TILSYNSRAPPORT. Botilbud ved Holstebro Kommune: Skredsande, blok A ANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN. Endelig udgave

Transkript

1 7 TILSYNSRAPPORT Botilbud ved :, blok A ANMELDT TILSYN DEN: SOCIALAFDELINGEN Endelig udgave

2 Dokument: ::odma\captia\ Sidst redigeret af: amsotr Seneste gemt: :44 Sagsnummer:

3 Tilsynsrapport Tilsynsførende Storåhaven, blok A Tilsynsførende Karin Veile Sekretær Bettina Blom Pedersen Tilsynet udført den og d Forrige tilsyn udført den Anmeldt d Deltagere ved tilsynet Kontaktperson på tilbuddet (mail og telefonnummer) Tilsynsførende: Karin Veile, Betinna B. Pedersen Funktionsleder, Gitte Cramer 2 medarbejdere 1 beboer. I rapporten vil medarbejdere og beboer fremstå med M1, M2 og B. Leder som L og Tilsynsførende som T. Gitte Cramer tlf: Formålet med tilsynet At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet At virksomheden er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende lov og regler for virksomheden At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene og dagtilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan tilsynsansvarlig kontaktes. [...] Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Kapitel 4 Kommunen Kommunalbestyrelsens opgaver 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. [...] 3

4 TILSYNSMANUAL for HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Konklusion af tilsyn:... 5 Generelle bemærkninger... 5 Opfølgningspunkter... 6 Råd og vejledning... 6 Anbefalinger... 6 Henstillinger... 7 Påbud... 7 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn... 8 Afsnit A - Brugerne Arbejdsgrundlag: Brugerindflydelse og inddragelse Handleplaner Dokumentation Samarbejde med netværk: Klager Visitation: Økonomi Magtanvendelse Vold Sundshedsmæssige forhold Alkohol og stofmisbrug: a. Medicin Personfølsomme oplysninger Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: Afsnit B - Personale Personalepolitik: Kompetenceudvikling: Personalesammensætning Arbejdsmiljø Samarbejde Afsnit C - Generelle forhold, drift Økonomi: Bygningsmæssige forhold: Afsnit D - Særlige forhold: Særlige forhold: Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn Interview med brugerne: Afsnit G - Evt. formand for bestyrelsen (private tilbud)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 28. Interview med bestyrelsesformanden:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret / TR 4

5 Konklusion af tilsyn: Generelle bemærkninger blok A er et botilbud for voksne med senhjerneskader. De holder til i både stueplan og på 1. sal. Stueplanet er fortrinsvis for beboere, der også har et fysisk handicap. Botilbuddet er oprettet efter ABL 105 og beboerne modtager støtte efter SEL. 85. Botilbuddet opstod i foråret Beboerfaciliteterne er gode og handicapvenlige. Der er pænt rent og hjemligt. Udendørs arealerne er velholdte. Da tilsynet ankom, blev vi af funktionsleder Gitte Cramer henvist til et lokale, hvor vi kunne sidde uforstyrret. Tilsynet planlagde herefter dagen med Gitte således, at vi først interviewede en medarbejder, så fulgte en beboer og til slut samlede vi op på dagen med Gitte Cramer. Efter tilsynet erfarede tilsynskonsulenten, at det var nødvendigt at interviewe endnu en medarbejder for at få et dækkende billede. Dette interview blev afholdt d Selve rapporten vil fremgå som ét tilsyn. I tilsynsrapporten vil leder figurere som L, medarbejderne som m1 og m2. Tilsynet oplevede at personalet har de fagligheder og erfaringer der skal til for at arbejde med målgruppen af senhjerneskadede. Beboeren vi talte med, er glad for at bo på og er faldet godt til. Hun er tilfreds med sine kontaktpersoner og de fleste af medbeboerne. Afdelingen får tilført yderligere kompetencer i form af rotationsprojektet, hvor medarbejdere får diplom uddannelse på det neuropædagogiske felt. Af interview med medarbejder fremgår det, at de lavest uddannede ikke kan komme i betragtning til denne uddannelse. Dette Fordi der kræves nogle adgangskrav, som de ikke har. Tilsynet oplevede at både beboer og 5

6 medarbejdere er utrygge ved at have botilbuddet Knudshaven som nabo. Tilsynet oplevede at personalet mangler en tydelig og klar ledelse Medarbejder efterlyste dette ved interviewet. At medarbejdere mangler motivation og anerkendelse fra ledelsen Medarbejder gav et eksempel i forbindelse med recovery tanken, hvor de af leder blot havde fået udleveret skriftligt materiale om recovery og med besked på, at fremadrettet arbejdes der også ud fra recovery tanken. Medarbejder havde som minimum forventet et oplæg. Der savnes en fælles forståelsesramme ifh til at indrage Recovery tanken. Opfølgningspunkter Opfølgningspunkt fra sidste anmeldte tilsyn d hvor der stod det kan anbefales, at medarbejderne får et kursus i de regler der er gældende for personoplysninger, der behandles elektronisk). Personalet har efterfølgende fået klare retningslinjer for indberetning af magtanvendelse, personoplysninger mm. Der er lavet en mappe med tydelige og klare retningslinjer. Mappen forefindes på personalekontoret. Råd og vejledning Anbefalinger Tilsynet står gerne til rådighed for råd og vejledning. Tilsynet anbefaler, at man på ledelsesniveau får en drøftelse af, hvorvidt medarbejdere med laveste uddannelse kan komme i betragtning til rotationsprojektets diplomkursus i neuropædagogik, eller tilsvarende. Dette set i lyset af, at det er en specialafdeling, hvor målgruppen er for voksne med hjerneskader. Skal medarbejderne løfte i flok så må de nødvendigvis alle have en fælles viden på området. Tilsynsførende er bekendt med at ikke alle medarbejdere kan komme i betragtning til rotationsprojektet og derfor vurderes det, at de lavest uddannede, som minimum, bør tilbydes anden relevant form for uddannelse eller kurser så de får tilført kompetencer ad den vej. 6

7 Henstillinger Tilsynet henstiller til at, der bliver taget hånd om arbejdsmiljø og trivsel i arbejdet på afdelingen. Medarbejderne, der blev interviewet, efterlyste en klar og tydelig ledelse, der kan motivere og give anerkendelse. Medarbejderne virkede trætte og lidt modløse under interviewet. Dette er på trods af, at medarbejderne giver udtryk for at være glade for at arbejde indenfor dette faglige felt. Påbud Ingen påbud. 7

8 Spørgeskema til ledere og medarbejdere i forbindelse med anmeldt tilsyn Afsnit A - Brugerne 1. Arbejdsgrundlag: 1.1 Hvilket menneskesyn og værdier har tilbuddet? 1.2 Hvordan arbejder I med at implementere værdigrundlag og målsætninger? 1.3 Prøv gennem et konkret eksempel at vise, hvordan fastsatte mål og værdier afspejler sig gennem arbejdet og til handleplanen for den enkelte 1.4 Hvilke metoder anvendes i arbejdet. Hvilke værktøjer har I, i værktøjskassen? 1.5 Hvordan afdækker I, hvilke relevante metoder I skal bruge for at afhjælpe en problemstilling eller udvikle færdigheder hos den enkelte bruger? 1.6 Hvordan får I en større værktøjskasse 1.7 Er alle ajour med metoderne? 1.8 Hvordan afspejler jeres metoder sig i de individuelle planer? M1: Rummelighed og tryghed M1: Fællesskab der giver plads til den enkelte beboer. M2: Vi arbejder ud fra Recovery og KRAP (Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) i Tilgangen til den enkelte beboer. Det vil altid være meget individuelt. M1: En beboer flyttede ind, men vi fandt hurtig ud af, han var fejlplaceret. Ca. 3 måneder efter, blev han flyttet til anden afdeling. Han er nu glad for at være her. Vi har lyttet og forstået ham. Vi snakker meget med ham for at se, hvordan han har det. M1: KRAP, vi arbejder også ud fra recovery tanken. Pt. Er vi med i rotationsprojektet og det løber året ud. Der bliver vi undervist i neuropædagogik på diplom niveau. M1: Vi går ind og læser i journalerne. Vi lytter til beboeren. Vi har en dialog med beboeren. M1: Rotationsprojektet. Alle skal på det. M2: Gennem rotationsprojektet som nogle medarbejdere skal på. Det er bestemt, at medarbejdere fra assistent-uddannelsen og opefter skal på rotationsprojektet. Pædagogmedhjælpere skal ikke deltage i rotationsprojektet. M1: Ja det mener jeg. M1: Vi er for det meste enige om tingene. Vi siger det samme til beboerne, så de ikke får forskellige meldinger, det kan skabe forvirring, det er vigtigt at vi er enige i at sige det samme.. 8

9 1.9 Der kan være stor spredning i brugergruppens funktionsniveau. Hvordan sikrer I, at den enkelte får en individuel tilrettelagt støtte? 1.10 Hvilke kvalitets- og udviklingsområder er der arbejdet med i det forløbne år? 1.11 Har I faste mål for disse udviklingsområder? M1: Det sikrer vi os i vores teams. Vi har 2 teams og kigger i mappen fra hvert team, for at se hvad der er bestemt. M2: Vi er to teams i afdelingen, når vi hver især møder på arbejde, går vi ind i Captia og ser på stamkortet, om der er sket noget i forhold til den enkelte beboer. Det ville være dejligt med et større overlap i stedet for Captia, for det kan ikke undgås at der går nogle informationer tabt. M1: Rotationsprojektet. M2: Det er ikke alle der er i projektet. Hjælperne må ikke komme på det. M1: Nej M2: Rotationsprojektet Har I nået de fastsatte mål? 1.13 Er der planer om nye projekter med henblik på kvalitetsudvikling, og er der fastsat mål for disse? M1: Det tror jeg ikke Hvorledes dokumenteres opnåede mål? 2. Brugerindflydelse og inddragelse 2.1 Hvordan arbejder I med brugerindflydelse? 2.2 Hvilke områder har brugerne indflydelse på? 2.3 Hvilke områder har brugerne ikke indflydelse på? 2.4 Er der fastsat en politik for brugernes medindflydelse? M1: De har indflydelse på hvad de skal have at spise. Vi har vores beboermøder hver 3. uge, hvor de kan komme med forslag mv. De er gode til at møde op. T: Se ovenstående. M1: De kan ikke selv bestemme, hvem de skal have som kontaktperson. Hvis det ikke virker, vil vi skifte kontaktperson på beboeren, det vil blive nøje vurderet i den enkelte sag. Der er startet op med beboer møder. 9

10 2.5 Er der brugerråd eller lignende? 2.6 Hvordan inddrages brugerne i beslutninger, der vedrører deres dagligdag? M1: Nej M1: Vi laver aftaler med beboerne. Det er individuelle aftaler. 3. Handleplaner 3.1 Fortæl hvordan I arbejder med handleplaner, i hvilken form og hvor hyppigt? 3.2 På hvilken måde medvirker brugerne i forhold til udarbejdelse af handleplaner? 3.3 Hvordan arbejder I med mål og delmål for indsatsen på både kort og langt sigt? 3.4 Udvælges der fokusområder for indsatsen i forhold til den enkelte ud fra disse mål og delmål? M1: Vi arbejder ud fra handleplanen fra kommunen. Det er ikke altid at handleplanen holder vand, måske er målet sat for højt. Hvis det er tilfældet, så retter vi til løbende. M1: Beboeren er selv med til handleplansmøderne. Der rettes kun i handleplanen med accept fra beboeren. M2: Det er individuelt om der er delmål på vej til målet. Vi laver delmål sammen med beboeren og ikke alt står i handleplanen. M1: Ja, der vil altid være fokuspunkter. M2: Ja, der vil altid være fokuspunkter. 4. Dokumentation 4.1 Hvordan følges der op på handleplaner? F.eks. gennem løbende optegnelser eller lignende? 4.2 Hvordan sikrer I sammenhæng mellem beskrivelsen af brugernes funktionsniveau og planens ydelser og indsats? 4.3 Hvordan arbejder I med dokumentation af indsatsen? 4.4 Er der evt. lavet analyser M1: På handleplansmøderne, hvor socialrådgiveren deltager. Handleplanen bliver gennemgået og evt. rettet til. M2:Der er opfølgning 1 gang om året. Nogle gange, hvis der er meget fokus på noget, tager man planen op oftere. M2: Med jævne mellemrum kigger vi i handleplanen og på om det er realistisk eller om der skal rettes til. M2: Captia M1: Nej 10

11 eller undersøgelser af brugers/forældre/pårørendes tilfredshed med tilbuddet? 5. Samarbejde med netværk: 5.1 Hvordan inddrages og samarbejdes med brugerens forældre/pårørende? 5.2 Hvilke forhold har forældrene/de pårørende mulighed for at få indflydelse på? 5.3 Hvordan oplever i generelt samarbejdet med de pårørende? M1: Nogle ringer vi til flere gange om måneden og nogle har vi ikke så meget kontakt med. Nogle af dem er også hjemme i weekenden og derved har vi kontakt. Vi har et skriftligt samtykke fra beboeren til at måtte tale med de pårørende. M2: Det er meget individuelt men, hvor der er pårørende fungerer samarbejdet godt. M1: Pårørenderåd. M1: Rigtig godt. Efter vi har haft brand her, skal alle døre være låste. Det betyder, at er man pårørende har man mulighed for at få en brik (nøgle), så de ikke er låst ude. 6. Klager 6.1 Hvilke typer af klager ses typisk? 6.2 Hvad er indholdet i de eventuelle klager inden for det sidste år? M1: Der er utilfredshed af og til. Er ikke bekendt med at der har været klager. L: Nej ikke nogen officiel klage M1: Maden og at rengøring skal foregå om natten, nogle af beboerne er meget lydfølsomme og er generet af lydene. 6.3 Hvordan registrerer og behandler I klager fra brugerne? 6.4 Hvordan registreres og behandler I klager fra forældre/pårørende? M1: Den kommer direkte til Centerleder Inge Nørgaard. 6.5 Hvordan er der fulgt op på de eventuelle klager? 6.6 Har de eventuelle klager givet anledning til overvejelser vedrørende ændringer i arbejdsmetoder og tilbudets indhold? 11

12 7. Visitation: 7.1 Hvordan oplever I samarbejdet med visitator (kvalitetsstandard for visitation)? 7.2 Er der beboere/brugere, der ikke er velplacerede? L: Godt samarbejde. Jeg modtager materialet inden mødet og kan derved nå at sætte mig ind i sagen. M1: Vi har en enkelt beboer, der ikke er velplaceret. Han er ikke en del af fællesskabet. Vi drøfter det og er i dialog med socialrådgiver. M2: Der bliver fulgt op jævnligt på beboeren som ikke er velplaceret og der arbejdes på en løsning. 8. Økonomi 8.1 Hvilken støtte får brugeren til at administrere sin økonomi? 8.2 Hvordan sikrer I, at retningslinier for administration af brugermidler overholdes? 8.3 Udbydes der servicepakker? 8.4 Er der mulighed for at vælge servicepakker fra? M1: Vi hjælper og støtter dem. Vi går med dem i banken. M2: Det er Meget individuelt. Beboerne får støtte i forskellig grad. M1: Vi har ikke deres nem-id i hånden. Vi opbevarer ikke beboernes penge. M2: Vi er bekendt med de nye retningslinjer vedr. nemid, at vi ikke må få det i hånden. Flere af beboerne har enten en økonomisk værge eller pårørende, der hjælper med økonomien. M1: Ja M1: Man kan godt vælge det fra. 8.5 Hvor ofte bliver spørgsmålet om valg af servicepakker taget op? 8.6 Hvad koster de, og hvad ligger der til grund for prisen? Hvordan administreres kostkassen? Hvilke regler er der for refusion af kostpenge? Hvilke udgifter indgår i de forskellige pakker, herunder rengøring og bus? 8.7 Er der fastlagt et serviceniveau for ledsagelse M1: Der er nogle retningslinier for, hvad vi ledsager til. M2: Hvis vi kører med en beboer, skal der være et 12

13 betalt af tilbuddet? 8.9 Hvilken ledsagelse skal brugeren selv betale? Til hvilken pris? 8.10 Er der nogen af brugerne, som får tildelt ledsagelse efter SEL 97? pædagogisk mål med det. M1: Nej, beboerne har ingen egenbetaling til ledsagelse. M1 +L: Ja der er to beboere. M2: Der er nu 4-5 beboere Primært i dagtilbud: Hvilke retningslinier er der for egenbetaling (kantine, udflugter, materialer mv.)? Retningslinier for lønudbetaling? 9. Magtanvendelse 9.1 Hvordan introduceres magtanvendelsesregelsættet for personalet? 9.2 Udleveres regelsættet til nyansatte og kvitteres for modtagelsen? 9.3 Hvad er antallet og arten af magtanvendelser i det sidste år? M1: Når vi starter introduceres vi til beredskabsplanen. Der udover har vi en tirsdag formiddag i hver måned, hvor vi bliver introduceret i vores brandalarm. L: Nej der bliver orienteret mundtligt. De får et lille hæfte udleveret med de overordnede ting i beredskabsplanen. Det bliver ikke kontrolleret om de læser det. L: Ingen magtanvendelser. 9.4 Hvordan er udviklingen i antallet af magtanvendelser? 9.5 Hvad er antallet af magtanvendelserne udtryk for? M1: Dygtigt personale 9.6 Hvilken indsats gør I for at undgå/reducere anvendelsen af magt? 9.7 Hvordan indberettes magtanvendelser? M1: Det står i den nye beredskabsplan. 13

14 9.8 Hvordan er proceduren i forhold til brugerens subsidiært de pårørendes mulighed for at kommentere magtanvendelsen? 9.9 Hvilke procedurer er der for opfølgning i forbindelse med anvendelse af magt? 9.10 Udleverer I klagevejledning i forbindelse med en konkret magtanvendelse? 10. Vold 101 Hvordan håndteres vold og andre overgreb mellem brugere? 10.2 Hvordan håndteres vold og andre overgreb fra brugere mod personalet? 10.3 Hvilken praksis har I med hensyn til registrering og opfølgning ved vold mellem brugere? Mod personalet? M1: Der har ingen vold været. M1: Mest verbal vold. M2: Der tales med medarbejderen om hændelsen. Funktionslederen bringer episoden videre til AMR, som sørger for indberetning i EASY 10.4 Hvilke overvejelser har I gjort i forhold til at undgå eller reducere voldsepisoder? 11. Sundshedsmæssige forhold Får I besøg af Fødevareregion Herning? 11.2 Hvordan sikrer I hygiejnen i forhold til: Madlavning? Personlig pleje? 11.3 Hvordan foregår rengøring af beboernes lejlighed? M1: Nej ikke på afdelingen. Men hos køkkenpersonalet får de det. M1: Forklæde, handsker. Kød og grønsager fra hinanden. Når vi står i køkkenet med beboerne gør vi meget ud af hygiejnen. M1: De får støtte til at gøre det selv. 14

15 11.4 Har I standarder for: Rengøring af fællesarealer? Rengøring af servicearealer? 11.5 Er der særlige risikofaktorer i forhold til smittefarer (f.eks. hepatitis B)? M1: Det er nattevagten der gør rent på fællesarealerne. Vi vasker gulv i køkken afdelingen, hver dag, når vi har lavet mad. M1: Nej M2: Der er klare retningslinjer, man ifører sig maske, 2 gange handsker og overtræksstøvler Hvordan håndterer I disse forhold? 12. Alkohol og stofmisbrug: 12.2 Findes der en alkohol- og misbrugspolitik i forhold til brugerne? 12.3 Hvad gør I for at støtte evt. misbrugere med henblik på at begrænse problemer med misbrug? M1: Ja. Alle har kendskab til den. M1: Vi tager os af det i hver enkelt tilfælde. Forskelligt fra beboer til beboer Hvad gør I for at reducere generne for de øvrige brugere? 12a. Medicin 12a.1 Findes der retningslinjer for medicinhåndtering? 12a.2 Hvordan opbevarer i medicin for beboerne? M1. Ja og alle er bekendt med den M1+ m2: Medicinskabet. Nogle kan styre det selv. Det er doseret af 2 assistenter. M2: Hver enkel beboer har sin egen medicinhylde i det aflåste skab. L: Den ene har været af sted på medicinhåndteringskursus og den anden skal af sted. 12a.3 Hvem har adgang til medicinen? 12a.4 Hvordan fører i kontrol med medicingivningen? M1: Personalet. L: Efter s forskrifter af medicinhåndtering. 15

16 13. Personfølsomme oplysninger 13.1 Hvordan fører I brugernes journaler? 13.2 Hvilke oplysninger ligger på journalerne? 13.3 Er der personfølsomme oplysninger andre steder end i journalen? 13.4 Hvordan opbevarer I journalerne, og hvem har adgang til disse? M1: I Captia. Vi har også en mappe, der er låst inde i et skab på vores lille kontor. Vi har ikke oplysninger andre steder. M2: Jeg er ikke bekendt med at vi har en mappe. Stamdata ligger inde på captia. Ved en enkelt beboer der er her i forbindelse med en udredning, ligger der en fysisk mappe. M1: De vigtigste oplysninger ligger i captia. Grunddata ligger i mappen. M1: Nej. T: se ovenfor Føres og gemmes der optegnelser om brugerne i IT? 13.6 Hvis ja, hvilke programmer skrives og gemmes oplysningerne i? 13.7 Er der individuel eller fælles adgangskode? 13.8 Er der logning? 13.9 Hvor er pc erne til behandling af personoplysninger placeret? Er der kendskab til persondataloven? M1: Individuel adgangskode. M1: Ja. M1: På det lille kontor. M: Ja Er der visiteret brugere med børn til bostedet? 14. Samarbejde omkring børn af psykisk syge eller udviklingshæmmede forældre: M1: Ja. 16

17 14.2 Hvordan håndterer I samarbejdet omkring børnene (samvær mellem børn/forældre, offentlige myndigheder m.fl.)? M1: Det er meget individuelt. Men generelt er det rigtig godt. 17

18 Afsnit B - Personale 15. Personalepolitik: 15.1 Er der formuleret en personalepolitik? M1: Ja det er Holstebro kommunes overordnede principper Hvordan udmøntes personalepolitikken i praksis? 15.3 Er der udarbejdet en lokal lønpolitik? 15.4 Er forhandlingsproceduren kendt og synlig? 15.5 Er opgørelsen over det økonomiske råderum til kantillæg kendt og synlig? 15.6 Er der udarbejdet en sygepolitik? 15.7 Er der udarbejdet en lokal ryge / alkohol/ misbrugspolitik? 15.8 Er der fastsat øvrige personalepolitikker f.eks. seniorpolitik, arbejdsmiljøpolitik eller andre? M1: Ja M1: Ja M1: Ja M1: Ja 16. Kompetenceudvikling: 16.1 Har ledelsen fået supervision og MUS- samtale det seneste år? 16.2 Tilbydes medarbejderne supervision hvor ofte og af hvem? 16.3 Afholder lederen MUSsamtaler? L: LUS samtale 1 gang årligt. M1: Ja hver 3 måned er der en ekstern superviser. Vi har ikke kollegial supervision. M1 + m2: Ja det får jeg 1 gang om året. 18

19 16.4 I givet fald hvordan og hvor ofte? 16.5 Hvordan tages der i øvrigt hånd om den faglige udvikling? 16.6 Er der fastlagt politik og principper for: Kompetenceudvikling? Prioritering af kursusmidler? Kurser? Temadage? Faglige netværk? M1: Vi er nogle gange på kursus. Vi orienterer kollegerne på personalemøderne omkring ny viden vi så har fået. M2: Det er besluttet at social og sundhedshjælpere ikke skal på rotationsprojektet. Det er kun for medarbejdere med en højere uddannelse fx pædagoger eller social og sundhedsassistenter. 17. Personalesammensætning 17.1 Hvordan er personalesammensætningen? 17.2 Er den som ønsket? Er der sket ændringer i sammensætningen? 17.3 Er der stillinger, som ikke har kunnet besættes med den ønskede faggruppe? 17.4 Hvordan introducerer I nye medarbejdere? M1: Det er rigtig fint. M1: Ja M1: Nej M1: Vi viser dem rundt og har en mappe vi udleverer. Der ligger en fast introduktionsrutine. De er med som føl et stykke tid. Vi viser dem beredskabsplanen. L: Jeg introducerer dem og tager mig af dem. Der er meget sidemandsoplæring. Magtanvendelse mv. gås igennem med dem. 18. Arbejdsmiljø 18.1 Er der udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV), og dertil hørende handleplan? 18.2 Hvordan er der fulgt op på handleplanen, og hvor langt er i nået? 18.3 Er der udarbejdet beredskabsplan til brug ved M1: Ja M2: mener Ikke der er en handleplan. M1: Ja 19

20 voldsomme hændelser? 18.4 Arbejdsskader - har der været nogen? Hvordan er proceduren ved anmeldelse? Hvilke typer af arbejdsskader? 18.5 Hvordan har udviklingen været i sygefraværet det seneste år? Er der problemstillinger i forhold til sygefraværet? 18.6 Er der noget forhold i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø, som påvirker brugerne negativt? M1: Ja vi har haft en personale med dårlig skulder. Vi løfter jo tunge beboere. Skader bliver indberettet. M1: Ikke de store problemer. M1: Beboerne kan godt blive trætte af at vi ikke kan tage på udflugter. Ellers ikke nogen problemer. M2: Beboerne vil gerne have der sker lidt mere. Alle afdelinger har nu fået et visa elektron kort, nu kan vi lidt mere med beboerne 19. Samarbejde 19.1 Hvordan opleves det interne samarbejde: Personale personale? Ledelse personale? Ledergruppen? Andre? 19.2 Hvordan er medarbejderindflydelsen struktureret? (personale-møder, MED- struktur, sikkerhedsgruppe mv.) M1: Det er fint hele vejen igennem M2: Det er godt, men der er altid noget der kan blive bedre fx. Et bedre overlap og ledelsen kunne ønskes mere synlige. M1: Orientering. Når der har været møder ligger referaterne tilgængeligt. M2: Vi har en repræsentant som holder os orienteret og som vi kan gøre brug af. Er der nedsat MED-udvalg? Hvilke kompetencer har udvalget? Er der forretningsorden? 19.3 Mødehyppighed? 19.4 Samarbejde eksternt og internt. Er der et fagligt samarbejde med andre tilbud i eller udenfor kommunen - faggrupper på tværs? M1: Rigtig fint med læger. Ikke så meget samarbejde udenfor kommunen. M2: Samarbejdet med sundhedsvæsnet er godt. Vi har et samarbejde med andre kommuner. 20

21 Afsnit C - Generelle forhold, drift 20. Økonomi: 20.1 Stemmer budgettet overens med de faktiske udgifter? Holder budgettet? Har der været overskud eller underskud de seneste år, og hvad er årsagen? 21. Bygningsmæssige forhold: 21.1 Hvordan er de bygningsmæssige forhold svarer de fysiske rammer til brugernes behov i forhold til det tilbud, der gives? 21.2 Hvordan er beboerfaciliteterne? 21.3 Hvordan er personalefaciliteterne? 21.4 Hvordan er udenomsarealerne? M1: Ja rigtig fine forhold. Vi har også et fælleshus, vi kan gøre brug af. M1: Rigtig fine. M1: Vi kunne godt bruge et større kontor. Vi skal gå rigtig langt for at komme på toilettet. M1: Rigtig fint Er der legeredskaber? 21.6 Opfylder legepladsens indretning og redskaber kravene i bygningsreglementet? 21.7 Er legepladsen gennemgået af f.eks. en autoriseret legepladsinstruktør eller andre? 21.8 Er der særlige sikringsforanstaltniger af bygningerne (brandalarmer, slukningsmateriel, tyverialarmer osv.)? 21.9 Er der regelmæssige M1: Brandalarmer der bliver testet af. 1. tirsdag i hver måned. M1: Ja vores brandalarmer bliver tjekket. 21

22 kontrolbesøg i forhold til ovenstående? Af hvem? Og er der bemærkninger? 22

23 Afsnit D - Særlige forhold: 22. Særlige forhold: 22.1 Er der særlige forhold, der påvirker stedet negativt? - positivt? M1: Botilbuddet Knudshave påvirker negativt både hos beboere og medarbejdere. Besparelserne påvirker i negativ retning. Vi kan ikke tage på udflugt med en beboer eller på cafe besøg. Efter de to påsatte brande er der aflåst alle steder og det påvirker negativt. Der er rigtige gode kolleger. M2: I hverdagen mangler vi meget en klar og tydelig ledelse. En ledelse, der viser os vejen og motiverer os. Fx fik vi udleveret materiale vedr. Recovery og vi fik ved samme lejlighed at vide, at det skulle vi arbejde med fremadrettet. Vi blev ikke i god tid klædt på til metoden, men fik blot en masse papir, som vi skulle læse. Som minimum havde jeg nok forventet at lederen havde brugt tid på at klæde os på til det og evt. havde holdt et oplæg Er der særlige problemstillinger, som stedet har behov for at drøfte? Jeg er rigtig glad for mine kollegaer, vi har det godt sammen. M1: Alt mad er blevet låst inde i kælderen, så hvis vi spontant får lyst til at bage en kage med en beboer, skal det lang tid i forvejen aftales og skrives til køkkendamen, så finder hun det vi skal bruge. Det er sket, at vi har fået mail fra køkkendamen, hvor hun skriver, at vi skal holde grapperne for os selv. Når vi fx får bøffer, er det meget småt med kødet. Beboerne betaler en del af køkkenpersonalets løn. De betaler også noget af forbruget af el. i forbindelse med madlavningen. Det er frustrerende. L: Både medarbejdere og beboere, har fået en forklaring på, hvordan det er regnet ud, så de ved det godt. M2: Fysisk synes jeg, at Knudshave afdeling burde ligge et andet sted og ikke har på. Dette begrundet i den uro og utryghed der er ved, at have et udadreagerende botilbud så tæt på Er der noget i forhold til arbejdet, der bekymrer dig/jer? M1: Når jeg har fri om aftenen, sørger jeg for at jeg ikke går alene ud til min cykel. Det er ikke trygt. Et personale har tidligere oplevet, at der er fulgt en efter hende. M2: Jeg skynder mig også hen til min bil når jeg skal hjem efter en aftenvagt. Det er lidt utrygt. 23

24 Afsnit F - Spørgeguide i forbindelse med anmeldte tilsyn 26. Interview med brugerne: 26.1 Hvordan synes du om at bo/arbejde her? 26.2 Hvad synes du er rigtig godt ved stedet? 26.3 Hvad kunne du tænke dig var anderledes? Jeg synes det er rigtig godt. De er gode til at støtte os. Nogle gange har de dog svært ved at overholde aftalte tider. Den støtte jeg får. Jeg har det godt med nogle beboere og andre knapt så godt. Jeg har hørt at vi ikke skal have hjemmedag mere, men vi skal have hjemmevejledning. Der er jo en grund til at vi ikke bor for os selv. Max. 3 timer om ugen og ikke en hel dag for fremtiden. Det er en hel ny struktur. Det er vi ikke tilfredse med. Min hjerne kan ikke finde ud af det. Det nye låsesystem. Hvorfor kan vi ikke gå ned i kælderen mere? Vi har selv et kælderrum og det kan vi ikke få adgang til. Der er ikke billeder af alt personalet. De fleste med en hjerneskade har et hukommelsesproblem. Hvorfor skal vores motionsrum ligge i kælderen. Vi kan ikke bruge det, da der nu er aflåst. Personalet skal have tid til at være der. L: Der ligger en brik på kontoret de bare kan tage, og gå ned i motionsrummet og til deres kælderrum. Der skal de ikke have personale med. Ja det er rigtigt, at der ikke er billeder af alle ansatte på afdelingen, men det er på vej Hvilke ting oplever du, at du har indflydelse på/ (eller du selv kan bestemme)? 26.5 Bliver du spurgt om dine ideer til nye aktiviteter (ting I kan lave eller gøre sammen)? 26.6 Har du haft nogle ønsker? 26.7 Er der noget du var/ er utilfreds med? Ja der er ting jeg har indflydelse på. Ja. F.eks. har vi fået gennemtrumfet en tur til IKEA. Den glæder jeg mig til. Ja. Vi bliver lyttet til på beboermøderne. Det er dejligt. Nej 26.8 Hvem har du sagt det til? 24

25 26.9 Hvad skete der så? Er du med til at lave din egen handleplan? Har du fået et papir hvor der står hvilken hjælp du skal have? Kan du selv vælge din kontaktperson? Hvordan har du det med at bo/arbejde her sammen med andre? Har du oplevet, at der er blevet brugt magt mod dig? Ved du, at du kan klage over magtanvendelser? Hjælper personalet med at få løst konflikter (når I er uenige eller skændes)? Har du mulighed for at fravælge tilbud om kost, vask, og lignende? Hvilke ydelser betaler du for (f.eks. for at bo i huset, husleje)? Hvem bestemmer over dine penge? Respekterer personalet dit privatliv (banker personalet f.eks. på før de går ind i din lejlighed)? Får du din post leveret personligt (bliver breve og ting Ja Ja Nej. Måske en lille chance, hvis det ikke fungerer. Det har jeg det fint med. Nogle har jeg det ikke så godt med. Jeg kan klare det til nød. Nej. Men har oplevet at blive slået af en anden beboer. Dette blev indberettet og personalet har snakket med mig og den anden beboer. Jeg har accepteret det, men jeg tilgiver ham aldrig. Ja Ja det gør de Ja det har jeg kr. for kost. 450 kr. for fællesomkostninger. Det gør til dels jeg. Min kontaktperson skal skrive under, hvis jeg skal hæve fra min opsparing. Ja Noget af det får jeg hjælp til at forstå. Men det meste kan jeg selv forstå. 25

26 der bliver sendt med posten givet til dig)? Andre bemærkninger (er der andet du vil fortælle)? Jeg har været så glad for støtten her, men er bange for fremtiden mht. hjemmedag/hjemmevejledning. Jeg vil blive skåret drastisk i støtte. Jeg er dybt frustreret over det. 26

27 27

28 28

29 1. udgave, september 2010 Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Viborgvej Holstebro 29