BEMÆRKNINGER TIL OPTÆLLINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEMÆRKNINGER TIL OPTÆLLINGER"

Transkript

1 ARBEJDSDOKUMENT BEMÆRKNINGER TIL OPTÆLLINGER GULDBORGSUND KOMMUNE 2014 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E:

2 Bemærkninger til optællinger Guldborgsund Kommune 2014 August 2014 Ophavsret. Skabelonen er underlagt gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder til skabelonen forbeholdes NIRAS A/S. 2

3 INDHOLD Indledning... 5 Bemærkninger til fællesregulativets afsnit Vedligeholdelse Grødeskæring Grødeskæring. Metoder Grødeskæring. Terminer X. Pletgrødeskæring Skæring af urtevegetation på brinkerne Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne Oprensning Oprensning. Metoder Oprensning. Terminer X. Pletoprensning Grøde og fyld Oplægning af grøde, fyld, grene og andet ved alm. vedligeholdelse Bortskaffelse af grøde, fyld og andet ved løbende oplægning X. Bortskaffelse af grøde på grødeoptagningspladser Bortskaffelse af sand fra sandfang Vedligeholdelse af rørlagte vandløb Redskaber til udførelse af vedligeholdelsen Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger Sne og is i vandløb Sejlads Vandløbsrestaureringer og reguleringer Friholdelse af arealer langs vandløb meter bræmmer Arbejdsbælter

4 8. Drift af stemmeværker Hegn og kreaturvanding Hegn Kreaturvanding Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation Udløb for dræn- og spildevandsledninger Placering af dræn- og spildevandsudløb Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb Broer og andre bygværker Dimensionering af broer og andre bygværker Vedligeholdelse af broer og andre bygværker Opstemningsanlæg, flodemål m.v Dimensioner af opstemningsanlæg, flodemål m.v Vedligeholdelse af opstemningsanlæg, flodemål m.v Tilsyn Særlige aftaler Særbidrag Aftaler om grænsevandløb Revision Dato for fællesregulativets vedtagelse og ikrafttræden De enkelte kommuners underskrifter Offentlighedsperioder, godkendelser og vedtagelser Bredejerforhold

5 INDLEDNING Hæftet Bemærkninger til optællinger er sammen med hæftet Optællinger supplement til fællesregulativet for offentlige vandløb. Formålet med hæftet er at give overblik over: Regulativernes forskelligartede bestemmelser / beskrivelser Fællesregulativets bestemmelser / beskrivelser i forhold til de tidligere bestemmelser og beskrivelser Generelle faktorer, som har indflydelse på og indgår i overvejelser om udformningen af beskrivelser og bestemmelser. Hæftets afsnit svarer til de enkelte afsnit i fællesregulativet. Hæftets afsnit er derfor nummereret på samme måde som fællesregulativet. Hvert afsnit indeholder 3 underafsnit: Optælling: Resultater af sammentællingerne af udvalgte bestemmelser og beskrivelser i de enkelte vandløbs regulativer Bestemmelsen / beskrivelsen: Fællesregulativets enkelte bestemmelser / beskrivelser sammenlignet med resultaterne af sammentællingerne for de tilsvarende bestemmelser / beskrivelser i de enkelte vandløbs regulativer Afsnittet er opdelt i 3 underafsnit: - Bestemmelsen / beskrivelsen - Ændringer - Konsekvenser Baggrund: Generel oversigt over relevante forhold, som normalt indgår i overvejelser og vurdering af det pågældende underafsnit Konkrete faktorer, som har haft indflydelse på fællesregulativets udformning kan ses i workshopreferatet. Hæftet kan suppleres med hæftet Om ret og pligt. 5

6 BEMÆRKNINGER TIL FÆLLESREGULATIVETS AFSNIT VEDLIGEHOLDELSE Baggrund 4.1. Hvilke bestemmelser er der for vedligeholdelse af vandløb? Der har siden den første vandløbslov i 1880 været krav om, at vandløbene skal vedligeholdes. I den gældende vandløbslov er vedligeholdelsespligten: De private vandløb vedligeholdes af bredejerne De offentlige vandløb vedligeholdes af vandløbsmyndigheden, som er kommunalbestyrelsen. Målet for vedligeholdelsen er opretholdelse af vandløbets skikkelse og/eller vandføring, således som vandløbet altid har været eller som det er blevet godkendt til gennem reguleringer og restaureringer. Hverken mere eller mindre. Udførelse af sædvanlig vedligeholdelse, der gælder for alle offentlige vandløb, beskrives og bestemmes i fællesregulativet. De enkelte vandløbs skikkelse og/eller vandføring beskrives i de enkelte vandløbs regulativer / de specifikke regulativer. Her bestemmes også de enkelte vandløbs strømrendebredder og antal grødeskæringer. Der kan for offentlige vandløb være særbestemmelser om vedligeholdelsen eller vedligeholdelsesbyrden for nærmere definerede strækninger. Sådanne bestemmelser vil fremgå af de specifikke regulativer Hvorfor skal de generelle beskrivelser og bestemmelser for de offentlige vandløb revideres? Begrebet miljø indgår for første gang i vandløbsloven fra Indtil da var vandløbsloven alene en kulturteknisk lov. 6

7 Herefter blev kravene til miljøhensyn og til opretholdelse af skikkelse og/eller vandføring sidestillet. Siden 1982 skal vedligeholdelsen udføres, så regulativernes krav til skikkelse og/eller vandføring sker under hensyntagen til miljøet. Det har betydet, at vandløbsvedligeholdelsen siden 1982 skulle tilpasses de sidestillede krav i vandløbsloven. Statens beskrivelser af, hvordan den nye vedligeholdelse skulle udføres, var sammen med Statens forslag til standardregulativ fra 1984 udgangspunkt for beskrivelser og bestemmelser i de reviderede vandløbsregulativer i perioden Efter kommunalreformen i 2007 har de forskelligartede regulativers beskrivelser af og bestemmelser om vedligeholdelsesmetoderne fortsat været gældende for vandløbsvedligeholdelsen. Vandløbsloven er blevet justeret, og der er gennemført mange regulerings- og restaureringsprojekter i amter og kommuner. Harmonisering af de mange regulativers beskrivelser og bestemmelser, Statens krav til vandløbsmiljøet og optagelse af de mange vedtagne / godkendte og gennemførte projekter i regulativerne, medfører, at regulativerne skal revideres. Det er hensigtsmæssigt først at revidere den sædvanlige vedligeholdelse i et fællesregulativ, som gælder for alle kommunens offentlige vandløb. Derved harmoniseres den daglige drift. Derefter kan de specifikke regulativer revideres Fastlæggelse af de generelle vedligeholdelsesbestemmelser Ved fastlæggelse af bestemmelser om vedligeholdelsen inddrages en række forhold: De enkelte vandløbs beskrivelser og bestemmelser for vedligeholdelsen Vandløbsloven, bekendtgørelser, cirkulære, vejledninger m.v. Regulativerne Praktiske forhold for vedligeholdelsesarbejdet 7

8 Afledning af vand Bredejernes markarbejder: Kørsel i arbejdsbælterne, oplægning af grøde og fyld, muligheder for nedpløjning eller fjernelse af oplagt grøde og fyld Klima: Nedbør og vandføringer i vandløb Miljøet: Vurdering af skadevirkninger på vandløbenes fysiske forhold Dyrelivet: Fisk og smådyr, fiskevandringer, yngleperioder, gydepladser, levesteder Plantelivet: Bløde vandløbsplanter som bøjer af for vandstrømmen og stivstænglede urter, der nedsætter vandstrømmen Vandløb omfattet af naturbeskyttelsesloven Natura 2000 områder Bilag IV arter Lokale forhold. 8

9 Vedrørende optælling Da der i optællingen til Guldborgsund Kommunes fællesregulativ indgår en del fællesregulativer fra de tidligere kommuner, der indeholder fælles bestemmelser for flere vandløb, som nu er en del af Guldborgsund Kommune, vil der i denne optælling blive brugt antal vandløb som sammenligningsgrundlag. Optællingen bygger på hvilke bestemmelser, der gælder for hvor mange vandløb. Dette gøres for ikke at optællingen skal blive skævvredet. Skulle man have optalt og sammenregnet pr. regulativ så ville bestemmelserne i fællesregulativerne blive underrepræsenteret. For at gøre regulativerne sammenlignelige, hvad enten det er et specifikt eller et fællesregulativ, så er nummererede vandløb og eventuelle nummererede tilløb optalt ligeværdigt, der er i optællingen ikke skelnet mellem hovedløb og tilløb, så længe tilløbene er nummeret. Som konsekvens af ovenstående så er specifikke regulativer for mere end et vandløb også vægtet. Bilag 1 til fællesregulativet indeholder et skema med de regulativer og de vandløb, der er omfattet af fællesregulativet for Guldborgsund Kommune. Regulativerne og vandløbene i dette skema er dem, der er gennemgået og optalt i dette dokument. Fællesregulativ for Guldborgsund Kommune indeholder regulativer for 6 tidligere kommuner samt for det tidligere Storstrøms Amt. De tidligere kommuner er Gl. Sydfalster Kommune, Gl. Stubbekøbing Kommune, Gl. Nysted Kommune, Gl. Nørre Alslev Kommune, Gl. Nykøbing Falster Kommune og Gl. Sakskøbing Kommune. Det drejer sig om 295 specifikke regulativer, fællesregulativer og tillægsregulativer. Fordelt på følgende måde: Gl. Sydfalster Kommune: 98 regulativer gældende for 98 vandløb. Gl. Stubbekøbing Kommune: 24 regulativer gældende for 45 vandløb. Gl. Nysted Kommune: 67 regulativer gældende for 67 vandløb. Gl. Nørre Alslev Kommune: 14 regulativer gældende for 64 vandløb. Gl. Nykøbing Falster Kommune: 2 regulativer gældende for 24 vandløb. 9

10 Gl. Sakskøbing Kommune: 49 regulativer gældende for 49 vandløb. Tidligere Storstrøms Amt: 24 regulativer gældende for 33 vandløb samt 17 tillægsregulativer gældende for 30 af disse vandløb. I alt har de 295 regulativer bestemmelser for 380 nummererede vandløb. 10

11 4.1. GRØDESKÆRING GRØDESKÆRING. METODER Optælling Grødeskæring i strømrenden gældende for vandløbene: Bestemmelse om metode til grødeskæring Antal vandløb Fordeling Ja i strømrende % Ja fuld bundbredde 49 12,9 % Nej ikke nævnt ,1 % I alt % 55 % af vandløbene har i gældende regulativ bestemmelse om grødeskæring i strømrende. 12,9 % af vandløbene har i gældende regulativ bestemmelse om grødeskæring i fuld bundbredde. 32,1 % af vandløbene har i gældende regulativ ikke bestemmelse om metode til grødeskæring. Tolerance for grødeskæring gældende for vandløbene: Bestemmelse om tolerance for strømrendebredde Antal vandløb Fordeling Ja +/- 10 cm ,6 % Ja +/- 10 og +/- 5 cm 1 0,3 % Nej ikke nævnt ,1 I alt % 32,9 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om tolerance for skæring af strømrendebredde. 67,1 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om tolerance for grødeskæring. 11

12 Skæring af grøde uden for strømrende gældende for vandløbene: Bestemmelse om skæring af grøde uden for strømrende Antal vandløb Fordeling Ja ingen skæring % Ja delvis skæring 66 17,4 % Ja hel skæring 6 1,6 % Nej ikke nævnt % I alt % 45 % af vandløbene har i gældende regulativ bestemmelse om, at grøde uden for strømrenden ikke skæres. 19 % af vandløbene har i gældende regulativ bestemmelse om, at grøde uden for strømrenden skæres delvist eller helt. 36 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om grødeskæring uden for strømrenden. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse Der foretages grødeskæring i de strømrendebredder, som er fastlagt i de specifikke regulativer I specifikke regulativer, hvor der alene er angivet skæring i fuld bundbredde, vil strømrendebredde svare til den regulativmæssige bundbredde Grødebanker kan efterlades i strømrenden såfremt den samlede strømrendebredde er til stede Strømrenderne skæres med en tolerance på -/+ 10 cm for strømbredde under 1 meter og med -/+ 10 % af bredden af strømbredde på 1 meter eller mere De enkelte vandløbs strømrendebredder skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført Vandløbsmyndigheden anvender de mest hensigtsmæssige grødeskæringsmetoder Grøde uden for strømrenden slås ikke eller kun i begrænset omfang i overensstemmelse med de specifikke regulativer. 12

13 Optælling Grødeskæring i strømrende: 67,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om grødeskæring i strømrenden/regulativmæssig bundbredde forbliver uændret i fællesregulativet. 32,1 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om grødeskæring i strømrenden. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Tolerance for grødeskæring: 32,9 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance for skæring af strømrendebredde forbliver uændret. 67,1 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om tolerance for skæring af strømrendebredde. Afsnittet om tolerance bliver tilføjet i fællesregulativet. Grødeskæring uden for strømrende: 64 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om grødeskæring uden for strømrenden forbliver uændret i fællesregulativet. 36 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om grødeskæring uden for strømrenden. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Konsekvens Bestemmelserne i dette afsnit afviger ikke væsentligt fra bestemmelserne i de tidligere regulativer og fra vedligeholdelsespraksis. Da de specifikke regulativers strømrendebredder bevares, ændrer de afvandingsmæssige forhold sig ikke. Det præciseres i regulativet, at der hvor vandløbsbredden er større end strømrendebredden, kan der efterlades grødeøer, som kan skabe variation og være til gavn for dyr og planter. Det vil normalt være langsomt voksende vandløbsplanter uden vandføringsmæssig betydning. Der fastsættes en tolerance for strømrendeskæringen. Strømrendebredden kan variere med en snæver margin, da det praktisk er 13

14 umuligt at skære helt nøjagtigt, når der arbejdes med vanddækkede planter. Der fastsættes en ensartet, målbar tolerance ved grødeskæringerne. Tolerancen svarer til gængs praksis i Danmark. Det skal bemærkes, at en væsentlig større tolerance for skæring end den fastsatte, kan betragtes som en regulering. Der har i enkelte vandløb i perioder været praksis for en større toleranceskæring uden hjemmel i regulativet. Denne praksis justeres fremadrettet, så skæring sker i overensstemmelse med regulativerne og lovens intention. Bestemmelse om tolerance for strømrendeskæring har ikke tidligere været nævnt i ca. 2/3 af regulativerne. Bestemmelsen indføres nu for disse vandløb, da den svarer til nuværende og gængs vedligeholdelsespraksis samt vil harmonisere bestemmelserne. Efter grødeskæringen vil grøden begynde at vokse igen. Afhængig af vejret vil fuld strømrendebredde kun være tilstede i en given periode efter grødeskæring. Efter grødeskæring vil der som udgangspunkt stå nogle få cm stub, selvom grøden er slået i bund. Det fremgår af lovbemærkningerne, at strømrendebredden ikke skal være tilstede hele året, men blot umiddelbart efter grødeskæring. Det præciseres i regulativet, at den dag grødeskæringen er udført, skal strømrendebredden være tilstede. Bestemmelsen svarer til gængs praksis på området. Bestemmelse om skæring af grøde uden for strømrenden har ikke tidligere været nævnt i ca. 1/3 af regulativerne. Bestemmelsen indføres nu for disse vandløb, da den svarer til nuværende vedligeholdelsespraksis. Skæring af grøde udenfor strømrenden sker i henhold til de specifikke regulativer, hvorfor der ikke sker ændring af de afvandingsmæssige forhold. Skæring af grøde udenfor strømrenden er relevant for stivstænglede arter som f.eks. tagrør og pindsvineknop. Typisk er dette planter, der er til skade for afstrømning og miljø. Baggrund Grødeskæringen skal sikre: At skikkelse og/eller vandføring forefindes ved afslutningen af grødeskæringsterminen (bemærkning 66 til 27 stk. 1). Det må i praksis betyde, at skikkelse og/eller vandføringsevne skal forefindes ved afslutningen af grødeskæringen, som er udført inden for grødeskæringsterminen At grødeskæringen skal medvirke til at forbedre miljøet i vandløbene. 14

15 Strømrendernes bredder bestemmes i de specifikke regulativer. Strømrendens forløb og måden grøden slås på, påvirker miljøet i vandløbene. I et naturligt vandløb vil vandet strømme i et snoet forløb (som en sinuskurve). Det strømmende vand fører sediment med sig. Sedimentet aflejres der, hvor vandet løber langsommere eller står stille. Nogle vandplanter breder sig i en tæt vækst ud i vandløbet. Disse planter vil bremse vandstrømmen og fremme aflejring af sediment. Andre planter har kun ringe indflydelse på vandstrømmen og vil derfor ikke give anledning til aflejringer af sediment. De forskellige arter af smådyr og fisk har forskellige præferencer til vandløbets bund, brinker, vandmængder og -strøm samt planter. Den generelle vandløbsvedligeholdelse tager udgangspunkt i alle disse forhold. Fællesregulativets beskrivelser og bestemmelser er udformet ud fra: De specifikke regulativers krav til strømrendens bredde Lovkrav til omfanget af sædvanlig vedligeholdelse og dermed afgrænsning af vandløbsmyndighedens pligt Udformning af strømrende Tidspunkt for skæring af grøde Metoder til skæring af grøde Hvilken grøde der må efterlades, og hvordan den efterlades Skæring af stivstænglede urter Skæring af brinkvegetation Beskæring af træer og buske. 15

16 GRØDESKÆRING. TERMINER Antal grødeskæringer i de enkelte vandløb berøres ikke i fællesregulativet. De enkelte vandløbs regulativbestemmelser herom er gældende. Optælling Sommergrødeskæring gældende for vandløbene: Bestemmelse om termin for sommergrødeskæring Antal vandløb Fordeling Ja maj - juli 25 6,6 % Ja juni - juli 10 2,6 % Ja fra 1. juni 30. juli 4 1,1 % Ja fra 1. juni 31. juli 6 1,6 % Ja forsommer 9 2,4 % Nej ikke nævnt ,3 % Vandløb i alt * ,3 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om termin for sommergrødeskæring. Disse vandløb får skåret grøde om sommeren. 81,3 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om termin for sommergrødeskæring. Disse vandløb får ikke skåret grøde om sommeren. Efterårsgrødeskæring gældende for vandløbene: Bestemmelse om termin for efterårsgrødeskæring Antal vandløb Fordeling Ja august - september 68 17,9 % Ja august - oktober 94 24,7 % Ja fra 1. august 1. oktober 6 1,6 % Ja fra 15. august 1. december 49 12,9 % Ja inden 15. november % Ja efterår 33 8,7 % 16

17 Nej ikke nævnt 56 14,7 % Vandløb i alt * ,8 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om termin for efterårsgrødeskæring. Disse vandløb får skåret grøde om efteråret. 14,7 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om termin for efterårsgrødeskæring. Grødeskæring uden nærmere definition af terminer gældende for vandløbene: Bestemmelse om uspecificerede grødeskæringer Antal vandløb Fordeling Ja mindst 1 gang årligt 17 4,5 % Vandløb i alt * 380 * Eftersom nogle af vandløbene ikke har en klart defineret grødeskæringsperiode, er dette afsnit optalt uden en i alt procentangivelse i skemaerne. For klarhedens skyld er det optællingsmæssigt gjort med vandløb i alt i dette afsnit. 4,5 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om grødeskæring uden nærmere definition af terminer. Mindste interval mellem grødeskæringer gældende for vandløbene: Bestemmelse om mindste interval mellem grødeskæringer Antal vandløb Fordeling Ja findes 0 0 % Nej ikke nævnt % I alt % 100 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om et mindste interval mellem grødeskæringer. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse Terminer for grødeskæringer sommer og efterår: 17

18 Grødeskæring sommer: 1. juni 31. juli Grødeskæring efterår: 1. august 30. november. Der skal være mindst fire uger mellem de to grødeskæringer i det enkelte vandløb. Optælling Antallet af grødeskæringer ændres ikke, der sker blot en administrativ opdeling i sommer- og efterårsperiode. Sommergrødeskæring: 7,7 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for sommergrødeskæring ligger inden for sommertermin i fællesregulativet. 6,6 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for sommergrødeskæring ligger uden for sommertermin i fællesregulativet og justeres. De specifikke regulativer inkluderede maj måned, som falder ud i fællesregulativet. 81,3 % af vandløbene har ingen regulativmæssig bestemmelse om termin for sommergrødeskæring. Disse vandløb får ikke skåret grøde om sommeren. Efterårsgrødeskæring: 80,8 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for efterårsgrødeskæring ligger inden for efterårstermin i fællesregulativet. 14,7 % af vandløbene har ingen regulativmæssige bestemmelse om termin for efterårsgrødeskæring. Disse vandløb får ikke skåret grøde om efteråret. Grødeskæring uden definition af terminer: 4,5 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om grødeskæring uden nærmere definition af terminer. I praksis har disse været vedligeholdt med efterårsskæring, så der sker ingen ændring. 18

19 Mindste interval mellem grødeskæringer: 100 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om mindste interval mellem grødeskæringer i det enkelte vandløb. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Konsekvens Bestemmelserne i dette afsnit ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold, da antallet af grødeskæringer i de enkelte vandløb ikke ændres. Grødeskæringsterminerne er uklart formuleret i en del af regulativerne. Der mangler typisk dato for start på grødeskæringsperioden. I praksis har der ikke været skæring i maj måned, hvorfor sommertermin er bestemt til at starte 1. juni. Guldborgsund Kommune har fundet det nødvendigt at præcisere startog sluttidspunkter for grødeskæringsterminerne. Ved bestemmelsernes fastlæggelse har vandløbsmyndigheden opdelt og udvidet terminerne for grødeskæring, så det er muligt indenfor terminerne at justere tidspunktet for grødeskæring under hensyn til vejrliget. Plantevæksten og muligheden for grødeskæring påvirkes af kolde forår, meget regnfulde perioder samt varme efterår. Ved den administrative planlægning af årets grødeskæring tilstræbes at følge de terminer, der er angivet i de specifikke regulativer. Dog skønnes det vigtigt, at vandløbsmyndigheden kan justere grødeskæringen indenfor terminerne også i usædvanlige vejrsituationer/år. Der hvor der er ændring af terminer i forhold til tidligere, skyldes dette primært, at terminerne udvides eller præciseres. Der ændres ikke på antallet af grødeskæringer. Ved arbejdsplanlægning af grødeskæring i det enkelte vandløb tages udgangspunkt i de specifikke regulativer. Guldborgsund Kommune vurderer, at ændringer i terminsbestemmelserne ikke påvirker afstrømning eller miljø. Der indføres ny bestemmelse i regulativet om, at der skal gå mindst 4 uger imellem grødeskæringer. Bestemmelsen svarer til gængs praksis på området. 19

20 Baggrund Antal grødeskæringer i de enkelte vandløb berøres ikke i fællesregulativet. De enkelte vandløbs regulativbestemmelser herom er gældende. Ved fastlæggelse af terminerne, skal der således tages hensyn til en række forhold: Vandløbslovens krav om opretholdelse af vandføringen Vandløbslovens krav om opretholdelse af vandløbsmiljøet Vandplanernes krav om forbedring af miljøet skal opfyldes De eksisterende regulativers antal grødeskæringer Økonomi Åmændenes arbejdsmiljø Afgrøder og høst Der skal være en vis grødemængde, før grødeskæring har effekt, og det derfor kan betale sig at slå grøden De forskellige grødetypers vækst Grødens vækst i forhold til risici for store afstrømninger Fiskeæg skal være klækket, og ynglen skal være så stor, at den kan klare sig under grødeskæringerne Smådyrenes livscyklus skal inddrages, så man undgår grødeskæringerne i de mest sårbare perioder Tilsynets mulighed for at kontrollere og få rettet op på fejl og mangler inden for terminen Rummelighed til at kunne justere arbejdsplanerne efter grødevækst, vejrforhold m.v. 20

21 4.1.X. PLETGRØDESKÆRING Bemærk venligst: Afsnittet om pletgrødeskæring og ekstraordinær grødeskæring indgår ikke i fællesregulativet, da ekstraordinær vedligeholdelse ikke kan omfattes af regulativets vedligeholdelsesbestemmelser, disse kan kun omhandle sædvanlig vedligeholdelse. Højesteret (92/2009) har slået fast, at ekstraordinær vedligeholdelse ikke må udføres uden dispensation efter 3 i NBL. Afsnittet er medtaget i dokumenterne Optælling til fællesregulativ og Bemærkning til optællingen for at vise ændringen fra de specifikke regulativer til fællesregulativet. Optælling Mulighed for ekstraordinær grødeskæring gældende for vandløbene: Bestemmelse om mulighed for ekstraordinær grødeskæring Antal vandløb Fordeling Ja regulativet giver mulighed for ekstraordinære grødeskæringer ,3 % Nej ikke nævnt ,7 % I alt % 70,3 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om mulighed for ekstraordinær grødeskæring. 29,7 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om mulighed for ekstraordinær grødeskæring. Terminer gældende for vandløbene: Bestemmelse om terminer for ekstraordinær grødeskæring Antal vandløb Fordeling Ja findes 0 0 % Nej ikke nævnt % I alt % 100 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om terminer for ekstraordinær grødeskæring. 21

22 Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse Bestemmelse om ekstraordinær grødeskæring indgår ikke i fællesregulativet. Optælling Mulighed for ekstraordinær grødeskæring: 70,3 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om mulighed for ekstraordinær grødeskæring bliver ændret i fællesregulativet. Mulighed for ekstraordinær grødeskæring udgår. 29,7 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om mulighed for ekstraordinær grødeskæring. Dette forbliver uændret i fællesregulativet, da bestemmelser om ekstraordinær grødeskæring ikke indgår i fællesregulativet. Terminer for ekstraordinær grødeskæring: 100 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om terminer for ekstraordinær grødeskæring. Dette forbliver uændret i fællesregulativet, da bestemmelser om ekstraordinær grødeskæring ikke indgår i fællesregulativet. Konsekvens Ekstraordinær vedligeholdelse kan ikke omfattes af regulativets vedligeholdelsesbestemmelser, da disse kun kan omhandle sædvanlig vedligeholdelse. Ekstraordinær vedligeholdelse skal håndteres som nødret eller i henhold til vandløbslovens 55. Alternativt kan ekstraordinær vedligeholdelse godkendes igennem reguleringsproceduren. Muligheden for ekstraordinær vedligeholdelse stod i de fleste af de tidligere regulativet, men kunne alene betragtes som serviceoplysning til borgerne. Højesteret (92/2009) har slået fast, at ekstraordinær vedligeholdelse ikke må udføres uden dispensation efter 3 i NBL. 22

23 Guldborgsund Kommune har derfor valgt ikke at nævne ekstraordinær vedligeholdelse i fællesregulativet, så regulativet er i overensstemmelse med den nuværende retspraksis. Baggrund Pletgrødeskæring er at betragte som ekstraordinær vedligeholdelse, der ikke kan indgå som del af den sædvanlige vedligeholdelse. Pletgrødeskæring som led i bekæmpelse af f.eks. invasive arter kan gennemføres som reguleringsprojekt. Hvis vandløbet er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven, skal der søges dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis der udføres andre arbejder end sædvanlig vedligeholdelse. Pletgrødeskæringer kan ikke bestilles af bredejerne eller betragtes som selvhjælpshandlinger. Selvhjælpshandlinger skal håndteres efter vandløbslovens 55. Se evt. afsnit om pletoprensning. 23

24 4.2. SKÆRING AF URTEVEGETATION PÅ BRINKERNE Optælling Skæring af brinkvegetationen gældende for vandløbene: Bestemmelse om skæring af brinkvegetation Antal vandløb Fordeling Ja må ikke skæres - kan dog skæres undtagelsesvist % Ja - delvis skæring 2 0,5 % Ja hel skæring ,6 % Ja skæres helt - dog med undtagelser % Nej ikke nævnt 49 12,9 % I alt % 42,1 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om mulighed for hel eller delvis skæring af brinkvegetation. Nogle vandløb har dog undtagelser, fra bestemmelsen om hel skæring af brinkvegetationen. 45 % af vandløbene har i gældende regulativer har bestemmelse om, at brinkvegetationen ikke må skæres. Den kan dog skæres undtagelsesvist. 12,9 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om skæring af brinkvegetation. Termin for skæring af brinkvegetation gældende for vandløbene: Bestemmelse om termin for skæring af brinkvegetation Antal vandløb Fordeling Nej ikke nævnt Der er dog angivet terminer for den undtagelsesvise skæring Ja skæres samtidigt med efterårsgrødeskæringen - Derudover vil der kunne forekomme beskæring af græs- og urtevegetation i forbindelse med etablering af træbevoksninger samt bekæmpelse af ,9 % 30 7,9 % 24

25 brændenælder, rød hestehov m.fl. Ja inden den 15. november 50 13,2 % Ja inden den 15. november - (På delstrækning vil der som supplement normalt blive slået om foråret) Ja normalt i perioden 15. august 1. december Ja skæres 2 gange årligt i forsommeren og om efteråret - Derudover vil der kunne forekomme beskæring af græsog urtevegetation i forbindelse med etablering af træbevoksninger samt bekæmpelse af brændenælder, rød hestehov m.fl. 7 1,8 % 49 12,9 % 3 0,8 % Nej ikke nævnt 55 14,5 % I alt % 36.6 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om termin for skæring af brinkvegetation % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om termin for skæring af brinkvegetationen. Der er dog angivet perioder for den undtagelsesvise skæring. 14,5 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om termin for skæring af brinkvegetationen. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse Urter med stive stængler og invasive arter kan slås af hensyn til miljøet i vandløbene og i overensstemmelse med de specifikke regulativer. Beslutning om slåning af brinkvegetationen træffes af vandløbsmyndigheden og alene af hensyn til miljøet i vandløbene. 25

26 Vandløb med en regulativmæssig bundbredde mindre end 2 meter: På strækninger, som er udpeget til sommervedligeholdelse, kan brinkvegetationen slås op til 1 meter over vandløbsbunden. Skæringen skal foretages indenfor terminen for sommergrødeskæring Om efteråret kan brinkerne slås. Vandløb med en regulativmæssig bundbredde på 2 meter eller derover: Brinkerne må ikke slås. Optælling Skæring af brinkvegetation: 87,1 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om mulighed for skæring af vegetation på brinkerne forbliver uændret i fællesregulativet. 12,9 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om skæring af vegetation på brinkerne. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Termin for skæring af brinkvegetation: 85,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om termin for skæring af vegetation på brinkerne forbliver uændret. 14,5 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om termin for skæring af vegetation på brinkerne. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Der åbnes mulighed for bekæmpelse af stivstænglede og invasive arter i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. Konsekvens Bestemmelserne i dette afsnit afviger ikke væsentligt fra bestemmelserne i de tidligere regulativer og fra vedligeholdelsespraksis, samt ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold. 26

27 I de regulativer hvor bestemmelsen ikke tidligere fandtes, er den nu indarbejdet for at sikre ens bestemmelser for de offentlige vandløb. Guldborgsund Kommune har i fællesregulativet valgt at skelne mellem vandløb med en regulativmæssig bundbredde på 2 m og derover og vandløb med en regulativmæssig bundbredde på mindre end 2 m. Brinkvegetation har en beskyggende effekt, som kan minimere grødevækst på lige fod med træer/buske. I mindre vandløb kan der dog være en risiko for at brinkvegetationen vælter ned/indover vandløbet og forårsager stuvning, derfor kan brinkvegetationen om sommeren skæres op til 1 m over vandløbsbund. Om efteråret kan hele brinken slås, hvilket typisk sker hvor der er stivstænglede arter f.eks. tagrør og dueurt. Den ændrede opdeling svarer til hidtidig vedligeholdelsespraksis. Det er præciseret i regulativet, at invasive arter samt stivstænglede planter kan bekæmpes i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse i samtlige vandløb, svarende til hidtidig vedligeholdelsespraksis. Bestemmelsen er også indføjet for vandløb, hvor det ikke tidligere var tilladt at skære brinkvegetation. Baggrund Græsser og anden blød urtevegetation vil ved de fleste offentlige vandløb ikke være til gene for afstrømningen. Den udhængende vegetation vil kunne danne skjul for smådyr og fisk. Om vinteren visner de fleste bløde urter væk. Ved små vandløb kan den nederste del af brinkvegetationen lægge sig ud i vandløbet og dermed være til gene for såvel afstrømning som vandløbsmiljøet. Det kan være begrundelse for at give mulighed for at skære den nederste del af brinkvegetationen. Skæring af brinkvegetationen kan også være nødvendig af hensyn til udførelse af vedligeholdelsen. Det kan dreje sig om udsynet til strømrenden ved maskinel vedligeholdelse og muligheder for at kaste den afskårne grøde op ved manuel vedligeholdelse. 27

28 4.3. KONTROLMÅLINGER AF SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE Optælling Hyppighed af kontrolmålinger gældende for vandløbene: Bestemmelse om hyppighed af kontrolmålinger gældende for vandløbene Antal vandløb Fordeling Ja mindst 1 gang om året kontrolleres vandløbets skikkelse ved besigtigelse, pejling eller nivellement Ja mindst 1 gang hvert 2. år kontrolleres vandløbets dimensioner ved pejling eller nivellement Ja mindst 1 gang om året kontrolleres vandløbets skikkelse Ja alle strækninger tilses mindst én gang årligt for at afgøre om oprensning er nødvendigt 64 16,8 % 41 10,8 % 64 16,8 % 24 6,3 % Nej ikke nævnt ,2 % I alt % 39,9 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om kontrol hvert år. 10,8 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om kontrol hvert 2. år. 49,2 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om hyppighed af kontrolmålinger. Terminer for kontrolmålinger i regulativerne: Bestemmelse om terminer for kontrolmålinger gældende for vandløbene Antal vandløb Fordeling Ja inden 1. september 41 10,8 % Ja årligt inden 31. oktober ,4 % Nej ikke nævnt ,8 % 28

29 I alt % 44,2 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om terminer for kontrolmåling. 55,8 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om terminer for kontrolmåling. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse Vandløbsmyndigheden iværksætter kontrol af vandløbenes skikkelse og/eller vandføringen, når vandløbsmyndigheden vurderer, at der er behov Metode og omfang af kontrol (pejlinger, opmålinger, vandføringsmålinger) bestemmes af vandløbsmyndigheden. Kontrol foretages normalt om vinteren/foråret efter de store vinterafstrømninger med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehovet det følgende efterår For åbne vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 10 år ved pejling eller opmåling, om vandløbets skikkelse og/eller vandføringen er overholdt For rørlagte vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 10 år om rørlagte vandløbsstrækninger er funktionsdygtige, ved tilsyn med ind-/udløb og/eller i tilgængelige brønde. Optælling Hyppighed: 50,7 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om hyppighed af kontrolmålinger bliver ændret i fællesregulativet. 29

30 49,2 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om hyppighed af kontrolmålinger. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Termin: 44,2 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om terminer for kontrolmålinger bliver ændret i fællesregulativet. 55,8 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om terminer for kontrolopmålinger. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Konsekvens Bestemmelserne om kontrol ændrer ikke de afvandingsmæssige forhold, men er vigtige for at kontrollere, at vandløbet stadig overholder regulativets krav til skikkelse og/eller vandføringsevne. I ca. halvdelen af vandløbene bliver kontrolhyppigheden ændret, så den svarer til gængs praksis. Ændring af kontrolhyppighed ændrer ikke vandløbsmyndighedens pligt til at sikre at vandløb overholder regulativet, men det findes uhensigtsmæssigt at vandløb kontrolleres pr. automatik i stedet for hvor det vurderes nødvendigt. Behovet for kontrol varierer i de enkelte vandløb, men det er besluttet, at de generelle overordnede bestemmelser om kontrol skal gælde for alle offentlige vandløb. De generelle bestemmelser fastsætter en maksimal tidsperiode mellem kontrollerne. Vandløbsmyndigheden kan dog kontrollere oftere, hvor det vurderes nødvendigt. I de regulativer hvor bestemmelse om kontrol ikke tidligere fandtes, er den nu indarbejdet for at sikre ens bestemmelser for de offentlige vandløb. Det er præciseret i regulativet, hvorledes kontrollen udføres, samt i hvilken tidsperiode standardkontrol normalt kan forventes udført. Kontrol i forbindelse med henvendelse om afvandingsproblemer håndteres som led i almindelig sagsbehandling. 30

31 Baggrund Der findes ingen standardmetoder til opmåling. Vandløbsmyndigheden vurderer hvilken type kontrolopmåling, der er anvendelig i de konkrete situationer. De specifikke regulativer fastlægger regulativtypen for det enkelte vandløb. Samtidig hermed fastlægges hvilke typer kontrolopmålinger, der kan anvendes. Hensigtsmæssige opmålingsperioder Overholdelse af regulativernes skikkelse og/eller vandføring skal foreligge i forbindelse med udført vedligeholdelse, men ikke nødvendigvis hver dag året rundt ( 27 stk. 1 bemærkning 66). Årstidsvariationer i afstrømningen og kontrolopmålingerne: Årstidsvariation i vandføringen betyder, at erosion og aflejringer er størst om vinteren med de store vandføringer Forår og sommer er vandføringerne mindre, og giver dermed ringere erosion og aflejring. Baggrund for anvendelse af forårsperioden til kontrolopmålinger: Vinterafstrømningen har forventeligt fjernet løse aflejringer Sne og is forekommer ikke Lav spirende vegetation på brinker og bræmmer, så opmålingen ikke generes af plantevækst. Hvis kontrolopmålingen om foråret viser, at der er behov for oprensning, gennemføres oprensningen normalt det førstkommende efterår inden for oprensningsterminen. Grødeskæring inden for grødeskæringsterminen gennemføres også. Hvis kontrolopmålingen om foråret viser, at der ikke er behov for oprensning, gennemføres der ikke oprensning men kun den i regulativet fastlagte grødeskæring inden for grødeskæringsterminen. 31

32 Baggrund for kontrolopmålinger Regulativerne angiver skikkelse og/eller vandføring, som skal overholdes. Hverken mere eller mindre. Formålet med kontrolopmålingen er at finde ud af, om regulativet er overholdt, eller om der er behov for oprensning. Nogle vandløb er stabile. De vil gennem længere tid opretholde skikkelse og/eller vandføring uden behov for oprensning. Det er især vandløb som har godt fald, som ikke er regulerede eller hvor naturlige forhold er retablerede gennem reguleringer og restaureringer. For disse vandløb vil der kun ind imellem være behov for at kontrollere, om skikkelse og/eller vandføring er overholdt. Andre vandløb er mere ustabile med hyppigere behov for oprensning. Det er især vandløb med ringe fald og som gennem reguleringer har fået forholdsvis stor bundbredde og stejle brinker. Det kan også være vandløb med ustabile brinker på grund af invasive arter som rød hestehov og kæmpe-bjørneklo. Løfter om kontrol af skikkelse og/eller dimensioner hvert 10. år Vandløbene bør kontrollere, når der er behov. Bestemmelsen byggende på vandløbsmyndighedens vurdering af behovet kan give anledning til bekymringer hos bredejerne/lodsejer om, at kontrolopmålinger kan undlades. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse om, at vandløbsmyndigheden med et antal års mellemrum ved pejlinger eller kontrolopmålinger kontrollerer, om skikkelse og/eller dimensioner er overholdt. Kontrolopmålinger i praksis Nogle vandløb er stabile næsten uden sedimenttransport. Andre vandløb er mindre stabile med stor sedimenttransport. Faste frekvenser for opmåling er mindre hensigtsmæssigt end kontrolopmåling efter behov i de enkelte vandløb. I en del regulativer har det som standard været fastsat årlig kontrol, men da kontrol er bekosteligt, har praksis været en anden. 32

33 4.4. OPRENSNING OPRENSNING. METODER Optælling Metode til oprensning gældende for vandløbene: Bestemmelse om metode til oprensning Antal vandløb Fordeling Ja kun sand og mudder ,8 % Ja kun sand- og mudderaflejringer 49 12,9 % Ja sten eller grus fra vandløbsbunden skal genudlægges 33 8,7 % Nej ikke nævnt 82 21,6 % I alt % 78,4 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om, at der kun må oprenses sand og mudder. 21,6 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om metode til oprensning. Bestemmelse om tolerance før oprensning gældende for vandløbene: Bestemmelse om tolerance før oprensning Antal vandløb Fordeling Ja 10 cm over regulativmæssig bundkote Ja hvis pejling eller nivellement viser aflejringer på 10 cm eller mere i forhold til vandløbets teoretiske skikkelse udføres vandspejlsberegninger. Viser beregningerne en vandstandsstigning på 10 cm eller mere i forhold til vandspejlet svarende til vandløbets teoretiske skikkelse oprenses Ja mulighed for aflejringer over den teoretiske bund, når der er tilsvarende areal under den teoretiske bund % 4 1,1 % 17 4,5 % Nej ikke nævnt ,4 % 33

34 I alt % 61,6 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om tolerance før oprensning. 38,4 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om tolerance før oprensning. Bestemmelse om tolerance efter oprensning gældende for vandløbene: Bestemmelse om tolerance efter oprensning Antal vandløb Fordeling Ja indtil 10 cm under regulativmæssig bundkote Ja +20/-20 cm i forhold til den teoretiske bundkote ,5 % 17 4,5 % Nej ikke nævnt % I alt % 69,5 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om tolerance på indtil 10 cm under regulativmæssig bund efter oprensning. 4,5 % af vandløbene har i gældende regulativer bestemmelse om tolerance på +20/-20 cm i forhold til den teoretiske bundkote efter oprensning. 26 % af vandløbene har i gældende regulativer ikke bestemmelse om tolerance efter oprensning. Bestemmelsen Fællesregulativets bestemmelse Oprensning må som udgangspunkt kun ske i bløde eller sandede aflejringer. Dog må aflejringer som følge af nedskridninger eller anden form for erosion oprenses, selvom disse indeholder sten og grus Oprensning kan ske indenfor vandløbets regulativmæssige bredde 34

35 Der må kun renses op til regulativmæssig bund med mulighed for uddybning på op til 10 cm i mudret eller sandet bund Oprensningen må kun ske til de skikkelser og/eller vandføringer, som er angivet i de enkelte vandløbs specifikke regulativer Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode, der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres. Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. For teoretisk skikkelse: Ved konstaterede aflejringer på mere end 10 cm over en længere sammenhængende strækning, foretages opmåling og vandspejlsberegning i forhold til vandløbets teoretiske skikkelse. Der iværksættes oprensning, hvis beregninger viser at vandspejl opmåling ligger 10 cm eller mere over vandspejl teoretisk, medmindre andet fremgår af det specifikke regulativ for vandløbet. Optælling Metode til oprensning: 78,4 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om metoder til oprensning forbliver uændret i fællesregulativet. 21,6 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om metoder til oprensning bliver ændret i fællesregulativet. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Tolerance før oprensning: 57,1 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance før oprensning forbliver uændret i fællesregulativet. 35

36 4,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance før oprensning bliver ændret i fællesregulativet. 38,4 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om tolerance før oprensning. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet, dog fastholdes krav til vandafledningsevne. Tolerance efter oprensning: 69,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance efter oprensning forbliver uændret i fællesregulativet. 4,5 % af vandløbenes regulativmæssige bestemmelser om tolerance efter oprensning bliver ændret i fællesregulativet. 26 % af vandløbene har i gældende regulativer ingen bestemmelser om tolerance efter oprensning. Afsnittet bliver tilføjet i fællesregulativet. Konsekvens Bestemmelse om oprensning er uændret med hensyn til, hvad der må oprenses (aflejret materiale). Der er for ca. 20 % af vandløbene ikke en bestemmelse om oprensning. Det vil der være fremadrettet, da bestemmelsen vil gælde for alle offentlige vandløb. I vandløbsloven af 3. maj , stk. 3 beskrives mulighed for, at der ved maskinel oprensning kan indføres tolerance for aflejring (op til 10 cm over regulativmæssig bund) samt afgravning ned til 20 cm under regulativmæssig bund. Citat 12, stk. 3: Hvor vedligeholdelsen udføres med maskiner, kan kommunalbestyrelsen, såfremt andet ikke er fastlagt af en vandløbsret, bestemme, at vedligeholdelsen udføres således, at hele vandløbet eller visse strækninger af dette gives indtil 20 cm større dybde end fastsat i regulativet efter stk. 1b, og at ny oprensning først iværksættes, når dybden er indtil 10 cm mindre regulativets angivelser efter stk. 1b. En tolerance for aflejring før og overuddybning efter udførelse af maskinel oprensning er således indført som acceptabel praksis i offentlige vandløb med vandløbsloven fra Dette er grundlaget for udformningen af mange nuværende regulativbestemmelser om tolerance. 36

37 Der er her alene tale om en acceptabel tolerance, som er teknisk nødvendig, da det ikke er muligt at grave helt præcist til regulativmæssig bundkote. Da vandløb er dynamiske, vil de naturligt være stoftransporterende. Materiale aflejres ofte på vandløbsbunden over sommeren, materialet transporteres typisk væk med efterårs-og vinterafstrømning. Aflejringstolerance er nødvendig for ikke at afgrave unødigt ofte. I dag er det teknisk muligt at grave mere præcist, hvorfor afgravningen under regulativmæssig bund fastsættes til max. 10 cm. Tolerance for uddybning under regulativmæssig bund justeres, og bliver således ens for alle offentlige vandløb. Ændringen vurderes ikke at have afstrømningsmæssig betydning, og svarer til nuværende praksis. I følgende vandløb i tidligere Nykøbing F. kommune: F1a, F1b, F2, F3, F4, F5, F6, F7, L1, L2, L3, L4, L5, L6, L7, L8 og L9 har der tidligere være tilladt 20 cm aflejring over regulativmæssig bund inden afgravning, denne ændres nu til max. 10 cm, for at ensrette vedligeholdelsesbestemmelserne. Det vurderes ikke at påvirke afstrømningen negativt. Der er i en del vandløbsregulativer ikke bestemmelser om tolerance for aflejring, dette vedtages nu svarende til hidtidig vedligeholdelsespraksis. Det drejer sig om enkelte amtsvandløb samt nogle af vandløbene i tidligere Nysted Kommune. Der er i regulativer for en del andre amtsvandløb og vandløb i Nysted Kommune fastsat tolerance. Der er i vandløbenes nuværende regulativer ikke fremsat begrundelser for hhv. tolerance eller mangel på samme. Det bemærkes at tolerance for aflejring over regulativmæssig bund, alene gælder for tolererede aflejring før der foretages kontrol af vandføringsevne. Kravet til vandføringsevne er fastlagt i de specifikke regulativer. De berørte vandløb har teoretisk skikkelse, hvilket betyder at vandløbet kan antage en vilkårlig skikkelse blot vandløbets teoretiske vandføringsevne er tilstede. Der har igennem mange år, i praksis været tilladt en aflejring på 10 cm over regulativmæssig bund før opmåling og oprensning, og derfor vurderer Guldborgsund Kommune, at der ikke sker væsentlig påvirkning af afstrømning og miljø ved den administrative justering for disse vandløb. Bestemmelse om tolerance giver ligeledes ikke hjemmel til gennemførelse af en uddybning af vandløbet. Uddybning af vandløb er regulering. I vandløb, som pga. tidligere overvedligeholdelse fremstår overuddybet, kan naturlig aflejring ske op til regulativmæssig bund med tolerancetærskel for aflejring. 37

38 Hvis over- eller underuddybning af vandløb ønskes optaget i de specifikke regulativer, kan dette kun ske gennem reguleringsprojekter. Der indføres i regulativet generelle bestemmelser for, hvornår oprensning iværksættes, afhængig af regulativtype. Baggrund Regulativernes hjemmel til oprensning Regulativet giver grænser for oprensning. Yderligere oprensning er at betragte som en regulering, der skal beskrives i et projekt og behandles og godkendes / vedtages af vandløbsmyndigheden inden udførelsen. En sådan regulering vil derefter ved den følgende revision af regulativet skulle indføres i regulativet, og samtidig skal bestemmelserne i regulativet om vedligeholdelsen justeres herefter. Tolerance Fællesregulativet fastsætter bestemmelse om tolerancerammer for især bundkoter. Oprensning påbegyndes, når tolerancerammen er overskredet eller når stigningen i vandspejlet overstiger de enkelte vandløbsregulativers angivelser eller kravkurver. I vandløbsloven af 3. maj , stk. 3 fremgår: Hvor vedligeholdelsen udføres med maskiner, kan kommunalbestyrelsen, såfremt andet ikke er fastlagt af en vandløbsret, bestemme, at vedligeholdelsen udføres således, at hele vandløbet eller visse strækninger af dette gives indtil 20 cm større dybde end fastsat i regulativet efter stk. 1b, og at ny oprensning først iværksættes, når dybden er indtil 10 cm mindre regulativets angivelser efter stk. 1b. En tolerance for aflejring før og overuddybning efter udførelse af maskinel oprensning er således indført som acceptabel praksis i offentlige vandløb med vandløbsloven fra

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / )

Pixi-udgave. af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Side 1 af 33 ( / ) Pixi-udgave af Bilag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Side 1 af 33 Indhold Bilag nr. Indhold Bilag nr. Indhold 3 Vandløbenes dimension og/eller vandføringsevne. Oversigt

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR 380 OFFENTLIGE VANDLØB I GULDBORGSUND KOMMUNE UDKAST Februar 2015 Forslag til Fællesregulativ - UDKAST Offentlige vandløb i Guldborgsund Kommune 2015 Ophavsret. Skabelonen

Læs mere

Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune

Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Marts 2015 Arrehedegrøften, Arrenakkegrøften, Bokildegrøften, Fladvandsgrøften, Gartnergrøften, Kalvehavegrøften, Liselejegrøften, Lisevanggrøften,

Læs mere

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for

Bilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter

Læs mere

GRUNDLAG OG KONSEKVENS FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET BILAG 2 - REDEGØRELSE

GRUNDLAG OG KONSEKVENS FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET BILAG 2 - REDEGØRELSE BILAG 2 - REDEGØRELSE GRUNDLAG OG KONSEKVENS FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET BALLERUP, EGEDAL, FREDERIKSSUND, FURESØ, GLADSAXE, HERLEV OG ROSKILDE KOMMUNE 2016 NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T:

Læs mere

REDEGØRELSE FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET - GRUNDLAG OG KONSEKVENS

REDEGØRELSE FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET - GRUNDLAG OG KONSEKVENS REDEGØRELSE BILAG 2 REDEGØRELSE FOR FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET - GRUNDLAG OG KONSEKVENS Juni 2017 BALLERUP, EGEDAL, FREDERIKSSUND, FURESØ, GLADSAXE, HERLEV OG ROSKILDE KOMMUNER Ophavsret. Skabelonen

Læs mere

Generelt om vandløbsregulativer

Generelt om vandløbsregulativer Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt

Læs mere

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE

BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde

Læs mere

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ

Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Redegørelse Grundlag. Fællesregulativ Marts 2015 Fællesregulativ for 10 offentlige vandløb i Halsnæs Kommune Arrehedegrøften, Arrenakkegrøften, Bokildegrøften, Fladvandsgrøften, Gartnergrøften, Kalvehavegrøften,

Læs mere

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Forslag Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Offentlighedsperiode Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune er offentliggjort den xxxx 2015. Eventuelle

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FÆLLESREGULATIV - FORSLAG FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV For 85 OFFENTLIGE VANDLØB I LEMVIG KOMMUNE 2015 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45

Læs mere

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Vedligeholdelse af offentlige vandløb Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af

Læs mere

Pixi-udgave af Forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012

Pixi-udgave af Forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Vandranunkel Stenbund Pixi-udgave af Forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Grødeskærebåd Manuel grødeskæring Strømrende i Saltø Å Maskinel grødeskæring med mejekurv

Læs mere

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune

Forslag. Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Forslag Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune Offentlighedsperiode Forslag til Fællesregulativ for offentlige vandløb i Aabenraa Kommune er offentliggjort den 21. oktober 2015. Eventuelle

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016 FÆLLESREGULATIV - FORSLAG FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45

Læs mere

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb

Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med

Læs mere

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om

Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens. Almindeligt med bestemmelser om Bilag 4. Ændringer, begrundelser og uddybning af konsekvenser ved fællesregulativet Hvad er ændret? Begrundelse Konsekvens Grødeskæringsmetoder Fremgår af specifikt regulativ Grødeskæringsterminer + 14

Læs mere

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / )

Pixi-udgave. af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune. Indhold. Side 1 af 5 ( / ) Pixi-udgave af Forslag til redegørelse til fællesregulativ for offentlige vandløb i Næstved Kommune 2012 Indhold Afsnit Indhold A. Indledning B. Redegørelse for grundlaget for fællesregulativet C. Konsekvenser

Læs mere

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune

Tillægsregulativ for. Ringsted Kommune og Holbæk Kommune Tillægsregulativ for Damrenden, 8 Egerupvandløbet, 5c Fjællebroløbet, 2f Frøsmose Å, 4a Grønbæksløbet, 5a Høm Lilleå, 1a Skee Å, 14 Vigersdal Å - Kværkeby Bæk, 2d Vigersdal Å - Bedsted Bæk, 2a Ågårdsløbet,

Læs mere

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser

Regulativ for offentlige vandløb. - fællesbestemmelser Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Indholdsfortegnelse Indledning og formål...4 Grundlaget for regulativet...4 Administrative bestemmelser...5 3.1. Vedligeholdelse... 5 3.2. Bygværker...

Læs mere

Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive Kommune

Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive Kommune Fællesregulativ for 109 offentlige vandløb i Skive 2016 www.skive.dk INDHOLD Indledning...4 1. Oversigt over vandløb omfattet af fællesregulativet...5 2. Grundlaget for regulativet...5 2.1. Det retslige

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Ellebækken. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 3

R E G U L A T I V. for. Ellebækken. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 3 R E G U L A T I V for Ellebækken Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 3 Regulativ, Ellebækken. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 7 2.

Læs mere

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT

Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Halsnæs Kommune, Natur og Miljø BOKILDEGRØFTEN REGULERINGSPROJEKT Reguleringsprojekt Ændring af grødeskæringsmetode, justering af Manningtal, etablering af sandfang samt sænkning af regulativmæssig bundkote

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Møngegrøften. Helsinge Kommune

R E G U L A T I V. for. Møngegrøften. Helsinge Kommune R E G U L A T I V for Møngegrøften Helsinge Kommune Regulativ, Møngegrøften. Helsinge Kommune, 1998. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET...4 2 BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...5

Læs mere

Redegørelse Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Faaborg-Midtfyn Kommune 2016

Redegørelse Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Faaborg-Midtfyn Kommune 2016 Redegørelse Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser Faaborg-Midtfyn 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning og formål...5 Tidligere gældende fællesbestemmelser...6 Læsevejledning...7 Administrative

Læs mere

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb

A) Brinkvegetation og beplantning langs vandløb Den 22. maj 2013 Møde i dialogforum for vandløb d. 8. april 2013 om forslag til fællesregulativ for de offentlige vandløb. Mødet blev holdt for at afklare uenigheder mellem administrationen og kommunens

Læs mere

Regulativ for Langstrup Mosevandløb

Regulativ for Langstrup Mosevandløb April 2014 Regulativ for Langstrup Mosevandløb INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Regulativ for Langstrup Mosevandløb 3 1.1 Vandløbet 3 1.2 Klassifikation 3 1.3 Lovgrundlag 3 1.4 Grundlaget for regulativet 4 1.5 Regulativet

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 25.5.2016 FÆLLESREGULATIV FOR OFFENTLIGE VANDLØB I NORDFYNS KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Indhold 5 1.2 Retningslinjer for

Læs mere

Bilag 4. Sammenfattende høringssvar og bemærkninger fra administrationen (høringssvarene er vedlagt i bilag)

Bilag 4. Sammenfattende høringssvar og bemærkninger fra administrationen (høringssvarene er vedlagt i bilag) Bilag 4 Sammenfattende høringssvar og bemærkninger fra administrationen (høringssvarene er vedlagt i bilag) Nr. Afsender Indhold administrationens oversættelse. De fulde høringssvar er vedlagt som bilag

Læs mere

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb

Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb Næstved Kommune Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved mrk. fællesregulativ for Vandløb ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk

Læs mere

Kristian Vestergaard, KVMF 1

Kristian Vestergaard, KVMF 1 Disposition: Regulativet Klassifikation af vandløb Vandløbsregulativets indhold Notat om vandløbsregulativer Metoder til fastlæggelse af vandløbets dimensioner Geometrisk skikkelse Arealkote/Dynamisk skikkelse

Læs mere

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer

Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Vandløb Information om ændringer i vandløb Fremtidens metoder - fysiske forbedringer Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme

Læs mere

Mere om vedligeholdelse

Mere om vedligeholdelse Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10

Læs mere

Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø 26. november 2009 Regulativ for Krusebæk

Vedtaget af Udvalget for Teknik & Miljø 26. november 2009 Regulativ for Krusebæk Regulativ for Krusebæk Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for regulativet 2 2. Betegnelse for vandløbet 2 3. Vandløbets vandføringsevne 2 4. Bygværker, tilløb m.v. 3. Administrative bestemmelser 3. Bredejerforhold

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 2. HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af NDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet... "".""... ".""... ""... """."".. "... """."".. """.. ""."".. ""... "...

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER KOMMUNEVANDLØB

GENERELLE BESTEMMELSER KOMMUNEVANDLØB MAJ 1997 GENERELLE BESTEMMELSER FOR KOMMUNEVANDLØB I RIBE KOMMUNE RIBE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Bøgeallé 2, 6760 Ribe, tlf. 7989 8989, fax 7989 8992 Generelle bestemmelser for kommunevandløb i Ribe

Læs mere

Vandløbsregulativ for. Pindalsrenden og Stenmoserenden. Odsherred Kommune

Vandløbsregulativ for. Pindalsrenden og Stenmoserenden. Odsherred Kommune Vandløbsregulativ for Pindalsrenden og Stenmoserenden Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet... 4 2. Betegnelse af vandløbet... 5 3. Vandløbets skikkelse, dimensioner og vandføringsevne...

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Annissevandløbet med sideløb. Helsinge Kommune

R E G U L A T I V. for. Annissevandløbet med sideløb. Helsinge Kommune R E G U L A T I V for Annissevandløbet med sideløb Helsinge Kommune Regulativ, Annissevandløbet med sideløb. Helsinge Kommune 1999. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET...4 2 BETEGNELSE

Læs mere

SVENSTRUPGRØFTEN REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 4 KALUNDBORG KOMMUNE. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90

SVENSTRUPGRØFTEN REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 4 KALUNDBORG KOMMUNE. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90 REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 4 SVENSTRUPGRØFTEN KALUNDBORG KOMMUNE Kalundborg kommune Teknisk forvaltning Klosterparkvej 7 4400 Kalundborg. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 57.1 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet... ".................... 3 2. Betegnelse af vandløbet"........ "....

Læs mere

TRANEMOSEGRØFTEN REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 5 KALUNDBORG KOMMUNE. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90

TRANEMOSEGRØFTEN REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 5 KALUNDBORG KOMMUNE. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90 REGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NR. 5 TRANEMOSEGRØFTEN KALUNDBORG KOMMUNE Kalundborg kommune Teknisk forvaltning Klosterparkvej 7 4400 Kalundborg. BEMÆRK Koter er ikke i DVR90 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel

Læs mere

REGULATIV FOR LINÅ OG LINÅ GRØFT.

REGULATIV FOR LINÅ OG LINÅ GRØFT. REGULATIV FOR LINÅ OG LINÅ GRØFT. FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Linå ( nr. 5 ) og Linå Grøft ( nr. 13 ). Regulativet indeholder bestemmelser om vandløbenes vedligeholdelse

Læs mere

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Udkast. Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Udkast Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret december 2003 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)

1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) 1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til

Læs mere

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden,

Baggrund og tidligere høring. Dette er 2. udgaven af et forslag til et restaureringsprojekt som Helsingør Kommune fremmelægger til offentligheden, Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2527 rha02@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 24.06.2016 Sagsnr. 15/4530 Sagsbeh. Roar Hauch Projektforslag: Restaurering

Læs mere

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ

REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ REGULATIV FOR GRAVBÆK OG THORSØ FORORD Dette regulativ danner retsgrundlag for administration af Thorsø ( nr. 93 ) og Gravbæk ( nr. 90 ). Thorsø opfattes i denne forbindelse som et vandløb. Regulativet

Læs mere

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune

Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Vandløbsvedligeholdelse i Svendborg Kommune Møde med Det Grønne Råd den 11. april 2012 Miljøtekniker Lene Strøm Pedersen Indhold Vandløbsloven Formål Vandløbsregulativ Vandløbsvedligeholdelse Vedligeholdelse,

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9

R E G U L A T I V. for. Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9 R E G U L A T I V for Maglemose å m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 9 Regulativ, Maglemose å m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET

Læs mere

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å. Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Restaureringsprojekt - Damvad Å. Station 5695 6383 INDLEDNING... 3 BAGGRUND... 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG SKIKKELSE.... 3

Læs mere

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften

By & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften By & Miljø - Miljøafdelingen Regulativ for kommunevandløb nr. 4.43 August 2003 Råkildegrøften FORORD Et vandløbsregulativ er populært sagt en aftale mellem brugere og myndighed om - vandløbets fysiske

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet

Administrationsgrundlag for vandløbsområdet Godkendt i Udvalget for Klima og Miljø 20. december 2011 Administrationsgrundlag for vandløbsområdet 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MÅL... 2 4 MÅLGRUPPE... 2 5 POLITISK

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60 Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 60 l Ravnsborg kommune Storstrøms amt side 2 af 8 ndholdsfortegnelse: 1. Grundlaget for regulativet. 2. Betegnelse af vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner.

Læs mere

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online.

Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. Notat Bemærk venligst Oplysninger vedr. vandløbets skikkelse og dimension findes ikke tilgængelig online. For yderligere oplysninger om dette vandløb kontakt venligst Teknik- og Miljømyndigheden i Lolland

Læs mere

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt

Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Tillæg til regulativerne for amtsvandløbene i Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Naturkontoret april 2004 2 Naturkontoret Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 5 2. Betegnelse

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

Udkast til fælles bestemmelser for offentlige vandløb og søer i Ikast-Brande Kommune

Udkast til fælles bestemmelser for offentlige vandløb og søer i Ikast-Brande Kommune Udkast til fælles bestemmelser for offentlige vandløb og søer i Ikast-Brande Kommune 1 Introduktion I lighed med et flertal af landets kommuner, står Ikast-Brande Kommune overfor en større opgave med at

Læs mere

FORSLAG Fællesregulativ for kommunevandløbene i Egedal kommune

FORSLAG Fællesregulativ for kommunevandløbene i Egedal kommune FORSLAG 10.08.2015 Fællesregulativ for kommunevandløbene i Egedal kommune Indhold 1 Indledning 3 2 Regulativets opbygning 4 3 Baggrund for fællesregulativet 6 4 Oversigt over kommunevandløbene 7 5 Administrative

Læs mere

AARS KOMMUNE. Vandløb mellem Havbro og Grårup. Regulativ 2005

AARS KOMMUNE. Vandløb mellem Havbro og Grårup. Regulativ 2005 AARS KOMMUNE Vandløb mellem Havbro og Grårup Regulativ 2005 Kommunevandløbet VANDLØB MELLEM HAVBRO OG GRÅRUP Vandløb nr. 861-6.1 Aars kommune Nordjyllands amt. Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 13.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 13.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 13.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 10 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet..".".. "... "."... ".""".. "."."."... "".. "..... "... ".... "..

Læs mere

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund

Regulativ for. Mademose å. Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund Regulativ for Mademose å Frederikssund Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 2, 3600 Frederikssund INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 4 2. BETEGNELSE AF VANDLØBET OG OVERSIGTSKORT...

Læs mere

Opsamling på svar på spørgeskema om vandløbsforvaltning og revision af regulativer

Opsamling på svar på spørgeskema om vandløbsforvaltning og revision af regulativer NOTAT Sagsbehandler: Birgitte Apel Jacobsen Oprettet: 25-05-2016 Sagsnr.: 15/15499 Dokumentnr.: 70271/16 Opsamling på svar på spørgeskema om vandløbsforvaltning og revision af regulativer Der kan svares

Læs mere

Ballerup Kommune Herlev Kommune. Regulativ for Sømose Å

Ballerup Kommune Herlev Kommune. Regulativ for Sømose Å Ballerup Kommune Herlev Kommune Regulativ for Sømose Å Side 0. Generelt...1 1. Grundlaget for regulativet...2 1. 1. Lovgrundlag...2 1. 2. Tidligere regulativ....2 1. 3. Fredning...2 1. 4. Regulering....2

Læs mere

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser

Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Vandløb og søer Information om ændringer i vandløb Fortidens metoder fysiske forringelser Hvad er vandløb? Vandløbsloven omfatter alle vandløb, åer, bække, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn, samt

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

R E G U L A T I V. St. Vejle å. Albertslund kommune. Høje-Taastrup kommune. Kommunevandløb nr. 10

R E G U L A T I V. St. Vejle å. Albertslund kommune. Høje-Taastrup kommune. Kommunevandløb nr. 10 R E G U L A T I V for St. Vejle å Albertslund kommune Høje-Taastrup kommune Kommunevandløb nr. 10 Regulativ, St. Vejle å. Albertslund kommune/høje-taastrup kommune, december 1993. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

REGULATIV. Kommunevandløb nr. K 33 FOR. April Nakskov Kommune Storstrøms Amt

REGULATIV. Kommunevandløb nr. K 33 FOR. April Nakskov Kommune Storstrøms Amt REGULATIV FOR Kommunevandløb nr. K 33. 1 Nakskov Kommune Storstrøms Amt April 2004 2 1. Grundlaget for regulativet. Vandløbet er optaget som kommunevandløb nr. K 33 i Nakskov Kommune. Regulativet er udarbejdet

Læs mere

Vedr. høring af Næstved Kommunes forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb

Vedr. høring af Næstved Kommunes forslag til fællesregulativ for offentlige vandløb Til Teknik- og Miljøudvalget, Faxe Kommune Klima- og Miljøudvalget, Ringsted Kommune Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, Slagelse Kommune Teknik- og Miljøudvalget, Sorø Kommune Sorø d. 05.09.2014 Vedr.

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune

REBILD KOMMUNE. Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune REBILD KOMMUNE Tillægsregulativ for 19 vandløb i Rebild Kommune samt 1 grænsevandløb til Vesthimmerlands Kommune December 2015 Indledning Der er flere vandløb i Rebild Kommune hvor den manuelle grødeskæring

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Forslag om nedklassificering af Strøjkær vandløbet nr. 401 fra offentligt til privat vandløb

Forslag om nedklassificering af Strøjkær vandløbet nr. 401 fra offentligt til privat vandløb Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 28-10-2016

Læs mere

REGULATIV FOR. Kommunevandløb nr. K 10. I Nakskov Kommune Storstrøms Amt

REGULATIV FOR. Kommunevandløb nr. K 10. I Nakskov Kommune Storstrøms Amt REGULATIV FOR Kommunevandløb nr. K 10 I Nakskov Kommune Storstrøms Amt April 2004 2 1. Grundlaget for regulativet. Vandløbet er optaget som kommunevandløb nr. K 10 i Nakskov Kommune. Regulativet er udarbejdet

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m.

Center for Miljø og Natur Team Vand. Fremme af projektforslag om etablering af sandfang i Valmosegrøften st m. Center for Miljø og Natur Team Vand Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 18-6-2015 Sagsnr. 06.02.03-P20-1-15 Sagsbehandler Malene Callesen Dall +455588 6191 Fremme af projektforslag

Læs mere

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE

FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE FÆLLESREGULATIV FOR DE OFFENTLIGE VANDLØB I FREDENSBORG KOMMUNE 3 INDHOLD 1 Indledning 6 2 Grundlaget for regulativet 7 2.1

Læs mere

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.

Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor

Læs mere

Information om vedligeholdelse af private vandløb

Information om vedligeholdelse af private vandløb Information om vedligeholdelse af private vandløb Dokumentnr.: 727-2010-105543 side 1 Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og

Læs mere

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 36

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 36 Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 36 l Ravnsborg kommune Storstrøms amt side 2 af ndholdsfortegnelse: 1. Grundlaget for regulativet. 2. Betegnelse af vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner.

Læs mere

TILLØB TIL GRÅSTENS RENDE

TILLØB TIL GRÅSTENS RENDE PANDRUP KOMMUNE Teknisk forvaltning Lundbakvej 5 9490 Pandrup TILLØB TIL GRÅSTENS RENDE Regulativ for kommunevandløbene Nr. 108 Rytlebæk Nr. 110 Lerbæk Regulativ 1999 FORORD Et vandløbsregulativ er populært

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Astrup Bæk og Fuglbæk. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområde 3184

OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR. Astrup Bæk og Fuglbæk. Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområde 3184 OJP-MILJØrådgivning REGULATIV FOR Astrup Bæk og Fuglbæk Hovedopland 3100 omfattende Varde Å systemet Afstrømningsområde 3184 vl. nr. A 3 Astrup Bæk vl. nr. A 4 Fuglbæk ESBJERG OMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Bjernemarksgrøften Status: I høring, perioden

Bjernemarksgrøften Status: I høring, perioden Bjernemarksgrøften Status: I høring, perioden 14-06-2017-10-08-2017 www.svendborg.dk INDHOLD 1. Grundlag for regulativet................................................. 2 1.1. Tidligere kendelser og regulativer........................................

Læs mere

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 56

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 56 Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 56 l Ravnsborg kommune Storstrøms amt side 2 af 8 Indholdsfortegnelse: 1. Grundlaget for regulativet. 2. Betegnelse af vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner.

Læs mere

RØDBY. Vandløbsregulativ. Vandløb nr.: 34.5 ( 15 TSV) for. Vandløbsregulativ. 9. april 200 I. Rødby Ko mmune. Tlf S Fax S I SJSJ

RØDBY. Vandløbsregulativ. Vandløb nr.: 34.5 ( 15 TSV) for. Vandløbsregulativ. 9. april 200 I. Rødby Ko mmune. Tlf S Fax S I SJSJ RØDBY for Vandløb nr.: 34.5 ( 15 TSV) R dby Kommune Fruegade7 4970 RIHlby Tlf S4 67 01 00 Fax S4 67 0 I SJSJ Rødby Ko mmune 9. april 200 I Indholdsfortegnelse Vandløb nr. 34.5 ( 15 TSV) I. Grundlag for

Læs mere

Vandløb Information om vandløbslovens indhold

Vandløb Information om vandløbslovens indhold Vandløb Information om vandløbslovens indhold Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Hvor kan lovteksterne

Læs mere

Forslag om nedklassificering af Hvolbæk nr. 111

Forslag om nedklassificering af Hvolbæk nr. 111 Vækst og Udvikling Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 jog@jammerbugt.dk 221-09-2017 Sagsnr.:

Læs mere

Regulativ for Damvad Å

Regulativ for Damvad Å Regulativ for Damvad Å Frederiksborg Amt, Teknik & Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. REGULATIV FOR DAMVAD Å... 5 1.1. Grundlaget for regulativet... 5 1.2.

Læs mere

Regulativ for Nivå og Dageløkke vandløbet

Regulativ for Nivå og Dageløkke vandløbet Regulativ for og Dageløkke vandløbet Frederiksborg Amt, Teknik & Miljø, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. REGULATIV FOR NIVÅ OG DAGELØKKEVANDLØBET... 5 1.1. Grundlaget

Læs mere

R E G U L A T I V. for. Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17

R E G U L A T I V. for. Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17 R E G U L A T I V for Stokkeruprenden m. tilløb Græsted-Gilleleje Kommune Kommunevandløb nr. 17 Regulativ, Stokkeruprenden m. tilløb. Græsted-Gilleleje Kommune, 1997. Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1.

Læs mere

Ejer- og brugermæssige forhold Arealet ejes af Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø, og lejes af Privatskolen Riberhus.

Ejer- og brugermæssige forhold Arealet ejes af Esbjerg Kommune, Teknik & Miljø, og lejes af Privatskolen Riberhus. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø, Torvegade 74 6700 Esbjerg att.: Lene Hartvigsen (lh@esbjergkommune.dk) Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 18. marts 2013 Sags id 2013-6895

Læs mere

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen

Terminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV AND LØB NR. 21,0 HOLEBY KOMMUNE

REGULATIV FOR KOMMUNEV AND LØB NR. 21,0 HOLEBY KOMMUNE REGULATIV FOR ( KOMMUNEV AND LØB NR. 21,0 I HOLEBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse: 1. Grundlaget for regulativet. 2. Betegnelse af vandløbet. 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner. 4. Bygværker. 5. Adminstrative

Læs mere

Flere modtagere. Fremsendelse af Tillæg nr. 1 til regulativ for Magle Å, kommunevandløb nr. 58

Flere modtagere. Fremsendelse af Tillæg nr. 1 til regulativ for Magle Å, kommunevandløb nr. 58 Flere modtagere By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Fremsendelse af Tillæg nr. 1 til regulativ for Magle Å, kommunevandløb nr. 58 2.december

Læs mere

Vandløbsregulativ for. Stenstrup-Lumsåsløbet. Odsherred Kommune

Vandløbsregulativ for. Stenstrup-Lumsåsløbet. Odsherred Kommune Vandløbsregulativ for Stenstrup-Lumsåsløbet Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Grundlaget for regulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet... 3 3. Vandløbets skikkelse og dimensioner... 4 4. Tilløb...

Læs mere

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed

Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Forvaltningsmæssige principper i vandløbsregulativerne - Regulativernes operationalitet og forståelighed Kristian Vestergaard Civilingeniør, Ph.D. (kvmf@mail.dk) 1985-1993 Aalborg Universitet 1993-2001

Læs mere

Vandløbsopmåling 2014

Vandløbsopmåling 2014 Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2014 KONTROLRAPPORT FOR MAGLEMOSRENDEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle Myssen Natur og Miljø Rådmandshaven 20 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000

Læs mere

RØDBY. Vandløbsr egulativ. Vandløb nr.: ( 19 TSV) for. 9. apr il 200 I. Fruegade7 4970R9dby. Rødby Kommune. Tlf S Fax

RØDBY. Vandløbsr egulativ. Vandløb nr.: ( 19 TSV) for. 9. apr il 200 I. Fruegade7 4970R9dby. Rødby Kommune. Tlf S Fax RØDBY for Vandløb nr.: 34.1. 1.2 ( 19 TSV) R dby Kommune Fruegade7 4970R9dby Tlf S4 67 01 00 Fax 146701 99 Vandløbsr egulativ 9. apr il 200 I Indholdsfortegnelse Vandløb nr. 34. 1.1.2 ( 19 TSV) I. Grundlag

Læs mere

Forslag om nedklassificering af Vandengsvandløbet nr. 138 fra offentligt til privat vandløb

Forslag om nedklassificering af Vandengsvandløbet nr. 138 fra offentligt til privat vandløb Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 www.jammerbugt.dk Find selvbetjeningsløsninger og kontaktoplysninger på vores hjemmeside Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 07-09-2016

Læs mere