TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen"

Transkript

1 TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen

2 TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen

3 Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med udbytte kunne læses af andre, der er interesserede i træers fældning og oparbejdning. Tak til de mange, der under udarbejdelse af 4. udgave har givet forslag til rettelser og forbedringer. Særlig tak til min hjertekære kone, Linda Bruhn Jørgensen, der har gennemlæst manuskriptet. Forslag og kommentarer med henblik på næste udgave modtages med tak. Skovskolen, Februar 1998 Ulf Jessen 5. udgave er en ajourføring af 4. udgave. Dermed er bogens indhold bragt mere i overensstemmelse med den undervisning, der i dag finder sted omkring træers fældning og oparbejdning. Bogens layout er ikke ændret væsentligt. Tegningerne er fastholdt for at gøre fremstillingen så enkel og overskuelig som muligt. Enkelte nye tegninger er kommet til og andre er revideret. I afsnittet om nedtagning af hængere er foretaget ændringer, teksten om rullebukken er reduceret i omfang, og beskrivelsen af afgrening og brug af grenspade er fjernet. Til gengæld er tilføjet en kort omtale af hydrauliske kiler. Arbejdstilsynets bestemmelser er medtaget i fuldt omfang. Fig. 34, 42, 43, 59, 62, 63, 64, 65 og 75 er tegnet af Johannes Lund Rasmussen. Skov & Landskab Skovskolen Februar 2011 Ulf Jessen

4 Indhold 1 - Før fældningen... 1 Overvejelser 1 Personlig sikkerhed 1 Andres sikkerhed 2 Hensyn til træet, der fældes 2 Hensyn til andre træer 3 Klargøring af træet Generel fældeteori: Forhugget... 7 Funktion 7 Det skrå snit først 7 Fiberforløb 8 Forhuggets dybde 10 Stødhøjden 11 Bunden 12 Det skrå snit for dybt 13 Det vandrette snit for dybt 13 Forhuggets vinkel 14 Kontrol af forhuggets retning 15 Forhugsretning ved sidehæld 16 Opretning af forkert forhugsretning 17 Æselører Generel fældeteori: Fældesnittet...19 Fældesnittets placering 19 Dybden 20 Bagtå 21 Baghæng 22 Sidehæld 24 Sidevind 25 Nabokroners påvirkning 25 Kilens brug 26 Kilens brug 27 Hydrauliske hjælpemidler Motorsavens føring under fældningen: Forhugget...30 Små træer 30 Større træer Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet...33 Generelt 33 Vippemetoden 33 Mindre løvtræ 34

5 Metode 1: 34 Metode 2: 34 Mindre nåletræ 35 Store Træer 36 Hjertestik på store træer Træets fald...38 Generelt 38 Fældning ned på stød, forhøjninger og mindre stammedele Hængende træer...41 Nedtrækning 41 Neddrejning 42 Gode hjælpemidler 44 Håndspil 45 Traktoren 46 Farlige metoder 47 Arbejdstilsynets bestemmelser Afgrening...52 Løvtræ 52 Nåletræ 52 Arbejdshøjden ved afgrening punktsmetoden 53 Svepmetoden 56 Sikkerhedsregler Aflægning...58 Bånd og slange 58 Hele længder 59 Meget lange længder 59 Tømmer med råd 60 Standardlængder Afkortning...62 Hovedregel 62 Effekter uden spænding 62 Tykt træ 63 Tunge effekter 63 Særlig udførelse af tryksnit Kløvning...65 Rene emner 65 Knastede emner 65 Store Knuder 66 Hestekastanie og elm 66 Pæle 67

6 12 - Fældeteknik for træer, der skal flises...68 Baghæld i tæt bevoksning Vanskelige træer...70 Traktor- eller håndspil 70 Wirestroppen i træet 71 Ankertræet 72 Forhug og fældesnit 73 Indspilningen 74 Tegngivning 74 Elledninger 75 Afspærring 75 Dobbelt træk 76 Anvendelse af sidewire eller -spil 76 Den Firlingske metode 78 Tvegede træer Stormfald...80 Generelt 80 Træk- og trykspændinger 81 Træk- og tryksnittets udførelse 82 Svagt hæld 83 Stærkt hæld 84 Hængende træer 86 Roden vælter tilbage på plads 87 Farezone! 87 Roden bliver stående 89 Roden vælter fremad 91 Sidespændinger 92 Knækkede træer 93 Stort løvtræ 94 Fladefald Arbejdstilsynets bestemmelser Fældnings- og skovningsarbejde Oplæring Fældnings- og skovningsarbejde Almene bestemmelser Flugtveje Hjælpemidler til fældning i ønsket retning Alenearbejde Forbinding 99

7 Før fældningen Før fældningen Når du skal fælde et træ, gør du det på samme måde uanset træets størrelse: Du laver først forhug og derpå fældesnit. Forhug udelades dog ofte ved fældning af små træer, fx ved udrensning. En del af de betegnelser, der anvendes i bogen, kan ses på figuren Holdetræ (bagtå) 2. Holdetræ (fældekam) 3. Forhuggets skrå snit 4. Fældekærv 5. Forhug 6. Forhuggets vandrette snit 7. Fældesnit 8. Skæg 9. Tå (rodudløb) 10. Stød Overvejelser Inden fældningen skal du gøre dig en del overvejelser. 2 Personlig sikkerhed Påpasselighed og nøjagtighed er af største vigtighed for at opnå de bedste resultater med den mindste arbejdsindsats. Unøjagtighed og tilfældighed øger også faren for dit eget liv. Når træet begynder at falde, skal du gå skråt baglæns tilbage fra stødet væk fra faldretningen og se op. Ved store træer skal du gå helt op til m bort. På forhånd må kvas og lignende bag træet være ryddet af vejen, så der sikkert og nemt er to flugtveje at gå ad. 1

8 1 - Før fældningen På skrånende område beskadiges træet mindst, hvis du fælder op ad bakke. Af sikkerhedsmæssige grunde kan det dog være nødvendigt at fælde træet ned ad bakke. Træet tager mere skade, men du står i sikkerhed for træet - det vil ikke glide ned mod dig. Ved opskæring af træet er det imidlertid svært at vurdere, i hvilken retning de fritskårne stammedele eventuelt vil rulle. Derfor kan det være mere hensigtsmæssigt at fælde skråt til siden op ad bakke, eventuelt skråt nedad. Stil dig på skråningen over træet under opskæringen - det er det sikreste. husk flugtvej giv særlig agt i bakket terræn Andres sikkerhed Du må sikre dig, at ingen befinder sig inden for fareområdet. Fareområdet er mindst det område, hvor kronen kan nå i enhver retning. Dertil skal lægges det halve af træets længde, fordi grene fra kronen og andre træers kroner kan kastes yderligere et stykke. I områder, hvor der færdes publikum, skal man være ekstra opmærksom, inden fældningen gennemføres. Især langs med skovveje og større veje skal man være agtpågivende og foretage skiltning, evt. afspærring. Du bør være bekendt med, om der fx er tilrettelagt orienteringsløb eller militærøvelse i det område, hvor du skal arbejde. ingen andre inden for fareområdet husk eventuelt skiltning Hensyn til træet, der fældes Når større træer fældes, skades de ude i kronen. Falder kævledelen ned over forhindringer som friske stød og sten, er der risiko for knusninger i kævlen. Skaden på kævlen bliver større, jo længere ude den rammer forhindringen. Stød er ikke så hårde som sten. Om nødvendigt kan der fældes ned på et stød, såfremt dette står inden for en afstand af ca. 4 m fra træet. Der er også risiko for skader, når et faldende træ rammer en liggende kævle. Fældning ned over jordvolde og huller, hvor kronen når over på modsatte side, skal undgås. Det giver store spændinger i kævlen og kan resultere i knusninger og flækskader. 2

9 Før fældningen - 1 Et større tveget træ skal fældes, så begge lår rammer jorden samtidig. Rammer træet jorden med det ene lår først, forøges risikoen for, at stammen flækker. 3 4 Spidstveger flækker lettere end buksetveger. Spidstvege Buksetvege pas på stød, sten og tveger Hensyn til andre træer Ved gennemhugninger i en sluttet bevoksning skal der tages meget hensyn til de træer, der ikke skal fældes. Fældeskader på disse medfører værditab. En præcis og sikker faldretning skal sikre mod dette. I nåletræbevoksninger med stort stamtal, hvor der aflægges tømmer i fuld længde, er faldretningen særdeles vigtig. Traktorføreren skal have mulighed for at slæbe det helt op til 25 m lange tømmer ud, uden at give de stående træer slæbeskader. Det kan være særdeles vanskeligt at foretage en gennemhugning i tømmer uden at skade de blivende træer, og samtidig give traktorføreren gode muligheder for at slæbe de lange tømmerstykker ud uden slæbeskader. I de senere år er det blevet almindeligt at aflægge korttømmer, der køres ud med krankøretøj. Det giver bedre muligheder for at undgå slæbeskader. Der skal tages hensyn til blivende træer og traktorførerens ønske om gode faldretninger. Træet skal kunne slæbes ud uden at de blivende træer bliver beskadiget. I granbevoksninger er der et stort stamtal, og hensyn til udslæbning er særlig vigtigt. 3

10 1 - Før fældningen Øvrige hensyn Sten- og jorddiger er vigtige levesteder for vilde dyr og planter og har historisk interesse. Inden for de sidste hundrede år er ca. 70% af vore diger forsvundet. Registrerede stenog jorddiger er derfor fredede. Sten- og jorddiger tager skade, når et træ fældes ned over dem. Skadevirkningen øges ved den efterfølgende udkørsel af effekter. Du skal undgå at fælde ud i bløde, vandrige områder. Det er svært for traktorføreren at få fat i effekterne. Højryggede agre, gravhøje og stendysser er eksempler på fredede fortidsminder. De er ikke altid synlige i terrænet og kan være jorddækkede. Du må ikke ændre deres tilstand, dvs. indhold og overflade må ikke beskadiges. Fældning af bevoksning på fortidsminder anses dog ikke som en ændring af fortidsmindets tilstand. Dette kan derfor normalt ske uden tilladelse. Tag hensyn til særligt smukke træer. De er en pryd for publikum og kan måske spares. Enkelte træer eller flere træer kan være fredet ved tinglyst deklaration. Træer omtalt i bevarende lokalplaner må ikke fældes. Se inden fældning efter eventuelle rovfuglereder. Træer med sådanne reder bør også skånes. Når træer fældes ud over grøfter, skal grenene fjernes, så grøften fortsætter med effektivt at lede vand væk. Træets hæld skal vurderes. Især nær bygninger, elledninger eller kulturer kan der blive tale om anvendelse af spil eller topkapning. tag hensyn til traktorføreren pas på diger, højryggede agre, gravhøje, stendysser, særlige træer, rovfuglereder og grøfter 4

11 Før fældningen - 1 Klargøring af træet Mange yngre træer og grantræer har grene ned til jorden. Disse skal inden selve fældningen fjernes til og med skulderhøjde. De tre tegninger nedenfor viser, hvordan dette gøres. 5.1 Saven føres, med kroppen uden for savens kasteretning og skuldrene parallelle med sværdet. Ved kast vil sværdet da slå ud i luften foran kroppen i stedet for at forårsage ulykker ved at ramme ansigt eller krop. 5.2 I videst muligt omfang skal stammen være mellem krop og sav, undtagen når man afskærer grene for at nå ind til stammen. Saven må ikke være højere oppe end skulderhøjde. 5

12 1 - Før fældningen 5.3 Du skal være opmærksom på at begynde det mest fornuftige sted og kun gå rundt én gang. Alt for ofte tabes der tid ved at gå halvanden til to gange rundt. Begynd og slut dér, hvor man skal stå for at skære forhug, dvs. på træets højre side i forhold til dets faldretning. Efter opstamning sikrer du dig, at der er en tilstrækkelig god flugtvej. Hvis du er i tvivl om træets sund hed og dermed dets styrke i fældekammen, kan du prøve at banke på træet. Det kan afsløre eventuelle hulheder. Se opmærksomt på spånerne fra saven, når du begynder. Misfarvninger afslører råd. opstamning til og med skulderhøjde skuldre parallelle med sværdet stammen mellem krop og sav sørg for en flugtvej 6

13 Generel fældeteori: Forhugget Generel fældeteori: Forhugget Den almindelige fældning begynder med udførelse af et forhug. Forhugget består af et skråt snit og et vandret snit. Bunden af forhugget er den linie, der dannes, hvor det to snit mødes. Derefter foretages et fældesnit, så der til sidst er en fældekam tilbage. Fældekammen skal under faldet styre træet i den retning, som forhugget angiver. Forhug og fældesnit skal - for at give den sikreste fældning - udføres efter bestemte regler, som gennemgås nedenfor. Funktion Forhuggets vigtigste funktion er at bestemme træets faldretning. På lodrette træer uden skæve kroner skal det pege vinkelret mod den ønskede placering på jorden. 6 Sidehæld og skæv kroneudvikling medfører, at forhuggets retning må drejes et passende antal grader. Det kræver en del øvelse at kunne vurdere rigtigt. forhugget skal normalt pege vinkelret mod det sted, hvor træet skal ligge Det skrå snit først Ved udskæring af forhug må det anbefales at starte med det skrå snit. Man kan gennem dette se, når sværdet under den efterfølgende skæring af det vandrette snit når bunden af det skrå snit. Derved får man de bedste muligheder for at sikre sig, at saven ikke saver for langt ind i det ved, der senere skal blive fældekammen. Før motorsavens tid blev forhugget typisk lavet med skovsav og økse. Først blev det vandrette snit savet, derefter blev det skrå snit savet eller hugget med økse. Fremgangsmåden blev fortsat, da motorsaven blev almindelig i brug. Enkelte ældre skovarbejdere anvender stadig den fremgangsmåde. Påfaldende er en svensk undersøgelse (Säkrare Trädfallning, Persson og Persson, 1984) foretaget i to len blandt 999 skovarbejdere, hvoraf de 403 begyndte med det vandrette snit. De skovarbejdere, der begyndte forhugsudskæring med det vandrette snit, havde dobbelt så stor chance for at lave noget 7

14 2 - Generel fældeteori: Forhugget forkert i det efterfølgende fældearbejde. Det skrå eller vandrette snit gik for dybt, forhugget var utilstrækkeligt eller fældekammen var gennemsavet. Det var også hos den gruppe af skovarbejdere, at usikre og forbudte metoder blev taget i brug under nedtagning af hængere. Undersøgelsen konkluderer: Et rigtigt udført forhug giver den sikreste fældning. Når du laver et forhug, skal du altid begynde med det skrå snit. skær det skrå snit først, når du laver forhug Fiberforløb I den egentlige stamme løber fibrene lodret. Ved roden, hvor tæerne begynder, følger fibrene tæernes forløb og bliver mere skrå. Sådanne områder med skrå fibre er mindre velegnede til holdetræ (såvel fældekam som bagtå), da styrken er betydelig mindre. 7 Fældekam 1 og 2 er afsat i en side af træet, der ikke har tåudløb, og opfylder kravet om stærkest muligt ved. Fældekam 2 er meget kort, hvorfor den længere kam 1 med bedre sidestyr må foretrækkes. Stærke fibre i fældekammen Fældekam 4 placeret i en tå med skrå fibre er sandsynligvis lang nok. Men fældekam 3 må foretrækkes på grund af sin placering nærmere træets centrum. Her er fiberforløbet mere lodret. 8 Svage fibre i fældekammen 8

15 Generel fældeteori: Forhugget Det kræver øvelse før fældning at vurdere graden og mængden af skråtløbende ved. Efter fældning ses det let på stødet. Figuren sammenligner udseendet på to stød. Det første har en fældekam med meget skråtløbende ved (2) og følgelig nedsat styrke. Det indeholder kun lidt stærkt ved (1). Det andet stød indeholder udelukkende lodret ved og har størst mulig styrke. 10 Højdeforskellen mellem forhug og fældesnit har betydning, især når fældekammen indeholder skråt fiberforløb. Øverst et stød med højt placeret fældesnit i forhold til forhuggets bund. Det får en stor del svagt ved (2). Nederst det samme stød med mindre højdeforskel mellem forhugsbund og fældesnit. Det får en mindre del svagt ved (2). skrå fibre er svagt ved der findes mest skrå fibre i rodudløbene stor højdeforskel mellem fældesnit og forhug øger den uheldige virkning af skråt fiberforløb 9

16 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhuggets dybde Forhugget viser den retning, som træet skal falde. Forhuggets bund danner en linie, der kan sammenlignes med et hængsel, som styrer træet under faldet mod jorden. 11 Forholdet mellem forhuggets bredde og stammens diameter er afgørende for forhuggets dybde. På langt de fleste træer skal forhugsbredden udgøre ca. 2/3 af stammediameteren. Det gælder træer med frisk ved, uden eller med få rodudløb, og træer, der står lodret uden ensidigt kronehæng. Da træets krone skal kunne falde gennem de andre træers kroner uden alt for store påvirkninger, skal der være vindstille eller kun lidt vind under fældningen. På stammer med en flad side uden rodudløb i forhuggets side, opnås forhugsbredden ved en meget lille dybde. Det kan give problemer. En forholdsvis stor del af den kommende fældekam udgøres da af ungt splintved med meget stor brudstyrke. I stedet for at bøje sig under faldet og styre træet, flækkes fældekammen ud af stammen som en skal, der kan gå en halv til en hel meter op i træet. Du undgår disse flækskader ved at foretage hjertestik (se side 37), lave skrå snit (se side 18), sørge for at fældekammen bliver meget smal eller ved at lave lidt dybere forhug. Du kan med fordel kombinere flere af de nævnte metoder. Dybere forhug er nødvendige i følgende tilfælde: - store rodudløb - sidehæng - skæv kroneudvikling - mistanke om tørt eller råddent ved - let blæst I disse tilfælde skal forhuggets bredde være 2/3-3/4 af stammens diameter. Forhugsdybde helt ind til marven er nødvendigt i følgende tilfælde: - stærkt sidehæng - vanskelige træer, der kræver indtrækning (se side 73) - træer, der har et ufravigeligt krav om en bestemt faldretning I disse tilfælde svarer forhugsbredden til træets diameter. Tidligere i håndsavenes tid lærte man, at forhugget bør gå ind til marven, altså ind til midten af træet. Dengang var man nødt til at bruge dybe forhug og sidehug for bedst muligt at sikre sig mod flækskader, især på træer med forhæng. Med motorsav er det muligt at anvende bagtå (se side 21) og således sikre sig mod flækskader. 10

17 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Der er mange fordele ved at anvende et forhug, der ikke er for dybt: - Mængden af fibre, der skal overskæres to gange, bliver mindre. Det er derfor hurtigere at udskære et lille forhug. - Det er lettere senere at ændre forhugsretningen, hvis den første udskæring viser sig at være forkert. - Det er lettere hurtigt at få den rigtige retning med det lille forhug. - Vedtabet bliver mindre. Kævlens længde reduceres sædvanligvis med det halve forhug. - Lille forhug giver dybere fældesnit. Fældejern og kiler får tilsvarende mere magt. på almindelige træer skal forhugget have en dybde, så forhugsbredden er ca. 2/3 af træets diameter lidt sværere træer skal have en forhugsdybde, så forhugsbredden er mellem 2/3 og 3/4 af stammens diameter vanskelige træer skal ofte have forhugsbredder svarende til diameteren pas på med helt små forhug; der flækker let en skal af stammen Stødhøjden Forhugget udskæres i en pas sen de højde, så fældesnittet kan foretages 1-3 cm over forhuggets vandrette snit og holdes lige under rodudløbenes halve højde. Ved høje rodudløb er det nødvendigt at gå længere ned af hensyn til udslæbningen. Reglen betyder normalt lavere stød på eg og lærk end på bøg og ask, der gennemgående har større rodudløb. I de tilfælde, hvor der stilles krav om særlig styrke til veddet i fældekammen, skal stødhøjden være højere. Derved undgås skråt fiberforløb i fældekammen. 12 rodudløbenes halve højde god stødhøjde for højt stød stødhøjden skal være under halvdelen af rodudløbenes højde 11

18 2 - Generel fældeteori: Forhugget Bunden Det er vigtigt, at forhuggets bund følger en ret linie eller buer lidt ind mod træets midte. Punkterne A og B skal med andre ord være på linie med den øvrige del af forhuggets bund eller være de to forreste punkter. Hvis forhuggets bund danner en bue fremad i faldretningen, fås et utal af uforudsigelige faldretninger. Træets fald vil i højere grad være bestemt af tilfældigheder som sidehæld, kronens påvirkning af nabokroner og uregelmæssigheder i veddets styrke i fældekammen. Hvis du er i tvivl, om pkt. A og B ligger forrest i faldretningen eller på linie, skærer du forsigtigt med spidsen af sværdet i bunden af forhugget, så det får udseende som fig. 13 b). 13 a) rigtig b) rigtig c) forkert forhuggets bund skal være ret eller bue svagt ind efter på midten 12

19 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Det skrå snit for dybt Hvem kender ikke problemet, hvor det skrå eller det vandrette snit er skåret for dybt? Fejlen kan kun rettes ved at lave et nyt skråt eller vandret snit, eventuelt begge dele. Det betyder et uønsket større forhug, men det er at foretrække. Hvis det skrå snit går for dybt, er der fare for flæk og hyppigt også fiberudtræk i kævlen. Flækfaren opstår som vist på fig. 14. Den vandret markerede del af stammen forhindres af stødet (skrå markering) i at følge den øvrige del af kævlen (lodret skravering) i faldet. Hvis det skrå snit går helt eller delvis gennem fældekammen, bliver styringen af træet usikker. 14 Drejeakse Drejeakse træet kan flække, hvis det skrå snit går for dybt træet mister styringen, hvis det skrå snit har skåret hele fældekammen væk Det vandrette snit for dybt Når det vandrette snit er for dybt, mister træet styringen og falder efter tyngden i kronen og nabokroners påvirkning. Det kan således være meget farligt at lave det vandrette snit for dybt. Faren for flæk i kævlen er mindre, end hvis det skrå snit er for dybt. På et meget tidligt tidspunkt i faldet trækkes fældekammen fra hinanden, hvilket giver skadeligt fiberudtræk op i stammen. 15 Drejeakse træet mister tidligt styringen, hvis det vandrette snit er skåret for dybt 13

20 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhuggets vinkel Forhuggets vinkel har stor betydning. Hvis vinkelen er for lille, flækker kævlen. Jo længere træet kan falde, inden forhuggets skrå og vandrette snit når sammen, desto mere vil fældekammen blive knust. Risikoen for flæk vil være til svarende min dre. Fældeteknisk set skal forhugsvinkelen derfor være størst mulig. Herover for står kravet om mindst muligt træspild. Forhugsvinkelen skal være ca. 45 grader for de fleste træarter. Den bør ikke være under 30, så øges risikoen for flæk. Den må gerne være over 45, hvis du kan acceptere det forøgede træspild. (stammens længde framåles ved opmåling til salg halvdelen af forhugget (det skrå snit)). Ask er en særdeles sej og bøjelig træart, der let flækker. Træet skal i faldet nå langt mod jorden, inden forhuggets to sider når sammen. Derved knuses fældekammen mest muligt. Vinkelen bør være mindst 45 - gerne mere. Selv da kan ask flække og det kan være nødvendigt også at foretage hjertestik (side 36) og sidesnit (som ved æselører - side 18) for bedst muligt at sikre sig mod flæk. Yngre nåletræ opmålt i rummetre til cellulosetræ framåles ikke halvdelen af det skrå snit. Her anvendes forhugsvinkler helt op til 75 til 80, hvilket er fældeteknisk lettere. Fremgangsmåden er beskrevet i fig. 44 og 45. Hvis det på stærkt skrånende terræn er nødvendigt at fælde nedad, skal forhugsvinkelen være større. 16 ca for ask forhugsvinkelen skal være ca. 45 o på ask skal vinkelen være større, mellem o på 3 meter træ og lignende må forhugsvinkelen gerne være større 14

21 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Kontrol af forhuggets retning Når forhugget er skåret, kontrollerer man, at det har den rigtige retning, så træet falder som beregnet. Tegningen viser 3 meget anvendte metoder. Hvis du er øvet, kan du sigte hen over motorsavens forreste håndtag, en påsat skinne eller en malet streg under skæring af det skrå snit. Se træet til højre. 17 kontroller forhugsretningen hvis du er usikker, anvendes hjælpemidler, fx fældejernet el. lign. hvis du er øvet, bruger du save 15

22 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhugsretning ved sidehæld Forhugget (dvs. sigtepinden) skal ved lodrette, bagud- og fremadhængende træer pege direkte mod det sted, hvor træet skal falde. 18 Ved træer med sidehæld må man først bedømme sidehældets størrelse, dvs. afstanden mellem træets fod og en tænkt lodlinie fra kronens midte. lodlinie for kronens tyngdepunkt Sidehældet kan fx være til venstre i forhold til faldretningen. Hvis afstanden mellem lodlinien og træets fod i denne situation er to meter, må forhugget anlægges, som om man ville placere kronen to meter til højre for den ønskede faldretning. I praksis vil det sige, at sigteretningen skal være to meter til højre for kronens ønskede placering på jorden. Dette gælder, hvor fældekammen holder under hele træets fald, som det kan forekomme ved gran og ungt løvtræ. forhuggets retning 2 m ønsket faldretning Ved større og ældre træer er det mest almindeligt, at fældekammen slipper sit tag i træet, inden det når jorden. Fra dét øjeblik vil et træ med sidehæng falde udelukkende efter sin tyngde. Forhuggets sigteretning må derfor drejes yderligere for at få kronen til at falde på det ønskede sted. En nogenlunde sikker bedømmelse af denne ekstra afstand opnås kun ved øvelse og erfaring. x m 2 m afhængig af fældekammens brydetidspunkt hvis fældekammen holder ved sidehæld, skal forhugget drejes svarende til sidehældets størrelse hvis fældekammen knækker, før træet når jorden, skal forhugget drejes yderligere et stykke 16

23 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Opretning af forkert forhugsretning 19 Hvis et forhug viser sig at have en forkert retning, må retningen ændres ved at udskære et nyt forhug. Det ny forhug vil normalt være dybere. Den stiplede linie viser en retning, der var forkert, og et nyt må laves for at få retningen efter pilen. 20 På lodrette træer uden fældemæssige vanskeligheder kan opretningen ske som vist. Du skal være opmærksom på, at fældekammen ikke blot bliver kortere, men også svagere i højre side, hvor det stærkere splintved mangler. Uventet sidevind eller fejlvurderet sidehæng kan medføre, at træet falder i en forkert retning. 21 Pas på ikke at gøre som vist på tegningen, hvor træet i værste fald kan vippe om det med X markerede punkt. Det giver en usikker faldretning. Se også side 12. hvis du ændrer et forhug til en anden retning, vil det normalt blive dybere hvis du ændrer forhuggets retning, må forhugsbunden ikke bue fremad i træets faldretning 17

24 2 - Generel fældeteori: Forhugget Æselører 22 Hvis et træ har fremadvendt bark i fældekammens sider, er der risiko for æselører. Dette er uønsket i værdifuldt træ som kævler og tømmer. 23 Fremadvendt bark er bark, der peger frem i faldretningen i forhold til fældekammens længderetning. Fældekam 1 har fremadvendt bark i højre side og bagudvendt bark i venstre side, set i træets faldretning. Fældekam 2 har sidevendt bark i højre side. I venstre side er der fremadvendt bark. 24 For at undgå æselører, skal du lave et skråt snit, sidesnittet eller æseløresnittet. Æseløresnittet laves kun, hvis fældekammens bark er fremadvendt. Barken og det yderste splintlag i fældekammen skæres over i en dybde af 3-5 cm. Pas på ikke at skære for langt ind - noget af fældekammens styrke og sidestyr forsvinder. Snittet laves bedst umiddelbart efter forhugget. 25 Det viste stød har bagudvendt bark ved 1) og fremadvendt bark ved 2). Æseløresnittet anvendes kun i siden med fremadvendt bark. Bemærk, at fremadvendt bark ikke er det samme som skråt fiberforløb. Skråt fiberforløb er omtalt side 8 og 9. husk det skrå snit når der er fremadvendt bark 18

25 Generel fældeteori: Fældesnittet Generel fældeteori: Fældesnittet I det foregående afsnit er forhugget beskrevet. Efter forhugget udføres et fældesnit. Fældesnittet skal udføres korrekt for at give en rigtig og sikker fældning. Fældesnittets placering Fældesnittet skal lægges lavere end rodudløbenes halve højde, og det skal placeres 1-3 cm over forhuggets vandrette snit. Det letter kilearbejdet, og fiberudtrækket sker ned i stødet, hvor det ingen skade gør. Fældesnittet skal være lige højt over forhugget i begge sider. Så bliver fældekammens styrke mest ensartet cm Fældesnit i plan med forhuggets vandrette snit giver som regel fiberudtræk både op i stammen og ned i stødet. Et sådant fældesnit vanskeliggør arbejdet med kiler. 27 Fældesnit under forhuggets vandrette snit giver fiberudtræk op i kævlen. 28 Det har også sikkerhedsmæssig betydning med et rigtigt placeret fældesnit. Ved fældning op ad bakke vil et højere liggende fældesnit i forhold til forhugget betyde, at træet vanskeligere kan glide af stødet

26 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet 30 Ved utilsigtet påfældning mod et stående træ kan et lavt fældesnit medføre fare for dig, idet der opstår store bagudvendte kræfter, som får træet til at glide baglæns. fældesnittet skal være 1-3 cm over forhugsbunden for lavt placeret fældesnit giver udtræk op i kævlen for lavt placeret fældesnit giver større risiko for ulykker, hvis et andet træ rammes Dybden Fældesnittet føres så langt mod forhugget, og parallelt med dette, at der bliver en 2-5 cm tyk fældekam tilbage. Fældekammens tykkelse afhænger af træets størrelse - jo større træ, des tykkere fældekam. Under specielle forhold gøres fældekammen tykkere, helt op til cm. Det gælder for store træer med tydeligt baghæng, eller træer med skråtløbende fibre eller råd. Fældekammen skal have parallelle sider. Enkelte undtagelser omtales side 24 og 25. Især skal du passe på, at fældekammen i midten ikke bliver tykkere bagtil eller danner en trekant. Det giver ekstra kilearbejde og medfører fare for udtræk i kævlen. Hvis du er i tvivl, skal du skære ekstra langt frem med sværdspidsen som vist på figur 31b. 31 a) rigtig b) rigtig c) forkert en trekant bagud i fældekammen giver mere kilearbejde og udtræk op i kævlen 20

27 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Bagtå Bagtåen udgøres af den bageste del af fældesnittet og skæres til sidst. Bagtå anvendes, når træet har forhæng, når du er i tvivl om den naturlige faldretning og i blæsevejr. 32 Figuren viser to typer af bagtæer: Bagtå a i et rodudløb med skråtløbende fibre og ikke så stærk som bagtå b, der indeholder lodret fiberforløb. Bemærk, at Arbejdstilsynet i blæsevejr kræver brug af bagtå på træer tykkere end ca. 25 cm i brysthøjde. Hvis træet har forhæng, og du undlader at bruge bagtå, når du ikke at fuldføre fældesnittet, før træet begynder at "gå". Den for tykke fældekam vil ikke bøje (bryde) for at følge med toppen, som bliver tungere og tungere. Til sidst flækker stammen, nogle gange op til cm s højde, andre gange langt op i toppen. Det er meget farligt. Brugen af bagtå sikrer, at du stille og roligt kan skære så meget af fældesnittet, at du får den ønskede fældekamsbredde på 2-5 cm. Brugen af bagtå giver altså en sikrere skovning. Ingen træer "går" i utide grundet et uventet vindstød eller et undervurderet forhæng. 33 svag bagtå Åh nej, jeg glemte at bruge bagtå! stærk bagtå Når bagtåen som det sidste skal skæres, må man undgå at stå lige bag den. Den kan pludselig give efter og trække en stor del af de underjordiske rodudløb med op. Stå ved siden af og skær bagtåen bag fra og frem mod fældekammen. brug bagtå ved forhæng, ved tvivl om faldretning og i blæsevejr når træet er over ca. 25 cm i brysthøjde, forlanger Arbejdstilsynet brug af bagtå i blæsevejr 21

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen

TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover

Læs mere

Stormfald. SKOVSKOLEN Marianne Lyhne. KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008. Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed

Stormfald. SKOVSKOLEN Marianne Lyhne. KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008. Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed Stormfald Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008 SKOVSKOLEN Marianne Lyhne 1. Registreringsblad Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Arbejde i stormfald 1

Arbejde i stormfald 1 Arbejde i stormfald 1 Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet til AMUuddannelserne: 32336 og 45329 Oparbejdning af stormfald, december 2007 for Undervisningsministeriet af

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag.

Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag. Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag. Før du går i gang. Har du undersøgt grunden for nedgravet ledning og rør? Har du det fornødne værktøj? Du skal bruge: En impact akkudrill,

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling

C 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe

Læs mere

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok.

BEMÆRK Fem gentagelser er temmelig sikkert nok. BEN- OG FODARBEJDE 1. ØVELSE - STIGETRÆNING Målmanden tager enkeltstep i trinene. Ved enden af stigen ligger hun sig på maven. Rejser sig i grundstillingen, hvorefter træneren / målmandsmakkeren laver

Læs mere

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:

I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.

Læs mere

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1 Grøndlandspagajer laves normalt i cedertræ fordi det er en let træsort. En pagaj lavet i cedertræ kan normalt laves i en færdig vægt lidt

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ

Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Trin-for-trin-instruktioner Sådan bygger du et træhus i et træ Valg af et træ Vælg et træ med den rigtige struktur, og sørg for, at det træ, du vælger, er sundt det er helt afgørende for, at du får et

Læs mere

Brugsprøveprogrammet Håndbogen for FCI s Internationale Brugshundeprøver International Sporhundeprøver

Brugsprøveprogrammet Håndbogen for FCI s Internationale Brugshundeprøver International Sporhundeprøver SPORLÆGGERKURSUS Dette materiale er udarbejdet på baggrund af klubbens første sporlæggerkursus og er Brugshunderådets vejledning vedrørende sporlægning. Den foreliggende publikation er et resultat af et

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Løfter store og tunge varer over på salgshylde

Løfter store og tunge varer over på salgshylde Løft Instruktion nr. A1 Løfter store og tunge varer over på salgshylde Når I er to personer om at løfte varer, som er vanskelige at håndtere og tunge (fx fladskærme, spejle og græsslåmaskiner), er det

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Får man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret).

Får man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret). Målet med denne folder er at give nye ryttere lidt basis viden omkring det at cykle i større eller mindre grupper. D.v.s. at vi fokuserer først og fremmest på at køre samlet uden at vælte hinanden. Inden

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Myldretid. Skyggen BALANCE OG KONTROL BALANCE OG KONTROL Nr.10005 Alder: 7-70 år - Tid: 10 min. Nr.10004 Alder: 5-90 år - Tid: 5 min. Skyggen Bogstav kegler, hvor man så kan øve stavning. Myldretid Gruppeaktivitet, selv om man skal passe Tabeltræning - så man

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015 2. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere

Arbejde med motorsav. Husqvarna Performance Series

Arbejde med motorsav. Husqvarna Performance Series Arbejde med motorsav VEJLEDNING I MERE SIKKER OG EFFEKTIV BRUG AF EN MOTORSAV del 1 Husqvarna Performance Series Alle, som arbejder med en motorsav, bør kende til indholdet af denne vejledning. Denne vejledning

Læs mere

Naturfitness Tekster til illustrationerne

Naturfitness Tekster til illustrationerne Naturfitness Tekster til illustrationerne OBS! Ved brug af illustrationerne, skal tegneren Bettina Reimer krediteres med sin signatur: Løft af egen vægt 1. Armhævninger i gren Udfordringen til denne øvelse

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER -

FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - Uddrag af Håndbog over trin og udtryk i dansk folkedans Udgivet af Foreningen til Folkedansens Fremme København - Anno 1991 samt andre kilder FATNINGER - OPSTILLINGER - FIGURER - 1. Udgave Juni 2010 Fatninger,

Læs mere

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition.

Den måde, maleren bygger sit billede op på, kaldes billedets komposition. Komposition - om at bygge et billede op Hvis du har prøvet at bygge et korthus, ved du, hvor vigtigt det er, at hvert kort bliver anbragt helt præcist i forhold til de andre. Ellers braser det hele sammen.

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad

Mountain b. Masser af tekniske. 10 tip til bedre teknik på. Stil dig op, når det bliver svært. Læg vægten bagud, når det går stejlt nedad 10 tip til bedre teknik på Mountain b At køre på mountainbike handler ikke kun om at have stærke ben og gode lunger. din teknik er mindst lige så vigtig. Ved hjælp af nogle få fif og trick fra vores eksperter

Læs mere

Det hele med det halve

Det hele med det halve Det hele med det halve Denne vejledning giver eksempler på hvordan du kan arbejde med spilerdug der placeres under halvdelen af kroppen. Spilerdugens placering Spilerdugsprincipper Giv luft Placer: Få

Læs mere

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen.

OFF SEASON Styrketræning med fokus på kropstamme. Programmet skal gennemføres mindst 3 4 gange om ugen. OFF SEASON 2012 På de følgende sider følger de træningsprogrammer, som alle spillere skal arbejde med i løbet af sommerperioden (fra start juni til slut august). Styrketræning med fokus på kropstamme Programmet

Læs mere

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT TILLÆG TIL MONTAGE VEJLEDNING. VED KØB AF SKUR TIL CARPORT Det er kun nødvendigt at læse denne vejledning, hvis du også har valgt skur på din carport. Du SKAL dog også læse vejledning fra carporten, da

Læs mere

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering

Læs mere

Fra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan?

Fra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan? Fra mesterlære til kreativitet og innovation i MBU hvordan? - Laban bruges som didaktisk redskab. Kreativitet og innovation som en del af opvarmning Gang-relationer: 5 meter mellem dig og den du tænker

Læs mere

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv

Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Trin-for-trin-instruktioner Byg hegnet selv Typer af hegn Trådhegn Et trådhegn er ret hurtigt at opføre og nok ét af de billigste at vedligeholde. Gabioner (stenkister) Metalkurve fyldte med sten eller

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence

Balance. Kast med begge hænder. Klask hænder. Frøhop. Konkurrence. Konkurrence Kast med begge hænder Balance Stå på ét ben. Placer modsatte fod på indersiden af knæet. Se, hvem der kan stå i længst tid. Lav en bedst af tre. Stå med parallelle fødder. Kast en bold op ad en mur skiftevis

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Grundlæggende motorsav

Grundlæggende motorsav Grundlæggende motorsav KOMPENDIUM Oktober 2014 Arne Hebbelstrup institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Den halve parade Af Henrik Johansen Formålet med den halve parade er at afbalancere hesten. Det første, du skal føle, er, at bagbenene træder lidt længere ind under hesten, ryggen

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland. DK Monteringsvejledning Markise Elektrisk MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.dk Sikkerhedsforskrifter 1. Det anbefales at markisen monteres

Læs mere

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk

Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre. www.bedst-billigst.dk Gør-Det-Selv MONTERINGSVEJLEDNING Vinduer og Døre Inden du starter: 1. Hvad skal man bruge af værktøj og redskaber: Herunder er afbilledet de redskaber vi anbefaler, at man som forbruger benytter til selve

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L

RENTES REGNING SIMULATION LANDMÅLING MÅLSCORE I HÅNDBO . K R I S T I A N S E N KUGLE G Y L D E N D A L SIMULATION 4 2 RENTES REGNING F I NMED N H REGNEARK. K R I S T I A N S E N KUGLE 5 LANDMÅLING 3 MÅLSCORE I HÅNDBO G Y L D E N D A L Faglige mål: Anvende simple geometriske modeller og løse simple geometriske

Læs mere

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD

Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD Inspiration til Servietfoldninger fra ASP-HOLMBLAD 1. Servietten bredes ud, og kanterne bøjes ind mod midten. 2. Servietten bøjes én gang til. 3. Servietten lægges i fem læg. 4. Alle steder, hvor kanterne

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.

Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Murerviden.dk - 1 - RE Forudsætninger. Segmentbuens endepunkt i overkant sten Stander Overkant segmentbue i lejefuge Vederlag Pilhøjde Det er nødvendigt at kende visse

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Forflytningsteknikkens grundprincipper

Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknikkens grundprincipper Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax

Sdr. Ringvej Vejen - Tlf Fax Brugsanvisning Varenr.: 9053159 Trækløver Smart-Splitter Sdr. Ringvej 1-6600 Vejen - Tlf. 70 21 26 26 - Fax 70 21 26 30 www.p-lindberg.dk Trækløver - Varenr. 9053159 Beskrivelse: Til at kløve træ med Anvendelsesområder:

Læs mere

DKK Rally-lydighed, Begynderklasse.

DKK Rally-lydighed, Begynderklasse. DKK Rally-lydighed, Begynderklasse. Start Teamet stiller sig klar i en afstand af ½ - 1 meter skråt foran og til venstre for startskiltet med hunden i "plads-position" (indenfor ½ meter af førerens venstre

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk

Manual Smart Trykluft passepartout maskine. Version 1 dk Manual Smart Trykluft passepartout maskine Version 1 dk Oversat af Lista Bella April 2011 Indholds fortegnelse. Klargøring 3 Montering på gulvstativ (Tilkøb) 4 Oversigt Smart mat-cutter 7 Montering væghængt

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende:

Introduktion til færdighedsmærker Spejdere med færdighedsmærket bål kan følgende: Bål Bål er en af de ting de allerfleste forbinder med at være spejder. Vi bruger bålet til madlavning og til hygge. Når vi laver mad på bål, er det en del af det at kunne klare sig uden de teknologiske

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber

Brugsanvisning for. Testværktøj på. Naturlegeredskaber Gert Olsen Gl. Klausdalsbrovej 481 DK 2730 Herlev Telefon 2177 5048 gertolsen@gertolsen.dk Brugsanvisning for Testværktøj på Naturlegeredskaber Af Gert Olsen Brug af testværktøj 03.10.2004 Side 1 af 9

Læs mere

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Afsætning Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Generel vejledning til afsætning af hjørner og vandret plan på grund Når du har sikret dig, at bygningens placering er i overensstemmelse med love,

Læs mere

Indholdsliste i kassen A-grunden

Indholdsliste i kassen A-grunden Indholdsliste i kassen A-grunden 30 stk. Farvede bånd rød/blå, til holddeling 8 kegler i god kvalitet 4 fløjter i rustfri god kvalitet 2 fodbolde fra trees 2 basket bolde fra trees 1 pendulkegler, 9 trækugler,

Læs mere

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord Forord Fremstilling af en bukkemaskine Den foreliggende bukkemaskine kan fremstilles af en dygtig smed hvor som helst i verden. Udgangspunktet for konstruktionen af bukkemaskinen er, at der bliver anvendt

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

MÅLMANDSTRÆNING. Udarbejdet af Kim Nielsen i samarbejde med Allan V. Knudsen Tak til målmændene Mads Jensen og Andreas Mørkholt fra Brønderslev IF

MÅLMANDSTRÆNING. Udarbejdet af Kim Nielsen i samarbejde med Allan V. Knudsen Tak til målmændene Mads Jensen og Andreas Mørkholt fra Brønderslev IF MÅLMANDSTRÆNING Udarbejdet af Kim Nielsen i samarbejde med Allan V. Knudsen Tak til målmændene Mads Jensen og Andreas Mørkholt fra Brønderslev IF Målmandstræning Dette målmandstrænings-program er bygget

Læs mere