Den globale centrifuge. april 2002 udgivet af teknologirådet. Et debatoplæg om teknologi og globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den globale centrifuge. april 2002 udgivet af teknologirådet. Et debatoplæg om teknologi og globalisering"

Transkript

1 Den globale centrifuge april 2002 udgivet af teknologirådet Et debatoplæg om teknologi og globalisering

2 1.0 Teknologi og globalisering hænger sammen men hvordan? Globaliseringen foregår den overhovedet? Kan Danmark selv bestemme sin teknologipolitik? Den folkelige teknologidebat i konflikt med globaliseringen? spørgsmål om teknologi og globalisering samt reference 26

3 Teknologi og globalisering hænger sammen men hvordan? 1.0 På Internettet kan du komme i kontakt med hele Verden. Med fly kan du nå de fjerneste egne af kloden indenfor et døgn. Med dit Dankort kan du købe eksotiske varer fra alle dele af kloden i dit lokale supermarked eller via Nettet. Med din bærbare minicomputer kan du arbejde hvor som helst i Verden for hvem som helst. Via medierne får du levende nyheder fra Jordens brændpunkter lige i hovedet 24 timer i døgnen. Via teknologien er vi alle blevet en del af den globale landsby. Globaliseringen er en realitet. Eller er den? Og hvilket rolle spiller teknologien for den globale udvikling? Ja, hvordan hænger teknologi og globalisering egentlig sammen? Og: Er globaliseringen så udbredt, som vi alle går og tror? Tag for eksempel informationsteknologien og udviklingen af Internettet. For mange er Internettet selve årsagen til den tilsyneladende kraftigt voksende globalisering. For andre opfattes udbredelsen af andre afgørende teknologier, som f.eks. genteknologi, ofte som en følge af globaliseringen. Spørgsmålet er derfor blandt andet: Hvad kommer først: Globaliseringen eller teknologien? Og hvordan påvirker de hinanden? Og ikke mindst: Hvordan sikrer vi en folkelig debat og en demokratisk indflydelse på en række af de teknologier, der har indflydelse på både hverdagsliv og erhvervsliv, når og hvis globaliseringen for alvor sætter ind?. Det er nogle af de problemstillinger som dette skrift lægger op til debat om. Og som det er vigtigt at finde brugbare svar på. I hvert fald i det omfang, vi som lille land ønsker at sikre national selvbestemmelse og befolkningens indflydelse på teknologien i en verden, hvor både teknologiudvikling og beslutningsprocesser er blevet grænseoverskridende. Hæftet er skrevet på baggrund af Teknologirådets konference Teknologi og globalisering som fandt sted den 31. oktober 2001 i Den Sorte Diamant i København. Målet med Teknologirådets konference var: at bringe teknologi og forskning ind i globaliseringsdebatten at styrke debatten om mulighederne for at føre en national teknologipolitik i fremtiden at sætte fokus på problemstillingen om folkelig indflydelse på teknologiudviklingen. Med dette lille hæfte ønsker Teknologirådet at stimulere til en bredere debat om emnet. Vi håber især at hæftet kan bruges af de unge, eksempelvis gymnasieelever med samfundsfag på højt niveau, HF- og HTX-elever, semariestuderende og højskoleelever. God læselyst og god debat! Globalisering er blevet et modeord, der går igen og igen i den offentlige debat. Det bruges til at beskrive den tendens, at den teknologiske udvikling gør det muligt for både forskning, produktion og handel med varer i stigende grad at foregå på kryds og tværs på kloden uden udspring eller rodfæste i nationalstaterne. Der er fordele at hente for både forskning og virksomheder, men det er den gængse opfattelse at globalisering også er årsag til problemer, bl.a. fordi vigtige beslutninger om anvendelse af nye teknologier i højere og højere grad træffes i overnationale råd og organer. På Teknologirådets hjemmeside kan du høre et lydspor fra konferencen Teknologi og globalisering. Der er interview på engelsk med Paul Hirst og på dansk med Jens Nyholm, Lars Klüver og Søren Gram. 3

4 2.0 Globaliseringen foregår den overhovedet? Dette provokerende spørgsmål rejser den engelske professor Paul Hirst i bøger og i foredrag. Som en af de få går han imod de fremherskende holdninger om globaliseringen og dens betydning. Hans svar på spørgsmålet som bygger på tilgængelige data om verdensøkonomien er at den økonomiske globalisering slet ikke er så udbredt som de fleste går og tror. Og ser man på de nye teknologier som Internettet og de virksomheder, der er vokset op i dets kølvand, så har de hverken ændret verden eller øget globaliseringen, mener han. Konsekvensen af denne holdning er en optimistisk tro på, at det stadig kan lade sig gøre kontrollere den globale økonomi, og at det stadig har effekt at gøre brug af en national politik. 4 Paul Hirst er i videnskabelige kredse en kontroversiel person, som kan sætte sindene i kog. Det skyldes, at han har sin egen opfattelse af, hvad globalisering drejer sig om, og hvor udbredt den er. Den almindelige opfattelse af globalisering kan ses i tekstboksen. Som det også fremgår fokuserer Paul Hirst især på den økonomiske globalisering. Paul Hirst mener, at den gængse opfattelse af globaliseringen har været så kraftfuld, at den har overbevist analytikere, politikere, journalister og andre med indflydelse, selvom der ikke er hold i den. Paul Hirst, der er professor i samfundsteori ved Birkbeck College, University of London, er gennem sine studier nået frem til resultater, der har gjort ham skeptisk overfor, hvor meget den økonomiske globalisering betyder. Han argumenterer for, at den er overdrevet, ligesom han mener, at den fremtidige udvikling af globaliseringen er overvurderet. Paul Hirst kommer med flere eksempler, der viser, hvorfor han er skeptisk. Først og fremmst siger han: - Alle taler om, at verdensøkonomien er global. Men verdensøkonomien er ikke global i normal forstand. I stedet er den domineret af en udveksling mellem de rige lande i OECD. International handel og investeringer foregår i overvældende grad indenfor de tre store blokke: EU, Japan og NAFTA (det nordamerikanske frihandelsområde). Dette vil sandsynligvis ikke ændre sig meget i fremtiden. Udviklingslandene vil ikke blive som OECD, hvis man ser bort fra nogle få lande som f.eks. Brasilien og Kina, der for nyligt er blevet industrialiserede, og som udvikler sig hurtigt. Tværtimod, mener Poul Hirst, at de fleste udviklingslande er langt fra at være en del af verdensøkonomien, og også langt fra nogensinde at blive integreret i den. Det skyldes, at verdensøkonomien er opdelt på en yderst ulige måde. De fattigste tyve procent er nærmest udelukket fra handel og investeringer. De midterste 60 procent kæmper for dels at leve op til de konkurrenceforhold og det prisniveau, som er fastsat af de rige lande og dels for at udjævne ulighederne i deres egne befolkninger. De sidste tyve procent sidder derimod på hovedparten af handlen med varer og tjenesteydelser. Se tabellen der viser den globale fordeling af ressourcer. Se også boksen om de multinationale selskaber. Alle taler om, at verdensøkonomien er global. Men verdensøkonomien er ikke global i normal forstand. I stedet er den domineret af en udveksling mellem de rige lande i OECD. International handel og investeringer foregår i overvældende grad indenfor de tre store blokke: EU, Japan og NAFTA (Nordamerikanske frihandelsområde). Paul Hirst tror ikke på den økonomiske globalisering. Det er almindeligt at påstå at vi lever i en tid, hvor hovedparten af samfundslivet styres af globale processer, som opløser nationale kulturfællesskaber, økonomier og territorialgrænser. En nøgleforestilling i denne forbindelse er påstanden om, at der i disse år sker en hastig økonomisk globalisering. Det hævdes, at en ægte global økonomi har udviklet sig eller er på vej til det, hvor den klart afgrænsede nationale økonomi og dermed anvendelsen af national-økonomiske styringstrategier i stigende grad gøres irrelevant. Verdensøkonomiens dynamikker er blevet internationaliserede og domineres af ukontrollable markedskræfter, hævdes det. Dens centrale økonomiske aktører er derfor de fuldt ud transnationale selskaber, der ikke skylder nogen stat deres loyalitet og derfor udelukkende placerer deres aktiviteter i henhold til, hvad det globale marked dikterer. Sådan forholder det sig ikke, mener Paul Hirst, der sammen med kollegaen Graham Thompson har skrevet en bog, hvor han sætter globaliseringsbegrebet til debat. Kilde: Paul Hirst og Graham Thompson: Globalisering til debat. Hans Reitzels Forlag

5 Global fordeling af ressourcer 1997 Fordelingen af Verdens BNP(Bruttonationalprodukt) Rigeste lande 20 % 86 % Midterste lande 60 % 13 % Fattigste lande 20 % 1 % Fordelingen af eksport af varer og tjenesteydelser Rigeste lande 20 % 82 % Midterste lande 60% 17 % Fattigste lande 20% 1 % Fordelingen af direkte udenlanske investeringer Rigeste lande 20 % 68 % Midterste lande 60% 31 % * Fattigste lande 20% 1% Global fordeling af de 500 største multinationale virksomheder Antal af multilnationale Land/Region virksomheder 1998 USA 185 EU 156 Japan 100 Canada 12 Schweiz 11 Syd Korea 9 Australien 7 Kina 6 Brasilien 4 Andre 10 I alt 500 Af de 500 største multinationale virksomheder var de 441 lokaliseret indenfor de tre store handelsblokke, og kun 16 er lokaliseret udenfor OECD hvoraf de fleste af disse er energi-virksomheder. 5 *Før krisen i Asien Kilde: UNDP Human Development Report 1999 Kilde: A. Rugman The End of Globalization 2000 Table 1.2 p. 8

6 Internet brugere en global enklave (midten af 1998) Regional population Internet brugere (som % af verdens (som % af regional populationen) population) USA OECD (undtaget USA) Latin Amerika og Caribien Syd-Østlige Asien og Stillehavet Østlige Asien Østeuropa og CIS Arabiske stater Afrika syd for Sahara Sydlige Asien Verden Kilde: UNDP Human Development report 1999

7 Teknologien og globaliseringen Mange mennesker i den rige del af verden forbinder i den grad udbredelsen af informationsteknologien og Internettet med globaliseringen. Ja, for mange danskere er det vel selve indbegrebet af en global verden: Om man er europæeer, amerikaner, asiat eller afrikaner så har vi dog alle det tilfælles, at vi er koblet på Nettet. Men, som med andre udbredte forestillinger om globalisering, mener Paul Hirst, at opfattelsen er uden hold i virkeligheden. Han forklarer: - Internettet er på ingen måde globalt. Det er næsten udelukkende i den rige del af verden, at folk er koblet på Internettet. Der har godt nok været en stigende brug af IT i Asien, men det meste af det sydlige Asien samt Afrika syd for Sahara er hvad angår brugen af Nettet som en stor Internet-ørken. Nogle af de fattigste har end ikke adgang til strøm og slet ikke adgang til hverken Internet eller mobiltelefoner. Men hvis de havde adgang til Internettet, så kunne det ændre meget, mener Paul Hirst. For da ville disse mennesker få adgang til viden og informationskilder, som de ellers ikke på nogen anden måde ville få del i. De ville få mulighed for læring og udvikling. Internettet er på ingen måde globalt. Det er næsten udelukkende i den rige del af verden at folk er koblet på Internettet. Der har været en stigende brug af IT i Asien, men det meste af det sydlige Asien samt Afrika syd for Sahara er hvad angår brugen af Nettet som en stor Internet-ørken. Paul Hirst slår fast: - Der er to hovedproblemer i forhold til Internettet i dag. Det ene er, at der eksisterer et paradoks imellem den lette adgang til on-line informationer og serviceydelser på Nettet og så vanskelighederne ved at tjene penge på at sælge dem. Det er svært at få folk til at betale. Digitaliseret information er tæt på at bryde det, man kan kalde knaphedens love der er simpelthen nok til alle uanset, hvor man befinder sig. Der kan f.eks. laves millioner af kopier af digitaliseret information for næsten ingen penge, og de mange brugere behøver ikke engang at stå i kø. Det er et kommercielt mareridt for virksomheder og markedet, da det forvandler information til noget nær et offentlig gode. Det andet problem er, at der i forbindelse med handel på Internettet, på samme måde som med al anden handel, er brug for fysiske systemer huse, kontorer og lagerbygninger helt basalt: cement og mørtel. Og de samme serviceydelser. Forskellen mellem tiden før og tiden nu er dermed ikke så stor, som mange går og tror, provokerer Paul Hirst. Han medgiver dog at IT har betydning på i hvert fald ét punkt, og det er tidsforbruget: - De nye teknologiers udbredelse, som for eksempel IT betyder, at nogle processer foregår hurtigere end før i tiden hvilket har nogle økonomiske konsekvenser men grundlæggende har teknologierne ikke forandret verden eller forårsaget en globalisering. Målet med udviklingen af Internettet i de rige lande er imidlertid ikke at hjælpe de fattige lande og skabe velfærd, men at tjene penge, mener Paul Hirst. Ind til videre har dette med at tjene penge på Internettet dog vist sig langt vanskeligere end forventet. I dag kæmper internetvirksomhederne for at overleve. Sådan er tendensen i hvert fald lige nu, og fortsætter den, vil de færre eller manglende indtjeningsmuligheder medføre en opbremsning i investeringslysten, og dermed i udviklingen af Internettet. Væksten i branchen lever simpelthen ikke lever op til de første optimiske forudsigelser. 7

8 Verden før og nu er ikke så forskellig Et Internet til forskel Paul Hirst fremdrager et eksempel, der skal dokumentere, at de nye teknologier ikke grundlæggende har forandret verden eller medført en globalisering. Eksemplet drejer sig om den måde varer handles og transporteres på. Paul Hirst forklarer: - En kunde bestiller varer elektronisk via Internettet. Det er nyt. Resten foregår som i gamle dage. Varerne skal på sædvanlig vis afhentes på et lager, pakkes, køres på lastbil til bestemmelsesstedet og endelig afleveres hos kunden. Eller varerne bliver transporteret med skib fra den ene del af verden til den anden. Bortset fra at tidsfaktoren er blevet kortere, er begrænsningerne de samme i den nye økonomi som i den gamle. Men derudover er der brug for de samme fysiske infrastrukturer og den samme type arbejdspladser som før i tiden. Vore dages kommunikationsteknologi er ikke så enestående forskellig fra tidligere tiders elektroniske telegrafsystem som blev udviklet i 1870 erne. Bortset fra tidsfaktoren er det præcist de samme faktorer, som indgår i en handel i dag. Paul Hirst mener, at mange i den rige vestlige verden har en tendens til at overse, at der stadig er hårdt brug for mennesker, der tager sig af samfundets basale funktioner, som for eksempel vinduespudsning eller afhentning af skrald. Alle skal ikke uddannes til high-tech-jobs eller have en doktorgrad i IT eller økonomi, siger han og konkluderer: - De stater, der tror på det, har et problem. Den nye økonomi vil ikke skabe massearbejdsløshed, med mindre man glemmer at sørge for den rette blanding af folk med forskellige uddannelser. Det er vigtigt, at den statslige styring af samfundet fungerer godt på dette punkt. Vore dages kommunikationsteknologi er ikke så enestående forskellig fra tidligere tiders elektroniske telegrafsystem som blev udviklet i 1870 erne. Bortset fra tidsfaktoren er det præcist de samme faktorer, som indgår i en handel i dag. 8

9 Virksomheder har brug for nationalstater En anden forestilling om de nye globale Internetvirksomheder er, at de lokalisererer sig hvor som helst på kloden. Men det gør de ikke i virkeligheden, siger Paul Hirst. Den enkelte virksomhed er stadigt tæt knyttet til nationalstaten. Virksomhederne bliver nødt til at holde sig tæt på arbejdsmarkedet, ligesom den attraktive arbejdskraft gerne vil være tæt på de virksomheder, hvor der er karrieremuligheder. Desuden er der store fordele ved at placere sig sammen med andre virksomheder i industrielle klynger som fx i Sillicon Valley i Californien. Ved derimod at placere sig mere tilfældigt kan en virksomhed risikere at isolere sig og gå glip af lokal service, indforstået viden og risikovillig kapital. På den måde er den nye økonomi ikke uafhængig af den geografiske beliggenhed. Den nye økonomi gør ikke så meget andet end at tilføje en ny sektor og nye muligheder til den gamle økonomi. Paul Hirst siger: - Virksomheder, der er knyttet til et bestemt land, har mange fordele. De har glæde af, at landet har systemer til produktionsfremme og innovation. Og de får del i den statslige støtte til forskning og teknologiudvikling. Desuden har de gavn af landets særlige virksomhedskultur, dvs. det sæt regler og den indforståede viden, som nedbringer omkostningerne til uddannelse af medarbejdere og til kontrol. Den nationale tilknytning giver desuden en virksomhed mulighed for at opnå en særlig identitet, f.eks. giver mærkevarer nogle bestemte kulturelle associationer. Ligeledes er patentrettigheder bedst beskyttet indenfor eksisterende systemer i de mest udviklede lande. En anden forestilling om de nye globale Internetvirksomheder er at de lokalisererer sig hvor som helst på kloden. Men det gør de ikke i virkeligheden. De enkelte virksomheder er stadigt tæt knyttet til nationalstaten. Transnationale selskaber findes ikke kun hvis de er ikke-kommercielle 9 Økonomisk globalisering er blandt andet lig med udviklingen af transnationale selskaber. Et transnationalt selskab er en slags fri kapital uden nogen form for national tilknytning. Selskabet er underlagt et internationalt lederskab og er i princippet rede til at lokalisere sig ethvert tænkeligt sted på kloden. Målet er til enhver tid at opnå det største og/eller mest sikre afkast. Men meget få virksomheder er ægte transnationale selskaber, mener Paul Hirst. Han siger: - De fleste er stadigt gammeldags multinationale virksomheder. Det vil sige, at de arbejder ud fra en national basis og har datter- og søsterselskaber til at producere og sælge varer i udenlandet. Tag f.eks. de store amerikanske bilproducenter Ford eller General Motors. De fleste af Ford s og GM s biler produceres og sælges i Nordamerika, og disse virksomheder har intet imod at forblive indenfor de rige landes markeder. I modsætning hertil nævner Paul Hirst, at det kun er ikke-kommercielle foretagender, som f.eks. Amnesty International, der kan siges at være ægte transnationale og virke i alle dele af verden, uanset om det er den rige eller fattige del.

10 3.0 Kan Danmark selv bestemme sin teknologipolitik? Ja, i et vist omfang. Eller sagt på anden vis: Danmark har et ikke helt lille råderum for beslutninger, hvis vi ellers arbejder bevidst på at skabe det. Historisk er der i hvert fald eksempler, der viser, at Danmark har indtaget egne standpunkter og ført dem ud i livet, på trods af tenderserne i den øvrige verden. I erhvervslivet er der muligheder for, at danske virksomheder kan sætte deres præg på teknologiudviklingen, da det lokale paradoksalt nok aldrig har været vigtigere. Rent juridisk er der imidlertid grænser for, hvad vi kan og ikke kan i forhold til EU og WTO. Kritisk teknologidebat skaber spillerum 10 - Der er én eneste betingelse for at et land som Danmark selv kan være med til at bestemme sin teknologipolitik i en globaliseret verden. Betingelsen er, at vi er i stand til at fastholde en kritisk teknologidebat. Hvis debatten dør, vil det betyde en tilbagevenden til tilstanden i 1950 erne. Dengang accepterede vi blot hvad der nu måtte komme til os udefra af nye teknologier. Siden kom en markant kritisk teknologidebat, der fik stor indflydelse på udviklingen af visse teknologier. I dag er teknologidebatten igen blevet mere usynlig. Det er et problem. Sådan siger Oluf Danielsen, lektor ved Institut for Kommunikation ved RUC. Han har i mange år arbejdet med teknologivurdering bl.a. i Teknologirådet og deltaget i teknologidebatten. Og han kan konstatere, at Danmark ofte har stået overfor at skulle anvende og tilpasse udefra kommende teknologier. Et af de mest markante eksempler på en særskilt dansk stillingentagen til en udefra kommende teknologi tog sit udspring i 1960 erne. Atomalderen dansk teknologivurdering uden sidestykke Dengang i 1960 erne befandt vi os midt i en tidsalder som blev kaldt Atomalderen. Den civile atomenergi i form af atomkraftværkerne var på vej ind i de industrielle samfund. Ikke mindst i USA byggede man på livet løs. Nu skulle atomkraftværker producere elektricitet i stedet for de traditionelle kraftværker, der fremstillede el på grundlag af kul og olie. I Danmark forberedte man sig godt. Folketinget vedtog at nedsætte en såkaldt Atomenergikommision, som skulle sørge for oprettelse og driften af en atomforsøgsstation ved navn Risø. Det gik alt sammen godt og forholdsvist let. Det var først da det blev alvor i 1970 erne da man skulle til at indføre atomkraften i Danmark at der skete noget, som hverken er set før eller siden. Der kom gang i en folkelig teknologivurdering uden sidestykke, både hvad angår argumenter både FOR og IMOD atomkraften. Aldrig før eller siden har anbefalere og modstandere af en teknologi stået så stejlt overfor hinanden i så lang tid. Der var tale om offentlige diskussioner, der forløb i mere end et årti fra 1973 til 1985, hvor Folketinget tog den endelige beslutning: Atomkraften skulle ikke indgå i det danske energisystem i fremtiden. Et flertal i Folketinget sagde simpelthen nej tak til at bruge en teknologi, som ellers var i brug i de fleste andre vestlige lande. Det var helt uhørt. De fleste teknologier bliver nemlig som regel taget i brug, når de først er udviklet. Sideløbende med atomkraftdebatten foregik noget andet opsigtsvækkende i Danmark. Græsrødder og andre såkaldte praktikere på gulvet satte ved hjælp af udvalgte forskerkredse en alternativ udvikling i gang omkring vedvarende energi. I starten blev der udviklet små vindmøller, siden blev det til større vindmøller. Så trådte staten til med tilskud og en prøvestation. En vindmølleindustri voksede frem, og i dag står vi med en stor og veletableret eksportindustri. Samtidig har vi også fået en folkelig kritik af vindkraften. Men det er en anden historie.

11 11

12 DK I korthed forklarer Oluf Danielsen: - Atomkraften kom udefra, men folket sagde nej og udviklede samtidig en alternativ energiform, nemlig vindenergien. Set fra omverdenen er det en unik dansk vej som eksempelvis økonomerne i Bruxelles ikke rigtigt brød sig om. Den danske vej var for lidt markedsorienteret, mente de. Eksemplet viser, at det er muligt at bevare et nationalt spillerum: En kritisk demokratisk vurdering af atomkraften gav samtidig inspiration til udvikling af et alternativ til det, der ellers var givet på forhånd. Atomkraften kom udefra, men folket sagde nej og udviklede samtidig en alternativ energiform, nemlig vindenergien. Set fra omverdenen er det en unik dansk vej som eksempelvis økonomerne i Bruxelles ikke rigtigt brød sig om. Den danske vej var for lidt markedsorienteret, mente de. Teknologidebatten på institution: Teknologinævnet oprettes Denne vilde folkelige teknologivurdering á la atomkraftdebatten kom siden på institution. Et flertal i folketinget fandt, at teknologivurdering var så nødvendig, at man var nødt til at ansætte nogle fagfolk, der kunne følge med i den teknologiske udvikling og sætte teknologien til debat. Den teknologiske udvikling gik desuden så hurtigt, at hverken den enkelte borger eller beslutningstagerne kunne overskue, hvad der skete. Men politikerne var også blevet klar over, at mange nye teknologier fik stadig mere omfattende konsekvenser. Derfor oprettede man TeknologiNævnet, som Teknologirådet hed i begyndelsen. Det var i Dermed fik vi i Danmark statslige ressourcer til at lave teknologivurdering, som skulle bruges til at vurdere teknologiens konsekvenser og afdække borgernes ønsker til teknologien. Der var mange store projekter i 1980 erne og 1990 erne, som var til debat både i offentligheden og som en del af TeknologiNævnets/rådets arbejde. Men kritiske røster i Danmark afviste de udenlandske løsninger. Holdningen var at man ikke ønskede at indføre IT på denne måde i Danmark i erkendelsen af, at danskernes undervisning og pædagogik er en anden end mange steder i udlandet. 12 Eksempler på Teknologirådets arbejde: Dankortet: Danskerne var meget skeptiske i starten var det begyndelsen til det ultimative overvågningssamfund? Samkøring af registre: Registersikkerhed hvad kan man tillade? IT på arbejdspladsen: Hvilke konsekvenser vil IT får for arbejdet og dets indhold? Teknologisk arbejdsløshed: Vil arbejdet klares af computere? Byforsøg med informationsteknologi: En lang række forsøg med IT på mange forskellige områder som uddannelse, sundhed, tandlæger, decentrale rådhuse mv. Genteknologi i landbrug og industri: Hvordan skal genteknologien anvendes i disse erhverv? Hvordan skal vi anvende den øgede viden om menneskers gener? Kortlægningen af menneskets arvemasse lagde både før og nu op til en debat. Yderligere oplysninger: eller Teknologirådets Årsberetninger

13 1980 erne: IT i undervisningen på danske præmisser Oluf Danielsen har et andet historisk eksempel på kritisk dansk stillingtagen til ny teknologi. Det er et eksempel, der på samme måde viser, at Danmark har et særkende, hvad angår teknologivurdering. Eksemplet drejer sig om brugen af IT i undervisningen. Oluf Danielsen beretter: - Det var i 1980 erne, og informationsteknologien var på vej til Danmark. I kølvandet på den nye teknologi kom der en række færdige internationale IT-træningsprogrammer til landet til brug i den almindelige skoleundervisning. De skulle anvendes til at træne grundlæggende færdigheder hos børnene, som for eksempel at bøje verber eller løse simple regnestykker. Eller der var simulationsprogrammer, hvor man kunne fremskrive befolkningstallet i forskellige lande. Skærmen var den nye lærer. Der var kun rigtige og forkerte svar. Diskussionerne mangler. Træningsprogrammerne var lavet ud fra en pædagogik, hvor man udelukkende lagde vægt på paratviden. Men kritiske røster i Danmark afviste de udenlandske løsninger. Holdningen var, at man ikke ønskede at indføre IT på denne måde i Danmark i erkendelsen af, at danskernes undervisning og pædagogik er en anden end mange steder i udlandet. Havde vi blindt indført de nye programmer, mener Oluf Danielsen, at det ville have sat udviklingen i danske skoler tilbage. Han siger: - Mange fandt, at man i fremtiden ikke kunne klare sig i informationssamfundet med mindre man lærte at programmere en computer. Derfor skulle der indføres et nyt fag i folkeskolen, der hed datalære. Men faget blev ikke til noget, da så grundlæggende færdigheder ikke er nødvendige for, at alle kan klare sig i et nok så informatiseret samfund. I stedet besluttede man, at IT skulle integreres i alle undervisningsfag. Den udfordring arbejder vi stadig med i dag. Vores pædagogik i Danmark har et særkende ved at være meget dialog- og gruppeorienteret. Derfor mener jeg, at det er en konkret udfordring at få denne form for pædagogik integreret med informationsteknologien f.eks. ved at etablere et Net-universitet i Danmark (se boks). I så fald kunne dette blive fremtidens IT-vindmøller. Oluf Danielsen konkluderer: - I dag er den brede folkelige teknologivurdering blevet mere usynlig. Hvorfor? Fordi teknologivurderingens metoder er blevet optaget i design af produkter f.eks. i materialevalget ved at vælge mindre miljøbelastende og genbrugsvenlige materialer, samt i miljø- og arbejdsmiljøvurderinger. Det er godt. Men det er også et problem på længere sigt, fordi diskussionerne nu i højere grad foregår internt i organisationer og virksomheder. Den kritiske reflektion i befolkningen skal genopfindes som en offentlig kritisk demokratisk aktivitet. Og universiteterne skal med i udviklingen af teknologivurderingen igen. Det kræver politiske initiativer. Ellers dør det nationale spillerum for beslutninger ud. 13 Globalisering på dansk: Net-universitetet I Danmark har vi udviklet en form for pædagogik, der i højere grad end i mange andre lande er dialogog gruppeorienteret. Det kunne vi udnytte til at udvikle og oprette et Net-universitet med disse særlige måder at arbejde på indbygget. Dermed ville vi have mulighed for at skabe en helt ny anvendelse af Internettet, der kunne få international gennemslagskraft. En anvendelse der, i langt højere grad end de IT-undervisningsprogrammer der i dag fremstilles, ville give mulighed for diskussioner og refleksion. På det danske Net-universitet skulle de studerende frit kunne arbejde sammen over nettet indbyrdes i grupper og stå i kontakt med lærerne, ligeledes over nettet. Det vil naturligvis være af værdi og helt naturligt fortsat at mødes nogle dage i traditionelle undervisningssituationer ved siden af aktiviteterne over nettet. Sådan ser Oluf Danielsen sin vision for et nyt dansk fremsynet teknologiinitiativ.

14 14 Sådan kan Danmark opdeles i kompetanceområder: Hvad kendetegner globaliseringen? 1 Nordjylland: Mobiltelefoni I går I morgen 1 2 Hovedstadsregionen: Optiske fibre og farmaceutisk virksomhed Et middel til at komme ind på nye markeder Adgang til og udnyttelse af lokal viden 3 Nordsjælland: Mikroteknologi 4 Sønderjylland: Transport og logistik Afsætning af standard- Tilpasning af produkter 5 Århus: Intelligent soft-ware produkter på nye til lokale behov 5 markeder 3 Adgang til produktions- kompetance Lave produktionsomkostninger 2 Kernekompetance i Kernekompetancer i 4 hovedkvarteret mange lande

15 Et paradoks: Globalisering gør det lokale vigtigere end nogensinde - Den teknologiske udvikling er blevet global. Det bliver i fremtiden stort set umuligt for demokratiske lande at undgå bestemte teknologier, produkter og forskningsområder. Men det betyder langt fra at spillerummet for en dansk teknologipolitik bliver mindre. Nærmest tværtimod. Sådan fremstiller Jens Nyholm, erhvervsdirektør i Erhvervsministeriet mulighederne for at Danmark selv kan bestemme sin teknologipolitik. Hans hovedpointe er overraskende. For Jens Nyholm mener, at det han kalder lokalisering og diversitet dvs. forskelle i arbejdsmetoder og kompetancer, specialisering indenfor viden samt kendskab til lokal kultur og æstetik aldrig har været vigtigere. Samtidig mener Jens Nyholm at viden og teknologi, som er flytbar og som alle derfor i princippet har adgang til ingen rolle spiller som konkurrencefaktor. Globaliseringen kører som en centrifuge Jens Nyholm giver således Paul Hirst et modspil. For i modsætning til Paul Hirst, mener Jens Nyholm, at globaliseringen på nogle områder kører på fulde omdrejninger. Jens Nyholm siger: - Set fra et erhvervsmæssigt synspunkt er den globale udvikling i fuld gang. Det kan ses på især tre dominerende tendenser i videnssamfundet: Den ene tendens er, at der sker mange teknologiske gennembrud i disse år f.eks. på områderne IT, bioteknologi, materialeteknologi og nanoteknologi. Den anden tendens er, at der er flere globale virksomheder, produktionen flyttes ud, kapitalen flyder over grænserne og internationale institutioner som EU får stigende indflydelse. Den tredje tendens er, at konkurrencen er større end tidligere, hvilket betyder, at nye produkter har en kortere levetid end før på grund af en hastigere og hastigere teknologiudvikling. Det er kun de stærkeste virksomheder der overlever. De tre tendenser virker tilsammen som en global centrifuge, der kører stadigt stærkere. Sådan kan Danmark vælge Hvis man spørger Jens Nyholm: Hvor står den danske teknologipolitik da i fremtiden? Vil spillerummet for en dansk teknologipolitik blive større eller mindre? Så svarer han: - Spillerummet bliver både større og mindre: Spillerummet bliver større når det handler om teknologipolitik i form af investeringer i forskning, uddannelse og innovation (nyskabelser indenfor f.eks. teknik). Man kommer endda i stigende grad til at tale om en regional teknologipolitik. Spillerummet bliver mindre, når det handler om regulering af teknologi. Men der vil være muligheder for at opnå de samme effekter via markedet, som vi tidligere opnåede via national regulering. Vel at mærke, hvis vi griber tingene rigtigt an. Jens Nyholm begrunder sine to pointer i de tendenser, som han mener kendetegner globaliseringen (se boksen s. 14). Jens Nyholm argumenterer for sin hovedpointe om, at lokalisering aldrig har været vigtigere. Det lyder sådan her: - Lande og regioner vil konkurrere om at udvikle unikke lokale eller regionale miljøer med en særlig kompetence og viden, der kan skabe grobund for en produktion baseret på denne særlige kompetence og viden, og som kan tiltrække udenlandske virksomheder. Det er her stat, amter og kommuner skal sætte ind med virkemidler, der kan fremme en opdeling af viden og risikovillig kapital indenfor specifikke områder. Det man skal satse på er, at de stærke vidensmiljøer får lov at udvikle sig over en årrække og baserer sig på forskning i verdensklasse, innovative virksomheder og uddannelse. Områderne har samtidig det særkende, at den viden, der er i miljøet, ikke kan kopieres eller flyttes til andre regioner. Den nationale teknologipolitiks opgave er at skabe grobund for at sådanne miljøer forsat kan udvikle sig. Og for at nye miljøer kan opstå. 15

16 Hvad globaliseringen betyder for danske virksomheder Der er nye globale virksomhedsstrategier på vej. De gamle strategier, som opstod i industrisamfundet, har svært ved at overleve i dag. Dengang drejede det sig for virksomhederne om at masseproducere standardprodukter til verdensmarkedet med så lave produktionsomkostninger som muligt. I dag gælder det i højere grad om at tilpasse sig lokale behov og have adgang til produktionskompetance og specialiseret viden der hvor man er. I fremtiden vil konkurrencen i højere grad dreje sig om produktion af varer på basis af adgang til såkaldt kernekompetencer (viden og teknologi) i mange forskellige lande. Med globaliseringen sker der en international organisering af virksomhederne, mener Jens Nyholm. Virksomhederne bliver multinationale i en ny forstand. Ledelsen vil typisk foregå fra et hovedsæde i hjemlandet. Men derudover vil en virksomhed lægge produktion, afprøvning af produkter, forskning og udvikling samt produkttilpasninger i de regioner, der er bedst til de pågældende ting. Desuden vil de have salgsafdelinger med produkter tilpasset lokale behov mange steder rundt om i verden. Dette står i modsætning til de multinationale virksomhedens organisering i industrisamfundet. Her er de fleste funktioner samlet omkring hovedsædet i hjemlandet. Kun salg og produktion foregår i forskellige dele af verden. Jens Nyholm forklarer: - Globaliseringen bygger på forskelle i viden fra den ene virksomhed til den anden, eksempelvis forskelle i kendskabet til lokale skikke. Konsekvensen er, at virksomhedens lokalisering og forskelle til andre virksomheder er vigtigere end nogensinde. Teknologi som kan flyttes til et hvilket som helst sted på kloden og adgang til Internettet er ingen fordel i sig selv. For det har alle adgang til. Kun de afgørende forskelle i kompetence vil være en fordel i fremtiden. Globaliseringen bygger på forskelle i viden fra den ene virksomhed til den anden, eksempelvis forskelle i kendskabet til lokale skikke. Konsekvensen er at virksomhedens lokalisering og forskelle til andre virksomheder er vigtigere end nogensinde. Teknologi som kan flyttes til et hvilket som helst sted på kloden og adgang til Internettet er ingen fordel i sig selv. 16 Danske virksomheder i en globaliseret verden LEGO er en dansk virksomhed, der viser, at de arbejder i en globaliseret verden. Lego skulle for nogle år siden igang udvikle nogle nye Lego-produkter. Derfor gik de ud i verden for at finde den bedste kompetence på området. Den fandt de i USA. Dels i Boston, hvor de oprettede en ny udviklingsafdeling. Og desuden i Sillicon Valley, Californien. Resultatet blev deres såkaldte Mind storm-produkter, dvs. Marslego-sæt med digitalt farvekamera som kan kobles til hjemme-pc en, og som skal simulere, at det sender billeder fra Mars-køretøjet og hjem til Jorden. NKT s nye guldæg Ionas og Giga (der blev solgt til Intel for 10 milliarder kroner) er et andet eksempel på en globaliseret dansk virksomhed. De samarbejder med universiteter i bl.a. Grækenland, henter medarbejdere i flere forskellige lande, og har som udgangspunkt hele verden som deres potentielle hjemmemarked. Sådan kan Danmark handle til fordel for en selvstændig dansk teknologipolitik: Det nye spillerum for en national politik: Udvikle troværdig og gennemskuelig information (bedre mærkning og adgang til underliggende data) Kommunikation af historierne bag produkterne (f.eks. kampagner i samarbejde med detailhandlen) Det offentlige går foran (etiske offentlige indkøb) Hot-lines for virksomheder og forbrugere Debat om etik og miljø Den globale politiske opgave Udvikle internationale mærknings- og certificeringsordninger Udvikle globalt e-handelsmærke Udvikle retningslinjer for rapportering af samfundsansvar Organisere global debat om etik og miljø Udvikle ehtics.com med markeds- og virksomhedsinformation Fremme internationale samarbejdsprojekter om etik og ressourceeffektiv produktion (f.eks.via rammeprogrammer)

17 Fremtidens hjemmeside for danske virksomheder hedder ikke mere: den hedder: hvilket vil sige at danske virksomheder i langt højere grad må orientere sig ud mod resten af verden. To muligheder for globalisering i fremtiden Internationale institutioner som WTO og EU kommer til at spille en stadig større rolle på bekostning af nationalstaten, mener Jens Nyholm. Det kan skabe frygt for, at vi kan komme til at konkurrere på miljøbelastende teknologi, og at vi får svært ved at skærme os mod produkter og teknologier, der overskrider vore etiske grænser i Danmark. Derfor mener Jens Nyholm, at teknologipolitik også handler om den politik, der er med til at regulere den internationale samhandel med produkter og teknologi. Jens Nyholm opstiller to scenarier for samspillet mellem globalisering, teknologi og etik. Han kalder dem henholdsvis for trussels- og mulighedsscenariet. Hvis globale virksomheder konkurrerer på at opfylde lokale behov, som også vil kunne gælde etik og teknologianvendelse. Hvis etik i stigende grad bliver opfattet som en konkurrencefordel, så f.eks. investorer foretrækker virksomheder med etiske værdier. Hvis folk hellere vil arbejde i virksomheder, der forholder sig til etik end i virksomheder, der ikke gør. Udviklingen frem mod mulighedsscenariet går langsomt, da der er mange barrierer, mener Jens Nyholm (se boks). Men der er samtidigt mulighed for at handle til fordel for en mere selvstændig dansk teknologipolitik både på nationalt plan og i forhold til resten af verden. Om det bliver det ene eller det andet scenarie der bliver til virkelighed afhænger af flere forhold. Jens Nyholm mener at vi har gode muligheder for at realisere mulighedsscenariet ved at gøre brug af markedsmekanismerne: 1. Trusselsscenariet: Globale virksomheder vælger at producere deres produkter uden hensyn til etiske værdier i de enkelte lande. Vi oplever at få mindre indflydelse på teknologispørgsmål, fordi beslutninger flyttes ud af landet. Regionale normer for etik udvandes pga. globaliseringen. Et stadigt mere liberaliseret marked medfører stigende eksport af lav etik og flere konflikter mellem nationale værdier og globale teknologier. Barrierer for at nå mulighedsscenariet: Uigennemskuelig information og mærkningsordninger kunderne ved ikke, hvad de køber Mangel på værktøjer til at teste etik og miljø i virksomheden og blandt dets forskellige underleverandører erhvervslivet ved ikke, hvad de sælger Der mangler fora, der kan formulere krav til markedet erhvervslivet ved ikke hvad kunderne ønsker Virksomhederne kan ikke få testet potentialet for investeringer i etik og miljø Mulighedsscenariet: Globale virksomheder opfylder lokale behov, for eksempel etiske eller miljømæssige. Vi oplever større indflydelse ikke som vælgere, men som forbrugere og medarbejdere. Globale virksomheder vælger de høje etiske standarder på markedet, fordi de er ansvarlige og kan tjene penge på etik Nye internationale institutioner etableres vi får en international debat om etik og det bliver lettere at udpege og udvælge virksomheder ud fra etiske værdier.

18 Generelle regler Specifikke regler 18 EU EU-domstolen: Når et enkelt land og EU er uenige EC-Traktaten (European Community, dvs. før det blev til EU) Alle former for kvantitative restriktioner på importen eller nogen form for lignende forholdsregler er forbudt Undtagelser: Mulige ved blandt andre miljø- eller sundhedsgrunde Se teksten, der omtaler den såkaldte miljøgaranti WTO Tvistbilæggelses organ (The Dispute Settlement Body) GATT-aftaler I EU og WTO er der nogle generelle regler i hhv. EU-traktaterne og i GATT-aftalerne, som alle medlemslande skal følge. Men der kan opstå uenighed om reglerne. I så fald skal enten EU-domstolen eller The Dispute Settlement Body (WTO) i sidste instans afgøre eventuelle ueningheder og sørge for, at hhv. EU-retten eller WTO-bestemmelserne overholdes. Endelig er der mulighed for at undgå at følge de generelle regler, nemlig hvis der er tvingende miljø- og sundhedsproblemer. EU WTO Reguleringer/direktiver Mere specifikke Lovmæssige basis i Traktaten aftaler så som Artikel 175 aktiviteter landbrugsaftalerne Artikel 95 produkter, kemikalier, GMO-produkter Muligheder for at handle Handlemuligheder afhænger af: afhænger af: den lovmæssige basis indholdet indholdet Der er visse muligheder for at det enkelte medlemsland i EU eller i WTO kan handle anderledes end de øvrige lande. F.eks. kan man gøre brug af artikel 95 stk. 4 den såkaldte miljøgaranti der giver mulighed for strengere miljøregler end de fælles EU-regler, selv om området er harmoniseret med et direktiv.

19 EU og WTO grænser for det nationale spillerum Tag produkter som for eksempel batterier eller akkumulatorer. Disse produkter er omfattet af et EUdirektiv og er totalharmoniserede indenfor EU. Det betyder, at alle såkaldte tekniske handelshindringer er væk. Derved gælder de samme tekniske krav til alle de batterier og akkumulatorer, der handles over landegrænserne indenfor EU. Således må intet medlemsland forhindre, forbyde eller lave restriktioner på markedsføringen af disse produkter, der er omfattet af direktivet. Produkterne kan med andre ord frit købes og sælges, og myndighederne kan ikke stille krav til producenter og importører om mere miljøvenlige batterier eller akkumulatoer. Sådan er det for en lang række varer indenfor EU, forklarer Charlotta Zetterberg, dr. jur. ved Uppsala Universitet i Sverige. Hvilke muligheder har Danmark og andre enkeltstater i så fald for at arbejde for en bæredygtig udvikling på miljøområdet, når der samtidig eksisterer disse og tilsvarende frihandelsregler? Hvad sker der, hvis Danmark eller et andet medlemsland ønsker at indføre strengere miljøregler end de andre EU-lande på bestemte områder? Er det muligt? Eller bliver vi af hensyn til de eksisterende internationale og globale frihandelsaftaler tvunget til altid at følge de andre? Charlotta Zetterbergs svar er, at billedet er komplekst. For uanset de umiddelbare begrænsninger, er der mulighed for, at det enkelte land kan gå videre for at gennemføre sin egen politik. Det drejer sig om at prøve mulighederne af. For Danmark er det især de to hovedsystemer for frihandel, EU og WTO, der er afgørende. Charlotta Zetterberg forklarer: - Ofte vil det være sådan at de internationale aftaler forhindrer individuelle nationalstater i for eksempel at lægge restriktioner på bestemte produkter, fordi det kommer i konflikt med EU s overordnede mål om at sikre varernes fri bevægelighed over grænserne. Men der er visse muligheder for, at et enkelt land kan opstille strengere regler end de øvrige lande. I EU er det for eksempel helt afgørende om man anvender artikel 175 i Amsterdamtraktaten, som giver en frihed for det enkelte land til at indføre strengere regler. Eller om man gør brug af artikel 95 og laver en såkaldt totalharmonisering. Her er der tale om en nøjagtig fastlægning af miljøkravene, der hindrer det enkelte medlemsland i at gøre mere end fællesskabet. Alligevel er der under artikel 95 (i stk. 4) en mulighed for at lave undtagelser fra princippet om totalharmonisering den kaldes for miljøgarantien. Miljøgarantien er svær at bruge I følge miljøgarantien er der mulighed for at opstille strengere miljøregler i det enkelte land af hensyn til miljøet eller sundheden. Men for at gøre dette skal en række betingelser være opfyldt: Der må ikke være tale om en skjult handelshindring Der må ikke være tale om tilfældig diskriminering Der skal være tale om proportionalitet det vil sige, at de anvendte midler skal stå mål med problemets omfang og alvor Der skal være tale om nødvendighed Der skal være videnskablig dokumentation. - Det er op til det enkelte medlemsland at dokumentere de forskellige punkter. Desuden skal der som et ekstra krav være tale om specifikke problemer for lige netop det medlemsland, der ønsker de strengere regler, fastslår Charlotta Zetterberg. Hun fortsætter: - Alt i alt betyder reglerne især kravet om videnskabelig dokumentation at man ikke kan handle for at forebygge et muligt problem, men først kan gøre noget, når skaden er sket. Det er derfor ikke alene svært at fremkomme med miljømæssige begrundelser. Endnu vanskeligere forholder det sig, når det drejer sig om etiske eller religiøse indvendinger. Konklusionen er: I de allerfleste situationer vil et medlemsland have svært ved at påstå, at lige netop dette problem er specifikt for deres land og ingen andre. Mulighederne for et nationalt spillerum afhænger derfor af graden af harmonisering. Minimumsdirektiver kan forhindre, at produkter, der er fremstillet på grundlag af strengere miljøregler, eksporteres over landegrænserne, men de kan ikke forhindre, at man indenfor det enkelte land fremstiller og sælger varer, der er fremstillet ud fra miljøregler, der er hårdere end i de andre lande. Det kan en totalharmonisering derimod gøre. Her skal alle lande overholde de samme regler både indenfor og udenfor landegrænserne. Charlotta Zetterbergs konklusion er, at tendensen går fra minimumsdirektiver til totalharmonisering. Det er hun bekymret over, da hun mener, at det vil være dårligt for en fremtidig bæredygtig udvikling. Hvordan skal det så gå med f.eks. de etiske hensyn, som slet ikke er medtaget i reglerne som det er i dag? spurgte hun. Hendes enkle svar er: - EU skal overveje at udfærdige en ny konvention for etiske regler på plante- og fødevareområdet. 19

20 4.0 Den folkelige teknologidebat i konflikt med globaliseringen? Det er der kritikere, der mener. De forudser, at et af problemerne blandt andet vil være at det bliver sværere og sværere at engagere folk, når beslutninger i stadigt højere grad tages i overnationale organer. Samtidig er der mange eksempler på, at det er muligt at involvere den brede befolkning. Et er nemlig sikkert. Metoderne til borgerinddragelse findes både herhjemme og i udlandet. F.eks. i Irland, hvor man har erfaring med såkaldte borgerjuryer. Spørgsmålet er, hvordan metoderne kan anvendes i en globaliseret verden. Konflikten - En væsentlig motor i demokratiet er, at det skal give mening for den enkelte borger at engagere sig i samfundsdebatten. At man kan konstatere, at debatten får indflydelse på, hvordan teknologien udvikles og spredes i samfundet lokalt og globalt. Der ligger derfor en konflikt for de demokratiske samfund i at den politiske magt over den teknologiske udvikling flyttes til overnationale organer. Dermed bliver der mentalt og fysisk større afstand til beslutningerne, både for politikere, embedsmænd, ekperter, institutioner, opinionsdannere og borgere. Det forringer muligheden for direkte indflydelse. Men løsningerne findes i form af udviklingen af en demokratisk teknologipolitik. Sådan anskuer Lars Klüver, sekretariatschef i Teknologirådet, problemet med at sikre den folkelige teknologidebat, som han mener er absolut nødvendig i et demokratisk samfund. Metoderne til borgerinddragelse findes. Fx de metoder der er under udvikling omkring parlamenterne, og som Teknologirådet har været med til at udvikle. Et godt eksempel er konsensuskonferencer hvor et panel af lægfolk sætter dagsordenen, udspørger eksperter og skriver konklusionerne. 20 Sådan kan teknologi påvirke negativt. Globalt social skævhed Social isolering A/B-hold Stress Allergi Forurening Arbejdsulykker Ressource-knaphed Natur-ødelæggelse Sådan kan teknologi påvirke posivtivt. Global velfærd Kommunikation Konkurrenceevne Ligestilling Velstand Sundhed Luksus, Komfort Effektivitet Tidsbesparelse Arbejdspladser

21 21

22 Derfor er teknologidebatten vigtig Hvorfor en folkelig teknologidebat er nødvendig, forklarer Lars Klüver sådan her: - Fordi teknologi ikke bare er noget, der kommer ud af forskningslaboratorier. Teknologi er en social konstruktion noget, vi som samfund skaber og former. Og den påvirker vore levevilkår. Teknologien kan direkte give os nogle goder i form af f.eks. bedre kommunikation eller mere velfærd, eller den kan volde os problemer f.eks. ved at medvirke til social isolering eller forurening af miljøet. Indirekte kan teknologien give anledning til nye roller i arbejdslivet bare tænk på udviklingen i HK-fagene på grund af IT og stille krav om kompetencer, f.eks. mere uddannelse eller give os udviklingsmuligheder, som f.eks. nye jobs. Om det er det gode eller det dårlige ved teknologien der dominerer, afhænger af vores evne til at træffe de rette beslutninger. De positive virkninger af teknologien kommer ikke af sig selv og klares ikke blot af markedskræfternes frie spil. De positive virkninger kommer kun, hvis vi udøver demokrati, så borgerne kan få indflydelse på den teknologi, der er så afgørende for levevilkårene i dagens samfund. Derfor skal teknologien demokratiseres. Teknologiske beslutninger før, nu og i fremtiden Det bliver sværere at fastholde en folkelig teknologidebat, når beslutningerne flyttes længere og længere væk fra befolkningen. Og det er, hvad der er sket historisk set, mener Lars Klüver. Han forklarer: - Engang var de teknologiske beslutninger rent nationale beslutninger. For eksempel hvad angår regler, patenter, standarder og mærkninger. Beslutningerne var underlagt den nationale miljø-, arbejdsog forskningspolitik. De endelige beslutninger blev foretaget af Folketinget ud fra en afvejning af tekniske, etiske og holdningsmæssige værdier. - Så flyttede en række beslutninger til EU-niveau. Det gælder for eksempel fælles patentsystemer, liberalisering af standarder og EU-mærkningsordninger. Men også på miljø-, forsknings- og industriområdet er der i høj grad tale om politiske beslutninger på EU-niveau. Det indre marked har medført, at en lang række beslutninger om vores anvendelse af teknologi nu tages i EU. Et eksempel på teknologiudnyttelse i en global verden Hvilke produktionsformer skal vi acceptere? Og: Hvad stiller man op med børneslaver i udviklingslandene? 22 Hvad stiller man som almindelig forbruger op, hvis man finder ud af at de fine billige tæpper man kan købe i danske butikker er fremstillet af gratis børneslaver i Indien? Fordelen er tydeligvis, at tæpperne er billige, så virksomheden har stor konkurrenceevne. Bagsiden er, at virksomheden har en lav etik og moral. Kan vi da undskylde os med, at produktionsforholdene er uigennemskuelige for os i Danmark? Er det i orden at sige, at vi ikke kan vide, hvad der sker i en baggård i Delhi? Er det ikke en umulig opgave for verdenssamfundet at holde øje med sådanne forhold? Skal vi tillade en fri verdenshandel på disse betingelser? Og er der reelt tale om en fri verdenshandel? Er det ikke snarere en form for tvangshandel, hvor vi indgår i et system, hvor vi er underlagt regler, der ikke kan forhindre anvendelsen af børneslaver, og hvor vi ikke kan sige fra? I dag er der reelt ingen systemer, der kan forhindre, at børneslaver bliver brugt i produktionen i udviklingslandene. Men burde det globale samfund med de vestlige lande i spidsen ikke gå foran og sige, at dette vil vi ikke have? Og så lave nogle støtteordninger, f.eks. som minimumspriser på udviklingslandenes produkter, der sikrer, at de får mulighed for en teknologiudvikling, der udelukker brugen af børneslaver? Det vil koste de vestlige lande noget f.eks. eftergivelse af gæld at få udviklingslandene med på en sådan mere bæredygtig udvikling. Men er det ikke nødvendigt, hvis de rige lande virkelig vil skabe et verdensmarked og hjælpe udviklingslandene?

Er en teknologipolitik mulig?

Er en teknologipolitik mulig? Nr. 167 februar 2002 Er en teknologipolitik mulig? Ja, men det kræver politisk indsats, viste konference om teknologi og globalisering Beslutningskompetencer flytter væk fra almindelige mennesker > Danmarks

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Globale ambitioner i Region Midtjylland 23. juni 2011 Globale ambitioner i Region Midtjylland Internationalt. Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har internationale aktiviteter, og jo større og mere vækstivrige

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Handelsskole HHX Samfundsfag C Morten

Læs mere

Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU

Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU Peter Nedergaard Til undervisningen den 16. marts 2007: Erhvervs- og regionalpolitikken i EU Disposition: 1. Generel erhvervspolitik i EU 2. Energipolitikken i EU 3. Transportpolitikken i EU 4. Begrundelsen

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Viden Djurs HHX Samfundsfag C Ulrik Brøgger

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16

GEOGRAFI ÅRSPLAN - 7.Kl 2015/16 1. Modul Uge 34 37 Intro til faget Danmarks kulturlandskab 1. Bebyggelsestyper. 2. Landsbyen. 3. Udskiftning. 4. Købstæder. 5. Stationsbyer. 6. landvinding. 7. Fakta om geografien. 8. Ud i geografien.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere