Forenklet og forbedret offentlig styringsinformation - kvalitet på folkeskoleområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forenklet og forbedret offentlig styringsinformation - kvalitet på folkeskoleområdet"

Transkript

1 Forenklet og forbedret offentlig styringsinformation - kvalitet på folkeskoleområdet Resultater fra et styringslaboratorium gennemført under FORUM for Fremti- dens Offentlige Styring og Ledelse på Maglegårdsskolen i Gentofte kommune, august- september 2009

2 1. Resumé og anbefaling Dette styringslaboratorium har fokuseret på, hvordan man kan skabe meningsfulde kvalitetsindikatorer, når der er så mange og så forskellige interessenter i folkeskolen. Herudover har fokus været på muligheden for at reducere den administrative belastning forbundet med målinger og dokumentation. Laboratoriet har åbent drøftet udfordringerne og åbnet øjnene for de andres virkelighed. Det er mundet ud i følgende: Et meningsfuldt udtryk for kvalitet i folkeskolen kan findes ved udvikling af et begreb og indikatorer for kompetenceryk, dvs. den læringstilvækst skolen skaber sammen med eleverne i skoleforløbet. Laboratoriet ser særligt et behov for at operationalisere dette vedr. elevernes alsidige personlige kompetencer (APK), som bør styrkes i forhold til de traditionelle målinger af faglige færdigheder. Med hensyn til reduktion af dokumentationsomfanget kunne laboratoriet kun udpege ganske få egentlig irrelevante data i de eksisterende kvalitetsrapporter. Derimod peger laboratoriet på behovet for et væsentligt ressourceforbrug samt forbedret opfølgning på data gennem eb mindre hyppig kvalitetsrapportering. Disse konklusioner kan udmøntes på følgende vis: - Rapportering i den nuværende form reduceres til hvert 2. år. Den nuværende kvalitetsrapporterings omfang opretholdes kun hvert 4. år og som midtvejsstatus udarbejdes en mindre omfangsrigomfangsrig kvalitetsrapport - Udvikling af skolens kvalitetsrapportering som et naturligt opfølgningsredskab i forhold til kontrakten samt en plan for ledelsesmæssig opfølgning ift. lærerteam-niveauet - Udvikling og brug af et koncept for Maglegårdsskolens rapportering om kompetenceryk, herunder særlig fokus på udviklingen alsidige personlige kompetencer gennem skoleforløbet - Forenkling af de forskellige relevante kvalitetsmålinger samt fjernelse af enkelte, fordi de er forældede eller fordi nytten ikke står mål med omkostningerne På den baggrund anbefaler laboratoriet følgende handlinger i den kommende tid: Børne- og Skoleudvalget - anbefales at tage stilling til forslaget til reduceret hyppighed i kvalitetsrapporteringen og sikre evt. fornødne dispensationer i henhold til Udfordringsretten - at drøfte forslag til en styrket sammenhæng med kontrakten Skoleledelsen - anbefales at drøfte hvorledes skolens arbejde med elevernes alsidige personlige kompetencer kan styrkes og synliggøres med pædagogisk udviklingsråd samt vælge en af tre skitserede modeller eller en kombination heraf - at lave forslag til Kompetenceryk vedr. faglige færdigheder på baggrund af eksisterende data fra prøver og karakterer samt fra kommende nationale tests - se på hvordan kontraktniveau og lærerteamniveau forbindes med kvalitetsrapporteringen - sammen med forvaltningen se på muligheder for genbrug eller simplere datafangst - at overveje et eksperiment på skolen, en afdeling eller et antal klasser. - Her afskaffelse af generel registrering af elevfravær og erstattes med en tidligere og ændret lærer- og ledelsespraksis. Dette suppleres med mere målrettet og midlertidig fraværsregistrering i klasse med problemer og i forhold til enkelte elever/grupper af elever Forvaltningen - anbefales at udarbejde grundlag for skoleudvalgets drøftelse af forslag vedr. forenkling af kvalitetsrapporteringen 2

3 - at høre om andre skoler kunne være interesseret i at -- arbejde systematisk med kompetenceryk -- arbejde systematisk med APK-delen -- eksperimentere med synliggørelse af APK-udvikling - undersøge hvilke andre skoler/kommuner der arbejder med læringstilvækst med henblik på gensidig inspiration - fjerne mål for IT-anvendelse og klager til klagenævnet for specialundervisning fra kvalitetsrapporten samt overveje hvordan data indsamles på en enklere måde og med bedre timing i forhold til skolens behov. Skolestyrelsen og EVA - anbefales at Gentoftes og Maglegårdsskolens erfaringer indgår i styrelsens kommende overvejelser om den fremtidige udformning af regler og vejledning om kvalitetsrapporter -- at bistå skolen med faglig rådgivning og vejledning om arbejdet med læringstilvækst i bl.a. OECD. --reduktion af den generelle hyppighed af rapporteringer med henblik på bedre forankring, afbureaukratisering og bedre ledelsesopfølgning Forskerne - anbefales at undersøge hvilke erfaringer og hvilken viden, der findes om kompetenceryk/læringstilvækst og måling heraf - at undersøge hvilke erfaringer og hvilken viden, der findes om fastlæggelse, vurdering og måling af alsidige og personlige kompetencer. 2. Baggrund og formål Baggrund FORUM for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse efter New Public Management har drøftet brug af laboratorier som forandringsredskab i en situation, hvor behovet for forandring af de nuværende styringsformer og metoder er åbenbar; men hvor anvendelige nye løsninger ikke aftegner sig tydeligt. Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS (Copenhagen Business School) og Midtlab, Region Midtjyllands innovationskatalysator har derfor udviklet et koncept for ministyringslaboratorier med henblik på udvikling og afprøvning af innovative styringsformer (Se Bilag 1). Ideen i laboratoriet er at samle de primære interessenter i en konkret styringspraksis herunder praktikere, beslutningstagere og forskere til at skabe konkrete, forenklede og forbedrede løsninger. Det skal ske ved en eksperimentel og tværfaglig tilgang i pilotprojekter. I styringslaboratoriet tilstræbes problemstillinger, som kan løses med enkle, nemme og hurtige løsninger. Mange små indsatser giver flere hurtige erfaringer samt fremdrift og motivation for de medvirkende. Udgangspunktet for laboratoriet skal være en lokal styringsmæssig problemstilling, som kan løses eller tilføres betydelig værdi gennem dialog og integrering af de berørte interessenters behov samt innovative styringsmetoder. Problemstillinger, som har potentiale for opskalering på landsplan prioriteres. Som en side-gevinst fra disse styringslaboratorier forventes indhentet erfaringer, der kan bidrage til udvikling af andre laboratoriekoncepter samt erfaringer med at arbejde innovativt med styring i den offentlige sektor. Formål Med inspiration fra FORUM for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring efter New Public Management, er formålet med dette laboratorium: 3

4 - at skabe dialog mellem Maglegårdsskolens ledelse og medarbejdere samt beslutningstagere og ekstern ekspertise i forhold til krævede styringsinformation med fokus på kvalitetsrapporten og opfølgning herpå - at skabe konkret forbedring og forenkling af kvalitetsstyringen til gavn for skolens ledelse, læring og kvalitet - at skolens behov imødekommes, samtidig med at behovene på forvaltnings- og politisk niveau tilgodeses - at demonstrere, at offentlig styring kan forandres til det bedre uden meget omfattende ressourceforbrug til inspiration for folkeskoler, andre offentlige institutioner, kommunerne samt ministerier og styrelser. 3. Laboratoriets sammensætning og forløb Styringslaboratoriet har været sammensat af følgende: Skoleperspektivet Overlærer Bente Kold Kristensen Overlærer Søren Dyrbye (29.9.) Skoleleder Torben Frese Viceinspektør Peter Vinkel Formand Jeanette Duus, Skolebestyrelsen Maglegårdsskolen (13.8 og 29.9) Næstformand Tina Dejan, Skolebestyrelsen Maglegårdsskolen (14.9.) Det kommunale perspektiv Børne- og skoleudvalgsformand Steen Mogensen Skoleudviklingschef Per Christensen (13.8. og 29.9) Forsknings- og evalueringsperspektiv Professor Hanne Nørreklit, Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet (13.8 og 14.9) Projektleder Camilla Kølsen, Alexandrainstituttet (29.9) Lektor Dorthe Staunæs, DPU (14.9 og 29.9) Kontorchef Katja Munch Thorsen, EVA Det statslige perspektiv Specialkonsulent Lise Nordvig Rasmussen, Skolestyrelsen (13.8 og 14.9) Fuldmægtig Christine Iversen, Skolestyrelsen (13.8 og 29.9) Innovationsperspektiver samt proces- og sekretariatsbistand ( laboratoriebestyrere ) Projektleder i FORUM Henrik Hjortdal, CVL, Copenhagen Business School Laboratorieleder Henrik W. Bendix, MidtLab, Region Midtjylland (13.8 og 14.9) Konsulent Kirsten Engholm, MidtLab, Region Midtjylland (29.9.) Stud. HA. psych. Ditte Marie Winther, CVL, Copenhagen Business School Forløb Laboratoriet er afviklet med tre workshops med ovennævnte deltagere på Maglegårdsskolen. Hver workshop varede i fire timer, og de blev afviklet mellem den 13. august og den 29. september Det vil sige, at hele forløbet har strakt sig over ca. halvanden måned. Hver workshop var designet til at fokusere på hver sin tredjedel af et forløb, som omfatter analyse af problemstillingen, udpegning af mulige løsninger samt valg af løsningsforslag og planlægning af, hvordan det skulle implementeres. Imellem hver workshop havde nogle deltagere og i særdeleshed de to laboratoriebestyrere opgaver med at invitere nye deltagere, udrede fakta, indhente yderligere information m.v. Hensigten med denne form var at arbejde så adræt som muligt. Man skulle arbejde med den strengt nødvendige information, laboratoriedeltagernes tidsforbrug skulle minimeres, frem- 4

5 driften mod en løsning, der kunne implementeres skulle sikres ved at søge indsigt med fokus på at finde en vej snarere end at foretage en komplet udredning af feltet. Forløbet i praksis blev en kombination af det planlagte forløb med en række gentagne reformuleringer af den centrale problemstilling i takt med at dennes kompleksitet og stærke behov for indsnævring af fokus kom for dagen. Processen var med andre ord en tragt, hvor temaerne kompetenceryk og timing af rapportering blev formuleret som det centrale i workshop Problemstilling Afsættet for laboratoriet er en fælles interesse mellem FORUM og Gentofte kommune i at undersøge muligheden for at reducere det krydspres skoleledelsen oplever mellem kommunalbestyrelsens styring og elever, forældre og lærernes forventning om en professionel ledelsesindsats med fokus på høj kvalitet i undervisningen, trivsel i klassen og faglig og personlig udvikling. Skoleledelsen oplever, at arbejdet med styringsinformation kræver betydeligt administrationsog oversættelses -arbejde og reducerer den nødvendige opfølgning på de informationer, der modtages. Det indebærer, at strategisk ledelse, personaleledelse, pædagogisk ledelse, forandringsledelse kan forsømmes. Ideen med laboratoriet er derfor, at sætte fokus på indhold og form for kvalitetsrapporteringen i Gentofte kommune med Maglegårdsskolen som konkret emne. Kvalitetsrapporteringen ønskes set i lyset af, hvorledes den kan bringes i et mere frugtbart samspil med skolens ledelsesopgave og den daglige praksis i lærergruppen. Målsætningen er - Mere meningsfuld dokumentation for skolens indsats og resultater - Reduktion og bedre effekt af ressourceforbruget til kvalitetsrapporteringen 5. Meningsfuld dokumentation af kvalitet i folkeskolen Forskellige perspektiver Der er åbenlyst forskellige syn på, hvad der kendetegner meningsfulde kvalitetsoplysninger på skoleområdet: Politisk er det afgørende, at kvalitetskrav og rapporteringen herom bidrager til at sikre bedre gennemslag af det man politisk ønsker - og at man får en brugbar feedback fra institutionen på hvor langt man så er nået, idet politikerne har et ansvar for kvaliteten og eventuel opfølgning på mangler. Der er en pragmatisk holdning, idet der ikke ønskes et overdrevent ressourceforbrug. Skoleledelsen formulerer behov for en fælles forståelse og sprog mellem lærere, ledelse og kommunalbestyrelse om, hvad kvalitet er og om hvordan det sikres i et system, der giver mulighed for relevant viden- og erfaringsbaseret opfølgning. Lærernes ønske er, at det er lærerarbejdets faglige kvalitet, der får vægt. De ser det som afgørende, at lærerne får den tabte tillid til deres faglighed tilbage og har frihed og tid til at skabe kvalitet i den daglige praksis. Det centrale niveau efterspørger en bedre sammenhæng mellem kvalitetsforståelse og data om kvalitet på skole-, kommune- og landsplan. 5

6 Forsknings- og evalueringsfokus er at søge et bedre sprog om kvalitetsmålingerne, så vi bedre kan se konflikterne i området. Hvis de forskellige kvalitetsopfattelser på området kan forstås og formidles i et fælles sprog er der skabt en mulighed for fælles handling. Sikre og/eller skabe kvalitet Den største udfordring i at skabe en fælles meningsfuldhed i kvalitet er forskellen mellem det at skabe kvalitet og at sikre kvalitet. Det første handler om pædagogisk og metodisk indsigt, understøttet af ledelse og organisation. Det andet er målsættende og opfølgende og handler om den styrings- og ledelsesmæssige kompetence. Lærergruppen har fokus på de mangeartede og nuancerede faglige metoder og processer, som i forskellige situationer i klassen har kvalitet. Omvendt anvender politikere og forvaltning kræfter på at udvikle aggregerede og enkle målinger for kvalitet, som er nødvendige, hvis de skal overkomme at følge med og følge op. Lærerne har af gode grunde mere fokus på læringsprocessen, mens politikere og forvaltnings rolle i højere grad er knyttet til resultaterne. Mange hidtidige bestræbelser i kvalitetsdebatten har gået på at interessenterne søger at overbevise modparten om, at egne kriterier er relevante og modpartens kriterier er enten skadelige for læring på grund af deres fokus på afgangskarakterer på skoleniveau eller ubrugelige, fordi de ikke skaber gennemsigtighed i relation til de anvendte interne læringsmetoder og pædagogiske principper. Styring af kvalitet og skabelse af kvalitet forudsætter imidlertid gensidigt hinanden. Uden den politiske målsætning og finansiering er der ikke basis for at skabe kvaliteten. Og uden den udførende proces er der ingen kvalitet at sikre. Opgaven er derfor at finde et muligt fælles udtryk for, at indsatsen har ført til den ønskede læring hos eleverne. Således at lærere og skoleledelse kan evaluere resultatet af indsatsen på klasse- og elevniveau og kommunalbestyrelsen kan vurdere resultatet af indsatsen på skoleniveau. Kompetenceryk som udtryk for skolens kvalitet Det traditionelt anvendte udtryk for skolens resultat er gennemsnitlige opnåede afgangskarakterer. Der er stadig stor opmærksomhed herpå, trods bred faglig enighed om, at det ikke er et tilfredsstillende udtryk for skolens evne til at levere kvalitet for pengene. Dels vil skolernes meget forskellige elevsammensætning ift. forskelle i forældrenes indkomst, uddannelse, tid og prioritering, kulturelle og sproglige barrierer ikke yde skoler med dårligt stillede elever retfærdighed. Dels er skolens evne til at udvikle elever med alsidige personlige kompetencer afgørende for elevernes mulighed for at indgå i livslang læring og hastige skift i kravene på arbejdsmarkedet. Der er altså behov for at se på - skolens evne til at skabe et kompetenceryk i form af udvikling gennem folkeskoleforløbet af elevernes faglige - og personlige - kompetencer. - kompetencerykket både på de faglige færdigheder og elevernes alsidige personlige kompetencer. Dette kunne blive et mere dækkende og fælles billede af, hvad det vil sige at levere høj kvalitet på en folkeskole. Laboratoriet rejste en række spørgsmål i forbindelse med etablering af et mål for skolens evne til at skabe de ønskede kompetenceryk hos eleverne: - Kan der med fordel tages afsæt i udviklingen for det enkelte barn (når vi kigger på dets progression gennem skoleforløbet)? 6

7 - Kan man kombinere viden fra elevplaner, løbende lærervurderinger af personlige kompetencer samt den udvikling i fagligt niveau som ses i trintests eller nationale test samt i års- og eksamenskarakterer i overbygningen mv., anvendes heri? - Kan det kommunale behov for standardiserede data for resultater og progressioner skolerne imellem indfris ved afsæt i en sådan samlet skoletænkning? - Kan sådan synliggørelse af kompetenceryk bidrage til, at skolerne kan lære af hinandens erfaringer og metoder og samtidig gøre at politikerne kan se om skolevæsenet lever den kvalitet der kræves - eller hvor langt de evt. er fra det? - Hvordan skal/kan der i givet fald ske en synliggørelse af dette ryk? Hvad mangler der i de nuværende vurderinger og målinger for at få skabt en mere flerdimensionel vurdering af kvaliteten? - Hvordan undgås at ende med en situation, hvor vi bare producerer endnu mere dokumentation? Det er vurderingen, at Maglegårdsskolen vil kunne etablere relevante udtryk for skolens evne til at skabe kompetenceryk på de faglige færdigheder ud fra det bestående test- og karaktermateriale. Mulighederne på de faglige færdigheder vil yderligere bedres, når de nationale tests fungerer. Derimod er der brug for en særlig indsats, hvis der skal sikres et fælles billede af, hvordan arbejdet med alsidige personlige kompetencer foregår, hvilke resultater, der opnås, og hvordan disse kan synliggøres ift. skoleledelse, forældre og kommunen. Begrebet APK Maglegårdsskolen har i en årrække arbejdet systematisk med udvikling af elevernes såkaldte alsidige personlige kompetencer (APK eller Alpeko ). Disse alsidige og personlige kompetencer er med en differentiering og uddybning på indskoling, mellemtrin og udskoling kendetegnet ved følgende: Kompetencen at lære at lære (udvikle sine personlige læringsstrategier) Børnene sætter sig mål og forfølger dem. De tager initiativ og har lyst og mod til at opsøge viden. De træffer bevidste valg, som de kan argumentere for og begrunde. De ser muligheder og tænker kreativt, og forvalter deres medansvar og medbestemmelse i læringsprocesserne på konstruktiv måde. Kompetencen at indgå i fællesskaber Børnene giver plads til andre. I fællesskabet træder børnene frem og gør sig gældende, danner sig holdninger og sætter dem i spil gennem dialogen. De er troværdige og sandfærdige, så andre kan have tillid til dem. De opsøger aktivt medbestemmelsen og medindflydelsen gennem spørgsmål og dialog og engagerer sig i nærmiljøet og det øvrige samfund. Kompetencen at respektere og værdsætte forskelligheden Børnene accepterer hinanden, udviser respekt og tolerance, hensyn og omtanke i 7

8 samvær og samspil med andre. Børnene er opmærksomme på, hvordan andre har det. De anerkender menneskers forskellighed, forholder sig til andres følelser og viser situationsfornemmelse. Kompetencen at have selvindsigt Børnene kender sig selv, deres potentialer, styrker og svagheder. De forstår at håndtere egne følelser, reaktioner og handlinger også i samspillet med andre mennesker. Børnene har kendskab til egne læringsstile. De udtrykker sig på mange måder og gør sig umage i alle sammenhænge. Lærernes metoder i vurderingen af elevernes APK varierer mellem de tre skoleafdelinger på grund af de alders- og udviklingsmæssige forskelle samt mellem de enkelte lærerteams afhængig af gruppens erfaringer og fælles metodevalg. Mellemtrinnet er f.eks. præget af, at eleverne i samspil med lærerne udfylder et APK-skema (bilag 2) 3-4 gange i løbet af et år, hvor barnet får en forståelse af sin egen udvikling, og hvor der er mulighed for at sparre med læreren, hvad enten der er sket fremskridt eller ej. Hver gang barnet og læreren mødes til samtale, sættes der en streg som indikerer det enkelte barns placering og udvikling i forhold til sig selv og sin gruppe. I udskolingsfasen (fra klassetrin) fokuseres der stadigt meget på den dialogbaserede tilgang til kompetenceudviklingen, men på dette skoletrin er det nødvendigt især at skabe udfordrende omstændigheder for udviklingen fra elev til studerende. Dette gøres ved ugentlige statusevalueringsrapporter som eleverne selv udfylder med efterfølgende opfølgende samtale med læreren (bilag 3). Lærerteamet sikrer at alle fag er repræsenteret i statusevalueringerne, således at eleverne forholder sig til deres egen udvikling i alle deres fag, samtidigt med at de får mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål et barn i rivende faglig og personlig (følelsesmæssig) udvikling måtte have. Fælles for de forskellige metoder til vurdering af APK hos eleverne er følgende: Udgangspunktet for vurderingen er elevernes eget udsagn. Nogle tager afsæt i elevernes egne sproglige formuleringer af styrker og svagheder i forhold til APK, andre beder eleven indplacere sig på en skala, som er udtryk for elevens egen vurdering af præstation versus potentiale. I begge tilfælde drøftes elevens vurdering med læreren og der sker en fælles vurdering af, om der er sket den ønskede forbedring på evt. aftalte opfølgningspunkter og der aftales evt. opfølgning. Den vurdering, der sker af elevens APK-niveau er således en individuel, kvalitativ vurdering, som foretages af lærer eller lærerteam sammen med eleven. Synliggørelse af (udviklingen i) APK Der er en betydelig udfordring i at håndtere en synliggørelse af arbejdet med APK. Disse vurderinger af APK er selv om de ikke er personvurderinger, men knyttet til elevens skolemæssige indsats og baseret på selvevaluering traditionelt følsomt materiale. Laboratoriet synliggjorde principielt tre muligheder for at løfte opgaven: 8

9 1. Lærerne redegør for deres metodevalg og systematiske praksis i forhold til afdelings/skoleledelsen og foretager en samlet og overordnet kvalitativ vurdering af tilstanden og evt. forbedringsområder i klasser/områder. Skoleledelsen redegør efter dialog herom for både metoder, systematik og vurderingen af tilstand og udvikling ift. forvaltningen og Børne- og Skoleudvalget. 2. Skoleledelsen samler eksisterende eller tilvejebringer supplerende data f.eks. via eksisterende lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger eller særlige elev- eller forældresurveys. Dette vil imidlertid i væsentlig grad blot være indikatorer, som godt nok er målelige, men næppe særligt præcise i deres udsagn. Det kan dog overvejes om spørgsmål om forældres eller elevers vurdering af skolens arbejde med APK kan inddrages i de brugerundersøgelser, der formentlig fremover skal laves hvert andet år. 3. Lærerteamet for hver klasse anvender deres forberedelse og opfølgning på elevsamtalerne som anledning til en fælles vurdering af udviklingen i APK for den enkelte elev siden sidste elevsamtale. Dette kan eksempelvis opgøres i en simpel tredeling: Forbedret, uændret, forringet. For hele klassen samles disse data af klasselæreren, som videregiver det samlede resultat for klassen til afdelings- eller skoleledelse. Det samlede resultat videregives af skolen på passende vis i forbindelse med kvalitetsrapportering som et udtryk for skolens samlede progression inden for APK. Det vurderes at metode 1 eller 3 bør foretrækkes, da kvaliteten af resultaterne i metode 2 vil være kritisabel i forhold til APK. Hvis metode 3 som vurderes at give det sagligt set bedste resultat vælges, kræver det en række overvejelser omkring proces og metode. Det er afgørende, at bevare den fortrolighed og tillid, der er en forudsætning for at arbejde med APK. Validiteten af vurderingerne kan skades, hvis elev- og lærertillid til en evt. synliggørelse ikke til stede. Selve det forhold, at oplysningerne kommer ud af rummet skal drøftes grundigt igennem, så det ikke giver bagslag. Det er væsentligt, at lærerne fortsat er stærkt motiveret for den bedst mulige indsats, herunder også løbende vurderinger, af det enkelte barns APK-udvikling. Udfordringen lettes imidlertid ved, at det, som skolens ledelse og omgivelserne i denne forbindelse har interesse i at få oplyst, ikke drejer sig om den enkelte elevs absolutte standpunkt. Derimod drejer det sig om, i hvilken grad der har været et kompetenceryk i perioden og aggregeret for hele klassen, afdelingen og skolen. Skolens evne til at levere kvalitet i form af kompetenceryk på APK skal nok sammensættes af summen af de enkelte klassers ryk og disse af de enkelte elev-vurderinger. Men de konkrete oplysninger om den enkeltes standpunkt eller udvikling behøver ikke at slippe ud af det tætte tillidsfulde rum mellem lærere, elev og evt. forældre. 6. Reduceret ressourceforbrug til dokumentation Principielle muligheder for at reducere ressourceforbruget Udfordringen er, at reducere den belastning som skoleledelse, administration og lærere oplever ved arbejdet med kvalitetsrapportering mv. Der er principielt en række forskellige muligheder for at reducere belastningen: 1. reduktion i antallet af mål (ved lav meningsfuldhed og/eller stor ressourcebelastning) 2. reduktion via mindre hyppige datakrav 3. forenkling af den enkelte indikators udformning 9

10 4. forenkling, herunder automatisering og genbrug, af indsamlingsmetoden 5. timing, dvs. placering af opgaven når der er ledig kapacitet Inden der tages stilling til reduktionen bør dog ses på den overordnede baggrund og sammenhæng i det kvalitetsmæssige styringssystem. Styring og dokumentation mellem skole og forvaltning består udover økonomi- personalestyring - af en kontrakt og en Kvalitetsrapport med tilhørende opfølgningsplaner. Systemet er under fortsat udvikling og skitseres i hovedtræk i det følgende. Kontrakter Maglegårdsskolen har som en af de første skoler for en halv snes år siden indført kontraktstyring. Dette er nu en del af Gentofte kommunes samlede styringssystem og der indgå kontrakter mellem Skoleudvalg og Skole og Fritidsforvaltningen, som herefter indgår såkaldte niveau 2-kontrakter med den enkelte skole. Formålet med kontrakten er: at styrke og tydeliggøre udmøntningen af niveau1 -planen i Skole og Fritid (Gentofte-planen) på det decentrale niveau, hvor den konkrete service leveres til kommunens borgere at fremme sammenkædningen af økonomi og indhold i serviceydelserne at styrke dialogen og forventningsafstemningen mellem de politiske, administrative og udførende aktører indenfor kommunens organisation Den nuværende kontrakt er toårig, løbende fra 1. august juli Kontrakten indeholder kvalitative målsætninger på følgende områder: kommunikation børnenes kompetencer den faglige progression præcisering af AKT-arbejdet inklusion fysisk aktivitet Målene er fulgt af kvalitative indikatorer, formulering af en ambition samt en handleplan for hvert indsatsområde. Der sker opfølgning tre gange på de to år mellem skolen og forvaltningen. Der er ikke økonomiske eller juridiske konsekvenser af kontrakten. Der er ingen henvisninger til Kvalitetsrapporten 2006/7 i den gældende kontrakt. Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten 2007/8 tilkendegiver, at den i overensstemmelse med loven - skal sikre kommunalbestyrelsen et godt grundlag for at tage stilling til kvaliteten af det kommunale skolevæsen og træffe beslutninger om den videre udvikling. Kvalitetsrapporten indgår ligeledes som en del af det kommunale kvalitetsstyringskoncept, som skal sikre sammenhæng mellem de mål, visioner og budget politikerne vedtager i dokumentet Gentofteplanen og den praktiske hverdag. 10

11 Det sker ved, at mål og visioner omsættes til mål i en kontrakt mellem det politiske og Skole og Fritid (Niveau1-kontrakt) og igen mellem Skole og Fritid og skoledistriktet (Niveau 2- kontrakt). Gentofteplanen for Skole og Fritid og kontrakterne på begge niveauer bygger på et grundlag af nyeste viden og den evaluering og dokumentation, der er samlet i Kvalitetsrapporten. Det er målet, at kvalitetsrapporten sammen med dygtig ledelse skaber læringsprocesser indenfor Skole og Fritids kerneaktiviteter og sikrer grundlaget for en god dialog mellem de mange aktører, der har ansvar for børnenes læring. Kvalitetsrapportens dokumentationskrav Kvalitetsrapportens datagrundlag og omfang går ud over, hvad der er fastlagt i lovgivningens minimumskrav, idet 2008-planen indeholder følgende 26 forskellige datatyper fordelt på 6 hovedområder: Skolernes resultater 1. Undervejs i grundskoleforløbet (læsetest matematiktest kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) 2. De unges faglige niveau ved afslutningen af grundskoleforløbet (FSA) 3. Efter endt grundskoleforløb (ungdomsuddannelser) Organiseringen af de pædagogiske processer 4. Skolernes organisering og tilrettelæggelse af de pædagogiske processer i forhold til indholdet i det kommunale læringsgrundlag (metoder der fremmer læring, undervisningsdifferentiering, fleksibel tilrettelæggelse, inddragelse af børnene, anvendelse af læringsrum, sundhed & bevægelse) 5. Evalueringskultur arbejdet med målsætning, evaluering og dokumentation (elevplaner, lærernes evalueringspraksis, elevernes målarbejde) 6. Skole/hjemsamarbejde (omkring barnets læring) 7. Anvendelse af IT Tilfredshed og trivsel 8. Den oplevede tilfredshed og trivsel blandt børnene (trivsel, arbejdsro mm UMV) 9. De unges oplevede tilfredshed med at gå i 10.klasse på Ungdomsskolen 10. Forældrenes tilfredshed (kommunikation lærer/forældre) 11. Medarbejdernes tilfredshed og trivsel (ledelse, APV, sygefravær, personaleomsætning) Rammer for skolernes undervisning og øvrige virksomhed 12. Rammebetingelser, der handler om børnene (privatskolefrekvens, elevfravær) 13. Rammebetingelser, der handler om medarbejderne (uv-tidens andel af arbejdstiden, fravær, linjefag, kompetenceudvikling) 14. Økonomiske rammebetingelser (udgifter pr. elev, uv-midler, klassekvotient, elever pr. lærer) Den specialpædagogiske indsats og øvrige særlige undervisningstilbud 15. Antal børn der modtog specialpædagogisk bistand 16. Antal børn i andre særlige undervisningstilbud 17. Elevernes faglige niveau ved afslutningen af 9.klasse 18. De unges valg af uddannelse i forlængelse af 9.klasse 19. Rammer for den specialpædagogiske indsats (udgifter, netværk, lærernes kompetencer, faglig sparring, visitation, de fysiske rammer) 20. Skolernes rummelighed og tilrettelæggelse af undervisning for elever der modtager specialpædagogisk indsats (inklusion, tilrettelæggelse af undervisningen) 21. Klager over kommunen til klagenævnet for vidtgående specialundervisning Tosprogede børn og dokumentation af undervisningen i dansk som andetsprog 22. Antal tosprogede børn og antallet af dem, der får undervisning i dansk som andetsprog og specialundervisning 11

12 23. Resultater blandt de tosprogede børn (FSA) 24. Rammer for undervisningen i dansk som andetsprog i Gentofte Kommune (visitation, linjefag, udgifter) 25. Organisering, gennemførelse og tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog 26. Hvad skal der til for at styrke undervisningen i dansk som andetsprog? Reduktion af antal målinger mv. i Kvalitetsrapporten Målinger ovenfor, som har stor relevans og små ressourceomkostninger bør prioriteres højest, mens der ikke bør anvendes indikatorer med begrænset relevans og højt ressourceforbrug. Den konkrete afgrænsning af indikatorer til rapporteringen kan alene ske ud fra en økonomisk og politisk prioritering, men de eksisterende indikatorer er søgt vurderet fra de læringsmæssige, ledelsesmæssige, skolepolitiske og forskningsmæssige relevans. 12 af indikatorerne 15-26) er dog af tidsmæssige grunde alene vurderet af skoleledelsen. Figur 1. Analysen jf. figur 1 peger på, at langt de fleste indikatorer umiddelbart har en vis relevans som aktuelt billede på kvalitet eller som en forudsætning for at opnå kvalitet. Oplysninger om IT-anvendelse (7) vurderes dog ikke længere af væsentlig betydning, da hardwarebeholdningen nu har et omfang, at fokus herpå ikke længere har kvalitetsmæssig betydning. Også antal klager over kommunen til klagenævnet for vidtgående specialundervisning vurderes dog uden at have særlig betydning (21). Det har ikke kunnet vurderes, om der er andre og mere omkostningseffektive metoder til at nå samme mål for nogle af indikatorernes vedkommende. Eksempelvis blev nævnt eksemplet registrering af elevers fravær, som tager betydelige lærerressourcer og hvor data alligevel er tvivlsomme. Tidligere lærer- og ledelsesindgriben i forhold til fravær kombineret med en målrettet midlertidig registrering i forhold til enkelte klasser eller enkelte elever er et muligt alternativ, som kunne vise sig at være mere omkostningseffektivt. Jf. indledningen til dette hovedafsnit er det heller ikke vurderet, om der er muligheder for forenkling af den enkelte indikators udformning, automatisering og genbrug af oplysninger eller mulighed for bedre timing i forhold til skolens ledige kapacitet. Mindre hyppig kvalitetsrapportering I forbindelse med laboratoriet har været drøftet muligheden for, at hyppigheden af Kvalitetsrapporterne kunne reduceres. Der har også været en overvejelse om bedre sammenbinding mellem kontrakt, Kvalitetsrapport og skoleledelsens dialog med lærerteams og lærere. 12

13 Det vurderes, at en sådan reduceret frekvens af kvalitetsrapportering muliggør en sammenhæng med kontrakterne og at der skabes gode muligheder for en langt bedre opfølgning på de indikationer, der ligger i Kvalitetsrapporten og dermed gennemførelse af de centrale skolepolitiske målsætninger. En mulighed, som har været diskuteret, er, at den nuværende årlige store kvalitetsrapportering afløses af en stor rapport hvert fjerde år i forbindelse med en ny kommunalbestyrelses funktionsperiode. Denne følges op af en mindre midtvejsrapport efter 2 år, og den fornødne styringsinformation i de øvrige år, hvor det er nødvendigt og nyttigt og muligt uden store ressourcebelastninger. En mulig model for sammenhæng og reduceret hyppighed fremgår af nedenstående figur: Det vurderes, at der vil være en meget væsentlig ressourcereduktion ved denne model, som både vil komme skoleledelse, administration og lærere samt skoleforvaltningen til gavn. En række af de ledelsesmæssige og udviklingsprægede opgaver herunder evt. udvikling af et koncept for vurdering af skolens evne til kompetenceryk, herunder for APK - kan således have mulighed for at kunne realiseres i praksis ved en sådan lettelse af belastningen. Der kan også være en psykologisk effekt af reduktionen af kontrollen heri. 7. Skitse til et styringseksperiment Laboratoriet er nået frem til nogle resultater, som tilsammen kan udgøre et eksperiment omfattende Maglegårdsskolen. Dette udelukker selvsagt ikke, at kommunen kan overveje, om andre skoler skal have en lignende mulighed, eller at de centrale myndigheder som Skolestyrelse og EVA kan inspireres eller finde anledning til centrale initiativer. Elementerne i eksperimentet er følgende: 1) Rapportfrekvensen reduceres til hvert 4. år for det nuværende rapportomfang. Til gengæld laves midtvejsstatus i form af en lille kvalitetsrapport. 13

14 2) Udvikling således at Kvalitetsrapporteringen bliver en naturlig opfølgning på kontrakten kombineret med en plan for ledelsesmæssig opfølgning ift. lærerteam-niveauet 3) Udvikling og brug af et koncept for synliggørelse af kompetenceryk dækkende såvel faglige færdigheder som alsidige personlige kompetencer (APK). 8. Den videre proces På den baggrund anbefaler laboratoriet følgende handlinger i den kommende tid: Børne- og Skoleudvalget - anbefales at tage stilling til forslaget til reduceret hyppighed i kvalitetsrapporteringen og sikre evt. fornødne dispensationer i henhold til Udfordringsretten - at drøfte forslag til en styrket sammenhæng med kontrakten Skoleledelsen - anbefales at drøfte hvorledes skolens arbejde med elevernes alsidige personlige kompetencer kan styrkes og synliggøres med pædagogisk udviklingsråd samt vælge en af tre skitserede modeller eller en kombination heraf - at lave forslag til Kompetenceryk vedr. faglige færdigheder på baggrund af eksisterende data fra prøver og karakterer samt fra kommende nationale tests - se på hvordan kontraktniveau og lærerteamniveau forbindes med kvalitetsrapporteringen - sammen med forvaltningen se på muligheder for genbrug eller simplere datafangst - at overveje et eksperiment på skolen, en afdeling eller et antal klasser. - Her afskaffelse af generel registrering af elevfravær og erstattes med en tidligere og ændret lærer- og ledelsespraksis. Dette suppleres med mere målrettet og midlertidig fraværsregistrering i klasse med problemer og i forhold til enkelte elever/grupper af elever Forvaltningen - anbefales at udarbejde grundlag for skoleudvalgets drøftelse af forslag vedr. forenkling af kvalitetsrapporteringen - at høre om andre skoler kunne være interesseret i at -- arbejde systematisk med kompetenceryk -- arbejde systematisk med APK-delen -- eksperimentere med synliggørelse af APK-udvikling - undersøge hvilke andre skoler/kommuner der arbejder med læringstilvækst med henblik på gensidig inspiration - fjerne mål for IT-anvendelse og klager til klagenævnet for specialundervisning fra kvalitetsrapporten samt overveje hvordan data indsamles på en enklere måde og med bedre timing i forhold til skolens behov. Skolestyrelsen og EVA - anbefales at Gentoftes og Maglegårdsskolens erfaringer indgår i styrelsens kommende overvejelser om den fremtidige udformning af regler og vejledning om kvalitetsrapporter -- at bistå skolen med faglig rådgivning og vejledning om arbejdet med læringstilvækst i bl.a. OECD. --reduktion af den generelle hyppighed af rapporteringer med henblik på bedre forankring, afbureaukratisering og bedre ledelsesopfølgning Forskerne - anbefales at undersøge hvilke erfaringer og hvilken viden, der findes om kompetenceryk/læringstilvækst og måling heraf - at undersøge hvilke erfaringer og hvilken viden, der findes om fastlæggelse, vurdering og måling af alsidige og personlige kompetencer. 14

15 Bilag: MidtLab og Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse: Oplæg: Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter, Århus/Frederiksberg, 2009 Eksempel på APK-praksis på mellemtrinnet (Søren Dyrbye) Eksempel på APK-praksis i udskolingen (Bente Kold-Kristensen) 15

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Hjemområde J 2012-2013

Hjemområde J 2012-2013 Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Intern kontrakt. Ordrup skole. Skole og Fritid 1/8 2007-31/7 2008

Intern kontrakt. Ordrup skole. Skole og Fritid 1/8 2007-31/7 2008 Intern kontrakt mellem Ordrup skole og Skole og Fritid for perioden 1/8 2007-31/7 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Kontraktens mål for udvikling... 3 2.1 [her noteres overskriften på kontraktmålet]...

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010 - Kommentarer til Formandskabets beretning

Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010 - Kommentarer til Formandskabets beretning Notat Dato: /AMI Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010 - Kommentarer til Formandskabets beretning Børne- og kulturchefforeningen har valgt at tematisere sine kommentarer, da

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør,

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund. Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forenklet og forbedret offentlig styringsinformation

Forenklet og forbedret offentlig styringsinformation Notat Forenklet og forbedret offentlig styringsinformation - sygeplejefaglige notater i patientjournaler Resultater fra et styringslaboratorium gennemført under FORUM for Fremtidens Offentlige Styring

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere