Unødvendig administration og bureaukrati i det sociale arbejde. - eksempler fra socialrådgivernes arbejdsliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unødvendig administration og bureaukrati i det sociale arbejde. - eksempler fra socialrådgivernes arbejdsliv"

Transkript

1 Unødvendig administration og bureaukrati i det sociale arbejde - eksempler fra socialrådgivernes arbejdsliv Marts 2008

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Resumé 3. Voksne: Borgere med handicap og udsatte grupper I. Hvor er der bureaukrati i arbejdet med borgere med handicap og udsatte grupper? I.a. Systemet er uoverskueligt og mangler koordinering I.b. Tung visitation I.c. Bestiller-udfører-modtager -modellen I.d. Mange udredninger af borgeren I.e. Reglerne om merudgifter I. f. Beregning af tilskud til biler II. Hvad er konsekvenserne 4. Udsatte børn og unge I. Hvor er der bureaukrati i arbejdet med udsatte børn og unge? I.a. Omfattende og ufleksible 50 undersøgelser I.b. Skriftlighed og tunge procedurer I.c. Usammenhængende IT-systemer I.d. Dokumentation og kontrol - af formalia I.e. Trangsberegninger i forbindelse med foranstaltninger for forældre der er kontanthjælpsmodtagere er overflødige II. Hvad er konsekvenserne 5. Hvad bør man gøre? Generelt Voksne: Borgere med handicap og udsatte grupper Udsatte børn og unge 2

3 1. Indledning Gennem de senere år er de administrative krav til socialrådgiverne, når de skal behandle sociale sager i de offentlige forvaltninger, vokset betragteligt. Der er i høj grad indført en ny detaljeret central regulering af, hvilke arbejdsgange den enkelte socialrådgiver skal arbejde efter. Dertil er der lagt et voldsomt krav til dokumentation og indberetninger med henblik på at kontrollere, om socialrådgiverne gør, som de skal. Socialrådgiverne oplever dette som både besværligt og tidsrøvende. Det flytter fokus fra kerneopgaven, at være i dialog med de socialt udsatte børn, voksne og familier, og tilrettelægge en socialfaglig indsats, til et stadig større fokus på de administrative opgaver. Der er intet der tyder på, at dette fokus medfører højere kvalitet i indsatsen, tværtimod oplever socialrådgiverne, at kvaliteten forringes, fordi det bliver stadig sværere at finde tid til at fremfinde og tilrettelægge netop den indsats, der modsvarer den enkelte borger specifikke behov. Dansk Socialrådgiverforening (DS) har længe peget på, at det unødvendige bureaukrati bør reduceres. Nu har Velfærdsministeriet annonceret afbureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, hvilket vi finder glædeligt, og meget gerne vil bidrage til. Vi har således de seneste måneder indsamlet en række eksempler fra socialrådgiverne om unødvendig administration og bureaukrati på det sociale område. Disse eksempler har vi sammenskrevet i dette notat. Responsen på opfordringen til at komme med eksempler har været overvældende. Vi har modtaget eksempler fra hele landet fra mere end 50 socialrådgivere. Dertil har vi modtaget tilbagemeldinger bestyrelserne i nogle af de markante faggrupper fra arbejdet med socialt udsatte og fra socialrådgivere i handicaporganisationerne. Eksemplerne i rapporten handler om arbejdet med børn og unge, handicappede og udsatte voksne (psykisk syge, hjemløse, misbrugere mv.). De peger både på bureaukrati, der er skabt af de centrale myndigheder og det lokale bureaukrati som de enkelte kommuner selv er ansvarlige for. Notatet udgør en oversigt over de eksempler, som DS har modtaget, men er, trods den store respons, ikke en repræsentativ undersøgelse. Der er, som nævnt, tale om eksempler, og ikke en udtømmende liste. Vi kan ikke sige i hvilken grad, den dækker alle kommuner og arbejdspladser, så vi håber, at den kommende debat om bureaukrati på det sociale område vil kvalificere oversigten yderligere. Tidsstudie på børneområdet Notatet suppleres med undersøgelsen Tidsstudie på børneområdet i kommunerne, som kortlægger, hvordan arbejdstiden for socialrådgiverne, der arbejder med børnesager i forvaltningerne, er fordelt i forhold til borgerkontakt, mødeaktivitet, skrivebordsarbejde m.m.. Tidsstudiet er det første af sin art på børneområdet, og det dokumenterer socialrådgivernes oplevelse af, at skrivebordsarbejdet efter anbringelsesreformen sluger en uforholdsmæssig stor andel af arbejdstiden. Du kan finde tidsstudiet på 3

4 2. Resumé Dansk Socialrådgiverforening har opfordret socialrådgiverne til at komme med eksempler på unødvendig administration og bureaukrati i det sociale arbejde. Det har givet en bred respons fra socialrådgivere fra alle dele af det sociale arbejde. Eksemplerne er resumeret i denne rapport, der skal bidrage til den diskussion om afbureaukratisering, som regeringen har lagt op til. Eksemplerne stammer fra det sociale arbejde med borgere med handicap, udsatte voksne og udsatte børn og unge. Borgere med handicap og udsatte grupper På voksenområdet er de vigtigste temaer, at det kommunale system er blevet særdeles uoverskueligt efter kommunalreformen og mangler koordinering mellem de forvaltninger, der skal hjælpe den socialt udsatte eller handicappede borger. Det gør det vanskeligt som borger at finde frem til og få den hjælp, som man har krav på. Etableringen af jobcentrene og den medfølgende opsplitning i indsatsen i forhold til beskæftigelse, ydelser eller sociale tilbud er en vigtig årsag til, at det offentlige er blevet uoverskueligt. Dertil kommer, at der er en tendens i kommunerne til at etablere yderligere bureaukrati i form af forvaltningsmæssige siloer, som arbejder side om side men ikke sammen og på tværs. Det er helt generelt, at der ikke er fundet holdbare løsninger, som skal sikre koordineringen af indsatsen for den enkelte og sørge for sammenhæng og kontinuitet i sagsbehandlingen. En konsekvens af disse forhold er, at det er meget svært for de mest udsatte voksne at finde rundt i det nye sociale system og i beskæftigelsessystemet. Uden nogen til at hjælpe sig, så klarer de det aldrig, som en socialrådgiver siger, og dermed får de ikke den hjælp, de har behov for og ret til. En afledt konsekvens af dette er, at socialrådgiverne i stedet for at arbejde socialfagligt med de problemer borgeren har må bruge tiden på at hjælpe de mest kaotiske og socialt udsatte rundt i systemet og på at samle op, når de farer vild og i værste fald mister forsørgelsen, fordi de ikke har overholdt en aftale i beskæftigelsessystemet. På denne måde skaber systemets opbygning i sig selv nye opgaver til det socialfaglige personale, hvilket mildt sagt må siges at være uhensigtsmæssig brug af de socialfaglige medarbejderes ressourcer. En række andre problemer fremhæves på voksenområdet: Tunge visitationsprocedurer, flere samtidige og ganske omfattende udredninger af borgere, masser af dobbeltarbejde, meget komplicerede regler om merudgifter til borgere med handicap m.v. Udsatte børn og unge På børneområdet er de vigtigste temaer, at anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2006, har skabt et system, der er administrativt tungt, med et resultat at papirarbejde kræver uforholdsmæssigt meget af socialrådgivernes tid og opmærksomhed. Mange usammenhængende IT-systemer gør kun problemet værre. Især procedurerne for 50-undersøgelsen, som skal afdække barnets eller den unges forhold forud for, at der kan iværksættes foranstaltninger, fremhæves som krævende og rigide. Der er ikke tale om en kritik af ideen med en grundig undersøgelse, men af at den ikke i højere grad kan varieres efter familiens problemer. I en del tilfælde opleves undersøgelsen i den fastlagte form som direkte overflødig. 4

5 Tunge visitationsforløb fremhæves også på børneområdet, og det samme gør en overdimensioneret skriftlighed og registrering, som til dels opleves som unødvendig i forhold til målet om at hjælpe udsatte børn og familier. Registreringen af anbringelsessagerne til Ankestyrelsens statistikker kritiseres også, fordi den er meget arbejdskrævende. Det påpeges, at evaluering kun drejer sig om, hvorvidt formalia er overholdt ikke om børnene og familierne har fået det bedre. Endelig nævnes, at det forekommer unødvendigt at lave økonomiske trangsberegninger i forbindelse med vurderingen af egenbetalingen i forhold til foranstaltninger for forældre som er kontanthjælpsmodtagere, beregninger som er meget tidskrævende, idet kontanthjælpsmodtagere altid vurderes at være i økonomisk trang. En vigtig konsekvens er, at socialrådgiverne bindes til computerskærmen samtidig med, at deres kontakt med forældre og børn reduceres markant. En socialrådgiver slår fast, at forældrene aldrig har bedt om, at der skal skrives mere. De beder om socialrådgivere, der lytter og er til stede. En meget vigtig konsekvens er også, at socialrådgiverne oplever den topstyrede (over-)regulering og registrering som manglende tillid til deres faglighed og dømmekraft og som en udhuling af det helt nødvendige faglige handlerum. Det dræber kreativiteten og får i værste fald socialrådgivere til at søge væk fra faget eller fra forvaltningerne. Hvad skal der gøres ved det? Fokus på fagligheden Først og fremmest er det vigtigt, at der kommer fokus på socialfagligheden. Det gode sociale arbejde kan ikke struktureres frem. Det skal og kan kun tilrettelægges i et samarbejde mellem den enkelte borger og det socialfagligt uddannede personale. Mange steder i den sociale lovgivning peges der netop på, at socialrådgiveren skal gennemføre en individuel tilrettelagt indsats, som så efterfølgende stækkes af en ufleksibel central styring, der flytter fokus fra de individuelle behov. Det er helt nødvendigt med et fagligt handlerum, så socialrådgiveren kan arbejde kreativt og i samarbejde med den enkelte finde frem til de rigtige løsninger. Nedbring bureaukrati og administration De mange eksempler på unødvendig administration og bureaukrati, som bl.a. denne rapport indeholder, må systematisk luges ud, så socialrådgiverne kan frigøres fra skærm og papirer og få tid til det egentlige arbejde med borgerne. Det er en udfordring for både staten og kommunerne. På børneområdet foreslås en række justeringer i kravene til 50 undersøgelser og handleplaner. Og endelig foreslås det, at der kommer et totalt stop for IT-systemer, der ikke er integrerede, så dobbeltregistrering kan undgås. Der må heller ikke indføres IT-afhængige opgaver, før en sammenhængende IT-understøttelse rent faktisk er på plads. Maksimale sagstal ved lov Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten i det sociale arbejde og antallet af sager, som den enkelte socialrådgiver har ansvar for. Derfor bør der lovgives om, hvor mange sager man maksimalt kan have ansvar for, på de enkelte sagsområder. DS foreslår et maksimum på familier for børnesagsbehandlerne, mellem 35 og 50 sygemeldte borgere for syegdagpengesagsbehandlerne, og på beskæftigelsesområdet op til 40 borgere fra matchgruppe 4 eller 5, hvis der ikke er juridisk og sekretærmæssig støtte. Hvis der er det, kan tallet være op til 50 borgere. 5

6 Et loft over hvor mange sager den enkelte kan have ansvar for, vil have den positive bivirkning at socialrådgivernes arbejdsglæde vil vokse, idet det ofte er dokumenteret, at et af de forhold, der får socialrådgiverne i de kommunale forvaltninger til at søge væk, er, at deres arbejdsglæde daler og stressniveauet stiger, når de oplever, at de på grund af for stort sagstal ikke har tid til at lave godt socialt arbejde. Blød op på kravet om adskilte forvaltninger Der bør blødes op på kravet om adskillelse af jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning, så det bliver op til den enkelte kommune at etablere sig i forhold til hvilken opdeling der fungerer bedst, ud fra de lokale muligheder. En koordinerende sagsbehandler i komplekse sager Når mange instanser er involveret i den enkeltes sag, bør det være en ret, at få en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre at borgeren har nem adgang til oplysninger om sagen, og får hjælp til at navigere rundt i systemet. 6

7 3. Voksne: Borgere med handicap og udsatte grupper I. Hvor er der uhensigtsmæssigt bureaukrati i arbejdet med borgere med handicap og udsatte grupper? I.a. Systemet er uoverskueligt og mangler koordinering Mange af socialrådgiverne fortæller, at de kommunale forvaltninger er blevet uoverskuelige for de mest udsatte borgere. Der er ofte flere sagsbehandlere involveret i den samme sag. Det kan være fagligt velbegrundet, fordi der er forskellige specialer, der skal medvirke i sagen, men det er også en risikofaktor i forhold til overskuelighed og sammenhæng i indsatsen. Det nævnes f.eks., at en handicappet borger nu kan have en handicapkonsulent, en sagsbehandler vedr. hjælpemidler, en vedr. bil, en vedr. uddannelse, en i plejeafdelingen, en i jobcentret, en i udbetalingsenheden og skulle der være grund til særlig omsorg overfor eventuelle børn, også en i børne- familieafdelingen. Andre eksempler nævnes fra socialpsykiatrien, fra botilbud for hjemløse, fra integrationsområdet og fra stofmisbrugsområdet, så tendensen er generel. Ydermere befinder sagsbehandlerne sig ofte på forskellige adresser, hvilket kan gøre det til en dagsrejse for borgeren at få en overblik over sin sag. Problemerne melder sig, fordi sagsbehandlerne kan være dårligt eller slet ikke koordineret. Socialrådgivere fra et botilbud til hjemløse, fra et psykiatritilbud og fra en stofmisbrugsinstitution fortæller: Der er en tendens til, at der ikke er én sagsbehandler, som har overblikket over sagen. Der er en til beskæftigelse, en til enkeltansøgninger og bolig, en i rådgivningscentrene til misbrug, en til sygdom, etc. Derudover kan man have en sagsbehandler i børnefamilieafdelingen. Problemet er, at de ikke taler sammen. Det gør det uoverskueligt og er meget forvirrende for borgeren, og de forskellige sagsbehandlere udveksler ikke nødvendigvis oplysninger. Hvis der f.eks. er indhentet en speciallægeerklæring ved placering i botilbud, så er det ikke sikkert, at den sagsbehandler, der behandler ansøgning om førtidspension, er klar over det. Vores brugere har svært ved at finde ud af, hvem der har deres sag. De oplever ikke, at nogen tager hånd om hele deres situation. De kan have op til 6 rådgivere og et par kontaktpersoner. En socialrådgiver, der arbejder med misbrugere konkluderer om udviklingen: Det, der ofte foregår, er, at alles ansvar er ingens ansvar. Kommunalreformen har forstærket problemet Problemet er forstærket efter kommunalreformen, og der fortælles om silodannelse i forvaltningerne med kommunale centre for forskellige målgrupper, problemstillinger og lovgivninger med egne budgetter og kompetencer. I nogle tilfælde har det skabt formalisme i samarbejdet mellem afdelingerne, så det i værste fald kræver tilladelse fra ledelsen at arbejde på tværs. Det gør det sværere at give borgeren en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp. 7

8 Handicaprådgivere konkluderer, at sagerne nu er spredt på en række specialister, og at kommunalreformen har skabt et større behov for koordinering. En socialrådgiver fortæller om det, hun møder: En samlet indsats skal gennem alle organer, som ikke kender hinanden. Ofte har de enkelte afdelinger egen økonomi, så en samlet indsats skal bevilges flere steder. Borgeren skal fortælle sin historie forfra til alle instanser og hele tiden forholde sig til nye mennesker. Der er ingen sagsstyrer i kommunerne. Kravet om, at borgeren skal fortælle sin historie mange steder, kendes også på integrationsområdet, hvor det understreges, at det for traumatiserede personer kan være retraumatiserende at skulle fortælle sin historie til så mange. Jobcentrene fremhæves Regeringens opsplitning af beskæftigelsesområdet i jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning fremhæves som en væsentlig årsag til, at indsatsen for de mest udsatte borgere splittes op. Fra jobcentrene peges på vanskeligheder i samarbejdet og kommunikationen mellem de tre enheder, og en socialrådgiver fra psykiatriområdet fortæller om sin erfaring med opdelingen: Efter omstruktureringen er det som om, det er sværere at finde nogen, der tager ejerskab for en sag. Tidligere kunne man se, at en sag var i gode hænder hos en bestemt person, og så vidste man, at der blev arbejdet med den. Det er der ikke mere, der er ingen, der siger: Det her er min sag. Nu laver alle en lille del af sagen, så bliver den sendt videre, og man ved aldrig, hvor den er henne i systemet. Fra hjemløseområdet nævnes, at den ene ikke ved, hvad den anden gør, især i samspillet mellem ydelsesafdeling, socialdel og jobcenter. Problemet er, at de ingen kompetence har på hinandens områder. Der mangler en sagsbehandler, som har styringen og overblikket. Fra stofmisbrugsområdet fortælles om manglende overblik over de mest udsatte borgeres sammensatte problemer: Ingen ser på den socialfaglige situation, dvs. på folks problemer, som ikke handler om beskæftigelse men om sygdom, misbrug, psykisk sygdom, etc. Der mangler flere tandhjul i apparatet mellem jobcentret og os som behandlingsinstitution, der forsøger at få klienter i behandling, skånejob, etc. Koordinering uden ressourcer Umiddelbart tager koordinering tid. Der bliver brugt oceaner af tid på at planlægge og afvikle møder, som en socialrådgiver for handicappede børn nævner. En anden siger, at bare det at samle fire bureaukratiske systemer er en stor opgave. Men flere peger på, at tiden ikke er der, og at de er belastet af et stort antal sager. Derfor er det næsten umuligt at indkalde så mange samarbejdspartnere til et fælles møde. I.b. Tung visitation Flere fortæller, at kommunerne har indført stramme procedurer for visitationen og har centraliseret kompetencen for at sikre budgetstyringen. En socialrådgiver fra en kommunal alkoholbehandling fortæller således om visitationen, når hun indstiller døgnbehandling til en alkoholmisbruger: 8

9 Hvis sagen har et arbejdsmarkedsperspektiv, så går indstillingen til en sagsbehandler i jobcentret, som skal være tovholder for at vurdere borgerens nærhed til arbejdsmarkedet. Det tager tid at finde en sagsbehandler på grund af arbejdspres. Når sagsbehandleren har set på sagen, sendes den til en pædagogisk visitator. I det led er der eksempler på, at indstillingen ændres, inden den sendes til et kommunalt bevillingsnævn, som træffer beslutningen. Der er mange kokke i sagen, og det medfører, at alkoholkonsulenternes faglige vurdering og kendskab til klienterne ofte tilsidesættes. Ventetiden bliver også lang, så borgeren muligvis ikke længere er motiveret. I alkoholbehandlingen skal der ofte handles hurtigt, men man kan komme til at vente et halvt år. Tidligere tog det 14 dage. Forlængelsen er især problematisk for forældre med børn, fordi behandling kan være en forudsætning for at undgå en anbringelse. De mange led og personer kan også betyde, at borgerens anonymitet ryger. Mange brugere af alkoholrådgivningen er ikke kendt i kommunen i forvejen, og de ønsker ikke, at deres misbrug bliver kendt. I.c. Bestiller-udfører-modtager -modellen Bestiller-udfører-modtager -modellen (BUM) nævnes også som årsag til et betydeligt bureaukrati, fordi den medfører en yderligere opsplitning af sagsarbejdet. En socialrådgiver fra socialpsykiatrien fortæller: Man kan som sagsbehandler ikke længere bare visitere. På grund af BUM skal man først finde en udbyder, så skal man indgå en kontrakt, og så sikre, at afregningen sker i henhold til den. Firmaerne bruger også meget tid på at dokumentere indsatsen for at please kommunen. I.d. Mange udredninger af borgeren Fra handicapområdet fortælles om flere udredninger af borgeren, der foregår sideløbende og uden koordinering. Således fortæller en socialrådgiver: Hvis du har et handicap, har du krav på at få tilbudt en handleplan efter Servicelovens 141. Hvis du søger en merudgiftsydelse, skal der udfyldes et funktionsevneskema (som er yderst omfattende) efter Servicelovens 100. Og hvis du samtidig sørger førtidspension, revalidering eller fleksjob, så skal vi lave en ressourceprofil. Tre skemaer som jo er positivt tænkt, men hvis man er handicappet, er der rigtig mange oplysninger man skal afgive alle tre steder. Det må være muligt at lave et standardskema og så med supplerende bilag. I.e. Reglerne om merudgifter Som et særligt tungt område nævnes de meget store krav til begrundelse og detaljeringskrav i beregningen, når der skal bevilges merudgifter efter Servicelovens 100. Det understreges, at vejledningen er uhyre detaljeret, f.eks. ved beregning af merudgifter til transport. Det er også meget arbejdskrævende at genberegne merudgifter ved gentagne bevillinger. Procedurerne i funktionsevnevurderingen i forbindelse med merudgifter fremhæves også som særdeles krævende: Vi arbejder med 100, og vi bruger unødigt meget tid på samtaleskemaerne og procedurer til nogle borgere, hvor det er unødvendigt. Skemaet anses for nødvendigt, hvis 9

10 mennesker er reelt handicappede, men i forhold til f.eks. diabetes og cøliaki patienter er proceduren den samme som for svært handicappede. Og de fleste diabetespatienter har ikke en funktionsevnenedsættelse, der gør, at der er behov for at udfylde det digre værk, samtaleskemaet er. Når man har gennemgået samtaleskemaet skal man lave en sammenfatning af det, hvilket vil sige, at vi skriver de samme oplysninger endnu engang. Sammenfatningen er reelt unødvendig. Så udfylder vi aftaleskemaet, der beskriver processen. Det indeholder det samme som vi skriver i journalen, hvorfor der igen er tale om dobbeltarbejde. Aftaleskemaet sendes til partshøring sammen med sammenfatningen. Hvis vi ikke hører noget, kan vi træffe en afgørelse, der indeholder det sammen som der står i aftaleskemaet, og sende afgørelsen til borgeren. Hører vi noget, skal det ind i aftaleskemaet, der så skal til partshøring igen. Og sådan kan det køre indtil sagen er klar til, at der kan træffes en endelig afgørelse. Der kommer mange og søger om 100 for at få afklaret, om det er noget de kan få. I alle sager skal denne procedure gentages til trods for, at vi tit med det samme kan sige, at du er ikke omfattet af personkredsen eller du har ikke udgifter nok. I. f. Beregning af tilskud til biler Også beregning af tilskud til handicapbil fremhæves som meget omfattende. Selvom det i praksis ikke drejer sig om store beløb, er der omfattende krav til begrundelse og dokumentation, selv ved udskiftninger af bil uden ændring i borgerens funktionsevne. Det er faktisk lettere at få bevilget elektrisk kørestol end bil, selvom udgiften til kørestolen ofte er større. Det nævnes, at det kun er traditionen, der begrunder de stramme krav ved merudgifter og tilskud til bil, og at det står i modsætning til det, f.eks. skattevæsnet kræver. Der kan borgeren selvangive sine forhold på tro og love og udsættes så kun for stikprøvekontrol. Det er en helt anden tænkning. II. Hvad er konsekvenserne? Dårligere kvalitet Systemet er blevet mere uoverskueligt for de mest udsatte borgere, og der er risiko for, at manglende koordinering og sammenhæng forringer kvaliteten af hjælpen. Disse borgere kan have meget svært ved at finde rundt i det nye system og kan blive ramt hårdt af det. I værste fald forværres deres problemer, hvilket er kostbart på længere sigt. Især problemer med det nye beskæftigelsessystem fremhæves. En socialrådgiver i handicaporganisationerne siger således, at har borgerne ikke nogen til at hjælpe sig gennem systemet, så klarer de det aldrig. Samme melding kommer fra socialpsykiatrien: vores patienter har ingen chance for at finde rundt i det kommunale regi. En socialrådgiver fra en behandlingsinstitution for stofmisbrugere giver udtryk for det samme: Vi har i en del tilfælde påtaget os den koordinerende rolle, fordi rådgiverne på jobcentrene har fået besked på kun at lave opfølgning på sagerne på grund af refusionen. For de brugere, som ikke har noget tilhørssted som her, får det vidtrækkende konsekvenser. 10

11 Dobbeltarbejde Både fra forvaltninger og institutioner fortælles om dobbeltarbejde og ekstra besvær, når der mangler koordinering og overskuelighed. Flere fortæller, at det kan kræve tid og mange ressourcer at samle op på problemerne, hvis hjælpen har været utilstrækkelig på grund af manglende koordinering og sammenhæng. Fra et socialpsykiatrisk tilbud fortælles, at de bruger ufattelig meget tid på at få borgerne gennem systemet. Tilsvarende nævner en socialrådgiver fra en stofrådgivning, at vi bruger en stor del af tiden på at hjælpe brugerne i forhold til jobcentrene: De kan ikke overskue deres situation, og hvor de skal have hjælp. Otte ud af ti gange ringer de til os for at få hjælp til at finde ud af det. Fra botilbuddene for hjemløse kommer samme melding. En socialrådgiver fra fagbevægelsen fortæller, at: når vi i gamle dage skrev 10 breve i en sag for at hjælpe medlemmerne, så skriver vi i dag måske En privatpraktiserende socialrådgiver giver det mest vidtgående eksempel på dobbeltarbejde. Hun ansættes af familierne til sindslidende og andre udsatte borgere (som har familier der har råd til at ansætte hende) til at guide dem igennem systemet. Tilsvarende eksempler er der i botilbud til hjemløse, hvor det nævnes, at de hjemløses kontaktpersoner bruger store dele af deres af tid på at hjælpe borgeren rundt i systemet. Tab af forsørgelse Konsekvenserne er allermest alvorlige, når borgerne rammes af sanktioner i beskæftigelsessystemet og mister deres forsørgelse, fordi de ikke har kunnet finde rundt i systemet og ikke kan overholde frister og fremmødekrav. En konsekvens af det er, at borgerne så også kan miste deres bolig, og det er ikke et ukendt fænomen, som socialrådgiverne møder mange steder. Der er således mange beretninger om tab af forsørgelse og om udsættelse fra bolig fra psykiatriområdet, fra botilbuddene for hjemløse og fra stofmisbrugsområdet. Da der er en særlig retssikkerhedsproblemstilling forbundet med disse mange eksempler, har vi udarbejdet en særskilt beskrivelse af disse problematikker, som kan rekvireres hos Dansk Socialrådgiverforening eller downloades fra hjemmesiden Tab af andre ydelser Det nævnes også, at borgerne kan miste andre ydelser, fordi reglerne er så indviklede, at de ikke kan overskue dem. Der peges på merudgifter til handicappede, hvor reglerne som nævnt er særligt detaljerede og rigide. Fagligheden udhules og mødet med borgerne fylder mindre En detaljeret styring og kontrol af sagsbehandlingen sluger socialrådgivernes tid og tvinger dem ind i bureaukratiske arbejdsgange med overdreven skriftlighed og binding til computerskærmen. Væk fra den direkte kontakt med borgerne. Specialiseringen og opsplitningen af indsatsen trækker i samme retning, når koordinationen ikke er i orden. En socialrådgiver konkluderer: 11

12 Vi skal alle specialiseres indenfor enkelte områder, som vi herefter KUN skal forholde os til. Den menneskelige side af arbejdet er væk, vi er tæt på at blive mekaniserede. Udviklingen hæmmer kreativiteten og gør det sværere at mobilisere socialrådgivernes faglighed. Arbejdsformer, der er nærmere borgerne, hæmmes. Samtidig er det en belastning for socialrådgiverne, at det faglige handlerum indsnævres, så de ikke kan yde borgerne det, som de ville kunne, hvis de havde mulighed for at folde det socialfaglige arbejde bedre ud. 4. Udsatte børn og unge I. Hvor er der unødvendigt bureaukrati i arbejdet med udsatte børn og unge? Generelt fortæller socialrådgiverne på børneområdet, at det administrative arbejde er blevet meget omfattende. Reglerne opleves som stive, og der er store krav til skriftlighed og dokumentation. I.a. Omfattende og ufleksible 50 undersøgelser Socialrådgivere anser generelt 50 undersøgelsen for at være et godt socialfagligt redskab. Men kravene til undersøgelsen koster mange ressourcer, og de er ikke altid tilpasset det væsentlige, nemlig at hjælpe børn og unge. En socialrådgiver fortæller: Intentionerne i de nye regler om børnesamtalen og 50-undersøgelsen er gode og giver mening. Men jeg er meget usikker på, om det fører til, at man laver bedre socialt arbejde. Man sidder foran en computer, man laver ikke empowerment eller samtalegrupper... Det pres, man udsættes for, gør, at man vælger kontakten fra. Før i tiden kunne man deltage i mere skræddersyede forløb til den enkelte familie, som især foregik ude i marken. I dag er vi mere rådhuspersoner, som laver rådhusarbejde. Jeg mister lysten, når jeg ikke kan tænke kreativt. Jeg har ikke mulighed for at lave netværksorienteret og ressourceskabende arbejde. 50 undersøgelser skal være afsluttet inden 4 måneder, men opgaven er så omfattende, at det kan være svært at overholde. Det kan, som en socialrådgiver nævner: være meget vanskeligt at leve op til det med alle de øvelser, man skal igennem, da kravet og forventningen er en grundig undersøgelse. Der er også ventetid på de udtalelser, man skal have retur. Man kan ikke røre sig, før undersøgelsen er afsluttet Flere peger på, at undersøgelsen skal gennemføres, for at der kan iværksættes foranstaltninger, selvom løsningen i en sag ligger lige for. En socialrådgiver skriver: Det kan virke grotesk, at undersøgelsen skal skrives og gennemføres, også selvom resultatet nogle gange er givet på forhånd. Ofte bliver den lavet for at kunne iværksætte 12

13 en foranstaltning, som er åbenlys, og ikke for at undersøge, hvilken foranstaltning, der er relevant. Det ville være mere gavnligt at bruge tiden på samtaler med forældre og børn. Der burde være mulighed for fleksibilitet og individuel vurdering. Én undersøgelse pr. barn Sagsbehandleren skal vurdere, om der er grundlag for at undersøge søskende i familien. Kravet giver god mening, men det kræver ressourcer. Det tager tid og opfattes i nogle tilfælde som uhensigtsmæssigt at foretage én undersøgelse pr. barn i et selvstændigt skema: Vi skal lave en konkret undersøgelse på hvert barn. Nogle ting skal føres over, nogle ting skal man skrive dobbelt, og det tager tid. Man kunne i stedet lave en samlet familieundersøgelse. Undersøgelser kan være overflødige Der mangler fleksibilitet i anvendelsen af undersøgelsen, som i praksis ikke differentieres. Generelt ankes der over, at undersøgelser i de tynde sager stjæler tid fra undersøgelser og indsats i de tunge sager. Undersøgelser i de tynde sager kommer til at fylde tidsmæssigt og primært administrativt i forhold til det lange seje træk med de anbragte børn. Hvis man f.eks. alene har behov for en handicapkompenserende ydelse, så giver det ikke mening at gennemføre en fuld 50 undersøgelse: Det ville være en lettelse, hvis krav om 50 undersøgelse helt bortfaldt, når der er tale om handicaprelateret støtte. F.eks. ved aflastning, hvor der ikke er sociale årsager, men alene handicap. Alle er klar over, at 50 undersøgelsen selvfølgelig skal afstemmes/begrænses derefter, da den jo ikke skal være mere omfattende end behovet tilsiger, men det ville alligevel være en lettelse, hvis nogle reducerede krav blev formuleret, eller kravet om undersøgelse i disse sager helt bortfaldt. En anden socialrådgiver beskriver undersøgelsen i sådanne sager: Når forældrene kommer med ønsket om en aflastningsfamilie, så er det fordi, de er slidt fuldstændig ned under gulvbrædderne. Og så kommer jeg og siger, at jeg skal lave en undersøgelse og en handleplan m.v. De bliver helt trætte, når man siger det. Den bliver ret kort, beskrevet ud fra hvad vi ved i forvejen, men den skal ligge der, og så gør vi det Men oftest har jeg allerede en foranstaltning inden jeg starter. Og forældrene er jo oftest også i gang med selv at undersøge specialefterskoler eller et eller andet, så jeg sidder med løsningen, inden jeg går i gang med undersøgelserne. Samme forhold nævnes i forbindelse med psykologhjælp til forældre til handicappede børn: Når forældre søger om psykologhjælp er det ofte for at bearbejde sorgen over at have fået et handicappet barn. Eller der er behov for psykologhjælp, når barnet giver problemer i familiens hverdag. Vi har oplevet, at forældrene bliver vrede og kede af det, når de så præsenteres for en 50 undersøgelse, da det er dem, der har behov for hjælp eller aflastning, og ikke barnet. Også i forbindelse med økonomisk hjælp til børn i fattige familier påpeges det, at undersøgelsen er overflødig: 13

14 Her i kommunen er der forståelse for, at børn i fattige familier ikke skal udelukkes fra fritidsaktiviteter, fordi deres forældre ikke kan betale et almindeligt kontingent. Desværre er den eneste mulighed for at betale, at vi laver 50 undersøgelser for hvert barn. Jeg synes det er både tidrøvende, bureaukratisk og på grænsen til det umoralske, at gøre barnet til en børnesag for at undgå, at det isoleres. I.b. Skriftlighed og tunge procedurer Handleplanerne er også detaljerede Nogle nævner, at også handleplanerne er blevet detaljerede og stive. Mål og delmål skal være udfyldt, selvom man ikke kender familien tidligt i processen: Det er meget tidskrævende at skrive handleplan. Det er tidskrævende at præcisere mål i handleplanen og at gøre dem operationelle. Nogle venter derfor tre måneder med at lave planen for at få et bedre kendskab til barnets reaktion og væremåde i dagligdagen. Tunge visitationsforløb Socialrådgiverne påpeger, at beslutningsvejene er blevet tunge, og at deres beslutningskompetence er blevet indsnævret. Beslutning om f.eks. anbringelse skal ofte gennem flere led. Et par eksempler illustrerer det: Her i kommunen er der især i anbringelsessager rigtig mange hænder, en sag skal igennem, før den kan godkendes af rådmanden. Sagsbehandler: indstilling til anbringelse. Videre til funktionsleder: godkendelse. Videre til socialfaglig konsulent. Videre til børn og familiechef: godkendelse. Og endelig til rådmanden. Fem led for, at en anbringelse kan godkendes, det er alt for mange. Her skal vi først igennem et behandlermøde, hvor vi skal tage stilling til, hvad der skal ske, og det skal skriftligt godkendes på mødet, hvis der f.eks. skal arbejdes på en anbringelse. Herefter skal vi udarbejde 50 undersøgelsen. Så skal sagen forelægges på visitationsmøde, hvor det er helt andre folk. Udvalget tager stilling til, hvor barnet skal anbringes. Kompetencen er fuldstændig taget fra sagsbehandlerne. Vi har kompetence til at indstille til f.eks. en anbringelse eller en kontaktperson. En socialrådgiver beskriver, hvordan visitationsforløb producerer merarbejde: Kommunen har kvalitetskrav om, hvordan den enkelte undersøgelse skal se ud. De foranstaltninger, vi skal bevilge, skal igennem et visitationsudvalg, hvor sagen ofte sendes retur, fordi den ikke er godt nok belyst. Det betyder, at man skal lave større forkromede undersøgelser, som er for omfattende. Omfattende skriftlighed Fælles for eksemplerne er, at kravene til skriftlighed og dokumentation er blevet meget høje. Det samme indhold skal formuleres eller registreres i flere forskellige skemaer, fx journal, undersøgelsesskema, handleplan, opfølgningsskema, etc.: Der er kommet langt større krav til dokumentation i sagerne. Arbejdet skal være synligt, vores vurderinger skal være synlige. Vi skal skrive, hvad vi gør, og hvad vi ikke 14

15 gør. Og vi skal begrunde det med en faglig vurdering af både, hvad vi gør og ikke gør. I Københavns kommune opererer man med hele 13 forskellige skemaer : Konkret skal der skrives i journal, 50-skema, handleplansskema, opfølgningsskema, skema til børnesamtale. Det er stort set det samme, der skal stå, bare på en anden måde. Hvad er der i vejen for alene at bruge journalen? Skemaerne er uoverskuelige. De bliver større og større. IT og digitalisering hjælper godt til. Borgerne kan ikke overskue, hvad de skriver under på. Det er ikke borgernes behov, at der skrives så meget. De er interesserede i, at vi er der som personer. Det er et særligt problem, at kravet om skriftlighed kolliderer med muligheden for at give mundtlig råd og vejledning: I dokumentationstyranniet har man helt glemt lovens mulighed for mundtlige råd og uden journalpligt. Engang kunne vi og familierådgiverne have flere samtaler uden at det blev nedfældet. Det var godt, for alle sager behøver ikke at blive større end nødvendigt, feks. i normale skilsmissesager. I.c. Usammenhængende IT-systemer Det er et gennemgående træk i tilbagemeldingerne fra socialrådgiverne, at IT-systemerne fylder for meget i hverdagen. Der skal registreres mange oplysninger i flere lokale og landsdækkende systemer. Flere registreringer opfattes som direkte dobbeltarbejde, fx at de samme oplysninger skal indtastes til Ankestyrelsen, Danmarks Statistik og lokale databaser, som fører statistik med udviklingen i sagerne. Det gennemgående ønske er, at de skal kunne tale sammen. En socialrådgiver beskriver det således: Man må kunne kreere et system, hvor man ikke skal kode alting alle steder. Ankestyrelsen har deres eget system og alle kommuner har deres egne systemer. Man må kunne skabe et system, hvor de forskellige systemer kan tale sammen, for det er en tidsrøver at sagsregistrere. Det er også et arbejde, som ligger fjernt fra de andre typer af opgaver, som handler om kommunikation, afvejninger af børn i risiko m.v. En kortlægning af IT-systemer, som DS har foretaget hos 10 sagsbehandlere i 10 kommuner, viser, at der anvendes forskellige IT-systemer, og mængden af anvendte systemer varierer. Den viser også, hvor der er dobbeltarbejde, og hvor mangeartede og detaljerede opgaver, der er tale om i de forskellige systemer. Kortlægningen er vedhæftet i bilag A. Selvom man kan bruge IT-systemerne til at få mange personlige oplysninger om borgerne, så er det ikke muligt at få oplysninger om hvem, der har forældremyndigheden. I stedet skal Statsforvaltningen kontaktes pr. telefon i telefontiden om spørgsmålet. I.d. Dokumentation og kontrol - af formalia Statistikproduktion Socialrådgiverne klager over, at det tager tid at indberette oplysninger til Danmarks Statistik og Ankestyrelsen. Ydermere opleves indberetningen som kontrol: 15

16 Et nyt kontrollerende aspekt er, at vi skal indberette hver anbringelse og ALLE de ændringer, som sker i sagen løbende. Det er meget omfattende skemaer, som udelukkende har en kontrolfunktion. Kontrolfunktioner er fine, men hvis socialrådgiveren ikke har tid til at indtaste oplysningerne i det daglige, giver det et fejlagtigt billede af, at der ikke bliver fulgt op i sagerne. Ankestyrelsens anbringelsesstatistik er forholdsvis ny. Afrapporteringen for 2006 giver grund til at diskutere kvalitet og relevans af denne statistik set i forhold til, at indrapporteringen til den er arbejdskrævende. Det må give grund til at afveje, om statistikken er relevant i forhold til, hvad det koster af ressourcer for socialrådgiverne. Sagsrelaterede registreringer i flere IT-systemer Derudover foretages der unødigt mange registreringer i forskellige IT-systemer af forskellige oplysninger i sagen: indberetning af løn til plejefamilier; udbetaling af ydelser til borgerne; om der er foretaget en børnesamtale; om der er udfærdiget handleplan; om der er opnået forældres underskrift på 50 undersøgelsesskema; om der er opnået forældres underskrift på handleplan etc. Noget af registreringen er til produktion af information til ledelsen i kommunerne. Socialrådgiverne oplever sig forhindret i at gøre det arbejde, de anser for meningsfuldt, nemlig at være i kontakt med familien for at finde de bedste løsninger for barnet. Kontrol af formalia og ikke af kvaliteten i indsatsen Kontrollen af sagsarbejdet fokuserer på, om sagsbehandlingsreglerne bliver opfyldt, om det ydre er i orden, men man måler sjældent kvaliteten og indholdet i arbejdet hvordan børnene og forældrene har det, og hvordan resultatet af indsatsen er: Der stilles flere og flere administrative krav, indføres flere og flere IT-systemer. Det bliver serveret som skal-opgaver. Til gengæld tales der sjældent om, hvordan børnene trives. Bureaukratiet bliver et mål i sig selv. Ledelsesinformation nævnes gerne. Ledelsen er interesseret i, om jeg har udfyldt dette eller hint skema. De spørger heller ikke, hvordan børnene trives. I.e. Trangsberegninger i forbindelse med foranstaltninger for forældre der er kontanthjælpsmodtagere er overflødige Socialrådgiverne oplever, at økonomiske beregninger er en stor tidsrøver i børnesagerne, når der skal tages stilling til forældrenes egenbetaling til foranstaltninger og følgeudgifter. Beregningen og dokumentationen af, om forældrene er i økonomisk trang opleves som meningsløse i mange sager, fordi forældrene er så fattige, at de altid opfylder kriterierne: De økonomiske beregninger tager meget tid. Efter 52 kan der ydes økonomisk støtte til følgeudgifter i forbindelse med foranstaltninger, hvis familien ikke selv kan afholde udgiften uden at komme i trang. Det betyder, at der skal udfærdiges økonomisk beregning, indhentes dokumentation osv. Kontanthjælpsmodtagere er næsten altid i trang, så det ville lette, hvis man kunne sige, at forældre, der kun har indtægt svarende til én kontanthjælp altid er i trang - uden beregning. Dvs. lægge en bundgrænse ind. Det samme gælder i forhold til socialpædagogiske fripladser, hvor der også skal ses på forældrenes økonomi. De økonomiske beregninger producerer ydermere en barriere i anbringelsesarbejdet: 16

17 Ved anbringelser skal der tages stilling til egenbetaling. Her kunne man på samme måde sige, at forældre på kontanthjælp ikke skal sættes i egenbetaling. En enlig forsørger på kontanthjælp kommer i dag til at betale ca kr. og det besværliggør ofte samarbejdet, så der alligevel ofte sker fritagelse, men det kræver en del administration. I forhold til hvad anbringelsen koster, er det småpenge, der kommer ind. II. Hvad er konsekvenserne? Mange nye opgaver skærper ressourceproblemet Børneforvaltningerne er blevet tilført en lang række opgaver i de seneste år, uden at der er fulgt op med tilsvarende ressourcer. Opgaver som tildeling af støtteperson til forældre, kontaktperson til familien, praktikgodtgørelse og planer for kriminelle unge, ungdomskontrakt, ungdomssanktion, tilbud om efterværn til unge over 18 år, udvidede regler om børnesamtalen, fokus på søskende og kontakt til familie og slægt. Disse opgaver kommer oveni de forstærkede krav om dokumentation og fastlagte sagsbehandlingsprocedurer. Konsekvensen er, at der mangler tid og ressourcer til andre opgaver, som er afgørende for arbejdet med familierne og børnene og de unge. Socialrådgivernes tid bindes til skærmen Generelt er socialrådgivernes tid blevet bundet meget mere til arbejdet ved skærmen. En socialrådgiver skriver om tidsforbrug til registreringer: Jeg har tænkt lidt over det. Hvis vi tog alle de ressourcer, som rådgiverne bruger på journal- og notatark plus indberetningen til Ankestyrelsen og lagde dem sammen med de ressourcer, som sekretariatet bruger på database, sagsoversigt, Kommunedataaktiv osv., så svarer det til flere fuldtidsstillinger. Nogle registreringskulturer har en særlig problematisk effekt på socialrådgivernes arbejde. Enkelte steder fortælles det, at ressourcer bliver tilført forvaltningen på basis af den detaljerede statistik, som sagsbehandlerne skal producere. Det betyder et øget pres på sagsbehandlerne, som tvinges til at overholde formkrav frem for at have fokus på familien og de konkrete problemer. Manglende tid til kontakt til forældre og børn Udviklingen fratager socialrådgiverne muligheden for at være i kontakt med de familier og børn, som har brug for hjælp. En socialrådgiver fortæller: Man skal skrive rigtig meget. Når det er tidskrævende, så forfalder man til at besvare spørgsmålene i skemaet i højere grad end at bruge tiden på faglige overvejelser eller kontakt med borgerne. Det er risikoen. Jeg gør det, der står, at jeg skal, og så må jeg springe det andet over, herunder kontakt til forældre og børn. Man slår autopiloten til. En anden understreger, at udviklingen ikke kommer fra borgerne: Jeg har aldrig hørt en borger sige, om vi ikke kan skrive noget mere, men de siger ofte, at det er vigtigt, at vi svarer på telefonen, at vi kommer, at vi lytter osv. 17

18 Alt i alt forringer det kvaliteten i arbejdet. Jo flere administrative opgaver den enkelte socialrådgiver har, desto vanskeligere bliver det at spotte udsatte børn og unge. Der bliver større risiko for, at man rammer ved siden af med de foranstaltninger, som bliver valgt. Det fører til urimelige nederlag for både børn og forældre, og det forringer kontinuiteten i indsatsen. Socialrådgiverne får også et større merarbejde, når fejlslåede indsatser kræver mange ressourcer at samle op bagefter. Lange ventetider Mange børn og forældre kunne hurtigere få relevant hjælp, hvis en indsats, der kan anses for indlysende, i højere grad kan sættes ind, før hele undersøgelsen er afsluttet. Den nuværende praksis kan medføre uforholdsmæssigt lange ventetider for familierne. Værst står det til, hvis den samlede konsekvens af manglende ressourcer og stort administrativt pres medfører, at man ikke når at forholde sig til alle sager i sagsbunkerne. Det er `Tøndersagen et meget skæmmende eksempel på. Mistillid og udhuling af faglighed og kreativitet En tilbagevendende kommentar er, at socialrådgiverne opfatter de omfattende dokumentationskrav som en unødig kontrol. Det opleves som en grundlæggende mistillid til socialrådgivernes arbejde, at der er så meget kontrol af, om de gør som de skal: Man har ikke tillid til sagsbehandlerne, man vil være sikker på, at alle forhold er belyst og at vi har været alle hjørner igennem, som en socialrådgiver formulerer det.udviklingen svækker følelsen af at have indflydelse på sit arbejde og oplevelsen af, at ens faglighed er værdsat og nødvendig. Der sker generelt en udhuling af det faglige råderum, der er nødvendigt for at kunne arbejde kreativt og dygtigt med de sammensatte og komplekse sociale problemer, som hver enkelt børnesag rummer. Man kan, som det er nævnt oven for, blive en rådhusperson, som laver rådhusarbejde, og som ikke kan tænke kreativt og ikke har mulighed for at lave netværksorienteret og ressourceskabende arbejde som kan medvirke til skræddersyede indsatser for familierne og børnene. En socialrådgiver fortæller, hvordan det kreative element kan forsvinde: På forskellige leder og kanter er der blevet strammet mere ind. Vi skal skrive mere. Det giver mindre rum til at arbejde kreativt og fleksibelt. På et overordnet plan skal man sidde mere foran skærmen, man skal dokumentere og begrunde i større og større omfang. 50 undersøgelserne skal være store og uddybende, det giver mindre tid til det andet arbejde, som går fra kontakten med familierne den tætte kontakt. En anden socialrådgiver trækker det endnu skarpere op: De kreative, gode løsninger for det enkelte barn forsvinder, når det bliver administrativt arbejde foran skærmen, hvor man forbereder en skriftlig undersøgelse, som skal vurderes af andre. Jeg er rigtig glad for mit fag, for jeg synes virkelig, at det er spændende og udfordrende. Men desværre er jeg en af dem, der overvejer radikalt at skifte til noget helt andet, da jeg har meget svært ved at finde plads til mig selv i det meget bureaukratiske virke, som vores fag er blevet til. 18

19 5. Hvad bør man gøre? Generelt Fokus på social fagligheden Først og fremmest er det vigtigt, at der kommer fokus på socialfagligheden. Det gode sociale arbejde kan ikke struktureres frem. Det skal og kan kun tilrettelægges i et samarbejde mellem den enkelte borger og det socialfagligt uddannede personale. Mange steder i den sociale lovgivning peges der netop på, at socialrådgiveren skal gennemføre en individuel tilrettelagt indsats, som så efterfølgende stækkes af en ufleksibel central styring, der flytter fokus fra de individuelle behov. Det er helt nødvendigt med et fagligt handlerum, så socialrådgiveren kan arbejde kreativt og i samarbejde med den enkelte finde frem til de rigtige løsninger. Unødvendig administration og bureaukrati skal væk. Borgerne skal i fokus, og dialogen med dem skal prioriteres, så deres specifikke og ofte sammensatte situation bliver det, der faktisk er i centrum. Socialt arbejde omfatter administration, dokumentation og papirarbejde, og ingen socialrådgiver vil afvise relevansen af det. Men de mange unødvendige administrative opgaver og procedurekrav skal fjernes, så den administrative belastning reduceres markant. De mange eksempler på unødvendig administration og bureaukrati, som socialrådgiverne peger på, blandt andet i dette notat, skal systematisk luges ud. Kommunerne må ikke udvikle deres egne lag af bureaukrati. Kommunerne skal sikre, at de administrative procedurer og bureaukratiet i den enkelte kommune lettes. Silo-tænkningen skal ophøre, så der sikres et ukompliceret tværfagligt samarbejde i hver enkelt sag. Kommunerne må løsne centraliseringen af beslutningskompetencen, så socialrådgiverne, som er tættest på borgeren, i højere grad kan beslutte ud fra en konkret socialfaglig vurdering. Kommunerne må kompetencemæssigt klæde socialrådgiverne på til denne rolle, og de må skabe en ledelsestradition, der sikrer kvalitet, retssikkerhed og gennemsigtighed med en ændret kompetencefordeling. Der skal indføres maksimale sagstal ved lov Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten i det sociale arbejde og antallet af sager, som den enkelte socialrådgiver har ansvar for. Derfor bør der lovgives om, hvor mange sager man maksimalt kan have ansvar for, på de enkelte sagsområder, for at sikre, at de enkelte forvaltninger normeres, så det er muligt at leve op til de administrative og faglige krav. DS foreslår på børneområdet, at socialrådgiverne maksimalt har sager der vedrører familier med psykosociale problemer. På sygedagpengeområdet foreslår vi et maksimum på 35 sygemeldte borgere med komplekse problemstillinger (fra kategori II og III), og op til 50 sygemeldte borgere, hvis der er en blanding af lette og svære sager (kategori I, II og III). På beskæftigelsesområdet foreslår vi op til 40 sager vedrørende ledige med nedsat eller manglende arbejdsevne (fra matchgruppe (3) 4 og 5), hvis der ikke er juridisk og administrativ støtte til socialrådgiveren. Hvis der er det, kan antallet af sager være op til 55. Et loft over hvor mange sager den enkelte kan have ansvar for, vil desuden have den positive bivirkning at socialrådgivernes arbejdsglæde vil vokse, idet det ofte er dokumenteret, at et af de forhold, der får socialrådgiverne i de kommunale forvaltninger til at søge væk, er, at 19

20 deres arbejdsglæde daler og stressniveauet stiger, når de oplever, at de på grund af for stort sagstal ikke har tid til at lave godt socialt arbejde. Evaluering og dokumentation skal fokusere på, om indsatsen har hjulpet Kvantitative målinger kan være udmærkede, men der bør også være fokus på kvaliteten, når det sociale arbejde måles. Ligeledes er det mindre interessant om de foreskrevne procedurer er overholdt, end om den tilrettelagte indsats virkede efter hensigten. Spørgsmålet skal altså ikke blot være, om reglerne er overholdt, men om borgerne, voksne såvel som børn, faktisk fik løst (nogle af) de problemer, som var årsag til, at socialrådgiveren blev involveret. IT-understøttelsen skal fungere Det er en væsentlig barriere, at IT-værktøjerne ikke fungerer optimalt. Somme tider fordi de ikke er færdigudviklede når de skal bruges, somme tider fordi de ikke taler sammen, og dermed belaster socialrådgiverne med dobbeltarbejde. Dermed bliver dårlig IT-understøttesle til en yderligere arbejdsbelastning. Antallet af IT-systemer skal reduceres, eller de skal samkøres, så det kun er nødvendigt at registrere en oplysning én gang, og der må ikke indføres nye IT-systemer, der ikke kan leve op til det krav. Opgaver, der forudsætter IT-understøttelse, må under ingen omstændigheder sættes i gang, før IT-værktøjet er færdigudviklet og afprøvet med positivt resultat. For at sikre IT-systemer, der kan leve op til disse krav, er det afgørende, at praktikere inddrages i udviklingen af dem. Registrering til statistikproduktion må ikke betyde merarbejde. Enten skal der udvikles IT-systemer, der registrerer oplysningerne samtidig med registreringen i sagen. Eller også må opgaven løses af andet personale, så socialrådgiverne kan fokuserer på det socialfaglige arbejde. Voksne: Borgere med handicap og socialt udsatte Borgeren skal i centrum Det er afgørende for det gode sociale arbejde, at borgeren får en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp i det stadigt mere specialiserede og opdelte kommunale system. Kravet om adskillelse af jobcenter, ydelseskontor og socialforvaltning skal opblødes Det hæmmer den lokale tilrettelæggelse, at der er stillet et centralt krav om at adskille indsatserne. Kommunerne skal have frihed til at tilrettelægge deres struktur på dette område selv, under hensyn til de lokale forhold. Der skal udpeges en koordinerende sagsbehandler i komplekse sager Når mange instanser er involveret i den enkeltes sag, bør det være en ret, at få en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre at borgeren har nem adgang til oplysninger om sagsforløbet, og får hjælp til at navigere rundt i systemet. Udpegningen af den koordinerende sagsbehandler skal ske i et samarbejde mellem borgeren og kommunen. En bedre koordinering vil umiddelbart kræve flere ressourcer, men det sparer udgifter på lang sigt. Det koster altså på kort sigt at samarbejde og skabe professionelle netværk omkring borgerne, men det forbedrer kvaliteten af det sociale arbejde, og det kan spare mange udgifter senere. Derfor skal der umiddelbart tilføres ressourcer til koordineringen. Funktionsevnemetoden skal forenkles 20

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Socialrådgivere bruger 14 procent af deres tid på kontakt til børn og forældre og 86 procent på øvrige opgaver Marts 2008 Som et led i Dansk Socialrådgiverforenings

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar.

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar. Social- og Sundhedssekretariatet Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk Samlede dokument vedr. sagsbehandlingstidsfrister på det sociale område

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Jobcenter 20. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265535-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises i skematisk oversigtsform

Læs mere

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse

Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse Oversigt over antal sager pr. sagsbehandler i Velfærd, Familie, Unge og Uddannelse 26. november 2014 Sag 14/28855 Dok.nr. 265534-14 Kontaktperson: Henrik Juul Kjær E-mail: hejuk@assens.dk Nedenfor vises

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede

Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede Notat Dato 17. december 2013 MEB Side 1 af 8 Undersøgelse af forhold, der tager tid fra den borger- og beskæftigelsesrettede indsats Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i samarbejdet med Mandag Morgen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Bilag 1. Forslag og begrundelser Sagsbehandlingsfrister i Socialforvaltningen

Bilag 1. Forslag og begrundelser Sagsbehandlingsfrister i Socialforvaltningen Differentierede frister indenfor den enkelte paragraf i tunge mindre tunge sager Bilag 1. Forslag begrundelser Sagsbehandlingsfrister i Socialforvaltningen Sagstype Hjælp til enkeltydelser, 81(Lov om aktiv

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2015 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 18 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune:

Følgende krav og regler bør der ses nærmere på i forbindelse med tillidsdagordenen i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Sekretariatet NOTAT Bilag 4: Afskaffelse af krav og regler besluttet i BR Socialforvaltningen er blevet bedt om at komme med et bud på BRbesluttede regler og krav,

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i boformer Serviceloven 107 Oktober 2015 1. Lovgrundlag Servicelovens 107 2. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen kan jf. Serviceloven

Læs mere

Jobcentret Besparelse Konsekvenser internt Konsekvenser for borgerne 890.000 kr.

Jobcentret Besparelse Konsekvenser internt Konsekvenser for borgerne 890.000 kr. Afdeling Antal årsværk Konsekvens internt Faglig konsulent 1 ikke samme faglige opdatering som hidtil. begrænset mulighed for at deltage i fællesløsninger på tværs af kommunen Frontmedarbejder 1 større

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 6 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Serviceinformation. Beskyttet beskæftigelse til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. jf. Lov om social service 103

Serviceinformation. Beskyttet beskæftigelse til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. jf. Lov om social service 103 w Serviceinformation Beskyttet beskæftigelse til borgere med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne jf. Lov om social service 103 Hvad er Beskyttet beskæftigelse Som borger med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2014 Indledning Området er henlagt til Socialudvalget, og omfatter tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning, tilbud til voksne med særlige behov, støtte til frivilligt

Læs mere

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:

4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010: 1. Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson: Hanne Deichmann 48495060. Kommunenummer: 233 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: vurdér kommunens

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere