Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC"

Transkript

1 side 48 Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

2 Hvem undersøger egentlig, hvad der faktisk foregår i skolen? Ja, det gjorde bl.a. en del af de projekter, vi kendte fra hjemmesiden for Nationalt Videncenter for Læsning. Vi var derfor ikke i tvivl om, at vi ønskede at samarbejde med centret, da vi ville undersøge, hvad der sker, når børn og unge læser og søger på internettet. Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside, tidsskriftet Viden om Læsning og konferencer var velkendte for os fra en brugervinkel, og vi håbede som projektmedarbejdere både på at kunne bidrage til ny viden og at få del i den viden og det netværk, centeret på forholdsvis kort tid har opbygget. Samarbejdet har på langt de fleste områder levet op til vores positive forventninger. side 49 Praksiserfaringer som baggrund Baggrunden for vores projekt var, at min kollega på Læreruddannelsen i Århus, Henny Stouby, har interesseret sig for børns søgeprocesser på internettet og har arbejdet med problematikken i praksis, bl.a. som skolebibliotekar i folkeskolen. Hun har udgivet sine praksiserfaringer inden for samme felt i bogen På nettet i dansktimen. Anslag til en danskfaglig internetdidaktik fra Dansklærerforeningen og har stor indsigt inden for feltet. Jeg har, som hun, også mange års erfaring fra grundskolen, bl.a. som læsevejleder og var såvel i dansk- som i projektundervisningen blevet opmærksom på tilsvarende problemer. I sommeren 2008 formulerede vi et noget ambitiøst projekt, hvor en del facetter ved søge- og læseprocessen ønskedes undersøgt metodisk. Jeg kunne bidrage med viden om læseprocesser. Henny Stouby havde en grundlæggende viden om det komplekse felt og havde lavet strukturerede praksisiagttagelser, der dannede baggrund for vores undersøgelsesdesign. Vores nære tilknytning til lærerprofessionens hverdag har været afgørende for vores langsigtede arbejde med at udvikle en ny didaktik på området - og det vil også få afgørende betydning for læreruddannelsen. Vores projekt tog altså afsæt i vores tidligere praksiserfaringer fra et langvarigt virke i grundskolen, bl.a. som henholdsvis læsevejleder og skolebibliotekar. Vi vidste, at eleverne meget gerne vil bruge internettet til at søge viden, men det var vores indtryk, at deres søgen ofte ikke førte til det ønskede resultat, og at læseprocessen virkede kaotisk. Da vi samtidig var opmærksomme på den udbredte og til stadighed voksende brug af internettet i stedet for eller som supplement til fagbøger i forbindelse med fx emne- og projektarbejde i folkeskolen, fandt vi området centralt som et didaktisk udviklingsområde, både med henblik på folkeskolen og i læreruddannelsen. Kompetent vejledning og ukompliceret struktur Projektansøgningsfasen var vanskelig. Genren var noget diffus, og da der samtidig var et stort tidspres, havde vi ikke mulighed for at søge hjælp hos videnscenteret i denne fase. På vores læreruddannelse har vi dog en kollega, som var behjælpelig med introduktionen til ansøgningsproceduren. Nu findes der en ansøgningsskabelon og -vejledning på centrets hjemmeside, og det kan forhåbentlig hjælpe kommende projektmedarbejdere gennem denne fase. Vi blev af centeret tildelt 100 timer hver i ét år og kunne altså betragte vores projekt som lille i omfang og afgrænset i tid. Vi havde også søgt andre interesserede om midler og fik tilsagn om midler fra Læreruddannelsen i Århus, og

3 side 50 det var selvfølgelig medvirkende til, at der faktisk kunne gennemføres et projekt. Det dobbelte tilhørsforhold blev dog samtidig en tidsmæssig akilleshæl for projektet, da det afstedkom uhensigtsmæssigt mange mødedage og forskellige afrapporteringer. Efter timetildelingen fik vi meget hurtigt en henvendelse direkte fra videnscentrets leder Klara Korsgaard og aftalte vejledning. Vi har gennem hele forløbet oplevet videnscenteret som en velfungerende institution med velvillige medarbejdere på alle niveauer. Kontaktformerne er enkle og uformelle, og vi har meget hurtigt fået hjælp, når vi har haft brug for det. Vejledningssamtalen med Klara Korsgaard var meget afklarende, og vi valgte derfor at fokusere vores noget ambitiøse projekt, således at ikke alle vinkler skulle undersøges på én gang. Vejledningen var endvidere med til at faseop-

4 dele projektet. Vi har mødt meget kompetent vejledning i vores samarbejde med centeret, og det har været overordentlig vigtigt for vores arbejde. Vi ansøgte om og fik tilknyttet en ekstern vejleder, Jeppe Bundsgaard, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, og fik endvidere vejledning af forskellige i forbindelse med projektmøder på centret. De formelle vejledningssamtaler har haft stor betydning for det videre arbejde med projektet, men det har ligeledes haft betydning, at vi på projektmøder har mødt såvel ledelsen som andre projektmedarbejdere, og i den forbindelse har vi fået kommentarer og vejledning med hensyn til både metode, proces og teori. side 51 Viden deles og udvikles i fagfællesskabet Centrets status som samlende organ for udviklingsarbejder i professionshøjskoleregi og den deraf meget store mængde samlede viden, som rent fysisk er til stede på sådanne møder, er meget inspirerende. Man møder medarbejdere, der måske nok undersøger ret forskellige aspekter af læsning, men inden for et fagligt fællesskab, og det betyder, at vi her har været del af et fagfællesskab, hvor der er en meget fri og engageret udveksling. Vi oplevede det også som en stor gevinst, at vi var forskellige steder i projekterne. Nogle var langt i processen og kunne derfor bidrage med gode råd om processens videre planlægning, mens andre havde samme vilkår som vi med korte og nystartede projekter. På projektmøderne har vi endvidere haft glæde af at høre oplæg, som ofte har dannet basis for de efterfølgende udvekslinger i medarbejdergruppen. Det har været kendetegnende for samarbejdet med videncentret, at der er en meget flad struktur. Både lederen, sekretariatet og repræsentanter fra de forskellige grupper, der er tilknyttet centret, deltager på møder og konferencer, de kender til projekterne og er åbne for at yde hjælp og vejledning. Et center, hvor mange kompetente medarbejdere fordyber sig i forskning og udvikling inden for et trods alt begrænset felt som læsning, genererer et meget stort potentiale for udveksling af viden og ideer og sådan har centeret netop fungeret for os. Vi har kunnet afprøve ideer, har fået kompetent sparring på metode og teori og har hele tiden følt at også andre interesserede sig for vores projekt. Videncenteret har været vores mulighed for at møde andre kolleger med interesse inden for samme felt, om end måske nok med andre vinkler eller områder. Fagfællesskabet med kolleger fra hele landet og med internationale kontakter, som vi gennem videnscenteret har fået kontakt til, er med til at gøre projektprocessen større og vigtigere end det enkelte projekt. Det er her, nye interesser kan næres og udveksles. Centret er nationalt funderet, og det har været vores indtryk, at netop den etikette har haft betydning, når vi har henvendt os til fx forskere, såvel nationalt som internationalt. Centret har altså givet os adgang til interessante fagfællesskaber og viden om og adgang til andre nationale og internationale projekter. Et center, hvor mange kompetente medarbejdere fordyber sig i forskning og udvikling inden for et trods alt begrænset felt som læsning genererer et meget stort potentiale for udveksling af viden og ideer og sådan har centeret netop fungeret for os Nationalt Videncenter for Læsning værd at rejse efter? Det nationale aspekt ved centret har haft en særlig betydning for os, som er bosat og arbejdende uden for hovedstaden, idet det betyder en del rejsetid. Vi har altid haft nytte af møderne i København, men det er vigtigt, at videncentret afholder en del af møderne uden for København, sådan som det også sker. Der skal være rimelige muligheder for at være projektmedarbejder, selvom man ikke er bosiddende i Storkøbenhavn. Der er dog i samme stund vigtigt at

5 side 52 påpege, at der, netop fordi centret er nationalt, er så tilstrækkeligt mange personer, som undersøger noget inden for samme felt, at det bliver interessant at mødes og udveksle. Man kan efter vores mening ikke nøjes med lokale centre eller web-baserede netværk de jævnlige møder med en større gruppe fagfæller har betydning, fordi sandsynligheden for at andre kender til tilgrænsende felter og inspirerende viden bliver større - og i mindre centre frygter vi, at man ikke vil få samme synenergieffekt. Vores undersøgelse peger altså på, at der er baggrund for at tro, at ændrede pædagogiske tiltag er nødvendige inden for feltet. Kildekritik når unge søger på nettet Vi fik altså hjælp af kolleger og vejledere til at fokusere, opdele og afgrænse projektet. Vores projekts første delundersøgelse fik fokus på den kildekritiske dimension ved søgning på internettet, og informanterne valgtes blandt afgangselever i grundskolen. Den praktiske del af undersøgelsen tog udgangspunkt i to studier af informanters overvågede søgeprocesser og efterfølgende interviews. Undersøgelsen viste visse karakteristika ved informanternes søgning i forbindelse med stillede opgaver. Informanterne havde, hvad der kan betegnes som retorisk viden om kildekritik og brugte fx uopfordret begreberne kildekritik og troværdighed i de omfattende interviews, men de formåede i meget ringe grad at omsætte både denne retoriske viden og den mere rituelle viden, som to af informanterne havde om hjemmesiders oprindelse, til brugbare søgestrategier. Deres søgninger var ustrukturerede og prægede af associative spring, og de valgte meget hurtigt de kilder, de ønskede at bruge. Informanterne var alle daglige brugere af internettets søgemuligheder i såvel private som skolemæssige sammenhænge, men det parameter, som de oftest henførte til i vurderingen af hjemmesiderne var overskuelighed, og de ledte flittigt efter signalord som fx information, artikel, og ekspert, fordi disse ord er kendte fra andre genrer og konnoterer troværdighed, men informanterne glemte fuldstændig at vurdere, om det fx var en ekspert, der faktisk vidste noget om feltet, eller om siden præsenterede mere eller mindre neutral viden. Informanterne fokuserede endvidere en del på layout og struktur, som mindede om opslag i et leksikon på trods af, at disse opslag ofte tilbød svært læsbare tekster. De undersøgte i praksis aldrig, hvem der stod bag en hjemmeside heller ikke selv om oplysningerne i visse tilfælde var let tilgængelige. De unge informanter har måske nok noget retorisk viden, der i mindre grad omsættes til rituelle handlinger, men er altså i praksis ukritiske brugere og mangler udøvende kompetencer. Vores undersøgelse peger altså på, at der er baggrund for at tro, at ændrede pædagogiske tiltag er nødvendige inden for feltet. Søgning på nettet og vurdering af relevans og troværdighed af kilder er en kompleks proces bundet til de konkrete situationer, hvor søgningen er nødvendig., Tilsyneladende kan den kildekritiske tilgang ikke læres som en fast procedure, men bør indgå i det daglige arbejde i skolen allerede fra indskolingen. Vore informanter kendte jo netop godt til visse procedurer, men benyttede dem ikke. Rapporter på hylden eller viden til deling? Ovenstående gennemgang af visse indsigter fra vores projekt er selvfølgelig en meget reduceret tilgang til projektet, der ses udfoldet i den afsluttende rapport, som kan downloades fra Nationalt Videncenter for Læsnings hjemmeside

6 Vidensformidlingen var, som tidligere nævnt, allerede ved projektets begyndelse en vægtig grund til, at vi søgte samarbejde. Vi oplever centrets formidlingsformer med den meget lette tilgængelighed på hjemmesiden som overordentlig vigtige for den generering af viden, som vi gerne vil være en del af. Vi har haft et klart ønske om at producere viden, som meget hurtigt blev formidlet, og det er bestemt sket. Få dage efter at projektets rapport var afsendt, lå den tilgængelig på centrets hjemmeside til gratis download, og om få måneder vil man på samme måde kunne læse Henny Stoubys artikel med projektets indsigter i centrets fagtidsskrift Viden om Læsning. Når vi selv holder oplæg for studerende på både læreruddannelsen og i efter- og videreuddannelsen fungerer hjemmesiden virkelig godt, og vi bruger meget ofte viden herfra i undervisningen. Her findes jo netop de nyeste undersøgelser på dansk grund. Det er nemt at søge og finde rapporter og meget nemt at kommentere og kontakte medarbejdere via sitet. Vi var selv medbestemmende med hensyn til hvilken form, projektet skulle afrapporteres i, og det finder vi meget hensigtsmæssigt. Vi vurderede, at vores projekt har fokus på en udvikling af lærerprofessionens praksis, og at det derfor var vigtigt, at rapporten og artiklen blev umiddelbart tilgængelige for fx skolelærere og læsevejledere, mens andre projekter måske passer bedre til andre formidlingsformer. side 53 Fremtidige perspektiver Som det ovenfor fremgår, har vi været meget glade for samarbejdet med Nationalt Videncenter for Læsning. Vi fortsætter nu vores projekts anden fase i samarbejde med centret. Selvom projektet er relativt lille, mener vi, at mindre projekter har en særlig værdi i det samlede billede af Nationalt Videncenter for Læsnings forhåbentlig mangeårige virke fremover, idet disse projekter er med til at nuancere billedet af udviklingsarbejder med læsning på professionshøjskoleniveau.

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Undersøgelser på dansk grund peger i samme retning, eksempelvis Medierådets undersøgelse : Børn og

Undersøgelser på dansk grund peger i samme retning, eksempelvis Medierådets undersøgelse : Børn og Projekt: Afgangselevers faglige læsning på internet med fokus på den kildekritiske dimension Projektdeltagere: Adjunkter i dansk ved LIÅ- Læreruddannelsen i Århus: Helle Bonderup Grene og Henny Stouby

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.: Referater fra censormøder i Århus og København foråret 2009. Deltagere i alt i de to censormøder: 27 censorer Århus den 27/1 2009. Deltagere i alt i 1. runde: 3 og 2.runde: 7 København den 24/2 2009. Deltagere

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Wiki, den er altid god! Afgangselevers faglige læsning på internet med fokus på den kildekritiske dimension

Wiki, den er altid god! Afgangselevers faglige læsning på internet med fokus på den kildekritiske dimension Wiki, den er altid god! Afgangselevers faglige læsning på internet med fokus på den kildekritiske dimension HENNY DALSGAARD STOUBY, LEKTOR I DANSK VED VIA UC, LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS I Fælles Mål for

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed

Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed Temagruppen : Kost og fysisk aktivitet Oktober 2012 Evaluering af arbejdet i temagruppen kost og fysisk aktivitet og deltagernes tilfredshed deltagere: 25 heraf 7 ufuldstændige gennemførte spørgeskemaer:

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg Videncenter for diakoni og pædagogikp Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg g Oversigt Hvorfor et videncenter? Formål Centrale aktiviteter Struktur Aktører Hvorfor et videncenter? Uddannelse

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Inklusion og stærke børnefællesskaber

Inklusion og stærke børnefællesskaber Konference 6. april 2016 Inklusion og stærke børnefællesskaber Invitation Læringskonsulenterne inviterer til konferencen Inklusion og stærke børnefællesskaber den 6. april 2016. Konferencen sætter fokus

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Langtved Data A/S Nyhedsbrev Langtved Data A/S Nyhedsbrev Marts, 2008 Nyhedsbrev Velkommen til Langtved Data A/S nyhedsbrev Ca. fire gange om året vil vi informere vore kunder og personer med tilknytning til os, om udvikling og nye

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul?

1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MHP, 4. semester, E11 Antal respondenter: 7 stk. 1. del: 4. modul: Hvad er din generelle vurdering af det faglige udbytte fra 4. modul? Giv gerne en

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læringsdagene vedr. j.nr. 2009-7.42-06-0002

Læringsdagene vedr. j.nr. 2009-7.42-06-0002 Afrapportering af projektet Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder. Vedr. journal numrene: 2009-7.42.04-0033, 2009-7.42.05-0006 og 2009-7.42.06-0002. Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012

Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Tillæg til IT strategi 2011-13 April 2012 Indledning Formål med tillægget Dette tillæg anbefaler veje til at bringe skolerne videre frem mod de mål, der blev opstillet i "IT strategi 2011-13". Tillægget

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk

Kommentar til Johannes Fibigers oplæg Helle Munkholm Davidsen, UCL. U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T I ucl.dk U N I V E R S I T Y C O L L E G E L I L L E B Æ L T DaDi - Netværk for forskning i Danskfagenes Didaktik Hvilken viden og hvilken forskning anvendes i danskundervisningen på læreruddannelserne hvordan

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende

Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Semesterevaluering Læring og forandringsprocesser, 7 semester, efteråret 2012, Aalborg Denne version af rapporten er uden kommentarer fra de studerende Køn Alder Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, København - 7. semester efteråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 134 studerende den 22. januar

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Vision Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne skal være et samlende nationalt kraftcenter, der bygger

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere