EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR"

Transkript

1 November 25 EN OPSKRIFT PÅ MINDRE FRAVÆR En interventions-undersøgelse af trivsel, psykosocialt arbejdsmiljø og fraværet i 16 virksomheder Fat i fraværet - rapport nr. 9

2 Copyright ( ): Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg, og AOF s faglige skole, AOF Østjylland, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg, Sats: Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier Tryk: Silkeborg Bogtrykkeri A/S, Stagehøjvej 27, 86 Silkeborg ISBN November 25 Alle publikationer og øvrige oplysninger om projektet findes på og på der også bringer oplysninger om Instituttet. Mekanisk, fotografisk eller anden mangfoldiggørelse af nærværende og tidligere publikationer er tilladt med kildeangivelse. Kopiering må dog kun finde sted på institutioner, der har aftale med COPY-DAN. 2

3 FORORD De undersøgelser, der ligger til grund for den efterfølgende publikation, er dele af forsøgsprojektet, Fat i fraværet, med hjemsted i Silkeborg, og som refererer til Det Fælles Koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats i Gjern, Silkeborg og Them. Projektets styregruppe består af forretningsfører for AOF Østjylland Jørgen Thyde (formand), repræsentant for LO i Silkeborg-Them-Gjern; DA-konsulent i Århus Amt, Jens Albertsen, fra 1. juli 23 Steen Høygaard; Frank Høy, personalechef i Silkeborg Kommune Claus-Peter Clausen, Arbejdstilsynet og Kia Roy, sekretær i Koordinationsudvalget, fra 1. maj 24 Thor Jensen, formand for Koordinationsudvalget. Projektleder i det samlede forsøgsprojektet indtil 1. januar 25 har været Anders Iversen, underviser ved AOF s Faglige Skole og forskningsleder for de til forsøgsprojektet knyttede undersøgelser er professor, dr. phil. Eggert Petersen. Forsøgsprojektet har indtil nu (se publikationslisten, p. 5) dels bestået af undersøgelser af 33 langvarigt sygemeldte i 21, heraf er 293 geninterviewet i 23, dels af undersøgelser af sygefraværet hos 1275 arbejdstagere på 25 arbejdspladser i 22, heraf er 638 fra 16 arbejdspladser geninterviewet i 24. Det er den sidstnævnte forløbsundersøgelse, der skildres i nærværende publikation. Undersøgelsesgruppen i denne del af projektet har omfattet statistiker, cand. polyt. Henrik Albeck; seniorforsker Chris Jensen, ph.d. og professor, dr. phil. Eggert Petersen. Bachelor i socialvidenskab Tine Eefsen har været forskningsmedarbejder i projektet og sekretær Ingrid Graversen har udarbejdet omslag m.v.. Dataindsamlingen på de 16 virksomheder er foretaget på basis af et spørgeskema, udarbejdet af undertegnede og Chris Jensen, og er generelt forestået af Anders Iversen, lokalt af to dataindsamlere fra hver virksomhed. Scanningen fra spørgeskema til computer er foretaget af Socialforskningsinstituttet. I nærværende publikation har Eggert Petersen udformet indledningen og kapitel 8 og sammen med Henrik Albeck kapitel 1-5 og 7; Chris Jensen har i samarbejde med Karl Bang Kristensen, ph.d., udformet kapitel 6. På Styre- og forskningsgruppens vegne vil vi gerne takke de sygemeldte, ledelsen, dataindsamlerne og øvrige ansatte på de 25 virksomheder for deres velvillige deltagelse i undersøgelsen. Undersøgelserne, der skildres i nærværende publikation, er muliggjort på basis af en bevilling fra Beskæftigelsesministeriet. Eggert Petersen forskningsledere Chris Jensen 3

4 LISTE OVER DE 25 VIRKSOMHEDER, DER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN AOF Faglige Skole Silkeborg * 1 ) Arbejdernes Byggeforening Arriva Automobilforretningen Vulcan A/S A. Winther A/S Balleskolens SFO * Birch og Krogboe Bryrup Skole * Børnehaven Skovvang * C. Knaps Minde * Dagplejen Silkeborg Kommune * Dagplejen Them Kommune * Danparcs Rønbjerg * Danparcs Søhøjlandet * Dybkærgården * Elfac A/S * Granly * LM Glasfiber, Engesvang Ove Arkil A/S Silkeborg Bogtryk Skive Kommunes Ældreservice, Distrikt Midt * Sundhedsafdelingen Them Kommune * Sundhedsplejen Silkeborg Kommune * Søndervangsskolens SFO Bølgen * Vima A/S 1) De virksomheder, der er mærket med *, har både deltaget i 22-undersøgelsen og i efterundersøgelsen i 24. 4

5 TIDLIGERE PUBLIKATIONER FRA FAT I FRAVÆRET 1. Eggert Petersen, Henrik Albeck, Gert Graversen, John Rosenstock. Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel, Behandlingsresultat - En trivselsundersøgelse af 371 langvarigt sygdomsramte fra Gjern, Ikast, Ry, Silkeborg og Them. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg og Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg Eggert Petersen, Henrik Albeck, Gert Graversen, John Rosenstock. Fra passiv til interaktiv behandling? Nogle hovedresultater fra Behandlingsmiljø, Behandlingstrivsel og Behandlingsresultat - En trivselsundersøgelse af 371 langvarigt sygdomsramte. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg og Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg Eggert Petersen, Chris Jensen, Henrik Albeck. Undersøgelse af trivsel, arbejdsmiljø og fravær hos Virksomhed A/S Undermiddelsted - simuleret imod alle deltagende virksomheder. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg og Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Park Allé 15, 21 København Ø Eggert Petersen, Chris Jensen, Henrik Albeck, Svend Kreiner. Trivsel, arbejdsmiljø, organisationskultur og fraværet på 25 virksomheder. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg, Institut for Trivselsog Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg og Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Park Allé 15, 21 København Ø Eggert Petersen, Chris Jensen, Henrik Albeck, Svend Kreiner, Janne Skakon. Fraværssamtaler og organisationsudvikling. Nogle resultater fra undersøgelsen af trivsel og arbejdsmiljø i 25 virksomheder. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg, Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg og Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Park Allé 15, 21 København Ø Eggert Petersen, Chris Jensen, Henrik Albeck. Trivsel, arbejdsmiljø og fravær på Undermiddelsted, 22-24, simuleret. Projekt Fat i fraværet, ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg, Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg og Arbejdsmiljøinstituttet, Lersø Park Allé 15, 21 København Ø Eggert Petersen, Henrik Albeck. Det psykiske behandlingsmiljøs betydning for behandlingsresultatet for 293 langtidssyge. En forløbsundersøgelse på trivselspsykologisk grundlag. ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg, Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg Eggert Petersen, Henrik Albeck. Nogle hovedresultater fra Det psykiske behandlingsmiljøs betydning for behandlingsresultatet for 293 langtidssyge. En 5

6 6 forløbsundersøgelse på trivselspsykologisk grundlag. ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 86 Silkeborg, Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier, Dronningensvej 19, 2 Frederiksberg. 25.

7 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...3 LISTE OVER DE 25 VIRKSOMHEDER, DER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN 4 TIDLIGERE PUBLIKATIONER FRA FAT I FRAVÆRET...5 INDLEDNING...11 I.1. Forsøgsprojekt Fat i Fraværet...11 I undersøgelsen: Trivsel, arbejdsmiljø, organisationskultur og fraværet på 25 virksomheder...11 I.2.1. Deltagere...11 I.2.2. Overblik over det oplevede arbejdsmiljø...12 I.2.3. Sygefraværet...12 I.2.4. Faktorer for fraværet...13 I.2.5. Samvirket mellem person- og arbejdsmiljøfaktorerne...15 I.2.6. Konklusion...15 I.3. Afsluttende bemærkning DEL: UNDERSØGELSENS BAGGRUND, PROBLEMSTILLING OG STRUKTUR KAPITEL 1. OPBYGNING AF EFTERUNDERSØGELSEN I Baggrund og formål Problemstilling Metoden ved de to undersøgelser Dataindsamlingen Dataindsamlingsmetoden Population, KAPITEL 2. ANALYSE AF FRAVÆRET-I-SIG-SELV Validering af fraværsregistrering Fravær i sidste 12 måneder i 22 og Årsager til fravær i 22 og Syg på arbejde og fravær uden sygdom Korrelationer mellem fraværsvariable DEL: PSYKOLOGISKE OG PSYKOSOCIALE STØRRELSER OG FRAVÆR, KAPITEL 3. TRIVSEL OG TILFREDSHED Trivsels- og tilfredshedsteorien Arbejdstilfredshed Generel tilfredshed med 33 arbejdsemner i 22 og Trivsel på arbejdspladsen Måling Fordeling af trivselsparameter Fordeling af trivselsparameter på 3 biografiske faktorer Arbejdstrivsel på virksomhedsniveau Arbejdstrivsel og fravær i 22 og Arbejdstrivsel og fravær på individniveau Arbejdstrivsel og fravær på virksomhedsniveau Sammenfatning

8 8 KAPITEL 4. SUNDHED, ARBEJDSHOLDNING OG PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ Den almene sundhedstilstand Sundhedsspørgsmål og sundhedsparameter Fravær og sundhed Fravær og sundhedsindekset på 16 virksomheder Sygefravær som funktion af et sundhedsindeks Holdning til arbejdet Spørgsmål for holdning til arbejdet og parameter for holdning til arbejdet Fravær og holdning til arbejdet Fravær og holdning til arbejdet på 16 virksomheder Sygefraværet som funktion af holdning til arbejdet Psykosociale arbejdsmiljødimensioner Måling af de psykosociale arbejdsmiljødimensioner Oversigt over antal spørgsmål i hver af de 7 dimensioner Udviklingen i de 7 dimensioner fra 22 til Sammenhængen mellem arbejdsmiljødimensionerne og fraværet Effektanalyse ud fra fraværsdifferencen Opsummering af tosidige sammenhænge mellem fravær og arbejdstrivsel, sundhed, holdning til arbejdet, arbejdsmiljødimensioner Sammenfatning DEL: INTERVENTION, OG FRAVÆR KAPITEL 5. MÅLING AF INTERVENTIONSAKTIVITET OG DENS SAMMENHÆNGE PÅ INDIVIDUEL BASIS Interventionen i virksomhederne Måling af interventionsaktivitet Validering af interventionsaktiviteten Sammenhængen mellem interventionsaktivitet og fravær i Sammenhængen mellem interventionsaktiviteten og undersøgelsens hovedvariable - på individuel basis Sammenfatning...65 KAPITEL 6. INTERVENTIONERNE PÅ VIRKSOMHEDERNE Formål Metode Virksomhedens beskrivelse Medarbejdernes vurdering af interventionerne Virksomhedens psykosociale arbejdsmiljø Resultater Hvilke indsatser blev gennemført? Interventionsprocessen Interventionsspredning Ændringer i det psykosociale arbejdsmiljø Interventionsaktivitetens sammenhæng med det psykosociale arbejdsmiljø Sammenhæng mellem ændringer i arbejdsmiljø og fravær Virksomhedseksempler Eksempel Eksempel DEL: RESULTATER OG PERSPEKTIVERING KAPITEL 7. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Kronologisk sammenfatning af indledning og kap

9 7.2. Tematisk sammenfatning Nærmere betragtning af resultaterne Analyse af årsagen til, at der ikke er konstateret sammenhæng mellem interventionsaktivitet og fravær Multivariat analyse af sammenhængene mellem 7 faktorer og deres betydning for fraværet Konklusion Udviklingen Hvilke faktor påvirker fraværet? Overordnet konklusion...95 KAPITEL 8. PRAKTISKE KONSEKVENSER TIL NEDBRINGELSE AF FRAVÆRET Undersøgelsens grundantagelse er bekræftet Undersøgte forhold på virksomhederne Vedr. organisatoriske forhold Vedr. det psykosociale arbejdsmiljø Vedr. ergonomiske forhold Vedr. personens psykiske livskvalitet ved arbejdstrivsel, sundhedstilstand og stress Vedr. holdning til arbejdet Interventioner Har FiF-systemet så virket? Afsluttende bemærkning om fraværspolitik...16 BILAG A. SYGEFRAVÆR I DANMARK...17 BILAG B. OM TRIVSEL OG TILFREDSHED...19 B.1. Hvad er trivsel, og hvordan ytrer den sig?...19 B.2. Kan man måle trivsel? B.3. Trivsel på formler BILAG C. TRIVARIATE ANALYSER ( TREKANTANALYSER ) AF SAMMENHÆNGEN MELLEM INTERVENTIONSAKTIVITET, FRAVÆR OG FORSKELLIGE PSYKOLOGISKE STØRRELSER BILAG D. LITTERATURLISTE (SE OGSÅ PUBLIKATIONSLISTEN FOR PROJEKT FAT I FRAVÆRET, P. 5)

10 1

11 INDLEDNING Tidligere undersøgelser i projekt Fat i Fraværet Af Eggert Petersen I.1. Forsøgsprojekt Fat i Fraværet Projektets baggrund er sygefraværet i Danmark. Sygefraværet er blevet et stort samfundsproblem, der svarer til ca. 4,5% eller ca.142. fuldtidsstillinger (jf. bilag A). Omkostningerne herved er på knapt 4 mia. kr. om året - hertil kommer de menneskelige lidelser. Årligt har omkring 1.5. personer sygefravær af under 2 ugers varighed, mens 5. sager har en varighed af over 2 uger. Det lange sygefravær, som defineres som fraværsperioder over 2 uger, tegner sig for ca. 5% af det samlede fravær. Tal fra nationale undersøgelser viser, at ca. 2% af lønmodtagerne tegner sig for ca. 8% af det samlede fravær. I det omfang der er sket en stigning i sygefraværet i Danmark i de senere år, er det sket i antallet eller varigheden af langtidssygemeldinger. Samtidig har Danmark i hvert fald tidligere haft en forholdsmæssig høj grad af varig udstødning af langtidssyge. Fat i Fraværet har i perioden 2-25 (se publikationslisten, p. 5) dels bestået af undersøgelser af 33 langvarigt sygemeldte i 21, heraf er 293 geninterviewet i 23, dels af undersøgelser af sygefraværet hos 1275 arbejdstagere på 25 arbejdspladser i 22, heraf er 638 fra 16 arbejdspladser geninterviewet i 24. Det er den forløbsundersøgelse af 25/16 virksomheder, 22-4 der skildres i nærværende publikation. Indledningsvist gives et resume af første del af denne undersøgelse, offentliggjort i 23 under titlen: I undersøgelsen: Trivsel, arbejdsmiljø, organisationskultur og fraværet på 25 virksomheder I.2.1. Deltagere Ud over 1275 arbejdstagere omfatter undersøgelsen også 72 arbejdsledere og 31 dataindsamlere på 25 virksomheder, i alt 1378 personer. Som grundlag for undersøgelsen anvendes et spørgeskema med 136 spørgsmål besvaret af de 1378 personer og et registreringsskema udfyldt på de 25 virksomhederne med 99 spørgsmål. Bevarelsesprocenten for spørgeskemaerne for de 1275 arbejdstagere er 78,2 %. 11

12 I.2.2. Overblik over det oplevede arbejdsmiljø Undersøgelsen af det psykiske, det psykosociale og det organisatoriske arbejdsmiljø hos arbejdstagerne på de 25 virksomheder har vist, 1) at arbejdstrivslen, udarbejdet som et Rasch-indeks ud fra 33 spørgsmål om arbejdstilfredshed, viser meget stor variation fra virksomhed til virksomhed, og 2) at 8 psykosociale dimensioner med hver 4 spørgsmål også varierer og gennemgående ligger lidt lavere på de 25 virksomheder end i Arbejdsmiljøinstituttets landsgennemsnit. De store variationer blandt 1275 arbejdstagere og mellem de 25 virksomheder giver et godt grundlag for den nedenfor omtalte analyse. I.2.3. Sygefraværet Undersøgelsen viser en meget høj sammenhæng mellem det selvrapporterede og det objektivt registrerede fravær, opgjort på 11 virksomheder, jf. fig Det selvrapporterede fravær lægges derefter til grund for undersøgelsens videre analyser. Det viser sig blandt arbejdstagerne, at hver fjerde ingen sygeperioder har haft i de sidste 12 måneder, at 41% har haft fra 1 dag op til en uges fravær, at hver fjerde har haft 6 til 2 dage, at knapt hver tiende har haft mere end 21 dages fravær, og at hver femte har haft fra 3 til 2 sygeperioder. Den gennemsnitlige fravær per virksomhed varierer også meget, fra 18,4 dage jævnt faldende til 2,6 dage. Ni virksomheder har i øvrigt et lavere antal fraværsdage for arbejdstagerne end 72 arbejdsledere fra alle 25 virksomheder. At gå på arbejde trods sygdom i 1 til 3 dage angives af hver femte arbejdstager, i 4 til 1 dage angives af ca. hver tredje og i 11 til 3 dage angives af knapt hver tiende. At være fraværende uden sygdom i 1 til 3 dage angives af hver tiende, og i 4 til 4 dage angives af hver tyvende. Der er i øvrigt en meget stor positiv sammenhæng mellem de fire fraværsmål. Personer, der er meget syge, har derfor også en større sandsynlighed for enten at gå syge på arbejde eller at blive hjemme uden at være syg, hvilket kunne tyde på, at den enkelte person har sin specifikke fraværstilbøjelighed. 12

13 I en opgørelse over årsager til det selvrapporterede fravær ses, at godt 4 % af deltagerne angiver influenza/forkølelse som den vigtigste årsag til deres fravær. Knap hver femte angiver ledproblemer, hver ottende hoved- og mavepine, 6 % børns sygedom og et lignende antal angiver psykiske problemer som den vigtigste årsag til deres fravær. I.2.4. Faktorer for fraværet I Analysen af faktorer, der spiller en rolle (korrelativt) for fraværet Undersøgelsens grundlæggende antagelse (hypotese) er, at fravær er et udslag af samspillet mellem personen og det aktuelle miljø, her virksomhedsmiljøet. Der gør sig derfor - analytisk set - såvel en personfaktor (uafhængigt af virksomheden) gældende, som en samspils- og miljøfaktor for det oplevede miljø i virksomheden. I Af personfaktorer, der karakteriserer personen uafhængigt af virksomheden, viser det sig, at kvinder har et højere fravær end mænd, at yngre har et højere fravær end ældre, at faglærte og ufaglærte arbejdere har et højere fravær end funktionærer, at de med lang transporttid har et højere fravær end de med kort transporttid, at de, der som hovedregel passer syge børn, har et højere fravær, og at de som er kronisk syge har et højere fravær end de ikke kronisk syge. I Samspils- og miljøfaktorers betydning for fraværet Virksomhedens fraværs tendens er beskrevet ved: Ét indeks, der beskriver specifikke forhold omkring virksomheden. Faktorerne er tabuleret i tabel I.2. Indekset beregnes ved først at identificere for hver faktor, hvilket niveau af faktoren, der svarer til et højt fravær, f.eks. svarer niveauet Lav arbejdstrivsel til et højt fraværsniveau hvorved Lav arbejdstrivsel bliver minusvarianten af arbejdstrivselsfaktoren mht. fravær 2. Ved for samtlige af de 17 faktorer, der er valgt til at karakterisere virksomhedens fravær, at optælle antallet af minusvarianter blandt de 17 faktorer fremkommer et indeks, der karakteriserer fraværet på virksomheden, dette indeks benævnes virksomhedens fraværsproducerende tendens. Et tilsvarende indeks er konstrueret (jf ), vha. fraværsfaktorerne for personen og benævnes personens fraværstilbøjelighed. Faktorerne, der er udtaget til virksomhedens fraværsproducerende tendens og personens fraværstilbøjelighed, er udvalgt således, at der skulle være høj grad af uafhængighed mellem de to indices. 2 Se Petersen, 1967, p

14 Tabel I.1. Oversigt over plus- og minusvarianter for fraværsfaktorer for virksomhed og person Fraværsfaktorer Plusvariant Minusvariant Virksomhedens fraværsproducerende tendens: I. Psykisk livskvalitet 1. Arbejdstrivsel Høj Lav 2. Sundhedstilstand Høj Lav 3. Vitalitet Høj Lav 4. Stress Lav Høj II. Områdetilfredshed med 5. Egne arbejdsbetingelser Høj Lav 6. Det fysiske miljø i virksomheden Høj Lav 7. Samarbejdet i virksomheden Høj Lav III. Det psykosociale arbejdsmiljø ved 8. Udviklingsmulighederne i arbejdet Høj Lav 9. Mening i arbejdet Høj Lav 1. Belønning i arbejdet Høj Lav IV. Ergonomiske jobforhold ved 11. Ryggens belastning Lav Høj 12. Ensidigt gentagne bevægelser Lav Høj V. Organisatoriske forhold ved 13. Virksomhedsstørrelsen < 9 dage > 9 dage 14. Muligheden for skiftende arbejdstider i virksomheden Ja Nej 15. Virksomhedens interesse for handicapforhold Høj grad Lav grad 16. At gøre en ekstra indsats for at få nye ordrer i krisetider Høj grad Lav grad VI. Holdninger 17. Positiv holdning til arbejdet Høj Lav Personens fraværstilbøjelighed: 1. Køn Mand Kvinde 2. Alder > 4 år < 4 år 3. Position i virksomheden Funktionær Ikke funktionær 4. Transporttid til arbejdet < 2 min. > 2 min. 5. Lider du af en kronisk sygdom Nej Ja 6. Er det dig, der skal passe syge børn? Nej Ja 14

15 I.2.5. Samvirket mellem person- og arbejdsmiljøfaktorerne I tabel I.2 er vist, hvorledes det gennemsnitlige fravær varierer med personens fraværstilbøjelighed og virksomhedens fraværsproducerende tendens 3. Tabel I.2. Samvirket mellem person- og arbejdsmiljøfaktorerne Virksomhedens fraværsproducerende tendens Høj Lav Total Personens fraværstilbøjelighed Høj 13,4 dag 9,6 dage 11,3 dage Lav 8,6 dage 6,5 dage 7,6 dage Total 1,8 dage 7,5 dage 9,1 dage Af tabellen ses, at med lav fraværstilbøjelighed for personen og lav fraværstendens for virksomheden er det gennemsnitlige fravær på de 25 virksomheder 6,5 dage, medens den er 13,4 dage ved høj persontilbøjelighed og høj virksomhedstendens. Og med midtergrupperne liggende bredt sagt i midten af de to yderværdier. Analysen har således givet støtte til antagelsen om, at fraværet såvel skyldes personfaktorer som virksomhedsfaktorer. At dømme ud fra de i tabellen anførte talværdier, er personfaktorens og virksomhedsfaktorens indflydelse på fraværet næsten lige stor. Udtrykt som korrelation er fraværets korrelation til personens fraværstilbøjelighed og virksomhedens fraværsproducerende tendens næsten ens nemlig henholdsvis R =,16 og R =,18 (begge sammenhænge er signifikante). I.2.6. Konklusion Det er i undersøgelsen påvist, at 6 personfaktorer og 17 arbejdsmiljø- eller virksomhedsfaktorer har betydning for fraværet. De 6 personfaktorer er herefter sammenfattet i et indeks, der beskriver personens fraværstilbøjelighed. Og tilsvarende er de 17 miljøfaktorer sammenfattet i et indeks, der beskriver virksomhedens fraværsproducerende tendens. I en tredimensional analyse (tabel I.2) vises herefter, at det gennemsnitlige fravær for alle 25 virksomheder varierer i det væsentlige ligeligt med de to indekser, dvs. at personsiden og miljøsiden spiller stort set samme rolle for fraværet. Dette er en klar underbygning af undersøgelsens teoretiske antagelse. Ud fra en anvendelsesorienteret synsvinkel er der herudfra to principielle muligheder for at nedbringe fraværet, nemlig gennem 3 Antal virksomhedsplusvarianter er to-delt som [ -8; 9-17] inklusive 3 områdetilfredsheder. Antal personlige plusvarianter er to-delt som [ -2; 3-6]. 15

16 1) personrådgivning bl.a. i form af fraværssamtaler og lignende individcentrerede aktiviteter, som er den oftest anvendte interventionsmetode, og gennem 2) organisationsudvikling ud fra de 17 samspils- og miljøfaktorer, hvilket kun sporadisk tages i anvendelse. I.3. Afsluttende bemærkning Det skal afslutningsvis understreges, at den her beskrevne undersøgelse med dens resultater både har en værdi i sig selv og samtidig danner udgangspunktet for efterundersøgelsen fra 24, der skildres i de efterfølgende kapitler. 16

17 1. del: Undersøgelsens baggrund, problemstilling og struktur Kapitel 1. Opbygning af efterundersøgelsen i 24 Af Eggert Petersen og Henrik Albeck 1.1. Baggrund og formål Baggrunden for Fat i Fraværet s undersøgelser er som nævnt det høje sygefravær i Danmark, svarende til ca heldagsstillinger årligt. Gennem forsøgsprojektets forskellige aktiviteter, der såvel vedrører det kortvarige fravær på virksomhederne (< 2 uger) som det langvarige fravær (se publikationsliste, p. 5) forsøges fraværet i nærområdet omkring Silkeborg nedsat, specielt på de 25 virksomheder, der har deltaget i den første undersøgelse og på 16 af disse, som har deltaget i efterundersøgelsen. Efterundersøgelsen beskrevet i denne publikation vedrører kun virksomhedsundersøgelserne i 22 og Problemstilling Projektaktiviteten består dels af en undersøgelse på en række virksomheder med efterfølgende efterundersøgelse og dels af en række konference og andre aktiviteter på virksomhederne i tidsrummet mellem de to undersøgelser. Problemstillingen i undersøgelsen er, at disse aktiviteter betragtes som interventioner, og det undersøges så, om de tilsammen vil tendere til at nedsætte fraværet på virksomhederne og i lokalområdet Metoden ved de to undersøgelser Metoden ved de to undersøgelser er forankret i hver sin ende af tidsforløb og består i anvendelsen af et spørgeskema, med følgende spørgsmål om: 1) Biografiske oplysninger vedr. køn, alder, faglig uddannelse og transporttid til arbejde. 2) Fraværsspørgsmål: Antal fraværsdage og antal sygeperioder; antal dage på arbejde trods sygdom og antal fraværsdage uden sygdom; årsager til fravær samt oplysning om kronisk sygdom og ansvar for børnepasning. 3) Arbejdstrivsel med 33 tilfredshedsspørgsmål om generelle arbejdsbetingelser, fysiske miljøforhold, eget arbejde, mellemmenneskelige forhold, ledelsen, samarbejdsfunktionen og lønnen. Ud fra de 33 spørgsmål dannes et Rasch-indeks for arbejdstrivsel - eller den generelle tendens til at udtrykke tilfredshed gennem de 33 spørgsmål. 4) Arbejdsmiljøet med 28 spørgsmål indordnet i 8 dimensioner om: Indflydelse, kvantitative krav, udviklingsmuligheder, mening i arbejdet, social støtte, information i arbejdet, påskønnelse i arbejdet samt utryghed i arbejdet. 5) Holdning til arbejdet med 4 spørgsmål. Et Rasch-indeks dannes ud fra de 4 spørgsmål. 17

18 7) Sundhed med i alt 4 spørgsmål om stress, trivsel uden for arbejdspladsen, helbred og samlet livskvalitet. Et Rasch-indeks dannes af de 4 spørgsmål. 8) 14 interventionsspørgsmål, hvoraf dannes et Rasch-indeks for personens interventionsaktivitet og interventionseffekten Dataindsamlingen Dataindsamlingsmetoden Efter at den daglige forsøgsleder i august-september 22 af forsøgsprojektet havde fået kontakt med ledelsen af en virksomhed og accept om deltagelse i undersøgelsen i samarbejdsudvalget o.l. udpegedes der to dataindsamlere, normalt en tillidsrepræsentant og en arbejdsleder, der efter instruktion fra forskningsleder og den daglige projektleder har iværksat følgende aktiviteter: 1) Okt. 22: Første dataindsamlerkonference med instruktion om besvarelse - på virksomhederne, gruppevis - af spørgsmålene i spørgeskemaet. 2) Udarbejdelse af en fortrolig lokalrapport for hver af de 25 virksomheder - imod de øvrige virksomheder samt en (åben) simuleret rapport om A/S Undermiddelsted, 22 (se publikationslisten nr. 3, p. 5). 3) Feb. 23: Anden konference med udlevering til dataindsamlerne og gennemgang af lokalrapporterne og oplæg til, hvordan virksomhederne kan udnytte lokalrapportens oplysninger. 4) Meddelelse til de enkelte virksomheder om hvilket rådighedsbeløb, de kan disponere over til igangsættelse af trivselsfremmende aktiviteter. Løbende feedback til projektleder om igangsatte interventioner. 5) Okt. 23: Tredje konference med feedback fra dataindsamlerne samt udlevering og gennemgang af generel rapport 4 samt udlevering af nye spørgeskemaer til efterundersøgelsen for de fortsat deltagende 16 virksomheder. 6) Feb. 25: Fjerde dataindsamlerkonference med udlevering af den anden lokalrapport samt en simuleret rapport om A/S Undermiddelsted, (se publikationslisten nr. 6, p. 5). 7) Nov. 25: Femte konference Udarbejdelse af efterundersøgelsesrapport om udviklingen 22-24, der udleveres på konferencen. Af tabel 1.1 fremgår at der fra de 16 virksomheder, der har deltaget i begge dataindsamlinger, er indkommet 538 i 22, respektive 471 spørgeskemaer i 24. I 24 er der tale om 73,8% af de mulige besvarelser. Det tilsvarende tal for 22 er 84,3%, dvs. der er ca. 1% færre, der har deltaget i undersøgelsen i 24 end i Se Petersen et al.,

19 Tabel 1.1. Antal indkomne spørgeskemaer i 22 og 24 fra 16 virksomheder fra både arbejdstagere og arbejdsledere Virksomhed 22 antal 24 antal Virksomhedsstørrelse Besvarelsesprocent A ,% B ,% C ,6% D ,5% E ,8% F ,2% 5 G ,2% H ,% I ,% J ,3% K ,7% L ,5% M ,2% N ,% O ,7% P ,9% I alt ,8% 1.5. Population, I dette afsnit vises først antallet og arten af de deltagende virksomheder i 22 og 24. Ved sammenligning af tabel 1.2 og 1.3, ses at frafaldet af virksomheder fra 22 til 24 især skyldes frafaldet af produktionsvirksomheder, hvor antallet er reduceret fra 8 til 1. Dette skyldes individuelle årsager, bl.a. at virksomheden er lukket, omlægning af virksomhedens struktur, for stort aktuel arbejdspres og manglende motivation i øvrigt. Deltagerne fra offentlig servicevirksomheder er derimod konstant på 12. I tabel 1.4 er vist antal deltagere arbejdsledere og arbejdstagere 22 og 24 i de 16 virksomheder, der er på virksomhederne G, J og L væsentlig forskelle mellem de to 5 Opgørelsen af virksomhedsstørrelsen blev foretaget lidt forskudt i forhold til spørgeskemaundersøgelsen. Den angivne virksomhedsstørrelse kan altså i enkelte tilfælde afvige lidt fra virksomhedsstørrelsen på undersøgelsesdagen. 19

20 år. I de efterfølgende tabeller er vist fordelingen på køn, alder, og faglig uddannelse. Der er ingen nævneværdig forskel på fordelingerne i de to år. Tabel virksomheder i 22 Størrelse Art Produktionsvirksomheder Offentlig servicevirksomheder Feriecentre, boligforeninger og rådgivningsvirksomheder Total > Total Tabel virksomheder af de 25 gamle i 24 Størrelse Art Produktionsvirksomheder Offentlig servicevirksomheder Feriecentre, boligforeninger og rådgivningsvirksomheder Total > 176 Total

21 Tabel 1.4. Antal deltagere (arbejdstagere og arbejdsledere) i 22 og 24 fordelt på de 16 virksomheder og totalt 6 Virksomhed Arbejdstagere Arbejdsledere Total Arbejdstagere Arbejdsledere Total A B C D E F G H I J K L M N O P Total Tallene i tabel 1.4 afviger lidt fra tallene i tabel 1.1, da ikke alle har svaret på spørgsmålet om, hvilken position de har i virksomheden. 21

22 Tabel 1.5. Fordeling på køn i 22 og 24 - antal Køn Total Mand Kvinde Total Tabel 1.6. Fordeling på køn i 22 og 24 - procent Køn Total Mand 18,3% 18,% 18,2% Kvinde 81,7% 82,% 81,8% Total 1,% 1,% 1,% p er ikke signifikant; besvarelse 22: 99,4 %, 24: 99,2 %. Tabel 1.9. Fordeling på faglig uddannelse i 22 og 24 - antal Faglig uddannelse Total Faglært Specialarbejder Funktionær I lære Arbejdsleder (formand, værkfører og lignende) Total Tabel 1.7. Fordeling på alder i 22 og 24 - antal Alder Total < > Total Tabel 1.8. Fordeling på alder i 22 og 24 - procent Alder Total < 45 58,6% 55,4% 57,1% > 45 41,4% 44,6% 42,9% Total 1,% 1,% 1,% p er ikke signifikant; besvarelse 22: 98,3 %, 24: 95,8 %. Tabel 1.1. Fordeling på faglig uddannelse i 22 og 24 - procent Faglig uddannelse Faglært 53,1% 47,7% Specialarbejder 8,1% 12,8% Funktionær 29,1% 29,2% I lære 5,1% 3,2% Arbejdsleder (formand, værkfører og lignende) 4,6% 7,1% Total 1,% 1,% p <,4; besvarelse 22: 92, %, 24: 93, %. Sammenfattende er antallet af deltagende virksomheder faldet fra 25 i 22 til 16 i 24, det er først og fremmest produktionsvirksomheder - og flere af dem ret store - der er faldet fra. Ses der på de 16 virksomheder, der har været med i begge år, er deltagerantallet her faldet med ca. 1%. I øvrigt er der i 24 meget lille forskel fra 22 m.h.t. køn, alder, og faglig uddannelse. Bredt sagt er 24-dataerne således repræsentative for 22-dataerne. 22

23 Kapitel 2. Analyse af fraværet-i-sig-selv Af Eggert Petersen og Henrik Albeck 2.1. Validering af fraværsregistrering I undersøgelsen blev søgt oplyst, hvor meget fravær der var registreret af virksomhederne selv. Dette vist sig muligt for 11 af de 25 virksomheder i 22. I figur 2.1 er det gennemsnitlige, registrerede antal fraværsdage i 22 for disse virksomheder sammenholdt med det antal fraværsdage, som de ansatte selv har oplyst til undersøgelsen. Af figuren ses en klar sammenhæng med en korrelation på R=,73 og en signifikans på p <,1. Figuren demonstrerer således, at det selvrapporterede fravær på virksomhedsniveau er i rimelig overensstemmelse med virkeligheden, dog har de ansatte en tendens til at overrapportere deres fravær i undersøgelsen. Figur 2.1. Registreret mod selvrapporteret fravær i 22 2 Korrelation =,73; p <,1 Regist. fravær [dage] Selvrapporteret fravær [dage] 23

24 2.2. Fravær i sidste 12 måneder i 22 og 24 Alle deltagere blev bedt om at besvare følgende spørgsmål: Hvor mange arbejdsdage har du været sygemeldt inden for de sidste 12 måneder? I 22 var det gennemsnitlige antal fraværsdage 1, dage, mens det i 24 var 7,2 dage. Det ses af fordelingen af fraværsdage (figur 2.2), at der er sket et fald i andelen af deltagere med mange dages fravær, både for dem som har været fraværende i 21-4 dage (fra 6, til 4,6% af deltagerne), og dem som har været fraværende i mere end 4 dage (fra 4,1 til 2,4% af deltagerne). Modsvarende var der en stigning i andelen af personer med meget kort fravær, -1 dag, fra 22 (3,3 % af deltagerne) til 24 (37,7 % af deltagerne). Figur 2.2. Fordeling af deltagernes sygefravær i 22 og Andel deltagere (%) Antal fraværsdage sidste 12 mdr. over 4 I tabel 2.1 er vist middel antal fraværsdage i de sidste 12 måneder for de 16 virksomheder i 22 og 24. Tabellen viser stor variation fra virksomhed til virksomhed og fra år til år. For alle virksomheder under et er der tale om et fald, fra 1, til 7,2 fraværsdage, altså et fald på 28%. Tabel 2.1 viser imidlertid, at de 16 virksomheder deler sig i to grupper. En gruppe på 11 virksomheder, hvor der er mindre sygefravær, og hvor der er et fald fra 11,8 til 5,8 dage. Og så er der 5 virksomheder, hvor fraværet er blevet større med fra - 1, til 8,3 dage, med en middel stigning på 3, dage. Bevægelserne i de enkelte virksomhed er ikke store nok - med det lille antal ansatte - til at være signifikante. Dog er forskellen i fraværet på de 11 virksomheder med mindre fravær samlet set statistisk signifikant (p <,1). Tilsvarende er forskellen for de 5 virksomheder med en stigning i fraværet signifikant med en gennemsnitlig stigning på 3, dage. 24

25 Tabel 2.1. Hvor mange arbejdsdage har du været sygemeldt inden for de sidste 12 måneder? Virksomhed Middel 22 Middel 24 Fald Antal 22 Antal 24 p < I 23,2 6,9 16, ,24 F 25,9 11,6 14, ,48 O 9,5 2,2 7, ,8 B 1,3 4,3 6, 3 32,14 C 18,4 12,6 5, ,42 E 11,7 6,7 5, 24 21,35 L 7,1 3,9 3, ,12 D 12,3 9,6 2,8 18 2,46 P 5,3 3,5 1, ,47 H 7,4 5,8 1,6 19 2,6 A 4,7 3,9, ,69 Mindre sygefravær 11,8 5,8 6, ,1 M 11,2 12,1-1, 25 25,84 N 4,9 6,5-1, ,43 G 6,7 8,4-1, ,34 J 7,6 11,1-3, ,57 K 5,9 14,1-8,3 3 22,22 Mere sygefravær 7,2 1,3-3, ,12 Alle 1, 7,2 2, ,5 "Fald" er reduktionen i antallet af dage med sygemeldning fra 22 til 24. Tabellen er rangordnet faldende efter "Fald"- variablen. Sammenfattende er fraværet generelt faldet fra 1, til 7,2 dage. I en majoritetsgruppe på 11 virksomheder er der med et fald på 6 dage sket en halvering, medens der i de øvrige 5 virksomheder kun er sket en mindre stigning Årsager til fravær i 22 og 24 I tabellerne 2.2 til 2.5 er forskellige årsager til fraværet undersøgt. Der er kun mht. spørgsmålet om hvem, der skal passe syge børn, en væsentlig forskel mellem 22 og 24, idet andelen af forældre, der skal passe syge børn, er faldet fra 22 til

26 Tabel 2.2. Hvis dit sygefravær skyldes, at du er kommet til skade, hvor skete skaden da? I trafikken 11,7% 1,2% I hjemmet 16,% 24,1% I fritiden 31,9% 3,6% På arbejdspladsen 4,4% 35,2% Total 1,% 1,% p er ikke signifikant Tabel 2.3. Kronisk sygdom Ja 12,4% 13,3% Nej 87,6% 86,7% Total 1,% 1,% p er ikke signifikant besvarelse 22: 94,8 %, 24: 97, %. Tabel 2.4. Er det dig, der først og fremmest skal passe børn, hvis de er syge? Ja 51,9% 36,3% Nej 48,1% 63,7% Total 1,% 1,% p <,3 Havde ingen børn i 22: 47,3%; 24; 37,4%; besvarelse 22: 91,1%, 24: 92,6%. 22: Ja: 65,7% med højt fravær, Nej: 53,3% med højt fravær, p<,5 24: Ja: 66,3% med højt fravær, Nej: 43,9% med højt fravær, p<,4 Af tabel 2.4 ses, at de der skal passe deres børn, hvis de er syge har et væsentligt højere fravær. Tabel 2.5. Transporttid Middel 22 Middel 24 Transporttid [min] 18,5 18, p er ikke signifikant Der er dog en forskel i variationen i transporttiden, således at der er lidt færre med ekstrem lang transporttid i 24. Besvarelse 22: 99,8 %, 24: 97,9 %. 26

27 2.4. Syg på arbejde og fravær uden sygdom Tabel 2.6 viser, at antal dage i arbejde trods sygdom totalt for alle 16 virksomheder falder signifikant fra 6, i gennemsnit til 3,8. Faldet er til stede hos 13 af de 16 virksomheder, medens der er en beskeden stigning hos 3. Tabel 2.6. Antal dage i arbejde trods sygdom, 22-24, på de 16 virksomheder og totalt Virksomhed Middel Fravær [dage] p <,7 besvarelse 22: 92,9 %, 24: 92,6 %. Antal svar A 19,7 3, B 3,8 3, C 4,7 3, D 2,6 1, E 3,2 3, F 27,7 7, G 4,2 4, H 1,8 1, I 9,2 3, J 5,7 6, K 3,2 4, L 6,2 3, M 5,1 3, N 3,6 2, O 5, 3, P 5,1 4, Total 6, 3,

28 Tabel 2.7. Antal fraværsdage uden sygdom, 22-24, på de 16 virksomheder og totalt Middel Fravær [dage] Antal svar Virksomhed A,25, B 1,7, C 1,3, D 1,67, E 2,21 1, F, 1, G,27, H,32 1, I,3, J 1,2 1, K,7, L,13, M,57 1, N 1,33, O,24, P,98, Total,68, p er ikke signifikant besvarelse 22: 94,8 %; 24: 92,4 %. Tabel 2.7 viser, at der samlet ikke er sket en signifikant ændring i antallet af fraværsdage uden sygdom fra 22 til 24. Betragtet enkeltvis er der et fald i 7 virksomheder og en stigning i 7 virksomheder, medens antal fraværsdage uden sygdom er næsten uforandret i 2 virksomheder. Bredt sagt er fravær uden sygdom - en pjækdag - angiveligt et lille problem, i gennemsnit mindre end én fraværsdag Korrelationer mellem fraværsvariable Tabel 2.8. Korrelationer mellem antal fraværsdage i det forløbne år, antal dage på arbejde værende syg og antal dage hjemme uden at være syg i 22 og 24 Sammenhæng Antal Korrelation p < Fraværsdage & Syg på arbejde ,29,29,1,1 Fraværsdage & Hjemme uden sygdom 57 43,15,15,1,2 Syg på arbejde & Hjemme uden sygdom ,8,7,8,15 28

29 Tabel 2.8 viser, at antallet af fraværsdage har en stærk korrelation med at gå syg på arbejde og en noget mindre, men dog signifikant korrelation med at blive hjemme uden sygdomme, altså har folk med meget fravær også en højere tilbøjelighed at gå syge på arbejdet og til blive hjemme uden sygdom. Der er ingen påviselig sammenhæng mellem det at gå syg på arbejde og det at blive hjemme uden sygdomme. Sammenfattende er fraværet generelt faldet fra 1, til 7,2 dage. I en majoritetsgruppe på 11 virksomheder er der med et fald fra 11,8 til 5,8 dage sket en halvering, medens der i de øvrige 5 virksomheder er sket en mindre stigning. Der er ingen væsentlige forskelle på en række undersøgte årsager til fravær i 22 og 24, med undtagelse af at væsentligt færre af de undersøgte personer behøver at blive hjemme for at passe syge børn i 24, idet andelen, der må blive hjemme for at passe syge børn, faldt fra 52% i 22 til 36% i 24. Antal dage på arbejde trods sygdom falder generelt for alle 16 virksomheder, og er næsten halveret fra 22 til 24. Faldet er til stede hos 13 af de 16 virksomheder, medens der er en mindre stigning hos 3. Hvad angår fravær uden sygdom, er der et fald i 7 virksomheder og en stigning i 7, men ingen signifikant ændring samlet set. Ses de tre fraværsmål over for hinanden, har de, der er meget fraværende, også en stor tilbøjelighed til at komme syg på arbejde og til at være hjemme uden sygdom. Dette kan ses som udtryk for, at hver person har en specifik fraværstilbøjelighed (se tabel I.2 i Indledningen). Det må ud fra en fraværsbetragtning anses for et faretegn både at være syg på arbejdet og fraværende uden sygdom. Set ud fra en personbetragtning må det anses for sundheds- og trivselsskadeligt at gå på arbejde, når man er syg, hvilket også synes at falde sammen med mere fravær i almindelighed og mere fravær uden sygdom (publikationslisten nr. 4, p. 65). Det mest bemærkelsesværdige er, at fraværet fra 22 til 24 i gennemsnit er halveret i 11 virksomheder, medens det kun stiger svagt i 5 virksomheder. Det er dog også værd at notere sig, at der er sket næsten en halvering i at møde på arbejde trods sygdom. Og dette er ikke kun af produktionsmæssig betydning, men også en trivselsmæssig gevinst. Endelig er pjækken angiveligt stabil i begge årene med knapt 2/3 dag i gennemsnit. 29

30 3

31 2. del: Psykologiske og psykosociale størrelser og fravær, Kapitel 3. Trivsel og tilfredshed Af Eggert Petersen og Henrik Albeck 3.1. Trivsels- og tilfredshedsteorien (jf. bilag B) Ved trivsel forstås her personens følelsesmæssige grundstemning (stemningslejet), der er bygget op igennem personens samspil med det (til enhver tid værende) aktuelle miljø - afhængig af om samspillet fører til tilfredsheds eller utilfredshed. Hvis en forventning opfyldes (af en miljøydelse) opstår der en positiv tilfredshedsreaktion (tilfredshed), hvis en forventning skuffes, opstår der utilfredshed. Og i takt med, at der i samspillet udløses positive eller negative tilfredshedsreaktioner, vil personens trivsel vokse eller dale. Hvis der er ubalance mellem en forventning og en hertil svarende miljøydelse, kan der skabes balance ved, at personen vælger og handler derefter. Dette kan enten ske ved at sikre sig den ønskede miljøydelse, eller ved at ændre eller give afkald på den. En sådan aktiv resignation er fra tid til anden nødvendig, da intet menneske til hver en tid kan få alt, hvad det kunne ønske sig. Og hvis ikke man forstår og lever herefter bliver man passivt resignerende - og det fører til vantrivsel og dårlig sundhed. For at sige det paradoksalt, er trivsel af få det, man gerne vil have, samtidigt med at man fravælger det, man ikke kan få. Trivsel er altså ikke blot, som man har det, men snarere som man tager det. Trivsel måles som personens generelle tendens til at udtrykke tilfredshed og det sker rent praktisk ved at besvare en række tilfredshedsspørgsmål i et spørgeskema med 4 faste svarmuligheder (jf. Eggert Petersen, 1967 og 1994). I det foreliggende tilfælde, hvor det drejer sig om det udsnit af livssfæren, der udgøres af arbejdslivet, vedrører spørgsmålene en række forhold på arbejdspladsen, i arbejdsmiljøet og på virksomheden i sin helhed Arbejdstilfredshed Generel tilfredshed med 33 arbejdsemner i 22 og 24 I figur 3.1 er tilfredsheden med 33 arbejdsemner i 22 rangordnet efter faldende høj/lav tilfredshed (svarskalaen med fire svarmuligheder deles i høj og lav ). Egen arbejdsindsats fremkalder den højeste tilfredshed (95% med høj-svar), medens lønnen fremkalder den laveste tilfredshed (29,8% med høj-svar). I figur 3.2 er vist det tilsvarende resultat for 24, og i tabel 3.1 er de samme besvarelser for de to år inddelt i 7 arbejdsrelevante hovedgrupper. Endvidere er der anført, om der er statistisk sikker forskel på de to år. I 24 er der således 62,8, der har høj tilfredshed med frokoststuen imod 55,8 i 22 - og i 24 er der 54,7% der har vist høj tilfredshed med muligheden for at holde pauser imod 63,9% i

32 Endelig er i figur 3.3 givet en oversigt over de 5 spørgsmål med højeste og 5 med laveste tilfredshed i 22 og 24. Det ses, at rækkefølgen bredt sagt er den samme i de to år, bortset fra, at i 22 er froststuen med blandt de 5 laveste tilfredsheder, hvilket ikke er tilfældet i 24, hvor denne position haves af pauserne i arbejdet, Det er karakteristisk, at de 5 emner med størst tilfredshed mest berører personbetingede forhold, medens de 5 emner med laveste tilfredshed mest berører miljøbetingede forhold, et fænomen, man også finder i andre undersøgelser 7. Der er altså tale om, at alene spørgsmålets formulering og emne i-sig-selv har sin egen karakter. Konsekvensen af dette forhold er, at en sammenligning af spørgsmålsbesvarelser fra spørgsmål til spørgsmål i samme spørgeskema er meget lidt brugbare; det man en rimelig sikkerhed kan sammenligne. er det samme spørgsmål besvaret i én virksomhed med det samme spørgsmål besvaret i en anden virksomhed eller i et referencemateriale, som gjort her. Sammenfattende viser disse opstillinger, at tilfredsheden med de 33 emner både i 22 og i 24, falder jævnt over hele svarskalaen - og er dermed et godt grundlag for målingen af arbejdstrivslen. I øvrigt har disse tilfredshedsmålinger mest psykometrisk betydning i denne tværgående undersøgelse - der baseres på alle de 16 virksomheder, medens de har en klar anvendelsesmulighed ved de lokale, rent praktiske undersøgelser. Her sammenlignes tilfredsheden med hver af de 33 emner i hver virksomhed med tilfredsheden med de samme emner for alle øvrige virksomheder (jf. Undermiddelsted, nr. 6 i publikationslisten, p. 5). 7 Se Petersen et al., 1968, se litteraturlisten bilag D. 32

33 Figur 3.1. Rangordnet fordelingen af de 33 tilfredshedsspørgsmål i 22 Høj tilfredshed Lav tilfredshed Andel [procent] Spørgsmålnummer Egen arbejdsindsats Eget dgl. arbejde Ferieordning Samarbejdet - arb.-kammarater Kammeraterne "Tonen" Tryghed i ansættelsen Sikkerhedsmæssige forhold Arbejdets tilrettelæg. Arbejdstidens tilrettelæggelse Indflydelse på arb. tilrettelæg. Nærmest overordnede Evneudnyttelsen Samarbejdet - arbejdspladsen Sammenholdet Daglig ledelse Vurdering af eget arb. Forholdet arb. leder/arb. Information om eget arb. Arbejdstempoet Pauserne i arbejdet Virksomhedsledelsen Information om virks. Arbejdslokalerne Ledelsens planlægning Omkl.- og vaskeforhold Oplysn. om fremtidsudsigter Medbestemmelse Frokoststuen Uddannelse af medarbejdere Indeklimaet Belysning Lønnen - + "+" betyder statistisk sikker stigning i tilfredsheden fra 22 til 24 "" betyder ingen ændring i tilfredsheden fra 22 til 24 "-" betyder statistisk sikkert fald i tilfredsheden fra 22 til 24 33

34 Figur 3.2. Rangordnet fordelingen af de 33 tilfredshedsspørgsmål i 24 Høj tilfredshed Lav tilfredshed Andel [procent] Spørgsmålnummer Egen arbejdsindsats Eget dgl. arbejde Samarbejdet - arb.-kammarater Kammeraterne Ferieordning Sikkerhedsmæssige forhold "Tonen" Arbejdstidens tilrettelæggelse Tryghed i ansættelsen Evneudnyttelsen Nærmest overordnede Samarbejdet - arbejdspladsen Arbejdets tilrettelæg. Indflydelse på arb. tilrettelæg. Forholdet arb. leder/arb. Sammenholdet Information om eget arb. Daglig ledelse Vurdering af eget arb. Omkl.- og vaskeforhold Virksomhedsledelsen Arbejdslokalerne Frokoststuen Arbejdstempoet Information om virks. Ledelsens planlægning Oplysn. om fremtidsudsigter Medbestemmelse Pauserne i arbejdet Uddannelse af medarbejdere Indeklimaet Belysning Lønnen + - "+" betyder statistisk sikker stigning i tilfredsheden fra 22 til 24 "" betyder ingen ændring i tilfredsheden fra 22 til 24 "-" betyder statistisk sikkert fald i tilfredsheden fra 22 til 24 34

35 Tabel 3.1. Oversigt over de 33 tilfredshedsspørgsmål i 22 og 24 Område Generelle arbejdsbetingelser Fysiske miljøforhold Eget arbejde Mellemmenneskelige forhold Ledelsen Samarbejdsfunktionen Løn % Høj tilfredshed Hvorledes er du tilfreds med Statistisk betydning 1. trygheden i ansættelsen? 79,3 78,5 2. arbejdstempoet? 66,7 62,3 3. muligheden for at holde pauser ud over de faste spisetider? 63,9 54,7-4. den måde arbejdstiden er tilrettelagt? 78,8 8,2 5. med de sikkerhedsmæssige forhold? 79, 82,1 6. ferieordningen? 86,2 82,4 7. arbejdslokalerne? 61,7 63,7 8. omklædnings - og vaskeforholdene? 61,1 65,9 9. frokoststuen / kantinen? 55,8 62, indeklimaet, f.eks. fravær af støj, støv, lugt og andre miljøplager? 45,6 45,2 11. belysnings-, ventilations- og temperaturforhold? 42,6 44,2 12. dit daglige arbejde? 86,7 87,6 13. din egen arbejdsindsats? 95,1 96,6 14. de oplysninger, som du modtager om dit eget arbejde? 69, 72,1 15. den måde, dit arbejdet er tilrettelagt? 78,9 74,6 16. den måde, hvorpå man bruger dine evner? 77,9 77,9 17. den måde, dit arbejde bliver vurderet? 7,9 71,5 18. forholdet mellem arbejdsledere og arbejdere? 7,5 74,1 19. kammeratskabet blandt arbejderne? 84,4 84,9 2. sammenholdet? 73,9 74, 21. tonen? 79,7 81,5 22. samarbejdet med dine arbejdskammerater? 85,6 86,7 23. din nærmeste overordnede? 78,3 77,7 24. virksomhedsledelsen? 63,5 65,4 25. den daglige ledelse? 72,9 71,8 26. de oplysninger, ledelsen giver om virksomhedens fremtidsudsigter? 59,1 59,3 27. ledelsens planlægning af arbejdet? 61,6 61,6 28. oplysninger og information om virksomheden? 62,6 62,2 29. den indflydelse, du har på arbejdets tilrettelæggelse? 78,6 74,4 3. din mulighed for medbestemmelse på virksomhedens drift? 58,4 57,9 31. samarbejdet? 75, 77,3 32. uddannelse af medarbejderne? 52,8 54, 33. den løn, du får på din nuværende arbejdsplads? 29,8 28, "+" betyder statistisk sikker stigning i tilfredsheden fra 22 til 24 "" betyder ingen ændring i tilfredsheden fra 22 til 24 "-" betyder statistisk sikkert fald i tilfredsheden fra 22 til 24 35

36 Tabel 3.2. Oversigt over 5 spørgsmål med højeste og 5 med laveste tilfredshed i 22 og 24 Sp. nr. Sp. nr. Sp. nr. Sp. nr. 5-højeste tilfredshed med 22 % Høj % Lav Signifikans 13 Egen arbejdsindsats 95,1 4,9 12 Eget dgl. arbejde 86,7 13,3 6 Ferieordning 86,2 13,8 22 Samarbejdet - arb.-kammerater 85,6 14,4 19 Kammeraterne 84,4 15,6 5-laveste tilfredshed med % Høj % Lav Signifikans 9 Frokoststuen 55,8 44, Uddannelse af medarbejdere 52,8 47,2 1 Indeklimaet 45,6 54,4 11 Belysning 42,6 57,4 33 Lønnen 29,8 7,2 5-højeste tilfredshed med 24 % Høj % Lav Signifikans 13 Egen arbejdsindsats 96,6 3,4 12 Eget dgl. arbejde 87,6 12,4 22 Samarbejdet - arb.-kammerater 86,7 13,3 19 Kammeraterne 84,9 15,1 6 Ferieordning 82,4 17,6 5-laveste tilfredshed med % Høj % Lav Signifikans 3 Pauserne i arbejdet 54,7 45,3-32 Uddannelse af medarbejdere 54, 46, 1 Indeklimaet 45,2 54,8 11 Belysning 44,2 55,8 33 Lønnen 28, 72, "+" betyder statistisk sikker stigning i tilfredsheden fra 22 til 24 "" betyder undersøgelsesvirksomheden og øvrige virksomheder er statistisk ens "-" betyder statistisk sikkert fald i tilfredsheden fra 22 til 24 36

Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde

Et godt psykisk behandlingsmiljø sætter flere i arbejde Fat i Fraværet Ørnsøvej 5-7 ØrnsøCentret 8600 Silkeborg Institut for Trivsels- og Livskvalitetsstudier Dronningensvej 19 2000 Frederiksberg 08.05.07 Nogle hovedtræk fra undersøgelsen: Et godt psykisk behandlingsmiljø

Læs mere

DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE

DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE Eggert Petersen Henrik Albeck DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET FOR 293 LANGTIDSSYGE EN FORLØBSUNDERSØGELSE 2001-2003 PÅ TRIVSELSPSYKOLOGISK GRUNDLAG Fat i fraværet rapport

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE

Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE Eggert Petersen Henrik Albeck Nogle hovedresultater fra DET PSYKISKE BEHANDLINGSMILJØS BETYDNING FOR BEHANDLINGSRESULTATET AF 293 LANGTIDSSYGE EN FORLØBSUNDERSØGELSE 2001-2003 PÅ TRIVSELSPSYKOLOGISK GRUNDLAG

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Medarbejderog brugertilfredshed

Medarbejderog brugertilfredshed F O A F A G O G A R B E J D E Medarbejderog brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse af sammenhængen Medarbejder- og brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014 Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner. Statistikken omfatter

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Bibliotekerne April 28 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2 at sætte forstærket fokus på

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Sygefraværsstatistik for ansatte i Region Midtjylland 2007

Sygefraværsstatistik for ansatte i Region Midtjylland 2007 Sygefraværsstatistik for ansatte i Region Midtjylland 2007 Regionshuset Viborg HR Indledning HR har udarbejdet sygefraværsstatistikken for 2007. Statistikken er den første årlige fraværsstatistik for Region

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010

Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 Trivselsundersøgelse i ABB Fredericia April 2010 I forbindelse med mit HD studie i organisation er jeg ved at skrive en afhandling med titlen Trivsel i ABB Og i den forbindelse skal jeg lave en spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole

En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole En undersøgelse af de ansattes tilfredshed og oplevelse af arbejdsbetingelserne på N.Kochs Skole Fællesbestyrelsen N. Kochs Skole, 2008 Kochs Skole som arbejdsplads Side 1 RESUME...2 BAGGRUND OG FORMÅL...3

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen Trivselsmåling 2011 - Dagplejen 1 Trivselsmåling 2011 Billund kommune har i starten af 2011 gennemført en trivselsmåling for hele kommunen. Trivselsmålingen er en del af KTO/Sundhedskartellets aftale om

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa.

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. 2007 1. Generelt. Denne Arbejdspladsvurdering omhandler de 15 medarbejdere, der er ansat i Handicapområdet og organisatorisk er placeret

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere