Udgifter til ledelse og administration i den danske folkeskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgifter til ledelse og administration i den danske folkeskole"

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Udgifter til ledelse og administration i den danske folkeskole

2 Indhold INDLEDNING... 3 SAMMENFATNING OG RESULTATER... 4 LEDELSE OG ADMINISTRATION PÅ SKOLENIVEAU... 7 Regnskabsmetoden...7 Personalemetoden Hvad bruges pengene til?...9 LEDELSE OG ADMINISTRATION PÅ FORVALTNINGSNIVEAU Regnskabsmetoden Personalemetoden Hvad bruges pengene til? UDGIFTER TIL DEN POLITISKE LEDELSE AF FOLKESKOLEN Regnskabsmetoden Personalemetoden FOLKESKOLEN I DEN KOMMUNALE ØKONOMI De samlede udgifter til folkeskolen METODE OG AFGRÆNSNING opgørelsesmetoder Afgrænsning af ledelse og administration Ledelse og administration i den kommunale organisation Det politiske niveau Forvaltningsniveauet Det lokale niveau UNDERSØGELSENS DESIGN Udvælgelse af kommuner Dataindsamling Beregningsmetoder Regnskabsmetoden Personalemetoden Forbehold og metodemæssige udfordringer BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 2

3 1 INDLEDNING Med Danmarks Lærerforening som opdragsgiver, har BDO estimeret udgifterne til ledelse og administration i den danske folkeskole. Undersøgelsen udspringer af et ønske hos Danmarks Lærerforening om at få sat fakta og proportioner på ressourceanvendelsen til ledelse og administration, som led i en debat om hvad pengene bruges til i folkeskolen. Ved at bruge regnskabsdata for alle de danske kommuner har BDO estimeret et samlet udgiftsniveau for ledelse og administration i folkeskolen. Der ud over har BDO indhentet oplysninger fra nogle kommuner med henblik på at belyse hvilke konkrete ledelsesmæssige- og administrative opgaver og funktioner, der bruges penge på. Som det vil fremgå af analysen, er det vanskeligt at foretage helt nøjagtige opgørelser af udgifterne til ledelse og administration. Vanskelighederne knytter sig både til opgørelsesmetoderne og til de enkelte kommuners konteringspraksis, og giver tilsammen en vis usikkerhedsmargin på undersøgelsens resultater. Analysen er en ren udgiftsanalyse, og undersøger ikke den ledelsesmæssige- eller administrative produktivitet og effektivitet. Dermed kan analysen ikke svare på, om de givne udgiftsniveauer er høje eller lave. 3

4 Kroner pr. elev 2 SAMMENFATNING OG RESULTATER Denne analyse har til formål at estimere udgifterne til ledelse og administration i folkeskolen, som i denne sammenhæng afgrænses som kommunale folke- og specialskoler samt SFO. Som grundlag for analysen anvendes både regnskabsdata fra 2013 for alle danske kommuner og opgørelser fra 7 danske kommuner vedrørende fordelingen af udgifter på en række administrative- og ledelsesmæssige funktioner i relation til folkeskolen. Det primære sigte med analysen er at estimere hvor mange penge, der bruges på forskellige funktioner på de enkelte skoler samt i de kommunale forvaltninger. Sekundært estimeres også de samlede udgifter til ledelse og administration af folkeskolen samt udgifterne til den kommunalpolitiske ledelse af folkeskolen. Gennem analysen bruges to metoder; regnskabsmetoden og personalemetoden, der hver især adskiller sig med hensyn til måden ressourceforbruget opgøres på: Regnskabsmetoden tager afsæt i konterede udgifter på relevante konti og funktioner, mens der i personalemetoden anvendes opgjorte årsværk for specifikke stillingskategorier ganget med lønudgiften. På baggrund af udgiftsfordelingen i 7 kommuner har BDO estimeret, at de samlede udgifter til ledelse og administration af folkeskolen udgør ca. 3,9 mia. kr. årligt svarende til ca kr. pr. elev. Udgifterne til administration og ledelse udgør dermed 7,4 % af de samlede udgifter til folkeskolen. 81 % - svarende til 3,1 mia. kr. pr. år anvendes lokalt på skolerne. 18 % - svarende til 710 mio. kr. pr. år anvendes i de kommunale forvaltninger. 1 % - svarende til 42 mio. kr. pr. år anvendes på den kommunalpolitiske ledelse. Opgøres udgifterne pr. elev i folkeskolen fordeler de sig som vist i Figur 1. Figur 1. Estimerede årlige udgifter pr. elev til ledelse og administration i folkeskolen Skoleniveau Forvaltningsniveau Politisk niveau 4

5 I forhold til gennemsnittet, svarer udgiftsvariationen mellem kommunerne til ca. 245 kr. pr. elev. Fordelt på skole- og forvaltningsniveau svarer det til ca. 200 kr. pr. elev på skoleniveau og 45 kr. pr. elev på forvaltningsniveau. Det er væsentligt at bemærke, at dette alene er et spredningsmål, og ikke en vurdering af et besparelsespotetiale. Ud af de ca. 3,1 mia. kr., der anvendes på skoleniveau, kan 2/3 af udgifterne henføres til skolens ledelse, mens 1/3 af udgifterne kan henføres til administrative medarbejdere samt SFO-ledere, teknisk service og mindre følgeudgifter til eksempelvis kurser og lignende. Fordelingen af udgifter pr. elev fremgår af Figur 2. Figur 2. Estimeret fordeling af udgifter til ledelse og administration på skoleniveau. 100% 90% 80% 70% kr. 140 kr. 665 kr % 50% kr % 30% 20% 10% 0% kr Kr. pr. elev Følgeudgifter vedr. ledelse/adm. Tekniske serviceledere/-medarbejdere, pedeller, kantinemedarb. SFOledere og souschefer Adm. medarbejdere/skolesekretærer Skoleledere Viceskoleledere, afdelingsledere/øvrige ledere 5

6 Ud af de ca. 710 mio. kr., der anvendes på forvaltningsniveau, dækker hovedparten af udgifterne aktiviteter som pædagogisk ledelse og udvikling, generel administration og sekretariatsbistand samt økonomistyring. Her til kommer lønudgifter til direktører og chefer, administration og ledelse vedrørende IT, bygninger samt kørsel og rengøring. Fordelingen fremgår af Figur 3. Figur 3. Estimeret fordeling af udgifter til ledelse og administration på forvaltningsniveau. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% kr. 135 kr. 124 kr. 150 kr. 167 kr. 204 kr % 10% 0% kr. 253 Kr. pr. elev IT, brugeradm., mv. Adm. af bygninger/fysiske faciliteter/rengøring, materiel Øvrige opgaver Direktører, skolechefer, fagchefer Økonomistyring, budget, regnskab Administration/sekretariatsbetjening incl. Løn og personale Pædagogisk ledelse/udvikling Ud af de ca. 42 mio. kr. der anvendes på de kommunalpolitiske ledelse af folkeskolen er ca. 3/4 vederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, mens ca. 1/4 er udgifter til blandet andet møder, rejser, kurser og konferencer. 6

7 3 3.1 LEDELSE OG ADMINISTRATION PÅ SKOLENIVEAU REGNSKABSMETODEN Regnskabsdata for 2013 viser, at der på funktionerne ,.05 og.08 - gruppering 200 er konteret udgifter for ca. 2,6 mia. kr. Fordelingen fremgår af Tabel 1. Tabel 1. Konterede bruttodriftsudgifter til ledelse og administration på skoleniveau. Regnskab 2013, (1.000 kr.) Funktioner BDU. Regnskab 2013 Andel Folkeskoler % Skolefritidsordninger % Kommunale specialskoler % I alt % Opgørelsen er afgrænset ved gruppering 200 på funktionerne , og arterne Fordelingen af udgifter er vist i Figur 4. Figur 4. Fordeling af gruppering 200-udgifter på funktioner. Regnskab % 15% Folkeskoler, grp % Skolefritidsordninger, grp Kommunale specialskoler, grp. 200 Vedrørende folkeskoler er der konteret ca. 2 mia. kr. svarende til 76 % af de samlede udgifter på gruppering 200. Hvis man ser på hvordan gruppering 200-udgifterne fordeler sig i forhold til de samlede konterede udgifter på funktionerne , og ses der en tydelig lineær sammen- 7

8 Millioner hæng, dog med en begyndende megafon-form eller øget varians - i takt med at de samlede udgifter på de tre funktioner øges. Eksempelvis varierer nogle af kommunerne med folkeskoleudgifter lige under 1 mia. kr. med op til 35 mio. kr. i gruppering 200-udgifter. Om disse variationer skal forklares med opgørelsesmetoderne, konteringspraksis eller reelle udgiftsforskelle ligger udenfor sigtet med denne analyse. Figur 5. Udgifter på gruppering 200 i forhold til de samlede udgifter på , og Regnskab R² = 0, Millioner 8

9 3.2 PERSONALEMETODEN På baggrund af de opgjorte udgiftsfordelinger i 7 kommuner kan udgifterne til ledelse og administration på skoleniveau estimeres til ca. 3,1 mia. kr. 1 Det er ca. 475 mio. kr. eller 18 % mere end det som er registreret på gruppering 200. Som det fremgår af Figur 6, nedenfor afholdes langt de fleste af de udgifter, der vedrører ledelse og administration på skoleområdet på den enkelte folkeskole. I gennemsnit anvendes 81 % af de samlede udgifter på skoleniveau og andelen varierer mellem 73 % i den kommune, der har den laveste andel til 84 % i den kommune, der har den højeste andel. Tilsvarende udgør den andel, der vedrører udgifter på skoleniveau i gennemsnit 18,4 % og andelen varierer mellem 15 % i den kommune, der har den laveste andel til 25 % i den kommune, der har den højeste andel. Figur 6. Fordeling af udgifter til ledelse og administration. 7 kommuner. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 83% 82% 78% 73% 80% 82% 84% 15% 17% 21% 25% 18% 17% 16% Skoleniveau Forvaltningsniveau Politisk niveau HVAD BRUGES PENGENE TIL? Nedenfor vises fordelingen af de samlede udgifter til de administrative og ledelsesmæssige funktioner, der kan henføres til de enkelte skoler. 1 Beregnet på baggrund af lineær regression se afsnit

10 Figur 7. Estimeret fordeling af ressourcer til ledelse og administration på lokalt niveau. Følgeudgifter vedr. ledelse/adm. Tekniske serviceledere/-medarbejdere, pedeller, kantinemedarb SFOledere og souschefer 372 Adm. medarbejdere/skolesekretærer 680 Skoleledere 835 Viceskoleledere, afdelingsledere/øvrige ledere Millioner Viceskoleledere, afdelingsledere og øvrige ledere udgør i gennemsnit 36 % af udgifterne til ledelse og administration på skoleniveau svarende til 1,1 mia. kr. Kommunernes andele varierer mellem 27 % og 50 %. Skoleledere udgør i gennemsnit 27 % af udgifterne til ledelse og administration på skoleniveau svarende til 835 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 18 % og 35 %. Administrative medarbejdere og skolesekretærer, m.v. udgør i gennemsnit 22 % af udgifterne til ledelse og administration på skoleniveau svarende til 680 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 16 % og 29 %. SFO-ledere og -souschefer udgør i gennemsnit 12 % af udgifterne til ledelse og administration på skoleniveau svarende til 372 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 0 % 2 og 16 %. Hvis udgifterne fordeles pr. elev, svarer det til gennemsnitlig kr. med en spredning på ca. 200 kr., som fordeler sig på følgende udgiftskategorier: 2 En kommune har opgjort SFO-ledere under øvrige ledere. 10

11 Figur 8. Estimerede udgifter til ledelses- og administrationsopgave på skoleniveau Kr. pr. elev. Følgeudgifter vedr. ledelse/adm. Tekniske serviceledere/-medarbejdere, pedeller, kantinemedarb SFOledere og souschefer 665 Adm. medarbejdere/skolesekretærer Skoleledere Viceskoleledere, afdelingsledere/øvrige ledere Variationen i udgiftsandele mellem kommuner og stillingskategorier giver anledning til at rejser spørgsmålet om hvor mange udgifter, der eventuelt kan spares, hvis alle kommuner bruger ligeså få penge pr. elev, som de kommuner der i dag bruger færrest penge pr. elev. Imidlertid er der en række udgifter, der hænger sammen. Hvis en kommune f.eks. har relativt få udgifter på skoleledere fordi kommunen har gennemført en skolestrukturændring, der har reduceret antallet af selvstændige skoler, kan kommunen omvendt have relativt flere udgifter til viceskoleledere eller afdelingsledere, fordi de tidligere selvstændige skoler nu er blevet afdelinger af en anden skole. Den samme problematik gør sig gældende i forhold til en række administrative støttefunktioner som økonomistyring, HR- og løn, teknisk service, kørselsadministration og lignende. Nogle kommuner kan have en udpræget decentral opgaveløsning og kan derved have relativt få udgifter til disse funktioner på forvaltningsniveau, mens andre kommuner har en udpræget centraliseret varetagelse af støtteopgaver, og dermed relativt højere udgifter på forvaltningsniveau. Det kræver derfor konkrete analyser i de enkelte kommune for at identificere eventuelle besparelsespotentialer. 11

12 4 LEDELSE OG ADMINISTRATION PÅ FORVALTNINGSNIVEAU Det er BDOs erfaring både generelt og fra de gennemførte interviews i denne undersøgelse at kommunerne har relativt vanskeligt ved at opgøre de faktisk medgåede ressourcer til ledelse og administration på forvaltningsniveau. Ud over de udfordringer, der knytter sig til opgørelsesmetoder og konteringsregler, viser de gennemførte interviews med kommunerne, at mange ledere og medarbejdere har et ret bredt arbejdsfelt med opgaver, der dækker flere sektorområder. Dette gælder ikke mindst for administrative medarbejdere, der arbejder med løn- og personaleforhold, økonomi eller generel sekretariatsbetjening. I det følgende søges det at opstille et estimat for udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau. 4.1 REGNSKABSMETODEN På de funktioner, der vurderes at rumme de mest relevante udgifter til central administration og ledelse på folkeskoleområdet, er der registreret udgifter for 23,9 mia. kr. i Det er imidlertid langt fra alle udgifterne, der vedrører folkeskolen. Hvis det forudsættes, at ledelse og administration af folkeskolen udgør 4,6 % 3 af udgifterne på de valgte funktioner på hovedkonto 6, kan de samlede udgifter estimeres til ca. 1,1 mia. kr. Tabel 2. Estimat for udgifter til ledelse og administration på forvaltningsniveau. Regnskab 2013 (mio. kr.) Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Alle Kommuner BDU, Regnskab 2013 Vægt Bruttodriftsudgifter til ledelse og administration 2.103,1 0,046 97, ,2 0, , Fælles IT og telefoni 4.185,0 0, ,4 I alt , ,3 Anm.: Opgørelsen omfatter arterne Den anvendte vægtning er beskrevet i afsnit

13 Funktion udgør med 74 % langt den største andel af udgifterne. Funktion og udgør henholdsvis 9 % og 17 % af udgifterne. Fordelingen fremgår af Figur 9, herunder. Figur 9. Fordeling af udgifter til ledelse og administration af folkeskolen. Regnskab 2013, procent. 17% 9% Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni 74% Interviews og data fra de 7 kommuner indikerer imidlertid, at der for så vidt angår hovedfunktion 6.45 altså udgifter til de centrale stabs- og støttefunktioner bruges færre ressourcer på skoleområdet end dette estimat. 4.2 PERSONALEMETODEN Når kommunerne opgør udgifter der vedrører ledelse og administration i folkeskolen på det centrale forvaltningsniveau, udgør de i gennemsnit 18,4 % af de samlede udgifter. Dette dækker i sagens natur over betydelige variationer fra de mindste til de største kommuner. I alt kan udgifterne estimeres til 710 mio. kr. 4 Når resultatet afviger med 394 mio. kr. fra det estimerede resultat i afsnit 4.1 skyldes det, at kommunerne ikke medregner de bygnings- og IT-driftsudgifter, der konteres som administration på funktionerne og Når disse udgifter fratrækkes udgør forskellen 103 mio. kr HVAD BRUGES PENGENE TIL? Nedenfor vises en fordeling af de aktiviteter, som kommunerne udfører på det centrale forvaltningsniveau. 4 Beregnet på baggrund af lineær regression se afsnit

14 Figur 10. Fordeling af ledelses- og administrationsopgave på forvaltningsniveau Adm. af skolebibliotek, medicenter, Følgeudgifter vedr. ledelse/adm (f.eks. Forældrebetaling/pladsanvisning (SFO) Adm. af kørsel/transport Direktør/forvaltningschef Skolechef/fagchef Adm. af bygninger/fysiske IT, brugeradm., mv. Økonomistyring, budget, regnskab Administration/sekretariatsbetjening Pædagogisk ledelse/udvikling Millioner Pædagogisk ledelse/-udvikling samt øvrig udvikling udgør i gennemsnit 20 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 141 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 10 % og 31 %. Flere kommuner indikerer, at forberedelsen til implementeringen af folkeskolereformen har fyldt meget i 2013, som derfor ikke betragtes som et repræsentativt år. Administration/sekretariatsbetjening inkl. løn og personale-opgaver udgør i gennemsnit 19 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 133 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 8 % og 27 %. Økonomistyring, budget, regnskab udgør i gennemsnit 16 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 114 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 1 % og 27 %. IT og IT- brugeradministration udgør i gennemsnit 11 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 76 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 3 % og 28 %. Ligesom med administration af bygninger, fysiske faciliteter, rengøring og materiel er der forskellige organisatoriske konstruktioner, der kan gøre det vanskeligt at opgøre ressourceforbruget. Nogle kommuner har samlet opgaverne i en slags IT-servicecenter, mens andre har en udpræget decentral opgavevaretagelse. Administration af bygninger, fysiske faciliteter, rengøring og materiel udgør i gennemsnit 10 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 69 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 0 % og 32 %. Her ses en større variation imellem kommunerne. Det generelle billede er at det er vanskeligt at opgøre udgifterne, da denne type opgaver kan være placeret forskellige steder i organisationen. Nogle kommuner har forankret denne type opgaver i et egentlig ejendomscenter 14

15 eller Facility management-enhed, mens andre kommuner har placeret en større del af planlægning og administration vedrørende bygninger og rengøring på decentralt niveau. Skolechefer/fagchefer udgør i gennemsnit 8 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 57 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 5 % og 16 %. Igen skal forklaringerne søges i den enkelte kommunes organisering af folkeskoleområdet i den samlede kommunale forvaltningsstruktur. Der findes en række organisatoriske varianter i kommunerne med hensyn til antallet af fagområder man er direktør eller chef for, og derfor vil der også være variationer i det ressourceforbrug, der kan henføres til ledelse af folkeskolen. På de øverste ledelsesniveauer i forvaltningerne finder man Direktører og forvaltningschefer. Udgifterne hertil udgør i gennemsnit 5 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 36 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem henholdsvis 2 % og 10 %. Planlægning og administration af elevkørsel/elevtransport udgør i gennemsnit 5 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 33 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 0 % og 9 %. Der er ikke registreret større variationer mellem kommunerne, men også her er det vigtigt at være opmærksom på i hvilken grad planlægning af elevbefordring er forankret på den enkelte skole, i den centrale forvaltning eller det regionale trafikselskab. I undersøgelsen er ressourceforbruget ikke opgjort specifikt på skoleniveau, men indgår i opgaveporteføljen for administrative medarbejdere og skolesekretærer. Forældrebetaling og pladsanvisning vedrørende skolefritidsordninger udgør i gennemsnit 3 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 20 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 1 % og 10 %. Følgeudgifter vedrørende ledelse og administration eksempelvis udgifter til møder, rejser og repræsentation, kurser, uddannelse, m.v. udgør i gennemsnit 2 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 18 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 1 % og 5 %. Administration af skolebibliotek, mediecenter og materialesamlinger, m.v. udgør i gennemsnit 2 % af udgifterne til ledelse og administration på forvaltningsniveau svarende til 13 mio. kr. Kommunernes andele varierer mellem 0 % og 17 %. Kommunerne i denne undersøgelse har både organiseret den type opgaver på centralt niveau og lokalt på skolerne, og der er derfor en vis variation i udgiftsfordelingen. Med de ovenfor beskrevne fordelinger af det estimerede ressourceforbrug på forskellige typer af opgaver i de centrale forvaltninger, kan den gennemsnitlige udgiftsfordeling pr. elev opgøres som vist i Figur 11. Hvis udgifterne fordeles pr. elev, svarer det til gennemsnitlig kr., med en spredning på ca. 45 kr., som fordeler sig på følgende udgiftskategorier: 15

16 Figur 11. Estimerede udgifter til ledelses- og administrationsopgave på forvaltningsniveau Kr. pr. elev. Adm. af skolebibliotek, medicenter, uv.mat. Følgeudgifter vedr. ledelse/adm (f.eks. Forældrebetaling/pladsanvisning (SFO) Adm. af kørsel/transport Direktør/forvaltningschef Skolechef/fagchef Adm. af bygninger/fysiske faciliteter/rengøring, IT, brugeradm., mv. Økonomistyring, budget, regnskab Administration/sekretariatsbetjening incl. Løn Pædagogisk ledelse/udvikling

17 5 5.1 UDGIFTER TIL DEN POLITISKE LE- DELSE AF FOLKESKOLEN REGNSKABSMETODEN Med regnskabsmetoden kan det ikke direkte aflæses, hvor mange udgifter der kan relateres til den kommunalpolitiske ledelse af folkeskolen. Udgangspunktet for estimatet er derfor de samlede udgifter på udvalgte funktioner, som derefter vægtes med en belastningsfaktor. Til dette estimat forudsættes det, at der er proportionalitet mellem folkeskolens relative andel af de samlede kommunale bruttodriftsudgifter og tidsforbruget hos kommunalpolitikerne. Det er naturligvis en antagelse, der kan angribes, da denne proportionalitet ikke nødvendigvis findes i virkeligheden. I afsnit 6.1 blev folkeskoleudgifterne opgjort til 11,9 % af de samlede kommunale driftsudgifter, og det er denne vægt, der danner udgangspunkt for beregningen. Jævnfør afgrænsningen af udgifter på det politiske niveau til funktionerne kan udgiften opgøres som vist i Tabel 3 - til 94,9 mio. kr., dvs., en lille million kr. årligt pr. kommune i Danmark. Tabel 3. Estimeret udgift til ledelse og administration på det politiske niveau. Regnskab 2013 (mio. kr.). Alle Kommuner BDU, Regnskab 2013 Vægt Bruttodriftsudgifter til ledelse og administration Fælles formål 48,4 0,119 5, Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn 668,1 0,119 79,6 80,0 0,119 9,5 I alt 796,3 94,9 Anm.: Opgørelsen omfatter arterne Som det ses i Figur 12 udgør udgifterne på funktion Kommunalbestyrelsesmedlemmer - det vil sige vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v % af udgifterne, og er dermed langt den største andel. 17

18 Figur 12. Fordeling af udgifter til ledelse og administration af folkeskolen. Regnskab 2013, procent. 10% 6% Fælles formål 84% Kommunalbestyrelsesmedlemm er Kommissioner, råd og nævn 5.2 PERSONALEMETODEN I de kommuner som har bidraget med data til analysen udgør udgifterne på politisk niveau i gennemsnit 1,1 % af de samlede opgjorte udgifter til ledelse og administration af folkeskolen. De samlede udgifter kan dermed estimeres til 42,1 mio. kr. 5 Kommunernes opgjorte udgifter til ledelse og administration på politisk niveau ligger således 37,4 mio. kr. lavere end det estimat på 94,9 mio. kr., der er beregnet på baggrund af regnskabsmetoden. En forklaring kan givetvis dreje sig om opgørelsesmetoden, hvor store kommuner er så specialiserede i deres organisering, at det sandsynligvis kun er udgifter til det politiske udvalg med ansvar for skoleområdet, der er medregnet og ikke de udgifter, der knytter sig til det samlede arbejde i kommunalbestyrelsen. I lighed med estimatet på forvaltningsniveau er der altså forhold der taler for, at udgifterne der konteres på funktion og ikke er medtaget konsekvent i opgørelserne. Dette taler for at sammenligningen alene foretages på funktion , og dermed udgør forskellen mellem de to estimater 37,5 mio. kr. I perioder med eksempelvis skolestrukturændringer, eller som nu ved implementering af Folkeskolereformen giver kommunerne udtryk for, at kommunalpolitikernes tidsforbrug er højere, end i perioder med normal drift. 5 Beregnet på baggrund af lineær regression se afsnit

19 6 6.1 FOLKESKOLEN I DEN KOMMUNALE ØKONOMI DE SAMLEDE UDGIFTER TIL FOLKESKOLEN Målt på ressourceanvendelsen udgør folkeskolen et af de største kommunale serviceområder. Ud af kommunernes samlede bruttodriftsudgifter på ca. 434 mia. kr. i 2013, udgjorde den samlede driftsudgift til folkeskolen i alt 51,7 mia. kr. Med den valgte afgrænsning svarer de konterede driftsudgifter til folkeskolen dermed til 11,9 % af de samlede kommunale bruttodriftsudgifter. Figur 13. Udgifter til folkeskolen. Regnskab Mio. kr Øvrige kommunale bruttodriftsudgifter Kommunale specialskoler Skolefritidsordninger Folkeskoler Fordelingen af udgifterne til folkeskolen fremgår af Tabel 4, nedenfor: Tabel 4. Bruttodriftsudgifter til folkeskolen. Regnskab 2013 (mio. kr.). Funktioner BDU. Regnskab Folkeskoler Skolefritidsordninger Kommunale specialskoler I alt Anm.: Opgørelsen er afgrænset ved funktionerne , og og arterne Af de 51,7 mia. kr. udgør funktion Folkeskolen 36,2 mio. kr., svarende til 70 % af udgifterne, og er dermed langt den største udgiftspost. SFO og kommunale specialskoler udgør henholdsvis 7,9 mia. kr. og 7,6 mia. kr. og tegner sig derfor næsten ligeligt for de sidste 30 % af udgifterne. Fordelingen fremgår af Figur

20 Figur 14. Fordeling af udgifter til folkeskolen. Regnskab % Folkeskoler 15% Skolefritidsordninger 70% Kommunale specialskoler 20

21 7 METODE OG AFGRÆNSNING I det følgende redegøres der for undersøgelsens design, de metodiske valg og opmærksomhedspunkter, som knytter sig til undersøgelsen. Det er vigtigt at være bekendt med disse forhold, da resultaternes styrke afhænger af de metodiske valg, der er truffet OPGØRELSESMETODER Det er metodisk udfordrende at opgøre udgifter til ledelse og administration. For det første fordi det kræver en opgørelse af, hvad ledere og medarbejdere egentlig bruger tid deres på. For det andet fordi måden udgifterne til ledelse og administration konteres korrekt på, levner en ret stor variationsbredde. Som det også fremgår af KORA-rapporten Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater 6 findes der groft set to metoder til at opgøre udgifter til ledelse og administration: Regnskabsmetoden, og Personalemetoden Begge metoder har fordele og ulemper, hvoraf de væsentligste beskrives i det følgende. Ved brug af regnskabsmetoden opgøres de respektive udgifter ud fra den enkelte kommunes regnskaber, og kan derfor opgøres direkte i kroner og ører. I modsætning til regnskabsmetoden benytter personalemetoden ikke i første omgang kroner og ører som opgørelsesenhed, men baserer sig i stedet på antal ansatte i administrationen, fordelt på stillingskategorier. Ønskes resultatet i kroner og ører kan antallet af ansatte ganges med gennemsnitslønninger for de respektive stillingskategorier. Regnskabs- såvel som personalemetoden har hver sine fordele og ulemper, som kan ses af nedenstående tabel. Tabel 5. Fordele og ulemper ved regnskabsmetoden og personalemetoden. Tager opgørelsesmetoden højde for Regnskabsmetoden Personalemetoden Produktivitets- og kvalitetsforskelle? At der også er decentral administration? JA Konteringsforskelle? - JA Administrative udgifter udover løn (fx it-indkøb)? JA

22 Køb og salg af ydelser mellem kommuner? Udlicitering af administrative opgaver? JA - JA - Jf. KORA-rapporten Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater, kan der fremkomme signifikante forskellige i resultaterne, afhængigt af metodevalget. I denne analyse anvendes begge metoder. 7.2 AFGRÆNSNING AF LEDELSE OG ADMINISTRATION I det følgende afgrænses de centrale begreber ledelse og administration. Afgrænsningen følger som udgangspunkt de konteringsregler, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet og som gælder for kommunerne 7. Ledelse: Udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af decentrale enheder. Administration: Fællesfunktioner og -udgifter, der udføres som støttefunktion for de decentrale enheders ledelse og drift. Decentral ledelse: Ledere med et egentligt ledelses- og personalemæssigt ansvar, der udfører opgaver i forbindelse med den overordnede ledelse, styring og koordinering. Direkte henførbare udgifter til de højere ledelsesniveauer samt overordnede styringsfunktioner/-opgaver, herunder bl.a. rejseudgifter, kursus- og deltagergebyrer, repræsentationsudgifter mv. Strategisk planlægning, udarbejdelse af kontraktaftaler, handlingsplaner, budgetter mv. for decentrale enheder Decentral administration: Personaleadministration (arbejdstidstilrettelæggelse, fraværsregistrering, ferieansøgninger, opgørelse af over-/merarbejde, rekruttering og ansættelse, personaleudvikling m.v.), Økonomiadministration (attestation og godkendelse af bilag, debitor-, kreditor- og kassefunktioner, statistikfunktioner, herunder tidsregistrering) Anden administrativ drift (administration af indkøb, materiel, lokaler og bygninger, vedligeholdelse og rengøring) Opgaver vedr. den bevillingsmæssige styring Decentral administration er IKKE: Udgifter til drift og vedligeholdelse af den decentrale enheds fysiske rammer, f.eks. rengøring og renovation, vagt og sikkerhed, husleje, vedligeholdelse af bygninger, arealer mv., borde, stole, lamper mv., energiforbrug, etc. Driftsudgifter, der ikke direkte kan henføres til den decentrale enheds hovedformål, f.eks. it, telefon og porto

23 7.3 LEDELSE OG ADMINISTRATION I DEN KOMMUNALE ORGANISATION I det følgende ses der nærmere på, hvor i den kommunale organisation ressourcerne til ledelse og administration anvendes. Figur 15 viser en generisk model for 3 niveauer af ledelse og administration i en kommune: det politiske niveau forvaltningsniveauet det lokale niveau. Modellen tjener kun som en analytisk ramme for afgrænsningen af ledelse og administration. I kommunerne findes en række variationer over placeringen af ledelse og administration på folkeskoleområdet. For eksempel løses opgaver på modellens centrale forvaltningsniveau i varierende grad også på rent lokalt eller delvis lokalt niveau i flere kommuner. I det følgende knyttes nogle uddybende bemærkninger til de enkelte niveauer i modellen. Figur 15. Ledelse og administration på folkeskoleområdet DET POLITISKE NIVEAU ORGANISATORISK AFGRÆNSNING: Ved det politiske niveau forstås kommunernes politiske organisering, dvs. kommunalbestyrelse/byråd, økonomiudvalg og de stående udvalg. Roller og opgaver kan variere efter kommu- 23

24 nens styreform, men til dette formål forstås det politiske niveau bredt som de kommunalpolitikere, der er med i kommunalbestyrelsen, og som dermed kan tage stilling til enhver sag, der vedrører kommunen, og har ansvar for de beslutninger, kommunen træffer. Den politiske ledelse i kommunerne har på mange måder karakter af en fast omkostning, da man næppe kan forestille sig, at landets kommunalbestyrelser reduceres med et antal medlemmer, hvis f.eks. et helt serviceområde flyttes fra kommunen til en privat leverandør, eller hvis et serviceområde gøres selvejende. KONTOPLANAFGRÆNSNING: Udgifterne til den politiske ledelse af folkeskolen findes på hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. på hovedfunktion 42, Politisk organisation. De relevante funktioner for denne undersøgelse vurderes at være følgende: FÆLLES FORMÅL. På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne , f.eks. partitilskud, modtagelse af delegationer m.v KOMMUNALBESTYRELSESMEDLEMMER. På denne funktion registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelsesrådsmedlemmer, herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v. Funktionen omfatter såvel udgifter vedrørende medlemmernes deltagelse i kommunens egen virksomhed som medlemskab af råd og nævn. Vederlag m.v., som er skattepligtig indkomst hos modtageren, registreres under hovedart 1, mens andre ikke-skattepligtige godtgørelser og lignende registreres under art KOMMISSIONER, RÅD OG NÆVN. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommissioner, råd og nævn, herunder valg af disse. De udgifter vedrørende skole- og institutionsbestyrelser, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, dvs. udgifter vedrørende valg, vederlag og mødediæter, registreres her, mens udgifter til varetagelse af bestyrelsens arbejde, registreres på funktionen for den pågældende institution FORVALTNINGSNIVEAUET ORGANISATORISK AFGRÆNSNING: På forvaltningsniveauet finder man typisk direktører og afdelingschefer, med overordnet ansvar for folkeskolen samt en lang række af de stabs- og støttefunktioner, der varetager opgaver inden for central økonomistyring, HR-, løn- og personalefunktioner samt IT og bygningsadministration. Når man betragter den ledelse og administration, der traditionelt befinder sig på forvaltningsniveau i en kommune, har der efterhånden udviklet sig en række organisatoriske varian- 24

25 ter til den mere klassisk hierarkiske fagopdelte organisering, som afspejler sig i Figur 15. Disse varianter kan være både horisontale; forstået som: en chef flere fagområder og vertikale; forstået som en decentralisering af centralforvaltningen. Det er således ikke i alle kommuner man finder en egentlig skolechef, der alene er chef for skoleområdet, og det er heller ikke sikkert vedkommende sidder fysisk i en centralforvaltning. I stedet er der eksempelvis en chef for både dagtilbud, skoler, ungdomsskoler og støttefunktioner, som for eksempel i Brøndby Kommune 8. Eksempelvis er Odense Kommune i 2014 gået over til en områdeorganisering på børne- og ungeområdet. Der findes således ikke én skolechef i Odense Kommune, men derimod tre lokale regionschefer med ansvaret for både sundhed- og forebyggelse, dagtilbud, folkeskoler og ungdomsskoler/klub. I tilknytning hertil findes der tre regionssekretariater, der varetager dele af den økonomiske styring på området, mens den overordnede økonomiske koordinering sker i en central økonomifunktion i forvaltningen. Her ses derfor også et delvis decentraltcentralt forvaltningsniveau. KONTOPLANAFGRÆNSNING: Udgifterne til den administrative ledelse af folkeskolen findes på hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. på hovedfunktion 45 Administrativ organisation. Administrationsudgifter vedrørende kommunens centrale skoleforvaltning, herunder skoledirektør, registreres ikke på hovedkonto 3, men på hovedkonto 6. Har kommunen en ledende skoleinspektør, der varetager inspektøropgaver på en skole, registreres udgifterne hertil på omkostningssted under funktion Skolekonsulenter konteres jf. konteringsreglerne ligeledes på funktion De relevante funktioner for denne undersøgelse vurderes at være følgende: ADMINISTRATIONSBYGNINGER: På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygninger dvs. anlæg, vedligeholdelse og rengøring, vagter, husleje, el, vand, varme, forsikringer, ejendomsskatter m.v SEKRETARIAT OG FORVALTNINGER: På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunalbestyrelsens sekretariat, borgmesterkontor, kommunaldirektørens kontor, forskellige stabsfunktioner samt udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration. Her registreres endvidere kommunale udgifter i forbindelse med etablering og drift af borgerservicecentre, jf. lov om kommunale borgerservicecentre. På funktionen registreres ligeledes fællesudgifter for administrationen - f.eks. revision, kantinedrift, trykning, kopiering og porto. Kommunale fællesudgifter til IT dvs. til IT-strategi og planlægning skal også registreres på funktionen

26 På funktionen registreres også konsulentvirksomhed, organisationsanalyser m.v., der afløser eller supplerer en varetagelse af ovenstående opgaver. På funktionen registreres administrative udgifter i forbindelse med interne forsikrings-puljer, hvis kommunen har valgt at oprette en intern forsikringsordning FÆLLES IT OG TELEFONI: Her registreres udgifter til IT og telefoni, der besluttes centralt, f.eks. udgifter til anskaffelse, udvikling og drift af den centrale tekniske it-infrastruktur, herunder administrative datalinier mellem rådhuset og de enkelte driftsområder samt backup af fællesprogrammet, Softwareudgifter til fællesprogrammet, brugeruddannelse i fællesprogrammet, intern itrådgivning og it-projektledelse. På de enkelte driftsområder registreres udgifter vedrørende fagprogrammet, anskaffelse af fagbaserede IT-systemer og udgifter til hjemmearbejdspladser og telefoni. ØVRIGE FUNKTIONER UNDER 6.45, 6.48 OG 6.52: De øvrige autoriserede funktioner på hovedkonto 6 er udeladt, da de ikke vurderes at have relevant omfang eller indhold i relation til opgørelse af udgifter til ledelse og administration af folkeskolen. Udgifterne til funktion Tjenestemandspension er ligeledes udeladt, men ville i givet fald udgøre ca. 456 mio. kr. vedrørende de ca tjenestemandsansatte ledere i folkeskolen DET LOKALE NIVEAU Organisatorisk afgrænsning: Ved det lokale niveau menes i denne sammenhæng den enkelte skole, forstået som institution og ikke som fysisk matrikel. En række kommuner har i dag en skolestuktur med en eller flere hovedskoler og afdelinger på andre matrikler. KONTOPLANAFGRÆNSNING: Fra og med budget 2013 er der i den autoriserede kontoplan oprettet en tværgående gruppering 200, som er en autoriseret gruppering, der har til formål at identificere udgifter til ledelse og administration på decentrale institutioner. Gruppering 200 er ikke tilknyttet alle funktioner på hovedkonto 3, men dækker de funktioner, der har relevans for denne undersøgelse 9 : Folkeskoler Skolefritidsordninger Kommunale specialskoler 9 Gruppering 200 findes også for funktion Specialundervisning i regionale tilbud. Denne funktion indgår dog ikke i undersøgelsen. 26

27 Dermed er flere funktioner i tilknytning til skoleområdet udeladt, herunder Syge- og hjemmeundervisning, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Befordring af elever i grundskolen, som tilsammen udgør bruttodriftsudgifter på ca. 1,9 mia. kr Syge- og hjemmeundervisning er også udeladt af undersøgelsen, da udgifterne på landsplan kun udgør ca. 100 mio. kr. og således ikke påvirker det samlede resultat væsentligt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Befordring af elever i grundskolen er udeladt som følge af varierende organisering i kommunerne. Nogle kommuner planlægger og leder elevbefordring i skoleforvaltningen, mens andre har etableret kørselskontorer til at håndtere elevbefordringen. I flere kommuner ledes og administreres PPR i enheder, der ikke nødvendigvis er organiseret som en del af skoleområdet. 27

28 8 UNDERSØGELSENS DESIGN I denne undersøgelse af kommunernes udgifter til ledelse og administration på folkeskoleområdet har det ikke været muligt at gennemgå alle 98 kommuners udgifter til ledelse og administration på folkeskoleområdet minutiøst. I første trin estimeres de samlede udgifter til ledelse og administration i folkeskolen ved hjælp af regnskabsmetoden. I næste trin søges regnskabsestimatet kvalificeret ved en konkret undersøgelse af udgiftsfordelingen i 7 kommuner. Figur 16. Undersøgelsesdesign Regnskabsdata, alle kommuner (datasæt 1) Organisations-, regnskabs- og personaledata, 7 kommuner (datasæt 2) Estimat for 98 kommuner 8.1 UDVÆLGELSE AF KOMMUNER I denne analyse har det ikke været muligt at indsamle data om udgifter til ledelse og administration på folkeskoleområdet fra alle 98 kommuner. Der er derfor udvalgt 7 kommuner, som efterfølgende har lavet opgørelser efter personalemetoden. Ideelt set skal udvælgelsen af kommuner ske efter på forhånd fastsatte kriterier. I praksis kan det ikke altid lade sig gøre, da de relevante kommuner ikke nødvendigvis ønsker at deltage i en undersøgelse som denne. Specifikt har der i udvælgelsen af kommuner til denne undersøgelse været kommuner, som har afvist at deltage med henvisning til at man ikke ønsker at blive inddraget i en politisk debat om udgifter til ledelse og administration. Af samme grund fremgår de deltagende kommuners navne ikke af undersøgelsen. I de 7 kommuner har BDO gennemført interviews med relevante personer for at afdække, hvordan kommunens ledelse og administration af folkeskoleområdet er organiseret. Samtidig har kommunen bidraget med opgørelser og vurderinger vedrørende udgifterne på området i

29 8.2 DATAINDSAMLING Analysen og beregningen af udgifter til ledelse og administration i den danske folkeskole bygger på de to tidligere omtalte metoder, som gennemgås i afsnit 7.1 ovenfor. Til hver af metoderne anvendes forskellige datasæt som indsamles på forskellig vis. Til regnskabsmetoden anvendes regnskabsdata for 2013 fra alle 98 kommuner i Danmark. Data er indsamlet gennem registertræk fra Danmarks Statistik på de relevante funktioner. Til personalemetoden har BDO gennemført interviews med en række relevante aktører i 7 danske kommuner; børne- og ungedirektører, skolechefer, centerchefer, økonomichefer, administrative ledere og medarbejdere. Gennem interviews er følgende afdækket: Hvordan kommunens skolevæsen er organiseret opgjort efter organisatorisk- og administrativt tilhørsforhold og sted. Hvilke administrative- og ledelsesmæssige jobfunktioner varetages pr. sted. Hvor stor en andel af arbejdstiden, der pr. stilling og funktion medgår til ledelse og administration i relation til folkeskolen, opgjort i procent af arbejdstiden. Hvor stor en bruttolønlønudgift, der knytter sig til stillinger og funktioner, når der korrigeres for den vurderede medgåede tid. 8.3 BEREGNINGSMETODER REGNSKABSMETODEN I forhold til regnskabsmetoden er der udtrukket regnskabsdata vedrørende bruttodriftsudgifter på de funktioner, der er beskrevet i kontoplanafgrænsningen. Ved at vægte udgifterne på de tre ovennævnte funktioner med opgavetyngden kan der estimeres et udgiftsniveau for de tre niveauer i analysen: skoleniveau, forvaltningsniveauet og det politiske niveau. Vægtningen beskrives i det følgende. FOLKESKOLENIVEAU: På dette niveau kan udgifterne i princippet aflæses direkte af de konterede udgifter på gruppering 200 på funktionerne , og De opgjorte udgifter på dette niveau vægtes derfor ikke i opgørelsen. FORVALTNINGSNIVEAU: På forvaltningsniveau søges det at estimere et udgiftsniveau på baggrund af de opgjorte udgifter på funktionerne , og Til sammenligningen benyttes udelukkende funktion , da de 7 deltagende kommuner ikke har opgjort udgifterne på de to øvrige funktioner. Til at beregne en vægt er der taget udgangspunkt i FLD-data for antallet af ansatte i kommunale ledelses- og administrationsfunktioner pr. august De fire stillingskategorier, der 29

30 vurderes at have størst relevans medregnes med det antal fuldtidsstillinger, der fremgår af tabellen nedenfor. Akademikere og kl-chefer medregnes med 11,9 % - svarende til folkeskolens udgiftsandel i denne analyse. Ledere på undervisningsområdet medregnes med 80 %, da kategorien indeholder 5 stillingsbetegnelser, hvoraf nogle ikke vurderes at have relevans for folkeskolen. Kontor- og IT-personale medregnes med 11,9 % og dernæst med 18,4 %, -svarende til den centrale administrationsandel i de 7 kommuner, der har leveret tal til analysen. Det giver en samlet andel på 4,62 %, som bruges som vægt i forhold til de samlede udgifter på funktion Figur 17. Stillingskategorier i beregning af vægt på funktion Antal ansatte - - aug 2013 Overenskomstområde Fuldtid Medregnes Andel I alt , ,8 4,62 % Akademikere, KL ,5 1950,2 Beredskabspers. i chef/lederstillinger 412,6 Bibliotekarer (tj.mænd) incl. ledere 402,6 Bygningskonstruktører 684,3 Chefer, KL 3.011,6 358,4 Flyvepladspersonale 5,7 Forhandlingskartellets personale 65,3 Hjemmevejledere og pæd.pers., døgninst. 880,6 Journalister, KL 200,7 Kontor- og It-personale, KL ,5 710,0 Led. værkst.pers. mv., klientv.,kl 31,0 Ledende Servicepersonale 65,5 Ledere m.fl., undervisningsområdet 484,0 387,2 Ledere/mellemledere v. komm. ældreomsorg 1.282,2 Musikskoleledere 100,5 Overtandlæger/tandlæger, sygehuse m.v. 24,5 Plejehjemsforstandere 9,0 Pæd. pers. og husholdn.led. døgninst. 96,1 Pædagogisk uddannede ledere 6.816,1 Socialrådg./socialformidlere, KL ,1 Tekniske designere m.fl., KL 35,8 30

31 Udg., ledelse og adm. Millioner DET KOMMUNALPOLITISKE NIVEAU: På dette niveau søges det at estimere et udgiftsniveau på baggrund af funktionerne er udgifterne opgjort på funktionerne , og Vægtningen sker med udgangspunkt i 11,9 % - svarende til folkeskolens udgiftsandel i denne analyse. Denne metode tager i sagens natur ikke reelt højde for hvor mange ressourcer kommunalbestyrelsesmedlemmerne anvender specifikt på folkeskolen og vurderes derfor kun at have en moderat validitet. Alternativt kan der gennemføres en tekstanalyse af samtlige dagsordner i kommunalbestyrelserne i en given periode for at afdække hvor stor en andel af dagsordnerne, der relaterer sig til folkeskolen. Heller ikke denne metode kan dog fuldt afdække hvor meget tid kommunalpolitikerne bruger - ligesom skyggetiden, der bruges på andre møder, borgerdialog og forberedelse fortsat vil være ubekendt. Data fra de 7 kommuner viser dog, at den anvendte vægtning er højere, end kommunernes egne opgørelser PERSONALEMETODEN I forhold til personalemetoden er der, med data fra de 7 kommuner, gennemført simpel lineær regression med bruttodriftsudgifterne på funktionerne , og som forklarende variabel. Figur 18. Udgifter til ledelse og administration i forhold til bruttodriftsudgifter til folkeskolen. 7 kommuner R² = 0, Millioner BDU, fkt , ,

32 Den lineære regression på de samlede udgifter er gennemført med et signifikansniveau på 0,1. For at estimere udgifterne på de tre niveauer er udgifterne vægtet med gennemsnittet af de forholdstal, der er indsamlet i de 7 kommuner. 8.4 FORBEHOLD OG METODEMÆSSIGE UDFORDRINGER Regnskabsmetoden rummer en væsentlig metodisk udfordring, nemlig vurderingen af anvendt tid til ledelse og administration. Dette gør sig især gældende, hvis jobfunktionen rummer en kombination af både ledelse administration og faglige opgaver, som f.eks. undervisning. Konteringsvejledningen fastslår nemlig følgende: For medarbejdere, der både varetager administrative og ledelsesmæssige opgaver samt opgaver af faglig karakter, kan ledelse og administration f.eks. opgøres på baggrund af tidsregistrering eller en skønnet fordeling af lønudgifterne (eventuelt baseret på lejlighedsvise tidsregistreringer). Alternativt kan lønudgiften for medarbejdere, der i overvejende grad arbejder med ledelse og administration, dvs. mere end 50 % af arbejdstiden anvendes på ledelse og administration, fuldt ud konteres som en administrativ udgift. Tilsvarende kan lønudgiften for medarbejdere, der anvender mere end 50 % af arbejdstiden på en anden jobfunktion (f.eks. undervisning og pædagogik) fuldt ud konteres som en ikke-administrativ udgift. Afgrænsningen rummer to opmærksomhedspunkter: 1. For nogle ledere og medarbejdere vil være vanskeligt at opgøre tidsanvendelsen helt præcist. Man kan således forestille sig en situation, hvor en afdelingsleder i folkeskolen bruger næsten lige meget tid på ledelse og administration som på faglige opgaver og derved vil have vanskeligt ved en præcis opgørelse af tid. Her kan skønnet og registreringen - falde ud til begge sider. 2. En anden variant, der undervurderer den samlede ressourceanvendelse, er når eksempelvis en SFO-pædagog tildeles 12 timer/uge til ledelse og administration i SFO en. Ressourcetrækket vil dermed ikke fremgå som ledelse og administration i regnskabet under gruppering 200. Begge eksempler illustrerer, at korrekt kontering på gruppering 200 ikke nødvendigvis giver et nøjagtigt billede af den faktiske ressourceanvendelse til ledelse og administration. Det andet opmærksomhedspunkt handler om kommunernes konteringspraksis. Selv om en afdelingsleder bruger mere end halvdelen af sin tid på faglige og pædagogiske opgaver, kan kommunens konteringspraksis medføre, at afdelingslederen registreres på gruppering 200 som ledelse og administration fordi den pågældende opfattes som en del af skolens samlede ledelse og administration - og ikke efter hvordan tiden reelt bruges. Endelig er der et opmærksomhedspunkt vedrørende udgifter til ledelse og administration, der afholdes decentralt, men som vedrører flere aktiviteter eller flere institutioner. Her skal udgiften som udgangspunkt konteres på hovedkonto 6. Da udgifter til ledelse og administration i mange sammenhænge opfattes som følsomt stof, kan der også være risiko for at kommunerne tenderer imod at undervurdere udgifterne. 32

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner.

Kommunernes administrative produktivitet. En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Kommunernes administrative produktivitet En analyse af administrationsudgifter og produktivitet i fire kommuner. Administrationsanalyse af udgifts- og personaleforbrug samt produktivitet og ledersammensætning

Læs mere

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v.

Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.6 - side 1 Dato: Juli 2012 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2012/Budget 2013 Hovedkonto 6 Fællesudgifter og administration m.v. Denne hovedkonto omfatter udgifter og

Læs mere

Notat. Orientering. Aarhus Kommune. Den 19. december 2011

Notat. Orientering. Aarhus Kommune. Den 19. december 2011 Notat Til: Til: Kopi til: Byrådsmedlemmerne Thomas Medom og Jan Ravn Christensen Orientering Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2011 Besvarelse af forespørgsel fra

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Byrådsservice Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2013 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling af

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011

Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 Notat: Kommunernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 August 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Resume... 3 2 Baggrund og formål... 7 3 Om data og metode... 7 3.1 Personalemetoden...

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration

Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration Katrine Nøhr, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn, Søren Hametner Pedersen og Kurt Houlberg Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter til administration Benchmarkinganalyse af Aabenraa Kommunes udgifter

Læs mere

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby

Opstilling af administrationsbudget for de eksisterende enheder i Fælles Borgerservice Valby ++ Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Opstilling af administrationsbudget

Læs mere

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDLEDNING Nærværende bilag udfolder den statslige definition af. Der skal anvendes to principper til at fastslå, om en omkostning er en del

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014 28. januar 2015 På KRL hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til Ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2012 13. juni 2013 Statistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse i kommuner og regioner med hensyn til bl.a. omfang af ansættelse, beskæftigelse, fordeling

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan

Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Administrationspolitik Sagsbeh.: DEPHEN Sags nr.: 1107032 Dok. Nr.: 947663 Dato: 6. juni 2012 Kommunernes administration og den autoriserede kontoplan Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Tønder Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Tønder Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Tønder Kommune 11. december 2014 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 3 3 METODE OG DATAGRUNDLAG... 4 4 ANALYSE...

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater

Sammenligning af kommunernes administration: To metoder to resultater Januar 2011 Forord KREVI har i denne rapport undersøgt, hvilken betydning opgørelsesmetoden har, når vi analyserer kommunernes administrationsudgifter. Mere præcist undersøger vi, hvad det betyder for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om benchmarking af regionernes ledelse og administration September 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Benchmarking af regionernes ledelse og administration

Læs mere

Budgetopfølgning 30. september 2008

Budgetopfølgning 30. september 2008 Generel beskrivelse Budgettet indenfor består af følgende: Politisk administration Administration Arbejdsmarked, administration Erhverv og Fritid, administration Familie, administration Social og Sundhed,

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

Udvalg Økonomiudvalget

Udvalg Økonomiudvalget REGNSKAB 2008 Udvalg Økonomiudvalget Bevillingsområde 60.60. Jordforsyning og faste ejendomme Udvalgets sammenfatning og vurdering Det samlede regnskabsresultat for bevillingsområdet blev en nettoudgift

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i juni 2015.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i juni 2015. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2014 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i juni 2015. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

Kommunernes administrationsbygninger

Kommunernes administrationsbygninger Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune

Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forvaltningsrevision på beskæftigelsesområdet Syddjurs Kommune Bilag 1 til revisionsberetning nr. 21 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 RESUME... 3 2 FORMÅL... 4 3 METODE OG DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Beretning 2010 for politikområderne:

Beretning 2010 for politikområderne: Beretning for politikområderne: Politisk organisation Administration Erhverv og Turisme Fælles funktioner Forsørgelse Fælles funktioner Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion og overført over- og underskud):

Læs mere

Styringsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet

Styringsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet Styringsmodeller på skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsområdet er under forandring og oplever stadig stigende pres fra det politiske og administrative niveau i forhold til budgetoverholdelse

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. Statistikken omfatter

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Modeller til håndtering af regnskab 2012

Modeller til håndtering af regnskab 2012 Modeller til håndtering af regnskab 2012 6. maj 2013 / Af: Jonna Holmgaard Larsen 1. Registrering af ressourcebrug 2012 I rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed er det aftalt i kapitel 8.1 at centralbiblioteket

Læs mere

Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer

Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet. Endelig beskrivelse af indikatorer Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet KL Endelig beskrivelse af indikatorer KL Fælles kommunal ledelsesinformation på dagtilbudsområdet Endelig beskrivelse af indikatorer Rambøll Management

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Beretning 2011 for politikområderne:

Beretning 2011 for politikområderne: Beretning 2011 for politikområderne: Politisk organisation Administration Erhverv og Turisme Fælles funktioner Bevillingsoversigt drift (inkl. refusion og overført over- og underskud): (i 1000 kr.) Oprindeligt

Læs mere

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 20 (side 445 452) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes

Læs mere

SPECIFIKATION TIL BUDGETFORSLAG 2016-2019 UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIER

SPECIFIKATION TIL BUDGETFORSLAG 2016-2019 UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIER UDVALG FOR BØRN OG FAMILIER - Serviceudgifter 0 898 0 0 0 13 Andre faste ejendomme 1. bevillingskontrol 2015 udbud af el og rengøring konteret på korrekt konto. -74 Forventet regulering af rengøringsudbud

Læs mere

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler

Budgettemamøde. Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Budgettemamøde Nøgletal bord Dagtilbud og skoler Kr. pr. 0-5-årig Dagtilbud 90.000 Udgift pr. 0-5-årig i Greve Kommune, regioner og på landsplan 85.000 80.000 75.000 70.000 65.000 60.000 55.000 2011 2012

Læs mere

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter

Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg. Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Thomas Astrup Bæk, Bo Panduro, Steffen Juul Krahn og Kurt Houlberg Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Benchmarking af Esbjerg Kommunes administrative udgifter Publikationen kan hentes

Læs mere

Kommunernes administration. Anbefalinger til en mere retvisende og sammenlignelig opgørelse af det administrative ressourceforbrug

Kommunernes administration. Anbefalinger til en mere retvisende og sammenlignelig opgørelse af det administrative ressourceforbrug Kommunernes administration Anbefalinger til en mere retvisende og sammenlignelig opgørelse af det administrative ressourceforbrug København den 27. marts 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommissorium

Læs mere

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter

ADMINISTRATIONSPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området hører under Økonomiudvalget. Udgifter vedrørende administrationsbygninger, stabsfunktioner, fællesfunktioner og forvaltninger samt Byrådets egne udgifter registreres her. Endvidere indgår

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA

FOKUS. - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA FOKUS - Løbende evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i Københavns Kommune SPØRGESKEMA 1 Overblik Spørgeskemaet består af 15 hovedspørgsmål. Til hvert hovedspørgsmål er der et antal underspørgsmål.

Læs mere

2. forventet regnskab - Serviceudgifter

2. forventet regnskab - Serviceudgifter Servicerammeneutral skema 2. forventet regnskab - Serviceudgifter Udvalg / Aktivitet / Opgave U/I Regnskab 14 i 15-priser Opr. Budget Ompl. TB Budget Korr. Budget Undervisningsudvalget (inkl. modposter

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Mette Lunau Larsen Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2011 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem

Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem Samtlige kommuner Orientering om 32. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Sagsnr. 2014-16090 Doknr. Dato 6. juni 2014 Hermed orienteres om ændringer og præciseringer m.v.

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår

Budgetoplysninger 2015 - drift Bår Budgetoplysninger - drift Bår Kolonnenavne Oprindeligt 18 Økonomiudvalget 263.525.900-6.989.200 256.536.700 03 Politisk organisation 13.101.200-12.900 13.088.300 06 Fællesudgifter og administration m.v.

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Variationer i nøgletal på SFO-område internt i Aarhus. Baggrund Gennemgangen af nøgletal synliggør bl.a. at direkte sammenligninger er vanskelige pga. forskellige opgørelsesmetoder. (bl.a. forskellige

Læs mere

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice. I kommunens årsregnskab angives, hvorledes kommunen senest har beregnet priskrav

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Hørsholm Kommune. Analyse af lønniveauet i Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune. Analyse af lønniveauet i Hørsholm Kommune Hørsholm Kommune Analyse af lønniveauet i Hørsholm Kommune København den 29. maj 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Metode... 3 2.1 Afgrænsning af analysen... 3 2.2 Lønbegrebet... 5 2.3 Anciennitet...

Læs mere

Beregning af solcelleanlæg

Beregning af solcelleanlæg Forside Beregning af solcelleanlæg Navn: Email: hans@mail.dk Bemærkninger: Isofoton 6 KW - 14.995 kr. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.

Læs mere

Beregning af solcelleanlæg

Beregning af solcelleanlæg Forside Beregning af solcelleanlæg Navn: Email: hans@mail.dk Bemærkninger: Renesola 6 KW - 89.995 kr. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning.

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Borgerstyret Personlig Assistance

Borgerstyret Personlig Assistance INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Borgerstyret Personlig Assistance Overordnede benchmarks Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Esbjerg Kommune og Randers Kommune Marts 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune JOBPROFIL Skolechef, Roskilde Kommune 1. Indledning Roskilde Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekrutteringen af en ny skolechef. Jobprofilen er udarbejdet af Genitor ApS,

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011

Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Baggrund og formål... 6 3 Data og metode... 6 3.1 Fordele og ulemper ved de to datakilder...

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Bornholm Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Bornholm Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Bornholm Kommune 5 Vores gode eksempler for Bornholm

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Til skoleledelse og dagtilbudsleder. Dato: 27. januar 2015. Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud

Til skoleledelse og dagtilbudsleder. Dato: 27. januar 2015. Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud Til skoleledelse og dagtilbudsleder Dato: 27. januar 2015 Administrative fællesskaber mellem skole og dagtilbud Som bekendt har byrådet besluttet, at der som en del af Børn og Unges effektiviseringsforslag

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

NOTAT Den 11. november 2011 hmd

NOTAT Den 11. november 2011 hmd NOTAT Den 11. november 2011 hmd Økonomiprincipper i fællesordning for virksomheders betaling for adgang til genbrugsstationerne - Tilmeldeordningen Dette notat beskriver de økonomiske principper i den

Læs mere

Marianne Schøler Kollin, Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro. Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter

Marianne Schøler Kollin, Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro. Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter Marianne Schøler Kollin, Kurt Houlberg, Kasper Lemvigh og Bo Panduro Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter Benchmarkinganalyse af Tønder Kommunes administrationsudgifter kan hentes

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for kommuner Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 1 INDLEDNING Indhold Side 1.0 Budget- og regnskabssystemets status som regelsæt 1.0-1 1.1 Budget- og regnskabssystemets

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Tidsmåling på beskæftigelsesområdet Center for Aktiv Indsats

Tidsmåling på beskæftigelsesområdet Center for Aktiv Indsats INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 Notat Faaborg-Midtfyn Kommune Tidsmåling på beskæftigelsesområdet Center for Aktiv Indsats WWW.BDO.DK 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 4 1.1 Desk research

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000

April 2013. Struktur og ledelse. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 April 2013 Struktur og ledelse Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indledning... 3 Målet med strukturen... 3 Afdelingerne... 3 Ledelsesorganisering... 4 Principper for struktur og ledelse... 4

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør og personlig og praktisk hjælp mv.

Bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør og personlig og praktisk hjælp mv. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Bilag 8: Baggrundsnotat for beregning af timepriser 2012 for hjemmeplejen Sagsnr. 2012-29256 Dokumentnr. 2012-241990 Timeprisberegning for personlig og praktisk hjælp

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere