Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen"

Transkript

1 Forbrugerpanelet om portionsstørrelser & GDA-fødevaremærkningen For langt de fleste respondenter, er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt; kun for godt en ud af tyve (7%) er det mere eller mindre uvigtigt, at spise sundt. Respondenterne er først blevet spurgt til deres forbrug af en række produkttyper, og efterfølgende deres vurdering af portioner i en række andre produkter. Forevist tre forskellige produkttyper, en Guldbarre (45 g), ½ L Coca Cola og et rør med Smarties chokoladepastiller (38 g), angiver mere end hver anden (56-59%), som indtager de viste produkttyper fra tid til anden, at han / hun indtager det hele eller meste af pakningen. Ifølge GDA-mærkningen indeholder en Guldbarre 1,8 portion, mens colaen og røret med Smarties indeholder 2 portioner. Sidstnævnte refererer på pakken til et barns GDA. De respondenter, som vægter at spise sundt højt, vil i mindre udbredt grad indtage hele pakninger - end dem, som kun i mindre grad - hvis overhovedet vægter at spise sundt. Respondenternes efterfølgende angivelser af hvor mange voksne de typisk vil mene, deler fire forskellige produkttyper; en plade Marabou chokolade à 200 g, en pose Daim karameller à 140 g, et rør med Pringles chips à 190 g chips og en pose KiMs peanuts à 230 g, vurderes alle til typisk at blive delt af omkring fire voksne. Ifølge GDA-mærkningen indeholder posen med peanuts ca. 8 portioner (7,67), posen med Daim karameller ca. 6 portioner (5,60), røret med chips ca. 6 portioner (6,33) og pladen med chokolade 8 portioner. Knap to ud af tre respondenter (63%) har lagt mærke til et GDA-mærke på fødevarer i Danmark, men mindre end hver tiende (8%) angiver, at de i udbredt grad bruger det aktivt i udvælgelsen af fødevarer, n de køber ind. Og mere end to ud af tre (68%) angiver, at GDA-mærkningen slet ikke, eller kun i mindre grad, har betydning for hvor meget de spiser / drikker af en fødevare. Flertallet af de adspurgte (68%) kan ud fra et eksemplificeret GDA-mærke, hvor tallet for 'fedt' er fremhævet, korrekt angive, at tallet betyder, at 9,3 g svarer til 13% af et vejledende dagligt indtag af fedt. Af disse respondenter angiver hver femte (20%) dog endvidere, at det fremhævede tal også angiver, at Der er 13% fedt i en portion af produktet.. Generelt er det knap hver tredje (31%), der mener dette er sandt, hvilket ikke er korrekt, og af disse er 43% respondenter, som samtidig har angivet, at GDA-mærkningen i nogen eller i høj grad har betydning for, hvor meget de indtager af et produkt. Undersøgelsen er gennemført i maj Resultaterne er baseret på svar fra danske forbrugere i alderen Data er vejet på køn, alder og geografi, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe. 1

2 Figur 1 ALLE Hvor stor en andel af din husstands indkøb af dagligvarer, st du for? Mere end hver anden respondent (59%) angiver, at han / hun st for alt eller det meste af deres husstands indkøb af dagligvarer. Som det fremg af tabel 1 nedenfor, er det i høj grad kvinderne, der st for de fleste indkøb; op mod tre ud af fire kvinder (72%) angiver, at de st for alle eller de fleste indkøb af dagligvarer til deres husstand, mens det blandt mændene er godt hver tredje (39%), der mener, at de st for de primære indkøb heraf. Tabel 1 Hvor stor en andel af din husstands indkøb af dagligvarer, st du for X Køn & Antal personer i husstand KØN ANTAL PERSONER I HUSSTAND Kvinder Mænd el. flere Det hele / det meste 72% 39% 94% 46% 52% 47% Omkring halvdelen 21% 28% 3% 31% 28% 31% Mindre end halvdelen 4% 16% 1% 11% 13% 12% Kun ganske lidt 3% 15% 2% 11% 5% 10% Jeg indkøber aldrig dagligvarer 0% 2% 0% 1% 2% - Ikke overraskende, angiver langt de fleste husstande bestående af blot én person, at de er den primære indkøber. 2

3 Figur 2 ALLE Er det vigtig for dig at spise sundt? For langt de fleste respondenter, er det i høj eller nogen grad vigtigt, at de spiser sundt; i høj grad for godt hver tredje (37%), og i nogen grad for mere end hver anden (56%). Kun for godt en ud af tyve (7%) er det mere eller mindre uvigtigt, at spise sundt. Af tabel 2 herunder er det synliggjort, at mænd i mindre grad end kvinder finder det vigtigt at spise sundt. Tabel 2 Er det vigtig for dig at spise sundt? x Køn & Andel af husstands indkøb af dagligvarer Kvinder Mænd Det hele / det meste Omkring halvdelen Mindre end halvdelen Kun ganske lidt høj grad 44% 26% 37% 42% 30% 29% nogen grad 52% 63% 58% 53% 60% 56% Kun i mindre grad 4% 10% 5% 5% 10% 13% Nej, slet ikke 0% 1% 0% 0% 0% 2% KØN ANDEL DAGLIGVAREINDKØB, RESPONDENT STÅR FOR I forhold til indkøb gælder, at de respondenter, som indkøber en relativt mindre andel af husstandenes dagligvarer, finder det mindre vigtigt, at spise sundt. Hertil skal bemærkes, at netop mænd er overrepræsenteret i gruppen, der køber relativt mindre hyppigt ind, og samtidig finder det mindre vigtigt at spise sundt end kvinder gør. 3

4 Figur 3A ALLE Nedenfor er vist billeder af tre fødevarer. Du bedes for hver af dem angive, hvor meget du typisk indtager af produktet, n du spiser eller drikker dette eller et tilsvarende produkt Guldbarre (45 g) Mere end hver tredje respondent (39%) angiver, at han / hun indtager det hele eller det meste af en Guldbarre, eller tilsvarende produkt, på 45 g, n de spiser et sådan. Hver ottende (13%) spiser ca. halvdelen af den viste størrelse, og knap hver sjette (16%) mindre end halvdelen 1. Hver tredje respondent (32%) angiver, at han / hun aldrig spiser denne type produkt. Jo mere vigtigt respondenten finder, det er at spise sundt, des mindre hvis overhovedet vil denne spise af produktet, jf. tabel 3 herunder. 1 Hvis man sorterer de respondenter fra, som angiver at de IKKE indtager den pågældende produkttype, viser de omregnede tal, at blandt dem som indtager produktet, vil 57% indtage hele / det meste af pakningen, 19% ca. halvdelen og 24% mindre end halvdelen. 4

5 Tabel 3A. hvor meget [indtager] du typisk af produktet [guldbarre 45 g], n du spiser eller drikker dette eller et tilsvarende produkt X vigtig for dig at spise sundt? x Alder Spiser / drikker det hele / meste Spiser / drikker ca. halvdelen Spiser / drikker mindre end halvdelen Spiser / drikker IKKE denne type produkt høj grad VIGTIGT AT SPISE SUNDT nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke ALDER % 43% 51% 55% 50% 52% 33% 15% 13% 14% 14% 18% 14% 11% 13% 11% 16% 17% 12% 12% 14% 15% 16% 22% 42% 26% 23% 15% 22% 22% 38% 52% Der er ikke nogen mærkbar forskel mellem kønnene i forhold til, hvor meget, hvis overhovedet, de vil spise af en Guldbarre på 45 g eller tilsvarende produkt (ikke gengivet grafisk), men alder gør en forskel. Således vil mere end hver anden i alderen (55%) spise hele eller det meste af guldbarren, mens det omvendt er mere end hver anden i alderen (52%), der aldrig ville spise et sådan produkt, jf. tabel 3A ovenfor. Det er en noget mindre andel af respondenterne, som vil indtage ½ L Coca Cola, idet op mod hver anden uanset alder angiver, at han / hun ikke drikker denne type produkt. 5

6 Figur 3B ALLE Nedenfor er vist billeder af tre fødevarer. Du bedes for hver af dem angive, hvor meget du typisk indtager af produktet, n du spiser eller drikker dette eller et tilsvarende produkt ½ L Coca Cola Hver tredje respondent (32%) vil dog indtage hele eller det meste af flasken med ½ liter, mens yderligere knap hver tiende (9%) vil indtage ca. halvdelen, svarende til 250 ml 2. Som det gjaldt for indtagelse af Guldbarre, gælder også ved cola-produktet, at de respondenter, som vægter at spise sundt højt, i mindre grad vil indtage produktet end dem, som kun i mindre grad - hvis overhovedet vægter at spise sundt, jf. tabel 3B på næste side. 2 Hvis man sorterer de respondenter fra, som angiver at de IKKE indtager den pågældende produkttype, viser de omregnede tal, at blandt dem som indtager produktet, vil 59% indtage hele / det meste af pakningen, 16% ca. halvdelen og 25% mindre end halvdelen. 6

7 Tabel 3B. hvor meget [indtager] du typisk af produktet [½ L Coca Cola], n du spiser eller drikker dette eller et tilsvarende produkt X vigtig for dig at spise sundt? x Alder Spiser / drikker det hele / meste Spiser / drikker ca. halvdelen Spiser / drikker mindre end halvdelen Spiser / drikker IKKE denne type produkt høj grad VIGTIGT AT SPISE SUNDT nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke % 38% 41% 54% 51% 41% 22% 12% 7% 11% 9% 18% 13% 10% 6% 4% 13% 14% 16% 8% 10% 12% 14% 21% 58% 37% 34% 20% 26% 37% 58% 63% KØN ALDER Endnu færre ældre end i tilfældet med Guldbarren, angiver at de indtager cola-produktet. I forhold til køn, er der dog betydeligt flere mænd end kvinder, der vil indtage hele flasken. Således angiver 41% af mændene, at de ville drikke hele pakningen, mens det blot er 27% af kvinderne, der ville gøre tilsvarende. Kvinder Mænd 27% 41% 9% 9% 15% 12% 49% 38% Spiser / drikker det hele / meste Spiser / drikker ca. halvdelen Spiser / drikker mindre end halvdelen Spiser / drikker IKKE denne type produkt Det sidste af de tre produktpakker, respondenterne er blevet bedt om at angive, hvor meget de typisk ville indtage, er et såkaldt rør med Smarties (38 g). Produktet, der best af chokoladepastiller, er det af de tre produkttyper, som færrest vil indtage; hele to ud af tre (66%) angiver, at de ikke ville spise dette produkt/produkttype, jf. figur 3C på næste side. 7

8 Figur 3C ALLE Nedenfor er vist billeder af tre fødevarer. Du bedes for hver af dem angive, hvor meget du typisk indtager af produktet, n du spiser eller drikker dette eller et tilsvarende produkt Et 'rør' med Smarties (38 g) Knap hver femte respondent (19%) angiver, at de vil spise hele eller det meste af pakningen med chokoladepastiller, mens flertallet altså ikke spiser denne type produkt 3. 3 Hvis man sorterer de respondenter fra, som angiver at de IKKE indtager den pågældende produkttype, viser de omregnede tal, at blandt dem som indtager produktet, vil 56% indtage hele / det meste af pakningen, 19% ca. halvdelen og 25% mindre end halvdelen. 8

9 Mens mænd og kvinder spiser det lige hyppigt, er det i udpræget grad de ældste respondenter, der afst herfra. Næsten ni ud af ti (88%) i alderen angiver, at de slet ikke ville spise denne type produkt, mens næsten hver anden (44%) i alderen 18-30, spiser hele pakken, jf. tabel 3C herunder. Tabel 3C. hvor meget [indtager] du typisk af produktet [Smarties (38 g)], n du spiser eller drikker dette eller et tilsvarende produkt X vigtig for dig at spise sundt? x Alder Spiser / drikker det hele / meste Spiser / drikker ca. halvdelen Spiser / drikker mindre end halvdelen Spiser / drikker IKKE denne type produkt høj grad VIGTIGT AT SPISE SUNDT nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke ALDER % 22% 24% 44% 25% 24% 10% 6% 6% 7% 7% 12% 9% 6% 6% 0% 9% 8% 9% 7% 12% 12% 7% 6% 72% 63% 60% 37% 54% 58% 77% 88% 9

10 Tabel 4A ALLE Nedenfor er vist billeder af fødevare-pakninger. Du bedes for hver af dem angive, hvor mange voksne du mener typisk vil dele en pakning, som den viste Ud fra de angivne tal, er der beregnet kvartiler og gennemsnit 4 En plade chokolade (200 g) Antal voksne høj grad VIGTIGT AT SPISE SUNDT nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke 25%'s kvartil %'s kvartil %'s kvartil Gennemsnit 3,91 4,00 3,84 2,83 N = 1.057, heraf har 14 ikke kunne komme med et gæt. Af der resterende respondenter, er følgende "antal voksne" nævnt af mindst én respondent; '1', '1,5', '1,8', '2', '2,5', '3', '3,4', '4', '4,5', '5', '6', '7', '8', '10', '12', '15', '20', '50', '100', '800', '999', '999,99', '22467', ' ' og ' '. Tallene fra og med '100' og opad, som alle er nævnt af blot én respondent, er at betragte som ekstremer, og derfor udeladt af beregningerne. Respondenterne mener i gennemsnit, at en plade chokolade på 200 g typisk deles af fire voksne (3,91 voksne). Hvis man opdeler respondenterne og deres angivelser efter deres tidligere tilkendegivelse af, om de finder det vigtigt, at spise sundt, er der en tendens til, at de respondenter, som i høj grad finder det vigtigt at spise sundt, mener der er flere voksne om at dele en pakke chokolade på 200 g - end tilfældet er blandt de respondenter, der i mindre grad eller slet ikke finder det vigtigt, at spise sundt. 25%s kvartilen viser, at uanset om respondenterne finder det vigtigt at spise sundt eller ej, har hver fjerde respondent (25%) angivet, at de mener, at det typisk vil være to voksne, der deler en plade chokolade på 200 g, mens 75%s kvartilen viser, at yderligere en fjerdedel mener, at det typisk vil være mindst fire voksne, der deler en plade chokolade, som den viste. 4 Fraktiler bruges til at beskrive spredningen over en større talrække. Fx angiver 25%s-fraktilen (den nedre kvartil) det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger under. Dvs. at 25% af respondenterne, svarende til hver fjerde, har angivet et tal (antal voksne), der ligger under det for 25% s fraktilen opgjorte. Modsat angiver 75%s kvartilen (den øvre kvartil) det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger over. Dvs. at 25% af respondenterne, har angivet et tal (antal voksne), der ligger over det for 75% s fraktilen opgjorte. 10

11 Tabel 4B ALLE Nedenfor er vist billeder af fødevare-pakninger. Du bedes for hver af dem angive, hvor mange voksne du mener typisk vil dele en pakning, som den viste Ud fra de angivne tal, er der beregnet kvartiler og gennemsnit 5 En pose karameller (140 g) Antal voksne høj grad VIGTIGT AT SPISE SUNDT nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke 25%'s kvartil %'s kvartil %'s kvartil Gennemsnit 3,37 3,63 3,23 3,19 N = 1.057, heraf har 28 ikke kunne komme med et gæt. Af der resterende respondenter, er følgende "antal voksne" nævnt af mindst én respondent; '-4', '1', '1,2', '1,5', '2', '2,5', '3', '4', '5', '6', '7', '8', '10', '15', '25', '33', '50', '100', '600', '999', '999,99', '999999' og ' '. Tallene fra og med '100' og opad, såvel som '-4', som alle er nævnt af blot én respondent, er at betragte som ekstremer, og derfor udeladt af beregningerne. Respondenterne mener at lidt færre voksne, nemlig tre (3,37 voksne), vil dele en pose karameller (140 g) end de vurderede i forhold til en plade chokolade på 200 g, som de mente fire voksne, typisk ville dele. Også i dette tilfælde er der en sammenhæng mellem respondenternes angivelse af, om de finder det vigtigt, at spise sundt, og antal voksne, de mener typisk vil dele den viste pakke. Jo mere vigtigt man vurderer, at det er at spise sundt, des flere voksne tror man også typisk vil dele en produktstørrelse som den viste. 5 25%s-fraktilen (den nedre kvartil) angiver det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger under. Dvs. at 25% af respondenterne, svarende til hver fjerde, har angivet et tal (antal voksne), der ligger under det for 25% s fraktilen opgjorte. Modsat angiver 75%s kvartilen (den øvre kvartil) det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger over. Dvs. at 25% af respondenterne, har angivet et tal (antal voksne), der ligger over det for 75% s fraktilen opgjorte. 11

12 Tabel 4C ALLE Nedenfor er vist billeder af fødevare-pakninger. Du bedes for hver af dem angive, hvor mange voksne du mener typisk vil dele en pakning, som den viste Ud fra de angivne tal, er der beregnet kvartiler og gennemsnit 6 Et 'rør' med chips (190 g) Antal voksne høj grad VIGTIGT AT SPISE SUNDT nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke 25%'s kvartil %'s kvartil %'s kvartil Gennemsnit 3,58 3,73 3,59 2,72 N = 1.057, heraf har 16 ikke kunne komme med et gæt. Af der resterende respondenter, er følgende "antal voksne" nævnt af mindst én respondent; '-4', '1', '1,5', '2', '2,3', '2,5', '3', '4', '5', '6', '7', '8', '10', '15', '30', '34', '44', '50', '75', '100', '800', '999', '999,99', '100008' og '500000'. Tallene fra og med '100' og opad, såvel som '-4', som alle er nævnt af blot én respondent, er at betragte som ekstremer, og derfor udeladt af beregningerne. Et rør med 190 g chips vurderes af respondenterne til typisk at blive delt mellem fire voksne (3,58 voksne), hvilket er lidt flere end de vurderede ville dele en pose karameller à 140 g, og lidt færre de vurderede ville dele en plade chokolade på 200 g. Også i dette tilfælde gælder, at jo mere vigtigt man vurderer, at det er at spise sundt, des flere voksne tror man også typisk vil dele en produktstørrelse som den viste. 6 25%s-fraktilen (den nedre kvartil) angiver det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger under. Dvs. at 25% af respondenterne, svarende til hver fjerde, har angivet et tal (antal voksne), der ligger under det for 25% s fraktilen opgjorte. Modsat angiver 75%s kvartilen (den øvre kvartil) det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger over. Dvs. at 25% af respondenterne, har angivet et tal (antal voksne), der ligger over det for 75% s fraktilen opgjorte. 12

13 Tabel 4D ALLE Nedenfor er vist billeder af fødevare-pakninger. Du bedes for hver af dem angive, hvor mange voksne du mener typisk vil dele en pakning, som den viste Ud fra de angivne tal, er der beregnet kvartiler og gennemsnit 7 En pose peanuts (230 g) VIGTIGT AT SPISE SUNDT Antal voksne høj grad nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke 25%'s kvartil %'s kvartil %'s kvartil Gennemsnit 4,43 4,57 4,48 3,18 N = 1.057, heraf har 15 ikke kunne komme med et gæt. Af der resterende respondenter, er følgende "antal voksne" nævnt af mindst én respondent; '1', '1,5', '2', '2,3', '2,5', '3', '4', '5', '6', '7', '8', '10', '12', '14', '15', '20', '21', '22', '34', '44', '50', '75', '100', '800', '999', '999,99', '50000' og ' '. Tallene fra og med '100' og opad, som alle er nævnt af blot én respondent, er at betragte som ekstremer, og derfor udeladt af beregningerne. En pose peanuts à 230 g vurderes af respondenterne til typisk at blive delt af lige over fire voksne (4,43 voksne), hvilket er flere end respondenterne vurderede for de øvrige tre produkter; et rør med chips à 190 g (3,58 voksne), en pose karameller à 140 g (3,37 voksne) og en plade chokolade à 200 g (3,91 voksne). Som tidligere gælder også her, at jo vigtigere respondenterne har vurderet det er at spise sundt, des flere voksne tror de typisk vil dele en produktstørrelse som den viste. 7 25%s-fraktilen (den nedre kvartil) angiver det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger under. Dvs. at 25% af respondenterne, svarende til hver fjerde, har angivet et tal (antal voksne), der ligger under det for 25% s fraktilen opgjorte. Modsat angiver 75%s kvartilen (den øvre kvartil) det tal, som 25% af observationerne / tallene ligger over. Dvs. at 25% af respondenterne, har angivet et tal (antal voksne), der ligger over det for 75% s fraktilen opgjorte. 13

14 Figur 5 ALLE Det viste billede ovenfor er et eksempel på en GDA-mærkning, der findes på nogle fødevarer. GDA st for 'Guideline Daily Amount', hvilket på dansk betyder 'Vejledende dagligt indtag'. Har du lagt mærke til GDA-mærkningen på fødevarer i Danmark? Knap to ud af tre respondenter (63%) har lagt mærke til et GDA-mærke som det eksemplificerede på fødevarer i Danmark, mens knap hver tredje (30%) ikke mener at have set et sådanne mærke. Respondenter, som i høj grad finder det vigtigt at spise sundt, har i mere udbredt grad lagt mærke til denne type mærkning, end respondenter, som kun i mindre grad finder det vigtigt at spise sundt, jf. tabel 5 herunder. Tabel 5 Har du lagt mærke til GDA-mærkningen på fødevarer i Danmark? X vigtig for dig at spise sundt, Køn & Alder høj grad nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke Kvinder Mænd Ja 68% 62% 43% 69% 54% 93% 88% 78% 50% 29% Nej 25% 31% 51% 24% 40% 7% 11% 18% 39% 59% Husker ikke 7% 7% 6% 7% 6% - 1% 4% 11% 12% VIGTIGT AT SPISE SUNDT ALDER Kendskabet til mærket er dalende over respondenternes alder, ligesom færre mænd end kvinder erindrer at have set denne type mærke på fødevarer i Danmark. KØN 14

15 Selvom mere end to ud af tre respondenter erindrer at have set GDA-mærket på fødevarer, er det mindre end hver tiende (8%), der i udbredt grad bruger det aktivt i udvælgelsen af fødevarer. Figur 6 HVIS LAGT MÆRKE TIL GDA-MÆRKE OG KØBER IND (UANSET HVOR OFTE) Bruger du GDA-mærkningen til at vælge fødevarer til eller fra, n du køber ind? Knap hver fjerde (24%) bruger i nogen grad GDA-mærket, n de køber ind, mens mere end to ud af tre (69%) slet ikke, eller kun i mindre grad, bruger GDA-mærkningen ved indkøb. Der er ingen entydig forskel mellem kønnenes brug af GDA-mærker i forbindelse med indkøb (ikke gengivet), men de relativt få ældre respondenter, der har set mærket, bruger det i mere udbredt grad end de yngre respondenter. Tabel 6 Bruger du GDA-mærkningen til at vælge fødevarer til eller fra, n du køber ind? X vigtig for dig at spise sundt & Alder høj grad nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke høj grad 12% 5% 3% 9% 5% 5% 10% 14% nogen grad 27% 23% - 24% 18% 29% 23% 20% Kun i mindre grad 28% 39% 39% 26% 38% 36% 35% 42% Nej, slet ikke 33% 33% 58% 41% 39% 30% 32% 24% VIGTIGT AT SPISE SUNDT ALDER Til trods for at det er mere end hver tredje respondent, som finder det vigtigt at spise sundt (68%), der har set GDA-mærket på fødevarer i Danmark, jf. tabel 5 ovenfor, er det dog kun godt hver tiende (12%), der i høj grad bruger det til at vælge fødevarer til eller fra, n de køber ind, mens yderligere godt hver fjerde (27%) i nogen grad bruger mærket hertil. Flertallet af de respondenter, som prioriterer at spise sundt, 60%, bruger kun i mindre grad eller slet ikke GDA-mærkningen til at ud- eller fravælge fødevarer. 15

16 Relativt få bruger GDA-mærkningen til at vælge fødevarer til eller fra under indkøbsturen, men endnu færre bruger mærkningen i relation til hvor meget de spiser / drikker af en fødevare; kun godt en ud af tyve (6%) angiver, at GDA-mærkningen i høj grad har betydning for hvor meget de spiser / drikker af en vare, mens yderligere godt hver fjerde (26%) i nogen grad bruger mærkningen hertil. Figur 7 HVIS LAGT MÆRKE TIL GDA-MÆRKE Har oplysningerne fra GDA-mærkningen betydning for, hvor meget du spiser / drikker af en fødevare? Mere end to ud af tre (68%) angiver, at GDA-mærkningen slet ikke, eller kun i mindre grad, har betydning for hvor meget de spiser / drikker af en fødevare. Jo mindre vigtigt respondenten vægter det at spise sundt, des mindre betydning har GDAmærkningen for hvor meget de spiser / drikker. Tabel 7 Bruger du GDA-mærkningen til at vælge fødevarer til eller fra, n du køber ind? X Er det vigtig for dig at spise sundt & Alder høj grad nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke høj grad nogen grad Kun i mindre grad Nej, slet ikke høj grad 10% 4% 3% 65% 3% 1% - nogen grad Kun i mindre grad 30% 24% 3% 35% 68% 18% 2% 27% 35% 28% - 25% 61% 13% Nej, slet ikke 33% 37% 66% - 4% 20% 85% VIGTIGT AT SPISE SUNDT BRUGER GDA TIL AT VÆLGE TIL/FRA VED INDKØB For de respondenter, som i høj grad bruger GDA-mærket til at vælge fødevarer fra eller til, n de køber ind, har GDA-mærket langt mere betydning for hvor meget de spiser / drikker af en vare end tilfældet er for de øvrige respondenter. 16

17 Figur 8 HVIS LAGT MÆRKE TIL GDA-MÆRKE I eksemplet på et GDA-mærke er tallet for 'fedt' fremhævet. Du bedes for hvert udsagn herunder vurdere, om du tror, det er sandt eller falsk Det udsagn som flest af de respondenter, der har lagt mærke til GDA-mærker på fødevarer i Danmark, mener, er sandt, er udsagnet 9,3 g svarer til 13% af et vejledende dagligt indtag af fedt. Mere end to ud af tre (68%) mener korrekt, at det på eksemplet fremhævede, er et udtryk herfor. Knap hver tredje (31%) mener (også), at markeringen på eksemplet betyder, at Der er 13% fedt i en portion af produktet. 15% af respondenterne, svarende til knap hver syvende, mener, at det er sandt, at markeringen betyder, at der Pr. 100 g af produktet er [..] 13 g fedt, og / eller at 13% af de kalorier du f ved at indtage produktet, kommer fra fedt. Det er en større andel af mænd end kvinder, der kender den rette læsning af mærkningen, og korrekt kan angive, at udsagnet 9,3 g svarer til 13% af et vejledende dagligt indtag af fedt er sandt. En dobbelt så stor andel af kvinder end mænd mener tillige, at markeringen på eksemplet betyder, at 13% af de kalorier du f ved at indtage produktet, kommer fra fedt, jf. tabel 8 på næste side. 17

18 Tabel 8 Andel som tror udsagn relateret til fremhævningen af fedt på eksemplet på et GDAmærke sandt? X Køn & GDAs betydning for indtag af spise- og drikkevarer 9,3 g svarer til 13% af et vejledende dagligt indtag af fedt Der er 13% fedt i en portion af produktet Kvinder Mænd høj grad nogen grad Høj eller nogen grad Kun i Nej, mindre grad slet ikke 66% 73% 60% 68% 67% 69% 69% 33% 27% 53% 41% 43% 26% 26% Pr. 100 g af produktet er der 13 g fedt 16% 13% 25% 20% 21% 13% 11% 13% af de kalorier du f ved at indtage produktet, kommer fra fedt KØN - ANDEL SVARET "SANDT" GDA BETYDNING FOR HVOR MEGET DER INDTAGES AF EN FØDEVARE - ANDEL SVARET "SANDT" 18% 9% 33% 16% 19% 14% 12% Anm.: Svarene for " høj grad" og " nogen grad" er puljet, som følge af få respondenter i kategorien " høj grad" (40 resp.) Blandt de respondenter, for hvem GDA-mærkningen i høj grad har betydning for, hvor meget de spiser / drikker af en fødevare, er der større forvirring om, hvilke af de fire listede udsagn relateret til fremhævningen på GDA-mærket, der er sandt 1. Således er det 60% af denne gruppe, der korrekt mener, at det er sandt, at fremhævningen betyder, at 9,3 g svarer til 13% af et vejledende dagligt indtag af fedt mens det blandt de øvrige respondenter er mere end to ud af tre (69%), der tyder mærket korrekt. Også i forhold til de tre øvrige udsagn, som altså ikke er korrekte, er det en større andel af de respondenter, for hvem GDA-mærket har betydning for deres indtag af spise- og drikkevarer, der mener, at disse øvrige udsagn er sande set i forhold til gruppen af respondenter, for hvem GDA-mærket kun har mindre eller slet ingen betydning for deres indtag af fødevarer. Uanset om man betragter de respondenter, for hvem GDA-mærkningen i høj grad har betydning for deres indtag af fødevarer, isoleret, eller sammen med gruppen, for hvem mærket i nogen grad har betydning, indikerer tabellen, at der er en større forvirring om hvordan et GDA-mærke forstås, da de i højere grad peger på de forkerte udsagn som sande. 1 Bemærk dog, at der er relativt få respondenter i gruppen der har svaret, at GDA i høj grad har betydning for, hvor meget de spiser / drikker af en fødevare, hvorfor den også er puljet med gruppen, der har svaret at GDA i nogen grad har betydning for, hvor meget de spiser / drikker af en fødevare. 18

19 Figur 9 ALLE Mærkaten ovenfor viser GDA-mærket fra ½ L Coca Cola. Hvor mange procent af dit daglige sukkerindtag f du, hvis du drikker hele flasken? Mere end hver anden respondent (54%) angiver, at man ifølge det viste GDA-mærke for en ½ l Coca Cola f 58% at sit daglige sukkerindtag, hvis man drikker hele flaskens indhold. Dette er korrekt, hvis man som gjort på GDA-mærkningen sætter det op mod det totale daglige indtag af sukker. Hvis man derimod sætter det op mod de officielle anbefalinger for tilsat sukker er 108% det korrekte svar, som kun 6% har angivet. Ved ikke, som 16% har angivet, kan også anses som korrekt svar, idet det i spørgsmålet netop ikke er præciseret, om der med sukkerindtag menes det totale sukkerindtag eller alene tilsat sukker. Det daglige, totale indtag - af sukker er typisk dobbelt så stort som anbefalingerne for hvor meget tilsat sukker, man bør få, fordi man også indtager naturligt sukker fra bl.a. frugt, grønt og mejeriprodukter. Hver fjerde (24%) mener dog, at de f 29% af deres daglige sukkerindtag, ved at drikke hele flasken med cola. Dette er dog ikke korrekt, da de 29% svarer til indtagelsen ved én portion (halvdelen af flasken), som angivet på GDA-mærkaten, mens spørgsmålet dog g på, hvad man f ved indtag af hele flasken. 19

20 Tabel 9 Hvor mange procent af dit daglige sukkerindtag f du, hvis du drikker hele flasken? X Vigtigt at spise sundt VIGTIGT AT SPISE SUNDT høj grad nogen grad Kun i mindre grad / slet ikke 29% 24% 25% 22% 58% 59% 53% 42% 108% 5% 6% 8% Ved ikke 13% 16% 28% Det er en relativ større andel af respondenter, som finder det vigtigt at spise sundt, end de øvrige respondenter, der kender den rette sammenhæng mellem GDA-mærket og det daglige sukkerindtag, nemlig mere end hver anden (59%). Blandt de respondenter, for hvem det kun i mindre grad eller slet ikke, er vigtigt at spise sundt, er det mindre end hver anden, som læser mærkaten korrekt. Følgende kommentarer er givet til det sidste spørgsmål om sukkerindtag og spørgsmålene om GDA generelt; Lovpligtig angivelse af fedtenergiprocenten vil være noget som jeg altid vil bruge - [af mand, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] 999,99 angivet i mangel af ved ikke -svarmulighed. 2) GDA spilder jeg ikke tid på, da jeg stort set ikke indtager den type produkter, den anvendes på. - [af kvinde, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Billedet hvor man skal skrive antal på er dligt sat op. Der mangler kategoriseret svar muligheder eller en kraftig minimering af svar muligheder. Ellers kan man ikke få noget ud af svarene, da folk vil svare som vinden blæser - [af mand, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Den der nye måde at opgive tingene på er da vist kun for matematiske professorer - den er givet alt for indviklet - [af mand, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Den dligste mærkningsordning nogensinde - er super forvirrende og kan dybest set ikke bruges til en pind. - [af mand, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Der er såmange forskellige at puuuuuuuuuuuuuha - [af kvinde, 41-50, der har lagt mærke til GDA, angav 108% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det er vel noget vildledende hvis man ikke ved hvor stor sukkerinholdet er i de andre fødevarer man indtager i løbet af dagen - [af mand, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] 20

21 Der mangler at tilknytte at GDA mærkningen (og svarene omkring hvor stor en procentdel af GDA de rindatges) er forkerte, da jeg ikke er en voksen kvinde, men en (vel)voksen mand og derfor ikek har et anbefalet indtage på 200 kcal per dag - endnu en sag til at portions mærkningen og GDA procenterne er værdiløse (for mig, men også generelt) i indkøbsøjemed. - [af mand, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det der GDA-skrammel må de pakke sammen. På varer på danske hylder må der stå dansk tekst. Ellers er der vel ingen grund til at have et dansk sprog. Hvis vi sælger en vare i Kina eller USA st der vel også et sprog de forst på varen!!! - [af mand, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det er meget svært at gennemskue, hvordan GDAmærket skal læses og forstås. Man er for en meget stor del usikker på begreberne procentdel og vægtdel. Jeg bemærker, at det er pr portion.. Og disse er af varierende størrelse. - [af kvinde, 41-50, der har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det er ret svært at gennemskue, hvad procenttallene betyder. - [af kvinde, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det forst jeg faktisk ikke øv. Gda mærkningen er vist alligevel svær at læse og forstå - [af mand, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 29% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det kan godt virke lidt snyd, at man skriver indholdet svarende til en portion, n flasken indeholder to portioner. Selvom disse mærker er kommet på og virker mere overskuelige for os som almindelige forbrugere, så gælder det stadig om at holde øjnene åbne og især holde øje med for hvor stor en del af produktet tallene gælder. - [af kvinde, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det kunne man kalde KREATIV mærkning. - [af mand, 66-80, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Det sidste spørgsmål er svært, for hvor meget sukker indtager jeg mon dagligt? Da jeg sjældent drikker Cola/sodavand eller spiser slik, ved jeg ikke præcist hvor meget sukker jeg indtager. - [af kvinde, 66-80, der har lagt mærke til GDA, angav 108% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Drikker aldrig Cola - [af kvinde, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Drikker aldrig cola----- kan ikke lide det. - [af kvinde, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Drikker aldrig cola med sukker - [af mand, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Drikker næsten aldrig cola - [af kvinde, 66-80, der ikke husker om lagt mærke til GDA, angav 29% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Drikker næsten altid light mærkede vand, eller dansk vand. - [af mand, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 108% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Er denne mærkning overhovedet blevet markedsført - hvordan? - [af mand, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Faktisk bruger jeg mest at se på indhold fedt og sukker i %. - [af mand, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] 21

22 En håbløs mærkningsordning, der kun er egnet til at forvirre forbrugeren. - [af mand, 41-50, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Forretningerne - leverandørerne burde gøre mere ud af at informere om disse tiltag - n manikke ved detbliver det aldrig læst - [af mand, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA er en god måde at få forbrugeren til at anse en usund vare for at være sund. Disse GDA oplysninger er kun relevante i det omfang at folk forst dem. GDA er en billigere løsning en uddannelse og forebyggelse. - [af mand, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA er en kompleks mærkningsordning, som formentlig langt de fleste ikke vil forstå rigtigt i en travl dagligdag. - [af mand, 66-80, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA er så vidt jeg ved lavet af industrien, og er derfor favorabel overfor dem - ikke forbrugerne. - [af mand, 18-30, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Gda mærket er totalt vildledene. Det kan få en usund vare til at se sund ud. Jeg mener vores gamle pr 100g ordning giver et mere reelt billede. 100 g er 100 g. men hvor stor er en portion - [af mand, 18-30, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA mærkningen er ikke gennemskuelig. og den kan ikke bruges til særlig meget da mennesker er forskellige og det er deres behov også. - [af mand, 18-30, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA villeden da tal er oplyst på baggrund af mindre mængde end varen indeholder - [af kvinde, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA-mærkning burde forbydes. De vildleder forbrugerne og tjener kun producenternes interesser ved at få produkter til at fremstå sundere end de reelt er. - [af mand, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA-mærkningen er direkte vildledende. Burde afskaffes. - [af mand, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Hvor er det en fræk måde at skrive det på!!! Generelt burde GDA-mærkningen forbydes da den udelukkende er til for at vildlede. - [af mand, 18-30, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Hvorn er GDA-mærket indført og er det lovpligtigt på alle fødevarer? - [af kvinde, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg drikker højest en halv liter 1 gang om måneden, så de få gange jeg opn den del at sukkerindtaget på en enkelt dag, g det nok. - [af kvinde, 41-50, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 29% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg har en bemærkning til spørgsmålet om hvor mange voksne der deler de 4 viste fødevarer. Jeg forsøgte at svare ved ikke, men det var ikke tilladt - så jeg var nødt til at svare urealistisk 100. Hvis man ikke køber og spiser denne type af produkter, så ved man ikke hvor mange der er om at spise dem. - [af kvinde, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] 22

23 Jeg er ikke i stand til at svare på spørgsmålene eftersom jeg hverken køber eller indtager de viste varer. Jeg er en voksen person, der køber junk food - [af kvinde, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg drikker ikke cola eller andre sukkerholdige sodavand, og jeg kender ikke mit daglige sukkerindtag eller et normalt sukkerindtag for en voksen mand - [af mand, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Ja det kan være forvirrende især n der deles op i portioner som kan være kan være mere eller mindre realistiske/ afvige fra ens eget daglige forbrug... - [af mand, 41-50, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] I undersøgelsen spørger I hvor mange voksne jeg mener typisk vil dele forskellige produkter. Det er uklart om I med typisk mener helt generelt i danskernes forbrug eller om i med typisk mener i min husstand. Jeg har svaret ud fra i min husstand, men er ret sikker på at forbruget ser ganske anderledes ud hvis det er den typiske dansker jeg skal svare ud fra. - [af kvinde, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg bruger ikke GDA, men g udelukkende efter hvor mange g fedt der er i 100 g af varen. - [af kvinde, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg har diabetes 2. Derfor drikker jeg ikke sukkersødet sodavand. Tillige ingen eller uhyre lidt slik - [af mand, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg interesserer mig normalt ikke for GDA-mærkningen, men på en netop overstået rejse indtog jeg yoghurt til morgenmad. Yoghurten var GDA-mærket, og det fremgik, at n jeg spiste hele indholdet af bægeret, så havde jeg indtaget 18% af mit daglige sukkerbehov. Det var tankevækkende! - og i princippet en nyttig oplysning. - [af kvinde, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg kan ikke forholde mig til GDA. Foretrækker den gamle oplysning med hvad 100g af produktwt indeholder af fedt, kulhydrater osv - [af kvinde, 66-80, der har lagt mærke til GDA, angav 29% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg mener at jeg ved tilstrækkeligt om fedt og sukker, så jeg bruger ikke tabellen. Men idéen er god, synes jeg. - [af kvinde, 66-80, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg mener, at det er en tåbelig ordning - særligt fordi den kan bruges til vildledning som i colaeksemplet. Jeg kender ingen, der regner en ½ L cola som to portioner, og det er forvirrende, at der skal kombineres flere oplysninger. Desuden er niveauet for energiindtaget meget individuelt, da det afhænger af aktivitetsniveauet (og det er i hvert fald individuelt ;-)). - [af mand, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Min holdning tiltil GDA-mærkning er at ideen er god men den måde den er udført på nu forvirre mere end den hjælper - [af mand, 18-30, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Oplys om GDA i OBS i tv - i butiker via skiltning i et stykke tid - [af kvinde, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] 23

24 Jeg oplever at det er problematisk at det ikke er en fast portion der beregnes ud fra, f. eks. 100g. Det finder jeg misvisende, idet du altid skal holde øje med, hvad der angives som en pertion - [af kvinde, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg synes at det er vanskeligt at gennemskue hvordan mam skal læse oplysningerne. - [af kvinde, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg synes de forvirrer mere end de gavner. De er ikke gode nok og trænger til forbedring, hvis de skal være på emballagen. - [af kvinde, 31-40, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg ville aldrig i praksis, stå i en forretning og prøve at regne procentdele ud - [af kvinde, 66-80, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 29% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Mht. Hvor mange voksne der skal dele har taget udgangs punkt hvad jeg ville servere - altså hvor mange vi skulle være før jeg ville købe [af kvinde, 41-50, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Spørgsmål om deling af et produkt giver ikke mening. En plade chokolade kan ligge i flere dage. Det samme gælder for nødder og chips men måske spises de kun af en eller to personer - [af kvinde, 41-50, der har lagt mærke til GDA, angav 29% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Spørgsmål om hvor mange voksne deler en pakke peanuts, chokolade, osv. giver ingen mening. Kunne ikke forstå at dele. En voksne kan spise alt i løbet af 10 dage eller 10 kan spise fra en skål i løbet af en time - [af kvinde, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Såfremr GDA spørgsmålene også henviser til de visde fødevarer, synes jeg måske også at det er relevant at undersøge hvor ofte de adspurgte køber et sådan produkt. Jeg kan ikke sige at det ikke kan forekomme at jeg køber de nevnte produkter, men for en del af den kan der gå flere imellem - [af kvinde, 18-30, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Undskyld! Jeg gad ikke regne den med colaen ud. Helt ærligt! Jeg drikker ALDRIG cola. Vh - [af kvinde, 66-80, der har lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Vejledningen burde være for hele flasken - [af kvinde, 66-80, der ikke husker, om lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Vi drikker højest en cola 3 gange om et - [af mand, 66-80, der ikke husker, om lagt mærke til GDA, angav Ved ikke til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Vildledende mærkning - [af mand, 51-65, der ikke har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] GDA mærkningen har jeg lagt mærke til, fordi den er meget andeledes end den mærkning vi ellers har med indhold af fedt, sukker, protein, vitaminer m.m. i den normale med indhold pr. 100 g - [af kvinde, 51-65, der har lagt mærke til GDA, angav 29% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] Jeg har ikke sat mig ind i mærkningen - det viser undersøgelsen at man/jeg bør gøre - [af kvinde, 66-80, der har lagt mærke til GDA, angav 58% til sidste spørgsmål om dagligt sukkerindtag] 24

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Forbrugerpanelet om pensionsopsparing Næsten fire ud af fem pensionsopsparere (79%) ved ikke, hvad de betaler i lige omkostninger, mens knap hver tiende (9%) slet ikke mener, at de ikke betaler noget for

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel

Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Forbrugerpanelet om organiseret rabat oplevelse, brug og efterspørgsel Tæt på to ud af tre forbrugere (61%) har lagt mærke til, at nogle butikker skilter med en rabatmulighed som følge af en kundes organisering

Læs mere

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012

Analyser 2012. Forbrugerpanelet 2012 Analyser 2012 Forbrugerrådet producerer en række analyser hvert år til støtte for det forbrugerpolitiske arbejde samt til publicering i magasinerne Tænk og Tænk Penge. Tænk Analyserne gennemføres blandt

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad

Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad Portionsstørrelser, hvad har du behov for? G DA og go morgenmad # 1 Det er ikke kun, hvad du spiser, men også hvor meget du spiser, og hvor tit, der har betydning for, hvor sund du bliver. For eksempel

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Økonomisk analyse 6. januar 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg E info@lf.dk W www.lf.dk En ny undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Forbrugerpanelet om forbrug af kød samt kvalitetsaspekter ved kød

Forbrugerpanelet om forbrug af kød samt kvalitetsaspekter ved kød Forbrugerpanelet om forbrug af kød samt kvalitetsaspekter ved kød Godt hver tredje respondent (34%) ville nødigst undvære kød, hvis de skulle fravælge én af fem fødevarer/nydelsesmidler; kød, rugbrød,

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg

Mit liv med idræt. Af: Brian Dåsbjerg Mit liv med idræt Af: Brian Dåsbjerg Hvem er jeg? Brian Dåsbjerg Soldat ved JDR 1997-2000 Bachelor i Idræt ved Københavns Universitet 2003. Studerer p.t. fysioterapi på Skodsborg fysioterapeutskole. Har

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård

Kostpolitik i Hørsholm Børnegård Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Livsmedelsverket, Mattilsynet og

Livsmedelsverket, Mattilsynet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Livsmedelsverket, Mattilsynet og Helsedirektoratet Kendskab til Nøglehulsmærket i DK, S og NO Summary med grafer og kommentarer på hovedresultater København,

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger?

Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Hvordan kan du bruge oplysningerne på en varedeklaration, og hvad er de vigtigste oplysninger? Lav din egen varedeklaration. # 1 Sådan kan du bruge maddetektivens værktøjskasse til side 6-7 Sammenlign

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris Økonomisk analyse 4. marts 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mejeri rimer på økologi, men også på pris Landbrug & Fødevarer har i en undersøgelse,

Læs mere

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil

Notat. Analysenotat. Grænsehandel i stor stil Notat Analysenotat Til: Beile Grünbaum, JP Fra: Dansk Erhverv Grænsehandel i stor stil Hver anden dansker har grænsehandlet inden for de seneste 12 måneder, og omkring hver tredje husstand får dækket mindst

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Børnebyens kostpolitik

Børnebyens kostpolitik Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium

Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Forbrugerpanelet om hotellers samfundsansvar som udvælgelseskriterium Blandt de godt 90% af respondenterne som har erfaring med at bestille hoteller, bestiller godt hver femte respondent (23%) typisk direkte

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen

Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Spis dig sund og glad - en lille lektie i de gode ting for kroppen Energibehov Din krop har behov for energi hver dag. Energien får du fra maden du spiser Hvor meget og hvad du skal spise hvornår snakker

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

FORBRUGERPANELET MARTS 2011. Forbrugerpanelet om kødforbrug og valg i relation hertil

FORBRUGERPANELET MARTS 2011. Forbrugerpanelet om kødforbrug og valg i relation hertil Forbrugerpanelet om kødforbrug og valg i relation hertil Ni ud af ti respondenter (91%) spiser kød mindst hver anden dag. Folk bosat i Jylland spiser hyppigere kød til aftensmad end respondenter bosat

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sukker og børns adfærd

Sukker og børns adfærd + Sukker og børns adfærd + Hvem er vi? Mia og Michelle Ernæring og sundhedsstuderende fra VIA university collage I Århus Praktik I Randers Sundhedscenter + Indhold Fakta og statistik Præsentation af studier

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere