YDELSER 3 ORGANISERING 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "YDELSER 3 ORGANISERING 12"

Transkript

1 Gammelgaardsskolen

2 INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER 9 SPECIALUNDERVISNING, SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND OG LOKAL STØTTE 10 FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER 11 ORGANISERING 12 UNDERVISNINGSANDEL 12 PLANLAGTE TIMETAL 12 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING 13 KOMPETENCEDÆKNING 14 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO 16 RESSOURCER 17 DEMOGRAFIOPLYSNINGER 17 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE 18 ELEVTAL 18 ELEV-LÆRER RATIO 20 ELEVVANDRING 20 ØKONOMI 21 MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR 22 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL 23 FYSISKE RAMMER 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 YDELSER 95 % MÅLSÆTNINGEN Aarhus Kommune arbejder målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Alle medarbejdere, som til daglig arbejder med børn og unge fra 0-18 år, har et skærpet fokus på 95 % målsætningen. På 6-16 års området har Børn og Unges ledelse i 2012 besluttet en fælles ramme for opfølgning. Alle skoler har en generel indsats i forhold til fravær og overgange. Desuden udvælger og gennemfører den enkelte skole en konkret lokalt besluttet indsats. Fremadrettet styrkes indsatsen for de ældste børn og unge yderligere via implementering af folkeskolereformen og en forstærket udskolingsindsats. Hvilken indsats på skolen i forhold til fravær er særlig betydningsfuld for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? På Gammelgaardsskolen anvender vi den fælles ramme for fraværsregistrering og opfølgning. Opfølgning af bekymrende fravær på månedsbasis: - samtale med elev og forældre - netværksmøde - handleplan - opfølgning (status og evaluering) Hvilke samarbejdsrelationer mellem skolen og andre aktører (fx om overgange) er særligt betydningsfulde for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? Gammelgaardsskolens har traditionelt et rigtigt godt samarbejde med Statsgymnasiet og andre gymnasieretninger. Herudover indgår vi i et samarbejde med FU-området og resten af skolerne i område Silkeborgvej, hvor vi sørger for at sætte specielt fokus på introduktion af uddannelser, der ikke er gymnasiale. Vi sørger for via transport med Gammelgaardsskolens egen bus at få vore unge ud til de uddannelsesinstitutioner, der ikke er gymnasiale, således at de unge får kendskab til en bredere vifte af ungdomsuddannelser. Vi indgår i et nært samarbejde med Ungdomsskolen omkring hvilke fag, vi udbyder om efter almindelig skoletid på Gammelgaardsskolen. Det har betydet en stærk profil mht. den fag faglige undervisning i bl.a. i fagene tysk, fransk, engelsk, fysik, matematik og dansk. Undervisningen i disse fag varetages af Gammelgaardsskolens egne lærere som ekstra job, og netop det, at det er skolens egne lærere, gør, at de har fingeren på pulsen ift. hvilke elever, der har brug for ekstra hjælp. Gammelgaardsskolen udbyder endvidere i samarbejde med ungdomsskolen de såkaldte prøveboosters, hvor eleverne op til afgangsprøverne kan få et intensivt kursus i de enkelte fag. Hvilket konkret tiltag på skolen er særligt betydningsfuldt for jeres elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse? 3 KVALITETSRAPPORT Vi ser, at specielt de to sidste tiltag ovenfor har stor betydning, da vi tror på, at de positive relationer mellem

4 Vi ser, at specielt de to sidste tiltag ovenfor har stor betydning, da vi tror på, at de positive relationer mellem skolens elever og egne lærere har afgørende betydning. 500 kommunale fritidsjob I tilknytning til 95 % målsætningen har byrådet besluttet, at der på tværs af magistratsafdelingerne skal oprettes 500 kommunale fritidsjob. Initiativet er en håndsrækning til unge i alderen år, der har svært ved at finde et fritidsjob ved egen hjælp, men som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt. I Børn og Unge skal vi ved fælles hjælp have etableret 120 fritidsjob til unge fra denne målgruppe inden udgangen af, samt yderligere 90 fritidsjob ved udgangen af I forhold til målgruppen for de 500 fritidsjob har vi i skolen...:... på nuværende tidspunkt ansat følgende antal unge tilhørende målgruppen... etableret følgende antal fritidsjob siden oktober 2012 konkret hjulpet følgende antal unge med at få et fritidsjob siden oktober 2012 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN Behovet for en forstærket udskolingsindsats i Aarhus er bl.a. temasat i forlængelse af 95 % målsætningen og ved byrådsbehandling af den seneste kvalitetsrapport. Byrådet har således sat fokus på vigtigheden af en tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges overgang til ungdomsuddannelse. Det styrkede fokus på udskolingen i Aarhus flugter med indholdet i aftalen om den nye folkeskolereform, som skal gennemføres fra skoleåret 2014/2015. Reformen medfører bl.a. obligatorisk valgfag fra 7. klasse og mere systematisk arbejde med Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA). Ja Nej Er valgfagsudbuddet på skolen en konkret indsats for at tone eller lave linjer i udskolingen? Uddybende kommentar: I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke I hvilket omfang er UEA integreret i undervisningen i udskolingen? Uddybende kommentar: 4 KVALITETSRAPPORT

5 PÆDAGOGISK IT Byrådet har med de seneste budgetforlig besluttet, at Børn og Unge skal være i front, når det handler om at udnytte pædagogisk it til at løfte kvaliteten. Med afsæt i byrådets børn og unge-politik er det bærende hensyn, at brugen af pædagogisk it skal fremme børnenes og de unges læring, udvikling og trivsel, styrke rummeligheden og/eller styrke samarbejdet med forældrene. At digitalisere handler således ikke om at sætte strøm til som et mål i sig selv. Arbejdet med pædagogisk it skal bidrage positivt til de mål for børnene og de unge, som byrådet har sat. Beskriv kort skolens strategi/mål for arbejdet med pædagogisk it Gammelgaardsskolen har skoleaftaler på en lang række digitale læremidler indenfor fagene dansk, matematik, naturfaglige fag og sprog. De digitale læremidler henvender sig til alle klassetrin. Endvidere findes smartboards - eller tilsvarende, i næsten alle undervisningslokaler. Det er målet, at alle elever på Gammelgaardsskolen er fortrolig med anvende såvel tilgængelige digitale læremidler i læringsprocesser og i fremstilling af egne fremstillinger og produkter. Det er målet, at alt anvendt undervisningsmateriale også er tilgængelig i digital form. Hvordan er brugen af digitale læremidler med til at understøtte læring, udvikling og trivsel for alle elever på skolen - giv eksempler? Elever, som er udfordret af læse- og stavevanskeligheder har adgang til og anvender oplæsnings- og prædiktionsprogrammer i alle fag. Elever, som har dyslektiske vanskeligheder får stillet et it-rygsæk til rådighed. Det sikres - gennem et kursusforløb, at eleven bliver fortrolig med at anvende og udnytte it-rygsækkens muligheder. Hvordan har skolen gjort brug af de 32 it-ressourcepersoner? Vi har ikke benyttet muligheden 0-25 % % % % Skønsmæssig andel af eleverne, der medbringer egne enheder til brug i undervisningen (bærbar computer, tablet og/eller smartphone mv.), jf princippet om bring your own device? 5 KVALITETSRAPPORT

6 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING Færdselsundervisning (faghæfte 20) er et af folkeskolens obligatoriske fag/emner i børnehaveklasse og på klassetrin. Faget er ikke tillagt selvstændigt timetal, men indgår i undervisningen i de obligatoriske fag indenfor de obligatoriske fags timeramme. Førstehjælp er et af elementerne i færdselsundervisningen. Der er erfaringsmæssigt stor variation mellem skoler og lærere i, hvordan førstehjælpsundervisningen foregår. Børn og Unge-byrådet har i ønsket, at der sættes fokus på førstehjælp som en del af den obligatoriske undervisning i færdselslære. Børn og Unge-byrådet anbefaler at styrke og udvikle førstehjælpsundervisningen, så børn og unge får de redskaber, der skal til, for at de kan yde god førstehjælp. Ja Nej Har skolen udpeget en færdselskontaktlærer? Ja Nej Har skolebestyrelsen udstukket retningslinjer for tilrettelæggelse af det obligatoriske emne færdselslære? I hvilke fags obligatoriske timeramme undervises der i førstehjælp? Bh.kl.-3. klassetrin klassetrin klassetrin 8. årgang idræt Hvordan er skolens arbejde med færdselsundervisning, herunder førstehjælp, koordineret? Via. skolepatruljekontakt lærer og førstehjælps koordinator 6 KVALITETSRAPPORT

7 MILJØLEDELSE Børn og Unge arbejder aktivt på at styrke en bæredygtig udvikling i skoler og dagtilbud. Vi har en løbende pædagogisk opgave i at styrke miljøbevidstheden og bruge el, vand, varme og andre ressourcer med omtanke. Skoler der ved at lave en lokal miljøhandlingsplan har vist, at de arbejder systematisk med at gøre en indsats for miljøet, får tildelt det grønne håndtryk. En lokal miljøhandlingsplan vil typisk indeholde beskrivelse af tværfaglige/tilbagevendende pædagogiske aktiviteter og tekniske tiltag. Ja Nej Har skolen en miljøhandlingsplan, som er revideret indenfor de sidste to år? Der anvendes nøgletal for skolens forbrug af el, varme og vand for de seneste tre år som indikator for miljøindsatsens effekt, idet forbruget kan påvirkes af både tekniske og pædagogiske tiltag. Nøgletallene for el, varme og vand er udregnet i forhold til antal kvadratmeter og antal elever. Nøgletal for skolens forbrug 2012 El (kwh / m2) Varme (kwh / m2) Vand (m3 pr. kvm.) 0,22 0,21 0,19 0,18 7 KVALITETSRAPPORT

8 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Med vedtagelsen af Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO har byrådet betonet den dannende opgave, som SFO varetager som en ligestillet del af skolens samlede virksomhed. SFO en arbejder sammen med skolens undervisning på at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling på klassetrin. Der er lokalt fokus på den inddragende og samarbejdende proces, hvor undervisningsdel og SFO sammen og hver for sig medvirker til at indfri målene. Pædagoger, lærere og øvrige medarbejdere indgår hver med deres særlige kompetencer i et tæt samarbejde om at skabe helhed og sammenhæng i barnets hele skoleliv. De temaer, som skolerne lokalt arbejder med, indgår løbende som punkter i kvalitetsrapporten og i den lokale udviklingsplan. Hvilke temaer blev der arbejdet med i skoleåret 2012/13? Efter branden på Klokkervej havde vi store udfordringer i at opretholde et kvalitativt tilbud til 3-4 klasserne. Vi har siden foretaget et kæmpearbejde for at få rettet op på det. Det er blevet gjort igennem brugerindragelse af børnerådet og en kæmpe indsats fra pædagogerne side. Vi har investeret i en bus, således at turer ud af huset kunne blive en realitet. Vi har nu ture i springhallen, svømmehallen, på løbebanen og ud til andre aktiviteter med stort fysisk indhold. Vi har i øjeblikket en indmeldelsesgrad af børn på 97 % i SFO. Vi har også haft brugerindragelsesproces på byggeriet af de nye fælleslokaler. I brugergruppen var såvel lærere, pædagoger, skolebestyrelsesrepræsentanter og børn. Samtidig var vi meget opmærksomme på at indrage de tillidsvalgte medarbejdere, så vi var sikre på, at de sikkerhedsmæssige hensyn blev inddraget tidligt i processen. SFO tilbudet for 0-2 klasse har fortsat arbejdet med at understøtte de mål, der er i Århus kommune, og samtidigt har der været stor fokus på samarbejdet mellem lærere og skolepædagoger. Samtidig besluttede vi at sammenlægge SFO`ens fire afdelinger til. Dette udviklingsarbejde blev medarbejderne naturligvis også inddraget i. Alle personalegrupper arbejdede i de to sidste skoleår med 3 udviklingspunkter. Disse var: relationskompetencer, motivation og mestring samt ledelse klasse- og børnegrupper. Hvilke temaer arbejdes der med i skoleåret /14? Pr første august startede vi ud med tre afdelinger. Der er lavet ny personalesammensætninger i de tre afdelinger. Der er blevet/ bliver arbejdet med nye strukturer, nye fælles mål for det pædagogiske arbejde, og i forlængelse af dette lavet aktiviteter, der understøtter målene. Samtidig skulle der opbygges nye samarbejdsrelationer i de tre afdelinger grundet de nye personalesammensætninger. Der var også lavet en ny struktur for, hvilke børn der hørte til i hvilke afdelinger. Dette krævede også en ekstra opmærksomhed på alle børn, men i særdeleshed på de særlig sårbare børn, og de børn der er udfordret af struktur ændringer. Vi har i dette skoleår også taget vore nye fælleslokaler i brug. Skoleåret er også præget af arbejdet med den nye skolereform. Et arbejde der er præget af stor medarbejder indflydelse og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i hele indskolingen og på hele skolen generelt. 8 KVALITETSRAPPORT Hvordan arbejder skolen generelt på at udvikle lærer-pædagogsamarbejdet, herunder samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel?

9 undervisnings- og fritidsdel? INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER Samarbejdet mellem undervisningen og SFO har været under konstant udvikling de sidste fire år. Vi har på skolen en samarbejdsaftale mellem de to faggrupper. Samtidig har klasselærer og klassepædagog for hver klasse en samarbejdstime hver uge. De skal ud fra et samarbejdsdokument være fælles om klassens trivsel og sociale udvikling, og dette sker gennem ugentlig fast deltagelse af pædagogen i undervisningen. Derudover har vi et Aarhus særligt Kommune samarbejde har igangsat om børn, kompetenceudviklingsprojektet der er i udfordringer. Dette sker Folkeskolens på forskellige Fællesskaber. måder: Projektet løber hen over skoleårene /12, 2012/13 og /14 og involverer alle medarbejdere på skolerne, på forskellig vis. Indsatsen skal ses i lyset - vi af har et på ønske skolen om et at indskolingsudvalg ruste lærere og pædagoger bestående af på 3 skolerne lærer og til 3 bedst pædagoger muligt at som imødegå er et stratetisk fremtidens sparringsorgan udfordringer. Uddannelsen for skoleledelsen af inklusionsvejledere i udviklingen af samarbejdet til udvikling og og understøttelse andet, har af betydning lokale inkluderende for indskolingen. skolekulturer Heraf kan er et nævnes centralt element. - elevmentor ordning - et team af ressource pædagoger har støtte funktioner på enkelte børn i undervisningstiden Ja - pædagoger deltager i årgangsteams møder efter behov Har undervisningsdelen en plan for inklusionsvejledernes virke? - pædagoger varetager alt praktisk støtte i undervisningen Nej Hvis ja, beskriv den kort Inklusionsvejlederens opgave og profil er at stille de spørgsmål, der i samspillet med de vejledte, kan undersøge og udvikle nye muligheder i den lokale kontekst på Gammelgaardsskolen. Inklusionsvejlederen har ikke svaret på en given problemstilling, men ønsker at være med til at understøtte holdninger og handlinger til øget inklusion. Målet for et vejledningsforløb med en inklusionsvejleder tager således afsæt i den vejledtes egne behov for at udvikle sin professionelle lærerrolle. Vejlederen indgår her som et sæt ekstra øjne, der anerkender det, der allerede virker inkluderende. Vejledningen tager udgangspunkt i for vejledte et uklart arbejdsrelateret område, hvor endemålet er - udvikling af nye forståelser eller kompetencer at fremme/øge inklusionsbestræbelserne på skolen at videndele og videnskabe i samspil med kolleger Ja Nej Har SFO en en plan for inklusionsvejledernes virke? Hvis ja, beskriv den kort 9 KVALITETSRAPPORT Inklusionsvejlederens opgave og profil er at stille de spørgsmål, der i samspillet med vejledte, kan undersøge og udvikle nye muligheder i den lokale kontekst på Gammelgaardsskolen. Inklusionsvejlederen har ikke svaret på en

10 given problemstilling, men ønsker at være med til at understøtte holdninger og handlinger til øget inklusion. SPECIALUNDERVISNING, SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND OG LOKAL STØTTE Målet for et vejledningsforløb med en inklusionsvejleder tager således afsæt i den vejledtes egne behov for at udvikle sin professionelle lærerrolle. Vejlederen indgår her som et sæt ekstra øjne, der anerkender det, der allerede virker inkluderende. Der ydes specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand og lokal støtte til børn, hvis udvikling kræver en særlig opmærksomhed. Målet er at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten ydes inden for rammerne Vejledningen af den tager almindelige udgangspunkt folkeskole i for eller vejledte i form et uklart af særlige arbejdsrelateret undervisningstilbud. område, hvor endemålet er Som - udvikling det fremgår af nye af forståelser Aarhus Kommunes eller kompetencer Børn og unge-politik skal børn og unge med særlige behov opleve at være ligeværdige deltagere. De har krav på, at der gøres en særlig indsats og sikres tilgængelighed til de aktiviteter og tilbud, der udbydes, at for fremme/øge at styrke deres inklusionsbestræbelserne samlede trivsel, læring på og skolen udvikling. at videndele og videnskabe i samspil med kolleger Ja Nej Har skolebestyrelsen fastsat skriftlige principper for specialundervisning, specialpædagogisk bistand og lokale støtteforanstaltninger? Evt. bemærkning fra skolen: Skønsmæssig andel af specialundervisningstimerne der er tilrettelagt, så specialundervisningen gennemføres uden for klassens skema 0 10 KVALITETSRAPPORT

11 s målsætninger i forhold til fremadrettet organisering af specialundervisningen Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen og den lokale støtte foregår uden for klassens skema Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen og den lokale støtte foregår i skolens støttecenter Det er ambitionen, at en større del af den lokale støtte ydes som støtte i almenklassen I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Bidrager specialcentret til kvalitetssikringen af skolens specialpædagogiske indsats? Er specialcentret en integreret del af skolen og et naturligt forum for de specialpædagogiske initiativer? FORÆLDRESAMARBEJDE I FORBINDELSE MED VÆRTSSKOLER FOR SPECIALKLASSER Ja Nej Er specialklasserne repræsenteret i skolebestyrelsen? Er der for specialklasserne fastsatte procedurer for forældreinddragelse og - godkendelse af individuelle elevplaner? 11 KVALITETSRAPPORT

12 ORGANISERING UNDERVISNINGSANDEL Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med den samlede arbejdstid. / /13 /14 /14 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 32,8% 33,7% 35,9% 35,1% / /13 /14 /14 Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer pr. fuldtidsansat lærer PLANLAGTE TIMETAL Timefordelingsplanen er en opgørelse over de planlagte årlige timer fordelt på klassetrin og fag. Timefordelingen er et udtryk for skolens egne prioriteringer både økonomisk og pædagogisk. Timefordelingsplanen afspejler ikke skolernes prioriteringer i forhold til fx holddannelse, tolærerordninger, temauger, lejrskoler osv. Undervisningstimer /14 Klassetrin Antal planlagte undervisningstimer Vejledende timetal Minimumstimetal KVALITETSRAPPORT

13 / /13 /14 /14 Difference i forhold til minimumstimetallet Difference i forhold til det vejledende timetal ,0 57,2 GENNEMFØRT OG AFLYST UNDERVISNING Ministeriet for Børn og Undervisning gennemførte i 2010 og en undersøgelse af omfanget af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i alle folkeskoler samt årsager til aflyste timer. Afdækningen skete med udgangspunkt i fire uger i november måned. Opgørelsen gentages hermed i kvalitetsrapporten med afsæt i november. Tallene opgøres på baggrund af det samlede antal planlagte undervisningstimer for alle klasser (inkl. fx specialklasser, modtagelsesklasser, undervisning på hold, enkeltmandsundervisning mv.). Gennemført og aflyst undervisning nov nov. nov. nov. Timer læst efter planen 85,4 90,1 87,72 Vikarundervisningstimer 14,5 9,2 12,07 Selvstændige undervisningstimer 0,1 0,8 0,21 Vikartimer uden undervisning 0 0 Aflyste timer KVALITETSRAPPORT

14 Årsager til at timer måtte afholdes uden undervisning nov nov. nov. nov. Læreres sygdom, barns første sygedag, omsorgsdage, lægebesøg e.l. Læreres deltagelse i særlige arrangementer (fx ekskursioner, klasserejser, lejrskoler) , ,71 Læreres efteruddannelse, kurser ,56 Læreres afspadsering og ferie ,7 Vakante stillinger 0 0 Andet 0 0 KOMPETENCEDÆKNING Et centralt element i aftalen om en folkeskolereform er målet om fuld kompetencedækning, så eleverne i folkeskolen bliver undervist af lærere, som har linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer. I foråret gennemførte Undervisningsministeriet en undersøgelse af linjefagsdækningen på landets folkeskoler med henblik på at gøre status på kompetencedækningen i folkeskolen. Nedenstående tal er indberettet af skolen. Linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer er her opgjort samlet. At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. s leder er her blevet bedt om at foretage et skøn. Antal timer Andel med linjefag/tilsvarende kompetencer Andel uden linjefag/tilsvarende kompetencer Dansk % 10% Engelsk % 0% Fransk % 0% Tysk % 0% 14 KVALITETSRAPPORT

15 Historie % 71% Kristendomskundskab % 67% Samfundsfag % 0% Matematik % 22% Geografi % 27% Natur/teknik % 50% Fysik/kemi % 0% Biologi % 37% Idræt % 0% Sløjd % 0% Hjemkundskab % 0% Musik % 19% Billedkunst % 29% Håndarbejde % 20% Samlet for alle fag/kl.trin % 19% Evt. bemærkning fra skolen: Vi kan se ud af ovennævnte 5-tal, at de er mangelfulde ift. kompetencer, der svarer til liniefag. Det vil vi naturligvis rette op på efterfølgende. 15 KVALITETSRAPPORT

16 ORGANISERING AF ARBEJDET MED BØRN MED HANDICAP I SFO Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med de mest vidtgående handicap......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene Når vi i SFO en organiserer arbejdet med børn med særlige behov......samler vi primært børnene i én gruppe...samler vi primært børnene i grupper i samme afd....samler vi primært børnene i mindre grupper i flere afd....enkeltintegrerer vi primært børnene 16 KVALITETSRAPPORT

17 RESSOURCER DEMOGRAFIOPLYSNINGER Skoledistriktet /12 Skoledistriktet 2012/13 Skoledistriktet /14 /14 Antal skolebørn bosiddende i skoledistriktet Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasser på egen distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i normalklasse på anden distriktsskole Andel af distriktets skolebørn indskrevet i specialklasser og modtagelsesklasser Andel af distriktets skolebørn indskrevet på andre undervisningsformer Andel af distriktets skolebørn indskrevet på privatskoler 71,8% 73,3% 75,8% 64,7% 12,7% 12,0% 10,3% 15,7% 2,2% 2,5% 2,0% 2,5% 2,0% 2,0% 2,9% 2,7% 11,3% 10,2% 9,0% 14,4% / /13 /14 /14 Andel af skolens elever med bopæl i skoledistriktet 76,8% 77,0% 79,0% 80,4% Skoledistriktet /12 Skoledistriktet 2012/13 Skoledistriktet /14 /14 Andel af børn i skoledistriktet i alderen 7-17 år med anden etnisk herkomst end dansk 24,8% 23,7% 22,1% 19,6% 17 KVALITETSRAPPORT

18 KRIMINALITETSSTATISTIK FOR BØRN OG UNGE Kriminalitetsstatistikken giver et billede af udfordringerne i forhold til udsatte børn og unge bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen omfatter alene den kriminalitet, der er blevet registreret hos politiet. Skoledistriktet Skoledistriktet 2012 Skoledistriktet Procentandel sigtede årige 0,6% 0,1% 0,1% 0,7% Procentandel sigtede årige 4,1% 3,0% 0,1% 3,2% Skoledistriktet Skoledistriktet 2012 Skoledistriktet Antal sigtelser for årige Antal sigtelser for årige ELEVTAL Elever skolen Klasser skolen Kl.kvotient skolen Kl.kvotient kommunen Specialklasse Modtagelsesklasse Bh. modtagelsesklasse Bh. Klasse klasse klasse KVALITETSRAPPORT

19 3. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse I alt almindelige klasser (1. 9. kl.) Alle klasser / /13 /14 /14 Antal elever med dansk som andetsprog Andel elever med dansk som andetsprog 17,7% 23,0% 19,9% 20,2% 2012 Antal elever indskrevet i SFO (0.-4. klasse) Andel elever indskrevet i SFO med anden herkomst end dansk 19,8% 16,5% 19,3% 13,6% Andel elever indskrevet i SFO med handicap 4,4% 2,5% 2,0% 3,8% 19 KVALITETSRAPPORT

20 2012 Andel elever i 0. klasse indskrevet i SFO 89,7% 99.1% 100.0% 96,9% Andel elever i 1. klasse indskrevet i SFO 96,4% 97.8% 100.0% 97,1% Andel elever i 2. klasse indskrevet i SFO 96,4% 98.9% 97.8% 95,4% Andel elever i 3. klasse indskrevet i SFO 89,8% 97.1% 100.0% 90,8% Andel elever i 4. klasse indskrevet i SFO 83,7% 84.5% 92.9% 82,5% ELEV-LÆRER RATIO / /13 /14 /14 Antal elever i alt pr. fuldtidslærerstilling 12,7 13,4 14,1 12,2 ELEVVANDRING 2010/11 / / /13 Andel elever der bliver på skolen hele skoleåret 97,5% 98,0% 98,1% 96,9% Frastrømning i alt Tilstrømning i alt KVALITETSRAPPORT

21 ØKONOMI Børn og Unges decentralisering følger de fælles kommunale retningslinjer om, at det akkumulerede overskud ikke må ligge over 10 %, mens et underskud ikke må være større end 5 % af det samlede budget. Siden har der været særligt fokus på overholdelse af de udmeldte budgetter. Det har derfor krævet særlige aftaler at overskride budgettet Undervisningsdelens samlede budget SFO s samlede budget Samlet budget pr elev i undervisningsdelen Samlet budget pr elev i SFO Undervisningsdelens regnskab 2,6% 0,2% 2,6% SFO s regnskab -1,9% 3,0% -4,9% 21 KVALITETSRAPPORT

22 2012 Undervisningsdelens akkumulerede status ultimo året 7,9% 7,3% 10,6% - SFO s akkumulerede status ultimo året 8,7% 11,9% 4,8% - Nedenstående opgørelse viser de midler, der er tildelt specifikt til børn med handicap i SFO i henhold til ny budgettildelingsmodel vedr. børn og unge med handicap i pasnings- og fritidstilbud. SFO en Ressourcer tildelt til børn med særlige behov Ressourcer tildelt til børn med de mest vidtgående handicap MEDARBEJDERNES SYGEFRAVÆR Sygefraværet er angivet i antal kalenderdage pr. helårsansatte. Tallene vedr. sygefraværsdage pr. periode samt antal sygefraværsperioder giver en indikation af, om der er tale om langtids- eller korttidssygefravær Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. medarbejder i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for medarbejdere i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for medarbejdere i alt 13,2 17,9 18,1 14,3 4,0 5,4 5,0 4,7 3,3 3,3 3,6 3,0 22 KVALITETSRAPPORT

23 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for undervisningspersonalet Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for undervisningspersonalet i alt Gennemsnitligt antal sygefraværsdage for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. periode for pædagogisk personale i SFO Gennemsnitligt antal sygefraværsperioder for pædagogisk personale i SFO i alt 11,6 15,0 16,8 12,2 3,8 5,3 6,3 4,1 3,0 2,8 2,7 3,0 18,3 33,0 17,1 19,5 4,4 6,7 3,2 5,0 4,1 4,9 5,3 3,9 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Arbejdsmiljø og trivsel har stor indflydelse på løsning af kerneopgaven. Det viser en række undersøgelser. Social kapital er et nøglebegreb i den sammenhæng. En høj social kapital i form af en god samarbejdsevne baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed på arbejdspladsen giver mere motiverede og engagerede medarbejdere og en højere produktivitet. Medarbejdernes trivsel måles som en del af ArbejdsPladsVurderingen (APV en). Af nedenstående fremgår arbejdspladsens resultat af undersøgelsen på 3 udvalgte fokusområder: Medarbejdernes vurdering af egen tilfredshed med jobbet som helhed deres arbejdsplads som attraktiv arbejdspladsens sociale kapital Kilde: ArbejdsPladsVurderingen (APV en) 23 KVALITETSRAPPORT

24 FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn på skolen, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.)...de udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 27,6% 53,8% 61,5% 46,7% 62,8% 72,6% 75,8% 65,2% Andelen af forældre til børn i SFO, der er tilfredse eller meget tilfredse med de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil mv.) 53,9% 52,4% 70,7% 60,5%...de udendørs faciliteter og arealer 77,3% 68,5% 78,5% 74,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 24 KVALITETSRAPPORT

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Tranbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Ellekærskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Læssøesgades skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Hårup Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Elev Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS FÆLLESSKABER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Bavnehøj Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Skødstrup Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Risskov Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Grønløkkeskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Samsøgades Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Kragelundskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Åby Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Jellebakkeskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOLKESKOLER. Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR FOLKESKOLE

KVALITETSRAPPORT FOLKESKOLER. Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR FOLKESKOLE KVALITETSRAPPORT R Kvalitetsrapport LOKALRAPPORT FOR INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR...2 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT....3 EFFEKT.... 4 Læring og udvikling.... 6 Trivsel og sundhed....14

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 for Ørestad Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2013 Indhold Indledning... 2 Nye pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 2 Indholdet i Kvalitetsrapport

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Folkeskolereformen i København

Folkeskolereformen i København Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Tilst Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan

Viby Skole. Lokal Udviklingsplan 2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere