Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan

Transkript

1 Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en hvidbog som indgår i den politiske behandling af kommuneplanen. Mødet blev afholdt den 26. februar 2013 på Frederikssund Gymnasium. Der var ca. 20 deltagere på mødet. Efter præsentation af forslaget og efterfølgende oplæg ved Jens Pouplier fra Naturstyrelsen var der mulighed for at stille spørgsmål. På mødet var der en generel god stemning og flest spørgsmål af opklarende karakter i forhold til planerne og de faktiske udpegninger samt oplevelsen af støj fra vindmøller. Spørgsmålene blev primært stillet indenfor følgende tematiske rammer: Spørgsmål til udpegningen og de faktiske opstillingsmuligheder i området - Bl.a. om møllerne i Vinge, ikke vil kunne blive højere og om der måske kunne være mulighed for at der kunne opstilles demonstrationsmøller i området. Plan- og Miljøchef Anker Riis forklarede hvilket grundlag, der ligger for udpegningen og hvorfor, der ikke kan opstilles mere end maksimalt tre møller på 110 meter i området. Det drejer sig om afstandskrav til boliger og støjfølsomme anvendelser. Og med de afstande der er i det pågældende område, kan det altså ikke lade sig gøre at udvide antallet af møller. Spørgsmål til mulighederne for at benytte sig af de 4 VE-ordninger - Et ønske om afklaring af, i hvilket omfang det er muligt at benytte sig af værditabsordningen og få økonomisk kompensation for tabt ejendomsværdi. Jens Pouplier fra Naturstyrelsen forklarede overordnet, at alle, der bor indenfor en radius af 4 x vindmøllernes totalhøjde, gratis kan ansøge om erstatning igennem ordningen. Der er dog en bagatelgrænse, der siger, at hvis dit værditab er under 1% af ejendomsværdien, gives der ikke erstatning. De nærmere regler findes på energinet.dk. Spørgsmål til støj og blink - Spørgsmål til, hvorfor der ikke forelægges eksempler på støj på borgermøderne, så man kan danne sig et indtryk af hvordan vindmøllestøj opleves. Jens Pouplier fra Naturstyrelsen forklarede, hvordan de tekniske beregninger af støj foretages og hvorfor, der ikke kan gives et realistisk billede af støjbilledet på et borgermøde. Al støj fra en vindmølle vil blande sig med den støj, der ellers er i et område. Det kan være vindens susen, en vej, en jernbane, elmaster, børn der leger osv. Derfor kan der ikke gengives et realistisk billede af, hvordan støjen vil blive oplevet i et givent område. - Spørgsmål til, hvordan blink fra vindmøller opleves og hvor langt man skal være fra møllerne for at blinkene ses Jens Pouplier fra Naturstyrelsen forklarede, at blink fra vindmøller især opleves, hvis ens hus er placeret syd-øst eller syd-vest for en vindmølle. Der ud over er der regler for, hvor mange timer med blink, den enkelte husstand må udsættes for. Det vil desuden kun være på visse tidspunkter af året, hvor solen skinner og hvor den står i bestemte positioner på himlen, at blink vil kunne opleves.

2 Efter spørgsmålsrunden blev der serveret småkager og sodavand. Der var her mulighed for, ved tre caféborde at stille konkrete spørgsmål til Anker Riis om udpegningen af vindmølleområdet samt til Jens Pouplier om påvirkninger på omgivelserne og de fire VE-ordninger. Formand for Plan- og Udviklingsudvalget John-Schmidt Andersen takkede her efter for en god aften og de gode input og ønskede alle en god tur hjem.

3 Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 6.1 ved Louiseholm, udpeget i Forslag til Kommuneplan Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en hvidbog som indgår i den politiske behandling af kommuneplanen. Mødet blev afholdt den 7. marts 2013 i Kignæshallen. Der var ca. 100 deltagere på mødet. Efter præsentation af forslaget ved Plan- og Miljøchef Anker Riis (AR), og efterfølgende oplæg ved Jens Pouplier (JP) fra Naturstyrelsen var der mulighed for at stille opklarende spørgsmål til de to oplæg. Efter spørgsmålsrunden blev der serveret småkager og sodavand. Der var her mulighed for, ved tre caféborde at stille konkrete spørgsmål til Anker Riis om udpegningen af vindmølleområdet samt til Jens Pouplier om påvirkninger på omgivelserne og de fire VE-ordninger. Her efter fulgte en afsluttende debat: SP.: Skal man i en VVM foretage en konsekvensvurdering for 15 huse, dvs. Koblerne? SV.: (JP) Der skal som altid tages hensyn og beregnes konsekvenser af alle påvirkninger for naboer indenfor enten 4 eller 6 gange møllernes totalhøjde, for hhv. enkeltliggende huse og samlede bebyggelser. Koblerne er i denne forbindelse at regne for enkeltliggende huse. SP.: Hvorfor vælger man ikke at stille havvindmøllerne på vandet frem for på landjorden? SV.: (AR) Der er større omkostninger forbundet med at opstille vindmøller på havet og samtidig koster det også at få bragt strømmen i land. Selvom det blæser mere på havet betaler vi forbrugere mere for den strøm, der bliver produceret på havet. SP.: DONG meldte ud i sidste uge, at de ikke længere vil opstille møller på land, fordi det ikke kan betale sig, hvordan stemmer det over ens med det du siger? SV.: (AR) Det har ikke nødvendigvis noget med forbrugerens strømpris at gøre, at DONG hellere vil opstille møllerne på vandet. DONG får mere for strøm produceret på en havvindmølle end på en landvindmølle. Når det kan lade sig gøre, er det fordi vi forbrugere efter lovgivningen skal betale mere for vindmøllestrøm fra havmøller. SP.: Hvordan forholder man sig til infralyd? Så vidt jeg er orienteret, er det ikke noget man går op i? SV.: (JP) Det er ikke rigtigt. I Danmark har vi en særskilt regulering af infralyd fra vindmøller. SP.: Hvad betyder de geografiske forhold for støjmåling. Hvis man f.eks. har store bakker eller rækker af træer eller andre forhold, der kan have betydning for hvordan støjen opleves? SV.: (JP) I beregningen af støj fra vindmøller indregnes ikke dæmpning fra landskabet. Men i virkeligheden er bakker eller trærækker mv., ofte med til at dæmpe støjen. SP.: Hvad mener politikerne om det her vindmølleplanlægning, hvor er jeres ståsted? SV.: John-Schmidt Andersen, Venstre: Vi kører denne proces i demokratiets ånd. Og alle høringssvar betyder meget, kan jeg godt love! Vi læser hvidbogen meget nøje og der er ikke taget nogen beslutning. Personligt er jeg for vindmøller, så længe de ikke generer nogen.

4 SV.: Ole Find Jensen, borgmester, Socialdemokratiet: denne proces er igangsat fordi vi er i færd med at udforme Kommuneplan Vi skal afslutte processen med en kommuneplan med anbefalinger til, om og hvor der kan stå vindmøller i vores kommune. I skal huske at afgive jeres høringssvar. Vi læser dem alle nøje. Byrådet har pligt til at gennemføre processen, men ikke til at ende med et bestemt svar på, hvor mange møller eller hvor de skal kunne opstilles. Derfor er mødet her, debatten, den forudgående proces, det hele, meget vigtigt for den sidste politiske behandling af kommuneplanen. SV.: Poul Henrik Hedeboe, SF: Det er klart at vi som Byråd har et ansvar for både miljøet og for borgerne, og for at afveje alt for og imod. Vi lytter meget til jeres høringssvar. Det gjorde vi også, da der var tale om 18 udpegede områder sidste år. Og det gør vi stadig. Så det kan ikke siges nok, at I skal sende dem ind. SP.: Hvor langt vil man gå for at få møllerne op ved Louiseholm, hvis Stiftelsen siger nej? SV.: (AR) Hvis Stiftelsen siger nej, kan møllerne ikke komme op. Det er ejeren der afgør, om der kan gennemføres et projekt på deres jord. Det er ikke kommunen, der sætter møllerne op. SP.: Hvorfor, når militæret og Stiftelsen har så meget at skulle have sagt, er de ikke mere med på råd i sådan en proces her? SV.: (JP) Alle parter kan komme med høringssvar i denne proces, forventeligt også Forsvaret og Stiftelsen. Det er helt almindelig praksis at man ikke interesserer sig specifikt for ejerforhold i en planlægningsproces, det er interessen, der er den vigtige. Vindmølleplanlægning er meget langsigtet og ejerforhold kan ændre sig mange gange i den periode som vindmølleprocessen foregår. Udpegningen sker alene på baggrund af, hvilke arealinteresser, der er på spil i det pågældende område. Ejernes ønske om at få vindmøller eller netop ikke at få dem, kommer først i spil langt senere. SP.: I kan ikke undgå at have spurgt Stiftelsen? SV.: (JP). Det er ikke ejeren, der bestemmer planlægningen. Ejeren bestemmer efterfølgende om de vil udnytte den mulighed, der bliver givet i planlægningen. Men når forslaget kommer i høring bliver Stiftelsen naturligvis hørt. SP.: Vi er, som entusiastiske fuglekiggere, bekymrede for konsekvenserne for bl.a. Hvepsevåger, som fouragerer på skydeterrænet, hvor møllerne kommer op. Stiller kommunen krav om en konsekvensvurdering for Natura2000? SV.: (AR) Ja, det vil altid skulle vurderes i en VVM. Det er der slet ingen tvivl om. SP.: Vi, i NFF, er meget bekymrede for naturen, og især skovbrynet omkring mølleområdet. Hvis man ser i forslaget til kommuneplanen kan man se, at der er tale om lavbundsarealer, at der ikke skal udvikles byggeri i området og at det er et vigtigt turistområde. SV.: (AR) Disse forhold skal også vurderes nærmere i en VVM. Det er ikke nødvendigvis et problem, at der er tale om lavbundsarealer, men når der er tale om lavbundsarealer kan det være nødvendigt f.eks. at hæve de veje, der skal føre frem til møllerne. SV.: (JP) Alle forhold skal vurderes i forhold til det konkrete projekt og vil også blive medregnet i projektets økonomi. Hvis det viser sig at de hensyn der skal tages, i f.eks. anlægsfasen er så omkostningstunge at det truer projektets økonomi, kan det være med til at vælte projektet. SP. (Holger Skerning, Slangerup): helt overordnet er jeg glad for, at Ole Find siger, at Byrådet faktisk kan sige nej til vindmøller. Men for 6 dage siden udkom en vismandsrapport som fortæller at det bliver alt for dyrt at udbygge med vindenergi. det betyder at flere partier nu vil have genforhandlet den energiaftale som blev indgået i Vindmøllernes helt enorme problem er, at de ikke producerer strøm når det ikke blæser, det betyder store udskrivninger. SV.: (JP) Jeg har læst rapporten. Og det som jeg overordnet læser, er at det er dyrt at være klassens duks ifht. CO2-kvoteordningen. Vindmøller kan ikke producere maksimalt konstant. Derfor er man også meget opmærksom på, at den geografiske spredning er møllerne er stor nok, til samlet at kunne yde en stabil produktion.

5 SP.: Hvad er den konkrete fordel for kommunen ved den her planlægning, når nu man genererer så mange beboere? SV.: (AR) Vindmøller kan yde et væsentligt bidrag til en bæredygtig energiforsyning. De områder, der udpeges i Kommuneplan 2013 vil kunne forsyne alle boliger i kommunen med strøm, Derudover er vindmøller en forretningsmulighed for jordejeren og for vindmølleejeren og for folk i området som har en særlig ret til at købe andele i projekterne. SV.: (JP) Nogle steder i landet ser man det som en fordel at være så tyndt befolket, at der er mulighed for at opstille mange vindmøller. Det er et erhvervsfremstød - en måde man kan tjene penge på. Sådan er det f.eks. i Tønder Kommune, hvor der er rigtig god plads. SP.: Hvorfor placerer man ikke møllerne nede ved Kyndbyværket, hvor der er kommet en konkret ansøgning? Hvordan skal strømmen fra Louiseholm transporteres ud til aftagerne. SV.: (AR) Det er undersøgt, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at stille møllerne op - der var jo i første runde 18 områder i spil. De fleste områder er i den videre planlægning valgt fra. I det konkrete område du nævner, var der nogle udfordringer med at landskabet i forvejen var belastet med højspændingsledninger. Muligheden for transport af energi til aftagerne vil bygherren skulle undersøge nærmere i et konkret projekt. SP.: Hvis et område bliver vedtaget i kommuneplanen, hvordan bliver det så slettet igen? SV.: (AR) Et område kan slettes igen ved ny kommuneplanlægning. SP.: Vedr. hvidbogen. Jeg har læst den tidligere hvidbog fra ende til anden, og alt bliver tilbagevist af kommunen. Vil det gentage sig med denne, flere har sagt nej allerede, men hvordan kan man stole på det? SV. Ole Find Jensen, borgmester, Socialdemokratiet: Der er som sagt ingen forpligtelser til at udpege bestemte områder, Og alle høringssvar vil blive læst og vurderet og politisk vil der blive taget grundigt stilling til alle svar. Formand for Plan- og Udviklingsudvalget John-Schmidt Andersen takkede her efter for en god aften og de gode input og ønskede alle en god tur hjem.

6 Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 5.2 i Dalby og V 5.3 i Svanholm, udpeget i Forslag til Kommuneplan Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en hvidbog som indgår i den politiske behandling af kommuneplanen. Mødet blev afholdt den 5. marts på Solbakkeskolen Der var ca. 80 deltagere på mødet. Efter præsentation af forslaget ved Plan- og Miljøchef Anker Riis, og efterfølgende oplæg ved Jens Pouplier fra Naturstyrelsen var der mulighed for at stille opklarende spørgsmål til de to oplæg. Efter spørgsmålsrunden blev der serveret småkager og sodavand. Der var her mulighed for, ved tre caféborde at stille konkrete spørgsmål til Anker Riis om udpegningen af vindmølleområdet samt til Jens Pouplier om påvirkninger på omgivelserne og de fire VE-ordninger. Her efter fulgte en afsluttende debat: SP.: Hvordan fungerer VE-ordningerne? Hvordan er mulighederne for at søge økonomisk kompensation igennem Værditabsordningen, på baggrund af planforslaget her? SV.: Muligheden for at søge kompensation igennem Værditabsordningen indtræder først, når planerne er vedtaget, og der er tale om et konkret projekt. SP.: Hvor langt væk ses skyggekast og blink fra vindmøllerne? SV.: Jo lavere solen står på himlen, jo længere væk kan blink og skyggekast ses. Den præcise afstand har vi ikke, der er en masse beregningsmæssige forhold, der gør sig gældende i det konkrete projekt. Men hvis skyggekast og blink opleves i mere end ti timer om året, overskrides den anbefalede maksimale grænse for, hvor mange gener naboerne skal leve med, og vindmølleejeren kan påbydes at slukke for møllen. Det er noget kommunen skal beslutte. SP.: Hvordan vurderes blink og skyggekast i en VVM? SV.: Gener fra skyggekast og blink beregnes ud fra det enkelte projekt i en VVM og ud fra de forventede vejrforhold i løbet af et gennemsnitligt år. Gener, man kan opleve i et givent år, ud over ti timer, kan således skyldes at der er tale om et år med ekstraordinære vejrforhold. SP.: Er det en regel, at de skal slukke hvis den grænse nås? SV.: Møllernes software kan programmeres til at registrere hvornår de ti timer er nået, hvor efter de selv kan slukke. Hvis kommunen skal håndhæve det er det ikke så enkelt, at møllerne bare skal slukkes, hvis der er skyggekast i mere end 10 timer. SP.: Bliver der lavet en VVM-undersøgelse i Dalby? Hvad bestemmer det? SV.: Der foretages først en vurdering når vi har et konkret projekt. For projekter med mere end tre møller eller højere end 80 m er der VVM-pligt. For andre projekter er det en vurderingssag. SP.: De store vindmøller kører langsommere end de små og virker måske mere rolige? Er der foretaget vurderinger af det? SV.: Mængden af støj er ikke nødvendigvis anderledes. Men typen af støj adskiller sig. De store møller har en anden rytme og en anden frekvens.

7 SP.: Hvad med de visuelle virkninger af de store frem for de små? SV.: Der er også forskel på det visuelle. Der kan være tendens til, at de store møller giver et mere roligt udtryk. SP.: Hvordan er det med den lavfrekvente støj? Er det ikke den farlige støj? Hvordan beskytter man folk mod den? Der er en masse forskning på området, som ikke ser ud til at blive taget for gode varer af myndighederne SV.: Danmark er det første land, der har anerkendt den lavfrekvente støj og lavet lovgivning på området. Al støj i forbindelse med vindmøller, og i øvrigt for alle andre støjkilder, måles helt tæt på den enkelte kilde, og beregnes ud fra samtlige støjkilder, dvs. f.eks. samtlige møller i et område. På den måde får man et billede af den samlede støjpåvirkning fra et vindmølleområde. Den lavfrekvente støj har højere grænseværdier end de højfrekvente, fordi vi ikke påvirkes af dem i samme grad. På Naturstyrelsens nye hjemmeside vil vi forsøge at samle al relevant viden på området, også den megen forskning der foregår. Men hvis al lovgivning i øvrigt er overholdt, er der som borger, der føler sig generet ikke meget at komme efter. Dog er der jo de økonomiske ordninger som man kan gøre brug af, i tilfælde hvor man oplever et værditab på sin ejendom osv. SP.: Man skulle have haft tavlen med fremvisningen længere oppe på det her møde, og man kan ikke høre hvad der bliver sagt i mikrofonen. Og så synes jeg at der er kommet mange eksempler på hjemmesider og andre ting på nettet som vi godt kunne have fået med hjem på et stykke papir. SV.: Det ville selvfølgelig have været rat hvis der undervejs var blevet givet udtryk for det, hvis lydniveauet ikke har været passende. Men der ud over er det en konstruktiv idé at lave en seddel med alle de relevante hjemmesideadresser. Vi har heldigvis stadig et møde mere om vindmøller. Der vil vi sørge for at have sådan en seddel med. Formand for Plan- og Udviklingsudvalget John-Schmidt Andersen takkede her efter for en god aften og de gode input og ønskede alle en god tur hjem.