Fattigdom. - et emnearbejde i klasse om vilkår og rettigheder. Inspirationshæfte til læreren Opgaver til eleverne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fattigdom. - et emnearbejde i 5. 10. klasse om vilkår og rettigheder. Inspirationshæfte til læreren Opgaver til eleverne"

Transkript

1 Fattigdom - et emnearbejde i klasse om vilkår og rettigheder Inspirationshæfte til læreren Opgaver til eleverne Udarbejdet af Jytte Friis FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 2014

2 Indhold Forord..s. 2 Oversigt over materialet..s. 3 Pædagogisk introduktion. s. 4 Lærerinfo, fattigdomsbegrebet..s. 6 Kom-godt-i-gang-øvelser..s. 9 Elevsider..s. 11 Linkssamling..s. 31 Artikel: Børn i familier med få penge..bilag 1 Forord Dette materiale sætter fokus på begrebet fattigdom i et børneperspektiv, og mange af tematikkerne berører artiklerne i FN s børnekonvention. Fattigdom behandles fra både en historisk, en global, en national og en etisk vinkel. For at gøre emnet mere nærværende for eleverne, er børn og unges liv i fokus i en stor del af temaerne. Materialet indledes med en pædagogisk introduktion til læreren omkring arbejdet med fattigdom, dernæst en informationsdel omkring definitioner af fattigdomsbegrebet hvorefter følger opgavesider til eleverne samt forslag til supplerende undervisningsmaterialer. Du bruger naturligvis materialet på DIN måde, og må gerne kopiere det, men ikke redigere i det. Hvis materialet giver anledning til spørgsmål, er man velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber mobil Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

3 OVERSIGT Emner og temaer Materialets art Fag Fattigdom på skoleskemaet Pædagogisk introduktion - Begrebsafklaring Lærerinfo - Hvad er fattigdom Indkredsning af fattigdomsbegrebet Opfattelser af fattigdom - lav en undersøgelse Rigdom vs. Fattigdom - absolut og relativ fattigdom Kom-godt-i-gang-øvelser Elevopgaver 1-2 Lærerinfo 1-2 Elevside 1 Elevside 2 Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag Dansk, sundhedsundervisning, matematik, samfundsfag Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag, kristendomskundskab Penge som begreb Elevside 3 Dansk, sundhedsundervisning, historie, mat., samfundsfag, kristendomskundskab. Børn i familier med få penge Elevside 4 Artikel fra Børnerådet, bilag 1 Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag Fattigdom og fællesskab - forbrug, popularitet, normer Elevside 5 Dansk, sundhedsundervisning Børnearbejde Elevside 6 Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag Hjemløs Elevside 7 Hjemløs i Danmark Elevside 8 Hjemløse børn Elevside 9 Tiggeri Elevside 10 Tiggeri og selvværd Elevside 11 To familier - én verden Elevside 12 Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag, kristendomskundskab Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag, kristendomskundskab Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag, kristendomskundskab Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag, kristendomskundskab Dansk, sundhedsundervisning, kristendomskundskab Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag, kristendomskundskab Links Børn i familier med få penge Linkssamling Artikel fra undersøgelse fra Børnerådet, Bilag 1 Dansk, sundhedsundervisning, samfundsfag, kristendomskundskab Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 3

4 Pædagogisk introduktion Fattigdom på skoleskemaet Fattigdom er et begreb, som vi ofte forbinder med fattige lande ulande den 3. verden. Men fattigdom er også et eksisterende fænomen i den vestlige rige verden, og med fattigdommen risikoen for social udstødelse. Fattigdom er et fænomen, som vi konstant støder på i hverdagen - i medierne, i samfundet, i vores omgivelser og måske i vores egen tilværelse. Fattigdom rammer både voksne og de børn og unge, vi møder i skolen - ofte børn og unge, som i forvejen er sårbare og udsatte. Det er vigtigt, at eleverne opnår forudsætninger for at kunne forholde sig til og rumme de fattigdomsproblemer, de vil være vidner til livet igennem. Og lige så vigtigt er det, at eleverne reflekterer over og får kendskab til handlemuligheder i forhold til problemstillingen. Fattigdom på skoleskemaet giver mulighed for, at eleverne får forståelse for og en dybere indsigt i fattigdomsproblemerne, både i vores eget samfund og ude i den store verden, så de bliver i stand til at håndtere mødet med fattigdommen, hvad enten det sker på tv, på rejsen, på gaden, i klassen eller i livet. Formål og indhold Formålet med dette materiale er at bidrage til, at eleverne opnår indsigt i og forståelse for fattigdomsproblematikken og dens kompleksitet, at de arbejder med holdninger og stillingtagen og bliver klogere på sig selv og hinanden, og at de opnår et kendskab til handlemuligheder og får styrket deres handlekompetence i forhold til problemstillingen. Fag og klassetrin Materialet henvender sig til klassetrin. Der kan anlægges mange perspektiver på fattigdom økonomiske, globale, politiske, samfundsmæssige, historiske, etiske, kulturelle, sociale etc. Derfor er det et emne, hvor det er oplagt at arbejde tværfagligt eller flerfagligt. I dette materiale er samfundsfag, historie, geografi, religion, dansk indtænkt, ligesom materialet tilgodeser formål og kompetenceområder i det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Indhold og emner Materialet skal betragtes som et inspirationsmateriale, der ikke kan stå alene, men skal suppleres med bøger, film og andet. Materialet består af forslag til undervisningsmetoder samt elevsider med elevopgaver og desuden relevante links. Det er den enkelte lærer og lærerteamets opgave at plukke og vælge temaer og opgaver ud til det emne, man har valgt at arbejde med. For at overskueliggøre planlægningen, er materialets dele listet op i en detaljeret oversigt (s. 3). Planlægning af undervisning Materialet er udarbejdet med henblik på at kunne anvendes både i forbindelse med enkeltstående temadage og emneuger samt længerevarende forløb i enkelte eller flere fag samt i understøttende undervisning. I planlægningen kan der tages afsæt i et emne eller i et eller flere fag. Materialets forskellige dele kan anvendes uafhængigt af hinanden og i forskellige kombinationer, så det er muligt at inddrage de elementer, der er relevante i en given sammenhæng og konstruere sit eget forløb. De foreslåede supplerende materialer er for en stor del er interaktive og kan anvendes direkte i undervisningen. 4 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

5 Pædagogisk introduktion Elevsiderne består af åbne, refleksive og elevinvolverende opgaver med metoder, der er inspireret af sundhedspædagogiske metoder fra bl.a. materialet Tackling, Aktive vurderinger og Fremtidsværksted samt Kooperative læringsprincipper. Hvordan kan der arbejdes med emnet fattigdom? Visionen for undervisningsforslagene i dette materiale er at bidrage til en undervisning, hvor eleverne involveres og arbejder med både viden og visioner samt udvikler handlekompetence i forhold til de udfordringer, de møder. Den pædagogiske tilgang i materialet er procesorienteret og opbygget efter nedenstående model: 1. Undersøgelse af årsag og betydning 2. Udvikling af visioner og alternativer 3. Refleksion over handling og forandring 4. Opsamling og evaluering Nedenfor gives bud på hvilke omdrejningspunkter, der kan lægges ind over emnearbejderne: Ad 1. Undersøgelse af årsager til og betydning af et emne Hvorfor er dette emne vigtigt for os? Hvad ved vi om emnet i forvejen? Og hvor ved vi det fra? (medier, reklamer, forældre, os selv osv.) Hvad vil vi gerne vide? Hvor kan vi hente viden om emnet? Hvem ved noget? Personer, organisationer, bøger, nettet. Hvilke interesser har personer/organisationer ift. emnet, politisk, økonomisk, etisk etc.? Hvorfor er tingene som de er? (årsager til problemstillingen) Hvilken betydning har emnet/problemstillingen for os og for andre? Nu og i fremtiden? Ad 2. Udvikling af visioner og alternativer Behøver det være, som det er? Hvilke alternativer er der til den aktuelle problemstilling? Når I tænker på alternativer, så tænk både på forholdene i det nære omkring jer og globalt hvordan er det ude i verden? Hvordan kunne vi tænke os, det skulle være? Hvilke visioner har vi? Og hvorfor? Ad 3. Refleksion over handling og forandring Hvilke forandringer skal der ske, for at vi nærmer os vores visioner? Skal der ske forandringer med os selv, i klassen, på skolen, i familien, i samfundet? Hvilke handlemuligheder eksisterer for at opnå disse forandringer? Hvilke barrierer er der for at udføre forskellige handlinger og for, at de fører til forandringer? Er der handlinger, vi vil sætte i gang? Ad 4. Opsamling og evaluering Hvad har vi lært? Hvad har overrasket mest? Hvilke nye problemstillinger er dukket op? Hvordan vil vi samle op på eventuelle handlinger og evaluere dem? Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 5

6 Begrebsafklaring: Lærerinfo Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed. Inden for økonomi arbejder man med fattigdom som et målbart fænomen, hvor der skelnes mellem de to fattigdomsbegreber, absolut fattigdom og relativ fattigdom. Absolut fattigdom er, hvor der er mangel på elementære fornødenheder til livets opretholdelse (føde, drikkevand, beskyttelse mod vejret, beklædning, sundhed). I denne forståelse er fattigdom ens, uanset hvilken tid, man studerer, og hvilket sted, det drejer sig om. Med relativ fattigdom er der tale om et subjektivt oplevet fænomen, hvor der ganske vist ikke er akut mangel på basale fornødenheder, men hvor sociale behov ikke er dækket, hvilket kan føre til udelukkelse og udstødelse af fællesskabet (adgang til informationer, transportmuligheder, uddannelse, tryghed, håb og flere andre). Her opfattes fattigdom som kontekstbestemt, dvs. afhængig af tid og sted. I daglig tale bruges ordet fattigdom dog i begge betydninger, som om der var tale om én og samme definition. I Danmark kan man eksempelvis blive opfattet som/føle sig fattig, hvis man ikke har råd til at lade sine børn komme med på lejrskole eller har råd til fritidsaktiviteter, hvilket er et eksempel på relativ fattigdom, mens det er absolut fattigdom, hvis man ikke har mad eller penge til mad, medicin og andre fornødenheder. Inden for politik betragtes bekæmpelse af fattigdom typisk som et mål for det politiske system, og de fleste samfund har systemer, der varetager dette område. I Danmark sker dette blandt andet gennem pensionssystemet, dagpenge, kontanthjælp, aktivering, et progressivt skattesystem og meget mere. Inden for folkeretten har der været en bevægelse for at udvide menneskerettighederne til også at omfatte retten til ikke at leve i fattigdom. Inden for uddannelse vanskeliggør fattigdom effektiv indlæring. Da uddannelse samtidig betragtes som den mest effektive måde at komme ud af fattigdom, er der flere, der mener, at uddannelsessystemet kan opfattes som en ond cirkel, hvor de riges børn bliver rigere, og de fattiges børn fattigere. Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi. OECD: definerer fattigdomsgrænsen som halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den indkomst, som ligger i midten af indkomstskalaen, dvs. en indkomst, som der er lige mange der ligger hhv. over og under (og er ikke det samme som en gennemsnitlig indkomst). Det svarer i Danmark til lidt over kr. pr. voksen person i årlig indkomst efter skat. Børn tæller mindre end voksne. Iflg. denne beregning er der 165.ooo personer i Danmark, som lever under fattigdomsgrænsen. (Kilde: Det økonomiske råd) EU: definerer fattigdomsgrænsen som 60 % af medianindkomsten. Danmark: definerer fattigdom som en situation, hvor en person eller en familie ufrivilligt har væsentligt dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning. Gruppen af økonomisk fattige udgøres af personer, der opfylder følgende: En disponibel indkomst, der i 3 på hinanden følgende år er under den kritiske indkomstgrænse på 50 procent af medianindkomsten. Familiens formue er under kr. pr. voksen (2010-niveau). Personen er ikke studerende eller deler husstand med studerende over 17 år. 6 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

7 Lærerinfo Fra Leksikon for det 21. århundrede: Fattigdom - hvad er det, hvordan påvirker den menneskers liv, og hvordan kan man bedst komme den til livs? Det er temaer, som samfundsforskere og politikere har beskæftiget sig meget med. Meningsforskellene er store på alle tre punkter. Når det gælder selve definitionen af fattigdom, strides forskere om den har en almen gyldighed eller beror på lokale forhold. Talsmænd for førstnævnte holdning går ud fra, at der findes visse målbare almene behov - for f.eks. mad og bolig - som må tilfredsstilles, for at mennesker ikke skal være fattige. Biologiske behov er imidlertid et helt uegnet mål. Opfattelsen af hvad der er tilstrækkelig, varierer fra kultur til kultur; en fattig amerikaner kan med en inders øje let fremtræde som en velstående mand. Desuden findes der ikke i nogen kultur biologiske mindstemål, som vi mennesker lægger til grund når vi oplever andre eller os selv som fattige. Det som giver udslaget er derimod vores særegne kulturelle standarder for det som er materielle mindstemål for et menneskeværdigt liv. Fattigdom er således et relativt begreb. Og kategorien «de fattige» eller «fattigfolk» bliver kun samfundsmæssig virkelig, hvis den kan danne udgangspunkt for menneskelig handling, når de forskellige grupper i et lagdelt samfund er enige om standarden og vurderingen. Med andre ord: fattigdom optræder kun i samfund, hvor det findes virkelige forskelle i materiel standard i befolkningen. Stenaldermennesker var ikke fattige, for de havde ingen bedrestillede at sammenligne sig med. Følgelig kunne de ikke opleve deres egen knaphed. Men forskelle alene er ikke nok til at skabe kategorien fattigfolk. Mennesker kan forsøge at skjule deres knaphed, og det er kun hvis de afsløres og deres knaphed bliver kendt for andre, at de fremstår som fattige. Men selv da falder de ikke nødvendigvis ind under kategorien fattigfolk. En indisk asket vælger f.eks. bevidst at klare sig med så lidt som muligt. Og selv betragter han denne livsstil som den mest prisværdige, og hans medmennesker beundrer og ærefrygter ham. Sigøjnernes livsstil opfattes derimod af mange bofaste som kummerlig og alt andet end prisværdig, men hvis sigøjnerne selv har et værdisystem som priser denne stil, er de ikke fattige i deres egne øjne. Det er altså kun hvis bedrestillede og dårligere stillede er enige i vurderingen af hvornår knaphed bliver socialt nederlag og skam, at den egentlige fattigdomssituation opstår. Meget tyder på, at stadig flere mennesker i verden er i denne situation: Store befolkningsgrupper i den tredje verden, som før var stolte af deres egen kultur, betragter nu sig selv som underudviklede og tilbagestående. I alle verdens større byer er der et voksende proletariat, som helt kommer til kort i forhold til den levestandard, som de ved andre har. Og stadig flere flygter fra et liv i udkantsområder og landsbyer som ikke længere tilfredsstiller deres mål for et menneskeværdigt liv. Når verden således får stadig flere fattige, er det ikke fordi levevilkårene objektivt set forværres så drastisk, men fordi hele verden bliver til et mere lagdelt samfund med samme standarder og mål. Hvad karakteriserer fattige menneskers liv? Varierer det også med lokal kultur, eller har fattige liv verden over visse fællestræk i livskvalitet? Den nordamerikanske antropolog Oscar Lewis har fremført sidstnævnte synspunkt. Han udviklede begrebet «fattigdomskultur» (culture of poverty) i en liste på over 70 træk, som han antog var alment gyldige, deriblandt apati, manglende evne til langsigtet planlægning, manglende familiesammenhold, og mødre som familiens kerne. Listen er aldrig blevet videnskabelig testet, og må anses bero på spekulationer. Desuden kan en sådan optagethed af ligheder let vende opmærksomheden væk fra de kulturelle uligheder, som gør at fattigdom i Cairo og Calcutta alt i alt giver meget forskellige liv. Når Lewis' begreb om fattigdomskultur alligevel er blevet så betydningsfuldt, beror det nok på, at mange af de træk han nævner er iøjnefaldende i de fleste fattigdomssituationer. Men endnu mere skyldes det, at han bliver taget til indtægt for et bestemt politisk syn på hvordan man kan bekæmpe fattigdom, Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 7

8 Lærerinfo nemlig at det er de fattige selv som må forandres, fordi ondets rod ligger i dem selv, i de holdninger og vaner som udgør deres kultur. Enhver konkret fattigdomssituation - det liv som de fattige lever det - bliver til ved et samspil af forhold i storsamfundet og i de fattiges eget nærmiljø. De grundlæggende forudsætninger for fattigdom skabes ikke af de fattige selv, men af politisk-økonomiske forhold i samfundet. Men den konkrete udformning som fattige mennesker giver deres liv, fremkommer gennem et væld af små daglige afgørelser, som de selv tager. Denne levemåde/livsstil er ikke naturgivet, men er et valg blandt flere alternativer. Når nogle eksperter mener, at den forskning der tager sigte på at bekæmpe fattigdom, skal koncentrere sig om analysen af storsamfundets politisk-økonomiske struktur, og overse fattige menneskers faktiske livssituation, er det en grundlæggende fejltagelse. For at kunne forudsige virkningerne af praktiske hjælpeforanstaltninger til at bedre de fattiges kår - som storsamfundet iværksætter - kræves først indgående studier af de fattiges dagligliv og livsmønstre. Programmer for bekæmpelse af fattigdom må bygge på en forståelse af samspillet mellem alle de faktorer, som skaber denne ulykkelige livssituation. Kilde: Redaktion med ansvar for dette opslag: Sociologi Originalopslag fra pax Leksikon ( ) 8 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

9 Kom-godt-i-gang-øvelser Hvad er fattigdom? Formål: at eleverne indkredser fattigdomsbegrebet og samtidig opdager begrebets kompleksitet og derved opnår en nuanceret forståelse for og respekt omkring fattigdomsproblematikken og dens mange konsekvenser, samt de udfordringer, der følger. Fattigdom Individuelt: Eleverne laver brainstorm over ordet fattigdom. Alt, hvad de kommer til at tænke på. Ca. 3 min. Fælles: Nu skrives ordene fra brainstormen på tavlen. Der stilles opklarende spørgsmål og uddybes, men alle forslag godkendes, bortset fra ord, man kan blive enige om betyder det samme, - de skrives kun én gang. Absolut og relativ fattigdom Begreberne og/eller de to betragtninger absolut fattigdom og relativ fattigdom præsenteres (se Lærerinfo). Gå ordene på tavlen igennem igen, gerne i grupper, og sorter dem i to kasser, alt efter, om der er tale om absolut fattigdom eller relativ fattigdom. Findes der absolut fattigdom i Danmark? Findes der relativ fattigdom? Giv eksempler. Hvad skyldes fattigdom? Grupper på fire: Hvilke årsager kan der være til, at man er fattig i Danmark? Eleverne henter viden i bøger, på nettet og hos hinanden. Hver elev opdeler et A-4 ark i to kolonner: Gruppens svar Nye svar. I den venstre kolonne med gruppens svar skriver alle elever de svar på spørgsmålet, som gruppen har læst og snakket sig frem til. Efter aftalt tid skal eleverne op at gå og finde en partner fra en anden gruppe. De to læser deres gruppers svar for hinanden, og eleverne skriver 2-3 svar ned, som de ikke havde i forvejen. Nu går eleverne tilbage i egne grupper og deler de nye svar med gruppen. Gruppen bliver enige om, hvilke svar, de gerne vil tage til sig. Grupperne laver nu planche med alle deres svar til ophængning og fremlæggelse i klassen. Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 9

10 Kom-godt-i-gang-øvelser Hvad kan der gøres for at bekæmpe og undgå fattigdom i Danmark? Grupperne fra før: Gruppen deles om ét stykke papir, som sendes rundt. På skift skriver eleverne ét forslag til, hvad der kan være med til at bekæmpe fattigdom (tænk på årsagerne til fattigdom) - uden hensyn til, om forslagene er realistiske. Når gruppen er udtømt for ideer, gås forslagene igennem og eleverne giver dem et tal fra 1-3, alt efter, om forslaget er 1) realistisk 2) måske realistisk og 3) urealistisk. Fælles: Der opsættes stor planche med 3 kolonner. Grupperne fremlægger på skift de 3 i gruppen præsenterer på skift forslagene fra de 3 kolonner, mens den 4. fra gruppen skriver gruppens ideer på planchen. Til sidst fælles drøftelser med læreren som ordstyrer. Definition af fattigdom Der kan fokuseres på to vinkler omkring definition af fattigdom dels på selve definitionen af fattigdom: Hvad er fattigdom? Men også på det at definere fattigdom hvorfor politikerne i Danmark er uenige om, om vi skal have en fattigdomsdefinition og en fattigdomsgrænse i Danmark, og hvad det kan betyde at have en sådan. Her foreslås det at lade eleverne arbejde med at definere fattigdom, for dermed at sætte overvejelser og diskussioner i gang omkring fattigdom og bringe forforståelser (fordomme) i spil. Desuden henvises der til forskellige hjemmesider, rapporter og artikler omkring fattigdomsdefinitioner. Indled og afslut emnearbejdet med at lade eleverne definere fattigdom. Læreren overvejer, om arbejdet både skal gælde definition af fattigdom i Danmark og fattigdom i verden, evt. som to definitioner. Grupper på 3: Eleverne prøver, om de kan lave en definition på fattigdom ud fra spørgsmålet: Hvad er fattigdom? (i Danmark/i verden). Grupperne skriver definitionerne op og præsenter dem for hinanden. Definitionerne korrigeres ikke, uddybes højst. Som det sidste i emneforløbet arbejde eleverne igen (i de samme grupper som ovenfor) med at definere fattigdom ud fra det samme spørgsmål. Når de har lavet et udkast, skal de sammenligne med de første definitioner, de lavede. Hvad har ændret sig og hvorfor? Hvad har de lært? Hvorfor er det svært at definere fattigdom? Fælles opsamling. Hvad skal en fattigdomsdefinition have med? (økonomi, sundhed, livskvalitet etc.?) Kan man have en fælles fattigdomsdefinition for hele verden? Hvorfor/hvorfor ikke? Lad eleverne finde definitioner af fattigdom og artikler om fattigdomsdefinitioner, men først efter, at de selv har arbejdet med at definere fattigdom. 10 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

11 Elevside 1.1 Opfattelser af fattigdom Lav en undersøgelse Formål: At gøre overvejelser omkring begrebet fattigdom og strukturere tanker og viden gennem forberedelse af spørgsmål til undersøgelse. Desuden at møde andre holdninger og erfaringer og endelig at formidle og videndele samt tage imod, reflektere og forholde sig til ny viden. Opgave: Lav en undersøgelse af, hvordan folk opfatter fattigdom. I kan lave undersøgelsen i klassen, parallelklassen, flere klasser, på lærerværelset, blandt jeres forældre, ude i byen osv. Undersøgelsen kan være skriftlig eller den kan være i form af et mundtligt interview, hvor I stiller spørgsmålene og noterer svarene ned, som I får, eller I kan optage interviewet, fx på mp3 eller på mobil, og bagefter referere svarene skriftligt. I kan vælge at formulere spørgsmålene, så der er bestemte svarmuligheder, eller I kan stille åbne spørgsmål, som folk kan svare frit på. I kan også kombinere de to typer af spørgsmål i jeres undersøgelse. I kan fx spørge interview-personerne, hvad de forstår ved fattigdom, om de mener, der er fattigdom i Danmark eller om det kun er i u-landene, om fattigdom er selvforskyldt, om vi skal acceptere fattigdom eller arbejde på at undgå fattigdom, hvad der kan gøres ved fattigdom, hvad fattigdom betyder for den, der er fattig, hvad det betyder for andre i samfundet, hvis der er fattigdom osv., osv. Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 11

12 Elevside 1.2 Find ud af: Hvad ønsker I at vide? Hvorfor? Hvad vil I bruge jeres undersøgelse til? Og hvordan? Hvem vil I spørge? (hvem kan give svar på det, I vil vide) Egner jeres undersøgelse sig bedst til skriftlig eller mundtlig spørgeform? Skal man kunne svare frit, eller vil I give svarmuligheder? (fx ja, nej, både-og, ved ikke) eller begge dele? Formuler spørgsmålene, så de er lette at forstå for den, I spørger. Afprøv evt. jeres spørgsmål over for klassekammerater inden I begynder på jeres undersøgelse. Når I har foretaget jeres undersøgelse, skal den behandles og præsenteres for klassen og evt. andre. Lav en opgørelse over besvarelserne på de lukkede spørgsmål Lav en sammenfatning af besvarelserne på de åbne spørgsmål Lav en konklusion på jeres undersøgelse hvad fortæller den jer? Overvej, om der er særligt interessante ting at fremhæve, som fx store modsætninger eller stor enighed mellem besvarelserne, store overraskelser ift jeres forventninger eller andet. Overvej og diskuter mulige forklaringer. Præsenter også disse emner i jeres fremlæggelse. 12 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

13 Elevside 2.1 Rigdom vs. Fattigdom Formål: At udvide fattigdomsbegrebet til at omhandle andet, end hvad der har med penge at gøre, og samtidig at sætte begreberne fattigdom og rigdom i relation til begrebet livskvalitet. 1. Diskuter, hvad de enkelte niveauer i Maslows behovspyramide betyder. 2. Diskuter, hvilke behov i pyramiden, der kun kan opfyldes, hvis man har penge. 3. Diskuter, hvilke behov i pyramiden, der kan opfyldes, selvom man ingen penge har. Absolut og relativ fattigdom Absolut fattigdom betyder mangel på det helt nødvendige for overlevelse. Absolut fattigdom er ens og uafhængig af tid og sted. Relativ fattigdom handler om at sociale behov ikke er dækket og om social udstødelse, fordi man ikke har råd til at være en del af fællesskabet. Relativ fattigdom afhænger af tid og sted, normer og kulturer. Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 13

14 Elevside 2.2 Tænkeboks: Kan man være fattig uden at mangle penge? Giv eksempler. Kan man være rig, selv om man ingen penge har? Giv eksempler. Giv eksempler på, at man kan have høj livskvalitet, selvom man er fattig. Prøv at finde forklaringer og begrunde. Giv eksempler på, at fattigdom er en hindring for livskvalitet. Prøv at finde forklaringer og begrunde. Roden til alt ondt Der er et gammelt ordsprog, der hedder lediggang er roden til alt ondt. Man kunne måske også sige, at fattigdom er roden til alt ondt. Giv eksempler på, hvilke konsekvenser fattigdom kan have - for den fattige - i et rigt land og i et fattigt land - for børn i fattige familier - i et rigt land og i et fattigt land - for sundheden - i et rigt land og i et fattigt land - for kriminalitet - i et rigt land og i et fattigt land - for uddannelse - i et rigt land og i et fattigt land - for terrorisme - i et rigt land og i et fattigt land - for flygtninge i et rigt land og i et fattigt land 14 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

15 Elevside 3.1 Penge som begreb Lav en brainstorm Formål: at reflektere over begrebet penge at få en udvidet opfattelse af begrebet penge at forskellige opfattelser og erfaringer tydeliggøres. Foto: Colorbox Proces: Hvad kommer I til at tænke på, som har med penge at gøre? Grupper på 4 eller 5 omkring et bord. I har et fælles A4 ark, som I deler til jeres brainstorm. På skift noterer I et ord, I kommer til at tænke på i relation til begrebet penge. Arket går videre til den næste i gruppen. Der fortsættes én eller to omgange. Læreren eller en elev opsamler nu gruppernes ord på tavlen. Ord, der allerede er sagt eller tæt beslægtet, gentages ikke på tavlen. Nu ses der på, om ordene kan kategoriseres i nogen hovedområder? Gerne lige så mange kategorier, som der kan dannes grupper i klassen. Det er vigtigt, at der anlægges forskellige perspektiver på begrebet penge kulturelle, historiske, sociale, økonomiske, politiske osv. Evt. hjælper læreren men at udvide begrebet og bringe forskellige perspektiver i spil. Der dannes nu en ny gruppe for hver kategori. Der vælges en skriver i hver gruppe. Grupperne laver fælles brainstorm inden for hver sin kategori. Det gælder om at få så mange ord med som muligt denne gang på afmålt tid. Afsæt fx 5 min. Fælles opsamling kan de øvrige grupper supplere brainstormen over den enkelte kategori? Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 15

16 Elevside 3.2 Tilbage i gruppen. Individuelt: Hvilken kategori har givet mig mest nyt at tænke over? Overrasket mig mest? Hvorfor? Fortæl til hinanden to og to. Fortæl den andens svar til resten af gruppen. Eksempler fra grupperne gives fælles i klassen fx et eksempel på hver kategori hvad overraskede og hvorfor? Lad eksemplerne stå ukommenteret. Fortsættelse Der kan brainstormes, diskuteres eller fabuleres over andre områder i relation til penge, fx Penge og magt Penge og lykke Penge og kærlighed Penge og venner Penge nok? eller man kan arbejde videre i en mere fagspecifik retning, fx med et økonomisk, et historisk og/eller et politisk fokus. 16 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

17 Elevside 4.1 Unge og penge Artikel: Børn i familier med få penge (bilag 1) Foto: Harald Nyborg Formål: At få indsigt i og viden om vilkårene for unge, der har meget få penge til rådighed, og hvad det betyder for dem, samt at reflektere over sociale spilleregler relateret til penge. Desuden at forholde sig til de historier, de 5 unge fortæller i artiklen. Proces: Klassen inddeles i 5 eller 6 grupper. Hver gruppe repræsenterer en af de 5 unge i artiklen. En evt. 6. gruppe repræsenterer eksperten (forskerens forklarende afsnit i artiklen). Læs artiklen. Afmærk alle de steder i artiklen, hvor det er jeres gruppes person, der udtaler sig. Snak om, hvordan jeres person er, så I kommer til at kende ham/hende godt. Hvad ville I spørge personen om, hvis I fik mulighed for det? Formuler spørgsmålene. Diskuter, hvad I tror, personen ville svare. Hvad ville I sige til personen, hvis I mødte hende? Formuler det på skrift. Hver gruppe viser et lille rollespil for klassen: en elev spiller gruppens person fra artiklen (evt. hjælper to elever hinanden); resten af gruppen stiller spørgsmålene, som personen skal forsøge at besvare. Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 17

18 Elevside 4.2 Diskuter på klassen: Kan I godt forstå personerne i artiklen? Hvad og hvorfor/hvorfor ikke? Er det flovt, hvis man ikke har så mange penge? Hvorfor/hvorfor ikke? Kan man vide med sikkerhed, at alle de andre har mere end én selv? Er det rigtigt, at det har stor betydning, at man har det nye og smarte tøj og de nyeste it-ting? Hvorfor/hvorfor ikke? Læs og diskuter nedenstående case. Formålet er at få forskellige holdninger og overvejelser frem og ikke at nå til enighed om en løsning: 8. Z skal på en ret dyr lejrskole til Østrig i uge 6, hvor de skal stå på ski. Elever, der ikke tager med på turen, skal gå i skole i parallelklassen hele ugen. Nu viser det sig, at en af drengene ikke kan komme med og hans kammerater ved, at han vildt gerne vil. De tror, han ikke tager med, fordi han ikke har pengene. Hvad skal de gøre? Hvad skal klassen gøre? Hvad skal skolen gøre? Hvad ville du synes som klassekammerat? Som den elev, det handler om? Er det rigtigt, at personer, der har mange penge, har lettere ved at blive populær? Hvorfor/hvorfor ikke? Er det rigtigt, at personer, der har mange penge, har lettere ved at få venner? Hvorfor/hvorfor ikke? Man er en bedre ven, hvis man har mange penge! Diskuter, om det er rigtigt, forkert eller både-og rigtigt. Giv eksempler og begrund. 18 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

19 Elevside 5.1 Fattigdom og fællesskab Foto: Colorbox Formål: At arbejde med fattigdomsproblematikken, som den kan komme til udtryk for børn og unge i Danmark. At diskutere forbrug, fællesskab, status og popularitet. At diskutere klassens normer og fællesskab i forhold til økonomi og at diskutere, om noget skal laves om, og i så fald, hvordan. Intro: Der er stor forskel på, hvor mange penge familier og børn og unge i Danmark har. Forskellen er blevet større de senere år, og der er flere og flere børnefamilier, der har svært ved at klare sig. Familier, der har svært ved at klare sig, kan blive nødt til at droppe fritidsaktiviteter, der koster kontingent eller særligt udstyr, måske kan de ikke tage på ferie eller holde fødselsdage, de har måske ikke bil og kan ikke være med til at køre på skift med andre forældre, de har ikke råd til at købe computer og mobil eller det nye, smarte tøj osv., osv. Børn og unge i familier med få penge får ikke de samme muligheder og de samme ting og oplevelser, som de kan se, andre får, og som de også godt kunne tænke sig. Det værste er måske ikke, at de ikke kan få tingene eller oplevelserne, men at de kan blive holdt uden for fællesskabet, både i skolen og i fritiden. Hvis man ikke kan bidrage på lige fod med andre, foretage sig de samme ting eller klæde sig nogenlunde som de andre, kan man nemt føle sig udenfor eller blive holdt udenfor. Derfor taler man i Danmark om, at fattigdom bl.a. kommer til udtryk ved, at man bliver isoleret og udelukket fra fællesskabet. 1. Gå sammen i grupper på 3 og diskuter og skriv ned: Hvilke ting og oplevelser vil unge især gerne have råd til at købe. Giv eksempler og begrund. Fælles opsamling. Er I enige? Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 19

20 Elevside Fælles gennemgang af begrebet flertalsmisforståelse: Flertalsmisforståelse betyder, at man tror, de fleste gør eller har eller kan noget, selv om det i virkeligheden ikke er tilfældet. Fx at alle de andre har nyt smart tøj eller de fleste begynder at ryge eller alle de andre fester hver weekend eller alle de andre går hele tiden i biografen osv., osv. Flertalsmisforståelse har bl.a. noget med synlighed at gøre med det vi kan se, eller det vi får øje på. Det, vi ser, kommer vi let til at tro, er det almindelige, som gælder for alle andre. Fx kan vi se dem, der står og ryger, men ikke alle dem, der ikke gør, vi lægger mærke til dem med de nye, smarte bukser, men ikke alle dem, der ikke har osv. Flertalsmisforståelse har også noget at gøre med, hvad vi hører andre fortælle om og det er jo klart sjovere at fortælle om festen eller filmen eller vennerne end det er at fortælle om ikke-oplevelser eller at man sad alene på sit værelse og så tv eller lavede lektier Gå tilbage i gruppen fra før: a. Giv eksempler på flertalsmisforståelser, som I tror, I selv har eller har haft. b. Flertalsmisforståelser påvirker vores forbrug og vores handlinger rigtig meget. Find eksempler og prøv at begrunde. c. Hvilke andre ting end flertalsmisforståelser er med til at påvirke og bestemme vores forbrug? Giv eksempler og begrund. d. Hvilke ting er nødvendige at have råd til, for at være med i fællesskabet i jeres klasse? Giv eksempler og begrund. e. Hvilke ting og aktiviteter giver især status? 2. Saml op på klassen og diskuter. Lav en prioriteret liste over ting, der er særligt vigtige for at kunne være med i et fællesskab. Kan I blive enige? 3. Besvar et spørgsmål ad gangen ved først at diskutere to og to og derefter fælles opsamling: a. Er det sådan her i klassen, at man er mere populær, hvis man har de nyeste ting? b. Hvis det er sådan hvem bestemmer det skal være sådan? Og vil vi gerne lave det om? c. Hvad kan vi gøre, for at det kan blive anderledes? d. Hvad kan vi blive enige om, at vi vil gøre, for at det bliver anderledes? e. Hvad skal der videre ske for at få lavet en aftale i klassen, der holder? Se evt. > megafonen > klasse > Danmark > Fattige børn > Video 20 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

21 Elevside 5.3 Fattigdom og fællesskab Foto: Colorbox Der er ingen tvivl om, at børnene på billedet lever i yderste fattigdom i flygtningelejren. Forældrene har hverken penge eller arbejde, børnene går ikke i skole og de ejer ingenting. Deres overlevelse afhænger fuldstændigt af, at der er andre, der sørger for mad og rent vand og medicin (hjælpeorganisationer og regering). Alligevel ser børnene på billedet glade ud. 1. Drøft to og to: 1. Hvorfor ser børnene på billedet glade ud? Giv flere forklaringer. 2. Drøft, hvad børnene på billedet mangler set med jeres øjne. Hvad betyder det for deres livskvalitet, deres fremtid og deres sundhed? 3. Kan vi lære noget af børnene? 2. Makkerpar går sammen i grupper på fire: a. Hør hinandens svar på spørgsmålene ovenfor. Er I enige? 3. Fælles opsamling. Skriv et essay: Gå sammen to og to og skriv et essay om relativ og absolut fattigdom (se elevside 2.1). Tag afsæt i billedet på kopiside 5.1 og billedet ovenfor og lav en sammenligning af børnenes situationer, hverdag og problemer på de to billeder. Hent inspiration hos hinanden, i bøger, i artiklen Børn i familier med få penge (bilag 1) og på nettet. Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 21

22 Elevside 6 Børnearbejde Formål: Foto: Colorbox At få indsigt i børns forskellige vilkår og problematikkerne omkring børnearbejde, her i landet og i 3. verden. Desuden at få indsigt i udnyttelsen af børn som billig arbejdskraft. 1. Drøft to og to og beskriv: Hvor i verden er billedet taget? Hvem er de to personer på billedet? Hvorfor giver den lille hånd penge til den store hånd? Hvor kommer pengene fra? 2. Fælles opsamling 3. Børnearbejde Grupper på 4. I skal arbejde med spørgsmålene nedenfor ét ad gangen. Start med at besvare spørgsmålet individuelt, og del derefter svarene med de andre i gruppen. Til sidst fælles opsamling. I fattige lande er mange familier afhængige af, at børnene hjælper med i det daglige arbejde i huset og på marken, eller at de er med til at tjene penge til familien. Lav to kolonner, skriv, hvad der er godt og hvad der er skidt ved, at børnene arbejder for familiens overlevelse? I EU må børn under 13 år ikke have et arbejde, hvor de tjener penge, men rigtig mange unge over 13 år har fritidsarbejde for at tjene penge til eget forbrug, - mere eller mindre nødvendige ting, som forældrene ikke kan finde penge til. Oftest handler det således ikke om familiens overlevelse, men om at de unge kan købe de ting, som de gerne vil have, og som kammeraterne har. Hvad er godt og hvad er skidt ved, at så mange unge har fritidsarbejde og tjener penge? Nogen arbejdspladser vil hellere ansætte børn end voksne til arbejdet. Hvorfor? Se evt. 22 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

23 Elevside 7 Hjemløs Formål: Foto: Colorbox At reflektere over problematikken hjemløshed og at tænke sig ind i en hjemløs livssituation og virkelighed. 1. Gå sammen 2 og 2 og diskuter nedenstående spørgsmål til billedet ovenfor. Begrund jeres svar: a. Hvor i verden er vi? b. Er det et fattigt land? c. Hvor står bænken hvad er det for et sted? d. Beskriv manden på bænken (alder, nationalitet, udseende osv.) e. Hvorfor ligger manden på bænken? Skriv mandens historie hvad er der hændt ham, siden han ligger og sover på en offentlig bænk? 2. Dan grupper på fire af de par, som har arbejdet sammen om spørgsmålene ovenfor. Fortæl det andet par om jeres diskussioner og hvad I nåede frem til. Lav fælles opsamling med kort resume fra hver gruppe. Hver gruppe vælger én af de to pars historie, som læses for klassen. 3. Alle bliver i 4-mandsgruppen fra før. Nedenstående spørgsmål er til individuel overvejelse. Skriv overvejelserne ned. Når alle har besvaret spørgsmålene (max 10 min.), udveksler gruppen svar. Fælles opsamling. Har du set eller mødt en hjemløs? Hvordan var det? Hvad tænkte du? Hvad gjorde du? Hvis ikke hvordan tror du så, du vil tænke og handle, når du møder en hjemløs? Nogle af de hjemløse har også børn. Hvordan ville du have det, hvis din mor eller far var hjemløs? Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 23

24 Elevside 8.1 Hjemløshed i Danmark Læs faktaboksen nedenfor og find evt. yderligere oplysninger på nettet. Fakta om hjemløshed i Danmark. Ved Preben Brandt, Projekt Udenfor. Antal hjemløse i Danmark: Antal hjemløse i København: idag Berørt pr. år ca.+ 50 pct. flere pct. af antal hjemløse i Danmark. Fordeling på køn Kvinder: Mænd: 20 pct. 80 pct. Hjemløse af anden etnisk baggrund: Op mod 33 pct. i København. I andre større byer 20 pct. Andre steder 5-7 pct. Hjemløse med psykiske sygdomme: pct. har en alvorlig sindsygdom, næsten alle skizofrene pct. har andre psykiske lidelser som angst og depression. Blandt de yngre er der relativt flere med alvorlig psykisk sygdom. Hjemløse med misbrug: De yngre: De ældre: pct. har et misbrugsproblem. Oftest blandingsmisbrug (hash, heroin, kokain og alkohol) Overvejende alkohol alene. Der er en betydelig overdødelighed blandt hjemløse også blandt de unge. September 2003 Kilde: 24 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

25 Elevside 8.2 Firemands-grupper (gerne dem fra Elevark 7) diskuterer: Hvordan kan det være, en person kan blive hjemløs i Danmark? Er det selvforskyldt, hvis man er hjemløs? Hvad mangler en hjemløs i sit liv, som andre har? Er hjemløshed et udtryk for fattigdom? Fire-hjørner: Hvert hjørne i klasseværelset repræsenterer én af følgende holdninger: Det er familiens ansvar at finde en bolig, hvis en person bliver hjemløs. Det er samfundets ansvar at finde en bolig, hvis en person bliver hjemløs. Den hjemløse må selv finde sig en bolig eller klare sig uden. En anden holdning. Læreren præsenterer eleverne for de fire hjørner. Eleverne placerer sig der, hvor de er enige, eller i det fjerde hjørne, hvis de har et andet syn end de foreslåede. Læreren stiller eleverne spørgsmålet: Hvorfor har I stillet jer, hvor I har? Eleverne i de enkelte hjørner diskuterer svaret og forbereder et kort fælles svar til klassen. Når grupperne præsenterer deres svar, stiller læreren udfordrende spørgsmål til gruppernes holdning, som de skal argumentere for. Eleverne må også stille spørgsmål til hinanden. Undervejs kan eleverne skifte hjørne, hvis de ændrer holdning. Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 25

26 Elevside 9 Hjemløse børn (gadebørn) Formål: At blive opmærksom på problematikken hjemløse børn og begrebet gadebørn. At opnå indsigt i, hvorfor problemet opstår og hvad der kan gøres ved det. Evt. at klassen bidrager med en frivillig hjælpeindsats. Hjemløse børn eller gadebørn er et begreb, som især kendes fra 3. verden. Årsagerne til, at børnene er hjemløse kan være mange, men fælles for dem er, at det er fattigdom, der ligger bag. Det kan være, at forældrene er døde eller at de ikke har råd til at forsørge dem, måske pga. sygdom eller arbejdsløshed. Det kan også være børn, der er blevet væk fra deres familier under naturkatastrofer. Landet er for fattigt til at sørge for børnene. Læs mere i bøger og på nettet. Der findes dog også eksempler på hjemløse børn og unge i den vestlige verden, ikke bare eksempler fra gamle dage (som vi fx kender fra Skammerens datter og Heksefeber), men også eksempler fra nutiden. Det kan være børn eller unge, som er flygtet fra fattigdom i deres hjemland til et vestligt land i håbet om en bedre fremtid. Her lever de ofte illegalt (dvs. uden tilladelse) og må holde sig skjult for ikke at blive sendt tilbage til deres hjemland. Det er en tilværelse, der er yderst fattig og risikabel. Det kan også være unge, der ikke kan bo hjemme hos forældrene af forskellige grunde, eller unge, der er psykisk syge og misbrugere, og som ikke får behandling. Disse unge søger ofte ind til de større byer, hvor de lever fattigt og udsat. Hvad ser I på billedet? Fortæl den lille piges historie (hent viden og inspiration i bøger og på nettet). Hvilke risici er pigen udsat for? Hvad kan der gøres for hende? Fortæl, hvordan det går hende hvad sker der? Foto: Colorbox Hvad kan der gøres og hvad bliver der gjort for at undgå, at børn er hjemløse og må leve på gaden? Se evt.: Dansk røde kors: > skole > flugt Unicef: 26 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

27 Elevside 10 Tiggeri Formål: Foto: Colorbox At reflektere over og drøfte begrebet tiggeri, at se bagom tiggeren og se tiggeren som menneske samt at forholde sig til problematikken. Gå sammen to og to og diskuter: Hvad er det at tigge? Har I selv prøvet at tigge? Hvornår? Hvor er billederne taget kan det være Danmark, eller er de taget i 3. verden? Hvordan kan man se det? Hvad er det for to personer, der tigger på billederne ovenfor? Beskriv deres forskellige situationer og historier og hvorfor I tror, de tigger. Hvorfor er der folk i fattige lande, der tigger? Hvorfor er der folk i rige lande, der tigger? Er der også tiggere i Danmark? Hvad tænker I, hvis I ser en tigger? Giver I ham/hende penge? Hvorfor? / Hvorfor ikke? Fælles opsamling. Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 27

28 Elevside 11 Tiggeri og selvværd Formål: At tænke sig ind i tiggerens situation og følelser og hvad det gør ved et menneskes selvopfattelse og selvværd at være nødt til at tigge for at klare sig. Gå sammen to og to og vælg, hvilket billede I vil arbejde med: A. 1. Hvad ser I på billedet? 2. Hvor kan billedet være taget? 3. Hvorfor sidder kvinden, hvor hun gør? 4. Hvorfor tigger hun? Begrund. 5. Hvordan har hun det med at tigge? Begrund. 6. Giv billedet en titel. Foto: Colorbox B. 1. Hvad ser I på billedet? 2. Hvor kan billedet være taget? 3. Hvorfor sidder kvinden, hvor hun gør? 4. Hvorfor tigger hun? Begrund. 5. Hvordan har hun det med at tigge? Begrund. 6. Giv billedet en titel. Foto: Colorbox C. 1. Hvad ser I på billedet? 2. Hvor kan billedet være taget? 3. Hvorfor sidder kvinden, hvor hun gør? 4. Hvorfor tigger hun? Begrund. 5. Hvordan har hun det med at tigge? Begrund. 6. Giv billedet en titel. Foto: Colorbox Fælles opsamling af alle billedbeskrivelserne. Fokus på begreberne selvopfattelse og selvværd. 28 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

29 Elevside 12.1 To familier én verden Formål: At bringe forskellige overvejelser omkring fattigdomsbegrebet i spil, at kende og kunne skelne mellem velfærdsproblemer og fattigdomsproblemer, at diskutere den skæve fordeling af livsnødvendigheder samt at kende til hjælpeorganisationerne og deres arbejde. Evt. vælger klassen at bidrage til hjælpearbejde. A. Foto: Colorbox B. Foto: Colorbox Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 29

30 Elevside Gå sammen to og to: a. Giv billederne en titel b. Billede A viser en rig familie i et rigt land. Beskriv, hvordan man kan se det. c. Billede B viser en fattig familie i et fattigt land. Beskriv, hvordan man kan se det. d. Hvad er fælles for familierne på de to billeder? Hvad er forskelligt? Ikke kun, hvad man kan se, men også hvad man kan tænke sig til. Skriv ned i to kolonner. e. Hvad tænker I om den skæve fordeling af goderne mellem de to familier? Mellem verdens rige og verdens fattige lande? f. Fælles opsamling på klassen. Makkerparrene aftaler, hvem der fortæller om hvilket billede. 2. Fortsæt to og to, og diskuter: a. Hvad kan den rige familie være rig på? Giv eksempler. b. Hvad kan den rige familie være fattig på? Giv eksempler. c. Hvad kan den fattige familie være rig på? Giv eksempler. d. Hvad kan den fattige familie være fattig på? Giv eksempler. 3. Makkerparrene går sammen to og to og udveksler eksempler. Eksemplerne skrives ind på to plancher, et for den rige familie, et for den fattige familie. Plancherne deles på tværs på midten: Fattig på. / Rig på. og det aktuelle billede (den rige eller den fattige familie) er kopieret ind som centrum. Fælles præsentation og opsamling på klassen, hvor det er aftalt i grupperne, hvem der fremlægger hvilket spørgsmål (a-b-c-d). 4. Fortsæt i firemandsgrupperne eleverne diskuterer og alle elever skriver: a. Hvilke problemer kan den rige familie blive udsat for? Kan det være livstruende? b. Hvilke problemer kan den fattige familie blive udsat for? Hvad kan især blive skadelig eller livstruende? c. Hvad kan der gøres for at undgå det? d. Hvem kan hjælpe? 5. Fælles opsamling. Nødhjælpsarbejde inddrages som svarmulighed i c og d. 30 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

31 Undervisningsmaterialer Links Dansk røde kors: Red barnet: Unicef Danmark: Børnerådet: Børns Vilkår: Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 31

32 32 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

33 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber 33

34 34 Jytte Friis - FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

- HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? PROJEKT STYR PÅ SUNDHEDEN SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - HVAD, HVORFOR OG HVORDAN? Efteråret 2014 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent lærer,

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonas Gratzer/Red Barnet. Vejledning til temaer og elevaktiviteter NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonas Gratzer/Red Barnet Vejledning til temaer og elevaktiviteter indhold 3 4 5 6-7 8-9 10 11-12 BØRN I KATASTROFER FLUGT jordskælv og tsunamier epidemien ebola sult ORKAN krig

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,

Læs mere

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016 Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv 3. okt. 2016 Hvilke afsavn har vi målt på og hvorfor netop disse? Hvilke børn oplever i højere grad end andre børn afsavn? Hvordan trives de børn, som oplever afsavn?

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013

Digital dannelse. Introduktion til 1g SR-lederne. Introduktionsforløb for 1g - 2013 Introduktionsforløb for 1g - 2013 Digital dannelse Introduktion til 1g SR-lederne I det følgende er der to forskellige muligheder for, at eleverne kan arbejde med digital dannelse. Dels kan man arbejde

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag

Idékatalog. Børnekonventionens 24-års fødselsdag Idékatalog Børnekonventionens 24-års fødselsdag Til lærerne: Dette materiale er et oplæg til de klasser på 6.-9. klassetrin, som ønsker at fejre Børnekonventionens fødselsdag onsdag den 20. november 2013.

Læs mere

Oksbøl Den tyske flygtningelejr

Oksbøl Den tyske flygtningelejr Oksbøl 1949-45 Den tyske flygtningelejr Find en, der kan svare på spørgsmålet Underskrift: Hvornår ankom de første flygtninge til Oksbøllejren? Hvor mange flygtninge boede der i flygtningelejren, da der

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Handelsskoler Denne forestilling er et samarbejde

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Lærervejledning. Baggårdens børnearbejdere

Lærervejledning. Baggårdens børnearbejdere Lærervejledning Baggårdens børnearbejdere Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Baggårdens børnearbejdere Lærervejledningen er udarbejdet med det formål

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM)

LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) LÆRERVEJLEDNING NÅR KATASTROFEN RAMMER (FILM) Oplysningsfilm om katastrofer og Red Barnets arbejde. Filmen viser, hvordan katastrofer rammer børns liv både de naturskabte som tsunamien i Asien og hungersnød

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Inklusionsradet o R D O MK A E T I

Inklusionsradet o R D O MK A E T I Inklusionsradet o T D A O M K E R I Indhold Der arbejdes med at skabe rummelige og fede fællesskaber ved hjælp af film- og vurderingsøvelser samt rollespil. Eleverne skal rollespille sig gennem et Inklusionsrådsmøde,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Alle de andre gør det Digital adfærd og trivsel samt alkohol SSP Furesø Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Undervisningsforløb med lærervejledning. SSP Furesø Paltholmterrasserne

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd. Sundhedsplejerskens undervisningsplan Mod til at vælge - Forebyggelse af risikoadfærd Sundhedsplejerskens undervisningsplan Sundhedspædagogisk tilbud i 6. klasse 2014-2015 Et samarbejde mellem sundhedsplejen og SSP i Silkeborg Kommune Indhold

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere