HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008"

Transkript

1 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

2 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE BRIAN LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 1

3 INDHOLD FORORD 3 1 BEGREBER OG METODE 4 Indledning 4 Hvad er et handicap? 5 Data 5 Læsevejledning: statistisk test og p-værdi 6 2 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I DE FIRE REGIONER 8 Personer med handicap 9 Beskæftigelsen 10 3 FORBEHOLD OVER FOR PERSONER MED HANDICAP 13 4 VIDEN OM STØTTEORDNINGER 19 5 BILAGSTABELLER 21 LITTERATUR 23 2

4 FORORD Dette arbejdspapir handler om personer med handicap og deres tilknytning til arbejdsmarkedet i 1. kvartal Arbejdspapiret belyser bl.a., om der er forskel mellem de fire beskæftigelsesregioner mht. beskæftigelsessituationen for personer med handicap, beskæftigedes holdninger til at arbejde sammen med handicappede, og handicappedes viden om beskæftigelsesrettede støtteordninger. Arbejdspapiret opbygning og fremstilling ligger i forlængelse af rapporten Handicap og beskæftigelse. Regionale forskelle (Larsen m.fl., 2007). Arbejdspapirets resultater kan imidlertid ikke direkte sammenlignes med resultaterne i Larsen m.fl. (2007), bl.a. fordi personer med handicap ikke er afgrænset på samme måde i de to publikationer. Arbejdspapiret er en del af en større undersøgelse, som bl.a. også belyser udviklingen i beskæftigelsen for personer med handicap mellem 2002 og 2008 (Larsen og Høgelund, 2009). Arbejdsmarkedsstyrelsen har finansieret undersøgelsen, og den er gennemført af SFI i afdelingen for beskæftigelse og integration. Arbejdspapiret er udarbejdet af forskningsassistent Brian Larsen og seniorforsker Jan Høgelund, som også har været projektleder. 3

5 KAPITEL 1 BEGREBER OG METODE INDLEDNING Siden juni 2006 har landet været inddelt i fire beskæftigelsesregioner 1. Beskæftigelsesregionernes opgave er at overvåge resultaterne af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats, herunder beskæftigelsesindsatsen over for personer med handicap. Der er hermed skabt interesse for at sammenligne beskæftigelsessituationen for personer med handicap på tværs af beskæftigelsesregionerne. I dette papir undersøger vi beskæftigelsessituationen for personer med handicap, beskæftigedes holdninger til at arbejde sammen med handicappede, og handicappedes viden om beskæftigelsesrettede støtteordninger i de fire beskæftigelsesregioner i 1. kvartal Papiret bidrager således til at belyse hvilke beskæftigelsesregioner, der står overfor de største udfordringer i forhold til at hjælpe personer med handicap i arbejde, og hvilke beskæftigelsesbarrierer den enkelte beskæftigelsesregion står over for. 1. Der er tale om beskæftigelsesregionerne,, og beskæftigelsesregion Hovedstaden og, der i dette papir blot kaldes Region. 4

6 HVAD ER ET HANDICAP? WHO skelner mellem nedsat funktionsevne og handicap. Hvis en nedsat funktionsevne betyder, at der er ting, man ikke kan gøre, som personer i det omgivende samfund kan, så har man et handicap. Nærmere bestemt defineres et handicap ved samspillet mellem funktionsevnen og funktionsevnens direkte eller indirekte betydning for at kunne foretage forskellige aktiviteter. En funktionsnedsættelse opfattes imidlertid kun som et handicap i forhold til en aktivitet, hvis funktionsnedsættelsen påvirker muligheden for at foretage netop denne aktivitet. Hermed bliver handicap et relationelt begreb, og i forhold til arbejdsmarkedet kan en funktionsnedsættelse således være et handicap i et erhverv, men ikke nødvendigvis i et andet. WHO s begreb er derfor ikke anvendeligt i statistiske analyser af arbejdsmarkedsforhold. Man kan dog alternativt definere personer med handicap, som alle personer med en funktionsnedsættelse. I denne undersøgelse benytter vi et mere simpelt handicapbegreb, som også blev anvendt i Larsen og Høgelund (2009). Vi definerer således handicappede som personer, der svarer ja til, at de enten har et længerevarende helbredsproblem eller et handicap. Hermed bliver der tale om et bredt begreb, idet kronisk syge samt personer med små funktionsnedsættelser inkluderes. I WHO s terminologi vil vores handicapbegreb formentlig også dække over personer med funktionsnedsættelser, der ikke giver anledning til et handicap i forhold til arbejdsmarkedet. Omvendt ved vi fra Larsen mfl. (2008), at selv små funktionsnedsættelser eller kronisk sygdom i mange tilfælde kan begrænse personens muligheder på arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt at disse helbredsproblemer også inkluderes i handicapbegrebet, når handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet undersøges. Handicapbegrebet i dette papir er således ikke det samme, som blev anvendt i Larsen mfl. (2007), der ligeledes undersøgte handicappedes beskæftigelse i beskæftigelsesregionerne. Bl.a. af denne årsag er de to undersøgelser ikke sammenlignelige. DATA Analysen bygger på data indsamlet i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen for 1. kvartal Danmarks Statistik trak her en stikprøve 5

7 med ca personer i alderen år. Disse personer blev interviewet pr. telefon, såfremt der var mulighed for det. I modsat fald blev der foretaget besøgsinterview deltog i undersøgelsen. For at sikre et tilstrækkeligt datagrundlag blandt ledige er Arbejdskraftundersøgelsen udtrukket via en stratificeret stikprøve, der overrepræsenterer personer, som var registeret som ledige forud for dataindsamlingen. Dette forhold korrigerer Danmarks Statistik for, når de danner vægte, der opregner interviewpersonerne til populationstotaler. Ledige, som har haft en stor sandsynlighed for at blive udvalgt, tildeles således en mindre vægt end beskæftigede. Danmarks Statistik tager også højde for, at bortfaldet (dvs. personer i stikprøven der ikke opnås interview med) ikke er lige stort for alle persongrupper. Populationsvægtene udregnes således særskilt for køn, alder, uddannelse, ledighedsgrad, indkomst, socioøkonomisk status og indvandrerstatus. Der tages endvidere højde for de skævheder i bortfaldet, som måtte opstå som følge af, at personer der flytter har mulighed for at angive forskerbeskyttelse på flytteblanketten 2. Alle analyser i papiret foretages på opvægtede data for at sikre, at analyserne er repræsentative for befolkningen i alderen år. LÆSEVEJLEDNING: STATISTISK TEST OG P-VÆRDI I dette papir arbejder vi med oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse, hvor interviewpersonerne udgør en stikprøve af befolkningen i alderen år. Som nævnt ovenfor er stikprøven vægtet således, at den afspejler befolkningen i denne alder, og man siger derfor, at stikprøven er repræsentativ for befolkningen mellem 16 og 64 år. Der vil altid være en vis statistisk usikkerhed i en stikprøveundersøgelse, fordi der ikke er tale om en totaltælling af alle personer i alderen år. Jo flere personer, der er i stikprøven, desto mindre usikkerhed vil der være forbundet med stikprøven, og der vil dermed være større sikkerhed for at den ligner befolkningen i alderen år. Stikprøveusikkerheden har betydning, når man fx ønsker at vide, om der er forskel på andelen af personer med handicap i de fire beskæftigelsesregioner. I papiret finder vi, at andelen af personer med handicap 2 Denne gruppe udgør ca. 15 pct. af befolkningen og må ikke kontaktes jf. cpr-loven. 6

8 i de fire beskæftigelsesregioner er: 17,6 pct. (), 20,2 pct. (), 18,3 pct. () og 20,4 pct. (). På grund af stikprøveusikkerheden kan vi ikke nøjes med blot at sammenligne tallenes størrelse umiddelbart og på den baggrund fastslå, at der er forskel på andelen af personer med handicap i de fire regioner. Usikkerheden på tallene kan være så stor, at vi må konkludere, at der ikke er regionale forskelle i andelen af personer med handicap. Ved brug af en statistisk test kan man sandsynliggøre, om der er forskel på andelen af personer med handicap i de fire regioner. I den forbindelse bruger man udtrykket signifikanssandsynlighed (eller p- værdi). Når vi tester, om der er forskel på de fire procentandele, får vi en signifikanssandsynlighed på 0,1 pct. (en p-værdi på 0,001). Det betyder, at der er 0,1 procents risiko for at begå en fejl ved at konkludere, at der er forskel på andelen af personer med handicap i de fire regioner. I papiret benytter vi en 10 procentgrænse. 3 En risiko på 0,1 procent for at drage en fejlkonklusion er derfor så lille, at vi kan konkludere, at der er væsentlig eller signifikant forskel mellem de fire regioner. 3. Der er ikke nogen videnskabelig rigtig procentgrænse for signifikansniveauet, og den fastsættes ofte efter datamaterialets størrelse og karakter. 7

9 KAPITEL 2 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I DE FIRE REGIONER Det er de fire beskæftigelsesregioners opgave at overvåge resultaterne af den statslige og kommunale beskæftigelsesindsats på regionalt niveau. I dette kapitel ser vi nærmere på, om der forskelle mellem de fire regioner på antallet af personer med handicap, hvilke handicap de har, og hvor ofte de er beskæftiget. Disse forhold kan have betydning for den enkelte regions muligheder for at øge handicappedes beskæftigelse. Typen af handicap kan således spille en rolle, fx fordi nogle handicap har mindre betydning for arbejdsevnen eller er mere accepterede på arbejdspladsen end andre, hvorved barriererne for at komme i beskæftigelse bliver mindre. Ligeledes kan en høj beskæftigelse blandt handicappede tyde på, at mulighederne for at øge beskæftigelsen yderligere er begrænset, fordi de personer med handicap, som kan arbejde i høj grad allerede er beskæftiget. Viden om de enkelte handicapgrupper og deres tilknytning til arbejdsmarkedet er således vigtig, hvis beskæftigelsesindsatsen over for handicappede også fremover skal målrettes bedst muligt. Andre forhold, som fx handicappedes viden om støttemuligheder og beskæftigedes holdninger til handicappede kollegaer, kan også have betydning. Disse forhold ser vi nærmere på i kapitel 3 og 4. 8

10 PERSONER MED HANDICAP Af tabel 2.1 ser vi, at i alt 18,6 pct. af befolkningen i alderen år vurderer, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. I og har godt 20 pct. et selvvurderet handicap, mens det blot er tilfældet for 17,6 pct. i Region og 18,3 pct. i. står således alt andet lige over for den største udfordring mht. at integrere personer med handicap på arbejdsmarkedet. TABEL 2.1 Andel af personer i alderen år der har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Personer med handicap 17,6 20,2 18,3 20,4 18, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,001. Vi har også spurgt til, hvilket handicap interviewpersonerne opfatter som det dominerende. I kategoriseringen af det dominerende handicap opererer vi fire typer af handicap: Mobilitetshandicap, sanse- og kommunikationshandicap, psykiske handicap og sygdomsrelaterede handicap. Mobilitetshandicap dækker over problemer med ben, arme, hænder, fødder, ryg og nakke, og inkluderer gigt. Sanse- og kommunikationshandicap omfatter problemer med at høre, se og tale, mens sygdomsrelaterede handicap omfatter hudlidelser, allergi, åndedrætsbesvær, problemer med hjerte, blodtryk, sukkersyge og problemer med mave, lever og nyre. Som det fremgår af tabel 2.2 er mobilitetshandicap det dominerende handicap for 44,1 pct. af de handicappede, 3,7 pct. har sanse- og kommunikationshandicap, 10,2 pct. har psykiske handicap og 42,0 pct. 9

11 har sygdomsbetingede handicap. Testes alle fire regioner op mod hinanden, er der ingen signifikante forskelle i handicapfordelingen mellem de fire beskæftigelsesregioner. Testes Region op mod øvrige regioner viser det sig imidlertid, at skiller sig signifikant ud. Der er således signifikant færre personer med mobilitetshandicap i Region, mens flere har sygdomsbetingede handicap end i resten af landet. For 40,8 pct. af de handicappede i Region, er det dominerende handicap relateret til mobilitet, mod pct. i resten af landet, og for 45,2 pct. af de handicappede er det dominerende handicap sygdomsrelaterede mod ca. 40 pct. i resten af landet. TABEL 2.2 Dominerende handicap blandt personer med handicap i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregioner. Procent. Mobilitet 40,8 47,2 45,8 46,8 44,1 Sanser og kommunikation 3,8 3,0 3,6 4,7 3,7 Psykiske lidelser 10,2 9,7 12,1 7,9 10,2 Sygdomme 45,2 40,1 38,6 40,6 42,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,180. BESKÆFTIGELSEN Vi ved fra tidligere analyser, at handicap har stor betydning for beskæftigelsesfrekvensen. Af tabel 2.3 ser vi således også, at kun 52,8 af de handicappede er beskæftiget, mens det er tilfældet for 83,6 pct. af de ikkehandicappede. 10

12 TABEL 2.3 Beskæftigelsen for personer med og uden handicap i alderen år. Procent. Personer med handicap Personer uden handicap Beskæftiget 52,8 83,6 77, ANM.: Test for forskel mellem personer med og uden handicap: P=0,000. Beskæftigelsen blandt personer med handicap er ikke signifikant forskellig mellem beskæftigelsesregionerne, jf. tabel 2.4. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi beskæftigelsen blandt ikke-handicappede er markant højere på og i end i og, jf. tabel 2.5. Mens ca. 82 pct. af alle personer uden handicap er beskæftiget i og, er det tilfældet for 84,0 på og 84,8 pct. i. Personer med handicap klarer sig således relativt bedre i og i end i resten af landet. TABEL 2.4 Beskæftigelsen for personer med handicap i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Beskæftiget 53,8 51,9 52,4 53,2 53, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,892. TABEL 2.5 Beskæftigelsen for personer uden handicap i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Beskæftiget 84,0 82,0 84,8 81,9 83,6 Vægtet bereg- 11

13 ningsgrundlag ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,018. Vi har også undersøgt, om der er regionale forskelle i beskæftigelsen blandt personer med hhv. mobilitetsproblemer, sanse- og kommunikationshandicap, psykiske handicap og sygdomsrelaterede handicap. På grund af relativt få observationer inden for hver handicaptype er det imidlertid ikke muligt at finde signifikante forskelle i beskæftigelsen mellem regionerne, se bilagstabel b2.1-b

14 KAPITEL 3 FORBEHOLD OVER FOR PERSONER MED HANDICAP Beskæftigedes holdning til at få en kollega med et handicap kan være en af de barrierer, der afskærer personer med handicap fra at få et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis medarbejderne generelt er negativt stemt vil det uvægerligt lægge en dæmper på virksomhedernes lyst til at rekruttere fra denne gruppe. Undersøgelsen af handicappedes tilknytning til arbejdsmarkedet i 2008 (Larsen og Høgelund, 2009) viste, at en stor del af de beskæftigede gerne vil arbejde sammen med en person med handicap, men undersøgelsen viste også, at der er forskel på deres holdning afhængig af handicappets art. Selvom størstedelen af de beskæftigede generelt er positivt stemt, så er mange betænkelige ved at arbejde tæt sammen med en kollega, der har et psykisk handicap. Vi kigger her nærmere på, om kollegaernes holdninger varierer mellem beskæftigelsesregionerne. Dermed kan vi få indblik i, om der er regionale forskelle i de holdningsmæssige barrierer, som kan vanskeliggøre beskæftigelsesindsatsen og dermed integrationen af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Når vi ser på beskæftigedes vilje til at arbejde sammen med en person, der har et handicap, viser det sig, at hele 88,6 pct. enten allerede gør det eller gerne vil det, 3,5 pct. mener, at det kommer an på handicappet, 1,1 pct. er i tvivl, mens blot 6,8 pct. afviser at samarbejde med en person, der har et handicap. og er de regioner, 13

15 hvor beskæftigede er mest positivt stemt over for at skulle arbejde sammen med en person, der har et handicap. Her siger 90 pct. af de beskæftigede, at de gerne vil arbejde sammen med en person, der er handicappet, mens det er tilfældet for 87,6 pct. af de beskæftigede på, jf. tabel 3.1. Dette stemmer fint overens med, at personer med handicap relativt set klarer sig bedst på arbejdsmarkedet i netop og. TABEL 3.1 Beskæftigedes svar på spørgsmålet: Vil du samarbejde med en handicappet, hvis det betyder, at du skal hjælpe vedkommende fx en halv time om dagen?. Personer i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Ja 87,6 90,1 88,9 89,9 88,6 Nej 7,2 6,4 6,8 6,0 6,8 Det kommer an på handicappet 4,1 2,8 3,2 2,7 3,5 Ved ikke 1,1 0,8 1,2 1,4 1,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,072. Svarkategorien Ja er en sammenlægning af Ja, 1) gør det allerede 2) helt sikkert 3) måske. Svarkategorien Nej er sammenlægning af Nej, 1) det tror jeg ikke 2) helt sikkert ikke 3) kan ikke lade sige gøre. Vi har også spurgt de beskæftigede, om de tror, at ansættelsen af en person med handicap vil belaste dem og deres kollegaer. 28,8 pct. tror at det vil betyde en belastning, 37,1 tror det ikke, 31,4 pct. mener, at det må komme an på handicappet, og 2,8 pct. er i tvivl, jf. tabel 3.2. og er de regioner, hvor beskæftigede i mindst omfang tror, at samarbejde med en handicappet person vil betyde en belastning. På tror 27,1 pct. af de beskæftigede, at samarbejde med en handicappet kollega vil betyde en belastning, 28,2 pct. har denne opfattelse i, mens det er tilfældet for 30,2 pct. i og 31,3 pct. i. Den lave andel af de beskæftigede på, der tror en handicappet kollega vil medføre en belastning skyldes imidlertid at bety- 14

16 deligt flere beskæftigede mener at det må komme an på handicappet, end det er tilfældet i resten af landet, mens den lave andel i skyldes, at relativt mange ikke mener, at en handicappet kollega vil betyde en belastning. TABEL 3.2 Beskæftigedes svar på spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Ansættelse af en person med handicap betyder, at du og dine kollegaer belastes mere end ellers.. Personer i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Enig 27,1 31,3 30,2 28,2 28,8 Uenig 36,7 37,7 36,5 38,8 37,1 Det kommer an på handicappet 33,5 28,3 30,2 30,7 31,4 Ved ikke 2,8 2,7 3,1 2,3 2,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,000. Enig-kategorien omfatter personer, som har svaret helt enig eller overvejende enig. Uenig-kategorien omfatter personer, som svaret overvejende uenig eller helt uenig. Forskelle mellem regioner. Hvorvidt der er nogle handicap som beskæftigede er mere forbeholdne overfor end andre, undersøger vi ved at spørge beskæftigede om deres holdning til at skulle arbejde tæt sammen med personer, der har et synshandicap, et motorisk handicap eller et psykisk handicap. I første spørgsmål beder vi beskæftigede tage stilling til, om de vil være betænkelig i forhold til at skulle arbejde tæt sammen med en kollega, der er blind. Det er der knap 19 pct. der er, 78,7 pct. er ikke betænkelig, og 2,3 pct. er i tvivl, jf. tabel 3.3. Selvom de beskæftigede i Region var dem, der var mindst positive over for at skulle arbejde sammen med en handicappet kollega, svarer de mest positivt på dette spørgsmål. Kun 17,8 pct. af de beskæftigede vil således være betænkelige ved at skulle arbejde tæt sammen med en blind, mens det er tilfældet for 19,1 pct. af de beskæftigede i, 19,9 pct. i og 20,9 pct. i. 15

17 TABEL 3.3 Beskæftigedes svar på spørgsmålet: Ville du være betænkelig ved udsigten til at skulle arbejde tæt sammen med en kollega med handicap, hvis den handicappede er blind?. Personer i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Ja 17,8 19,1 20,9 19,9 19,0 Nej 80,1 78,6 76,5 77,8 78,7 Ved ikke 2,1 2,3 2,7 2,3 2,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,044. Ja-kategorien omfatter personer, som har svaret ja, i høj grad eller ja, i nogen grad. Nej-kategorien omfatter personer, som svaret nej, næsten ikke eller nej, slet ikke. Holdningen til motorisk handicappede undersøges ved at spørge beskæftigede, om de er betænkelige ved at skulle arbejde tæt sammen med en person, der sidder i kørestol. Kun 11,6 pct. udtrykker betænkelighed ved at skulle arbejde sammen med en person, der sidder i kørestol, mens hele 86,7 pct. siger, at de ikke er betænkelige, jf. tabel 3.4. Igen er det de beskæftigede i Region der er mest positive. Blot 11,2 pct. af de beskæftigede er betænkelige på. Blandt beskæftigede i er 11,3 betænkelige, 12,1 pct. er betænkelige i, mens det er 12,5 pct. i. Et signifikanstest for forskelle mellem alle fire regioner viser dog, at forskellene ikke er signifikante på et 10 procentsniveau. Tester vi op mod resten af landet, skiller beskæftigede i sig derimod signifikant ud ved at være de mest skeptiske. TABEL 3.4 Beskæftigedes svar på spørgsmålet: Ville du være betænkelig ved udsigten til at skulle arbejde tæt sammen med en kollega med handicap, hvis den handicappede sidder i kørestol?. Personer i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Syddan- Midtjyl- Nordjyl- 16

18 mark land land Ja 11,2 11,3 12,5 12,1 11,6 Nej 87,3 87,0 85,4 86,6 86,7 Ved ikke 1,4 1,7 2,1 1,3 1,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,196. Ja-kategorien omfatter personer, som har svaret ja, i høj grad eller ja, i nogen grad. Nej-kategorien omfatter personer, som svaret nej, næsten ikke eller nej, slet ikke. Det sidste spørgsmål, der vedrører holdningen til personer med psykiske handicap, tager udgangspunkt i en person, der lider af meget store humørsvingninger, f.eks. fordi han er maniodepressiv. Svarfordelingen i tabel 3.5 viser, at tolerancen blandt beskæftigede er noget mere begrænset, end de ellers gav udtryk for i tabel 3.1, hvor blot 3,5 pct. mente, at lysten til at arbejde sammen med en handicappet person afhang af handicappets karakter. Der således ikke mindre end 64,6 pct. af de beskæftigede, der udtrykker betænkelighed ved at skulle arbejde sammen med en person, der lider af meget store humørsvinger. Det er bemærkelsesværdigt, at netop beskæftigede på er de mest forbeholdne over for personer med psykiske handicap, da de jo var dem der var mindst forbeholdne over for blinde og personer med motoriske handicap. 66,1 pct. af de beskæftigede i Region vil således være betænkelig ved at skulle arbejde sammen med en person, der lider af meget store humørsvingninger. I er 61,3 pct. af de beskæftigede betænkelige, mens godt 64 pct. af de beskæftigede i Midt- og er betænkelige. TABEL 3.5 Beskæftigedes svar på spørgsmålet: Ville du være betænkelig ved udsigten til at skulle arbejde tæt sammen med en kollega med handicap, hvis den handicappede lider af meget store humørsvingninger, fx er maniodepressiv?. Personer i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. 17

19 Ja 66,1 61,3 64,1 64,2 64,5 Nej 31,0 35,4 32,0 33,0 32,4 Ved ikke 2,8 3,2 3,8 2,8 3,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,001. Ja-kategorien omfatter personer, som har svaret ja, i høj grad eller ja, i nogen grad. Nej-kategorien omfatter personer, som svaret nej, næsten ikke eller nej, slet ikke. 18

20 KAPITEL 4 VIDEN OM STØTTEORDNINGER En måde handicappede kan overvinde barriererne til arbejdsmarkedet på er ved at gøre brug af nogle af de offentlige støtteordninger, der tilbydes personer med handicap og nedsat arbejdsevne. Det er imidlertid en forudsætning, at handicappede er opmærksomme på, at de relevante ordninger eksisterer. Vi har derfor spurgt de handicappede om deres kendskab til følgende fire ordninger: fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. På baggrund af handicappedes kendskab til de fire beskæftigelsesrettede støtteordninger har vi dannet et vidensindeks. Indekset tæller op hver gang interviewpersonerne har et sikkert kendskab til en af de fire ordninger. Af tabel 4.1 ses, at 39,2 pct. af de adspurgte ikke har et sikkert kendskab til nogen af de fire ordninger (indeks=0), 51,1 pct. kender til en af ordningerne, mens 9,7 pct. har et sikkert kendskab til mere end en ordning. Kun meget få er vidende om tre eller alle fire ordninger. Den beskedne andel, der kender til alle ordningerne, behøver imidlertid ikke være et problem, eftersom flere af ordningerne kun henvender sig til mindre grupper af handicappede. Mere problematisk er det derimod, at hele 39,2 pct. ikke kender til nogen af ordningerne, og at 9 ud af 10 højest kender til en af ordningerne. Både fleksjobordningen og bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede henvender sig til alle handicappede med nedsat arbejdsevne. 19

21 er den region, hvor personer med handicap har det dårligste kendskab til de fire beskæftigelsesrettede støtteordninger. Hele 41,8 pct. kender ingen af ordningerne, 48,6 pct. kender kun en, 6,6 pct. kender to, og 3,1 pct. kender mere end to ordninger. I er det derimod kun 36,8 pct., der ikke kender nogen af ordningerne, 49,0 pct. kender en ordning, hele 11,6 pct. kender to af ordningerne, mens 2,7 pct. kender mere end to af ordningerne. I er der kun 34,7 pct. der ikke kender nogen af ordningerne, men her er der imidlertid også kun 9,0 pct., der kender to eller flere af ordningerne. Det forholdsvis begrænsede kendskab til beskæftigelsesrettede ordninger blandt handicappede på og i tyder på, at der i disse regioner er et potentiale for at øge handicappedes beskæftigelse ved, at informere mere om forskellige støtteordninger. TABEL 4.1 Vidensindeks for personer med handicap i alderen år. Procent. 0 41,8 34,7 40,1 36,8 39,2 1 48,6 56,3 51,5 49,0 51,1 2 6,6 7,5 6,5 11,6 7,3 3 2,1 1,2 1,3 2,0 1,7 4 1,0 0,3 0,6 0,7 0,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,012. Indekset angiver antal af beskæftigelsesrettede ordninger, som personer med handicap enten benytter, har benyttet eller kender til med sikkerhed. De fire ordninger, der indgår i indekset er: fleksjobordningen, bestemmelsen om fortrinsadgang for handicappede, isbryderordningen og fysisk handicappedes mulighed for personlig assistance. 20

22 BILAG BILAGSTABELLER TABEL B2.1 Beskæftigelsen for personer med mobilitetshandicap i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Beskæftiget 54,2 57,6 56,2 52,7 55, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,740. TABEL B2.2 Beskæftigelsen for personer med sanse- og kommunikationshandicap i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Beskæftiget 75,7 63,5 61,2 65,3 68,

23 ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,820. TABEL B2.3 Beskæftigelsen for personer med psykiske handicap i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Beskæftiget 26,6 22,4 25,3 17,5 24, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,820. TABEL B2.4 Beskæftigelsen for personer med sygdomsbetingede handicap i alderen år. Opdelt efter beskæftigelsesregion. Procent. Beskæftiget 58,8 52,7 57,1 60,5 57, ANM.: Test for forskel mellem regioner: P=0,

24 LITTERATUR Larsen, B., Miiller, M.M. & Høgelund, J. (2007): Handicap og beskæftigelse. Regionale forskelle. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 07:20. Larsen, B., Schademan, H.K. & Høgelund, J. (2008): Handicap og beskæftigelse. Vilkår og betingelser for handicappede på arbejdsmarkedet. København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 08:10. Larsen, B., Høgelund, J. (2009): Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2005 og København: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 09:05. 23

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:20 Brian Larsen Max Mølgaard Miiller Jan Høgelund HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE 07:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE Brian

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Beskæftigelse af personer med handicap

Beskæftigelse af personer med handicap Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002 OG 2010 11:08 LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND 11:08 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002 OG 2010 LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN

Læs mere

Helbred og arbejdskraft

Helbred og arbejdskraft Helbred og arbejdskraft Varigheden af funktionsnedsættelser Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Varigheden af funktionsnedsættelser Helbred, funktionsevne

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010

KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 02:2011 ARBEJDSPAPIR LARS BRINK THOMSEN JAN HØGELUND KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION KØN, HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2010 Lars Brink Thomsen

Læs mere

PERSONER MED HANDICAP

PERSONER MED HANDICAP PERSONER MED HANDICAP HELBRED, BESKÆFTIGELSE OG FØRTIDSPENSION 1995-2008 09:21 Brian Larsen Anders Bruun Jonassen Jan Høgelund 09:21 PERSONER MED HANDICAP HELBRED, BESKÆFTIGELSE OG FØRTIDSPENSION 1995-2008

Læs mere

HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 14:26 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 14:26 HANDICAP, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Beretning Status på handicap og job -

Beretning Status på handicap og job - Beretning 2007 - Status på handicap og job - Foldegade 25, 3. 7100 Vejle Hotline: 7681 6355 Specialfunktionen@vejle.dk www.bmhandicap.dk 1. Indledning...3 1.2. Datagrundlaget for beretningen...3 1.2.1

Læs mere

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse

AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse AKU-tillægspørgsmål vedr. Handicappedes beskæftigelse Periode: Spørgsmålene skal indgå i hele 2. kvartal 2002 Placering: Tillægsspørgsmålene skal placeres som en samlet blok i slutningen af det normale

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI

Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI Hvordan skaber den rummelige virksomhed plads til sårbare medarbejdere? V. Frederik Thuesen, Forsker, SFI På basis af: Virksomhedernes Sociale Engagement. Årbog 2010 Frederik Thuesen, Helle Holt, Søren

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE

EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Barriereanalyse Dato November 2009 EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE EVALUERING AF HANDICAPINDSATSEN BARRIEREANALYSE Ref. 70222072 Rambøll Management

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Nedsat arbejdsevne. MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne

Nedsat arbejdsevne. MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne Nedsat arbejdsevne MOTTO: arbejdshandicap er noget helt andet end nedsat funktionsevne Steen Bengtsson Seniorforsker SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Pastor Hans Knudsen 1872 forkrøblet

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Holdninger hvor står vi?

Holdninger hvor står vi? Holdninger hvor står vi? Sekretariatschef Andreas Jull Sørensen, Det Centrale Handicapråd BAGGRUND Enheden for Antidiskrimination og Det Centrale Handicapråd er gået sammen om en holdningsundersøgelse.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? A F T HOM A S CL AUSEN / JA NE GR EV E PEDER SEN / BENTE M A R I A N NE OL SEN / STEEN BENGTSSON 04:03

HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? A F T HOM A S CL AUSEN / JA NE GR EV E PEDER SEN / BENTE M A R I A N NE OL SEN / STEEN BENGTSSON 04:03 HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? A F T HOM A S CL AUSEN / JA NE GR EV E PEDER SEN / BENTE M A R I A N NE OL SEN / STEEN BENGTSSON 04:03 HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? THOM

Læs mere

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013

Danskernes holdning til digital velfærd. September 2013 Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009 2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

00:13 Virksomheders sociale engagement

00:13 Virksomheders sociale engagement 00:13 Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2000 Jan Høgelund & Anette Kruhøffer Socialforskningsinstituttet 00:13 Virksomheders sociale engagement Årbog 2000 er den anden

Læs mere

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder

Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Rapport Undersøgelse af holdninger til mærkningsordninger blandt danske fremstillingsvirksomheder Udarbejdet af Oxford Research A/S for LO Marts 2007 Revi- Forfatter: jbe Sidst gemt: 21-03-2007 10:56 Sidst

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Lægeerklæringer

Lægeerklæringer Lægeerklæringer 2012-2016 Kontakt: Ida Friis-Hansen, kommunikationskonsulent. ifh@dlfa.dk, tlf. 33186747. Datagrundlag: alle lægeerklæringer modtaget i perioden 01.01.2012 til 31.12.2016 begge dage inklusiv.

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse

Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Virksomheders. engagement 10:28

Virksomheders. engagement 10:28 Virksomheders Sociale engagement Årbog 2010 10:28 FREDERIK THUESEN HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN 10:28 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 FREDERIK THUESEN HELLE HOLT SØREN JENSEN

Læs mere