Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009"

Transkript

1 Bilag 15

2 Optimering af felt- og analysearbejde Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009

3 Indhold 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER OPTIMERING AF FELTARBEJDE OPTIMERING AF LABORATORIEARBEJDE 3 3 RESULTATER FELTARBEJDE Boretilsyn Udtagning af sedimentprøver Udtagning af grundvandsprøver Sikkerhed KEMISKE ANALYSER Forkortelser for organophosphorestre Parameterpakker Analysemetoder: upolære stoffer Analysemetoder: polære stoffer Analysemetoder: kviksølv Kommunikation 13 4 KONKLUSIONER & ANBEFALINGER KONKLUSION ANBEFALINGER UAFKLAREDE SPØRGSMÅL 15 5 REFERENCER 16 BILAG 1. Feltinstruks, borearbejde og sedimentprøver 2. Prøvetagningsskema, sediment 3. Flaskelabels 4. Analyserekvisition 5. Prøvetagningsinstruks, vand 6. Prøvetagningsskema, vand 7. Sikkerhedsforanstaltninger ved feltarbejde 8. Analysepakker 9. Eksempel på opstilling af analyserapport

4 Sammenfatning Høfde 42 er en stærk-forurenet lokalitet beliggende ved Nordsøen på Harboøre Tange. For at forhindre forureningen i at udsive til havet, har miljømyndighederne planner om at udføre en oprydning på grunden. Denne fase af arbejdet har til formål at forberede en afprøvning af afværgeforanstaltning basiske hydrolyse i et hot spot område. Aktiviteter i denne fase omfatter følgende: 1. Optimering af analysearbejde 2. Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt 3. Vurdering af alternative spunsemetoder 4. Forundersøgelse ved nyt forsøgsfelt 5. Vurdering af enhancements Det aktuelle notat beskriver aktiviteten Optimering af felt- og analysearbejde, der har til formål at optimere det analysetekniske forløb, herunder samarbejdet mellem projektgruppen og Cheminovas laboratorium. Følgende delaktiviteter er blevet udført: Optimering af feltarbejde, herunder prøveudtagning, boretilsyn og sikkerhed Optimering af laboratoriearbejde, herunder kemiske analyser Udarbejdelse af dokumentationsmateriale til ovenstående optimeringer Resultaterne medførte vigtige ændringer i forbindelse med: 1. Prøvetagning (større sedimentmængde, homogenisering og ekstraktion i felten, neutralisering i felten) 2. Analyser (nyt temperatur program) 3. Sikkerhed i laboratoriet (Rilsanposer sløjfet) og i felten (sikkerhedsinstruks). 4. Dokumentation. Det vigtigste uafklarede spørgsmål i forbindelse med optimering af felt- og analysearbejdet omhandler sikkerhed for boreentreprenøren.

5

6 1 Indledning Høfde 42 er en stærk-forurenet lokalitet beliggende ved Nordsøen på Harboøre Tange /1/. I 1950 erne og 1960 erne, store mængder pesticider og andre forureningskomponenter blev deponeret på grunden. For at forhindre forureningen i at udsive til havet, har miljømyndighederne planner om at udføre en oprydning på grunden. Denne fase af arbejdet omfatter en række aktiviteter, der skal tjene som forberedelse til et pilotskala forsøg, hvor afværgemetoden in-situ basisk hydrolyse afprøves i et hot-spot område /2/. Denne forberedelse er nødvendig for at sikre en egnet design af feltforsøgene, for at minimere forsøgets udgifter samt for at sikre en kvalificeret evaluering af afværgemetoden. Senere vil de planlagte pilotskala forsøg blive udført for at dokumentere effektiviteten af basisk hydrolyse i et stærkt-forurenet område samt for at eftervise betydningen af forskellige teknologier til forbedring af kontakten mellem natronlud og forureningen. 1.1 Baggrund En del af forureningen ved Høfde 42 blev fjernet ved bortgravning i 1971 i forbindelse med kystsikringsarbejde og i 1981 i forbindelse med miljøforbedringer langs kysten. I 2000 indikerede lugtgener, at disse bortgravninger var utilstrækkelige og at den tilbageværende forurening var væsentlig. En grundig kortlægning af forureningen i perioden viste, at et område på ca. to hektar stadig var forurenet med ca. 100 forskellige stoffer, herunder estimeret 170 tons parathion. Hovedparten af forureningen er bundet til eller fanget af sedimentet og kan ikke fjernes ved pumpning. I 2006 udførte Ringkjøbing Amt og Miljøstyrelsen en systematisk evaluering af seks forskellige afværgeteknologier for forureningen ved Høfde 42. På basis af denne evaluering blev metoderne basisk hydrolyse og in-situ biologisk nedbrydning udvalgt til videre undersøgelser. Basisk hydrolyse er en in-situ metode, hvor natron lud er tilført grundvandsmagasinet med henblik på at spalte parathion og andre organophosphor pesticider til mindre toksiske, mere mobile stoffer. Når stoffer er mobile, kan de efterfølgende fjernes ved afværgepumpning og nedbrydes biologisk på et vandbehandlingsanlæg. Samtidig med denne evaluering af afværgeteknologier i 2006, blev et område på ca. to hektar indkapslet med en spuns til en dybde på 14 meter og området blev overdækket med en plastmembran. Hermed blev forureningsspredningen til havet midlertidigt standset mens en permanent løsning kunne identificeres og afprøves. I udførte Region Midtjylland og Miljøstyrelsen en pilotskala demonstration af de to udvalgte metoder. Denne demonstration viste at forureningen kunne behandles med de udvalgte metoder under realistiske felt forhold. Demonstrationen udgjorde grundlaget for såvel design af vigtige aspekter af fuldskala oprydning som for en evaluering af omkostninger. Samtidig identificerede demonstrationen en række aspekter, der bør evalueres i flere detaljer inden fuldskala oprydning kunne påbegyndes. Den mest centrale af disse aspekter er identifikation, udvikling og afprøvning af teknologier for 1

7 forbedring af kontakten mellem natron lud og forureningen (her kaldet kontakt enhancements ) og dokumentation af effektiviteten af basisk hydrolyse i et hotspot område med væsentlig højere koncentrationer af forureningen end var tilfældet ved det tidligere pilotskala demonstration. Aktiviteter i forbindelse med denne fase af arbejdet omfatter følgende: 1. Optimering af analysearbejde 2. Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt 3. Alternative spunsemetoder 4. Forundersøgelse ved nyt forsøgsfelt 5. Vurdering af enhancements 1.2 Formål I en senere fase, planlægges det at udføre et pilotskala forsøg i et hot-spot område (f flere celler på ca. 10 m 10 m indkapslet med spuns) for at undersøge effekten af udvalgte teknologier for enhancement af kontakten mellem natron lud og forurening samt for at dokumentere basisk hydrolysens effektivitet i et stærktforurenet område. Hovedformålet med denne fase er at forberede pilotskala forsøgene. Formålet med aktiviteten beskrevet i dette notat er: at optimere felt- og laboratoriearbejde, samt at udarbejde dokumentationsmateriale hertil. 2

8 2 Aktiviteter og metoder I forbindelse med hovedaktiviteten Optimering af analysearbejde er følgende delaktiviteter udført: Optimering af feltarbejde Optimering af laboratoriearbejde Udarbejdelse af dokumentationsmateriale En kort beskrivelse af disse aktiviteter gives i de nedenstående afsnit. 2.1 Optimering af feltarbejde Feltarbejde på Høfde 42 omfatter mange forskellige elementer. I forbindelse med dette notat er følgende aktiviteter beskrevet med henblik på at sikre at arbejdet udføres kvalificeret og ensartet: boretilsyn udtagning af sedimentprøver udtagning af grundvandsprøver sikkerhedsforanstaltninger. En række instrukser og skemaer er blevet udarbejdet. 2.2 Optimering af laboratoriearbejde Laboratoriearbejdet omfatter kemiske analyse af prøver udtaget ved Høfde 42 samt kommunikation mellem projektgruppen og laboratoriet. Hovedparten af analysearbejdet bliver udført af Cheminovas laboratorium, Harboøre Tange, mens kviksølvanalyser bliver udført af Milana, Helsingør. Denne delaktivitet har omfattet følgende punkter: angivelse af navngivningsregler for organophosphorestre definition af et antal analysepakker, med hver deres sæt måleparametre beskrivelse og tilpasning af analysemetoderne fastlæggelse af indhold for analyserapporter optimering af kommunikation mellem projektgruppen og laboratoriet Dokumentationsmateriale er blevet udarbejdet. 3

9 3 Resultater 3.1 Feltarbejde Feltarbejde omfatter boretilsyn, udtagning af sedimentprøver, udtagning af grundvandsprøver og sikkerhedsforanstaltninger. Optimering af feltarbejdet har til formål at sikre at dette arbejdet kan udføres kvalificeret og ensartet. De følgende afsnit relaterer specielt til nye boringer, der blev udført for at undersøge placering af et nyt forsøgsfelt samt udtagning af grundvandsprøver ved det gamle forsøgsfelt Boretilsyn Dette afsnit fokuserer på hvad der skal dokumenteres i forbindelse med borearbejde. Som støtte til feltpersonalet er der udarbejdet en feltinstruks, se Bilag 1. Det bemærkes, at feltinstruksen også omfatter udtagning af sedimentprøver, se afsnit En af de vigtigste boretilsynsopgaver er at udføre de observationer, der er nødvendige for at kunne udarbejde en god borejournal for hver boring. En borejournal skal inkludere følgende typer af oplysninger. Borejournalens udformning til den aktuelle opgave blev fastlagt af Region Midtjyllands boretilsyn (Water Vision, Lars Elkjær). 1. boremetoden 2. boringens konstruktion 3. jordlagene (lithologi) ad 1) Her skal der noteres følgende oplysninger: hvem udførte arbejdet hvilken boremetode blev anvendt hvordan sedimentet blev taget op til beskrivelse. I den aktuelle sag, blev borearbejdet udført af Arkil Miljø. Der blev anvendt sonic boremetode. Der blev udtaget kerneprøver i visse dybder. Disse blev lagt i en såkaldt tagrende, hvor jordlagene kunne beskrives. Borejournalerne er inkluderet i et separat notat om Forundersøgelser ved nyt forsøgsfelt. ad 2) Her skal der noteres følgende oplysninger: diameter af boringen og forerør den anvendte materiale for forerør og filter filtrets slidsestørrelse, gruskastningens kornstørrelse forsejlingsmateriale og -metode dybdeangivelse for filter, gruskastning og forsegling opstik af forerør over terræn pejling af boringens bund og vandspejl til sidst 4

10 ad 3) Her skal der noteres følgende oplysninger dybde til grænser mellem forskellige lag kornstørrelse tilstedeværelse af skaller sedimentets farve andre indikationer af fri fase forurening (glinsende) lugt Udtagning af sedimentprøver Dette afsnit fokuserer på fremgangsmåden ved udtagning af sedimentprøver og dokumentation af denne aktivitet. Som støtte til feltpersonalet er der udarbejdet en feltinstruks, se Bilag 1. Det bemærkes, at feltinstruksen også omfatter boretilsyn, se afsnit Ved udtagning af sedimentprøver i forbindelse med borearbejde på Høfde 42 er der hidtil udtaget store prøver (i størrelsesorden 1 kg) i gastætte Rilsanposer. Det var tanken, at prøverne skulle homogeniseres grundigt på laboratoriet, hvorefter der blev udtaget 0,5-1 g delprøve til ekstraktion og kemiske analyse. Denne fremgangsmåde havde væsentlige ulemper. Rilsanposerne gjorde, at der var risiko for at laboranterne fik forurening på tøj/handsker/hud ved udtagning af delprøven, da indersiderne af poserne ofte var tværet ind i fri fase forurening. Denne risiko medførte, at poserne ikke blev rystet grundigt (for ikke at tvære indersiden ind i forurening) og at der kun blev udtaget en delprøve fra et sted i posen (for ikke at skulle gentage risikoen for at få forurening på sig) i stedet for at sammensætte prøven af mange stik. Der var tale om sundhedsrisiko og et homongeniseringsproblem. Disse problemer blev løst ved at droppe Rilsanposer og flytte udtagning af delprøver og ekstraktion af jordprøverne til felten. I stedet for store Rilsan poser blev der anvendt prisbillige 100 ml glasflasker (teflon-belagt black cap) med bred åbning. Der blev anvendt en prøvemængde på ca. 50 g. Hele denne prøvemængde blev analyseret, hvormed homogenisering i laboratoriet blev overflødig. Dette står i kontrast til den tidligere anvendte delprøvemængde på 0,5-1 g. Udtagning af prøver blev udført af boretilsynet ved at udtage ca. 10 stik med te ske fra hver ½ meter borekerne, der blev taget op. Hermed kunne man bedre sikre, at de forskellige lag i borekerne med sikkerhed blev repræsenteret i den prøve, der bliver ekstraheret. Analyseresultatet svarer til et gennemsnit af prøver udført ved den tidligere metode. Der blev anvendt en fortrykt flaskelabel, hvor kun et minimum af oplysninger skulle tilføjes i felten (se Bilag 3). Efter prøven blev udtaget i felten, blev der tilsat 50 ml phosphatbuffer og 20 ml toluen. Før ændringen af prøvetagningsproceduren blev indført, blev tilsætning af disse væsker foretaget på laboratoriet. Der blev kun brugt 2 ml toluen (på grund af den lille størrelse af sedimentprøven) og der blev anvendt 10 ml NaCl-opløsning (35 g/l). Prøven blev rystet i 30 sekunder. Formålet med at ekstrahere prøverne i felten er, at få forureningen over i den organiske fase med det samme og hermed sikre at en evt. hydrolyse efter prøvetagningstidspunktet blev standset. Hermed får prøverne en god holdbarhed og behøver ikke at analyseres straks efter modtagelse på laboratoriet. De nye sediment- og toluenmængder blev afprøvet i laboratoriet før borearbejdet startede for at sikre, at metoden virkede efter hensigten. 5

11 Phosphatbufferen blev anvendt for at holde ph-værdien omkring neutral. Den blev fremstillet ved at fortynde 1,5 liter stamopløsning op i 5 liter Milli-Q vand. Stamopløsningen blev fremstillet som følger: 5,83 g dinatriumhydrogenforsfat (Na 2 HPO 4 ) 3,82 g kaliumdihydrogenphosphat (KH 2 PO 4 ) fyld til 1 liter med Milli-Q vand Det bemærkes, at phosphatsolventet, der anvendes til HPLC-målinger er en 10 gange fortynding af stamopløsningen. Ved den aktuelle prøvetagning, var der ikke tale om ekstremt høje ph-værdier i grundvandet. I senere faser af arbejdet, vil der være behov for udtagning af sedimentprøver i områder, der er behandlet med natronlud. I dette tilfælde kan der også være behov for tilsætning af halvkoncentreret saltsyre (6 N HCl) for at neutralisere prøven og standse hydrolyseprocessen i perioden mellem prøveudtagning og analyse. Der blev udarbejdet et prøvetagningsskema til udfyldelse i felten, se Bilag 2. Her noteres bl.a. prøveidentifikation og det afvejede antal gram. Det bemærkes, at afvejning til nærmeste gram sediment er acceptabel (1 g fejl i forhold til ca. 50 g svarer til 2 % fejl, som er acceptabel, da der er tale om langt større variation i forbindelse med imhomogeniteter i forureningens fordeling). Hermed er det acceptabelt at antage, at samtlige tomme glas vejer det samme (nemlig 106 g uden låg). Hermed er der kun behov for at veje glasset inklusiv sedimentprøven. Der udfyldes en analyserekvisition (se Bilag 4) og prøverne afleveres til Cheminovas portner med instruks om at ligge prøverne i portnerens køleskab og at kontakte laboratoriet med henblik på afhentning. Prøver til kviksølvbestemmelse blev udtaget i samme black-cap glasflasker. Her blev prøverne ikke vejet eller konserveret. Prøverne blev sendt til Milana via laboratoriets prøvetransport. På laboratoriet blev prøverne homogeniseret og der blev udtaget en delprøve. Tidligere blev der udtaget en delprøve på 3 g. I forbindelse med boringer ved det nye forsøgsfelt, blev det aftalt med laboratoriet at udtage 15 g. Opluknings- og analysemetoden ses i afsnit For god ordens skyld gentages her trinene i den optimerede procedure ved udtagning af sedimentprøver til analyse for færdigvarer og triestere: 1. prøver udtages i 100 ml black-cap glas frem for Rilsanposer 2. prøver består af ca. 50 g sediment sammensat af ca. 10 delprøver (stik) for at sikre en repræsentativ prøve 3. glas med prøver vejes i felten til nærmeste hel gram 4. stærkt basiske prøver neutraliseres ved tilsætning af 6N HCl 5. hele prøven ekstraheres i frelten ved tilsætning af 50 ml phosphatbuffer, 20 ml toluen og ved at ryste prøven i 30 sekunder Udtagning af grundvandsprøver Dette afsnit fokuserer på fremgangsmåden ved udtagning af grundvandsprøver og dokumentation af denne aktivitet. Som støtte til feltpersonalet blev der udarbejdet en feltinstruks, se Bilag 5. Denne instruks giver vejledning omkring forberedelser, forpumpning og bortskaffelse af forurenet vand, prøvetagning, feltmåling, konservering, dokumentation og prøveaflevering. Desuden blev der udarbejdet et prøvetagningsskema, se Bilag 6. 6

12 Ved udtagning af grundvandsprøver i forbindelse med boringer på Høfde 42 er der hidtil fyldt 100 ml flasker (med teflon-belagt låg) leveret af Cheminovas laboratorium. Prøverne blev udtaget efter forpumpning og uden filtrering. Den tidligere fremgangsmåde medførte et potentielt problem i områder (f det gamle forsøgsfelt), hvor grundvandet var behandlet med natronlud. Under pumpearbejde er der risiko for at fri faser dråber rives fri af sedimentet og medtages i prøverne. Hvis prøven har en stærkt forhøjet ph-værdi og ikke bliver analyseret med det samme, er der risiko for at hydrolyseprocessen vil fortsætte i intervallet mellem prøvetagning og måling. Hermed kan man få et for højt resultat for indhold af hydrolyseprodukter. Det formodes ikke, at dette problem har været udbredt tidligere. Det skyldes, at udvikling i hydrolyseprodukter ved det gamle forsøgsfelt har udvist en pæn og jævn stigning over tid. Hvis problemet med fortsat hydrolyse efter prøvetagning var udbredt, vil man forvente et broget billede, som afhænger af hvor meget fri fase blev medtaget i prøven og hvor langt tid der gik, inden analysen blev udført. Alligevel er det anbefalelsesværdigt at eliminere denne usikkerhed ved at tilpasse prøvetagningens fremgangsmåde. For at imødekomme det potentielle problem, blev der udtaget to prøver fra hver boring. Den første prøve blev titreret i felten ved at tilsætte ½ ml halvkoncentreret saltsyre (6N HCl) ad gangen (ved hjælp af en dispenser) og ved at kontrollere ph værdien med en ph-elektrode. Der blev tilsigtet en ph-værdi mellem 6 og 8. Efter den nødvendige mængde syre blev fastlagt, blev denne mængde tilsat den anden prøve og mængden blev noteret på prøvetagningsskemaet. Der blev anvendt en fortrykt flaskelabel, se eksempel i Bilag 3. Den første prøve blev smidt ud. Som angivet på prøvetagningsinstruksen (Bilag 5), udfyldes en analyserekvisition (Bilag 4) og prøverne afleveres til Cheminovas portner med instruks om at ligge prøverne i portnerens køleskab og at kontakte laboratoriet med henblik på afhentning. For god ordens skyld gentages det optimerede procedure for udtagning af grundvandsprøver nedenfor: 1. der udtages to ens prøver for hvert filter i 100 ml flasker udleveret af Cheminovas laboratorium og flaskerne fyldes med ca. 80 ml prøve 2. den ene flaske neutraliseres ved tilsætning af ½ ml 6N HCl ad gangen ved hjælp af en dispenser og kontrol af ph 3. den bestemte mængde syre tilsættes den anden flaske, der afleveres til Cheminova - det første flaske smides ud. 4. Først på laboratoriet bliver der ekstraheret (5 ml toluen) Sikkerhed Feltarbejde på Høfde 42 kan medføre en sundhedsrisiko, da de forurenende stoffer er giftige. Som bekendt er parathion akut giftigt ved indtagelse eller hudkontakt, mens chlorerede opløsningsmidler er kræftfremkaldende og flygtige, hvormed der er risiko for eksponering ved indånding. For at gøre feltarbejdere bekendt med disse risici samt at fremhæve de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger blev der udarbejdet en sikkerhedsinstruks, se Bilag 7. Sikkerhedsinstruksen er blevet uddelt til alle relevante feltarbejdere. Instruksen påpeger vigtigheden af at undgå kontakt med forurenet grundvand og sediment, herunder at undgå stænk i øjnene. Dette gøres bl.a. ved anvendelse af beskyttelsesdragter og handsker. Der anbefales endvidere brug af 7

13 beskyttelsesbriller og åndedrætsværn i særlige situationer. Desuden påpeges, at hygiejne i forbindelse med spisning og rygning er væsentlig. Hvis eksponering finder sted alligevel, forklarer instruksen at kontaktstedet skal skylles grundigt og at der skal kontaktes 112. Ved opringningen oplyses der sted samt at der kan være tale om forgiftning med parathion. Falck kommer fra Lemvig med læge i ambulancen. Lægen er bekendt med de specielle stoffer ved Cheminova og har modgift med. Det bemærkes, at Cheminova også anvender 112 ved uheld - der findes ikke personel på Cheminova, der træder til i en forgiftningssituation og som evt. kunne tilkaldes ved uheld ved Høfde 42. Ved udtagning af det første sæt grundvandsprøver fra det gamle forsøgsfelt blev instruksen ikke fulgt på et enkelt punkt, nemlig ved bortskaffelse af forurenet vand i forbindelse med forpumpning. En dunk blev båret til og hældt ned i en grædebrønd. Denne proces medfører en vis risiko for plask ved flytning og hældning samt indånding ved hældning. Instruksen foreslår, at vandet i stedet for pumpes til grædebrønden ved hjælp af en 12V pumpe. I forbindelse med borearbejdet er der observeret et sikkerhedsproblem. Det drejer sig om særlig risiko for eksponering af boreentreprenørens medarbejdere i forbindelse med optagning af borestænger og udpresning af kerneprøver i tagrender. Ved disse aktiviteter er der særlig risiko for kontakt med forurenet grundvand, specielt uden anvendelse af kemikalieafvisende tøj, langskaftede, kemikalietætte handsker og sikkerhedsbriller. Det foreslås, at der afholdes et møde med de aktuelle feltarbejdere og deres leder inden der udføres mere borearbejde for at aftale en acceptabel løsning. ALECTIA anser denne risiko som alvorlig. 8

14 3.2 Kemiske analyser I dette afsnit gennemgås navngivning af organophosphorestre, fastlæggelse af pakker med forskellige måleparametre, og analysemetoder. Beskrivelsen af analysemetoder er hovedsagelig baseret på et møde hos Cheminova og en gennemgang af Cheminovas laboratorium d. 12. juni En tidligere beskrivelse af analysemetoder anvendt på Cheminovas Laboratorium i forbindelse med sediment og vandprøver fra Høfde 42 findes i /3/ Forkortelser for organophosphorestre Der findes mange forskellige phosphorestere. For god ordens skyld gennemgås hvordan disse estere tildeles en forkortelse. Figur 3-1 viser den generelle kemiske struktur: X4 R1 X1 P X2 R2 X3 Y Figur 3-1 Den generelle kemiske struktur af en phosphorester. P er phosphor X1-X4 står for oygen eller svovl (normalt er X4 svovl) R1 & R2 og Y er typisk alkylgrupper som methyl eller ethyl Hvis alle tre alkylgrupper indeholder kulstof, er der tale om en triester. Hvis hydrogen erstatter én af alkylgrupperne er der tale om en diester. Hvis hydrogen erstatter to af alkylgrupperne er der tale om et monoester. En standard måde at skrive en forkortelse for de forskellige stoffer er at angive de otte bogstaver i Figur 3-1 i følgende rækkefølge: R1R2YX1X2X3PX4. Som det ses, starter man med alkylgrupperne der er bundet til X1, X2 og X3, hvorefter man angiver X1, X2 og X3. Forkortelsen afsluttes med phosphor og det stof, som phosphor er dobbeltbundet med (typisk svovl). I forkortelsen, erstattes bogstaverne i Figur 3-1 erstattes med følgende kemiske symboler: Alkylgrupperne: Der skrives M for methyl og E for ethyl. Hvis alle tre alkylgrupper (R1, R2 og Y) er ens, nøjes med at skrive et enkelt M eller E i stedet for at skrive alle tre. Hermed får forkortelsen kun seks i stedet for otte bogstaver. Det bemærkes, at parathion har paranitrophenol som én af alkylgrupperne. Normal forkortes phosphorestre med andre alkylgrupper end methyl og ethyl ikke med denne metoder. X1 - X4: Der skrives O for oygen og S for svovl. P: Der skrives P for phosphor. Eksempel 1: MOOSPS Der er tale om en triester. Alkylgrupperne er angivet med et enkelt M, hvilket betyder at R1, R2 og Y alle består af en methylgruppe. X1 og X2 består af oygen, mens X3 består af svovl. Som det oftest er, består X4 (det atom, som phosphor er dobbeltbundet til) af svovl. 9

15 Eksempel 2: EEMOOOPO Her er der også tale om en triester. To af alkylgrupperne består af en ethylgruppe, mens den sidste består af en methylgruppe. Alle fire atomer omkring phosphor består her af oygen, hvilket er lidt usædvanlig Parameterpakker For at forenkle kommunikation omkring bestilling og afrapportering af analysearbejdet er der fastlagt følgende pakker: F: færdigvarer (7 parametre) T: triestere (4 parametre) TX: triestere, udvidet (7 parametre) P1/P2: P1- og P2-syre (4 parametre) PNF: paranitrofenol (1 parameter) D: diverse (9 parametre) Hver pakkes indehold af måleparametre ses i Tabel 3-1 nedenfor. Valg af disse parametre er sket ved overvejelser af en bruttoliste over fundne parametre /4/, en risikovurdering /5/ og drøftelser med Cheminovas laboratorium. 10

16 Tabel 3-1 Oversigt over parametre i de enkelte parameterpakker. Parameterpakke Risikovurderin g Færdi gvarer (F) Triestre (T) EP3 (parathion) Paroon () E-amino-P3 () (aminoparathion) MP3 (methylparathion) M-amino-P3 FYF (malathion) E-Sulfotep Triestre, udvidet (TX) P1/P2 -syrer (P1P2 ) PNF Divers e EP1-syre EP2-syre MP1-syre MP2-syre PNF E-OOOPS M-OOSPS EEM-OOSPS E-OOSPS EEM-OOOPS EEM-OOSPO E-OOSPO andre triestre ph Hg Silicium Chlorcresoler Chlorfenoler MCPA Chlorerede opløsningsmidler Total phosphor (P) orto-phosphat (OP) Ved bestilling af analysepakken færdigvarer vil der ud over kvantificering af de angivne stoffer også udføres en visuel kontrol af evt. tilstedeværelse af toppe på chromatogrammet, der svarer til det ekstremt giftige stof paraoon. Dette stof kan dannes af parathion under oiderende forhold. Så længe reducerede forhold hersker ved depotet forventes stoffet ikke at forekomme. Derfor kvantificeres stoffet ikke. Der er lavet en mindre pakke triestere, da nogle triestere næsten aldrig findes eller findes i så små koncentrationer, at de er mindre interessante. Hermed reduceres arbejdsbyrden på laboratoriet. 11

17 3.2.3 Analysemetoder: upolære stoffer I den aktuelle sammenhæng refererer upolære stoffer til færdigvarer og triestere (se parameterpakkerne i afsnit 3.2.2). På grund af deres manglende polaritet skal de udrystes med organisk ekstraktionsmidlet toluen (tidligere blev der anvendt iospropylacetat, der er lidt mere vandopløselig). Måling af færdigvarer og triestere foregår på en gaschromatograf (GC). Laboratoriet anvender to forskellige detektorer: FID:flammeionisationsdetektor - mindre følsom FPD flammefotometriskdetector - mere følsom I begge tilfælde, injiceres ofte 1 μl af toluenfasen. Detektionsgrænsen for FID-metoden i sedimentprøver er 0,4 mg/kg, se beregning nedenfor. Laboratoriet runder typisk op til 1 mg/kg. Ved FPDmetoden er detektionsgrænsen en faktor 10 lavere. 3 1mg 20ml _ toluen l _ toluen 10 g 0,4mg = ( vådvægt) 3 l _ toluen 50g _ prøve 10 ml _ toluen kg kg Detektionsgrænsen for FID-metoden i grundvandsprøver er 0,06 mg/l, se beregning nedenfor. Laboratoriet runder typisk op til 0,1 mg/l. Ved FPDmetoden er detektionsgrænsen en faktor 10 lavere. 3 1mg 5ml _ toluen l _ toluen 10 ml _ prøve 0, 06mg = 3 l _ toluen 80ml _ prøve 10 ml _ toluen l _ prøve l Normalt blev færdigvarer og triestere analyseret ved hver sin kørsel på gaschromatografen. Drøftelser med laboratoriet medførte en aftale om, at der skulle udarbejdes et nyt temperaturprogram, således at begge grupper af stoffer kunne analyseres ved en enkelt kørsel. Dette vil halvere tiden hvor måleapparatet er optaget Analysemetoder: polære stoffer I den aktuelle sammenhæng refererer polære stoffer til P1- og P2-syrer samt PNF. På grund af polariteten kan disse stoffer ikke ekstraheres fra vandfasen med toluen. Hermed er der ikke tale om tilsætning af toluen. I stedet fortyndes prøverne 10 gange i phosphatbuffer (ph 7) inden analysen. Måling af de polære stoffer vil normalt kun ske i grundvandsprøver, da disse stoffer optræder hovedsagelig i vandfasen og adsorberer ikke i særlig stor grad til sedimentprøver. Måling sker ved højtryks væskechromatografi (HPLC). P1- og P2-syrer køres isokratisk med 100 % phosphatbuffer (ph 7). PNF køres med en gradient af buffer (ph 2,5) og acetonitril. Der er tale om en UV detektor ved 210 nm. Injektionsmængden er 20 μl til EP1 & EP2-syre og 100 μl til PNF. Laboratoriet afrapporterer detektionsgrænse ved disse injektionsmængder som 0,2 mg/l for alle de polære stoffer. 12

18 3.2.5 Analysemetoder: kviksølv Oplukning af sedimentprøver på laboratoriet sker med metoden DS 2210, hvor der anvendes kviksølvfri halvkoncentreret salpetersyre (50 ml for hver 15 g jord). Selv om prøven stammer fra et område, hvor der er tilsat natronlud, vil der formentlig ikke være behov for ekstra salpetersyre. Der autoklaveres ved 1 atm. overtryk og 121 C i 30 minutter. Der er ikke nogen speciel forberedelse til kviksølvanalysen ved udtagning af grundvandsprøver. Som ved alle uorganiske analyser, skal det overvejes, om man er interesseret i en ufiltreret prøve (opløst og partikelbundet kviksølv) eller filtrerede prøver (kun opløst kviksølv). Selve måling af kviksølv foregår med atomabsorption spektrofotometri (AAS), hydrid-metoden. Såfremt matrien forårsager skumning, kan der anvendes antiskumningsmiddel. Kviksølv kan også måles med ICPMS (metoden anvendes af LabVest), men det er ikke sket i denne fase af projektet Kommunikation Laboratorier og kontaktpersoner Analysearbejde af prøver udtaget ved Høfde 42 foretages normalt af én af følgende tre analyselaboratorier. Cheminova A/S Thyborønvej Harboøre kontakt: Bo Breinbjerg telefonnr bo.breinbjerg@cheminova.com Cheminova er en kemisk virksomhed med hovedområde indenfor produktion af plantebeskyttelsesmidler. Virksomhedens analyselaboratorium er i 2009 flyttet ind i nye lokaler på virksomhedens grund på Rønland. I forbindelse med projektet ved Høfde 42 analyserer laboratoriet både sedimentprøver og grundvandsprøver for pesticider og nedbrydningsprodukter. Milana A/S Fiolgade 13A 3000 Helsingør kontakt: Henrik Olsen telefonnr ho@milana.dk Milana er et privatlaboratorium placeret i Helsingør. I forbindelse med projektet ved Høfde 42 analyserer laboratoriet for kviksølv i sedimentprøver og grundvandsprøver samt silicium i grundvandsprøver. 13

19 LabVest I/S Nupark Holstebro kontakt: Mona Havemose telefonnr LabVest I/S ejes og drives af 8 kommuner og er placeret i Holstebro. I forbindelse med projektet ved Høfde 42 er laboratoriet tidligere blevet anvendt til diverse uorganiske parametre Analyseplan Cheminovas laboratorium har efterlyst en analyseplan. Behovet var særlig stor i forbindelse med den sidste fase af arbejdet, hvor flere aktører bestilte analyser uden tilstrækkelig koordinering eller advarsel. Det foreslås, at rådgiveren jævnlig fremsender et opdateret oversigt over de planlagte prøvetagningsrunder. Oversigten skal indeholde runder, som der endnu ikke er sat dato på Indhold af analyserapporter Analyserapporter fra Cheminovas miljølaboratorium fremsendes typisk til rådgiveren via i form af et regneark. Der er behov for at disse analyserapporter indeholder et vist minimum af data og har en udformning, således at forberedelse af data til indlæsning i en database er så lidt arbejdskrævende som muligt. Der er behov for følgende generelle oplysninger: laboratoriet (Cheminovas Miljølaboratoriet) rekvirent (Region Midtjylland) dato for modtagelse af prøverne på laboratoriet Herudover er der behov for følgende data vedrørende hvert resultat: boringsnummer filter (vandprøver) eller dybdeinterval (sedimentprøver) parameter attribut ( < tegn) analyseresultat enhed analysemetode (f GC eller HPLC, og hvilken GC detektor) Generelt har analyserapporter hidtil manglet de generelle oplysninger, enheder og analysemetode. Det foreslås, at regnearket opstilles således at der kun står ét resultat for én parameter pr. række. Et eksempel på opstilling vises i Bilag 9. 14

20 4 Konklusioner & anbefalinger 4.1 Konklusion Gennemgangen af felt- og laboratorieprocedurerne har afdækket flere muligheder for optimering. Disse er blevet afprøvet i forbindelse med aktiviteter afrapporteret i de separate notater Undersøgelse af det gamle forsøgsfelt og Forundersøgelse ved nyt forsøgsfelt. Optimeringerne har medført forbedret kvalitet og sikkerhed, og medfører tidsbesparelser og en bedre kommunikation mellem projektparterne. De væsentligste konklusioner angives nedenfor: 1. Risikoen for eksponering af laboranter i forbindelse med udtagning af en delprøve fra en Rilsanpose er fjernet helt. 2. Ansvaret for udtagning af repræsentative sedimentprøver er flyttet fra laboratoriet til felten, hvor det hører hjemme. 3. Mængden af sediment anvendt i analyse af organiske stoffer og kviksølv er blevet væsentlig større. Dette minimerer risiko for udtagning af sedimentprøver, pga. inhomogeniteter i forureningsspredning. 4. Der er opnået en tidsbesparelse ved at udarbejde et nyt temperaturprogram til GC/FID. Hermed kan færdigvarer og triestere analyseres ved samme kørsel. Antallet af triestere er reduceret ved almindelige kørsler, hvilket reducerer arbejdsbyrden for laboratoriet. 5. Neutralisering af ph i grundvandsprøver samt neutralisering og buffering a sedementprøver er indført. Dette er sket på grund af risikoen for, at nogle prøver har en høj ph fra tilsætning af natron lud til magasinet. Ved neutralisering standses evt. hydrolyse, der foregår efter prøvetagning og før analyse, hvormed prøvernes holdbarhed er væsentlig forøget. 6. Dokumentationsmateriale for felt- og laboratoriearbejde er blevet udarbejdet hvilket forøger muligheden for at udførte arbejdet mere kvalificeret og mere ensartet. 7. Sikkerheden er blevet forbedret ved præcisering i en sikkerhedsinstruks. 4.2 Anbefalinger Det anbefales at de indførte ændringer anvendes ved fremtidig felt- og laboratoriearbejde. Samtidig opfordres til at yderligere forbedringer tilstræbes efter behov. 4.3 Uafklarede spørgsmål Dette notat har belyst mange af de væsentlige forhold omkring optimering af feltog analysearbejde. Hovedparten af udfordringerne synes nu at være løst. Et enkelt problem omkring risiko for eksponering af boreentreprenørens medarbejdere for forureningen er dog stadig uløst. ALECTIA anser dette problem for at være alvorlig og foreslår et møde med feltarbejdere og deres leder inden der evt. udføres mere borearbejde ved Høfde

21 5 Referencer /1/ Ramsay, L., B. Hvidberg, C. Kirkegaard, L. Elkjaer, C. Jørgensen, A. Oberender & O. Kiilerich, Remediation technologies for a Large Pesticide-Contaminated Site: Enclosure, Alkaline Hydrolysis and Bioventing. Conference on Remediation of Chlorinated and Recalcitrant Compounds, Monterey, California. /2/ ALECTIA, Oplæg. Forberedelser til demonstration af oprensningsmetoden basisk hydrolyse i hot spot-område. Høfde 42, Harboøre Tange. 19. august /3/ DTU, COWI & GeoSyntec, Oprensning af forureningen på depotet ved Høfde 42 ved hjælp af nul-valent jern. Miljøprojekt Nr. 1198, /4/ Ringkjøbing Amt, Bruttoliste over relevante parametre for høfdedepotet, 14. april /5/ Ringkjøbing Amt, Principper for risikovurdering af udledninger/udsivning fra kilder ved Harboøre Tange, 13. april

22 BILAG 1: FELTINSTRUKS, BOREARBEJDE OG SEDIMENTPRØVER 12. okt Sikkerhed: Inden arbejdet påbegyndes, læses sikkerhedsinstruksen. De angivne foranstaltninger skal følges. Boretilsyn: Tilsynet har ansvar for følgende aktiviteter: afsætning af boringernes placeringer udarbejdelse af en borejournal (med oplysninger om boremetoden, boringernes konstruktion og beskrivelser af jordlagene) udtagning af jordprøver levering af jordprøver til laboratorier (Cheminova & Milanaprøver afleveres til ALECTIA) påsættelse af boringsnumre på boringerne til identifikation pejling af grundvand og boringens bund samt måling af upstik over terræn. Boringskonstruktion: Borejournalen skal indeholde følgende oplysninger om boringens konstruktion: diameter af boringen og forerør, materiale for forerør og filter, slidsestørrelse, gruskastningens kornstørrelse og dybde, forsejlingsmatierale, -metode og -dybde, filterdybde, opstik af forefør over terræn, pejling af boringens bund og vandspejl. Jordlagsbeskrivelse: Borejournalen skal indeholde følgende oplysninger om jordlagene: dybde til grænse mellem forskellige lag, kornstørrelse, tilstedeværelse af skaller, sedimentets farve, andre indikationer af fri fase forurening (glinsende), lugt. Flasker til jordprøver: Hver sedimentprøve udtages ved hjælp af stikprøver udtaget med teske direkte i 100 ml glasflaske med sort låg belagt med teflon på indersiden. Det er besluttet at udtage tre prøver fra hver ½ meter kerne - dvs. tre flasker, hvor man udtager ca. 10 stikprøver til hver fra samme ½ meter. 1) upolære stoffer (færdigvarer) 2) ægte dobbeltbestemmelse (dvs. ny prøveudtagning) 3) kviksølv Bemærk at vi har besluttet ikke at analysere for polære stoffer (nedbrydningsprodukter). I givet fald vil det kræve en ekstra flaske, hvor der ikke ekstraheres med toluen. Flasker hentes hos ALECTIA, Viby. Udtagning af jordprøver: Optagne prøver lægges i tagrender til beskrivelse og prøvetagning. Samtlige kerner fotograferes med identifikation. En prøve består af ca. 50 g sediment (flasken bliver ca. ¼ fyldt). Prøven afvejes med køkkenvægt. Der sigtes efter en vægt i intervallet g. Prøvemængden noteres på prøvetagningsskemaet. En tom flaske vejer 106g uden låg. Prøven til kviksølv skal IKKE vejes, da der skal udtages og afvejes en 15 g delprøve på laboratoriet. Homogenisering: Det tilstræbes, at hver prøve sammenstykkes af ca. 10 teske sediment (f 1 teske for hver 10 cm på en ½ meter borekerne). Begge flasker fyldes samtidig således at der udtages en teske fuld fra præcis samme sted på borekernen til begge

23 flasker. Hvis der identificeres en stærkforurenet lag, skal dette medtages i prøven. Tynde lag skal dog kun udgøre en tilsvarende lille del af prøven. Forbehandling: Straks efter prøvetagning, forbehandles sedimentprøven. Hver prøve tilsættes 50 ml saltholdigt fosfatbuffer (hentes på Cheminovas laboratorium, tlf ). Tilsætning sker l hver flaske fra en dispenser. Hvis prøven stammer fra et område, hvor der er anvendt lud, tilsættes 1 ml halvkoncentreret saltsyre (6 N HCl, hentes på ALECTIA, Viby) til at standse basisk hydrolyse. Dette er ikke aktuelt til denne opgave. Endelig tilsættes 20 ml toluen fra en dispenser (hentes på ALECTIA, Viby). Bemærk, at toluen ikke tilsættes, hvis der ønskes måling for polære stoffer (ikke aktuelt her) Lågene til alle flasker sættes på. Blanding: Straks efter konservering blandes alle prøverne. Dette sker ved manuelt at ryste flaskerne kraftigt i 30 sekunder. For den flasker med toluen, bevirker blandingen at færdigvarer ekstraheres over i toluenfasen. For flasker med syre, bevirker blanding at luden neutraliseres og hydrolysen stopper. Prøvetagningsskema: Et prøvetagningsskema udfyldes i felten. Der noteres bl.a. prøveidentifikation og den afvejede antal gram. Analyserekvisition: Inden aflevering af prøverne udfyldes en analyserekvisition, hvor der bl.a. noteres prøveidentifikation, ønskede analysepakker, ønskede detektionsgrænse og ønskede leveringstid. Aflevering: De to sæt prøver afleveres samme dag som udtaget til Cheminovas portner. Der gives instruks om at ligge prøverne i portnerens køleskab og at kontakte laboratoriet med henblik på afhentning. Prøverne til kviksølv afleveres til ALECTIA i Århus, hvorfra de afhentes af Milana. Udstyrsliste: flasker, labels, permanent tusch, køkkenvægt, batterier, 3 dispensers med indhold, analyserekvisition, prøvetagningsskema, engangsdragt, handsker, sikkerhedsbriller, øjenskyllevæske, åndedrætsværn, kamera.

24 PRØVETAGNINGSSKEMA FOR SEDIMENT, HØFDE 42 Lokalitet: Nyt forsøgsfelt Dato: Prøvetager: Boring Dybdeinterval (m u.t.) Vægt af sedimentprøve (g) fosfatbuffer 50 ml saltsyre ml 6 N HCl toluen 20 ml Bemærkninger NB: Vægt af tom flaske uden låg: 106 g

25 NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 Boring: F Boring: F Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Prøvetager: Lars Elkjær Prøvetager: Lars Elkjær NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 Boring: F Boring: F Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Prøvetager: Lars Elkjær Prøvetager: Lars Elkjær NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 Boring: F Boring: F Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Prøvetager: Lars Elkjær Prøvetager: Lars Elkjær NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 NB: STÆRKT GIFTIG PRØVE! Lokalitet: Høfde 42 Boring: F Boring: F Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Dybdeinterval: - m u.t. Dato: / Prøvetager: Lars Elkjær Prøvetager: Lars Elkjær

26 ANALYSEREKVISITION TIL PRØVER FRA HØFDE 42 Lokalitet: Nyt forsøgsfelt Prøvetagningsdato: okt Prøvetager: Lars Elkjær Afleveringsdato: 14. okt Leveringstid: samme dag 2 uger 4 uger NB: STÆRKT GIFTIGE PRØVER! Laboratorium: Cheminova: Bo Breinbjerg (Rønland) tlf: Bo.Breinbjerg@cheminova.com Rådgiver: ALECTIA: Loren Ramsay (Århus) tlf: lmra@alectia.dk Myndighed: Region Midtjylland: Morten Bondgaard (Holstebro) tlf: Morten.Bondgaard@ru.rm.dk Boring Antal flasker Prøveinterval (m u.t.) Forbehandling 1) ml 6N HCL 2) 50 ml buffer 7 3) 20 ml toluen Ønskede analysepakker Måledetektor FID (DG=1mg/ml) FPD (DG=0,1mg/ml) F1 40 6,0-16,0 2, 3 F, T FID F2 12 6,0-8, F3 4 7,2-8, F4 12 5,0-8, F5 8 6,0-8, F6 14 6,0-9, F7 12 6,0-8, Definition af analysepakker Færdigvarer (F): EP3, E-amino-P3, MP3, M-amino-P3, FYF, E-Sulfotep Triestere (T): E-OOOPS, M-OOSPS, EEM-OOSPS, E-OOOSPS Triestere, udvidet (TX): Triestere plus EEM-OOOPS, EEM-OOSPS, E-OOSPO, andre store toppe P1 & P2 syrer(p1/p2): EP1-syre, EP2-syre, MP1-syre, MP2-syre fosfor (PO4): total-p, o-fosfat Bemærkninger Der laves nyt temperatur program til GC/FID så F & T kan laves på samme kørsel. Der er observeret fri fase i enkelte boringer - en liste følger snarest. Resultaterne bedes sendt elektronisk til Loren Ramsay og Morten Bondgaard.

27 ANALYSEREKVISITION TIL PRØVER FRA HØFDE 42 Lokalitet: Nyt forsøgsfelt Prøvetagningsdato: okt Prøvetager: Lars Elkjær Afleveringsdato: 15. okt Leveringstid: samme dag 2 uger 4 uger NB: STÆRKT GIFTIGE PRØVER! Laboratorium: Milana: Henrik Olsen tlf: ho@milana.dk Rådgiver: ALECTIA: Loren Ramsay (Århus) tlf: lmra@alectia.dk Myndighed: Region Midtjylland: Morten Bondgaard (Holstebro) tlf: Morten.Bondgaard@ru.rm.dk Boring Antal prøver Dybdeinterval Forbehandling Analyseparametre Målemetode F1 20 6,0-16,0 ingen kviksølv, total cold vapour, AAS F2 6 6,0-8, F3 2 7,2-8, F4 6 5,0-8, F5 4 6,0-8, F6 7 6,0-9, F7 6 6,0-8, Bemærkninger: Prøverne indeholder parathion og er stærkt giftige! Prøverne er generelt i halve meter intervaller. Prøverne skal homogeniseres grundigt inden udtagning af min. 15 g til oplukning. Resultaterne bedes sendt elektronisk til Loren Ramsay og Morten Bondgaard.

28 BILAG 5: PRØVETAGNINGSINSTRUKS, VAND Forberedelser: 1. De gamle pumper tages op og smides i en sort affaldssæk. NB: særlig risiko for kontakt med forurening! 2. Vandspejlet og boringens bund pejles i alle de boringer, hvor der skal udtages vandprøver. Dette noteres på prøvetagningsskemaet. Antal meter vandsøjle i hver boring beregnes. Bemærk, at der kun må anvendes et pejl, der tidligere er brugt på Høfde Boringer identificeres ved hjælp af foto og boringsnr. på stigerør. Der bruges strips til at sætte lamineret kort på alle boringer med boringsnumre. 4. Nye pumpe sættes i boringerne. Forpumpning og prøvetagning: 1. Hvert filter forpumpes med dedikeret campingpumpe. Der forepumpes indtil farven synes at være stabil, dog minimum voluminet af én borestamme. For en 50 mm boring gælder: 1 m vandsøjle = 6 liter; 2 m vandsøjle = 12 liter, 3 m vandsøjle = 18 liter. Forpumpen vand samles op i en 20 liters dunk. Dette vand pumpes/hældes i en grædebrønd efter behov. 2. Der udtages to vandprøver fra hvert filter; en ph-prøve (til måling af ph i felten) og en laboratorieprøve (til aflevering til Cheminova). Begge flasker fyldes med ca. 80 ml vandprøve. Laboratorieprøven udtages i en 100 ml Dram glasflaske med teflonbelagt låg. ph-prøven udtages parallelt i en 100 ml éngangs plastflaske. Glasflasker hentes fra Cheminovas laboratorium, tlf , mens flasker til ph-måling medbringes hjemmefra. Feltmåling og konservering: 1. Der måles ph-værdien i ph-prøven med et felt apparat. Der anvendes en speciel H-glas elektrode (f WTW SenTi H) der egner sig til måling af høje ph-værdier. Udstyret skal kalibreres dagen før måling. Til kalibrering bruges ph standarder på ph=7,0 og ph=10 til en 2-punkts kalibrering. Det bemærkes, at holdbarheden af den høje ph standard er kort. 2. Hvis prøven stammer fra et område med ludtilstæning, skal prøven konserveres med 6N saltsyre i felten til at standse processen basisk hydrolyse i perioden mellem prøvetagning og analyse. Nedenstående formler viser den maksimale syretilsætning. 3 l 1ml 27gNaOH 1mol 10 g 80ml 10 ml 20ml 100g _ lud 40gNaOH l 3 = 3 l 10 ml 0,027mol _ syre = 4, 5mlHCl 6molHCl l 0,027mol _ base 3. Det aktuelle behov for syre bekræftes ved at tilsætte syre til ph-prøven straks efter ph er noteret. Der tilsættes f 0,5 ml syre ad gangen indtil ph 6,0-8,0. Når den nødvendige mængde er fundet, tilsættes denne mængde til laboratorieprøven og prøven lukkes tæt. ph-prøven kan nu hældes ud i forpumpningsdunken.

29 Dokumentation og aflevering: 1. Der udfyldes en analyserekvisition, der afleveres til Cheminova sammen med prøverne. Der tages gerne en kopi hos portneren til ALECTIA. På analyserekvisitionen noteres bl.a. ønsket analysepakker, detektionsgrænse og leveringstid. 2. Der udfyldes prøvetagningsskema, der alle er specialudarbejdet til Høfde 42. På prøvetagningsskema noteres bl.a. pejleresultater, forpumpningsmængde, den målte ph-værdi på ph-prøven og konservering. 3. Prøver afleveres samme dag som udtaget til Cheminovas portner. Der gives instruks om at ligge prøverne i portnerens køleskab og at kontakte laboratoriet med henblik på afhentning. Laboratoriet er bemandet også efter kl. 16. Udstyrsliste: nøgle høfde pejl (kulhuset) ekstra campingpumper med ledning og slange 12V batterier (ekstra i kulhuset) 12V batterioplader generator dunk til forurenet vand ved forpumpning flasker til labprøver (hentes ved Portneren) flasker til ph måling flaskelabels permanent tusch 1 dispenser med konserveringsmiddel (6N HCl) analyserekvisition prøvetagningsskema Tyvek engangsdragt engangshandsker sikkerhedsbriller øjenskyllevæske kamera gaffatape strips og lamineret kort med boringsnr

30 PRØVETAGNINGSSKEMA, VAND Lokalitet: Høfde 42, Gammelt forsøgsfelt Udført af: Dato: Boringsidentifikation Klokkeslet Boringens diameter (mm) Nedstik til vandspejl (m) Nedstik til boringens bund (m) Tykkelsen af vandsøjlen (m) Beregnet forpumpning ved 3 tømninger (liter) Aktuel forpumpning (liter) ph i ph-prøven Konservering ml 6N HCl i labprøven Bemærkninger

31

32 November 2009 Høfde 42: Sikkerhedsforanstaltninger ved feltarbejde Forureningens karakter Hovedproblemet er det akutgiftige insekticid, parathion. Indånding af parathion er mindre væsentlig, da stoffet har et lavt damptryk. Til gengæld er stoffet ekstremt giftigt ved hudkontakt og indtagelse. Én dråbe ren parathion i øjet er nok til at medføre døden. Herudover er der over 100 andre stoffer i mindre mængder, inkl. chlorerede opløsningsmidler. Da disse stoffer er flygtige, er der risiko for eksponering ved indånding. Da nogle chlorerede opløsningsmidler er kræftfremkaldende, bør indånding undgås. Førstehjælp Fjern forurenet beklædning Skyl huden længe og grundig med vand Ring 112 Når du ringer, bør du oplyse, hvor du befinder dig og at der kan være tale om forgiftning med parathion. Der kommer læge med ambulancen. De kommer fra Lemvig og kender til problematikken, så de har modgift med. Køretid for ambulancen er kun ca. 10 min. Typiske symptomer ved forgiftning med parathion er sved, tåreflåd, spytflåd, små pupiller, mavekrampe, opkastning, diarré. Yderligere oplysninger fås på Indsatskort for Parathion og Giftlinjen (Bispebjerg Hospital), tlf Værnemidler Beklædning Fodtøj Hænder Åndedræt Øjne Tyvek engangsdragt (hvid), altid på når der arbejdes. Gummistøvler, kemikalieresistente. Nitrilgummihandsker, skiftes hyppigt. Halvmaske, filter type A2 ved lugt (ma 3 timer/døgn) Beskyttelsesbriller ved risiko for stænk i øjnene. Indretning af arbejdspladsen Medbring altid øjenskylleflaske, vand og sæbe til håndvask samt plastiksække til bortskaffelse af kontaminerede beklædning, handsker, m.m.. Arbejd altid mod vinden for at undgå indånding af forureningsdampe. Personlig hygiejne. Der må ikke holdes pause, ryges, drikkes eller spises inden for det indspunsede område. Indtagelse af mad og drikke må ikke ske iført værnemidler. Der skal vaskes hænder før toiletbesøg. Der skal vaskes hænder, arme og ansigt inden indtagelse af mad og drikke samt inden rygning. Dette kan foregå ved Kulhuset. Inden der køres hjem skal handsker og dragt smides i en affaldssæk og efterlades ved Kulhuset til bortskaffelse, og der skal vaskes hænder, arme og ansigt.

33 BILAG 8: ANALYSEPAKKER Parameter Færdigvarer EP3 (parathion) E-amino-P3 (aminoparathion) M-amino-P3 MP3 (methylparathion) FYF (malathion) E-Sulfotep P1 og P2 syrer EP1-syre EP2-syre MP1-syre MP2-syre PNF PNF Triestre EEM-OOOPS E-OOOPS M-OOSPS EEM-OOSPO E-OOSPO EEM-OOSPS E-OOSPS Andre triestre Fosfor total fosfor ortho-fosfat Diverse ph Hg Silicium Chlorcresoler Chlorfenoler MCPA Chlorerede opløsningsmidler Nævnt i risikovurdering ()

34 Laboratoriet: Cheminova Rekvirent: Region Midtjylland Dato for modtagelse af prøver: 14. okt Boring Dybdeinterval Lab nr Parameter Attribut Resultat Enhed Metode F3 7,2-7,7 53 EP3 120 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 E-amino-P3 25 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 MP3 5 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 M-amino-P3 3 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 FYF 5 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 E-Sulfotep 5 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 E-OOOPS < 1 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 M-OOSPS < 1 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 EEM-OOSPS < 1 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 E-OOSPS < 1 mg/kg GC/FID F3 7,2-7,7 53 EP3 544 mg/kg GC/FID F3 7,7-8,4 54 E-amino-P3 76 mg/kg GC/FID F4 7,7-8,4 54 MP3 9 mg/kg GC/FID F5 7,7-8,4 54 M-amino-P3 6 mg/kg GC/FID F6 7,7-8,4 54 FYF 11 mg/kg GC/FID F7 7,7-8,4 54 E-Sulfotep 3 mg/kg GC/FID F8 7,7-8,4 54 E-OOOPS < 1 mg/kg GC/FID F9 7,7-8,4 54 M-OOSPS < 1 mg/kg GC/FID F10 7,7-8,4 54 EEM-OOSPS < 1 mg/kg GC/FID F11 7,7-8,4 54 E-OOSPS < 1 mg/kg GC/FID F12 8,4-9,0 55 EP3 14 mg/kg GC/FID

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009

Optimering af felt- og analysearbejde Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Optimering af felt- og analysearbejde Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 16. nov. 2009 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3 2.1 OPTIMERING AF

Læs mere

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010

Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 2010 Forundersøgelse af det nye forsøgsfelt Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, ALECTIA 04. mar. 20 1 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 BAGGRUND 5 1.2 FORMÅL 6 2 AKTIVITETER OG METODER 7 2.1 PLANLÆGNING 7

Læs mere

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier.

Afgravning Høj Lav Høj Tabel 1. Oversigt over de afprøvede afværgeteknologier. HØFDE 42, POTENTIALE FOR BIOLOGISK NEDBRYDNING Af Morten Bondgaard, Region Midtjylland Marts 2010 RESUMÉ Undersøgelser har vist, at der foregår en naturlig, ikke-stimuleret biologisk nedbrydning af forureningskomponenterne

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts

Høfde 42 - status. Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts Høfde 42 - status Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland ATV vintermøde, 9. marts 2011 www.regionmidtjylland.dk Høfde 42 - status Indhold: 1. Høfde 42 tidsperspektivet 2. Forureningen 3.

Læs mere

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42

Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Demonstrationsprojekt med in situ basisk hydrolyse på Høfde 42 Af Morten Bondgaard Region Midtjylland, Miljø Møde med Danmarks Naturfredningsforening Thyborøn, den 22-10-2013 www.northpestclean.dk 1 Disposition

Læs mere

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1

HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 HØFDE 42 RESULTATER FRA CYKLUS 1 Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Lars Nissen, Torben H. Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy S. Pedersen (Kogsgaard) Morten Bondgaard

Læs mere

Projekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on

Projekt nr.: Life09/ENV/DK368. a deliverable under action 7. Updated layman report issued. on Updated layman report issued on 2014-06-15 a deliverable under action 7 Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010.

Bilag 2: Situationsplan med prøvetagningspunkter. Feltarbejdet blev udført den 18. august 2010. Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5155 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Byggemodning LP151, Hadsten Udtagning af supplerende jordprøver, den

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Høfde 42. NorthPestClean et demonstrationsprojekt. ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den

Høfde 42. NorthPestClean et demonstrationsprojekt. ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den Høfde 42 NorthPestClean et demonstrationsprojekt ENVINA Årsmøde for jord og grundvand Fredericia, den 11-10-2012 www.northpestclean.dk 1 Kemikalie deponi 1953-1961 Dumpsite (Høfde 42) Cheminova www.northpestclean.dk

Læs mere

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368

Teknisk brochure. Life 09/ENV/DK 368 Historien om Høfde 42 Høfde 42 er et tidligere kemisk giftdepot, som i dag er svært forurenet med 200-300 tons pesticidprodukter, primært parathion og relaterede nedbrydningsprodukter. Depotet anvendtes

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714 OPRENSNING Om kort tid vil Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og EU sætte gang i et demonstrationsprojekt, NorthPestClean,

Læs mere

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009

PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Møde i udvalget for Miljø og Råstoffer den 5. februar 2009 - bilag 2 til punkt 2 PRÆSENTATION AF OPRENSNINGSLØSNING HØFDE 42, JANUAR 2009 Giftdepotet ved Høfde 42 er forurenet med 100 forskellige stoffer,

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42

BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 BASISK HYDROLYSE VED HØFDE 42 Diplomingeniør Eva Bang Rasmussen Diplomingeniør Majbritt Skovgaard Lauritsen Ingeniørhøjskolen i Århus ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45

Læs mere

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 25. november 2014

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Bufferkapacitet Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse.

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse. Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøteknisk undersøgelse - Orienterende Matrikelnummer 22CH Stenløse By Sag nr. B24278. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Dines

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Til Roskilde Kommune Sagsnr.: Dato: 2019-0049 11. juni 2019 Notat vedr. opgravning af nedgravet tank på Græsengen 1, 4000 Roskilde Omfang DMR har efter aftale med Roskilde Kommune

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet

NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet Udbyder: Region Midtjylland NorthPestClean Kontraktbilag 3: Eventuelle rettelsesblade samt spørgsmål og svar til udbudsmaterialet pr. 20. januar 2011 vedr. EU-udbud nr. 2010-148563: Demonstrationsforsøg

Læs mere

Emballage- og fyldningsvejledning

Emballage- og fyldningsvejledning Dunk 2,5 l 2,5 l dunk med rødt eller sort låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. Dunk 5 l 5 l dunk med rødt låg Diverse uorganiske Fyldes til kraven. 60 ml plastflaske PFAS 100 ml plastflaske 100 ml

Læs mere

Miljøteknisk rapport Miljøscreening

Miljøteknisk rapport Miljøscreening Miljøteknisk rapport Miljøscreening GST Sag: J16.1405 Mylius Erichsensvej 32, Brande Salg af parcelhusgrund Horsens, den 14. december 2016 Rekvirent: Ikast-Brande Kommune post@ikast-brande.dk Rådhusstrædet

Læs mere

HØFDE 42: BASISK HYDROLYSE RESULTATER OG ANBEFALINGER

HØFDE 42: BASISK HYDROLYSE RESULTATER OG ANBEFALINGER HØFDE 42: BAIK HYDRLYE REULTATER G ANBEFALINGER Lars Bennedsen (Rambøll) Kirsten Rügge, Torben Jørgensen (Cowi) Neal Durant, Leah MacKinnon (Geosyntec) Freddy edersen (Kogsgaard) Jens Muff (Aalborg Universitet)

Læs mere

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage

Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Sammenligning af laboratorieforsøg med kemiske og biologiske metoder til oprensning af residual fri fase under grundvandsspejlet i Kærgård plantage Mette Christophersen, Region Syddanmark Mange medforfattere..

Læs mere

HØFDE 42 INDHOLD. 1 Indledning Status recirkulationsboringer 3

HØFDE 42 INDHOLD. 1 Indledning Status recirkulationsboringer 3 REGION MIDTJYLLAND HØFDE 42 OPLÆG VEDR. DRIFT AF RECIRKULATIONSBORINGER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 1.1

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07 ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Udtagning af jordprøver ved tankene i bygning 210, august 2016

Udtagning af jordprøver ved tankene i bygning 210, august 2016 Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Notat Etablissement: 9117 Station Mestersvig Dato: 28. november 2016 Udtagning af jordprøver ved tankene i bygning 210, august

Læs mere

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04

Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen L-04 Teknisk anvisning for analyse af jordvandsprøvernes holdbarhed i landovervågningen Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Ruth Grant og Gitte Blicher- Mathiesen, DMU, Aarhus Universitet TA henvisninger

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014

Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014 Høfde 42 hvad nu? Region Midtjylland Borgermøde, d. 25. juni 2014 25-06-2014 www.northpestclean.dk 1 Program: 1) Velkomst 2) Baggrund og resultater af forsøg 3) Alternative løsningsmodeller 4) Den politiske

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Projektnr.: 24.0980.83 Maj / 2011 Notat Grontmij A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER

RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER RETNINGSLINJER FOR PRØVETAGNING VED AFHÆNDELSE AF VEJAREALER R7 Ved nedlæggelse af et vejareal vil alle vejmaterialer over råjordsplanum oftest skulle fjernes, både asfaltbelægning, vejkasse og rabatjord.

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD MÆLKESYRE 80% E 270

SIKKERHEDSDATABLAD MÆLKESYRE 80% E 270 da 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Produktnavn: Leverandør: Aps Platinvej 21 6000 Kolding Telefon: +45 76 34 84 00 Telefax: +45 75 50 43 70 Ansvarlig for sikkerhedsdatablad:

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 28. november 2014

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Jordhåndteringsplan. Horsens, den 10. marts 2015

Miljøteknisk rapport. Sag: J M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Jordhåndteringsplan. Horsens, den 10. marts 2015 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Jordhåndteringsplan Horsens, den 10. marts 2015 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala

Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Basisk Hydrolyse Indledende Laboratorieforsøg & Forslag til Demonstration i Pilotskala Høfde 42, Harboøre Tange Loren Ramsay & Lars Elkjær Watertech DGE Miljøprojekt Nr. 1196 2007 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange -- NOTAT Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange Denne risikovurdering er foretaget for udsivningen til Vesterhavet fra høfdedepotet. Vurderingen medtager de to øvrige kilder i

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

NOTAT VEDR. OPTAGNING AF OLIETANK OG UDFØRSEL AF SØGERENDER

NOTAT VEDR. OPTAGNING AF OLIETANK OG UDFØRSEL AF SØGERENDER NOTAT VEDR. OPTAGNING AF OLIETANK OG UDFØRSEL AF SØGERENDER Kirkegade 14, Gudme Rekvirent: Svendborg Kommune Dato: 14. december 2016 DMR-sagsnr.: 2016-1140 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør en

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2

Indhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2 8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer

Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Høfde 42 Enhancementmetoder og praktiske erfaringer Kirsten Rügge og Torben Højbjerg Jørgensen (COWI), Lars Bennedsen (Rambøll), Freddy S. Petersen (Kogsgaard Miljø), Leah MacKinnon og Neal Durant (Geosyntec),

Læs mere

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, Humlebæk. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Mikael Rasmussen Miljøteknisk Rapport Supplerende kontrol af forurening ved fyringsolietank på Bakken 14, 3050 Humlebæk - matr. 9ø Dageløkke By, 20. august 2012 Sag: 12-036-01 / CBS GeoMiljø Miljørådgivning

Læs mere

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS.

Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. GeoMiljø Miljørådgivning ApS. Roskilde Kommune Miljøteknisk Notat Screening for forurening i jord, der er oplagt på Københavnsvej 326, 4000 Roskilde, matr. 6a St. Hede, Roskilde Jorder. 14. november 2017 Sag: 17-07-01 / CBS GeoMiljø

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011.

Egenkontrolvilkår for den nu lukkede Naur Industrilosseplads fremgår af Påbud om ændring af egenkontrolvilkår for Naur Losseplads af 17. maj 2011. Naur Losseplads Vembvej 12 7500 Holstebro Sendt med digital post til cvr. nr. 29189927 Virksomheder J.nr. MST-1272-01245 Ref. LOBMA/BEVCH Den 6. april 2017 Påbud om supplement til eksisterende egenkontrolprogram

Læs mere

Notat. Sag : Åvænget Bassiner. Tekst start Rev A: Emne : Prøvetagning og analyse af sediment

Notat. Sag : Åvænget Bassiner. Tekst start Rev A: Emne : Prøvetagning og analyse af sediment M:\14811\11_MILJO\1103, Sedimentprøver\20180110, Åvænget bassiner, Notat vedr analyse af sediment.docx Notat Sag : Åvænget Kunde : Tekst start Notat nr. : Rev A: Herning Kommune Miljønotat 1 Emne : Prøvetagning

Læs mere

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER Udarbejdet: 12012015 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator Produktnavn: 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009

Vurdering af spunsalternativer Notat. Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009 Bilag 17 Vurdering af spunsalternativer Notat Høfde 42, Harbøre Tange Loren Ramsay, Thomas Wernberg, ALECTIA 02. dec. 2009 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅL 2 2 AKTIVITETER OG METODER 3

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø -- NOTAT Stoffer relevante for en spredningsmodel For at udvælge relevante stoffer til en spredningsmodel for Vesterhavet ved høfdedepotet er der taget udgangspunkt i de

Læs mere

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2

Undersøgelser ved Selling Vandværk boring 2 Resultater fra forureningsundersøgelserne omkring boring 2.0 2.0 1.0 0. Dybde i meter 1.0 Udsnit Analyse pesticider og nedbrydningsprodukter i jordprøver*. Anført som µg/kg tørstof. 2.0 Dichlorbenzamid

Læs mere

Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord

Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Notat Etablissement: 9117 Station Mestersvig Dato: 11. november 2015 Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord Indledning

Læs mere

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer

Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord)

Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/ Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Jordflytningsbekendtgørelse bilag 1, 2 og 3 (1479 af 12/12 2007. Bek. om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord) Bilag 1 Udtagning af prøver Prøverne skal enten udtages på opgravningsstedet

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Total phosphor i vandige prøver Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport Oktober 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med

Læs mere

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg

Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport over undersøgelser omkring planlagt spunsvæg 22. august 2005 UDKAST 22. august 2005 Ringkjøbing Amt Høfde 42, Harboøre Tange Rapport

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EEC

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EEC 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: HYLOGLUE sekundklæbere Type 310 vare nr. 16124 METHYL - baserede Type M vare nr. 16142 Anvendelse: Hurtigtvirkende en-komponent klæbestoffer

Læs mere

CITRONSYRE MONOHYDRAT E330 BBCA/SK 25

CITRONSYRE MONOHYDRAT E330 BBCA/SK 25 1.IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKAB/VIRKSOMHED Produkt information Handelsnavn : Brug : Rensevæske, fødevareprodukt, Klæbemiddel Leverandør : Brenntag Nordic A/S Strandvejen 104 A DK

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Notat om Høfde 42, okt. 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Infiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER Udarbejdet: 11122015 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator Produktnavn: 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Omfattende forureningsundersøgelse

Omfattende forureningsundersøgelse Omfattende forureningsundersøgelse Kirkebjerg Allé 4-6, 2600 Glostrup Matr. nr. 8 az og 8 aæ, Glostrup By, Glostrup Udført af: DMR Rådgivende Ingeniørfirma Dansk Miljørådgivning A/S For: Glostrup Kommune

Læs mere

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Beregning af forureningsmasse. 22. november Indholdsfortegnelse:

Notat. Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE. Beregning af forureningsmasse. 22. november Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Ludinfiltration Loren Ramsay ALECTIA Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED DEMONSTRATIONSPROJEKTET

Læs mere