Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde"

Transkript

1 Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige Udarbejdet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

2 Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium er bevilliget af Den europæiske socialfond og Region Hovedstaden. Udarbejdet af: Mette Foss Andersen, Udviklingskonsulent i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Kristina Birch, Kvalitets- og udviklingskonsulent TEC 2

3 Indhold Formål... 4 Læsevejledning til guiden Hvad er et uddannelseseksperiment? Evaluering af uddannelseseksperimenter Trinmodel til evaluering af uddannelseseksperimenter Oversigter over hvem der indsamler oplysninger og hvornår

4 Formål Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde er en del af Uddannelseslaboratoriets samlede serie af værktøjer. Evalueringsværktøjet er et supplement til Håndbog til evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter og værktøjets formål er at understøtte uddannelsesinstitutioner i at evaluere uddannelseseksperimenter og udviklingsinitiativer, så det i højere grad kan føre til forbedret praksis for flere. Vejledningen er udarbejdet af Uddannelseslaboratoriet i samarbejde med Kvalitetsog Udviklingsafdelingen på TEC, på baggrund af praksiserfaringer og behov i forbindelse med uddannelseseksperimenter de sidste tre år. Tilgangen er inspireret af den eksperimenterende metode. Udgangspunktet er en undersøgende og eksperimenterende tilgang, hvor udviklingsinitiativer iværksættes, evalueres og eventuelt implementeres med henblik på at skabe forbedret praksis i organisationen. I evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser foregår det eksperimenterende arbejde i forsøgsklasser i sociale kontekster. Guiden er henvendt til undervisere og eksperimentansvarlige, der udfører uddannelseseksperimenter. Guiden er således også et værktøj, der supplerer Uddannelseslaboratoriets Eksperimenthjul og Forandringsteorier. Der er desuden udarbejdet et værktøj målrettet koordinatorer eller kvalitetsmedarbejdere på den pågældende uddannelsesinstitution, der indeholder uddybende information om evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser Læsevejledning til guiden Kort introduktion til Uddannelseseksperimenter og Eksperimenthjulet Kort introduktion til evaluering af Uddannelseseksperimenter og betydningen af kontrolgrupper Trinmodel for evaluering af Uddannelseseksperimenter Oversigter over hvornår oplysninger indsamles og af hvem 1. Hvad er et uddannelseseksperiment? Et Uddannelseseksperiment 2 er et systematisk gennemført forsøg, der har til formål at afprøve nye metoder, tilgange, modeller med videre i en konkret uddannelseskontekst. Formålet er at udvikle og forbedre praksis ud fra et formuleret forandringsbehov. Via evaluering af uddannelseseksperimenterne udvikles brugbare koncepter og prototyper på forbedret praksis, der bidrager til at forny og forbedre praksis på uddannelserne. 2 Uddannelseseksperimenter og Eksperimenthjul er metoder udviklet af Uddannelseslaboratoriet. Uddannelseslaboratoriet er et treårigt forandringsprojekt, der via 130 uddannelseseksperimenter på ni uddannelsesinstitutioner, har eksperimenteret med at udvikle og forbedre erhvervsrettede uddannelser. Se mere om uddannelseslaboratoriet på

5 Eksperimenthjulet For at sikre planlægningen og kvalitet i udførelsen i arbejdet med eksperimenter har Uddannelseslaboratoriet udviklet Eksperimenthjulet jf. figur 1 på næste side. Eksperimenthjulet beskriver, hvordan man arbejder med at afprøve og gribe ny forbedret praksis an fra et eksperiment sættes i gang til det vurderes, om eksperimentets resultater kan videregives og implementeres. Eksperimenthjulet har to farver. Den grønne farve er knyttet til 1) det arbejde, der skal danne afsæt for de enkelte uddannelseseksperimenter og 2) det arbejde, der har at gøre med forankring og implementering af de forandringer, som eksperimenterne har afstedkommet. Den orange farve er knyttet til det udførende arbejde med de enkelte eksperimenter. Det er i disse faser, man konkret arbejder med at designe, afprøve og evaluere nye måder at gøre uddannelse på. De orange faser med grønt omrids illustrerer overgangen mellem præfase og designfase, samt konceptualiseringsfase og implementerings- og spredningsfase. Det er disse faser der er aktuelle for denne guide. For en uddybning af eksperimenthjulets faser se Håndbog til eksperimenthjulet Sådan arbejder du med Uddannelseseksperimenter i praksis. Hvornår er det aktuelt at forholde sig til evalueringen af et uddannelseseksperiment? Allerede i eksperimentets designfase er det aktuelt at forholde sig til evaluering af aktionen. Ved planlægningen af eksperimentet, skal man være klar på at forberede indsamling af information inden aktionen sættes i gang. Denne procedure vil blive beskrevet udførligt nedenfor. FIGUR 1 OVERSIGT OVER EKSPERIMENTHJULETS FASER 5

6 2. Evaluering af uddannelseseksperimenter Hvordan undersøger man, om et eksperiment er værdiskabende? For at undersøge, om et eksperiment er værdiskabende, skal eksperimentet holdes op imod et sammenligningsgrundlag. Det er derfor væsentligt, allerede inden eksperimentet sættes i gang, at beslutte hvilket et sammenligningsgrundlag, som eksperimentets resultater kan holdes op imod. Uden et sammenligningsgrundlag er det nemt at lave fejlslutninger om eksperimentets eventuelle effekt, da positive eller negative resultater kan skyldes en lang række andre faktorer, end eksperimentet i sig selv. I figur 2 nedenfor er illustreret et eksempel på, hvordan resultaterne fra en indsats, der sigter på at reducere elevers eller studerendes frafald, kan skyldes en lang række andre faktorer. Disse faktorer kan være på makroniveau i form af samfundsforhold såsom reformer, mangel på praktikpladser, økonomiske konjunkturer, eller på mikroniveau så som elevernes sociale baggrund, uddannelsesmiljø, trivsel, underviserens pædagogiske arbejde og lignende. Et sammenligningsgrundlag kan skabes ved at udvælge en kontrolklasse og/eller lave en førmåling. Men, selvom der er et sammenligningsgrundlag, er det aldrig muligt at udlede den reelle effekt af eksperimentet. Ved at anvende et sammenligningsgrundlag, sandsynliggøres det at resultater fra en indsats kan spores tilbage til indsatsen i sig selv. Evalueringen supplerer således eksperimentets forandringsteori i vurderingen af, hvorvidt eksperimentets resultater kan bidrage til ny forbedret praksis på institutionen. For mere information om evalueringer af uddannelseseksperimenter, henvises til Håndbog for evaluering og forandringsteori for uddannelseseksperimenter. FIGUR 2 ILLUSTRATION AF INFLUERENDE FAKTORER 6

7 Hvorfor lave et erfaringsgrundlag? Planlægningen af erfaringsgrundlaget er central, for at sikre en brugbar evaluering af et eksperiment. Erfaringsgrundlaget, der også kaldes et Baselinestudie, er et udgangspunkt, som eksperimentets endelige resultater måles ud fra. Et erfaringsgrundlag, kan udføres ved, at eksperimentteamet udarbejder en førmåling inden eksperimentets aktioner iværksættes. En førmåling kan eksempelvis være en faglig test, en spørgeskemaundersøgelse, karaktergennemsnit, fravær eller lignende. Et erfaringsgrundlag kan også bestå af interview og observation af praksis før og efter en aktion. Erfaringsgrundlaget kan suppleres ved at eksperimentteamet udforsker eksisterende praksis på området. Hvordan er praksis i dag, og hvilken praksis peger andre undersøgelser på virker? Eksempler på kvantitativ information: Frafaldsregistrering: oplysningerne indhentes ved hjælp af elev-id på de elever eller studerende, der deltager i eksperimentet samt i kontrolgrupper Elektronisk anonymiseret spørgeskema: kan eksempelvis spørge til elevens eller den studerendes trivsel Fraværsregistrering: eksperimentteamet indsamler gennemsnitligt fravær i forsøgs- og kontrolklasse Fagligt niveau: eksperimentteamet afdækker det faglige niveau i forsøgs- og kontrolklasse Eksempler på kvalitativ information: Deltagerobservation: eksperimentteamet beskriver, hvordan praksis og undervisningsmiljøet er i forsøgsklassen før aktionen sættes i gang samt under og efter selve aktionen Korte interview med elever fra forsøgsklasse om undervisningspraksis før, under og/eller efter aktionen Hvad er kontrolklasser? En kontrolklasse består af personer, der er sammenlignelige med de personer, der påvirkes af eksperimentet (forsøgsklassen). Er eksperimentets deltagere eksempelvis et hold elever, kan en kontrolgruppe bestå af et parallelhold, der modtager samme undervisning, men hvori der ikke eksperimenteres. Formålet med at anvende kontrolklasser, er at opstille et sammenligningsgrundlag, der til en hvis grad er ens for begge grupper. Det aldrig muligt at udvælge en perfekt sammenlignelig kontrolklasse, da der altid vil være forskel på elever og deres baggrund. Det væsentlige er, at forsøgs og kontrolklasse ligner hinanden så meget at det i princippet er tilfældigt om elev a eller b, befinder sig i klasse X eller Y. Hvis det er tilfældigt om en elev befinder sig i den ene eller den anden klasse, er det en indikator på et eleverne i forsøgs- og kontrolklasse har tilnærmelsesvis samme forudsætninger. Er der forskelle på forsøgs- og kontrolklasse, eksempelvis hvad angår fagligt niveau, alder, kønssammensætning eller lignende, anbefales det ikke at benytte kontrolklassen, da dette kan medføre skæve resultater. Hvad gør man, hvis der ikke eksisterer et parallelhold? Er det ikke muligt at finde en parallelklasse til forsøgsklassen, kan et alternativ være et hold fra undervisningsforløb fra det foregående optag. Bemærk, at elevsammensætningen ofte kan være forskellig afhængig af optagstidspunktet. Der kan eksempelvis være forskel på alder blandt elever der optages i august, sammenlignet med elever der optages senere på året. Det kan være nødvendigt at udvælge en kontrolklasse et helt skoleår tilbage, hvis dette bedst repræsenterer den eksperimentets elevgruppe/optag. Vælger man en kontrolklasse fra det foregående skoleår, skal dette tydeliggøres i evalueringen. Der kan ske meget på et år, eksempelvis organisationsændringer, ændring i uddannelsesplaner m.m., som kan betyde at eksperimentklassen og kontrolklassen ikke har haft samme forudsætninger. 7

8 3. Trinmodel til evaluering af uddannelseseksperimenter Nedenfor ser I en model, som trin for trin vejleder Jer i hvordan I indsamler information om jeres eksperiment inden, under og efter eksperimentets aktioner. Farverne følger farverne i Eksperimenthjulet -de grønne konturer illustrerer de trin, hvor eksperimentteamet arbejder sammen med organisationens strategiske niveau eks. koordinator, udviklingskonsulenter eller kvalitetsmedarbejdere. Inden eksperimentet - DESIGNFASEN 1. Planlæg hvilke oplysninger I vil indsamle for at evaluere eksperimentet 2. Indsend evalueringsdesign til koordinator eller kvalitetsmedarbejder. Husk holdnummer på forsøgs- og kontrolhold 3. Indsaml data til førmåling, eksempelvis interview, observationer, teste og/eller spørgeskema Under eksperimentet AKTIONSFASEN 1. Igangsæt de planlagte aktioner 2. Observer og vær opmærksom på indikatorer der kan have betydning for eksperimentets hypotese. Husk at notere reflektioner om aktioner. 8

9 Efter eksperimentet ANALYSE og EVAULERINGSFASEN 1. Indsaml data på samme vis som førmåling eksempelvis via interview, observationer og/eller spørgeskema 2. Analyser eksperimentets fund og mønstre. Sammenhold fund og mønstre med førmåling. 3. Indsend analyse og førmåling til koordinator eller kvalitetsmedarbejder 4. Oversigter over hvem der indsamler oplysninger og hvornår Hvem indsamler hvad? I tabellen nedenfor illustreres eksempler på information, hvem der indsamler dem, hvordan og hvornår. Oversigten er ikke en udtømmende liste over mulig information. Oplysningerne kan suppleres med andre informationskilder, eksempelvis uddybende individuelle oplysninger om elever og studerende på holdniveau. Det væsentlige er at samme oplysninger, indsamles på samme vis i både eksperiment-og kontrolklasse. Det er vigtigt at tage højde for hvornår oplysningerne er indsamlet. Information, der anvendes som før-målinger skal altid være indsamlet inden datoen for at eksperimentets aktioner har været igangsat. Hvis ikke, er der en risiko for at målingerne være påvirket af eksperimentets aktioner. 9

10 Hvem indsamler hvad hvornår? Data Hvem indsamler Hvordan Hvornår indsamles data Inden aktioner Under aktioner Efter aktioner Generelt erfaringsgrundlag Afdækning af viden på området, eksempelvis via litteratursøgning, interviews med mere Data til brug ved evaluering Trivsel Fx elektroniske X X spørgeskemaer, Deltagerobservation, X X X Interview (X) X Fagligt niveau Eksempelvis teste i forsøgs- og kontrolklasser Fravær Indsamles af undervisere i forsøgs- og kontrolklasse X X X (X) 3 X X Frafald 4, køn, alder og karakter Koordinator eller kvalitetsmedarbej der indleverer holdnumre på eksperiment- og kontrolhold til koordinator eller kvalitetsmedarbejder, som indhenter oplysninger på hver elev via Elevadministrationen. X obs. kun køn og alder X obs. kun frafald og karakterer Anden information til perspektivering af resultater Pædagogisk evaluering og/eller trivselsundersø gesler Leder eller koordinator Gennerelle trivselsundersøgelser samt Undervisningsevaluering er, som umiddelbart gennemføres ved et uddannelsesforløbs X 3 Afhænger af aktionens varighed 4 Det er væsentligt at skelne mellem afbrudt uddannelse med omvalg og uden omvalg. 10

11 afslutning, kan bruges til at understøtte eksperimentets fund og resultater. Praksis for disse evalueringer er dog forskellige fra institution til institution og indsamling af disse data Hvornår fortages evalueringen? I tabellen nedenfor illustreres centrale faser i eksperimenthjulet i forhold til eksperimentets evaluering, og hvem der har ansvar for hvert enkelt element. For en uddybning af evalueringselementerne i hver enkelt fase se Håndbog til eksperimenthjulet Sådan arbejder du med Uddannelseseksperimenter i praksis. Fase i eksperimenthjulet Centralt for evaluering Hvem indsamler hvad hvornår? Hvem udfører Præfase Udpeg forsøgs- og kontrolklasse, eventuelt i samarbejde med det strategiske niveau Designfase Indrapporter forsøgs- og kontrolklasse til koordinator eller kvalitetsmedarbejder Planlæg evaluering Udform evalueringsdesign Udarbejd erfaringsgrundlag og eventuel førmåling Aktionsfase Udfyld aktionslog, herunder dato(er) for aktioner Evaluerings og analysefase Lav eventuel eftermåling efter aktioner Analyser datamateriale fra før og eftermålinger samt aktionslog 11

12 Konceptualiseringsfase Indsend analyse, bilag og eksperimentkoncept til koordinator eller kvalitetsmedarbejder Implementeringsfase Analyse af eksperimentets resultater Implementér værdifulde eksperimenter Koordinator eller kvalitetsmedarbejder Det strategiske niveau Denne guide er udformet af Uddannelseslaboratoriet i samarbejde med Kvalitets og Udviklingsafdelingen på TEC. For mere information om, samt metoder til at arbejde med den eksperimenterende metode i praksis, se uddannelseslaboratoriet.dk 12

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Målrettet koordinatorer og kvalitetsmedarbejdere Udarbejdet

Læs mere

Kvantitativ analyse m.m. til brug for:

Kvantitativ analyse m.m. til brug for: Kvantitativ analyse m.m. til brug for: evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgsog udviklingsarbejde Inspiration til arbejdet med

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet

Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet 1 Procesdagbog: Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet Den 6. og 7. januar 2014 Metode-camp i Uddannelseslaboratoriet den 6. og 7. januar 2014 henvendte sig til koordinatorer, ambassadører, eksperimentansvarlige

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets

Læs mere

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser

Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Transformativ forskning om uddannelseseksperimenter på de erhvervsrettede uddannelser Det erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium i Region Hovedstaden danner

Læs mere

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.

EKSPERIMENTANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea. ANSVARLIGE Ditte Frisk Hansen, Formidlingsansvarlig, Forskning & Innovation, KEA Københavns Erhvervsakademi, difh@kea.dk Camilla Wittenkamp, Udviklingskonsulent, Forskning & Innovation, KEA Københavns

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER

KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER 1 METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR KOMPETENCEAKTIVITETER I ARBEJDET MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER BILAG TIL HÅNDBOG TIL EKSPERIMENTHJULET- SÅDAN ARBEJDER DU MED UDDANNELSESEKSPERIMENTER

Læs mere

Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer.

Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Uddannelseslaboratoriets eksperimentværktøjer. Håndbog til den eksperimenterende tilgangs konkrete metoder. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November 2013 Prototype 1 Viden/handling/praksis,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering

Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium. Slutevaluering Evaluering af Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Slutevaluering UDARBEJDET AF: ANJA UGLEBJERG, SISSEL KONDRUP OG FLEMMING PEDERSEN DECEMBER 2014 EVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSESLABORATORIUM

Læs mere

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse

Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse 1 Om prototypeeksperimenter i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium - en beskrivelse Udviklingsgruppen i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 15. april 2012 2 Indhold Indledning... 3 Den eksperimenterende

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever. EVALUERING AF UNDERVISNING HVORFOR OG HVORNÅR EVALUERES DER? SOSU Sjælland ønsker at målrette evalueringen undervisningen for at opnå et fælles evalueringsgrundlag og -kultur for hele organisationen. Hensigten

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Fremtidens uddannelser

Fremtidens uddannelser Afslutningskonferencen for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme? DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave

Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Midtvejsevaluering af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Pixi-udgave Udarbejdet af RUC og Team Arbejdsliv for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium KOLOFON MIDTVEJSEVALUERING AF DET ERHVERVSRETTEDE

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb

En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb En kvalitativ undersøgelse af læring, motivation og tvivl om fuldførelse af grundforløb Set fra elevperspektiv på IT-support- og chaufførgrundforløb på TEC Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium November

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Program 1: Kompetencer i verdensklasse Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter

Læs mere

Afsluttende Intern evaluering

Afsluttende Intern evaluering Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Ledelse og Styring Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Ledelse og Styring.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN

TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN 1 TILBLIVELSE AF TÆNKNING OG METODE - ET EKLEKTISK FORSKNINGSDESIGN I dette afsnit beskriver vi det arbejde, der ligger bag tilblivelsen af uddannelseseksperimentet. Indledningsvis tager vi et historisk

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium

Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel. Forklaring af kvalitetskriterium Kvalitetskriterium 3.1 Trivsel Forklaring af kvalitetskriterium Kvaliteten fremmes, når uddannelsen har et godt fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, der understøtter de studerendes trivsel,

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Erhvervsrettet innovation Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Program 1: Kompetencer i verdensklasse Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under indsatsen Program: Kompetencer i Verdensklasse

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011

Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Trivselsundersøgelse blandt de studerende, okt./nov. 2011 - beskrivelse af processen fra A til Z Dea Sommer 23-09-2011 1. Formål og mål Formålet med TU er: At vi som organisation

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.

Evalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland. 1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009

Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Sammenhæng i livet med kræft Et model- og udviklingsprojekt om rehabilitering i Halsnæs Kommune 2007 2009 Erfaringer: Hvordan planlægges kommunal kræftrehabilitering og hvordan evaluerer man? Dorte Helving

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Recognised for Excellence

Recognised for Excellence Recognised for Excellence Vejledning til workshop-bedømmelsen Gældende for pilot-forsøg 2007 Ansøgningsfrist 6. august 2007 Kortlæg jeres fremskridt R4E workshop bedømmelsesformat - Vejledning for ansøgere

Læs mere

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013

Metodeguide. En forandringsteori til uddannelsessektoren. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Metodeguide En forandringsteori til uddannelsessektoren Den eksperimenterende tilgang fra tænkning til konkrete metoder Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober 2013 Prototype 2 2 Varige forandringer

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere