1.1 Problemfelt Problemformulering Rapportens disposition...4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Problemfelt...3 1.2 Problemformulering...4 1.3 Rapportens disposition...4"

Transkript

1

2 Indhold 1. Problemfelt, problemformulering og disposition Problemfelt Problemformulering Rapportens disposition Beskrivelse af kampagnen Stop før Metode Kampagnens formål og præmis Afgrænsning af kampagneelementer Udformning af kampagnen herunder kampagnens indhold og medier...8 Website: www. Stopfør5.dk...8 Film...9 Facebook-siden Kommunikationsmiljø Afsender Målgruppen Sundhedsstyrelsens effektmål Teori om effekt Toulmins argumentationsmodel Undersøgelse af effekt Målgruppens forhold til alkohol og fester Undersøgelsernes resultater Hvor meget og hvor tit drikker de unge? Hvilken betydning har alkohol og fester i de unges liv? Oplever de unge problemer efter indtag af alkohol? Fokusgruppeinterview Afgrænsning af målgruppen til fokusgruppeinterviewet fordele og ulemper Udarbejdelse af spørgeguide og test Udarbejdelsen af pilot-spørgeguide Test af pilotspørgeguiden Ændring af spørgeguiden Teoretisk udgangspunkt for spørgeguiden Den færdige spørgeguide Gennemførelse af interview Resultater af fokusgruppeinterviewet Interaktionen i fokusgruppen Interview, del 1: Alkohols betydning for de unge Alkohol og festkulturen

3 Alkohol og de negative konsekvenser Alkohol og kønsforskelle Interview del 2: De unges reaktioner på kampagnen Validitet og reliabilitet Hvad siger de unge om kampagnen på Facebook? Diskussion og konklusion Opnår afsender den ønskede effekt? Effekt på kort sigt Synlighed, kendskab og debat Anbefalinger i forhold til genstandsgrænser Påvirkning af de unge ændringer i holdning og adfærd De unge finder kampagnen utroværdig og ikke relevant Effekt på langt sigt Forslag til fremtidige kampagner Perspektivering Litteratur Bilagsliste Bilag Antal anslag: med mellemrum 2

4 1. Problemfelt, problemformulering og disposition 1.1 Problemfelt Det er ikke nogen nyhed, at danskerne og danske unge drikker meget, hvad bl.a. flere undersøgelser viser. Europæiske undersøgelser viser også, at danske unge har rekord i alkoholforbrug. De drikker mere og er mere fuldskabsorienterede end unge i andre dele af Europa (www.sst.dk(1)). Alkohol betragtes i Danmark som en naturlig del af voksnes sociale samvær. Det er også samfundsmæssigt accepteret, at alkohol er en del af ungdomslivet. Som vores projekt vil vise, er det faktisk mere afvigende end normalt ikke at drikke, når man er ung. Igennem de sidste 5-10 år har bl.a. Sundhedsstyrelsen haft et større fokus på danskernes og de unges forbrug af alkohol. Et overforbrug af alkohol kan have individuelle sundhedsmæssige konsekvenser. En samfundsvidenskabelig økonomisk analyse har desuden vist, at danskernes forbrug af alkohol koster samfundet ca. 10 mia. om året (www.sst.dk (2)). Med udgangspunkt i de sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske aspekter har Sundhedsstyrelsen iværksat en række kampagner, der skal få danskerne til at drikke mindre. I 2009 lavede styrelsen kampagnen Stop før 5, som er rettet mod unge mellem 16 og 25 år. Formålet var at få de unge til at stoppe deres forbrug af alkohol inden 5 genstande ved en lejlighed. Stop før 5 er en ud af en række af de årlige uge-40-kampagner, der opstod i 1990 erne i forbindelse med udarbejdelse af det første danske forebyggelsesprogram for livstilssygdomme, der bl.a. fokuserede på de skadelige virkninger af alkohol. På trods af kampagnerne har danskerne og danske unge fortsat et meget højt alkoholforbrug. Man kan derfor undre sig over, at alle kampagnerne ikke har ført til en ændring af danskernes drikkevaner. Derfor kan man overveje, hvorvidt der er tale om et kommunikationsproblem, eller om det skyldes andre problemer, der kræver helt andre indsatser. Konkret vil vi med vores projekt give et bud på, hvad der virker/ikke virker i forhold til effekten af kampagne Stop før 5. Vi mener, det er relevant, da offentlige institutioner gentagne gange bruger penge på 3

5 store alkoholkampagner, men spørgsmålet er, om kampagnerne egentlig lever op til afsenders ønsker om effekt. Samtidig håber vi på, at vi får indsigt i, hvordan man kan udforme alkoholkampagner til unge. 1.2 Problemformulering Vores projekt er en analyse af Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne Stop før 5, afviklet i uge 40/2009. Kampagnen henvendte sig til unge mellem 16 og 25 år. Budskabet var, at man bør stoppe sit indtag af alkohol før fem genstande. Vores problemformulering er: Opnår Sundhedsstyrelsen den ønskede effekt hos målgruppen med kampagnen Stop før 5? Hvorfor/hvorfor ikke? Med disse afledte underspørgsmål: Hvilken effekt har Sundhedsstyrelsen ønsket at opnå med kampagnen? Hvordan er kampagnen blevet modtaget af målgruppen? 1.3 Rapportens disposition Rapporten er bygget således op: Kapitel 2: Beskrivelse af kampagnen I kapitel 2 beskriver vi kampagnen ud fra Ingemans model til analyse af planlagt kommunikation. Beskrivelsen bygger hovedsageligt på Sundhedsstyrelsens udsagn, da formålet med kapitlet er at klarlægge styrelsens ønsker om effekt. Til at undersøge effektbegrebet inddrager vi relevant teori af Preben Sepstrup. I den sidste del af kapitels inddrager vi Toulmins argumentationsmodel, for at undersøge, hvordan Sundhedsstyrelsen har bygget sin argumentation op i kampagnen. Kapitel 3: Undersøgelse af effekt I kapitel 3 undersøger vi de unges forhold til alkohol og fester via to eksisterende undersøgelser: En rapport om unges livsstil og dagligdag (MULD, 2008) og et PhD-forskningsprojekt, udgivet som bog: Unge, fester og alkohol (Gundelach m.fl., 2006). 4

6 Dernæst beskriver og analyserer vi et fokusgruppeinterview, vi har afholdt. Det skal gøre os klogere på de unges livsverden og fungere som modtageranalyse af selve kampagnen. I tilrettelæggelsen af fokusgruppeinterviewet har vi brugt teorier om handlekompetence (Gabrielsen, 1993) og sense-making (Dervin, 2003), samt Bente Halkiers bog om fokusgrupper (Halkier, 2008). Til slut i kapitlet ser vi på den respons, de unge har givet kampagnen på Facebook. Kapitel 4: Diskussion og konklusion Opnår afsender den ønskede effekt? I kapitel 4 sammenholder vi Sundhedsstyrelsens ønsker om effekt, som vi beskrev i kapitel 2, med vores empiriske resultater fra kapital 3 for endeligt at kunne konkludere, om den ønskede effekt er opnået og i beeller afkræftende fald hvorfor eller hvorfor ikke. 5

7 2. Beskrivelse af kampagnen Stop før Metode Vi har valgt at beskrive kampagnen Stop før 5 med udgangspunkt i Bruno Ingemanns model. Ingemanns model er udarbejdet med afsæt i producentens synsvinkel. Formålet med modellen er at skabe et overblik i forhold til de konkret beslutninger, som man skal træffe, når man vil lave et kommunikationsprodukt. Ved hjælp af analyse af seks elementer i en kampagneopbygning vil man kunne arbejde sig fra formål og præmis frem mod en ønsket effekt. De seks elementer i modellen er: indhold, målgruppe, afsender, medie, kommunikationsmiljø, udformning. Når alle seks elementer er færdigafstemte, er analysen (eller kampagnens planlægning) tilendebragt, og der vil kunne trækkes en rød tråd fra formål/præmis til effekt (Ingemann, 2003: ) (Illustration: Ingemann 2003: 120) 6

8 I vores projekt anvender vi ikke modellen fra en producents synsvinkel, men på det færdige produkt for at give os et overblik over de tanker, der ligger bag. Vi bruger modellen til at beskrive Sundhedsstyrelsens afsenderens kommunikationsstrategi i forhold til kampagnen. Vores beskrivelse bygger dels på et interview med Sundhedsstyrelsens chef for Center for Forebyggelse, Else Schmidt, hvor hun udtaler sig om kampagnen (Kommunikationscast, 2009 transskriberet i bilag 1), dels på oplysninger fra kampagnens website: og endelig på Sundhedsstyrelsens egen effektmåling af kampagnen (Konklusionsrapport, 2010). For at forstå begrebet effekt inddrager vi teori af Preben Sepstrup med fokus på hans beskrivelse af det traditionelle indlæringshierarki, relevansbegrebet og opmærksomhed. Til slut i kapitlet anvender vi Toulmins argumentationsmodel til at undersøge, hvordan Sundhedsstyrelsen har opbygget sin argumentation i kampagnen. 2.2 Kampagnens formål og præmis På kampagnens website kan vi læse, at Sundhedsstyrelsen har følgende formål med kampagnen: At få unge til at drikke sjældnere og mindre, når de drikker. At udbrede anbefalingen om at drikke så lidt som muligt, samt stoppe før fem 5 genstande ved en enkelt lejlighed. Desuden ønsker Sundhedsstyrelsen at skabe debat om alkohol og maksimumgrænserne for alkoholforbrug (Else Schmidt, 2009: linje ). Præmissen i modellen er ifølge Ingemann en enkelt sætning, som sammenfatter formålet. Man kan sige, at præmissen skal være den oplevelse, som modtager sidder tilbage med, når modtager har stiftet bekendtskab med kampagnen (Ingemann, 2003: 126). I vores tilfælde er præmissen: Stop indtaget af alkohol inden fem genstande. 2.3 Afgrænsning af kampagneelementer Kampagnen består af et website (www.stopfør5.dk), tv-spots (film), annoncer i bl.a. dagblade, en applikation til mobiltelefoner (kaldet Festbook, hvor man bl.a. kan følge venner og tage balanceprøve mv.), en Facebook fanside og applikation (quiz med titlen En aften i byen - testen) samt undervisningsmaterialer til bl.a. skoler. 7

9 Vi har i rapporten valgt at koncentrere os om: Kampagnens website: Filmen Facebook fansiden Vores valg er begrundet i, at i disse dele af kampagnen henvender Sundhedsstyrelsen sig direkte til de unge i modsætning til fx undervisningsmaterialerne, som typisk vil blive introduceret af en lærer. Desuden gør brugen af Facebook kampagnen til en delvis viral kampagne, hvor hensigten er at sprede budskabet via internettets fra bruger til bruger. Det er samtidig der, hvor målgruppen kan deltage direkte, fx kommentere på kampagnen. Vores gennemgang af websiderne bygger på deres udformning i januar Udformning af kampagnen herunder kampagnens indhold og medier Website: www. Stopfør5.dk Kampagnens website er udformet med samme udseende, format og farver som en profil-side på Facebook (se bilag 2 med skærmbillede), I toppen af skærmbilledet ses Sundhedsstyrelsens bomærke i stedet for Facebook s logo. Til venstre, hvor Facebook-brugerens billede plejer at være, ses i stedet kampagnens logo. Og som på Facebook ses vennerne under billedet. Selve logoet er udformet som en håndflade, der holdes op for brugeren. Hånden leder tankerne hen på klassiske forbudsskilte. Inden i håndfladen står teksten: Stop før 5. På websitet er der under de faneblade, hvor der på Facebook er information om brugeren, bl.a. følgende faneblad: Facebook fanside, Festbook, Fakta om alkohol og Information om kampagnen. Ligeledes er der i højre margin, hvor der på Facebook plejer at være reklamer, indlagt link til de samme kampagneelementer. Websitet er dermed en virkelighedstro kopi af en side på Facebook. Intentionen har sandsynligvis været, at gøre sitet let genkendeligt og tilgængeligt for unge, der i forvejen bruger Facebook. 8

10 Film Filmen er udformet som et kort filmspot på 45. sekunder. Der vises en episode til en fest med unge mennesker, hvor en dreng drikker for meget alkohol og går over stregen ved at befamle en pige. Pigen bliver nødt til at skubbe drengen væk to gange, fordi han ikke vil holde op. Til slut i filmen ses flere bekymrede unge, der betragter det uheldige optrin, og en række statusopdateringer fra Facebook vises som udklip på skærmen. Her står fx Hvad har du gang i?, IDIOT og Line og Mikkel er ikke længere venner (se bilag 3 med skærmbilleder og en nærmere beskrivelse af fortællingen i filmen). Herefter stopper filmen, og en sætning kommer frem på skærmen: Det er ikke kun dømmekraften, du risikere at miste, når du drikker. Sætningen forsvinder, og næste sætning kommer frem med stort: Stop før 5.dk. Det fremgår desuden, at filmen er fra Sundhedsstyrelsen. Filmens argumenterer ved hjælp af patos, da historien appellerer til de unges følelser ved at fortælle en fiktiv historie i stedet for fx at præsentere nogle faktuelle oplysninger om alkohols skadevirkninger (Jensen 2004: 128). Vi mener, det er afsenders håb, at de unge identificerer sig med personerne i filmen, og at filmen på den måde vil være medvirkende til, at afsender opnår den ønskede effekt om, at de unge stopper deres alkoholforbrug før fem genstande. Til slut i filmen viser Sundhedsstyrelsen som nævnt sit bomærke. Her skifter argumentationen fra patos til etos (Jensen, 2004: 124) Budskabet: Stop før 5 bliver med brugen af bomærket implicit underbygget med påstanden om, at der er sundhedsmæssige konsekvenser ved at drikke mere end fire genstande. Facebook-siden Facebook-siden er udarbejdet som en almindelig Facebook-side for fans af kampagnen Stop før 5 en såkaldt fanside (se bilag 4 med skærmbillede). Sidens layout er stort set identisk med kampagnesitet, som er beskrevet ovenfor. Den store forskel på de to sites er, at Facebook-siden er interaktiv. Her kan brugerne frit debattere kampagnen, de kan downloade applikationer til mobilen og invitere andre brugere til at blive fans. Siden havde fans (den 24/1 2010). Selvom de personer, der skriver på sitet, har tilmeldt sig som fans, er der både rigtige fans, dvs. personer som roser kampagnen, og personer, som ikke er positive over for kampagnen. 9

11 2. 5 Kommunikationsmiljø Til de kampagneelementer, som vi undersøger, har afsender valgt at bruge tv og internettet som medier for kampagnen. Næsten alle familier har tv, og over 80 % har computer og internetadgang hjemme (Befolkningens brug af internet 2009: 5). Dermed er muligheden for at komme i kontakt med målgruppen via disse medier stor. Internet og tv er dog samtidig platforme, hvor mange andre afsendere forsøger at fange de unges opmærksomhed, hvilket kan fjerne fokus fra Stop før 5. Der afvikles bl.a. hele tiden mange andre kampagner af både kommerciel og ikke kommerciel karakter. Et relevant og paradoksalt eksempel på dette er, at der på kampagnens Facebook-side er reklamer for fx fester og køb af alkohol på alle tidspunkter af døgnet. Disse reklamer ledsages af kommentarer fra brugerne om, hvor..håbløs kampagnen er, og at Sundhedsstyrelsen ikke skal blande sig i deres druk, jf. afsnittet om: Hvad siger de unge om kampagnen på Facebook? i kapitel 3.3. Kommunikationsmiljøet betyder således, at Sundhedsstyrelsen ikke selv kan styre den del af kampagnen, der afvikles på Facebook, og budskabet om at drikke mindre bliver altså direkte udfordret af kontrabudskaber. 2.6 Afsender Sundhedsstyrelsen er en offentlig myndighed under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Styrelsen er den øverste sundhedsfaglige myndighed i Danmark, og har til opgave at skabe de bedste sundhedsfaglige rammer for behandling og forebyggelse. Sundhedsstyrelsens opgaver er bl.a.: at bistå sundhedsministeren med forvaltningen på sundhedsområdet at orientere borgerne om særlige sundhedsforhold (Sundhedslovens kapitel 66) (Se link til retsinformation). Det er vores vurdering, at Sundhedsstyrelsen generelt besidder et højt etos i befolkningen. Sundhedsstyrelsen er en myndighed, der er troværdig, og den bygger sine anbefalinger på evidensbaseret forskning (logos). Else Schmidt fortæller, at kampagnens budskab, Stop før 5, er valgt ud fra en sundhedsfaglig betragtning om, at det er skadeligt at drikke mere end fem genstande ved en enkelt lejlighed. Hun er klar over, at grænsen ligger langt fra, hvad mange unge mener, er acceptabelt, men siger, at styrelsen må bygge sine anbefalinger på videnskab for at opretholde sin troværdighed (Else Schmidt, 2009: linje ). 10

12 2.7 Målgruppen Den eksplicitte målgruppe for kampagnen er de 16-25årige. Baggrunden for valget af målgruppen er, at det er i ungdommen, dårlige vaner grundlægges og at forbruget af alkohol er markant hos netop målgruppen (Else Schmidt, 2009: linje 85-86) (Sundhedsstyrelsens hjemmeside, Else Schmidt henviser til, at undersøgelser viser, at en stor del af de årige har oplevet problemer, fordi de har drukket alkohol. Fx ulykker, uønsket graviditet og vold (Else Schmidt, 2009: linje 66-67). Ifølge tal fra Danmarks Statistik er målgruppen i alt på unge pr. 1. januar 2010 (Se bilag 5 med udtræk fra Danmarks Statistik - statistikbanken). Udover den eksplicitte målgruppe er der forskellige implicitte målgrupper bl.a.: Nationale politikere, der bevilliger midler til Sundhedsstyrelsen Den voksne del af befolkningen, som styrelsen også gerne vil have til at nedsætte forbruget af alkohol. I vores projekt arbejder vi alene med den eksplicitte målgruppe. Vi ser altså ikke på, om kampagnen har haft effekter på andre end de unge. 2.8 Sundhedsstyrelsens effektmål Sundhedsstyrelsen har fået foretaget en måling af effekten af fem kampagner, bl.a. af Stop før 5 (Konklusionsrapport, 2010). Der blev gennemført kvantitative før- og eftermålinger og kvalitativ uddybning via fokusgrupper. På baggrund af rapporten kan vi udlede, at Sundhedsstyrelsen både har kortsigtede og langsigtede ønsker til kampagnens effekt. På kort sigt ønsker styrelsen primært at: Skabe synlighed i form af kendskab til kampagnen og budskabet Skabe debat om alkohols skadelige virkninger Udbrede anbefalingen om at drikke så lidt som muligt og stoppe før fem genstande ved en enkelt lejlighed Påvirke de unge til at ændre holdning og adfærd, så de stopper deres alkoholforbrug før fem genstande ved en enkelt lejlighed. På lidt længere sigt ønsker man at skabe en kulturkamp om danskernes forbrug af alkohol, så danskerne generelt set drikker mindre alkohol og 11

13 genstandsgrænserne indarbejdes i tanker, holdninger og adfærd (Else Schmidt, 2009: linje og ). Teori om effekt For at definere effekt nærmere, vil vi fokusere på følgende begreber af Sepstrup: 1. Det traditionelle indlæringshierarki 2. Relevans 3. Indledende og fortsat opmærksomhed. Det traditionelle indlæringshierarki er defineret ved, at der er sammenhæng mellem holdning, viden og adfærd. Viden gives for at opnå ændring af holdninger, som igen kan give ændret adfærd hos modtageren. Begrebet relevans er nødvendig for at opnå holdningsændringer, der kan danne grundlag for adfærdsændringer hos modtageren. Med relevans mener Sepstrup, at modtageren skal være engageret, finde adfærdsændringen væsentlig og opfatte handlemulighederne mangeartede (Sepstrup, 2007: 264). Ved vurderingen af relevans, er det dermed vigtigt at skelne mellem subjektiv og objektiv relevans, da det er afgørende for, om det vil være let eller svært for afsender at nå ud med et budskab til målgruppen. Dette illustreres i nedenstående relevansskema (Sepstrup, 2007: 151), hvor det fremgår, at der er stort potentiale for at opnå effekt, hvis afsender mener, at modtager har et informationsbehov, og modtager samtidig anser budskabet for relevant, mens der alene er et begrænset potentiale, når modtageren ikke anser budskabet for relevant, selvom afsender mener, der er et informationsbehov. Manglende relevans kan være en væsentlig årsag til, at næsten alle empiriske resultater peger på, at sammenhængen mellem holdning og adfærd er usikker eller slet ikke findes. Gode eksempler er, hvor mange 12

14 rygere der godt ved, at rygning er skadeligt, eller overvægtige der godt ved, at det er usundt at være overvægtig, uden at gøre noget ved problemet (Sepstrup 2007: 58-60). Grundtanken er, at viden ikke er tilstrækkelig til at motivere adfærd og ændringer i adfærd, fordi sociale normer sætter grænser for, hvilken viden en person tilegner sig, og for om denne viden påvirker adfærden (Sepstrup, 2007: 62). Hvis budskabet ikke interesserer modtageren, bør budskabet have en opmærksomhedsværdi, der forsøger at skabe en relevans for modtageren. Det er nødvendigt, at modtageren er motiveret og modtagelig overfor budskabet for, at der skabes indledende opmærksomhed hos modtager. Indledende opmærksomhed, der er kortvarig, er en forudsætning for, at den fortsatte opmærksomhed overhovedet kan etableres. Ved fortsat opmærksomhed fastholdes den indledende opmærksomhed ved, at der sker en yderligere forståelse af kommunikationens indhold, hvilket er en betingelse for adfærdsændring. Vi mener, at Sundhedsstyrelsen har tilrettelagt kampagnen ud fra det traditionelle indlæringshierarki. Med Stop før 5 søger Sundhedsstyrelsen at ændre adfærden hos målgruppen, ved at give dem viden om nogle af følgevirkningerne ved for stort alkoholforbrug samt viden om, hvilken alkoholgrænse man bør overholde. Det skal motivere de unge til at ændre holdning til deres forbrug af alkohol, og siden føre til en mulig ændring af adfærd (Else Schmidt 2000: linje 15-30). Sundhedsstyrelsen forsøger at gøre kampagnen relevant for de unge ved at tage afsæt i de unges sociale liv med fokus på venner og fest. Dermed skaber styrelsen en opmærksomhedsværdi for et budskab, som styrelsen godt ved ikke har den store interesse hos de unge. Ved at bruge mediet: Facebook, som målgruppen formodes at kende og bruge dagligt, som platform for viden, har styrelsen søgt at sikre en indledende opmærksomhed hos modtageren. Og via debatforum og applikationer som Festbook, tage en balanceprøve mv. forsøger Sundhedsstyrelsen at fastholde målgruppens opmærksomhed og ad denne vej opnå den ønskede effekt, at de drikker mindre end 5 genstande. Toulmins argumentationsmodel Vi har valgt at anvende Toulmins argumentationsmodel som redskab til at undersøge, hvordan Sundhedsstyrelsen op- og underbygger sit budskab. Påstand, belæg og hjemmel er de tre grundelementer i argumentationsmodellen. Udgangspunktet er, at præmisser og konklusioner i eksempelvis et argumenterende udsagn ikke 13

15 nødvendigvis er sande eller falske, men at de holdninger og synspunkter, der fremsættes i udsagnet, i almindelighed er accepterede. For at modtageren skal tilslutte sig afsenders påstand og belæg, kræver det, at man er enige om hjemmelen. Er modtager ikke det, vil han heller ikke tilslutte sig afsenders påstand. Modellen kan udvides til også at omfatte tre ekstra elementer, nemlig styrkemarkører, gendrivelse og rygdækning. Styrkemarkørerne afspejler styrken af hjemmelen, fx sandsynligvis og måske, mens gendrivelsen er afsenders mulighed for at sætte påstanden ud af kraft. Endelig er der rygdækningen, der fungerer som dokumentation for den fremsatte påstand (Onsberg, 2001: 15). I den følgende vil vi bruge modellen på kampagnen. Vi tager udgangspunkt i citatet fra filmen: Det er ikke kun dømmekraften, du risikerer at miste når du drikker. Det efterfølges af Stop før 5.dk. Sætter vi dette ind i Toulmins argumentmodel får man: Du mister dine venner (påstand) Du mister dømmekraften, hvis du drikker mere end fire genstande (belægget) Vennerne kræver, at du har (den rette) dømmekraft (hjemmel) Risikerer (styrkemarkør) Rygdækning anvendes ikke direkte i filmen, men ved at Sundhedsstyrelsen henviser til videnskabelige undersøgelser af unges forbrug af alkohol og alkohols skadelige virkninger under fanebladet Fakta om alkohol på kampagnens website. Vi mener, at Sundhedsstyrelsen påstår, at man som ung mister sine venner, hvis man drikker for meget mere end fire genstande. Påstanden om, at du mister dine venner ligger implicit i teksten Det er ikke kun dømmekraften, du risikerer at miste ; du mister altså mere. 14

16 Dette skal forstås i forlængelse af filmen, hvor man ser drengen miste vennerne på Facebook, efter han har drukket for meget. Belægget er, at man mister dømmekraften, når man er fuld. Styrelsens påstand og belæg bygger på en forståelse, altså hjemmel, af, at i de unges livsverden kræver vennerne, at du har den rette dømmekraft. Sundhedsstyrelsen anvender styrkemarkøren risikerer, og siger dermed til de unge: Dette kan ske, hvis du drikker for meget. Vi mener, at Sundhedsstyrelsen med sin argumentation forsøger at appellere til følelserne hos de unge med historier om, hvad der kan ske socialt, hvis man bliver for fuld, frem for fx at bruge faktuelle sundhedsfaglige budskaber. Sundhedsstyrelsen er godt klar over, at de sundhedsfaglige budskaber ikke virker på målgruppen. I Interviewet med Else Schmidt gav hun således udtryk for, at fire genstande ikke anses for en realistisk grænse blandt de unge (Else Schmidt, 2009: linje 120). 15

17 3. Undersøgelse af effekt I dette kapitel ser vi først på to eksisterende undersøgelser af unges alkoholvaner: En rapport om unges livsstil og dagligdag (MULD, 2008) og et PhD-forskningsprojekt, udgivet som bog: Unge, fester og alkohol (Gundelach m.fl., 2006). Det gør vi for at kvalificere vores projekt. Det var desuden en forudsætning for tilrettelæggelsen af vores egen kvalitative undersøgelse, der ellers kunne være blevet præget af vores egne forforståelser. Dernæst beskriver og analyserer vi den kvalitative undersøgelse, et fokusgruppeinterview, som vi har gennemført med repræsentanter fra målgruppen. Kapitlet sluttes af med nogle af de unges reaktioner på kampagnen hentet fra kampagnens fanside på Facebook. 3.1 Målgruppens forhold til alkohol og fester For at få en forståelse for de unges forhold til alkohol og fester, har vi valgt to undersøgelser, som vi mener tilsammen tegner et godt billede: MULD-rapporten (MULD, 2009) og Unge, fester og alkohol (Gundelach m.fl., 2006). De to undersøgelser skal sammen med vores empiri give os et grundlag for at vurdere, om kampagnen reflekterer de unges erfaringer og livssituation og dermed kan medvirke til skabe en effekt hos de unge. I MULD-rapporten undersøges unges sundhedsvaner med fokus på bl.a. alkohol. De unge er i alderen år, og de dækker dermed delvist kampagnens målgruppe. I vores projekt har vi valgt at sætte fokus på de 18 til 20-årige (se afsnittet om fokusgruppen), og dermed falder undersøgelsens målgruppe fint i tråd med vores projekt. MULDrapporten bygger på en stikprøveundersøgelse via et online spørgeskema. I unge, fester og alkohol ses der hovedsageligt på unge på omkring 16 år, og aldersniveauet ligger dermed et par år under vores fokus. Vi vurderer dog, at resultaterne fra undersøgelsen kan bruges i vores projekt. Det bygger vi på, at resultaterne stemmer godt overens med vores egen empiri. I Unge, fester og alkohol er der foretaget både kvantitative og kvalitative undersøgelser: En spørgeskemaundersøgelse blandt

18 respondenter tilfældigt udtrukket fra CPR-registret efter fødselsår og 28 fokusgruppeinterview. Undersøgelsernes resultater Vi har valgt at fokusere på tre overordnede spørgsmål om unge og alkohol: Hvor meget og hvor tit drikker de unge? Hvilken betydning har alkohol og fester i de unges liv? Oplever de unge problemer efter indtag af alkohol? Spørgsmålene skal gøre os klogere på kvantiteten og hyppigheden af de unges forbrug og på de positive og negative betydninger og konsekvenser, de unge oplever med alkohol. Hvor meget og hvor tit drikker de unge? Ifølge MULD-rapporten har 94 % af de unge erfaringer med alkohol i et eller andet omfang, og 73 % af de unge har ved mindst en lejlighed drukket mere end fem genstande i løbet af de sidste 30 dage. Desuden har 13,4 % af de unge drukket mere end genstandsgrænsen på 14/21 genstande i sidste uge. Endelig har 67 % af de unge oplyst, at de har været fulde inden for de sidste 30 dage (MULD, 2009: 7). Vi kan dermed konkludere, at det er normalt at indtage relativt store mængder alkohol blandt unge i Danmark, og at det slet ikke er unormalt hyppigt at være fuld. Hvilken betydning har alkohol og fester i de unges liv? Resultaterne fra Unge, fester og alkohol viser også, at langt de fleste unge har stor erfaring med alkohol. I undersøgelsen deles de unge op i tre kategorier, der skal vise os, hvilken betydning alkohol har i de unges verden: De alkoholerfarne, der udgør ca. 20 % af de unge Mainstream-livsstilen, der udgør ca. 64 % af de unge De forsigtige alkoholforbrugere, der udgør ca. 16 % af de unge. Selv om gruppen af de alkoholerfarne er relativt lille, er det den mest eftertragtede gruppe i de unges optik. Medlemmerne af gruppen bliver beskrevet som de populære (Gundelach m.fl., 2006: 175). Gruppen fremstiller selv sine fest- og drikkeaktiviteter som normale, og de øvrige 17

19 to grupper accepterer tilsyneladende dette. Det hænger bl.a. sammen med, at de unge opfatter det at drikke alkohol og at feste som modent, og at modenhed giver prestige, når man er ung. At indtage alkohol og feste giver altså social anerkendelse, og fester og drikker man meget, stiger anerkendelsen proportionalt med det (Gundelach m.fl., 2006: 69). Mainstream-gruppen er den største (Gundelach m.fl., 2006: 170). De unge i denne gruppe fester også, men ikke så hyppigt som den erfarne gruppe, dvs. et par gange om måneden eller sjældnere. Gruppen af de forsigtige alkoholforbrugere er den mindst prestigefulde at tilhøre ifølge de unge selv. Har man ingen eller kun lidt erfaring med alkohol, er tendensen, at man ekskluderes. Ikke kun fra festerne, men også fra andre sociale aktiviteter. Man er ikke in, en person ingen kender og inviterer (Gundelach m.fl., 2006: 124). Festen har en central betydning for de unge og for de unges indtag af alkohol. Der er en klar forventning om, at man indtager alkohol, og at man drikker, til man bliver fuld (Gundelach m.fl., 2006: 67). Alkoholen beskrives som den markør, der binder de unge sammen. Ved at drikke alkohol i rigelige mængder, viser man, at man forpligter sig på festen og det sociale fællesskab. De, som ikke drikker, vil ikke fællesskabet og kan dermed lige så godt blive væk (Gundelach m.fl., 2006: 172). Undersøgelsen tegner dermed et tydeligt billede af en ungdomskultur, hvor alkohol spiller en helt central rolle. Oplever de unge problemer efter indtag af alkohol? De to undersøgelser viser, at de unge ofte oplever problemer efter indtag af alkohol. I det følgende refererer vi tallene fra konklusionerne i MULD-rapporten (MULD, 2009: 11-12). 27,6 % af drengene og 42,9 % af pigerne haft problemer med venner, fordi de har drukket. 17,8 % af drengene og 20,2 % af pigerne haft problemer med forældre, fordi de har drukket. 17,3 % af de drenge, der drikker alkohol, har været i slagsmål, fordi de har drukket. 15,9 % af de piger, der drikker alkohol, har haft uønsket samleje, fordi de har drukket. I Unge, fester og alkohol kan vi desuden og måske ikke overraskende læse, at jo hyppigere en ung drikker, jo større erfaring har han/hun 18

20 med ovenstående typer af problemer (Gundelach m.fl., 2006: 165). På trods af de relativt høje tal på problemsiden, nævner de unge ikke disse negative konsekvenser ved deres drikke- og festkultur i undersøgelsen. Det konkluderes derfor, at de unge finder, at alle de positive aspekter ved kulturen langt opvejer de negative (Gundelach m.fl., 2006: 178). 3.2 Fokusgruppeinterview Vi har valgt fokusgruppeinterviewet som metode til at undersøge kampagnens målgruppe, da fokusgrupper er gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2008: 13). Fokusgrupper anvendes derfor også ofte i forbindelse med modtageranalyser fx i forbindelse med kampagner (Halkier, 2008: 12). Vi er opmærksomme på, at vores valg indebærer ulemper, bl.a. at der i fokusgrupper er tendens til social kontrol og gruppeeffekt. Det kan betyde, at synspunkter, som ikke harmonerer med flertallets opfattelse, kan blive underrepræsenteret, og at der opstår konformitet eller polarisering i gruppen, hvilket kan forhindre varierede synspunkter (Halkier, 2008: 14). Vi mener, at fokusgruppen vil give os viden om de unges fest- og alkoholkultur, og at vi heraf vil kunne udlede, om de finder kampagnen troværdig og relevant, og hvordan de modtager kampagnen som social gruppe. I stedet for fokusgruppeinterview kunne vi have fortaget en spørgeskemaundersøgelse eller gennemføre individuelle eller gruppeinterviews. Men vi har fravalgt disse metoder, da de ikke på samme måde som fokusgruppeinterviewet, har fokus på den sociale interaktion mellem de unge, som er vigtig for vores undersøgelse af, hvilken rolle alkohol spiller for dem. Afgrænsning af målgruppen til fokusgruppeinterviewet fordele og ulemper Kampagnens målgruppe er unge i alderen år. I vores undersøgelse har vi valgt at afgrænse målgruppen til at omfatte en gruppe unge årige fra en ungdomsuddannelse. Konkret blev fokusgruppeinterviewet gennemført med unge fra en gymnasieklasse. Aldersgrænsen blev fastsat for at sikre, at de unge, der deltog, var myndige. Vi mener, at vores målgruppe afspejler den samlede målgruppe relativt godt, da 93 % af alle unge begynder på ungdomsuddannelse efter folkeskolen Det fremgår af tal fra Undervisningsministeriet, jf. en pressemeddelelse fra 20. april

21 Vi mener ikke, at det har den store betydning, at vi har valgt en gymnasieklasse frem for fx en erhvervsuddannelse, da MULD-rapporten viser, at alle unge generelt drikker mere alkohol end anbefalet (MULD, 2009: 14-15). Det samme gør sig gældende i forhold til geografiske forhold. Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen (Sundhedsstyrelsens rapport fra 2008 om danskernes alkoholvaner, 2008: 26-31). Vi er opmærksomme på, at der i den samlede målgruppe for kampagnen kan være etniske og religiøse forskelle, fx fordi det indenfor nogle trosretninger ikke er tilladt at drikke alkohol. Udarbejdelse af spørgeguide og test I de følgende afsnit beskriver vi vores overvejelser og arbejdsproces med at udarbejde spørgeguide og holde fokusgruppeinterviewet. Udarbejdelsen af pilot-spørgeguide Vi valgte at udarbejde en pilotundersøgelse, hvor vi satte fokus på kampagnen som helhed og dens enkelte elementer for på den måde at undersøge, om kampagnen opnåede den ønskede effekt: At få de unge til at stoppe før fem genstande. Test af pilotspørgeguiden Vi valgte at afprøve pilotspørgeguiden på en gruppe unge fra erhvervsskolen Niels Brock. I interviewet deltog fem unge to drenge og tre piger alle over 18 år. Pilotspørgerguiden fokuserede på kampagnen, filmen og Facebooksiden, og de unges umiddelbare reaktioner på disse. Derfor kom interviewet ikke til at fungere som en samtale mellem de unge, men nærmere som statements (det er godt/det er skidt). Derudover henvendte de unge sig hovedsagelig til moderator frem for at kommunikere internt. Interviewet blev derfor ikke et egentlig fokusgruppeinterview, men nærmere et gruppeinterview, der handlede om, hvorvidt de unge var for eller imod kampagnen. Ændring af spørgeguiden På baggrund af vores erfaringer fra dette første interview besluttede vi at revidere spørgeguiden, så vi ikke spurgte direkte til kampagnen og de unges alkoholvaner og forbrug. I stedet satte vi fokus på de unges livsverden som indgang til, hvilken rolle alkohol spiller for dem og deres sociale kontekst. Ad denne vej håbede vi at kunne undersøge kampagnens effekt på de unge. 20

22 Teoretisk udgangspunkt for spørgeguiden Vi har til udarbejdelsen af vores spørgeguide valgt at tage udgangspunkt i teorier om handlekompetencer (Gabrielsen, 1993: 13-19) og sense-making (Dervin, 2003; ). Hovedtanken bag handlekompetencebegrebet er, at mennesket anses som vidende, der skal have øget sin muligheder for at handle kompetent. Den grundlæggende antagelse er, at man ikke kan skabe forandring hos andre, hvis de ikke selv finder det relevant (Gabrielsen, 1993: 13-14). Vi har alle vores egne livsopfattelser baseret på erfaringer fra os selv og andre. Derfor er andres sandheder heller ikke nødvendigvis magen til ens egen. På samme måde kan vi også have vores egne udfordringer i hverdagen, som gør, at andres ønsker om at ændre vores handlinger ikke efterkommes. En grundlæggende antagelse bag sense-making er, at hvis en kommunikation skal være succesfuld, skal den tage udgangspunkt i den enkeltes forståelse af sit liv, livsverden og problemer i konteksten af de sociale netværk og dagligdagen, som vedkommende indgår i (Dervin, 2003: ). Derfor er det vigtigt, at afsender tager udgangspunkt i målgruppens kontekst, og skaber en relevans ved at give den enkelte mulighed for at handle (Gabrielsen, 1993: 14). Forstået på den måde, at for at modtageren skal opleve noget som relevant, skal modtageren have en oplevelse af utilfredshed eller en oplevelse af, at noget kunne være bedre. Det er en forudsætning for at træffe et valg om en adfærdshandling, en handlekompetence (Gabrielsen, 1993: 16). Teorierne danner baggrund for vores fremgangsmåde i forhold til at undersøge kampagnens effekt på de unge. Ved at undersøge de unges livsverden med fokus på alkohol og festkultur, får vi et grundlag for at vurdere, om kampagnen giver et validt billede af de unges livsverden og om relevans i forhold til en adfærdsændring af deres alkoholvaner. Vi har dermed taget afsæt i vores målgruppe som vidende unge mennesker, der bedst selv kender og kan beskrive deres egen livsverden. Denne forståelse er nødvendig, for at finde ud af, hvilken rolle alkohol har for gruppen, og om kampagnen matcher målgruppen og dermed kan skabe den ønskede effekt. Den færdige spørgeguide Vi besluttede at benytte en struktur for interviewet, som Bente Halkier kalder den blandende tragtmodel, hvor der startes åbent og sluttes mere stramt og styret (Halkier, 2008: 40). Konkret gjorde vi dette ved 21

23 at starte interviewet med at spørge åbent til de unges syn på fester og alkohol. Vi benyttede en praktisk opgave, hvor de unge skulle prioritere billedkort og drøfte, hvad der for dem var en god fest. I øvelsen skulle de diskutere, indtil det var klart, hvad de var enige/uenige om. Efterfølgende bad vi de unge om at fortælle os, hvad de var kommet frem til. Næste opgave var individuel. Her skulle de unge fortælle hinanden, hvad alkohol betød for dem selv og for festen. Opgaven tog udgangspunkt i en række udsagn under overskriften: Jeg drikker fordi. Også denne øvelse sluttede med, at de skulle fremlægge resultaterne for os. Anden halvdel af interviewet omhandlede de unges syn på og holdning til kampagnen. Her viste vi kampagnens film, website, stillbilleder og Facebook-siden. Vi talte om de unges opfattelse af og holdning til produkterne, hvad de kunne bruge produkterne til, og om de genkendte sig selv som målgruppe. Også i denne del af interviewet skulle de unge diskutere indbyrdes, indtil det var klart, hvor de var enige og uenige. Spørgeguiden og billedkortene er vedlagt som bilag 6 og 7. Gennemførelse af interview Vi gennemførte fokusgruppeinterviewet med en gruppe unge fra Niels Steensens Gymnasium i København. Skolen drives på et katolsk grundlag, men optager elever uanset trosretning. Gymnasiet har en alkoholpolitik, hvor der ikke må indtages eller serveres alkohol på skolen til dagligt, men hvor der sælges alkohol til gymnasieelevernes fester. Selvom gymnasiet har et katolsk udgangspunkt, mener vi, at fokusgruppen vil afspejle målgruppen, idet en lærer på skolen oplyste, at de unge på skolen drak i samme grad som alle andre unge. Ved udvælgelsen af fokusgruppen sikrede vi os, at de unge, der deltog, ikke afveg fra unge generelt. Vi spurgte dem derfor forinden, om de drak alkohol, hvilket de alle gjorde. Fokusgruppen blev herefter udvalgt og skulle bestå af seks deltagere, ifølge Halkier et passende antal, fordi interviewet omhandlede de unges livssituation mv., og fordi vi ønskede at kunne gå i dybden med de unges svar og samtidig sikre, at forskellige meninger var repræsenteret (Halkier, 2008: 33-34). På grund af drengenes manglende interesse for at deltage, blev der udvalgt fire piger og to drenge. Desværre udeblev en af drengene fra fokusgruppen, hvorefter fokusgruppen bestod af i alt fem unge. 22

24 Vi gennemførte fokusgruppen på de unges gymnasium, hvor de er på hjemmebane, hvilket betyder, at de kunne tale frit uden forældre og andre voksnes indblanding. Vi håbede på, at frafaldet til interviewet ville blive af mindre omfang, fordi de unge kunne møde os direkte efter skoletid. I forbindelse med, at vi gennemførte fokusgruppeinterviewet, var vi meget opmærksomme på vores rolle som moderator og observatør. På baggrund af vores erfaringer fra første fokusgruppeinterview på Niels Brock valgte vi derfor at understrege, at fokusgruppeinterviewet netop ikke var en elev-lærer situation, selvom interviewet foregik på gymnasiet, men at det var de unges samtale, der var i centrum, og at der ikke var nogen rigtige svar. I dele af interviewet flyttede vi os desuden fysisk fra gruppen, mens de arbejdede. Vi gjorde interviewet hyggeligt ved at byde på pizza og cola. Resultater af fokusgruppeinterviewet Vi har lavet en digital lydoptagelse af fokusgruppens drøftelser, som vi har transskriberet til brug for vores undersøgelse og konklusioner. Transskriberingen er vedlagt som bilag 8. Derudover har vi analyseret materialet ved brug af kodning, kondensering og kategorisering af emner i de fremkomne data (Halkier, 2008: 73, ). I vores analyse vil vi endvidere inddrage vores observationer af de unges interaktion under fokusgruppeinterviewet. Interviewet er struktureret i to dele: Interview, del 1: Alkohols betydning for de unge Vi har kategoriseret indholdet under tre overskrifter, som giver os et godt indblik i de unges brug af alkohol som et element i deres indbyrdes sociale relationer: Alkohol og festkultur med fokus på frisættelse/slippe hæmninger og at skabe sociale relationer Alkohol og de negative konsekvenser, der kan opstå, når man i fuldskab mister kontrollen Alkohol og kønsforskelle i forbindelse med at finde en kæreste. Interview, del 2: De unges reaktioner på kampagnen I anden del spurgte vi de unge om deres holdninger til kampagnen. Vi var her interesserede i at høre om: Kampagnen tegner et troværdigt billede af festkulturen blandt unge De unges reaktioner på afsenders medievalg med fokus på Facebook De unges forhold til Sundhedsstyrelsens budskab om at stoppe før fem genstande ad gangen 23

25 Om de unge selv vurderer, at kampagnen vil have en effekt på deres drikkeri. Interaktionen i fokusgruppen Gruppens interaktion, fortolkninger og normer var styret af to gennemgående temaer. Dels et modenheds-tema, der kredsede omkring, hvem der havde flest erfaringer med alkohol, og dels et kønsspecifikt tema om forskellige drenge- og pigeerfaringer. Diskussionen i gruppen var meget styret af en pige. Allerede i præsentationen beskrev hun sig selv som meget erfaren med hensyn til alkohol og natteliv, og hun fortalte, at hun jævnligt drak sig fuld. Det var tydeligt, at hun havde respekt i gruppen på grund af disse erfaringer, og hun blev betragtet som moden/voksen. Derfor blev hun også lyttet til og kun i mindre omfang sagt imod af de andre, og hun kom dermed til at fylde meget i interviewet. Den eneste, som modsagde hende, var drengen, der forsøgte (på sit køns vegne) at udfordre hende ved stædigt at forsvare sine synspunkter, bl.a. at drenge gerne vil finde en kæreste til fester. Vi forsøgte at inddrage en meget stille pige i fokusgruppen ved at spørge direkte til hendes holdning og erfaring med alkohol. De var typisk ikke særlig store og mere forsigtige: jeg drikker mig ikke meget fuld. Det var tydeligt, at hun ikke havde så stor respekt i gruppen, og at der ikke blev vist interesse for at høre på hendes synspunkter. Vi kunne konstatere, at der var en social kontrol og et socialt hierarki i gruppen. Interview, del 1: Alkohols betydning for de unge Alkohol og festkulturen Det var tydeligt, at alkohol har en stor betydning for de unge og deres festkultur. Til skolefesterne, som de unge hovedsageligt refererede til, er alkohol et helt naturligt element. De unge bruger alkoholen til at dæmpe usikkerhed og løsne op for hæmninger, hvis de fx er generte. De unge fortalte bl.a.: Pige 1: man er genert, ikke. Jeg kan huske, at til festerne, så kommer man også i kontakt med flere, hvis man har fået lidt at drikke. Så tør man at snakke med flere. (linje ). Der var også tendenser til et vist gruppepres i forhold til indtaget af alkohol. Det virkede som en nødvendighed at indtage alkohol og feste for at bidrage positivt til fællesskabet. Fx mente pige 1: 24

26 nu kender jeg også mange, hvor de har fået den opdragelse, [ ] at alkohol er noget skidt. Når de så starter i gymnasiet, så er det jo en del af miljøet, at man drikker og går til fester, og så selv om de er blevet opdraget til, jamen vi drikker ikke, [...] så ender de alligevel med at sidde og gøre det. (linje 1272). Alkohol og de negative konsekvenser I interviewet kom vi også ind på en række af de negative konsekvenser af et stort forbrug af alkohol. Flere af pigerne mente fx ikke, at de kunne regne med, at drengene havde reelle hensigter, når de var fulde. Pige 4 fortalte det sådan: Altså de (drengene, red.) drikker sig fulde, og så er de sammen med det meste! (= hvem som helst, red.) Og ikke bare en, men flere, så jeg ville aldrig nogen sinde være sammen med en dreng, [ ] fordi jeg ved ikke, hvad han har lavet tidligere den aften (linje ). Også pige 1 havde haft en dårlig oplevelse med det modsatte køn. Hun var tilsyneladende blevet hængt ud som (navns) bommert i den blå bog (en slags årbog, hvor eleverne fortæller anekdoter om hinanden) (linje ). Derudover viste interviewet, at det er ret almindeligt, at unge drikker sig så fulde, at de bliver syge og kaster op (fx linje 708). Hvis det skete for tit, ytrede flere af de unge, at det kunne blive for meget og være irriterende, men på spørgsmålet om, hvorvidt det er pinligt eller upassende, svarede flere nej. Det var højest kilde til lidt godmodigt drilleri efterfølgende. Drengen fortalte bl.a.: Nej, men man bliver bare sådan lidt drillet med det (linje 759). Skænderier var heller ikke unormale, når de unge får en tår over tørsten. Det gjaldt både blandt drenge og piger. Pige 1 fortalte om skænderier blandt pigerne:.. man kan sige, at skænderierne er mere sådan nogle bitch-fights [ ], hvor der så er en lille misforståelse, som når man så får noget at drikke, [ ] så er der gerne nogle, der har nogle veninder, der lige skal ind og blande sig. (linje ). En anden og mere alvorlig konsekvens af alkohol er vold, som både pige 1 og 4 havde oplevet i forbindelse med fester. Pige 4 fortalte: 25

27 Jeg har prøvet mange fester, hvor det kan være, at der er nogen, der kommer op at slås, så bagefter, når man så er det ligesom det, ok så fortsætter festen normalt. (linje 246). Et interessant aspekt ved de unges holdninger til de negative situationer, som alkoholen bidrager til, var, at de unge ikke var overbeviste om, at alkoholen er den direkte årsag hertil (undtaget her er selvfølgelig opkast). De unge talte i stedet om, at alkoholen afslører folks sande personlighed. Fx sagde drengen: De (unge, red.) ville ikke sige, at det var alkohol, der var skylden. De ville bare sige, at hans hæmninger ikke var der, og at det der var hans sande jeg. [ ] Man forbinder det måske mere med, at de ikke har det så godt mere til deres personlighed hvis de laver nogle ting. Det er aldrig alkohol, der har skylden (linje ). Alkohol og kønsforskelle I modsætning til pigerne, der syntes, det er problematisk at møde en potentiel partner til fest, var dette noget, der var mere uproblematisk for drengene. Det var det eneste sted, hvor vi observerede en egentlig forskel på de to køn. Ifølge drengen indtager mange drenge alkohol for at få mod til at henvende sig til det modsatte køn. Han fortalte: Jeg tror altså generelt, drengene er sådan lidt mere desperate.[...] Til fester i hvert fald [...] - Og de tog alle sammen sådan bad i deo, for nu skulle de ud [...] Det var mere for at score, men jeg tror lidt, de slår tingene lidt mere sammen [Han skelner mellem at score og finde en kæreste, hvor det første er et flygtigt bekendtskab, er det sidste et mere varigt, red] (linje ) For drengene er det primære ved at drikke sig fuld, at hæmningerne forsvinder, og det dermed bliver lettere at komme i kontakt med pigerne og eventuelt få sig en kæreste. Drengen gav også udtryk for, at flere af hans venner havde det på samme måde. Men desværre blev drengene ofte så fulde, at det mislykkedes at finde en kæreste. Flere af pigerne var ikke enige i dette og nægtede at anerkende hans oplevelser. Deres oplevelser med alkohol og fester var, at drengene kun var ude på en ting: sex. Vi observerede i fokusgruppen, at drengen måtte kæmpe hårdt for sit synspunkt, specielt overfor den normsættende pige i gruppen. Men det fremgik dog, at de unges erfaringer og oplevelser med alkohol var meget differentierede. Ens for dem var dog, at de alle brugte alkohol i den sociale kontakt med hinanden, herunder også med det andet køn, 26

28 men graden af forbruget varierede både i forhold til køn, men også i forhold til den enkelte unge. Interview del 2: De unges reaktioner på kampagnen Efter en fremvisning af filmen, stillbilleder, website og Facebook-siden spurgte vi de unge, om kampagnen fremstiller et troværdigt billede af en fest-situation. Drengen mente umiddelbart ikke, at han helt kunne genkende, det han så. Flere af pigerne syntes derimod, at situationerne var helt troværdige. De forklarede drengens manglende genkendelse med, at han kun kommer til gymnasiefesterne. De fester, pigerne ellers gik til, afspejles altså tilsyneladende fint i kampagnen (linje ). Valget af Facebook-siden som medieplatform, fandt de unge ubetinget hensigtsmæssig. De mente, at afsender når ud til alle unge via denne kanal (linje ). De unge så heller ikke problemer i at blive fan af siden. Dog pointerede de, at man selvfølgelig ikke lover at overholde genstandsgrænsen, selv om man er fan (linje 1421). Netop genstandsgrænsen - kampagnens budskab: Stop før 5 var de unge ret skeptiske over. De mente, at grænsen for, hvad man kan drikke, er individuel. Nogle kan kun tåle få genstande, mens andre kan tåle mange flere end fem, før de bliver fulde. Fx fortalte pige 4 om forskellen på hende og pige 3 s drikkevaner: Altså, når mig og.. (pige 3) er i byen ikk Godt eksempel. Hun er fuld, før jeg kan mærke, jeg har drukket. Så der kan man jo bare se, at for (pige 3), jeg tror, at fem ville være for meget for (pige 3). (linje ). I modsætning til de andre var drengen den eneste, der var opmærksom på det sundhedsmæssige aspekt. Han sagde: Men det kommer jo også an på, at det der med fem, altså hvad der også er sundt for kroppen. Bare fordi man har vænnet sig til det, betyder det jo ikke, at det lige pludseligt er godt at drikke fem. (linje ). De unge var skeptiske over for om kampagnen havde effekt på deres drikkeri. Fx sagde pige 1: Jeg kommer måske til at tænke lidt over hvorfor, men i bund og grund, så gør jeg ikke noget ved det. Altså jo, man tænker måske over det, men det kommer ikke til at gøre en forskel for mig (linje ). 27

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen

Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave. 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Kampagne Kommunikation/it Eksamens opgave 30-04-2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Mette Møller Jensen Indhold Indledning... 3 Budskab... 3 Målgruppe... 4 Medie... 4 Kommunikationsmodel... 5 Produkt... 6

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It

REJSEKORTET. Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist. Roskilde Tekniske Skole Kom/It REJSEKORTET Af Christian Thorsø og Nanna Søderquist Roskilde Tekniske Skole Kom/It Indholdsfortegnelse Informations problem... 2 Afsender... 3 Hvordan er kendskabet til den eksisterende kommunikation?...

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/

Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Introducering af Flip MinoHD: http://celikshadow.dk/flip/ Ahmad Hahmoud Besir Redzepi Jeffrey Lai 04/05-2009 2.semester 3. projekt Indholdsfortegnelse: 1.0 Forord 3 2.0 Kommunikationsplan 4 3.0 Navigationsdiagram

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G.

Roskilde tekniske gymnasium. Afsluttende opgave. Kommunikation/IT C. Rune, Christian og Kasper G. Roskilde tekniske gymnasium Rune, og 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Laswells kommunikationsmodel:... 4 Målgruppe... 5 Fra start til slut... 6 Hvordan tog vi billederne?... 8 Test... 9 Passer

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Alkoholkampagne. Skær ned for dobbeltmoralen. Ved du, at dit alkoholforbrug smitter af på dine børn? og ved du, at rødvin også er alkohol?

Alkoholkampagne. Skær ned for dobbeltmoralen. Ved du, at dit alkoholforbrug smitter af på dine børn? og ved du, at rødvin også er alkohol? Alkoholkampagne Skær ned for dobbeltmoralen Ved du, at dit alkoholforbrug smitter af på dine børn? og ved du, at rødvin også er alkohol? Vi har fået nok af de voksnes dobbeltmoral, se vores skideballer

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE

INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE INFORMATION OM UNGDOMS KULTUR I VIBORG KOMMUNE KVANTITATIV OG KVALITATIV UNDERSØGELSE, FORÅR 2014 1 ER DER INFORMATION NOK? Nej Ja 60 40 Savner du generelt mere information om kulturelle tilbud i Viborg

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Uge 40 2009. Kvantitativ præ og postmåling & kvalitativ undersøgelse af Sundhedsstyrelsens kampagne

Uge 40 2009. Kvantitativ præ og postmåling & kvalitativ undersøgelse af Sundhedsstyrelsens kampagne Uge 40 2009 Kvantitativ præ og postmåling & kvalitativ undersøgelse af Sundhedsstyrelsens kampagne Opbygning af rapporten 1. Hovedkonklusioner: Vigtigste kampagneresultater med tværgående pointer fra kvantitative

Læs mere

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1

Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 11-05-2015 Affaldshåndtering Afsluttende opgave - Kommunikation/IT C Klasse 1.1 Hans Rasmussen & Kevin Kumar ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Indhold Affaldshåndtering i Grønsted kommune... 2 Krav... 2 Design...

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Selekampagne 2010. Rådet for Sikker Trafik. Uge 9-10 2010

Selekampagne 2010. Rådet for Sikker Trafik. Uge 9-10 2010 Selekampagne 2010 Rådet for Sikker Trafik Uge 9-10 2010 Baggrund I 2008 besluttede Rådet for Sikker Trafik (dengang Rådet for Større Færdselssikkerhed) at der skulle køres en 3-årig indsats for at øge

Læs mere

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Ved brug af Filmcentralens hjemmeside undersøges deres styrker, svagheder, muligheder og trusler, ud fra den måde de beskriver sig selv.

Ved brug af Filmcentralens hjemmeside undersøges deres styrker, svagheder, muligheder og trusler, ud fra den måde de beskriver sig selv. Indledning I dette projekt har vi valgt at undersøge om alkohol, kan have en effekt på unges sociale liv. Emnet kom til tanke under ideudviklingsprocessen, da der findes mange debatter på forskellige aviser

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere