VVMredegørelse. Krebsdammens forlængelse. Bilag 2 Baggrundsrapport: Støj og vibrationer

Transkript

1 VVMredegørelse Krebsdammens forlængelse Bilag 2 Baggrundsrapport: Støj og vibrationer

2 Indholdsfortegnelse Side 1 Støj Driftsfasen Metode og afgrænsning Vurdering af støjgener Støjens udbredelse Forudsætninger for opbygning af beregningsmodel Resultater Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Byggepladser 9 2 Vibrationer Driftsfasen Anlægsfasen Rammearbejde Grænseværdier 11 VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 1

3 VVM-redegørelse Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og vibrationer maj 2010 Version 3 Udgivelsesdato : 19. maj 2010 Projekt : Udarbejdet : Johnny Lund-Petersen Kontrolleret : Søren Damgaard Kristensen Godkendt : Morten Hell VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 2

4 1 Støj 1.1 Driftsfasen Metode og afgrænsning I forbindelse med etableringen af en ny linieføring for Krebsdammen er der ved hjælp af støjberegninger foretaget en undersøgelse af de støjmæssige konsekvenser fra vejtrafikken i nærområdet. I undersøgelsen behandles følgende scenarier: Eksisterende forhold i 2010 før etablering af ny linieføring for Krebsdammen Kommende forhold i 2010 med etablering af ny linieføring for Krebsdammen Eksisterende forhold i 2020 før etablering af ny linieføring for Krebsdammen Kommende forhold i 2020 med etablering af ny linieføring for Krebsdammen Undersøgelsen har til formål at belyse de støjbelastningen ved eksisterende nærliggende boligområder før og efter etableringen af ny linieføring for Krebsdammen. Influensområdet kan ses på Figur 1 herunder. Figur 1. Influensområdet for støjundersøgelsen er angivet med den orange markering. Den sorte linie anviser linieføringen for den nye del af Krebsdammen. Den nye linjeføring føres gennem et område med få boliger, og der forventes ingen forøgelse af trafikmængderne som resultat af den nye linieføring af Krebsdammen. Og da den nye linieføring placeres i større afstand til nærmeste boliger end den eksisterende placering af Skinderskovvej/Krebsdammen forventes der ikke en stigning i støjbelastningen af boligerne i dette område. Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres som optællinger af støjbelastede boliger samt støjkonturkort. Optællinger af støjbelastede boliger giver et billede af de støjmæssige konsekvenser ved de tre scenarier. Støjkonturkortene viser beliggenheden af støjzoner med støjbelastning i 5 db(a) intervaller over 53 db(a) (den vejledende grænseværdi for vejstøj i boligområder er 58 db(a)) op til de maksimalt forekommende niveauer. Langs eksisterende veje i influensvejnettet, hvor trafikmængderne påvirkes væsentligt ved etablering af et udvidet vejnet og dermed en omlægning af trafikken, udarbejdes tilsvarende støjberegninger. VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 3

5 Alle støjberegningerne gennemføres med beregningsmodellen Nord2000 efter følgende retningslinjer: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006, Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Den vejledende grænseværdi for støj i boligområder er L den 58 db(a). De vejledende grænseværdier er ifølge Miljøstyrelsen formuleret for indikatoren L den, som tillægger støjbegivenheder i aften- og natperioden en højere vægtning end støjen om dagen. L den giver således en bedre sammenhæng med, hvordan støjen opleves i forhold til støjens gennemsnit, L Aeq. Alle beregningsresultater er årsdøgnmiddelværdier, L den, i decibel med en frekvensmæssig A-vægtning og en døgnmæssig vægtning. I rapporten benyttes betegnelsen db(a). De vejledende grænseværdier tager hensyn til, at støjen i praksis har en variation hen over døgnet og året Vurdering af støjgener Vejanlæg giver anledning til støj, der kan medføre uacceptable gener for de berørte naboer. Risikoen for gener er styret af vejens beliggenhed i forhold til naboerne og trafikkens omfang. En bolig betragtes som støjbelastet, hvis trafikstøjniveauet ved boligen overstiger L den 58 db(a) i gennemsnit over døgnet, og som stærkt støjbelastet, hvis det overstiger L den 68 db(a). Støjniveauet L den 58 db(a) er som tidligere beskrevet den vejledende grænseværdi for boligområder i Danmark. Denne grænseværdi søges så vidt muligt overholdt i forbindelse med etablering af nye veje. Det er dog ikke altid praktisk eller økonomisk muligt at overholde denne grænse. Støjen fra vejtrafikken kan naturligvis måles, men det er mere praktisk at beregne støjen og reelt den eneste mulighed, hvis der ønskes viden om støjens udbredelse i større områder. Beregning er også den eneste mulighed, når en fremtidig situation skal undersøges. Derfor anvendes udelukkende beregninger af støjen som grundlag for vurdering af de støjmæssige konsekvenser i denne undersøgelse. Den nye linieføring for Krebsdammen vil overordnet bevirke, at støjen fra den vestlige del af Skinderskovvej og Krebsdammen flyttes længere væk fra eksisterende boliger. Dette er boligerne på Skinderskovvej. Det forventes således ikke, at den ændrede støjbelastning som resultat af flytningen af Krebsdammen og lukningen af Skinderskovvej i vestlig ende vil have negativ betydning for eksisterende boliger Støjens udbredelse Til belysning af de støjmæssige konsekvenser udarbejdes der støjkonturkort med isodecibelkurver, som viser støjens udbredelse fra vejene, der indgår i beregningsmodellen, og i særdeleshed forskellen på den hidtidige og kommende linieføring for den vestlige del af Krebsdammen. Dette udføres som nævnt for samtlige scenarier, og støjkonturkortene herfor kan ses i afsnittet om resultater. VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 4

6 1.1.4 Forudsætninger for opbygning af beregningsmodel Alle støjberegninger udføres med beregningsredskabet SoundPLAN 7.0. Beregningerne udføres med 4 meteorologiske vejrklasser. Til undersøgelse af støjbelastningerne ved de enkelte scenarier er der etableret en beregningsmodel af influensområdet. Grundlaget herfor er et teknisk grundkort med placering af bygninger, veje, befæstede arealer m.v. Støjvolde og øvrige terrænvariationer indgår også i beregningsmodellen. Støjniveauet på boligfacader til optælling af støjbelastede boliger fastlægges med punktberegninger på alle boligfacader med en minimumslængde på 2 meter. På disse boligfacader placeres et beregningspunkt for hver 3 meter. Herved kan den mest støjbelastede facade ved den enkelte bolig identificeres. Ved beregning af støjkonturkortene anvendes en beregningshøjde på 1,5 meter over terræn. Beregningerne baseres på punktberegninger systematisk placeret i et net med en maskestørrelse på 10 x 10 meter. Denne netstørrelse betyder, at aflæsning af detaljer på støjkonturkortene skal udføres med en vis varsomhed; specielt tæt på eksempelvis bygninger. Kortene tjener først og fremmest til at skabe overblik over vejstøjens udbredelse i området I støjberegningerne anvendes oplysninger fra VVM undersøgelsens trafikmodeller om antal køretøjer fordelt på tre køretøjskategorier (Årsdøgntrafik - ÅDT) samt skiltet eller målt hastighed på hver vejstrækning. Beregningsmodellen Nord2000 fordrer (for at beregne L den ) en opdeling af trafikkens fordeling over døgnet (dag-, aften- og natperiode) samt en opdeling i tre køretøjskategorier; lette køretøjer og tunge køretøjer i to typer. Opdelingen i døgnperioder foretages efter en standardfordeling i Miljøstyrelsens vejledning 4/2006, når differentiering af døgnperioder, som tilfældet er her, ikke kendes. De inkluderede veje har status som overordnet bygade og fordelingsveje i boligområde. Døgnfordelingen i de to vejtyper er identiske. Ved optælling af støjbelastede boliger indgår eksisterende boliger, der er registreret i BBR-registeret i april De beregnede støjniveauer på boligfacaderne er summen af støjbidrag fra de veje, der indgår i beregninger. Den støjafskærmende virkning af alle bygningsværker indgår i beregningerne, men kun bygninger, der anvendes til boligformål, indgår i optællingerne som støjbelastede boliger. VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 5

7 1.1.5 Resultater Facadeberegninger Optællingerne af samtlige støjbelastede boliger i nærområdet for de forskellige beregningsscenarier kan ses i Tabel 1 herunder. Niveauerne er angivet for boligens mest støjbelastede facade. Scenario db(a) db(a) db(a) > 73 db(a) Sum > 58 db(a) Eksisterende Fremtidigt Eksisterende Fremtidigt Tabel 1. Støjbelastede boliger i influensområdet for de fire beregningsscenarier. Der forventes således ingen ændringer i antallet af støjbelastede boliger i influensområdet i perioden fra umiddelbart til efter etableringen af den nye linieføring. På den lidt længere bane for 2020 ses der en mindre forøgelse i intervallet db(a). Denne forøgelse kan alene forventes at være knyttet til den generelle tilvækst i trafikken og ikke til ændringens af Krebsdammens vestlige forløb. Specifikt reduceres støjbelastningen på den mest støjbelastede facade for Skinderskovvej 109 med knap 1,5 db(a) som resultat af flytningen af Krebsdammen. Ændringen for de øvrige boliger er mindre end 1 db(a). Beregning af støjkonturkort Støjkonturkortene med isodecibelkurver viser som tidligere nævnt støjens udbredelse i influensområdet. Støjens udbredelse er for alle tre scenarier beregnet 1,5 meter over terræn. Som tidligere beskrevet består isodecibelkurverne af en stor mængde punktberegninger systematisk placeret i et beregningsnet med en maskestørrelse på 10 x 10 meter. Kurverne fastlægges via interpolation mellem beregningspunkterne. Detaljeringsgraden og præcisionen specielt omkring bygninger er derfor ikke helt den samme som med facadeberegningerne, der anvendes til optælling af støjbelastede boliger. Styrken ved støjkonturkortene er visualiseringen af isodecibelkurverne og dermed støjens udbredelse bort fra vejene. Farvekoderne på støjkonturkortene er fastlagt således, at den grønne nuance karakteriserer en støjbelastning under 58 db(a) og således en støjbelastning, der ikke overskrider den vejledende grænseværdi for boligområder. De øvrige farver (gul, orange, rød osv.) repræsenterer støjbelastninger, der overskrider de vejledende grænseværdier. Støjkonturkortene for de fire bereningsscenarier kan ses på Figur 2 - Figur 5 herefter. VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 6

8 Figur 2. Støjkonturkort for eksisterende forhold i Støjniveauet er beregnet 1,5 meter over terræn. Figur 3. Støjkonturkort for fremtidige forhold i 2010 Støjniveauet er beregnet 1,5 meter over terræn.. VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 7

9 Figur 4. Støjkonturkort for eksisterende forhold i Støjniveauet er beregnet 1,5 meter over terræn. Figur 5. Støjkonturkort for fremtidige forhold i Støjniveauet er beregnet 1,5 meter over terræn. Af Figur 2 - Figur 5 fremgår det, at vejstøjen i området hovedsaligt skyldes trafikken på Ring 4. Flytningen af den vestlige del af Krebsdammen forventes således ikke at tilvejebringe betydelige ændringer for det samlede støjniveau. Forøgelse af støjbelastningen i VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 8

10 2020 i forhold til de tidligere beregningsscenarier kan alene forventes at være knyttet til den generelle tilvækst i trafikken og ikke til ændringens af Krebsdammens vestlige forløb Afværgeforanstaltninger På baggrund af resultaterne af støjberegningerne vurderes der ikke at opstå behov for støjreducerende foranstaltninger på grund af omlægningen af Krebsdammen. Støjniveauet fra vejtrafik i området er anseligt, men relateres til trafikken på Ring 4 og ikke til trafikken på Skinderskovvej/Krebsdammen, hverken før eller efter omlægningen af Krebsdammen. Omlægningen af Krebsdammen fordrer således ikke et behov for støjreducerende foranstaltninger mod vejstøjen. 1.2 Anlægsfasen Anlægsarbejderne forventes gennemført ved anvendelse af en række entreprenørmaskiner, hvoraf de væsentligste i støjmæssig sammenhæng er lastvogne, gravemaskiner, dozere, gradere, vibrationstromler, dumpere og råjordskompaktorer. De fleste arbejder i forbindelse med etablering af en ny linjeføring vil foregå i åbent land, hermed forstås ved den nye linieføring, og dermed i en vis afstand til boliger. Samlet set forventes lastvognene at være den væsentligste støjkilde, da disse stort set er de eneste køretøjer, som i større omfang vil befærde de eksisterende bolignære veje. Det kan forekomme i forbindelse med levering af de materialer, som nødvendigvis må tilføres (sand, grus, asfalt mv.). Det anbefales, at der i videst muligt omfang anvendes tilkørselsveje til anlægsområdet, som i forvejen er belastet af relativt store trafikmængder samt er orienteret bort fra boliger. Tilslutningsvejene til anlægsområdet forventes hovedsaligt at bestå af Skinderskovvej mod Ring 4. Det vil sige, at den ekstra trafik kun have en marginal påvirkning af den samlede støjbelastning af naboerne til anlægsområdet. For et lille antal boliger tæt på anlægsarbejderne vil der være perioder, hvor entreprenørmaskinerne er markante støjkilder. Men generelt forventes det at være i kortere perioder. Anlægsfasen forventes at blive indledt september 2010 og afsluttet efter 6-8 måneder. Det betyder, at anlægsfasen er placeret hen over efterårs- og vinterperioderne, hvor udendørs opholdsarealer ved boliger traditionelt ikke benyttes så meget som i sommerperioden Byggepladser I forbindelse med byggeplads- og depotareal må der i hele anlægsperioden forventes støjende aktiviteter. Det vurderes dog muligt at placere disse arealer i stor afstand fra boliger og anden støjfølsom anvendelse. Byggepladsen forventes placeret umiddelbart vest for, hvor den nye linieføring for Krebsdammen føres sammen med den eksisterende. Det vurderes, at der indenfor en afstand på op til ca. 500 meter kan optræde hørbar støj fra pladserne. Det vil dog normalt kun være et mindre antal boliger indenfor en afstand på ca. 100 meter eller mindre, der i perioder må forventes at blive generet i væsentlig grad. Disse afstandsvurderinger er bl.a. baseret på erfaringer fra anlæg med tilsvarende aktivi- VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 9

11 teter, f.eks. jordbehandlingsanlæg, råstofanlæg m.v. De mest udsatte boliger forventes at blive dem, som er beliggende i den vestlige ende af Skinderskovvej. Generne kan afbødes ved en god information af de nærmeste naboer, og så vidt muligt en hensigtsmæssig indretning af pladserne, der især bør tage sigte på at beskytte boligområder bedst muligt. I praksis bør anlægsarbejderne i videst muligt omfang udføres i dagperioden på hverdage. Støj fra anlægsaktiviteter reguleres efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, og det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter eventuelle reguleringer heraf. VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 10

12 2 Vibrationer 2.1 Driftsfasen Der forventes ingen vibrationsgener fra tung trafik efter omlægningen af vejtrafikken til den nye linieføring for den vestlige del af Krebsdammen. Andelen af tunge køretøjer på Krebsdammen er meget lav og afstanden til nærmeste boligbebyggelse er så stor, at der erfaringsmæssigt ikke forventes nogen risiko for kritiske vibrationspåvirkninger. 2.2 Anlægsfasen Rammearbejde I forbindelse med anlægsfasen forventes der ikke umiddelbart rammearbejde. Opstår der mod forventning et behov for ramning af spuns eller lignende forventes dette at foregå på afstande større end 100 meter fra boliger og anden støj- og vibrationsfølsom bebyggelse. Erfaringsmæssigt forventes der ikke vibrationspåvirkninger på afstande større end meter. Ved længerevarende rammearbejder bør der stilles krav til entreprenøren om anvendelse af støjbegrænset rammegrej. Der henstilles til, at ramning primært udføres i dagtimerne. Hvis det vurderes, at der kan forekomme anlægsarbejde tæt på boliger og anden støj- og vibrationsfølsom bebyggelse, som kan medføre en risiko for enten bygningsmæssige skader eller væsentlige vibrationsgenere, skal det foreslås, at der som minimum i en opstartsfase etableres et overvågningssystem, der kan sikre overholdelse af gældende støjog vibrationsgrænser. Udover ved eventuelle rammearbejder vurderes der i forbindelse med anlægsfasen ikke at være risiko for vibrationsgener i væsentlig grad. 2.3 Grænseværdier Vibrationsgener For at sikre mod mærkbare vibrationsgener på mennesker i bygninger, under anlægsarbejdet, anvendes grænseværdierne anvist i Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/ Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø, kapitel 4, Vibrationer. Vibrationsgrænserne er følgende: Område Boliger i boligområde (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler o.l. Erhvervsbebyggelse Tabel 2 - Grænseværdier for vibrationer i anlægsfasen. Grænseværdi Vibrationer L aw 75 db(kb) L aw 80 db(kb) L aw 85 db(kb) VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 11

13 Bygningsskadelige vibrationer For at sikre mod skadelige vibrationer på bygninger, anvendes retningslinierne givet i den tyske norm DIN Erschütterung im Bauwesen Teil 3, Feb I normen er der fastsat kriterier for maksimalt tilladelige vibrationer som funktion af frekvensen, og afhængig af bygningstype, samt anvist retningslinier for målemetode. Typisk fortages målingerne på bygningsfundamentet. Ifølge normen kan det i visse situationer være nødvendigt, at foretage supplerende undersøgelser/målinger i bygningen. Bygningsklasse og tilhørende maksimalt tilladelig vibrationsgrænser for enkeltstående vibrationspåvirkninger er listet i nedenstående tabel 3. Område Industribygninger og lignende Grænseværdi for enkeltstående bygningspåvirkninger V peak < 20 mm/s Beboelsesbygninger V peak < 5 mm/s Specielt vibrationsfølsomme bygninger som ikke kan passes ind under punkt 1 eller punkt 2, såsom bevaringsværdige bygninger V peak < 3 mm/s eller monomenter m.v. Tabel 3 - Grænseværdier for enkeltstående vibrationspåvirkning på bygninger i anlægsfasen. De maksimalt tilladelige vibrationsgrænser referer til den laveste værdi i frekvensområdet op til 50 Hz, dvs. inden for det frekvensområde hvor de kraftigste vibrationer normalt forekommer i bygninger. De maksimalt tilladelige værdier for vibrationer må anses som den øvre grænse for en acceptabel risiko for, at der forekommer varige bygningsskader. Det skal bemærkes, at vibrationsgrænserne kun gælder for kortvarige enkeltstående vibrationspåvirkninger som fx fra ramning af pæle/spuns. Dvs., at grænserne kan således ikke umiddelbart anvendes ved f.eks. nedvibrering af spuns, da disse påvirkninger er af stationær karakter. I normen er der fastsat maksimalt tilladte grænser for denne type påvirkninger. Opstår der i anlægsfasen tvivl om, hvorvidt grænseværdierne i normen DIN 4150 for både stationære såvel som for enkeltstående vibrationspåvirkninger kan overholdes eller ej, anbefales det at udføre forsøg med udstyr med vibrationsgivende karakter på et tidligt tidspunkt i anlægsfasen. VVM Krebsdammens forlængelse Baggrundsrapport: Støj og Vibrationer Side 12