Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i religionshistorie Kandidatuddannelsen i religionshistorie godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 28. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Københavns Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende kandidatuddannelse i religionshistorie. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet 10. november 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at de væsentligste kriterier for uddannelsens relevans og kvalitet samlet set er opfyldt, men at uddannelsen ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i: Uddannelsens høje frafaldsprocent samt lange gennemførselstider er problematiske. Det bemærkes, at der ikke foreligger en plan for, hvordan frafaldet og gennemførselstiden vil blive nedbragt. Det er problematisk, at det ikke er tydeligt, om der foregår en systematisk pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af undervisere på uddannelsen. Det er uklart, hvordan uddannelsen vil indgå i Københavns Universitets kvalitetssikringssystem.

2 Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Københavns Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, stk. 3: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i religionshistorie Master of Arts (MA) in History of Religions Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 28, stk. 3, sammenholdt med 23: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i religionshistorie og [tilvalg] Master of Arts (MA) in History of Religions and [tilvalg på engelsk] Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 19. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7220.

3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. adgangsbekendtgørelsens 14, hvor mange studerende det vil optage på kandidatuddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i religionshistorie jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2009, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven. Side 3/4 Adgangskrav Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab eller Tilvalgsfagsuddannelsen i Religionsvidenskab kombineret med en af bacheloruddannelserne i Arabisk, Assyriologi, Eskimologi, Klassisk Græsk, Hebraisk, Indologi, Indonesisk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Latin, Persisk, Thai, Tibetologi, Tyrkisk og Ægyptologi. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget. Høring Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev. Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte vilkår, skal dette meddeles ACE Denmark senest d. 17. november 2008 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

4 Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008 Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

5 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen. For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), jf. 10 i akkrediteringsloven: 1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter), 2. uddannelsens titel, 3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, 4. uddannelsens normerede studietid samt 5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold. Ledelsessekretariatet 10. november 2008 Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer til rådighed. ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om - det p.t. godkendte - universitetets indstilling og - en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jette Frederiksen Telefon E-post jef@acedenmark.dk På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober Sagsnr Dok nr Side 1/1 Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer: Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør

6 Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Att. Ledelsessekretariatet Sendt pr. glu@ubst.dk ubst@ubst.dk Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i religionshistorie Københavns Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret betinget positiv af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) jf. 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om godkendelse senest 10 dage efter UBST s afgørelse vedr. ovennævnte forhold. Universitetet vil modtage afgørelsesbrev vedrørende akkreditering og godkendelse af uddannelsen indeholdende begrundelse for den betingede positive akkreditering og afgørelsen om ovennævnte forhold. Afgørelsesbrevet vil blive sendt i kopi til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter, der vedrører akkrediteringslovens 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). Universitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen. Akkrediteringsrådet 27. oktober 2008 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/2 Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsens hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. Sprog Uddannelsen udbydes på dansk.

7 Titel/Betegnelse Dansk: Cand.mag. i religionshistorie Engelsk: Master of Arts in History of Religions jf. 28 i uddannelsesbekendtgørelsen: Uddannelsens normerede studietid Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion. Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine Jensen på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Københavns Universitet

8 Akkrediteringsrapport Eksisterende uddannelse Universitet: Københavns Universitet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab Kandidatuddannelsen i religionshistorie Akkrediteringspanelets medlemmer: Ingvild Sælid Gilhus, professor, Institutt for arkeologi, historie, kultur- og religionsvitskap, Universitetet i Bergen Birthe Balleby, rektor på Risskov Gymnasium Nanna Rinaldo Andersen, studerende i historie på Københavns Universitet Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen onsdag den 4. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumentationsmaterialet er blevet uddybet. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold. Rapporten består af fire dele: - Grundoplysninger om uddannelsen - Resumé af den faglige vurdering - Faglig vurdering af uddannelsen - Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuel adgangsbegrænsning. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige legalitetsforhold. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august Københavns Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober

9 Grundoplysninger om uddannelsen Universitet Uddannelsens titel Københavns Universitet Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget Cand.mag. i religionshistorie Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bachelor i religionsvidenskab: 59 studerende i 2007 Kandidat i religionshistorie: 8 studerende i 2007 Bachelor i religionsvidenskab: 257 studerende i 2007 Kandidat i religionshistorie: 53 studerende i 2007 Bachelor i religionsvidenskab: 35 studerende i perioden Kandidat i religionshistorie: 6 studerende i perioden Bachelor i religionsvidenskab: 27 studerende per Supplerende oplysninger fra Universitetet Det Humanistiske Fakultet har i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationsrapporten opgivet at det ikke er relevant at oplyse tallet for Tilvalg/sidefag på kandidatuddannelsen i Religionshistorie af den simple grund, at der ikke findes et tilvalgs-/sidefagsstudium i Religionshistorie på kandidatniveau. Indenfor Religionsfagene findes der kun et tilvalgs- /sidefagsstudium på kandidatniveau i Religionsvidenskab, da det udelukkende er som del af et gymnasiesidefag (i alt 90 ECTS: 60 ECTS bachelortilvalg og 30 ECTS sidefagsstudium på kandidatniveau) der udbydes tilvalgs- /sidefagsstudium på kandidatniveau (oplysninger fremsendt per den 16. juni 2008)

10 Resumé af den faglige vurdering Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Akkrediteringspanelets begrundelse Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens aftagere, aftagerpaneler og dimittender/alumner vil have en systematisk og begrundet form. Panelet er endnu nyt og har kun afholdt et møde. Der foreligger et kommissorium for aftagerpanelet og dets arbejde. Valget af panelets medlemmer er foretaget bevidst og begrundet. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation - 3 -

11 Akkrediteringspanelets begrundelse Bachelor i religionsvidenskab Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Således er 97 % af dimittenderne fra beskæftigede med job eller videreuddannelse. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størstedelen fortsætter på en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kandidat i religionshistorie Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene for viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt under hovedområdet. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en stor aftager. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret - 4 -

12 Akkrediteringspanelets begrundelse Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP underviser på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres forskningsområder. Kompetenceprofilerne for bacheloruddannelsen og den kommende studieordning for kandidatuddannelsen udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Studieordningerne fra 1998 indeholder ikke kompetenceprofiler. Det var ikke et krav til studieordninger på det tidspunkt. De studerende, der alle hørte under en 1998-studieordning, gav udtryk for, at de opnår akademiske kompetencer gennem uddannelsen. VIP oplyste, at kompetenceprofilerne i og studieordningerne er vokset frem af uddannelsernes praksis. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisningen primært varetages af VIP. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmiljøet bag uddannelserne. DVIP søges knyttet til uddannelserne gennem lang tid. Antallet af DVIP er for tiden højt, i foråret 2008 udgør de ca. 50 % af underviserne. Det høje antal skyldes frikøb af VIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen på studerende per VIP, giver de studerende mulighed for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kendskab til VIP ernes individuelle forskningsområder understøtter vurderingen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bachelor i religionsvidenskab: - 5 -

13 Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne i det bagvedliggende miljø er dækkende for uddannelsernes faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specialiseringer vurderes frugtbart for forskningen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur - 6 -

14 Akkrediteringspanelets begrundelse Bachelor i religionsvidenskab: Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens sammensætning og opbygning. Uddannelsens anbefalede forløb sikrer faglig progression. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at meritprocedurerne er hensigtsmæssige. Universitetet har ikke dokumenteret: - Frafald og gennemførselstider for uddannelsen. - Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold. - At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de studerende deltager i. De studerende, der deltog i mødet udtalte dog, at de oplever sammenhæng i uddannelsen. Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev følgende tiltag nævnt: - Et studiestartsprogram for semester. - Eksamen efter hvert semester. Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationen ikke er fyldestgørende, og at tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider. Kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannelsens sammensætning og opbygning. Den kommende studieordning sikrer progression i uddannelsen gennem det anbefalede studieforløb. Hvad angår 1998-studieordningerne er sikringen af progression op til den studerende. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at meritprocedurerne er hensigtsmæssige. Universitetet har ikke dokumenteret: - Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold. - At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de studerende deltager i. Over 50 % af en årgang færdiggør ikke deres religionsvidenskabelige kandidatuddannelse på 3 år (normeret + 1). VIP og studerende udtalte på mødet, at de ser en fordel i muligheden for at forlænge sin uddannelse, da det giver mulighed for fordybelse. Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumentationsmaterialet ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev følgende tiltag nævnt: - Eksamen efter hvert semester

15 - Specialekontrakter og maksimal studietid på kandidatuddannelsen (3 år) Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Dokumentationen er ikke fyldestgørende og tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel er ikke overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel arbejder ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte prøveformer understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen sår tvivl om pålideligheden af de evalueringer de studerende foretager, da de opleves at være udelukkende positive. Det vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes systematisk af uddannelserne i forhold til udvikling af samme. De studerendes udtalelser vurderes at understøtte dette. Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer. Der foreligger ikke en plan for efteruddannelse på området. Det er ikke tydeligt, om der foregår en systematisk pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling. Det vurderes, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen - 8 -

16 Kandidat i religionshistorie: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne systematisk indhenter viden om uddannelserne internt og eksternt. De studerende inddrages i tilstrækkelig grad, da der løbende gennemføres kursusevalueringer. Det fremgår også, at uddannelsen inddrager relevante aftagere i forbindelse med udvikling af uddannelsens indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringssystem er under opbygning, da der bl.a. endnu ikke er udarbejdet strategier, politikker og procedurer for kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at man fra centralt hold har igangsat et kvalitetssikringsprojekt om god praksis for undervisningsevaluering. Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Universitetets overordnede kvalitetssikringssystem er ikke nedfældet i vedtagne dokumenter eller implementeret, men er endnu i udstrakt grad på intentionsplan. Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil - 9 -

17 Akkrediteringspanelets begrundelse Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes indhold svarer til deres respektive titler, jf. bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004, 14, stk. 1 (bacheloruddannelsen) og 28, stk. 3 (kandidatuddannelsen). Ligeledes vurderes det, at uddannelsernes kompetenceprofiler stemmer overens med Den Danske Kvalifikationsramme. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelserne alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen, skyldes det at universitetet vurderes at have implementeret den. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Bachelor i religionsvidenskab: Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidat i religionshistorie: Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk indhentning af informationer om dimittendernes læringsudbytte og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for læringsudbytte. De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte, men giver kun delvist information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav. Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende

18 Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alumner/dimittender? den løbende kontrol med uddannelsens relevans og kvalitet foregået i et tæt samarbejde med undervisningsministeriets fagkonsulent for gymnasieskolens religionsfag. Derudover har der været afholdt faste møder med censorformandskabet og et årligt møde med alle fagkonsulenter og studieledere. Aftagerpanelet, der er nedsat for hele institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS), er også inddraget i dialog om de to religionsfaglige uddannelser. Desuden er der oprettet en alumneforening, som også fungerer som samtalepartner (dokumentationsrapporten s. 1) Aftagerpanelet for ToRS blev nedsat 25. september Panelets medlemmer vælges dels efter faglighed, dels efter kendskab til arbejdsmarkedets forventninger til fagenes kandidater Aftagerpanelet, som et oprettet med henblik på hele ToRS, der har omkring 25 fag er sammensat med henblik på størst mulig bredde og med en tanke om mere utraditionelle arbejdsområder af hensyn til de få gymnasiefag, hvoraf religion er det eneste fag der er obligatorisk i gymnasieskolen, tog vi en enkelt repræsentant for gymnasieskolen med At rektor Hanne Josephsen er tidligere fagkonsulent for religion i gymnasiet, kan kun ses som en ekstra fordel. Formålet med aftagerpanelet er ved de to faste årlige møder " gennem dialog med universitetet at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Aftagerpanelet skal derfor inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Desuden kan aftagerpanelet afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål der vedrører uddannelsesområdet." Aftagerpanelet mødtes første gang den 24. januar 2008 Foruden panelet var studienævnets medlemmer samt erhvervsvejleder Dorthe Horup og studievejlederne på ToRS inviterede. I forbindelse med udarbejdelsen af bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab, 2005-ordningen var aftagerpanelet ikke oprettet. det forventes at aftagerpanelets bidrag vil være væsentligt ved fremtidige revisioner af den pågældende studieordning. (doku

19 mentationsrapporten s. 1) Ved udarbejdelse af nye studieordninger eller ved væsentlig ændringer af eksisterende studieordninger foretager det Humanistiske Fakultet den bekendtgørelsesfastsatte høring af aftagere, herunder det respektive censorformandskab. Som aftager høres også Gymnasieskolernes Rektorforening (dokumentationsrapporten s. 1) Religionshistorisk Alumne Forening blev oprettet i 2006 som et initiativ til at holde faglige forbindelser ved lige Foreningen har ikke endnu været inddraget systematisk i arbejdet med at udvikle uddannelserne Københavns Universitet har i 2007 endvidere oprettet en alumneforening Kubulus 1 - som i fremtiden vil kunne bruges som forum for inddragelse af tidligere studerende i den løbne dialog om udvikling af uddannelserne. (dokumentationsrapporten s. 2) Sammenfatning Aftagerpanelet for ToRS har 8 medlemmer. Medlemmerne repræsenterer følgende områder: Rejsebranchen, nyhedsbranchen, industrien, forskningsinstitutioner, forlagsbranchen, museumsverdenen, centraladministrationen og gymnasieskolerne. (bilag 2) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at et eksempel på konkret anvendelse af aftagerpanelet er, at panelet i forbindelse med udviklingen af en ny uddannelse får alt materiale til gennemgang. Universitetet planlægger en dimittendundersøgelse og er begyndt at arbejde aktivt med kontakt til alumner. Akkrediteringspanelets vurdering Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens aftagere, aftagerpaneler og dimittender/alumner vil have en systematisk og begrundet form. Panelet er endnu nyt og har kun afholdt et møde. Der foreligger et kommissorium for aftagerpanelet og dets arbejde. Valget af panelets medlemmer er foretaget bevidst og begrundet. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

20 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede? Hvis der ikke anvendes tal fra Videnskabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet? Hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten? Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab/Religion: Det fremgår af nedenstående tabel, at over 95 pct. af dimittender med en BA i Religionsvidenskab er beskæftiget mv. (dokumentationsrapporten s. 3) Sammenfatning År Beskæftigede, religion Beskæftigede, humaniora % 96 % % 95 % % 96 % % 98 % Kilde: UBST nøgletal Kandidatuddannelsen i Religionsvidenskab/Religion: Det fremgår af nedenstående tabel, at dimittender med en KA i Religionsvidenskab/Religion (det er ikke muligt, at foretage en adskillelse af de forskellige kandidatuddannelser, der udbydes på Københavns Universitet inden for religion) typisk har en beskæftigelse svarende til humanistiske hovedområde. (dokumentationsrapporten s. 3) Sammenfatning År Beskæftigede, religion Beskæftigede, humaniora % 76 % % 75 % % 74 % % 75 % Kilde: UBST nøgletal (dokumentationsrapporten s. 3) Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Universitetet har hentet de følgende oplysninger fra undersøgelsen Humanisters veje fra uddannelse til job Humanistundersøgelsen 2007 Samlet set svarer 55% af de adspurgte humanister, at de har et job, der ligger enten direkte i forlængelse af deres speciale eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Yderligere 30% svarer, at deres job ligger uden for uddannelsens fagområde, men at det kræver generelle eller faglige kompetencer af dem 17% svarer, at deres job ikke har en faglig sammenhæng med deres uddannelse en relativ stor andel af disse sidder i ikke-akademiske stillinger... Men det også er blandt disse 17%, at man finder humanister i administration og sekretariatsfunktioner, salg og kunde- eller borgerservice, altså funktioner, der i højere grad trækker på generelle akademiske kompetencer, men som vel omvendt ikke kan anskues som decideret irrelevant be

21 skæftigelse. For undervisningssektoren oplyser 68% af de, som sidder i gymnasielærerjobs, at deres job ligger enten i direkte forlængelse af specialet eller uddannelsen. For øvrig undervisning er tallet 61%. Spørger man dimittenderne fra kulturfag (i hvilken gruppe Religionshistoriekandidaterne befinder sig), om de mener, at deres uddannelse har rustet dem til deres arbejdsliv, svarer 33 % i høj grad og 51% i nogen grad. Det anses endvidere for sandsynligt at andelen af humanister, herunder kandidater fra Religionshistorie, der ansættes i gymnasieskolen, vil stige inden for de nærmeste år, da der vil være mange gymnasielærere, der går på pension. (dokumentationsrapporten s. 3-4) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at universitetet har tilrettelagt uddannelserne således, at alle dimitterede kandidater har kompetence til at undervise i gymnasieskolen. Det fremgik endvidere, at det opleves, at de studerende orienterer sig mere og mere bredt i forhold til arbejdsmarkedet og mulige brancher/arbejdsområder, for eksempel interesseorganisationer og formidling i andre sammenhænge end gymnasieskolen. For kandidaterne kan der identificeres to hovedretninger i forhold til beskæftigelse: Ansættelser hvor den religionshistoriske kompetence anvendes direkte, og ansættelser hvor de generelle akademiske kompetencer anvendes. Hvor høj er andelen af bachelordimittender, der fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet? For bacheloruddannelser Se tabellen for BA i religionsvidenskab under punkt Ikke relevant

22 Akkrediteringspanelets vurdering Bachelor i religionsvidenskab Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Således er 97 % af dimittenderne fra beskæftigede med job eller videreuddannelse. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Langt størstedelen fortsætter på en kandidatuddannelse. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende. Kandidat i religionshistorie Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene for viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt under hovedområdet. Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en stor aftager. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende

23 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan inddrages fagområdets teori, metode og forskningsresultater i uddannelsen? Hvor det er relevant: Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannelsens fagområder sted? Inddragelse af Religionsvidenskabelig teori, metode og forskningsresultater i såvel bachelor- som kandidatuddannelsen foregår systematisk på flere niveauer. For det første er de fastansatte undervisere aktive forskere der overalt, hvor det er muligt, underviser inden for deres forskningsfelt, hvor de formidler den nyeste faglige viden og de nyeste forskningsresultater. De fagelementer der kaldes Valgfrit område under bacheloruddannelsen samt Speciel religionshistorie A eller B på kandidatuddannelsen lægger især op til undervisning i lektorernes aktuelle forskningsområder. Det tilstræbes endvidere, at der etableres undervisning som integrerer de tværfaglige initiativer. Det er en integreret del af undervisningen at de studerende i forbindelse med undervisningen inddrages i selve den vidensskabende proces og opøver deres kritiske sans og evne til faglig refleksion. Det er en pædagogisk udfordring, som løbende diskuteres blandt religionsfagets lærere. Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab integrerer videnskabelig metode og teori i disciplinerne Forskningshistorie (10 ECTS), Idéhistorie (10 ECTS) og Teori og metode (10 ECTS). Det sikres hermed, at de studerende opnår et fagligt funderet, særdeles grundigt kendskab til fagets placering blandt humaniora og de metoder og teorier, der findes. Teori og metode indgår også i kandidatuddannelsen. Dels i modulet Religionshistoriske metoder og problemstillinger (30 ECTS), der indeholder fagelementerne Religionsfilosofi, Ritual og praksis samt Tekst og metode, dels som en integreret del af arbejdet med områderne inden for Speciel religionshistorie A og B. Tanken med områderne er at den studerende skal udvikle sin teoretiske og metodiske viden i samspil med konkrete emner. Som det er formuleret i kompetencemålene, er det centrale en uddybet forståelse af metodernes ydeevne, evne til at håndtere et større materiale under en samlet synsvinkel, samt evne til at formulere og undersøge et religionshistorisk problem. Dette har været en integreret del af uddannelsen, siden den blev grundlagt. (dokumentationsrapporten s. 5)

24 Kandidatuddannelsen i Religionshistorie har i sit udspring fokuseret på forskning inden for religionshistoriske emner, og derfor har praksis traditionelt været forskning. I de senere år, hvor fokus har været på uddannelsens erhvervsmuligheder, har faget aktivt forsøgt sig med at lade praktikophold indgå som en del af uddannelsen. (dokumentationsrapporten s. 6) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever størstedelen af undervisningen på både bachelor og kandidatuddannelsen som tilrettelagt efter underviserens forskning, for eksempel i forhold til den empiri, der inddrages og de eksempler, der anvendes. VIP ernes udsagn på mødet med undervisere og øvrige understøttede de studerendes. Uddannelsen lægger desuden vægt på, at de studerende er i kontakt med aktive forskere fra starten af uddannelsen Hvilke læringsmål for fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer har uddannelsen? Hvordan indgår karaktergennemsnit eller eventuelt specialekarakterer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pædagogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre? Eventuelt: Indhentes de studerendes/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis? Læringsmål for fagspecifikke kvalifikationer og kompetencer fremgår dels af de overordnede kompetencemål for de enkelte moduler i uddannelserne, dels af de specifikke faglige mål, der er opstillet for hvert fagelement. De faglige målbeskrivelser angiver, hvad eksaminanden vil blive stillet til regnskab for ved eksaminationen. Herudover beskriver studieordningerne kompetenceprofiler for den færdige kandidat i form af viden ( kandidaterne har ), kompetencer ( kandidaterne kan ) og erhvervsmæssige muligheder ( kandidaterne vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne ). (dokumentationsrapporten s. 6) Kompetenceprofil for BA-uddannelsen i Religionsvidenskab: - En grundlæggende beherskelse af religionsvidenskabelige teorier og metoder samt kendskab til en række beslægtede discipliners teorier og metoder - Et grundigt kendskab til religions- og kulturforskningens forskningshistorie - Et solidt overblik over religionernes historie og situation i nutiden - Grundlæggende færdigheder i mindst ét fremmed originalsprog - Et højt fagligt refleksionsniveau færdighederne i et fremmedsprog dels er et krav for en gymnasial religionslærer dels er et væsentligt redskab til kulturtransgredierende forståelse. Det er vores erfaring, at bachelorer ud over de fagspecifikke

25 kompetencer også erhverver sig almene kompetencer, som til en vis grad deles med andre humanister og muligvis endda andre fakulteters bachelorer. Her citeres fra studieordningen: - Evne til at forstå og analysere kulturelle og sociale sammenhænge - Evne til at formulere sig klart og præcist i skrift og tale - Evne til at overskue store stofmængder og komplekse sammenhænge - Evne til at identificere og analysere problemer - Evne til at koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med andre - Sprogbeherskelse og sproganvendelse - Højt refleksionsniveau - Stor almen viden - Erfaring med selvstændigt arbejde En bachelor i Religionsvidenskab har også kompetencer, der efterspørges i virksomheder med opgaver inden for kulturforståelse og formidling især. Den stigende rolle, som religion spiller, begynder også at kunne iagttages i efterspørgsel efter denne særlige viden i erhvervslivssammenhænge. Bacheloruddannelsen kvalificerer desuden til at fortsætte på kandidatuddannelsen i Religionshistorie og Religionssociologi (dokumentationsrapporten s. 6-7) Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i Religionshistorie (fra udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie): Kandidaten har - Et indgående kendskab til adskillige forskellige religioner særlige karakteristika. - Omfattende viden om religionsfaglige teorier og metoder samt om religioners generelle karakteristika. Kandidaten kan - Identificere og behandle væsentlige religionsfilosofiske, etiske og ideologiske problemer og positioner analytisk og kritisk. - Anvende komparative ritual- og praksisteoretiske perspektiver og tilgange analytisk på et religionshistorisk kildemateriale. - Anvende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk. - Formulere og diskutere religionshistoriske problemer i forhold til større, komplekse datamængder. - Selvstændigt gennemføre en videnskabelig undersøgelse på

26 grundlag af kilder på originalsprog. Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne - Undervise i faget Religion i gymnasieskolen, på lærerseminarier og ved andre voksenuddannelser. - Udføre kulturanalytisk projektarbejde i en hvilken som helst erhvervsmæssig sammenhæng. - Varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informationsarbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed - Formidle og forvalte kulturforståelsesproblematikker klart og forståeligt. (dokumentationsrapporten s. 7) Studieordning for 1½-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning fra 1998: 1.2. Indholds- og målbeskrivelse Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium af religionerne. Efter gennemført 1½-årig kandidat-uddannelse skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. I kombination med et fuldført sidefagsstudium i et andet gymnasiefag sigter Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie imod at give kvalifikationer til at undervise i faget religion i gymnasieskolen Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts (1998-studieordning, downloadet fra KU s hjemmeside d. 20. maj 2008) Studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning fra 1998: 1.2. Indholds- og målbeskrivelse Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium af religionerne. Efter gennemført 2-årig kandidatuddannelse skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. Målet med Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie er at uddanne humanistiske kandidater, der har en videnskabeligt baseret kompetence i religionshistorie på et højt niveau og er rustede til at varetage opgaver såvel inden for undervisning, forskning og formidling som i erhvervslivet Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Humanistbekendtgørelsen af 15. marts (1998-studieordning, downloadet fra KU s hjemmeside d. 20. maj 2008) Studienævnet fortager hvert semester evaluering af samtlige

27 kurser. Evalueringerne foretages af de enkelte undervisere, der indsender dem til studielederen, der forelægger et samlet resultat til studienævnet, der inddrager dem i det løbende arbejde med at forbedre uddannelserne. Denne proces er svækket af, at mange studienævn i 2006 blev lagt sammen til ét. På ToRS arbejder vi stadig med at etablere gyldige, pålidelige og nøjagtige evalueringsskemaer med en høj svarprocent. I evalueringsarbejdet er der derfor også en løbende kontakt mellem religionsfagenes fagråd og studielederen, der er med til at sikre at studenterproblemer tages op, og at studenternes indflydelse på uddannelsen ikke svækkes. Studielederen indsamler stikprøvevist karaktergennemsnit for eksaminationer og kontrollerer for både eksaminatorer, censorer og eksaminationsemner. Der konstateres en ret høj grad af konsistens, med ubetydelige udsving (dokumentationsrapporten s. 8) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever at opnå akademiske kompetencer gennem uddannelserne. De udtrykte sig usikkert i forhold til de slutkompetencer uddannelserne vil give dem, særligt de fagligt specifikke. Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at såfremt der var udarbejdet en kompetenceprofil for 1998-studieordningen for kandidatuddannelsen (det var ikke et krav), ville den se anderledes ud end kompetenceprofilen i 2008-studieordningen. Det skyldes blandt andet, at kandidat i kristendomshistorie er indarbejdet i kandidat i religionshistorie og fremover ikke vil eksistere selvstændigt. Kompetenceprofilerne i de senere studieordninger er vokset frem af praksis, og har således tæt forbindelse til uddannelserne under ældre studieordninger Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnskabelig teori og metode? Se under punkt Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever uddannelsen giver dem et godt videnskabsteoretisk fundament