder i højere grad kan genbruge løsninger på tværs af myndigheder, hvis det er relevant i forretningen. Eksempler på det offentlige som platform for innovation er i dag blandt andet: -At der ved at sætte Offentlige data i spil er etableret digitale tjenester som fx live ejendomspriser i Danmark på mobilen og gratis energioptimeringsberegning til parcelhusejere. 11

12 -Digitaliser.dk er den fælles indgang til digitalisering af Danmark, hvor man kan finde og diskutere offentlige datakilder, datastandarder, open source applikationer mv. Selve digitaliser.dk er udviklet som open source, og kan frit udbygges og hentes. -Anvendelsen af open source til eksempelvis offentlige hjemmesider, er stigende. Det giver flere og flere tjenester, som alle frit kan benytte. -NemHandel, der er en nationalt infrastruktur til udveksling af forretningsdokumenter, er baseret på åbne standarder og open source. Det gør det muligt for alle kommercielle leverandører af økonomisystemer at indbygge teknologien i deres it-produkter. Boks 3: Borger.dk Borger.dk er en samlet indgang til det offentlige, hvor borgerne kan finde information og digitale selvbetjeningsløsninger fra kommuner, regioner og stat. Frem til 2014 er det visionen, at borger.dk skal: 1. fremme borgernes valg af digital selvbetjening på portalen 2. gøre det enkelt for myndighederne at fremme selvbetjening på nettet 3. være en platform for digital selvbetjening. IT- og Telestyrelsen er i gang med at forbedre borger.dk s personaliserede indgang, MinSide i samarbejde med en række kommuner. Fra starten af 2011 vil MinSide kunne benyttes af kommunerne til at give deres borgere en personlig indgang til egne data, digital selvbetjening og information fra kommunen. Målet er at styrke borgerens overblik og mulighed og incitament for at betjene sig selv på nettet et vigtigt effektiviseringsinitiativ, da en personlig henvendelse er gange dyrere at behandle for myndigheden end en digital henvendelse, baseret på tal fra Højhastighedens kommiteens anbefalinger. Borger.dk er en central platform for digitalisering i den offentlige sektor. Borger.dk s komponent til artikeleksport gør det muligt frit at genbruge indhold, for eksempel ved at importere tekster fra borger.dk til en kommunale hjemmeside. Det vurderes, at en gennemsnitskommune kan spare 1/4 årsværk om året, hvis 80 pct. af deres hjemmesides indhold importeres og automatisk opdateres fra borger.dk. Kommuner som Rødovre og Frederiksberg har valgt at integrere artikler fra borger.dk på egne websider. Kommunerne har endvidere muligheden for at berige borger.dk s generelle tekster med lokalt indhold, så teksterne giver alle de informationer, der er relevante for borgerne i den enkelte kommune. 54 kommuner har registret webredaktører til at berige borger.dk tekster med kommunespecifikt indhold. Der er samtidig udviklet et statistikmodul, der løbende dokumenterer den faktiske brug af digital selvbetjening. Sammen med borger.dk s brugerpanel og de initiativer i forhold til dokumentation kommende brugervurderings- og kommenteringskomponent vil det give myndigheder og leverandører indsigt i hvilke digitale løsninger, der virker og hvorfor. Data stilles naturligvis til rådighed for alle og skal sikre et solidt grundlag for at kvalificere offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. 12

13 Det offentlige som relation Internettet er ikke længere blot et elektronisk arkiv, det er også blevet et redskab til at skabe, udvikle og bevare relationer mellem mennesker personligt og professionelt. Sociale tjenester har været i eksplosiv vækst, og ved at gå ind i rollen som social relation får det offentlige en unik mulighed for at interagere med borgere, virksomheder, eksperter, meningsdannere og andre dér, hvor de er. Det sociale aspekt af Government 2.0 handler om værdien i sociale relationer. Mulighederne, som opstår, når man kan sammenkoble digitale løsninger på kryds og tværs og dele, mixe og skabe nyt digitalt indhold, kan sammenlignes med mulighederne som ligger i, at mennesker kan skabe kontakt, samarbejde, debattere og på andre måder interagere. Det offentlige kan ved at indgå i rollen som relation i sociale netværk hurtigt, enkelt og billigt komme i kontakt med sine interessenter på en uformel og nyttig måde. Det giver nye muligheder for borgerinddragelse, for at få kontakt med grupper som ellers kan være svære at nå og for at gøre den offentlige sektor mere nærværende, åben og samarbejdende i dagligdagen. En sådan udvikling ændrer relationen mellem embedsmand og borger/virksomhed. En borger, der søger et hurtigt eller foreløbigt svar, får måske alt rigeligt, hvad han har behov for i en hurtig og uformel udveksling på sit foretrukne sociale medie, frem for at sætte et stort system i gang i form af en formel borgerhenvendelse eller et brev til en minister. Den offentlige sektor kan gøre brug af de eksisterende populære tjenester, fordi der allerede er kunder i butikken og fordi der ikke er nogen grund til at genopfinde den dybe tallerken, men i stedet sætte fokus på at levere services der hvor brugerne er. Facebook, MySpace og Twitter er nogle verdens største sociale tjenester, som tilsammen har flere millioner danske brugere, og der opstår hele tiden nye tjenester, digitale mødesteder og måder at udnytte teknologien til sociale formål. Det er ikke mediet, der er det afgørende, men at være til stede hvor brugerne er og engagere sig som person og at forstå at fungere som led i et netværk. At en myndighed er til stede på Facebook, men i øvrigt alene bruger tjenesten til at udsende information på, på samme måde som det oftest gøres på myndighedens hjemmeside, er ikke det samme som at myndigheden dermed bliver en social relation. Anvendelse af digitale sociale tjenester kræver derfor, at offentlige ansatte får et mandat til under ansvar at kunne deltage socialt og personligt som repræsentanter for det offentlige på tjenesterne 2. Danske eksempler på det offentlige som relation er i dag blandt andet: -Københavns kommunes digitale høringsportal og Skanderborg Kommunes hvor borgerne kan komme med ideer, der kan 2 Retningslinjer for brug af sociale medier findes i IT- og Telestyrelsen, og er på vej til hele Videnskabsministeriet. 13

14 udvikle kommunen, kommentere på hinandens ideer og se, hvad kommunen gør ved ideerne. Boks 4: Åbenhed, inddragelse og demokratiudvikling Værktøjer som digitalt understøtter sociale relationer kan bruges til at udvikle idéer, samarbejde om løsninger, lytte til ønsker og behov, inddrage borgere og interessenter i beslutningsprocesser og opgaveløsning og meget mere. Dermed kan Government 2.0 kan være drivkraft for ny åbenhed, inddragelse og demokratiudvikling Med Government 2.0 er det ikke kun den offentlige digitaliseringsindsats og den offentlige opgavevaretagelse, som er under forandring. Det danske demokrati er meget og andet end valghandlinger. Demokrati handler i lige så høj grad om demokratiet imellem valgene, og i denne sammenhæng åbnes der med Government 2.0 op for innovative digitale løsninger, som muliggør helt nye former for borgerinddragelse. Digitale samarbejdsværktøjer, afstemningssystemer, dashboards og mash-ups, sociale medier kan anvendes af offentlige myndigheder til at komme i kontakt og dialog med borgerne. Government 2.0 kan derfor understøtte yderligere borgerinddragelse, åbenhed i forvaltningen og tilgængelige systemer og data. Når borgerne får medindflydelse på områder som har betydning for deres hverdag her og nu, bliver demokratiet konkret og nærværende. Konkrete eksempler: I City of Manor i Austin, Texas anvender man spil og spilelementer til at anspore byens borgere til at deltage i byens udvikling. På manorlabs.org kan borgerne fremsætte ideer, stemme og kommentere på andre borgeres ideer. I Køln har man forsøgt sig med participatory budgetting, hvor borgerne ved hjælp af åbne offentlige data og digitale værktøjer kan give deres forslag til prioriteringen af midler i budgettet Værktøjer som IdeaScale.com, UserVoice.com mv. er hyldevarer, som gør det nemt for offentlige myndigheder at inddrage borgerne. 14

15 15

16 < Overskrift Bagside kursiv tekst Bagside brødtekst