Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de"

Transkript

1 Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal have værdifulde oplevelser, og ikke bare holdes fri af smerter, angst og ubehag. Køer er sociale dyr og social kontakt er vigtig. Det er ikke kun vigtigt at støtte den fysiske udvikling af kalven, men også den sociale og adfærdsmæssige. Denne præsentation handler om, hvordan vi bedst kan give kalven en god start, som tilgodeser dens behov bedst muligt

2 Den første tid Når koen kan mærke, at hun skal kælve, vil hun søge væk fra flokken. Hun vil finde et sted, hvor hun kan gemme kalven, fx i nærheden af buske eller træer. Hvis en ko kælver på et åbent græsareal, vil hun holde sig tæt ved flokken for at få beskyttelse af flokken. Men hvis det er muligt at gemme sig, og kalven også kan få et tørt og blødt sted at ligge, så vil hun helst gemme sig og dermed nedsætte risikoen for rovdyr som kan komme efter kalven. f.eks. sin stemme på en kraftigere måde til at opmuntre sin kalv til at rejse sig og patte. Slikkeadfærd tilskynder også kalven til at være aktiv og komme på benene for at patte. Kviekalve er ofte mere aktive end tyrekalve og vil også patte i længere tid. Når kalven først er kommet på benene, vil koen normalt slikke de dele af kroppen, der er mindst tilgængelige for kalven selv, som f.eks. omkring ørene og mulen. Kort efter at kalven er født, begynder moderen at slikke den ren. Slikkeadfærd fremmer kalvens overlevelse ved at forhindre infektioner og tab af kropsvarme, og det stimulerer åndedræt og blodcirkulation. Hun vil slikke kalven særligt langvarigt og vedvarende omkring endetarmsåbningen for at få den til at komme af med den første afføring, fordi det vil stimulere fordøjelsen og forbedre optagelsen af råmælk. Slikkeadfærd styrker også båndet mellem ko og kalv, og bare fem minutters kontakt med kalven umiddelbart efter fødslen er nok til at moderen danner en stærk, specifik tilknytning til sin kalv. Køer bruger ofte også stemmen i de første timer efter fødslen. Det spiller sandsynligvis en rolle for at fremme kalvens aktivitet. Koen bruger Mens koen var drægtig, sørgede moderkagen som senere bliver til efterbyrden for at koens og kalvens blod ikke bliver blandet. Det vil også sige, at alle immunstoffer skal overføres til kalven gennem råmælken. Immunstofferne kan kun optages af kalven i op til 36 timer efter fødslen og optages bedst tættest muligt efter fødslen, helst indenfor de første 4 timer. Koen producerer råmælk med højt indhold af immunstoffer i fire dage i alt, og det er gavnligt for kalven at få sin mors råmælk i hele den periode. Det er ikke kun råmælken i sig selv, som er vigtig. Moderens tilstedeværelse spiller også en vigtig rolle. Undersøgelser viser, at kalve, der drikker deres råmælk direkte fra moderen, har en lavere dødelighed og et bedre immunforsvar end kalve, som drikker deres råmælk fra en spand. Hvis kalven får råmælk i en spand, mens de er i nærheden af deres mor, så øges immunforsvaret også i forhold til, hvis at koen ikke er der.

3 Patteadfærd I de første par dage er det koen, som stimulerer kalven til at patte. Kalven besøges af moderen op til 17 gange på et døgn. Når kalven bliver ældre, vil den selv opsøge sin mor, og synet af en kalv som patter en anden ko, vil tilskynde andre til at gøre det samme. I de første fire dage bruger kalven forholdsvis lang tid på at patte. Derefter bliver kalvene efterhånden mere effektive til at søge patten og komme i gang med at sutte, og derfor falder det til cirka en time per dag. I de første dage kan en kalv drikke omkring 10 gange om dagen. Det falder senere til omkring fem gange om dagen. Afhængig af kalvens størrelse drikker kalven omkring ti liter mælk hver dag, og dette kan stige op til femten liter. særligt social på fødselstidspunktet det udvikler sig først senere. Kalven bruger stort set kun sin stemme, hvis den f.eks. bliver adskilt fra sin mor i længere tid. En nybagt mor vil være mere aggressiv overfor de andre køer og jage dem væk. Det styrker båndet mellem moder-koen og den nyfødte kalv. Moderens adfærd er vigtigt for kalvens overlevelse. Under naturlige betingelser tilbringer kalven det meste af den første uge enten alene, eller sammen med sin mor. Efter omkring en uge slutter ko og kalv sig til flokken. Moderens tilstedeværelse spiller en vigtig rolle for kalvens positive sociale interaktioner i mødet med andre dyr, og hjælper til at sænke dens stressniveau. I de første dage er kalvens bedste chance for at overleve at ligge stille, indtil moderen opsøger den på fodringstidspunkter, og så gemme sig igen efter at den har fået mælk. Derfor er kalven ikke

4 Når en tryg kalv patter, vil den stå parallelt med moderen, mens den dier det viser et stærkt bånd mellem de to. Den naturlige kropstilling for en kalv, som patter, er at stå med sænket hoved og mulen vendt opad. Den stilling forhindrer mælken i at komme direkte ned i kalvens vom, men dirigerer den i stedet ned i løben, hvor fordøjelsen af mælk er mest effektiv. Det er værd at tænke på, hvis man vælger at fodre sine kalve på andre måder, for eksempel med mælk fra pattespande. Sutteadfærd har en stærk forbindelse med mælk og udløses af både forventningen om og smag af mælk og fortsætter derefter i op til ca minutter. Selve patteadfærden består af i alt tre faser: Før-stimulering består af korte suttebevægelser, hvor kalven støder op i yveret for at stimulere mælkenedlægning. Når mælken er lagt ned, begynder næste fase, hvor kalven patter mere rytmisk cirka 2 gange i sekundet og støder mindre. De kan mærke hvor kraftig mælkestrømmen er og justerer efter det. Hvis mælkestrømmen falder, skifter kalven til en anden patte. Til sidst, når mælkestrømmen ophører, patter den igen kortere og støder op i yveret, men ikke så hyppigt. Det er med til at stimulere den fremtidige mælkeproduktion hos koen. Man kan ikke bruge varigheden af kalvens sutteadfærd som en pålidelig måleparameter for, hvor meget mælk kalven får. Hvis det drejer sig om højtydende malkekøer, så er de tre faser ikke så udprægede, og kalven stimulerer ikke yveret så meget. De begynder så at sutte og synke mælk blot nogle få sekunder efter at de er begyndt at patte, og de kan sommetider være mætte før mælkestrømmen ophører. Ved højtydende malkekøer sutter kalven ofte kun på én eller to foretrukne patter typisk de forreste.

5 Hvis kalven står vinkelret på koen eller patter mellem bagbenene er det tegn på, at den føler sig mindre sikker. Kalve, som patter vinkelret på koen, eller bagfra, ses ofte, når kalve passes af ammetanter. Lugtesansen er vigtig for forholdet mellem ko og kalv, og snuseadfærd er den hyppigst udførte sociale adfærd i de første 3 måneder. Køer snuser hovedsagelig til næsen og dernæst til haleområdet umiddelbart før eller under diegivning, og også lidt til panden og benene. Kalven snuser og slikker koen primært ved yveret og, i mindre grad, omkring halen. Yverets størrelse betyder noget for hvor nemt det er at drikke. Jo kortere afstand mellem patten og gulvet, jo sværere er det for kalven at finde patten og få den i munden. Moderne malkekøer har et stort yver, som vokser med antallet af laktationer. Det kan forstyrre kalvens medfødte pattesøgningsadfærd og naturlige stilling, når den patter.

6 Koen knytter sig som sagt til sin kalv lige med det samme, og kalven begynder også at knytte sig til sin mor umiddelbart efter fødslen, men den har ikke en specifik tilknytning til lige præcis sin egen mor helt fra starten. For eksempel kan kalven godt prøve at patte på andre køer, hvis dens mor ikke kunne trække sig væk fra flokken for at føde og være sammen med sin nyfødte kalv. En kalv kender sin egen mors kalden efter cirka 5 dage, og efter cirka 8 dage kan de kende deres mor visuelt. Ernæring Foto: Klaus Loehr-Petersen Mælk direkte fra koen giver en passende kombination af protein og energi til kalven, både til vedligeholdelse og tilvækst, som kan være på over 1 kg om dagen. Undersøgelser viser, at kalven oplever større mæthedsfornemmelse, når den dier, end når den får mælk af suttespand eller skål. Selve sutteadfærden fremmer produktionen af stofskifte-hormoner som insulin og cholecystokinin (CCK). Disse hormoner er med til at skabe mæthedsfornemmelsen. Kalve, som patter, producerer også mere oxytocin. Med andre ord, så har det en beroligende virkning på kalven at patte, og den får et lavere blodtryk og producerer ikke så mange stress hormoner. Undersøgelser viser, at adgang til at kunne patte moderen, kan fordoble tilvæksten med den samme mængde mælk. Sutteadfærd har en yderlig effekt på social adfærd, da kalve som opdrættes med deres mødre, men er forhindret i at sutte, viser mere aggression.

7 Ko Kalv relationer inaktive og derved sparer energi. Forholdet mellem koen og dens kalv fortsætter længe efter fravænning af mælk. Stærke sociale bånd, som er dannet i en tidlig alder, har en gavnlig effekt på et senere tidspunkt. Der er betydeligt mere ro i grupper bestående af mødre og døtre end i grupper af sammenbragte køer. Mødre og døtre bevarer båndene, selvom de er adskilt i længere perioder. Kviekalve bruger generelt mere tid sammen med deres mødre end tyrekalve i mælkefodringsperioden. Under naturlige forhold, hvor køer og kalve går sammen, søger kalvene sammen i flokke, mens de voksne dyr græsser. I større besætninger kan der dannes flere flokke af kalve. Størrelsen af disse flokke varierer afhængig af tidspunkt på dagen og kalvenes alder. Der kan være op til 20 kalve per flok. Grupperne er størst morgenen, og når kalvene er omkring 5 måneder gamle. Tidlig social kontakt fremmer udviklingen af normal adfærd. Køer er sociale dyr og har brug for at lære bestemte kompetencer til at interagere med gruppen. En ko spiller en langt større rolle i kalvens liv end blot at give mælk. Moderen giver varme og beskyttelse og bruger også tid sammen med kalven på socialisering, foderoptagelse, soignering og hvileadfærd. Dette styrker den gensidige tilknytning. Fysisk kontant og gensidig slikkeadfærd er beroligende og berigende for begge dyr. Man ved, at det reducerer antallet af hjerteslag og frigiver mange kemiske stoffer hos begge. Opioider frigives under social kontakt og et lavt niveau øger motivationen til at opsøge social kontakt. Oxytocin formidler kemiske processer, som er med til at berige social kontakt, amning, pleje og lege-adfærd, og som kan fremme kalvens mæthedsfornemmelse. Når ko og kalv er blevet skilt ad, vil de forsøge at finde frem til hinanden, ved at øge aktiviteten og kalde på hinanden. Hvis det ikke lykkedes, så får de perioder af depression, hvor de bliver

8 Social adfærd Social adfærd mellem kalvene begynder allerede når de optages i gruppen, men der sker en markant stigning i socialiseringsadfærd mellem kalve, når de er omkring tre uger gamle. Kalve foretrækker helt klart nogle bestemte kalve i gruppen frem for andre, og stærke, vedvarende bånd kan dannes mellem bestemte kalve. Dette kan opstå mellem kalve af begge køn, men aldersforskellen er vigtigt. Kalve laver typisk bånd til andre kalve i samme aldersgruppe. Aldersforskellen vil sjældent være over 11 dage. De første gange, social slikkeadfærd ses mellem kalve, er i løbet af fjerde leveuge, og er et typisk tegn på, at der er opstået et socialt bånd. Social hudpleje ses mere mellem jævnaldrende dyr. Bånd etableret tidligt i livet kan varer ved i flere år og er stærkere end bindinger etableret senere i livet. Sådanne børnehaver ses også, hvis man har kalvene sammen med køerne inde i stalden sådan som her i en hollandsk besætning, hvor de små kalve har optaget et par sengebåse i stalden og holder sammen hér. Når de har brug for mælk, går de ud og finder deres mødre.

9 Social legeadfærd forbedrer kalvenes fysiske og sociale færdigheder, som er afgørende for en normal adfærdsmæssig udvikling. Kalve i grupper leger mere end kalve, som passes individuelt. Kalve løber omkring et par minutter hver dag. Enten hele gruppen eller hver for sig og ofte ledsaget af korte kalde-lyde. To kalve kan også udføre skubbeadfærd, og andre kalve vil hurtigt efterligne denne adfærd. Slikkeadfærd sætter ofte gang i social kontakt, og især legekampe, der finder sted første gang i løbet af anden leve-uge. Springadfærd, som udføres sammen i grupper af kalve forekommer for første gang i løbet af anden levemåned, og bliver mere udbredt jo ældre kalven bliver. Foto: Jan Paul Wagenaar På marken er legeadfærd mest udbredt midt på formiddagen og igen i midt på eftermiddagen, men ses også under og efter diegivning. Legeadfærd starter pludseligt og uventet og ender på samme måde. Tyrekalve indleder legeadfærd oftere end kviekalve, og er generelt mere aktive. Legeadfærd kan involvere voksne dyr, herunder moderen. Forekomst eller fravær af legeadfærd siger noget om kalvens fysiske og psykiske trivsel. Hos spande fodrede kalve kan et fald i legeadfærd omkring og efter fravænning være et tegn på angst. Hvis kalvene ikke har plads nok til at lege, vil legeadfærden også blive reduceret. Hvis der ikke er lys nok til at de kan se ordentligt, kan de selvfølgelig heller ikke lege, og er i det hele taget mindre aktive. Foto: Jan Paul Wagenaar

10 Kalve har det godt med at kunne trække sig tilbage i ro og komme væk fra flokken af køer, sådan at de kan vælge at gå ind i flokken af køer, men køerne kan ikke komme ind i kalvenes hvile-område. Det er især vigtigt i malkekvægbesætninger, hvor alle køers naturlige dagsrytme er ændret af mennesker, fordi køerne malkes. Her er sådan et område afgrænset i en hollandsk besætning, hvor kalvene kan vælge at ligge i kalveskjul, som køerne ikke har adgang til.. Køer foretrækker at holde minimum 2 meters afstand mellem hovederne, når de ligger ned, blandt andet på grund af deres udåndingsgasser. Afstanden er lavere hos kalve og kan reduceres endnu mere, hvis pladsen er begrænset, uden at give aggressiv adfærd. I naturlige omgivelser, hvor kalven går ved koen og har rigelig med plads, er der ingen behov for at konkurrere om liggeplads eller ressourcer Kalve som er yngre end tre måneder har intet klart hierarki i gruppen. Aggressive interaktioner vises først i løbet af tredje levemåned, når de så småt begynder at etablere et hierarki. Kalvenes legeadfærd spiller ikke nogen rolle i kalvenes etablering af hierarki

11 Generelt er kalve, som er vokset op i grupper mindre frygtsomme, når der sker forandringer. Hvis unge dyr bliver omgrupperet, så udviser gruppeopstaldede kalve mere positiv og mindre negativ adfærd, sammenlignet med kalve, som har stået i enkeltbokse som små. Kalve som har stået i enkeltbokse er mere frygtsomme og ikke så socialt kompetente sammenlignet med kalve som har haft mulighed for social adfærd i en tidlig alder Ernæring Den nyfødte kalv er enmavet og endnu ikke i stand til at fordøje fast føde. Kalven udvikler sig til at blive drøvtygger i de første måneder af livet. Under naturlige forhold vil en kalv begynde at optage små mængder af fast føde i første til anden leve-uge. Vommen er i fuld funktion fra en alder af omkring otte uger. I naturen lærer den unge drøvtygger at spise og drikke ved at kopiere moderens og gruppens adfærd. Visuelle stimuli fra selve foderet er vigtige for social og synkroniseret æde-adfærd. Græsning giver mulighed for naturlig æde-adfærd. Når opstaldede kalve har et valg, foretrækker de at spise frisk græs fremfor kraftfoder. Kalvenes positive adfærdsmønstre stiger når de bliver Foto: Jan Paul Wagenaar fodret med græs, og de svinger med halen og viser tilfredshed f.eks. ved at lave hudpleje. Samtidig reduceres mængden af negative adfærdsmønstre som søgeadfærd samt apatisk stå-tid. Kalve, som fodres med græs på stald, har også en større græsoptagelse, når de kommer på græs Dyrearter, som kun får en eller to stykker afkom om året, har generelt en længere mælkefodringsperiode, end pattedyr, som får mange unger. Det er fordi det er vigtigt for arter med få unger per år, at alle får størst mulige chancer for at overleve og være sunde. Ernæringsmæssigt har kalve dog kun behov for mælk i de første 12 leveuger. Men selvom kalven kan klare sig uden mælk efter 12 uger, er der mange gode grunde til at give kalven en længere mælkeperiode.

12 En naturlig reduktion i mælke-indtagelse over en længere periode er med til at fremme en stigning i indtagelse af grovfoder og dermed fremme en gradvis udvikling af vommen. Mælken sikrer, at det unge dyr er godt dækket ind med næringsstoffer indtil det helt sikkert er i stand til at klare sig som drøvtygger. Foto: Klaus Loehr-Petersen Foto: Klaus Loehr-Petersen Kalve fravænnes naturligt i en alder af 7-14 måneder, og kviekalve er typisk fravænnet før tyrekalve. Fravænningsprocessen sker gradvist og varer omkring 2 uger. Moderen indleder færre diegivninger og afslutter flere som tiden går. Gennem laktationen er der generelt et fald i både mælkeproduktionen og mælkekvaliteten, så kalvens gevinst ved at patte bliver hele tiden mindre. Når fordelene ved at forsøge at patte bliver for små i forhold til den indsats det kræver, fravænner kalven sig selv. Det stærke forhold mellem koen og hendes kalve forsætter selv efter fravænning i form af social hudpleje, nærhed og synkroniseret adfærd, som danner grundlaget for flokkens sociale struktur.

13 Kalvens behov I forskning, rådgivning og praktisk planlægning af en besætning har vi ofte fokus på økonomi og at opfylde et minimum af kalvens fysiologiske behov for føde, og ikke så meget på andre naturlige og adfærdsmæssige behov, især ikke hvis de koster noget. Vi regner med at der er god økonomi i at vænne kalven fra mælk når vommen strengt taget er tilstrækkelig udviklet, selvom det er unaturligt Det mest naturlige ville være at lade de små kalve blive hos deres mor indtil naturlige fravænning, men det er vanskeligt at tænke ind i moderne malkesystemer. Det kan dog lade sig gøre! Hollandske studier viser, at det faktisk godt kan lade sig gøre også i store malkekvægbesætninger, når det gøres med omtanke og viden. Både landmændenes erfaringer fra praksis og resultaterne af studierne viser, at der er økonomi i at få store og sunde, livskraftige kalve, som let kommer ind i flokken senere i livet, og som oven i købet yder mere mælk. Hudpleje er vigtige for vedligeholdelse af en sund hud og pels. Slikkeadfærd mindsker hud-irritation som kan være en følge af helt normale hårtab, gødning på huden, fluer eller ekto-parasitter. Kvæg i alle aldre slikker alle de dele af kroppen, som de kan nå, og vil ofte bruge genstande i deres omgivelser såsom træer og inventar til at klø den del af kroppen, som de ikke selv kan nå. En kalv, som opfylder sine naturlige behov, bruger omkring en time hver dag på hudpleje.

14 Kalven fødes med begrænsede energireserver. Pels og fedtlag på deres krop giver kun en beskeden isolering. Små nyfødte kalve har svært ved at reagere på ændringer i temperaturen omkring dem. Derfor er kalven stærkt afhængig af koens evner til at vælge et behageligt gemmested, og den er afhængig af kropsvarmen fra koen. Efterhånden som de bliver ældre, kan de bedre regulere temperaturen gennem adfærdsændringer i løbet af dagen. Man ser for eksempel at kalve, som er opstaldet i hytter, flytter rundt i hytten henover døgnet for at søge de steder, som passer dem bedst, rent temperaturmæssigt. en fjerdedel af sin hviletid. Både køer og kalve sover i mange, korte perioder. Spædkalve sover for eksempel mellem gange dagligt og optil ti minutter ad gangen. Ældre kalve har halveret både antallet og varigheden af søvnperioderne. Søvn består af både REM og NREM søvn som begge er vigtige for forskellige aspekter af hjernens udvikling. Unge kalve tilbringer 5,5 timer i REM søvn dvs. den dybeste søvn ca. 6 min af gangen. Ældre kalve bruger sammenlagt 3 timer i REM søvn. I REM-søvn er halsmusklerne slappe. Det vil sige at hovedet ikke kan støttes af hals-musklerne. Derfor ligger kalven med hovedet på jorden Tilstrækkelig hvile og søvn er vigtig for sundhed og velvære, især for voksende dyr. Kalve hviler op til 20 timer hver dag. Spædkalve sover i mere end halvdelen af hviletiden. En tre måneder gammel kalv sover omkring Generelt hviler kalve mere med benene udstrakt om natten og mere på brystbenet i løbet af dagen. Liggeadfærd er også en form for varmeregulering idet kalven bedre kan holde på kropsvarmen, når den ligger end når den står. Spædkalve hviler mere i en sammenkrøllet kropsstilling fordi de sparer på energi ved at reducere det kropsområde, der udsættes for kulden Jersey kalve er mindre tolerante over for kulde, og begynder for eksempel at ryste ved omkring 8-10 C.

15 Det er et adfærdsmæssigt behov for kalve at undersøge deres omgivelser med alle deres sanser. Kalve er nysgerrige og bruger en stor del af tiden på udforskning. Kalve som opholder sig i kedelige omgivelser bruger meget tid på at slikke inventar, fordi de har lyst til at udforske deres omgivelser. De reagerer også kraftigt (og negativt?) på små ændringer i deres omgivelser. Det er derfor godt for kalvene, at vi sørger for at give dem omgivelser, hvor de får mange oplevelser både henover døgnet og på forskellige tider af året, og hvor der er meget at undersøge.

16 Adfærdsændringer Adfærdsændringer er ofte de første eller de eneste tegn på stress. Unormal adfærd viser sig ofte at udløses af en naturlig adfærd, som ikke kan opfyldes. For lidt grovfoder i kosten kan for eksempel føre til udvikling af tungerulning. Unormale adfærdsmønstre kan også ses i form af en ændring i niveauet af en adfærd som ellers er normal. For eksempel står sultne kalve i længere tid uden at gøre noget og slikker deres omgivelser, mere end man ser hos mætte og velnærede kalve. På billedet ses en sulten kalv søge og sutte efter mælk. Sultne kalve kalder også mere end velnærede kalve. Det er helt normalt at kalde men disse kaldelyde bliver bare mere intense efter for lang ventetid på mælk, eller efter for lidt mælk. Kvæg i alle aldre reagerer med lyde på belastninger, og det er både fysiske og psykiske belastende situationer. Hvis en kalv kalder meget er det derfor et pålideligt tegn på at den er belastet og har behov for nogle aspekter af moderlig omsorg. Under naturlige forhold med tilstrækkelig plads og udfordringer i omgivelserne, og ingen konkurrence om adgang til mælk er der stort set ingen aggression mellem kalve, og de udviser meget lidt unormal adfærd Kalve, der sutter på hinanden er kalve, som retter en ellers normal adfærd nemlig at sutte mod upassende genstande. Denne adfærd ses ikke i systemer, hvor ko og kalv holdes sammen, også selv om kalvene kun er tilladt adgang til deres mødre i to gange 15 minutter dagligt. Unormal sutteadfærd er stærkt knyttet til sult, manglende adgang til en patte, for korte måltider eller indtagelse af fast foder i stedet for mælk. Spandfodrede kalve kan godt udvise unormal sutteadfærd, også selvom de får meget mælk, og selvom der er adgang til patter og grovfoder, og måltidets længde er passende. Undersøgelser peger på at kalve, som har lært at mælk kommer fra moderen, også forbinder mælk med deres mor og derfor ikke har så stor tilbøjelighed til at søge mælk andre steder fra. Undersøgelser har vist, at i besætninger, hvor kalvene har pattet deres mor i mindst 5 dage, er der færre dyr som patter på hinanden.

17 Sundhed Kalvesundhed og velfærd synes at blive fremmet gennem naturlige systemer. Sygdomsniveauet er lavere, og immuniteten er bedre, når kalvene får tilstrækkelig og alderssvarende foder og udsættes minimalt for stress. Kalve, der patter hos deres moder har bedre optagelse og fordøjelse af mælk, og de har ofte færre luftvejslidelser og færre tilfælde af diarré. Landmænd med naturlige systemer har observeret, at kalve til tider drikker for meget mælk, hvilket resulterer i en form for diarré, der afviger fra det, der er observeret ved spandfodrede kalve. Ifølge disse landmænd lærer kalvene dog hurtigt selv at regulere mælkeoptagelsen. Kalve som undgår at få diarré er mindre tilbøjelige til at få lungebetændelse på et senere tidspunkt i livet. Kalve, som græsser sammen med deres mødre, viser sjældent tegn på problemer med parasitter. Syge kalve viser en mærkbar forandring i adfærd. De bliver sløve og er uvillige til at bevæge sig, når mennesker nærmer sig. De står med hovedet nedad og ørerne sænket. Når syge kalve ligger, har de en tendens til at vælge et roligt hjørne og reagerer generelt ikke på hændelser, der udløser reaktioner fra andre kalve i gruppen. Denne liggeadfærd ligner respons på intens smerte hos små kalve. Det er en del af forståelsen af god dyrevelfærd i økologiske besætninger, at menneskerne skal give deres dyr adgang til så meget naturlighed som det er muligt at give dyr, som er i vores varetægt, men mennesker som har ansvaret for dyrene, bør også gribe ind så snart der er tegn på sygdom eller kalven har det skidt af en eller anden grund.

18 Ammetanter Hvis man giver kalve mulighed for at tage mælk ad libitum fra deres egne mødre, kan det resultere i, at landmanden får en mindre mængde salgsbar mælk, og det er de ikke altid glade for. Nogle løser det ved at begrænse kalvenes adgang til deres egne mødre, fx om natten eller et par timer efter hver malkning. En anden løsning, som mange finder relevant, er ammetantesystemer. Kalvene bliver sat sammen med ammetanter efter at have været sammen med deres mødre f.eks. i råmælksperioden. Det kan være en relevant løsning for mælkeproducenter, som ønsker at fremme naturlig adfærd og opfylde kalvenes deres kalve. Omhyggelig planlægning af stald og management af køer og kalve er vigtigt for at få det bedste velfærd både for dyr og mennesker. Kalvene bliver sat sammen med ammetanter efter at have været sammen med deres mødre f.eks. i råmælksperioden. Det kan være en relevant løsning for mælkeproducenter, som ønsker at fremme naturlig adfærd og opfylde kalvenes deres kalve. Omhyggelig planlægning af stald og management af køer og kalve er vigtigt for at få det bedste velfærd både for dyr og mennesker.

19 Tilstrækkelig mængde af råmælk og mælk giver ikke blot en sund og stærk kalv. Det har også en langsigtet effekt når kalven bliver ko og selv skal passe sit eget afkom. Undersøgelser har vist at køer, der som kalve fik mælk ad libitum, producerede i gennemsnit 770 kg mere mælk i løbet af deres første laktation. Der måles op til 47 % stigning i mælkekirtel DNA hos kalve, som har fået en høj mælkeration. Udviklingen af mælkekirtel DNA er begrænset til den tid hvor kalven selv får mælk. Der er mange argumenter for at imødekomme kalvens behov udover at det giver dem et godt liv som lever op til den økologiske målsætning om at give kalvene god dyrevelfærd

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel.

Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Omkring fødsel Der findes ikke noget mere uforudsigeligt end en hundefødsel. Selv gamle i gårde opdrættere, der mener de har oplevet alt, hvad der næsten kan gå galt i en fødsel, må ofte sande, at det

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture Mere mælk, Lelys fri kotrafik sundere køer og en glad landmand www.lely.com innovators in agriculture Frihed = Lykken Mere mælk, sundere køer og en glad landmand med fri kotrafik i Lely-robotten At spærre

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen

Læs mere

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden Tidlig fødsel tidlig kontakt Til forældre, der føder før tiden Barnet bliver roligt, når du holder om det. Hvert 15. barn fødes for tidligt. Det er naturligt både at føle glæde og angst, vrede og afmagt,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1) BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME

HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT. www.dyrefondet.dk FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME HUNDEN ALENE HJEMME KORT FORTALT FOTO: YURI ARCURS, DREAMSTIME www.dyrefondet.dk ... HUNDEN ALENE HJEMME FOTO: ONDREJ SMRTKA, DREAMSTIME Hunden alene hjemme Kort fortalt Betina Sabinsky, professionel adfærdsbehandler

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange PRIVATLIV RELATIONER Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange Patienter, pårørende og personale i de palliative enheder

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset

stiller sig op for at blive nusset sig op ad tremmerne dels for at vurdere om jeg er ven eller fjende og dels for at blive nusset Kaninens kropssprog Når kaninen gerne vil have kontakt. Der er meget forskel på hvordan kaniner beder om opmærksomhed. De lidt tilbageholdende kaniner er mere afventende og diskrete, end kaninerne på disse

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Robusthed et fælles indsats område 8. Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robusthed et fælles indsats område 8 Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Robuste børn - en oplevelse at kunne tage fat om livet! Hvis børn skal blive robuste, er det

Læs mere

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere