Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Særløse. Ydre, set fra Øst. SÆRLØSE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hvalsø. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o tilhørte Kronen 1, hvorfra den 1673 tillige med Hovedkirken blev bortskødet til Rentemester Heinrich Müller laa Kirken under Aastrup 1 og ejedes siden af Kammerjunker Scheel Plessen til Lindholm; 1756 overgik den til J. L. Holstein 3, der indlemmede den i Grevskabet Ledreborg, hvorfra den overgik til Selveje 1. Januar Efter Sagnet skal Kirken ligge paa et hedensk Offersted. Den skal tillige med et Par andre Kirker være bygget af en eller to Jomfruer, der brugte hele deres Formue dertil (sml. Kisserup S. 863) 4. Kirken, hvorfra der er vid Udsigt til alle Sider, ligger paa Toppen af en lille, men ret høj og stejl Bakke, i Byens sydvestlige Udkant og meget nordligt i det langstrakte, skovrige Sogn. Kirkegaardsterrænets stærke Fald udlignes ved høje Terrasser, og gamle, paa Indersiden jorddækkede Diger hegner Kirkegaarden i Øst, Syd og Vest; om Udvidelsen ned ad Bakkens Nordside er der nyere Kløvstensmure. I Øst findes en ældre Laage og i Nord en moderne Port.

2 SÆRLØSE KIRKE 843 Kirken er et Langhus bestaaende af romansk Skib med sengotisk Østforlængelse, endvidere to ligeledes sengotiske Tilbygninger: Vaabenhus foran Norddøren og Taarn i Vest. Orienteringen har svag sydlig Afvigelse. Af det oprindelige, romanske Anlæg staar kun Skibets Langmure, og disse endda i stærkt ombygget Stand. De er opført af raa, kløvede og delvis firhugne Kampesten i regelmæssige Skifter og med Kvadre paa Hjørnerne; den eneste bevarede romanske Detail er et Sydvindue sat af Kridtkvadre. I det Ydre er det oprindelige Murværk kun bevaret i indtil 1,5 2 Meters Højde, men indvendig staar det i Hovedsagen helt op. Paa Overvæggene ses gammel Murbehandling, et tyndt Pudslag, hvori der er skaaret Kvaderridser med smaa Skiftehøjder; Pudslaget bærer flere Lag Hvidtekalk, som er ældre end Hvælvene. Af Dørene er den nordre omdannet i gotisk Tid (maaske 1528, sml. Dørfløj, S. 849); den er nu fladbuet, med udvendig Fals, men ved en Omdannelse i nyere Tid er der muligvis borthugget en Fals i Lysningen saas svage Spor af Syddøren under Sydmurens vestligste Vindue. Af det nævnte oprindelige Vindue, der sidder midt i Sydmuren, er kun Buetoppen synlig over Hvælvene, men udvendig er hele Vinduet markeret ved en Kridtstenskant (102 x 63 cm) i det yngre Murværk. Ændringer og Tilføjelser. I gotisk Tid, muligvis i 1300 rne, er store Dele af Skibets ydre Langmure blevet skalmuret med Munkesten (paa Sydsiden fornyede i moderne Tid), og den vestre Taggavl helt ommuret med samme Materiale; den har tre ret brede, spidsbuede Høj blændinger, og der spores Rester af den tilsyneladende meget brede, midterste Kamtak. Først senere, sikkert et godt Stykke ind i 1400 rne, blev Koret ombygget og Langhuset overhvælvet; Korets Mure, som hviler paa en høj og ret fremspringende Syld, er forneden af Kamp fra det romanske Kor og derover i det Ydre af Munkesten med Bælter af Kridtkvadre, i det Indre af Kamp. Der har hverken været Vinduer i Nord eller Øst, og Sydvinduet er omdannet. Gavlen har ni fladrundbuede Høj blændinger og et tilsvarende Antal Kamtakker. Ved samme Lejlighed blev der i det skalmurede Skibs Nordmur (og formentlig ogsaa i Sydmuren) i de nuværende Vinduers halve Højde indhugget et Baand af Kridtkvadre, og Murene forhøjedes med to Skifter, det nederste af Munkesten, det øverste af Kridtkvadre. Endvidere fik Kor og Skib en fælles, nu fornyet Bloktandgesims. De tre Krydshvælv, der dækker Langhuset, er ikke helt ensartede med Hensyn til Stenstørrelser og Kappeformer, men de maa alligevel være fra samme Tid og jævngamle med Koret. Hvælvene er af almindelig sengotisk Type med ret stærkt puklede Kapper, som i alle Sviklerne har Trækhuller af to sammenlagte Munketagsten; Halvstens Overribber med Trinkamme i de to Østfag. Det uanselige og stærkt skalmurede Vaabenhus er forneden af Kampesten,

3 844 VOLBORG HERRED Fig. 2. Særlose. Plan. 1 : 300. Maalt af C. G. S derover er de udvendige Mure af Munkesten, de indvendige af Kamp og Munkesten, Taggavlens Inderside dog helt af Kamp med Kvaderridser i de bredt udstrøgne Fuger. Over den falsede og fladbuede, omdannede Norddør har Gavlen lidt over Gesimshøjde et Savskifte og herover syv Kamtakker; i Øst er der et nyere, spidsbuet Vindue. I det Indre murede Bænke. Taarnet, fra o. 1500, er ligeledes af Munkesten, stærkt skalmuret og med cementeret Kampestenssyld. Taarnrummet, som gennem en spidsbuet Arkade staar i Forbindelse med Skibet, har i Syd et oprindeligt, smalt, spidsbuet og falset Vindue, hvis ydre Stik og False dog stammer fra ny Tid. Rummet dækkes af et samtidigt, i Væggene indbygget Krydshvælv med Halvstensribber og Topkvadrat; Helstens Overribber. Trappehuset paa Nordsiden har fladbuede Døre og Loft af udkragede Binderstik samt retkantet, snoet Spindel (som f. Eks. Kisserup, S. 865); det lave Mellemstokværk er mørkt. Klokkestokværket har til hvert Verdenshjørne et falset, fladrundbuet Glamhul-Par flankeret af Cirkelblændinger, og de ens Taggavle er prydet med ni aftrappede Høj blændinger, hvoraf de tre midterste brydes af en stor Cirkelblænding; hver Gavl har ni brynede Kamtakker. Kirkens Murværk, der staar blankt, kun med pudset Bund i Blændingerne, er i udstrakt Grad skalmuret med moderne Munkesten, Taarnet i 1884 (Rgsk.); alle aabne Vinduer i Langhuset er moderne, rundbuede og med udvendig Fals. Kirkens Tagværker er nye og teglhængte. Nogle Støttepiller paa Langhuset, tre i Syd og to i Øst, som fandtes endnu , var opført i 1600 rne (Rgsk.). INVENTAR Alterbord, muret op ad Østvæggen, af Munkesten, med to fremspringende Skifter foroven. Forsiden dækkes af et Panel af Eg, der nu vender Bagsiden

4 SÆRLÖSE KIRKE 845 Fig. 3. Særløse. Altertavle, malet 1647 (S. 845). V. H udad og er overstrøget med brun Farve; det er sikkert et sengotisk Antemensale; paa den oprindelige Forside spores gamle Farver paa Kridtgrund. Altertavle (Fig. 3) i Sen-Renaissance med bruskbarokke Enkeltheder og malet Aarstal De udpræget barokke Storvinger og Undergesimsen er skaaret af en langt dygtigere Snedker end den øvrige Tavle. Foran Storstykket staar fire glatte Søjler, der har toskanske Kapitæler og Prydbælter, de yderste med Smaafigurer i Bladværk, de midterste med naive, korsbærende Børn i Kartouche-Nicher (Fig. 6). Midtfeltet omfattes af en rektangulær Ramme med Bladskæl, Sidefelternes smalle Arkader, der har Profilkapitæler og Bladskæl i det omløbende Rammeværk, krones af et glat Frisefelt med Tandsnit og Æggestav. De rigt skaarne, bruskede Storvinger løber ud i vingede Kvindebuster; Undergesimsen har spinkelt Bladslyng, Bøjler med Englehoveder under de midterste og smaa Volutvinger under de yderste Søjler. Storgesimsen er riflet over et gennemløbende Frisefelt. Topstykket, der har to rektangulære 54

5 846 VOLBORG HERRED y. H V. H Fig. 4. Særløse. Alterkalk 1777 Fig. 5. Særløse. Alterstage, skænket 1671 (S. 846). (S. 847). Felter, Splitgavl og fornyede Vinger, hvis Dyrehoveder dog er gamle, mangler nu Hermer og Topfigur. Tavlen stafferedes 1647 af Hans Maler for 65 Dir. (Rgsk.). I Storfeltet sidder et Nadvermaleri paa Træ, i Sidefelterne ses Moses og Apostelen Johannes med Guldkalk, alt ret groft og sikkert noget opmålet. Den oprindelige Staffering er delvis bevaret og opfriskedes ; Søjleskafterne er hvide, Rammeværket broget, Vingernes Bruskværk forgyldt; de oprindelige, gyldne Indskrifter er delvis opmalede, i Topstykket Nadverordene med Fraktur, i Frisefeltet Versaler»Gloria in excelsis Deo«, paa Storgesimsen ligeledes Versaler, Joh. 6,54, i Postamentfeltet Fadervor med Fraktur samt Kursiv og Versaler:»Pastor loci et præposit(us) provi. Valdeburg(ensis) Petrus Laurent. Lethreus. An(n)o Domin LS KW«(»Præst til Stedet og Provst i Volborg Herred Peder Lauridsen Lejre. I Herrens Aar L S Kirkeværge«). Altersølv. Kalk (Fig. 4), stemplet med Københavns By vaaben 1777, 23 cm høj, med bred, tunget Fodplade, ottedelt Fod, opdrevet i to Afsæt, ottekantet Skaft og Knop, der deles af en vandret Midtskive. Det samtidige, høje Bæger,

6 SÆRLØSE KIRKE 847 K. W V. H Fig. 6. Særløse. Detail af Al- Fig. 7. Særløse. Daabsfad tertavle (S. 845). (S. 848). hvis Mundingsrand senere er forhøjet, bærer et graveret Holstein-Vaaben paa Storkorsstjerne, omgivet af en Ordenskæde med Kors og»særløsse Kirke 1777«; Mestermærke 1776 for Ole Jensen (Bøje 576). Glat Disk. Oblatæske med svagt profileret Laag og Graveringer som Kalken. Alterstager (Fig. 5), skænket 1671, 32 cm høje, med vandret riflet Balusterskaft, rosetf ormet Lyseskaal og firkantet Fodplade hvilende paa fire Kugleben. Til hver Stage er fastbundet et lille Navneskjold af Sølv med graveret Indramning af Tovstav og Akantus med Drueklaser og Blomst samt Versaler og Kursiv:»Elisabeth Hansdatter 14. Juni 1671«og:»Apollone Hansdatter 11. Septemb. 1671«; begge Skjolde har under Navnene sammenskrevet D H P D og paa Bagsiden graveret T P H f(ecit). En Tid har Stagerne været indrettet til Lamper med Belysningsvæske ændredes de til Brug af Vokslys (Inventarium) fandtes et Par gamle Alterstager (Rgsk.). Alterskranke af Smedejern, svarende til Osted (S. 794), udført af Mathias Saul i Roskilde og skænket af Grev Holstein paa Ledreborg, hvis Vaaben tidligere fandtes paa en Blikplade paa Skranken (Præsteindb. 1758). Døbefont, romansk, af Granit, Roskildetype 7 ; Kummen, Tvm. 51,5 cm, har Tovstav om Mundingen, og den svære Skaftvulst ledsages af en svag Rundstav foroven. Intet Afløb. Fonten er ubearbejdet paa den Side, der var bestemt til at vende mod Væggen. 54*

7 848 VOLBORG HERRED Fig. 8. Særløse. Prædikestol (S. 848). V. H.1931 M. M Fig. 9. Særløse. Dorfløj 1528 i Skibets Norddør (S. 849). Daabsfad (Fig. 7) o. 1650, af nederlandsk Arbejde, med flakt Ørn i Bunden og paa Randen en Krans af spidse Blade inden for en kraftig Vinranke. Daabskande af Tin, stemplet: Hans Høy. Prædikestol (Fig. 8), et enkelt Arbejde i Høj-Renaissance fra o Den ganske lille Stol har i de fire Storfelter Arkader med Profilkapitæler og Slyngbaand i Bue og Pilastre og derover et æggestavindrammet Smalfelt. Paa Hjørnerne staar flade, joniske Hermer, skiftevis mandlige og kvindelige, hvis vinkelbøjede Skafter prydes af Kartoucheflige og derunder ophængte Vindrueklaser og Kvast. I Frisen Reliefversaler:»Herren bevare din Indgang oc Udgang fra nu oc [indtil evig Tid]«; den sidste Del tilføjedes ; Postamentfremspringene bærer Løvemasker. Glat Underbaldakin med profilerede Hjørnelister, spinkel Fodstolpe med affasede Hjørner. Opgangspanelet er sikkert fra 1700 rne. Arkaderne indeholder Malerier af Evangelisterne fra o (Johannes nymalet). Stafferingen svarer til Altertavlens; i Postamentfelterne staar Evangelistnavnene med gyldne Versaler, i de øvre Smalfelter Fraktur, Luk. 11,28.

8 SÆRLØSE KIRKE 849 Stoleværket er i høj Grad fornyet. Af de gamle Stader er bevaret ialfald de to østligste Gavlplanker med Laager samt en Del Panel og Ryglæn, dels med Renaissance-, dels med Barokprofiler. Alle Gavlplanker er glatte med paalagt Frisefelt mellem barokke Profillister og afsluttes af en lav Trekantgavl; Dørene, der nu ligger over Taarnhvælvingen, har to kvadratiske Fyldinger. Indgangspanelerne har tre Fyldinger, det østre med Tandsnit, hvori Tænder veksler med Tunger, det vestre med Tungebort. Stolene er rødmalede med lidt sort var alle Kirkens Stole paa tre nær uden Døre (Rgsk.). Degnestol (Fig. 10) i Ung-Renaissance, fra 1579, af Fyr. Pultens Forside har fire Fyldinger med Foldeværk, i de øvre Smalfelter liggende, i de nederste staaende; et Felt foroven og et forneden kan aabnes som Døre. Østgavlen yhar et i Planken skaaret, højt Rund- Fig. 10. særløse. Degnestol 1579 (S. 849). buefelt med Foldeværk og derover et symmetrisk Skjold med en Nøgle; i Buevinklerne er der Akantustreblade og øverst paa Planken Reliefversaler:»OlufT Jensen«. Gesimsen har dobbelt Tandsnit og derover en lav Trekantgavl med et fyldigt Akantustreblad. Vestgavlen svarer hertil, men har i Stedet for Foldeværk en Rude omgivet af Akantusblade og i Skjoldet sammenskrevet O E; øverst staar MDLXXVIIII, og i Gavlfeltet sidder en Maske omgivet af Akantusblade (sml. Kirke-Hvalso S. 833). I Korets Sydλ^esthjørne. Præstestolen svarer til Degnestolen, men er enklere, baade de seks Foldeværksfyldinger og Gavlene, der kun har Tandsnitlister. Begge Stole er rødmalede med hvide Lister og Tandsnit. Dørfløj (Fig. 9) fra Siden, der vender ind mod Kirken, har otte Fyldinger, to Rækker med fire i hver over hinanden, alle med Foldeværk, i næstnederste Par findes Pile, svarende til de gotiske Stolestader i Køge S. Nicolai Kirke (S. 211). I Dørens fladbuede, øverste Rammestykke reliefskaaret:»a. D. MDXXVIII«. Fra»Pile-Mesterens«Værksted. I Skibets Norddør. Pulpitur, sikkert fra kort efter 1697, da en Synsforretning dette Aar siger,

9 850 VOLBORG HERRED at et Pulpitur under Taarnet er nødvendigt til Ungdommen og de fattige. Det fjernedes Pengeblok fra 1600 rne, jernbunden. Klokker. 1) Senmiddelalderlig, støbt af Oluf Kegge. Kryptografisk Minuskelindskrift af forskellige, flere Gange gentagne Bogstaver i to Linier mellem glatte Baand (sml. Ledøje, S. 585). Tvm. 88 cm (Uldall 206). 2) Støbt 1746 af J. B. Holtzmann. Versaler mellem Akantusbladfriser:»Me fecit Johan Barthold Holtzman Hafniæ Anno 1746«. Tvm. 56 cm. Klokker. 1) Afleveret ved Klokkeskatten ) 1619 betingedes en Klokke i København hos Henrich Klokkestøber (Rgsk.). 3) Støbt 1756 og skænket af Grev Holstein, men nedtaget 32 Aar senere, da den var revnet, og anbragt paa Kirkegaarden; 4) en anden, mindre ophængtes i Stedet (Kaldsbog). Klokkestol til to Klokker, ældre end 1746 og muligvis fra 1669, da der opsattes et nyt Klokkeværk (Rgsk.). GRAVMINDER Mindetavle af Marmor over faldne i Krigene og Epitaf Niels Olsen B..., kgl. Maiest. Skovrider, og hans første Hustru Sitze Mortens[datter], død 1719; gift anden Gang med [KJristine Jens[datter], (tre Sønner, to Døtre). Gylden Fraktur paa sort Bund. Hængestykket flankeredes af Løvværk, der omfattede to Engle, som holdt et Skriftfelt formet som et Tæppe med Mindevers; nederst fandtes et Relief af Døden. Epitafiet har sikkert svaret til Kirke-Hvalsø Nr. 4 (S. 838). Forsvundet i nyeste Tid. Gravsten. 1) Niels Hansøn Schofr [Skovrider?] og Sicele Michelsdatters Børn: Hans, død 22. Aug. 1659; Rebecca, død 1660; Johannes, død 13. Sept. 1664, og Anna Maria, død April Ølandsk Kalksten, 143 x 94 cm, med fordybede Versaler; Stenen er slaaet i fem Stykker. I Skibets Gulv. 2) Simon Michelsøn, fordum kgl. Majestæts Skovrider, død 1. April 1682 i sin Alders 42. Aar; opsat af Asmus Ram og hans Kæreste Anne Jensdaatter Ølandsk Kalksten, 137 x 79 cm, med fordybede Versaler. Stenen kantes af en Ramme med Bølgeranker og i Hjørnerne Cirkler med store Rosetblomster; Midtpartiet er delt i to Dele, hvoraf den øverste optages af det ovale Skriftfelt med Blomster i Buevinklerne, den nederste af Dødssymboler flankeret af Rankeslyng. I Skibets Gulv. KILDER OG HENVISNINGER Rgsk (RA), (LA). Inventarier 1749 og 1878 (Ledreborg Godsarkiv). Synsforretning 1620 og 1697 (RA), Synsprotokoller , (LA).

10 SÆRLØSE KIRKE 851 Kaldsbog (LA). Kirkebog (heri Syn ) (LA). Præsteindberetning til Hofman 1758 og 1772 (LA). Museumsindberetninger af C. A. Jensen 1912, Erik Zahle 1919, Peter Kr. Andersen 1928 (Forundersøgelse af Altertavle og Prædikestol) og Harald Munk 1931 (Altertavle og Prædikestol). Revideret af E. Moltke, Elna Møller og Kirsten Weber-Andersen Fortegnelser vedk. Kirker og Sognekald (RA). 2 Kronens Skøder II, Efterretninger om Ejerne af Kirker (RA). 4 Optegnelser i Dansk Folkemindesamling. 5 Ses paa en Opmaaling 1883 i Nationalmuseet. 6 Af Harald Munk. 7 Mackeprang: Døbefonte, S AarbKbh. 1917, S. 35. Fig. 11. Særløse 1801.

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED

Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE

Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.

Læs mere

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men

Læs mere

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE

Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til

Læs mere

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED

KORNERUP KIRKE SØMME HERRED ,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en

Læs mere

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED

Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. TUNE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Tune. Ydre, set fra Sydost. M. M.1908 TUNE KIRKE TUNE HERRED Kirken er, i hvert Fald siden 1572 1, Anneks til Snoldelev, til hvilken Roskilde Kapitel havde Kaldsretten (sml. S. 1020), og Sognepræsterne

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved

Læs mere

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED

M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den

Læs mere

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under

Læs mere

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED

Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en

Læs mere

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED

Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Fig. 1. Vindinge. Kirken under Nedbrydning. Efter Akvarel af J. Kornerup 1876, i Nationalmuseet. VINDINGE KIRKE TUNE HERRED Kirken er Anneks til Reerslev. Allerede Absalon skænkede Roskilde Kapitel Gods

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,

Læs mere

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED

V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Daastrup. Ydre, set fra Sydøst. DAASTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, om hvis Forhold i Middelalderen intet er oplyst udover, at der 1301 nævnes en Sognepræst i Daastrup 1, skulde efter Klemmebrevet

Læs mere

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.

Læs mere

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED

V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe

Læs mere

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Brøndby-Øster. Ydre, set fra Sydøst. BRØNDBY-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, der er Anneks til Brøndby-Vester, kom efter Reformationen under Kongen 1. Den blev senere Domænekirke under Staten

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED

Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Gevninge. Ydre, set fra Sydost. E. M. 1941 GEVNINGE KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er nu Anneks til Herslev i Sømme Herred, men var i Christian 3.s Tid annekteret til Svogerslev 1. Indkomsterne af

Læs mere

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED

UHUL1. Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED .C M UHUL1 Fig. 1. Hvidovre. Ydre, set fra Sydøst. HVIDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Hvidovre (opr. Ovreydre, sml. Kalk S. 323) Kirke hørte vistnok før Reformationen, ligesom Rødovre og de fleste af Kirkerne

Læs mere

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED

Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED

Einar V. Jensen Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Einar V. Jensen 1935 Fig. 1. Solrød. Ydre, set fra Øst. SOLRØD KIRKE TUNE HERRED Kirken, Anneks til Havdrup (sml. ndf.), var ved Klemmebrevet 1555 bestemt til at nedlægges 1, men blev saa indtil 1816 Anneks

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE

Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gudum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1931 GUDUM KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 uden Jordtilliggende, men svarende 4 Øre 1, har fra 1574 2 været Anneks

Læs mere

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED

Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.

Læs mere

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED

Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni

Læs mere

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED

Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet

Læs mere

Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. SYV KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. SYV KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Syv. Ydre, set fra Sydost. M. M. 1902 SYV KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der er Anneks til Gadstrup, blev 1253 af Biskoppen annekteret til Syv Præbende i Roskilde Domkirke 1 og forblev herunder ogsaa

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Fig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Hersted-Øster. Ydre, set fra Sydøst. HERSTED-ØSTER KIRKE SMØRUM HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kongen 1. Den overgik til Selveje 1. Oktober 1934. Efter et Sagn var Kirkens første Klokker

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing

Læs mere

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst.

Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. Fig. 1. Hasle. Ydre, set fra nordøst. HASLE KIRKE Kirken, som 1569 benævnes»hasle Capell«1, tilhørte i middelalderen ærkebispestolen i Lund, men overgik ved reformationen til kronen. Den er nu, som øens

Læs mere

GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED

GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED Fig. 1. Gershøj. Ydre, set fra Syd. E. M. 1945 GERSHØJ KIRKE VOLBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sæby, var i katolsk Tid viet til S. Laurentius (sml. Alterkalk). Ejendomsforholdene efter Reformationen

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Kindertofte. Ydre, set fra Sydøst. De store Træer er nu fældede. V. H. 1930 KINDERTOFTE KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der hørte under Sorø Kloster 1 og fra 1574 har været Anneks til Pedersborg

Læs mere

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,

Læs mere

Kirken er Anneks til Hvedstrup. Efter Reformationen kom den under Kronen og FLØNG KIRKE SØMME HERRED

Kirken er Anneks til Hvedstrup. Efter Reformationen kom den under Kronen og FLØNG KIRKE SØMME HERRED FLØNG KIRKE SØMME HERRED Kirken er Anneks til Hvedstrup. Efter Reformationen kom den under Kronen og hørte i 1500 rne under Roskildegaard (sml. Altertavle, S. 728) som et selvstændigt Sognekald, en Overgang

Læs mere

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED

Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten

Læs mere

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og

Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Slots-Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1986 SLOTS-BJÆRGBY KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 og da svarede 12 Øre 1, var indviet til S. Laurentius

Læs mere

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED

ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666

Læs mere

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret

Læs mere

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg.

Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. J 4. -4 1. -4 - I«,-«Fig. 1. Ledreborg. Situationsplan o. 1781 82. De sorte Partier indtegnet 1807. Kapellet er markeret ved et K. Efter Chr. Elling: Ledreborg. LEDREBORG SLOTSKAPEL ALLERSLEV SOGN Kapellet,

Læs mere

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE

652 FREDERIKSSUND E.M. 1962. Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. FREDERIKSSUND KIRKE 652 FREDERIKSSUND Fig. 1. Frederikssund. Ydre, set fra vest. E.M. 1962 FREDERIKSSUND KIRKE UDE SUNDBY KIRKE de Sundby omtales af Saxe, og man ved, at byen 14. maj 1315, af den senere Christoffer II., blev

Læs mere

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Elmelunde. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1930 ELMELUNDE KIRKE MØNBO HERRED Elmelundegaard var i Middelalderen en Gaard under Roskildebispen; senere blev den Sæde for kgl. Lensmænd. Den laa lige

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED

Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED Fig. 1. Ørsted. Ydre, set fra Sydost. M. M. 1902 ØRSTED KIRKE RAMSØ HERRED Kirken skulde ifølge Klemmebrevet 1555 annekteres Daastrup 1, men fik siden selv denne Kirke til Anneks. Den laa efter Reformationen

Læs mere

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED

Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi

Læs mere

KØGE S. NICOLAI KIRKE

KØGE S. NICOLAI KIRKE Fig. 1. Koge S. Nicolai. Ydre, set fra Nordøst. Hude fot. KØGE S. NICOLAI KIRKE Byen Køge, eller Nykøge, som den af og til kaldes i middelalderlige Dokumenter, til Forskel fra den ældre, mere vestligt

Læs mere

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra Syd. TORSLUNDE KIRKE SMØRUM HERRED Torslunde, tidligere Torslundemagle Kirke, der er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1 ; 1702 tilhørte den Rector

Læs mere

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED

Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til

Læs mere

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Toreby. Ydre, set fra nordøst. V. H.1941 TOREBY KIRKE MUSSE HERRED Kirken, der er viet til S. Mikael 1, tilhørte i middelalderen kronen 2 og forblev efter reformationen under denne, under Aalholms

Læs mere

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED

NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Fig.1. Ydre, set fra nord. NE fot. 1983. - Exterior seen from the north. NORDBY KIRKE SAMSØ HERRED Kirken har tilhørt øens skiftende ejere (s. 2558) indtil den overgik til selveje 1912. Sagn. Som forklaring

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED

Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager

Læs mere

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow,

Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, Fig. 1. Vallø Slot. Plan af Kirkefløjen. Efter Thurah: Danske Vitruvius II. VALLØ SLOTSKIRKE BJEVERSKOV HERRED Paa Vallø, som 1713 var blevet skænket af Frederik 4. til Anna Sophie Reventlow, blev der»i

Læs mere

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED

H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,

Læs mere

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.

HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes

Læs mere

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED

Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED Fig. 1. Agerskov. Ydre, set fra sydøst. V. M. 1953 AGERSKOV KIRKE NØRRE-RANGSTRUP HERRED D en anselige, til S. Dionysius1 viede kirke har med undtagelse af tiden 1864 1920 altid hørt til Ribe stift. I

Læs mere

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest.

Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Fig. 1. Nakskov. Ydre, set fra nordvest. Aa. Rl. 1945 NAKSKOV KIRKE Nakskov er formentlig grundlagt i Valdemar Sejrs kongedage 1 ; byen nævnes i købstadslisten i Valdemars jordebog og modtog i løbet af

Læs mere