Handelsmønstret i. Østersølandene. Jacob Ramskov og Anders Hertz Larsen. Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk.
|
|
- Emil Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Jacob Ramskov og Anders Hertz Larsen Handelsmønstret i Østersølandene November 2003
2 Formålet med dette notat er at give et overblik over handlen mellem de nordiske lande og Tyskland på den ene side og de baltiske lande, Polen og Skt. Petersborg/Leningrad provinsen på den anden side. Vha. en såkaldt gravitationsmodel beregnes den potentielle handel mellem landene. Resultatet sammenholdes den faktiske handel for at give et overblik over, hvor der vil være potentiale for at øge handlen. Resultatet viser at ingen af landene i år 2001 har udnyttet handelspotentialet fuldt ud. Inden for de seneste år er der sket en markant udvikling i den økonomiske vækst i de baltiske lande. Fra 1998 til 2001 er BNP i gennemsnit steget godt 11%. Samtidig har der været en stigning i udenrigshandlen for den baltiske region. Estland og Litauen har i perioden fra 1998 til 2001 øget deres totale eksport med henholdsvis 38% og 37%, inden for samme periode er stigningen i eksporten til de nordiske lande samt Tyskland vokset med 23% i begge lande. Letland har ligeledes haft en øget eksport, selvom den har været mere beskeden end i de to andre baltiske lande. I Letland steg eksporten med godt 16% i perioden fra Stigningen i eksporten til de nordiske lande og Tyskland var på godt 10%. Dermed kom andelen af eksport fra Letland til de nordiske lande og Tyskland op på knap 36% af Letlands samlede eksport. For Estland og Litauen er tallene henholdsvis 52% og 23%. Det noget lavere tal for Litauen skyldes, at deres vigtigste eksportmarkeder i 2001 var Storbritannien og Rusland. Importen til Estland og Letland fra de nordiske lande og Tyskland er steget med knap 10% mens importen til Litauen har faldet lidt i perioden , IMF (2003). Ligesom de baltiske lande har haft stor økonomisk vækst, har der ligeledes været fremgang i Rusland. Da fokus i denne rapport er på østersøregionen, er analyserne af handlen med Rusland afgrænset til Skt. Petersborg og Leningrad provinsen. Begge områder har de seneste år været præget af stigende import mens eksporten har ligget på et lavere niveau. For Skt. Petersborg har det resulteret i et underskud på handelsbalancen i år 2002 på
3 2/12 godt 3 mia. USD, mens Leningrad provinsen havde et overskud på godt 1 mia. USD, ETLA (2003a) og ETLA (2003b). Polens vigtigste handelspartner er Tyskland. Sammen med de nordiske lande aftog Tyskland godt 41% af Polens eksport i Stigning i eksporten til disse lande har i perioden været på knap 28% mens den samlede eksport til Tyskland og Polen steg med godt 23%. Samtidig har stigningen i importen fra de nordiske lande og Tyskland til Polen været på knap 7%. Næstefter Tyskland er Rusland Polens største samhandelspartner. En stor del af forklaringen på den stigende handel skal findes i landenes økonomiske vækst. I figur 1 er udviklingen i BNP vist for de baltiske lande, Polen og Skt. Petersborg. Figur 1 Akkumuleret vækst i BNP (korrigeret for inflation, 1998 priser) Indeks 1998 = Estland Letland Litauen Polen Skt. Petersborg Note: Leningrad regionen er ikke medregnet pga. manglende data Kilde: ETLA (2003a) Af figur 1 fremgår det, at siden 1998 er BNP i Skt. Petersborg steget med knap 22% mens Polen, Estland og Letland har haft en stigning på omkring 10%. Litauen havde et fald i den økonomiske vækst fra 1998 til 1999,
4 3/12 hvorefter stigningstaksten har været omtrent den samme som for de to andre baltiske lande. Model for den potentielle handel Den klassiske handelsteori forklarer hvorfor to lande vælger at handle med hinanden ud fra deres komparative fordele. Denne teori blev fremsat af David Ricardo. Et land har en komparativ fordel, hvis landet kan producere en vare forholdsmæssigt billigere end det land som der handles med. Denne teori kan forklare, hvorfor der opstår handel, men den kan ikke forklare, hvor stort handelspotentialet er mellem to lande. Derfor er det nødvendigt at opstille en model, der inddrager nogle andre forklarende faktorer. En sådan model opstilles i nedenstående afsnit. Modellen vi har brugt til at estimere handelspotentialet med kaldes en gravitationsmodel. Denne modeltype er tidligere blevet benyttet til at beregne handelspotentialet i Østersøregionen (se fx Danish Ministry of Trade and Industry, 2000; Baldwin, 1994 eller Paas, 2002). Gravitationsmodellen måler den bilaterale handel mellem to lande ud fra, hvor store landenes befolkning er og hvor rige befolkningerne i de to lande er samt afstanden mellem landene. Gravitationsmodellen har fået sit navn fra Newtons gravitationsteori, der siger at to legemers tiltrækningskraft afhænger af legemernes afstand og deres respektive masse. Analogien til handelsmodellen er, at handelsstrømmen mellem to lande afhænger af landenes økonomiske masse målt ved BNP og antal indbyggere i de pågældende lande. I Newtons teori indgår også afstanden. Det gør den også i gravitationsmodellen, nemlig som afstanden mellem de to landes handelscentre, hvilket typisk vil være landenes hovedstæder. Gravitationsmodellen kan opskrives på følgende måde:
5 4/12 GDP GDP i j X ij = β Distij Popi Pop j + dummies Pop 0 + β1 + β 2 + β 3 + β 4 + β 5 i Pop j De forskellige variable måles i naturlige logaritmer (ln). X ij angiver eksporten fra land i til land j. Dist ij angiver afstanden mellem landene (målt i km). Pop er befolkningens størrelse (målt i tusinder) mens GDP måler BNP i de enkelte lande. I modellen er der to dummy variable. Den ene benyttes, hvis de to lande der analyseres er nabolande, mens den anden dummy benyttes, hvis landene er medlem af enten EU eller EFTA. Modellen er nærmere uddybet i Danish Ministry of Trade and Industry, I tabel 1 er de estimerede koefficienter til modellen vist. Tabel 1: Værdien af koefficienterne i gravitationsmodellen Navn konstant Dist Pop i Pop j GDP/pop i GDP/pop j Nabo EU/EFTA Koefficient β 0 β 1 β 2 β 3 β 4 β 5 dummy 1 dummy 2 Værdi -17,5-0,88 0,77 0,79 1,16 1,22 0,28 0,53 Kilde: Baldwin, 1994 Fortegnet til koefficienten til afstanden er negativt, hvilket viser at jo længere afstand, der er i mellem landene desto mindre er handelspotentialet. Der i mod er fortegnet til de andre variable positive, hvilket betyder at jo rigere og større landene er desto større er handelspotentialet. Fortegnet til EU/EFTA-dummy en er ligeledes positivt, hvilket betyder at handelspotentialet er større for lande, der er medlem af EU. En nærmere fortolkning af fortegnenes betydning er givet i Danish Ministry of Trade and Industry, Den aktuelle handel sammenlignet med den potentielle handel Resultaterne fra den estimerede model kan bruges til at undersøge, hvorvidt den nuværende handel svarer til den potentielle handel mellem landene. I de nedenstående analyser er landene opdelt i to regioner. En baltisk region bestående af Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland (afgrænset til Skt.
6 5/12 Petersborg og Leningrad provinsen) og en nordisk region bestående af Danmark, Finland, Norge, Sverige og Tyskland. For både Polen og Tyskland gælder det, at hele landet er taget med i analyserne. Dette kan give et overkantskøn for handelspotentialet i østersøregionen. Det ville være mere korrekt at afgrænse disse lande til de regioner, der vender ud mod Østersøen på samme måde som det er gjort for Rusland. Dette har dog ikke været muligt pga. manglende data. I figur 2 er vist den potentielle handel fra den baltiske regionen til den nordiske. Figur 2: Potentiel eksport til de nordiske lande samt Tyskland som procent af den faktiske eksport. ( ) Procent Estland Letland Litauen Polen Skt Petersb./ Lenin. prov. Figuren viser hvor stort eksportpotentialet er til det samlede nordiske område og Tyskland fra de baltiske lande, Polen og Skt. Petersborg/Leningrad provinsen. Dette er målt i procent af den faktiske handel. Dvs. at jo højere en søjle er desto større er eksportpotentialet til de nordiske lande og Tyskland. 100 procent svarer til den faktiske eksport. Dermed vil der være et ikke udnytte handelspotentiale de steder hvor søjlen overstiger linien der markere 100 procent. Estland er det land der siden 1998 har været bedst til at udnytte sit eksportpotentiale. Letland og Litauen har begge et stort uudnyttet eksportpotentiale med de nordiske lande og
7 6/12 Tyskland. Dette kan skyldes at både Letland og Litauen stadig har Rusland som deres fortrukne handelspartner. Ligeledes forudsiger modellen at Polen vil kunne tredoble sin samlede handel med de nordiske lande. Skt. Petersborg og Leningrad provinsen har fra stort set udnyttet hele eksportpotentialet. I 2001 faldt eksporten til Sverige markant, hvilket har givet sig udslag i et ekstra eksport potentiale på godt 300% af den faktiske eksport. I figur 3 er vist eksportpotentialet fra de nordiske lande samt Tyskland til regionen med de baltiske lande, Polen og Skt. Petersborg/Leningrad provinsen. Figur 3: Potentiel eksport til de baltiske lande, Polen samt Skt. Petersborg/Leningrad provinsen som procent af den faktiske eksport. ( ) Procent Danmark Finland Tyskland Norge Sverige Figur 3 viser at der har været et stigende eksportpotentiale fra de nordiske lande mod den baltiske region. Finland er det land der har været bedst til at udnytte eksportpotentialet. Specielt Estland og Letland har aftaget en stor del af eksporten fra Finland. I 1998 og 1999 har Sverige og Danmark ligeledes eksporteret det, der kunne forventes ud fra gravitationsmodellen.
8 7/12 Norge derimod har gennem hele perioden eksporteret mindre end hvad der kunne forventes. Det er specielt eksporten til Polen og det russiske områder der ikke er blevet udnyttet fuldt ud. Fælles for de to figurer er, at handelspotentialet har været stigende gennem hele perioden. Forklaringen på dette skal findes i den økonomiske vækst, der har været i specielt de baltiske landene, Polen og Skt. Petersborg/Leningrad provinsen. Væksten i BNP i disse lande er vist i figur 1. I det følgende ses nærmere på de enkelte landes bilaterale handelsrelationer i år Tabel 2: Ekstra potentiel handel fra de nordiske lande samt Tyskland, mio. USD samt procentvis stigning af den faktiske handel, år 2001 Til Skt. Petersborg/ Fra Estland Letland Litauen Polen Leningrad provinsen Danmark 65 (50%) 100 (73%) 64 (27%) (220%) 39 (20%) Finland 298 (30%) 113 (42%) 128 (60%) (132%) Ingen potentiale Tyskland 730 (155%) 823 (113%) (101%) (148%) 250 (19%) Norge 147 (277%) 151 (290%) 175 (282%) (441%) 236 (2928%) Sverige 46 (10%) 232 (102%) 262 (141%) (145%) 171 (57%) Af tabel 2 fremgår det at Danmark og Finland er de lande, der har været bedst til at udnytte eksportpotentialet. Dog er det muligt for Danmark at øge eksporten med godt det dobbelte til Polen af, hvad der blev eksporteret i Blandt de baltiske lande er Danmark bedst til at udnytte handlen med Litauen. Her vil det ifølge modelberegningerne kun være muligt at øge eksporten med 1/3 af det nuværende niveau. Bortset fra Finland der ikke har yderligere eksportpotentiale til Skt. Petersborg og Leningrad provinsen, er der et øget potentiale for alle de andre samhandelspartnere. Det største ekstra potentiale målt i USD er fra Tyskland til Polen. Her er der mulighed for yderligere at eksportere for knap mio. USD. Norges eksport til Skt. Petersborg/Leningrad provinsen er ganske begrænset, derfor giver det et udslag i modellen på et ekstra handelspotentiale på knap 30 gange den
9 8/12 faktiske handel. Dette tal virker voldsomt, men omregnet til USD drejer det sig om blot 236 mio. USD. OECD har lavet en dekomponering af BNP væksten, der viser hvorledes handlen har påvirket BNP over de sidste 20 år. OECD finder en semielasticitet for handelseffekten på BNP, der viser at når handlen er steget med 10 pct. point over en 20-årig periode har det påvirket BNP per capita med en stigning på 4%, OECD (2003). Hvis disse beregninger overføres til resultatet for Danmark fra tabel 2, vil det svare til at det danske BNP stiger med omkring 0,5% eller godt 6,5 mia. kr., hvis hele det beregnede handelspotentiale med de baltiske lande, Polen, Skt. Petersborg og Leningrad provinsen bliver udnyttet. Beregningen er lavet som en alt andet lige beregning. Dermed er der ikke taget højde for de forskellige faktorer, der kan påvirke resultatet. Fx kan kapacitetsbegrænsninger bevirke, at de ekstra ressourcer der skal bruges til at øge eksporten vil blive taget fra andre dele af økonomien, hvilket dermed kan dæmpe stigningen i BNP. Tidshorisonten er en anden vigtig faktor. OECD s semielasticitet er beregnet over en 20-årig periode. Resultatet for stigningen i det danske BNP bør derfor også ses som et langsigtet resultat. Tabel 3: Ekstra potentiel handel fra de baltiske lande, Polen og Skt. Petersborg/Leningrad provinsen, mio. USD samt procentvis stigning af den faktiske handel, år 2001 Til Fra Danmark Finland Tyskland Norge Sverige Estland 94 (80%) 242 (21%) (450%) 113 (108%) 60 (13%) Letland 143 (123%) 369 (803%) (434%) 195 (695%) 313 (164%) Litauen 121 (59%) 302 (472%) (344%) 198 (329%) 319 (190%) Polen (205%) (539%) (191%) (359%) (217%) Skt. Pet/Len 247 (1731%) 308 (73%) (642%) 259 (2992%) 18 (4%) Tabel 3 viser, at ingen af landene i den baltiske region har udnyttet deres eksport potentiale fuldt ud. Skt. Petersborg/Leningrad provinsen har et stort uudnyttet eksportpotentiale til Danmark. Polen har ligeledes gode muligheder for at øge eksporten til Danmark. Her er det ekstra eksport potentiale på knap 2000 mio. USD. Letland har ifølge modellen mulighed for at øge eksporten til Finland med 8 gange og forøge eksporten til Norge
10 9/12 med en faktor 7 i forhold til det faktiske niveau. Med undtagelse af Skt. Petersborg/Leningrad provinsen så er landene bedst til at udnytte deres handel med Danmark. Der er dog stadig et ekstra eksport potentiale fra alle landene. Datadokumentation Dette afsnit dokumenterer de data, der er anvendt i gravitationsmodellen. Data er vist for det seneste tilgængelige år, BNP per capita og befolkning, 2001 BNP per capita (PPP USD) Befolkning (1000) Danmark Estland Finland Letland Litauen Norge Polen Skt. Pet./Lenin. prov Sverige Tyskland Kilde: CIA, ; For Skt. Petersborg/Leningrad provinsen er kilden ETLA Solid Invest, 2003 BNP per capita måles i købekraftsparitet (PPP = Purchasing Power Parity). PPP er et sæt af relative priser, der afspejler forholdet mellem prisen på en vare i den nationale valuta og prisen på den samme vare i et andet land (her USA). Metoden benytter en international standardiseret pris vægt i dollar. Fordelen ved at benytte købekraftspariteten frem for blot valutakursen er, at 1 Til beregningerne i figur 2 og 3 er brugt CIA - The World Fact Book ( )
11 10/12 det giver en bedre sammenligning af værdien af varer i de forskellige lande, hvilket er vigtigt når to landes økonomier skal sammenlignes. Valutakursen bliver fastsat ud fra mange forskellige faktorer som fx udbud og efterspørgsel på valutamarkedet og renter, mens købekraftsparitet blot bestemmes ud fra værdien af den givne vare i forskellige lande. Dermed er forskellen på at bruge valutakurs og købekraftsparitet som konverteringsfaktor, at valutakursen fortæller hvor mange USD du kan købe for den nationale valuta, mens købekraftspariteten fortæller, hvor meget af den nationale valuta en given mængde af varer vil koste. Afstanden mellem landene svarer til afstanden mellem hovedstæderne. Dette er valgt ud fra en antagelse om, at områderne omkring hovedstæderne vil være de største handelscentre. For Rusland området er dog valgt Skt. Petersborg som by. Afstanden er målt i fugleflugtsline. Afstand i km. Berlin Stockholm Skt. Petersborg Warszawa Oslo Vilnius Riga Helsingfors Tallinn København København Tallinn Helsingfors Riga Vilnius Oslo Warszawa Skt. Petersborg Stockholm Berlin Kilde:
12 11/12 Den faktiske handel mellem landene er vist i næste tabel. Forskellen mellem den faktiske handel og den beregnede handel fra modellen angiver handelspotentialet. Faktiske handel mellem landene 2001, mio. USD Til Danmark Estland Finland Letland Litauen Norge Polen Rusland* Sverige Tyskland Fra Danmark Estland n.a Finland Letland n.a Litauen n.a Norge Polen n.a Skt.Pet/Len pr* 14 n.a. 419 n.a. n.a. 9 n.a Sverige Tyskland * Pga. manglende data for handlen mellem Norge og Skt. Petersborg/Leningrad provinsen er det antaget, at Norges handel har samme størrelse som den danske, dog er tallet vægtet med forholdet mellem den danske og norske handel med Rusland total set. Kilde: IMF (2002); ETLA (2003a); ETLA (2003b)
13 12/12 Litteraturliste: Baldwin, P. (1994): Towards an Integrated Europe, CEPR, London CIA (2002): The World Fact Book 2002, Central Intelligent Agency Danish Ministry of Trade and Industry (2002): Launching a Region Potentials, possibilities and Prosperity ETLA (2003a): St Petersburg in 2002 Biannual monitoring review May ETLA Solid invest, St Petersburg ETLA (2003b): Leningrad Province in 2002 Biannual monitoring review May ETLA Solid invest, St Petersburg IMF (2002): Direction of Trade Statistics - yearbook, 2002; International Monetary Fond IMF (2003): Direction of Trade Statistics Quarterly, March 2003; International Monetary Fond OECD (2003): The Sources of Economic Growth in OECD Countries; Organisation for Economic Co-operation and Development, Paris 2003 Paas, Tiiu (2002): Gravity Approach for Exploring Baltic Sea Regional Integration in the Field of International Trade, HWWA Discussion paper 180, Hamburg.
Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereUdenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.
Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling
Læs mereDanske vækstmuligheder i rusland
Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste
Læs mereBaggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale
1 af 8 21-08-2013 12:56 Baggrundspapir til kapitel 2: Udnyttelse af OECD-landenes handelspotentiale Samhandel med andre lande er med til at øge den danske velfærd. Dette gælder både import og eksport.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mere1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro?
MAKROøkonomi Kapitel 5 Valuta Vejledende besvarelse Opgave 1 1. Hvis en US dollar koster 0,6300 euro og et britisk pund koster 1,9798 dollar, hvad koster da et pund målt i euro? 1 GBP = 0,6300 1,9798 =
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereVækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort
BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres
Læs mere51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5
Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et
Læs mereGravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Andreas Andersen Tony Maarsleth Kristensen Arbejdspapir* 14. september 2001 Gravitationsmodeller for udenrigshandlen - indledende manøvre 5HVXPp,GHWWHSDSLUNRPPHUYLNRUWLQGSnPRWLYDWLRQHQWLODWDUEHMGHRJJnLG\EGHQPHG
Læs mereLønkonkurrenceevnen er stadig god
Lønudviklingen 4. kvartal, International lønudvikling 4. marts 19 Lønkonkurrenceevnen er stadig god Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på 2, pct. i 4. kvartal, hvilket
Læs mereDansk udenrigshandel står stærkt
Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDet går godt for dansk modeeksport
ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereUdvikling i løn, priser og konkurrenceevne
Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.
Læs mereTyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Læs mereDen grafiske industri - Grakoms branchestatistik
Den grafiske industri - Grakoms branchestatistik UDENRIGSHANDEL Ud fra den samlede udenrigshandel med tryksager fordelt på hovedgrupper og lande ses i 2014 en stigning i eksporten på 62,3 mio. kr., hvilket
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereStatus på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017
Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2017 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2010-2016... 2 Befolkningsudvikling i 2016... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...
Læs mereDødens gab mellem USA og Danmark
Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereÅbne markeder, international handel og investeringer
14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereMarkedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.
Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereEKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016
EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.
Læs mereGlobal handel og eksportmarkedsvækst
Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereNotat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark
Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereBegyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter
Læs mere2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år
NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående
Læs mereØkonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien
Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereSTATUS PÅ BEFOLKNINGNEN I STEVNS KOMMUNE stevns kommune INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE PR. 1. JAN. 2019
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE STATUS PÅ BEFOLKNINGNEN 2019 I STEVNS KOMMUNE 2019 PR. 1. JAN. 2019 Status på indbyggertallet i Stevns Kommune pr. 1. januar 2019, samt redegørelse for befolkningsbevægelser
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereEnergierhvervsanalyse 2009 November 2010
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereStigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten
Læs mereBeregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1
Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter
Læs mereDen grafiske industri - GA s branchestatistik
Den grafiske industri - GA s branchestatistik UDENRIGSHANDEL Ud fra den samlede udenrigshandel med tryksager fordelt på hovedgrupper og lande ses i 214 en stigning i eksporten på 74 mio. kr., som er en
Læs mereDansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.
. oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes
Læs mereANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille
2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal februar 2015
Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereØkonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik
Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser
Læs mereFlad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder
Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mere- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereStatus på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018
Status på befolkningen i Stevns Kommune pr. 1. januar 2018 Indhold Baggrund... 2 Befolkningsudviklingen 2007-2018... 2 Befolkningsudvikling i 2017... 3 Befolkningens bevægelser... 4 Til- og fraflytning...
Læs mereIS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi.
IS-relationen (varemarkedet) i en åben økonomi. Det har ikke været nødvendigt at skelne mellem 1) Indenlandsk efterspørgsel efter varer 2) Efterspørgsel efter indenlandske varer For den åbne økonomi er
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal januar 2015
Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereIndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs mereEksport af vandteknologi 2017
Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereBig Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO
Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 33 Indhold: Ugens tema Lille fald i ledigheden i juni 13 Ugens tendens I 16.1 nye jobannoncer i juli 13 Ugens tendens II Internationalt
Læs mereMarkedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.
Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus
Læs mereFinland & Baltikum som Eksportmål
Finland & Baltikum som Eksportmål Nokia Effekten Nokia er finnernes nationale stolthed. Nokia er et symbol for de større forandringer samfundet gennemlevede samt landets entre til den globale finansielle
Læs mereØkonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark
Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereAftagende vækst i de kommende år
Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereDe samfundsøkonomiske mål
De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn
Læs mereVerden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager
Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket
Læs mereSundhedseksporten sætter skub i dansk økonomi
Mie Rasbech, sundhedspolitisk chef mras@di.dk, 3377 3936 Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 MARTS 2018 Sundhedseksporten sætter skub i dansk økonomi Dansk sundhedsindustri har
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk eksport underpræsterer. 28. april 2015
Økonomisk analyse 28. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk eksport underpræsterer Danmark har historisk været en stor handelsnation,
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereKvartalsnyt fra estatistik November 2013
Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mere20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:
20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mere